De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på kr.
|
|
- Aage Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på kr. Alm. del - spørgsmål 154: Ministeren anmodes om, med henblik på muligheden for at indføre en enhedsskat (flad skat) på 43 pct. for den almindelige skattepligtige indkomst, at oplyse de provenumæssige og fordelingsmæssige konsekvenser af de vedlagte omlægninger af skattesystemet og udbetalingen af overførselsindkomster, jf. vedlagte bilag. Ministeren anmodes om samtidig at identificere hvilke persongrupper, der vil blive mest påvirket af en sådan omlægning, og hvordan denne påvirkning vil give sig udtryk. (Skatteudvalget den 5. august 2005). I dette notat er givet en belysning af de umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af et såkaldt fladt indkomstskattesystem med en enhedsskattesats på 43 pct. som skitseret i alm. del spørgsmål 154 med medfølgende forudsætninger, jf. bilag 1. De centrale elementer i den skitserede omlægning er indførelsen af en enhedsskat på 43 pct. kombineret med en afskaffelse af de ligningsmæssige fradrag, herunder rentefradrag og lønmodtagerfradrag. Herudover hæves personfradraget for på 18 år og derover til kr. I bilag 2 er vist de til spørgsmålet opstillede forudsætninger for omlægningen, og der er for hvert punkt beskrevet, hvorledes forudsætningen er udmøntet i nedenstående provenu- og fordelingsanalyse. Den skitserede model vil medføre en meget omfattende omlægning af skattesystemet, hvor der flyttes rundt på meget store milliardbeløb. Beregningerne er forbundet med en vis usikkerhed, og der er ikke foretaget en fuldt tilbundsgående analyse af omlægningens eventuelle afledte virkninger i alle hjørnerne af det gældende skattesystem. I lyset af de store brutto provenu- og fordelingsmæssige bevægelser skønnes denne usikkerhed imidlertid ikke at have nævneværdig betydning for konklusionerne af analysen. Analysen indeholder alene en vurdering af de umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser. Der er ikke indregnet eventuelle afledte økonomiske konsekvenser som følge af ændret adfærd og dynamiske effekter. I lyset af det meget store finansieringsbehov, som den skitserede omlægning vil medføre, vil så-
2 danne beregninger næppe kunne foretages ved anvendelse af de gængse analysemodeller og ville i øvrigt ikke være dækkende uden hensyntagen til, hvorledes finansieringen i givet fald skulle tilvejebringes. En sådan finansieringsplan fremgår ikke af de opstillede forudsætninger. De fordelingsmæssige konsekvenser i den følgende analyse skal således ses i lyset af, at der ikke er indregnet evt. påvirkninger af nes rådighedsbeløb som følge af tilvejebringelsen af finansiering af omlægningen. Der kan med disse forbehold udledes følgende hovedtræk af analysen: Den samlede umiddelbare virkning af omlægningen er en årlig fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb på ca. 80 mia. kr., jf. tabel 1. Af Danmarks ca. 4,6 mio. skattepligtige vil omlægningen medføre fremgang i rådighedsbeløb for ca. 3,85 mio., uændret rådighedsbeløb for omkring og tilbagegang i rådighedsbeløb for næsten , jf. tabel 2. For ne med fremgang vil der samlet blive tale om et større rådighedsbeløb pr. år på knap 82 mia. kr. eller i gennemsnit ca kr. pr. person. For den godt ½ mio., der vil få et reduceret rådighedsbeløb efter omlægningen, vil der blive tale om et samlet reduktion på ca. 2,7 mia. eller i gennemsnit ca kr. pr. person, f. tabel 2 og 3. Personkredsen med tilbagegang i rådighedsbeløb omfatter fortrinsvis, der modtager overførselsindkomst, jf. de næste to pinde. Omlægningen indeholder en nettoficering af overførselsindkomsten ud fra en gennemsnitsskattesats. For i kommuner med en skatteprocent under landsgennemsnittet vil der derfor blive tale om fald i rådighedsbeløbet. Også mange overførselsindkomstmodtagere med rentefradrag vil få et lavere rådighedsbeløb ved omlægningen. Størstedelen af de, der har et lavere beløb til rådighed efter omlægningen, er pensionister (inkl. førtidspensionister og efterlønsmodtagere). Det drejer sig om ca svarende til knap en tredjedel af samtlige pensionister, og den gennemsnitlige nedgang i rådighedsbeløbet for denne gruppe udgør godt kr. årligt. Blandt andre ude af erhverv er det godt (15 pct.), der vil opleve tilbagegang med et gennemsnitligt beløb på ca kr., mens det blandt erhvervsaktive er ca (3 pct.), der i gennemsnit vil tabe ca kr. For i de laveste indkomstintervaller vil der blive tale om en gennemsnitlig fremgang i rådighedsbeløb på 5-7 pct. af indkomsten, for mellemindkomsterne mellem 7-10 pct., og for de højere og højeste indkomster vil der være tale om en endnu højere procentvis fremgang, jf. tabel 4. De provenumæssige konsekvenser af omlægningen er vist i tabel 1 1). 