De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på kr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr."

Transkript

1 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på kr. Alm. del - spørgsmål 154: Ministeren anmodes om, med henblik på muligheden for at indføre en enhedsskat (flad skat) på 43 pct. for den almindelige skattepligtige indkomst, at oplyse de provenumæssige og fordelingsmæssige konsekvenser af de vedlagte omlægninger af skattesystemet og udbetalingen af overførselsindkomster, jf. vedlagte bilag. Ministeren anmodes om samtidig at identificere hvilke persongrupper, der vil blive mest påvirket af en sådan omlægning, og hvordan denne påvirkning vil give sig udtryk. (Skatteudvalget den 5. august 2005). I dette notat er givet en belysning af de umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af et såkaldt fladt indkomstskattesystem med en enhedsskattesats på 43 pct. som skitseret i alm. del spørgsmål 154 med medfølgende forudsætninger, jf. bilag 1. De centrale elementer i den skitserede omlægning er indførelsen af en enhedsskat på 43 pct. kombineret med en afskaffelse af de ligningsmæssige fradrag, herunder rentefradrag og lønmodtagerfradrag. Herudover hæves personfradraget for på 18 år og derover til kr. I bilag 2 er vist de til spørgsmålet opstillede forudsætninger for omlægningen, og der er for hvert punkt beskrevet, hvorledes forudsætningen er udmøntet i nedenstående provenu- og fordelingsanalyse. Den skitserede model vil medføre en meget omfattende omlægning af skattesystemet, hvor der flyttes rundt på meget store milliardbeløb. Beregningerne er forbundet med en vis usikkerhed, og der er ikke foretaget en fuldt tilbundsgående analyse af omlægningens eventuelle afledte virkninger i alle hjørnerne af det gældende skattesystem. I lyset af de store brutto provenu- og fordelingsmæssige bevægelser skønnes denne usikkerhed imidlertid ikke at have nævneværdig betydning for konklusionerne af analysen. Analysen indeholder alene en vurdering af de umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser. Der er ikke indregnet eventuelle afledte økonomiske konsekvenser som følge af ændret adfærd og dynamiske effekter. I lyset af det meget store finansieringsbehov, som den skitserede omlægning vil medføre, vil så-

2 danne beregninger næppe kunne foretages ved anvendelse af de gængse analysemodeller og ville i øvrigt ikke være dækkende uden hensyntagen til, hvorledes finansieringen i givet fald skulle tilvejebringes. En sådan finansieringsplan fremgår ikke af de opstillede forudsætninger. De fordelingsmæssige konsekvenser i den følgende analyse skal således ses i lyset af, at der ikke er indregnet evt. påvirkninger af nes rådighedsbeløb som følge af tilvejebringelsen af finansiering af omlægningen. Der kan med disse forbehold udledes følgende hovedtræk af analysen: Den samlede umiddelbare virkning af omlægningen er en årlig fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb på ca. 80 mia. kr., jf. tabel 1. Af Danmarks ca. 4,6 mio. skattepligtige vil omlægningen medføre fremgang i rådighedsbeløb for ca. 3,85 mio., uændret rådighedsbeløb for omkring og tilbagegang i rådighedsbeløb for næsten , jf. tabel 2. For ne med fremgang vil der samlet blive tale om et større rådighedsbeløb pr. år på knap 82 mia. kr. eller i gennemsnit ca kr. pr. person. For den godt ½ mio., der vil få et reduceret rådighedsbeløb efter omlægningen, vil der blive tale om et samlet reduktion på ca. 2,7 mia. eller i gennemsnit ca kr. pr. person, f. tabel 2 og 3. Personkredsen med tilbagegang i rådighedsbeløb omfatter fortrinsvis, der modtager overførselsindkomst, jf. de næste to pinde. Omlægningen indeholder en nettoficering af overførselsindkomsten ud fra en gennemsnitsskattesats. For i kommuner med en skatteprocent under landsgennemsnittet vil der derfor blive tale om fald i rådighedsbeløbet. Også mange overførselsindkomstmodtagere med rentefradrag vil få et lavere rådighedsbeløb ved omlægningen. Størstedelen af de, der har et lavere beløb til rådighed efter omlægningen, er pensionister (inkl. førtidspensionister og efterlønsmodtagere). Det drejer sig om ca svarende til knap en tredjedel af samtlige pensionister, og den gennemsnitlige nedgang i rådighedsbeløbet for denne gruppe udgør godt kr. årligt. Blandt andre ude af erhverv er det godt (15 pct.), der vil opleve tilbagegang med et gennemsnitligt beløb på ca kr., mens det blandt erhvervsaktive er ca (3 pct.), der i gennemsnit vil tabe ca kr. For i de laveste indkomstintervaller vil der blive tale om en gennemsnitlig fremgang i rådighedsbeløb på 5-7 pct. af indkomsten, for mellemindkomsterne mellem 7-10 pct., og for de højere og højeste indkomster vil der være tale om en endnu højere procentvis fremgang, jf. tabel 4. De provenumæssige konsekvenser af omlægningen er vist i tabel 1 1). 1 Opgørelsen af den samlede provenumæssige konsekvens af omlægningen er uafhængig af beregningsrækkefølgen for de enkelte elementer. For de enkelte elementer er provenuen derimod afhængig af beregningsrækkefølgen. Eksempelvis er den provenumæssige konsekvens af ophævelsen af arbejdsmarkedsbidraget ikke den samme i det gældende progressive skattesystem som i et system med en enhedsskattesats, svarende til at pkt. 1 i tabel 1 var blevet vurderet efter punkt pkt. 2 og 3. Den her valgte beregningsrækkefølge er foretaget under hensyntagen til den enkleste tekniske metode ved programmering af beregningsmodellen. Side 2