1 Opgørelsen af den samlede provenumæssige konsekvens af omlægningen er uafhængig af beregningsrækkefølgen for de enkelte elementer. For de enkelte elementer er provenuen derimod afhængig af beregningsrækkefølgen. Eksempelvis er den provenumæssige konsekvens af ophævelsen af arbejdsmarkedsbidraget ikke den samme i det gældende progressive skattesystem som i et system med en enhedsskattesats, svarende til at pkt. 1 i tabel 1 var blevet vurderet efter punkt pkt. 2 og 3. Den her valgte beregningsrækkefølge er foretaget under hensyntagen til den enkleste tekniske metode ved programmering af beregningsmodellen. Side 2
3 Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af omlægningen i alm. del spørgsmål niveau Mia. kr. 1. Ophævelse af arbejdsmarkedsbidraget ,3 2. Sammenlægning af kapitalindkomst og aktieindkomst. Ophævelse af aktieindkomstskat... 2,3 3. Ophævelse af bund-, mellem- og topskat samt kommunale indkomstskatter. Indførelse af en enhedsskat på 43 pct. uden ligningsmæssige fradrag... 40,4 4. Fastholdelse af fradragsret for A-kassebidrag, underholdsbidrag og virksomhedsrenter... -8,8 I alt pkt ,6 5. Forhøjelse af personfradraget til kr ,3 6. Nettoficering af sociale pensioner og andre skattepligtige overførselsindkomster... 24,8 I alt den skitserede model ,9 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. - betyder provenutab. Modelberegningerne viser, at omlægningen vil medføre et umiddelbart årligt indtægtstab for de offentlige kasser på næsten 80 mia. kr. For de fire elementer, der er opregnet i tabel 1 under pkt. 1-4, er der stort set tale om provenuneutralitet. Det store provenutab i modellen skyldes i første række den meget store forhøjelse af personfradraget til kr., der isoleret set medfører et provenutab på over 100 mia. kr. Den anviste metode til nettoficering af overførselsindkomsterne betyder isoleret set en offentlig besparelse på ca. 25 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at nettoficeringen, som angivet i spørgsmålet, teknisk er beregnet således, at en overførselsindkomstmodtager i en gennemsnitskommune uden anden indkomst end overførselsindkomsten, har samme rådighedsbeløb før og efter omlægningen. For overførselsindkomstmodtagere med indkomst ved siden af overførselsindkomsten samt eventuelt nogle fradrag, behandles disse på samme måde som for andre. Dette indebærer, at omkring pensionister vil opleve en tilbagegang i rådighedsbeløbet, jf. tabel 2. Blandt erhvervsaktive og ude af erhverv medfører omlægningen tilbagegang for henholdsvis omkring og Tabel 2. Ændring i rådighedsbeløb for ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Samlet Samlet Samlet Samlet (1.000) Kr. Mia. kr. (1.000) Kr. Mio. kr. (1.000) Kr. Mia. kr. (1.000) Kr. Mia. kr. Stigning i rådighedsbeløb , , , ,6 Uændret rådighedsbeløb , , , ,0 Fald i rådighedsbeløb , , , ,7 I alt , , , ,9 Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen vedr. 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. - betyder fald i rådighedsbeløb. Side 3
4 Samlet set tilfalder ca. 72 mia. kr. eller ca. 91 pct. af den samlede fremgang i rådighedsbeløbet gruppen af erhvervsaktive, der omfatter omkring 60 pct. af samtlige skattepligtige. Af tabel 2 fremgår endvidere, at gruppen af pensionister og efterlønsmodtagere samlet får en fremgang i rådighedsbeløbet på knap 5 mia. kr., mens gruppen af ude af erhverv, som bl.a. omfatter studerende, får en fremgang på ca. 2½ mia. kr. Tabel 3 viser, hvor mange vindere og tabere omlægningen vil medføre. Godt 2½ mio. eller ca. 92 pct. af de erhvervsaktive får fremgang på mere end kr., og i gennemsnit vil der blive tale om over kr. årligt. I pensionistgruppen er det to ud af tre, der får fremgang, og over halvdelen af disse får fremgang på mere end kr. årligt. Den største tabergruppe vil forekomme blandt pensionister m.v. Her vil over opleve fald i rådighedsbeløb på over kr. årligt. I gennemsnit vil deres rådighedsbeløb falde med ca kr. Tabel 3. Personer fordelt efter i rådighedsbeløb ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Stigning i rådighedsbeløb Over I alt med stigning Uændret skat Fald i rådighedsbeløb Over I alt med fald Alle Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen vedr. 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. - betyder fald i rådighedsbeløb. Omlægningens konsekvenser for samtlige skattepligtige fordelt på indkomstintervaller fremgår af tabel 4. For erhvervsaktive er der i gennemsnit tale om en fremgang i rådighedsbeløb i samtlige indkomstintervaller. Fremgangen udgør mellem 10 og 12 pct. af indkomsten, og for de højeste indkomster er der tale om en gennemsnitlig fremgang på over 14 pct. I pensionistgruppen er der i gennemsnit tilbagegang i rådighedsbeløb i det laveste indkomstinterval og ellers fremgang i resten. Dette er også resultatet i alle indkomstintervaller for ude af erhverv. I forhold til de erhvervsaktive er der i disse to grupper udenfor arbejdsmarkedet dog tale om markant lavere gennemsnitlige fremgange i rådighedsbeløb i procent af indkomsten, end det er tilfældet for de erhvervsaktive. Side 4
5 Tabel 4. Personlig indkomst før fradrag af AM Ændring i rådighedsbeløb for fordelt efter indkomst ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Pct. af indkomst Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Pct. Under , , , , , , , , , ,0 Over ,6 I alt ,0 Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen vedr. 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. Delspørgsmål i følge bilag 1: Ministeren bedes estimere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for opsparing af overskud inden for virksomhedsordningen o.a. udligningsordninger, at progressionen i den almindelige indkomstbeskatning afskaffes og udskiftes med et skattefrit bundfradrag på kr. Til virksomhedsskatteordningen er der knyttet en særlig opsparingsordning, der indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet kan opspares mod betaling af en foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen på 28 pct. Opsparingsordningen har to formål. For det første indkomstudjævning for selvstændigt erhvervsdrivende med stærkt svingende indkomster fra år til år, idet ordningen gør det muligt at opspare indkomst i år, hvor indkomsten er særlig høj med stor progressiv beskatning til følge, og hæve beløbet i år, hvor indkomsten er mere beskeden og derfor med mindre progressiv skat til følge. For det andet sikrer opsparingsordningen muligheden for en økonomisk konsolidering af virksomheden, idet det opsparede beløb efter 28 pct. skat bliver stående som kapital i virksomheden. Den skitserede omlægning indebærer en fast skattesats på 43 pct., hvilket er 15 pct. point højere end satsen for virksomhedsopsparing. Med henblik på konsolidering af virksomheden er det derfor fortsat fordelagtigt at anvende opsparingsordningen i virksomhedsskatteloven. Med den faste skattesats på 43 pct. er der dog kun i mindre omfang behov for konjunkturligning personfradraget på kr. kan dog med fordel udnyttes hvert år. På det foreliggende grundlag og i lyset af de meget store fordelingsmæssige konsekvenser af omlægningen er det dog ikke muligt nærmere at estimere den samlede effekt på virksomhedsopsparingen. Delspørgsmål i følge bilag 1: Fradrag for pensionsopsparing fastholdes, idet pensionen fortsat beskattes ved udbetaling. Skatteministeren bedes dog estimere, hvad ovenstående reform vil betyde for incitamentet til at indbetale til pensionsopsparinger samt hvilken effekt dette kan tænkes at have på skattegrundlaget for den nye enhedsskat. Side 5