3 Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af omlægningen i alm. del spørgsmål niveau Mia. kr. 1. Ophævelse af arbejdsmarkedsbidraget ,3 2. Sammenlægning af kapitalindkomst og aktieindkomst. Ophævelse af aktieindkomstskat... 2,3 3. Ophævelse af bund-, mellem- og topskat samt kommunale indkomstskatter. Indførelse af en enhedsskat på 43 pct. uden ligningsmæssige fradrag... 40,4 4. Fastholdelse af fradragsret for A-kassebidrag, underholdsbidrag og virksomhedsrenter... -8,8 I alt pkt ,6 5. Forhøjelse af personfradraget til kr ,3 6. Nettoficering af sociale pensioner og andre skattepligtige overførselsindkomster... 24,8 I alt den skitserede model ,9 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. - betyder provenutab. Modelberegningerne viser, at omlægningen vil medføre et umiddelbart årligt indtægtstab for de offentlige kasser på næsten 80 mia. kr. For de fire elementer, der er opregnet i tabel 1 under pkt. 1-4, er der stort set tale om provenuneutralitet. Det store provenutab i modellen skyldes i første række den meget store forhøjelse af personfradraget til kr., der isoleret set medfører et provenutab på over 100 mia. kr. Den anviste metode til nettoficering af overførselsindkomsterne betyder isoleret set en offentlig besparelse på ca. 25 mia. kr. Det skal ses i lyset af, at nettoficeringen, som angivet i spørgsmålet, teknisk er beregnet således, at en overførselsindkomstmodtager i en gennemsnitskommune uden anden indkomst end overførselsindkomsten, har samme rådighedsbeløb før og efter omlægningen. For overførselsindkomstmodtagere med indkomst ved siden af overførselsindkomsten samt eventuelt nogle fradrag, behandles disse på samme måde som for andre. Dette indebærer, at omkring pensionister vil opleve en tilbagegang i rådighedsbeløbet, jf. tabel 2. Blandt erhvervsaktive og ude af erhverv medfører omlægningen tilbagegang for henholdsvis omkring og Tabel 2. Ændring i rådighedsbeløb for ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Samlet Samlet Samlet Samlet (1.000) Kr. Mia. kr. (1.000) Kr. Mio. kr. (1.000) Kr. Mia. kr. (1.000) Kr. Mia. kr. Stigning i rådighedsbeløb , , , ,6 Uændret rådighedsbeløb , , , ,0 Fald i rådighedsbeløb , , , ,7 I alt , , , ,9 Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen vedr. 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. - betyder fald i rådighedsbeløb. Side 3

4 Samlet set tilfalder ca. 72 mia. kr. eller ca. 91 pct. af den samlede fremgang i rådighedsbeløbet gruppen af erhvervsaktive, der omfatter omkring 60 pct. af samtlige skattepligtige. Af tabel 2 fremgår endvidere, at gruppen af pensionister og efterlønsmodtagere samlet får en fremgang i rådighedsbeløbet på knap 5 mia. kr., mens gruppen af ude af erhverv, som bl.a. omfatter studerende, får en fremgang på ca. 2½ mia. kr. Tabel 3 viser, hvor mange vindere og tabere omlægningen vil medføre. Godt 2½ mio. eller ca. 92 pct. af de erhvervsaktive får fremgang på mere end kr., og i gennemsnit vil der blive tale om over kr. årligt. I pensionistgruppen er det to ud af tre, der får fremgang, og over halvdelen af disse får fremgang på mere end kr. årligt. Den største tabergruppe vil forekomme blandt pensionister m.v. Her vil over opleve fald i rådighedsbeløb på over kr. årligt. I gennemsnit vil deres rådighedsbeløb falde med ca kr. Tabel 3. Personer fordelt efter i rådighedsbeløb ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Stigning i rådighedsbeløb Over I alt med stigning Uændret skat Fald i rådighedsbeløb Over I alt med fald Alle Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen vedr. 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. - betyder fald i rådighedsbeløb. Omlægningens konsekvenser for samtlige skattepligtige fordelt på indkomstintervaller fremgår af tabel 4. For erhvervsaktive er der i gennemsnit tale om en fremgang i rådighedsbeløb i samtlige indkomstintervaller. Fremgangen udgør mellem 10 og 12 pct. af indkomsten, og for de højeste indkomster er der tale om en gennemsnitlig fremgang på over 14 pct. I pensionistgruppen er der i gennemsnit tilbagegang i rådighedsbeløb i det laveste indkomstinterval og ellers fremgang i resten. Dette er også resultatet i alle indkomstintervaller for ude af erhverv. I forhold til de erhvervsaktive er der i disse to grupper udenfor arbejdsmarkedet dog tale om markant lavere gennemsnitlige fremgange i rådighedsbeløb i procent af indkomsten, end det er tilfældet for de erhvervsaktive. Side 4