6 En omlægning af indkomstskattesystemet i en størrelsesorden som den skitserede vil med sikkerhed få store konsekvenser for pensionsopsparingen. Der er dog ingen holdepunkter for at vurdere omfanget af virkningen eller i hvilken retning, pensionsopsparingen vil blive påvirket. Det skyldes, at der er flere faktorer i skatteomlægningen, der kan tænkes at påvirke pensionsopsparingen. En helt afgørende faktor for pensionsopsparingen er, hvorledes omlægningen skal finansieres, og hvordan dette vil påvirke opsparingsbehovet. Herudover afhænger omfanget af pensionsopsparing af, om man af den løbende indkomst har råd til at spare op. Da den skitserede omlægning er underfinansieret med ca. 80 mia. kr. vurderes det klart, at omlægningen umiddelbart må give mange råderum til at spare mere op end efter gældende regler. Til gengæld svækkes en af de skattemæssige fordele ved at spare op i pensionsordninger som følge af, at progressionen ophæves. Der vil ikke længere ske nogen progressionsudjævning over livet ved at der gives fradrag med høj skatteværdi og beskattes med en lavere sats ved udbetalingen af pensionsordningen. Der skal dog i denne progressionsbetragtning tages hensyn til det store personfradrag på kr. ved beskatningen af udbetalingen. Der vil efter skitsen ikke ske er i den skattemæssige begunstigelse af pensionsopsparingen som sker ved beskatningen af det løbende afkast af opsparingen. På baggrund af disse forskellige påvirkninger er det ikke muligt at konkludere, om omlægningen samlet set vil medføre en forøgelse eller et fald i pensionsopsparingen. Side 6
7 Bilag 1 Forudsætninger, som angivet i bilag til alm. del spørgsmål 154 Omlægningen af skattesystemet som følge af forslag om enhedsskat (43 pct.) Alle over 18 år får et skattefrit personfradrag på kr. For under 18 år bevares det nuværende personfradrag. Den almindelige skattepligtige indkomst (personlig indkomst), jf. personskattelovens 3, stk. 1 og kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4), der ligger ud over personfradraget beskattes med en enhedsskat på 43 pct. Det samme gælder aktieudbytte jvf. 4A. Alle indkomsterstattende overførselsindkomster (som i dag er skattepligtige) reguleres, så de fremover udgør et beløb svarende til det beløb, der i dag udbetales efter skat. Skatten beregnes ud fra en forudsætning om, at overførselsindkomsten er eneste indkomst (i beregningen opfattes overførselsindkomsten som den først tjente indkomst). Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent. For på offentlig forsørgelse, der i dag måtte ligge over de kr. efter skat, beregnes deres fremtidige bruttooverførsel således, at nettoindkomsten efter skat er det samme før og efter en. Alle supplerende offentlige overførsler, som i dag er skattefri, fortsætter som hidtil, idet det forudsættes, at kriterierne for udbetaling justeres, således at statens samlede udgift forbliver uændret (aftrapning etc. justeres for at tage højde for det nye høje personfradrag). Arbejdsmarkedsbidrag og SP afskaffes. Alle personlige fradrag undtagen det nye personfradrag på kr. afskaffes (herunder ligningsmæssige fradrag, beskæftigelsesfradraget, lønmodtagerfradrag, og rentefradrag), dog bevares fradrag i forbindelse med drift af virksomhed, for pensionsopsparing, samt fradrag for underholdsbidrag og indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, jvf. nedenfor. Ministeren bedes dog estimere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for opsparing af overskud inden for virksomhedsordningen o.a. udligningsordninger, at progressionen i den almindelige indkomstbeskatning afskaffes og udskiftes med et skattefrit bundfradrag på kr. Alle fradrag (herunder evt. afskrivninger) i den almindelige skattepligtige indkomst, (personlig indkomst og kapitalindkomst), der hidrører fra virksomhedsdrift, fastholdes. Fradrag for pensionsopsparing fastholdes, idet pensionen fortsat beskattes ved udbetaling. Skatteministeren bedes dog estimere, hvad ovenstående reform vil betyde for incitamentet til at indbetale til pensionsopsparinger samt hvilken effekt dette kan tænkes at have på skattegrundlaget for den nye enhedsskat. På samme måde bevares fradrag for underholdsbidrag (idet underholdsbidrag betragtes som skattepligtig indkomst hos modtageren), samt fradrag for indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, idet arbejdsløshedsunderstøttelse betragtes som del af personlig indkomst. Ejendomsværdibeskatningen fastholdes som under det nuværende skattestop. Side 7
8 Indregning af forudsætninger for en flad skat i alm. del spørgsmål 154 Bilag 2 Modelforudsætning Arbejdsmarkedsbidrag og SP afskaffes. Alle over 18 år får et skattefrit personfradrag på kr. For under 18 år bevares det nuværende personfradrag Den almindelige skattepligtige indkomst (personlig indkomst), jf. personskattelovens 3, stk. 1 og kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4), der ligger ud over personfradraget beskattes med en enhedsskat på 43 pct. Det samme gælder aktieudbytte jvf. 4A Alle indkomsterstattende overførselsindkomster (som i dag er skattepligtige) reguleres, så de fremover udgør et beløb svarende til det beløb, der i dag udbetales efter skat. Skatten beregnes ud fra en forudsætning om, at overførselsindkomsten er eneste indkomst (i beregningen opfattes overførselsindkomsten som den først tjente indkomst). Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent. For på offentlig forsørgelse, der i dag måtte ligge over de kr. efter skat, beregnes deres fremtidige bruttooverførsel således, at nettoindkomsten efter skat er det samme før og efter en. Alle supplerende offentlige overførsler, som i dag er skattefri, fortsætter som hidtil, idet det forudsættes, at kriterierne for udbetaling justeres, således at statens samlede udgift forbliver uændret (aftrapning etc. justeres for at tage højde for det nye høje personfradrag). Alle personlige fradrag undtagen det nye personfradrag på kr. afskaffes (herunder ligningsmæssige fradrag, beskæftigelsesfradraget, lønmodtagerfradrag, og rentefradrag), dog bevares fradrag i forbindelse med drift af virksomhed, for pensionsopsparing, samt fradrag for underholdsbidrag og indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, jvf. nedenfor. Alle fradrag (herunder evt. afskrivninger) i den almindelige skattepligtige indkomst, (personlig indkomst og kapitalindkomst), der hidrører fra virksomhedsdrift, fastholdes. Fradrag for pensionsopsparing fastholdes, idet pensionen fortsat beskattes ved udbetaling. På samme måde bevares fradrag for underholdsbidrag (idet underholdsbidrag betragtes som skattepligtig indkomst hos modtageren), samt fradrag for indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, idet arbejdsløshedsunderstøttelse betragtes som del af personlig indkomst. Ejendomsværdibeskatningen fastholdes som under det nuværende skattestop. Sådan er der beregnet Der er indregnet en ophævelse af arbejdsmarkedsbidraget. SP bidraget er pt. suspenderet, så dette element påvirker ikke beregningerne. Det almindelige personfradrag hæves til kr. Personfradraget for unge under 18 år bevares på nugældende niveau. Bund-, mellem- og topskat samt kommunale indkomstskatter ophæves. Herved ophæves alle ligningsmæssige fradrag. Der indføres en ny enhedsskat på 43 pct., der udskrives på personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst, hvori indgår aktieindkomst. Den definitive udbytteskat afskaffes ligesom den progressive aktieskat. De sociale pensioner er nettoficeret som angivet i forudsætningerne med udgangspunkt i et gennemsnitligt kommuneskatteniveau. De øvrige overførselsindkomster er nettoficeret ved anvendelse af faste faktorer for de forskellige typer af overførselsindkomster. Faktorerne er beregnet ved hjælp af typeeksempler i gennemsnitskommuner. Beregningerne til disse elementer er udarbejdet af Finansministeriet. Dagpenge nedreguleres således, at indkomst efter skat er uændret for en person uden fradrag på maksimale dagpenge i en gennemsnitskommune, jf. ovenfor. Forudsætningen om, at skitsen ikke skal resultere i er på dette område, indebærer at der ikke er behov for at medtage elementet i provenu- og fordelingsberegningerne. Vedr. drift af selvstændig virksomhed simuleres en obligatorisk deltagelse i virksomhedsordningen for alle personligt dreven virksomheder for at bevare fradrag for virksomhedsrenter. Der gives fradrag for A-kassebidrag og underholdsbidrag i grundlaget for enhedsskatten. Det samme gælder for pensions indbetalinger. Der er ikke indregnet er af ejendomsværdiskatten i forhold til gældende regler. Side 8
L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 71 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 71 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 72 Offentligt J.nr. 2006-318-0571 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 72 af 17. november 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt
Skatteudvalget 016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 1. oktober 017 J.nr. 017-649 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 14. september 017 (alm. del).
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereForslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2006-07 Fremsat den 6. september 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 238 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 238 Offentligt 23. marts 2017 J.nr. 2017-1250 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 238 af 22. februar 2017 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264 Offentligt 27. marts 2017 J.nr. 2017-1248 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 3. marts 2017 (alm.
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009
Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love
2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereSelvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere
Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt
Læs mereBilags indholdsfortegnelse
Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereFordeling og incitamenter 2004. Juni 2004
Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereForslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love
2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereJanuar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk
Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9
Læs mereDEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE
DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereIndkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.
Læs meretema // virksomheden som pension
tema // virksomheden som pension MODELFOTO 22 April 2006 tema Er virksomheden din pensionsopsparing? Behøver man som ejer af en vækstvirksomhed sætte en masse penge til side til pension hver måned, eller
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereSkatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm
Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereFTF'ernes skattebetaling i 2009
09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold
Læs mereLavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform
07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereIndhold. 2. Bonus. l. Forord 4
Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )
Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV
Læs mereSkatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25
Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereIndhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4
Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereSkatteguide ved investering i investeringsforeninger
Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt 11. oktober 2016 J.nr. 16-0831202 Til Folketinget
Læs mereSkatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereDen Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Læs mereFordeling og levevilkår
Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereSkattereformen v/ Bo Sponholtz 30. april 2009
en v/ Bo Sponholtz Skattenedsættelser Afskaffelse af mellemskatten (6%) Bundskatteprocenten nedsættes med 1,5% Beskæftigelsesfradrag øges fra 4,25% til 5,6%, dog max. 17.900 kr. årligt Topskattegrænsen
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereModel for en ny alderspension. Maj 2015
Model for en ny alderspension Maj 2015 Behovet for en alderspensionsreform Det politiske mål er at skabe en alderspension, der er både socialt og økonomisk bæredygtig Det stigende antal ældre udfordrer
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereTidsbegrænset livrente
Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til
Læs mereForslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFolketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen
Læs mereIndledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr. 2017-3344 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereFå en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige
Få en god pension med PKAprivat Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Dine fordele i PKA En af Danmarks bedste renter - 4,8 pct. i 2016 Meget lave omkostninger Du kan samle dine pensioner
Læs mere