5 Tabel 4. Personlig indkomst før fradrag af AM Ændring i rådighedsbeløb for fordelt efter indkomst ifølge omlægningen Erhvervsaktive Pensionister m.v. Andre ude af erhverv I alt Pct. af indkomst Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. (1.000) Kr. Pct. Under , , , , , , , , , ,0 Over ,6 I alt ,0 Anm. Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen vedr. 2003, fremregnet til 2005 med august forudsætninger. Delspørgsmål i følge bilag 1: Ministeren bedes estimere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for opsparing af overskud inden for virksomhedsordningen o.a. udligningsordninger, at progressionen i den almindelige indkomstbeskatning afskaffes og udskiftes med et skattefrit bundfradrag på kr. Til virksomhedsskatteordningen er der knyttet en særlig opsparingsordning, der indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet kan opspares mod betaling af en foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen på 28 pct. Opsparingsordningen har to formål. For det første indkomstudjævning for selvstændigt erhvervsdrivende med stærkt svingende indkomster fra år til år, idet ordningen gør det muligt at opspare indkomst i år, hvor indkomsten er særlig høj med stor progressiv beskatning til følge, og hæve beløbet i år, hvor indkomsten er mere beskeden og derfor med mindre progressiv skat til følge. For det andet sikrer opsparingsordningen muligheden for en økonomisk konsolidering af virksomheden, idet det opsparede beløb efter 28 pct. skat bliver stående som kapital i virksomheden. Den skitserede omlægning indebærer en fast skattesats på 43 pct., hvilket er 15 pct. point højere end satsen for virksomhedsopsparing. Med henblik på konsolidering af virksomheden er det derfor fortsat fordelagtigt at anvende opsparingsordningen i virksomhedsskatteloven. Med den faste skattesats på 43 pct. er der dog kun i mindre omfang behov for konjunkturligning personfradraget på kr. kan dog med fordel udnyttes hvert år. På det foreliggende grundlag og i lyset af de meget store fordelingsmæssige konsekvenser af omlægningen er det dog ikke muligt nærmere at estimere den samlede effekt på virksomhedsopsparingen. Delspørgsmål i følge bilag 1: Fradrag for pensionsopsparing fastholdes, idet pensionen fortsat beskattes ved udbetaling. Skatteministeren bedes dog estimere, hvad ovenstående reform vil betyde for incitamentet til at indbetale til pensionsopsparinger samt hvilken effekt dette kan tænkes at have på skattegrundlaget for den nye enhedsskat. Side 5

6 En omlægning af indkomstskattesystemet i en størrelsesorden som den skitserede vil med sikkerhed få store konsekvenser for pensionsopsparingen. Der er dog ingen holdepunkter for at vurdere omfanget af virkningen eller i hvilken retning, pensionsopsparingen vil blive påvirket. Det skyldes, at der er flere faktorer i skatteomlægningen, der kan tænkes at påvirke pensionsopsparingen. En helt afgørende faktor for pensionsopsparingen er, hvorledes omlægningen skal finansieres, og hvordan dette vil påvirke opsparingsbehovet. Herudover afhænger omfanget af pensionsopsparing af, om man af den løbende indkomst har råd til at spare op. Da den skitserede omlægning er underfinansieret med ca. 80 mia. kr. vurderes det klart, at omlægningen umiddelbart må give mange råderum til at spare mere op end efter gældende regler. Til gengæld svækkes en af de skattemæssige fordele ved at spare op i pensionsordninger som følge af, at progressionen ophæves. Der vil ikke længere ske nogen progressionsudjævning over livet ved at der gives fradrag med høj skatteværdi og beskattes med en lavere sats ved udbetalingen af pensionsordningen. Der skal dog i denne progressionsbetragtning tages hensyn til det store personfradrag på kr. ved beskatningen af udbetalingen. Der vil efter skitsen ikke ske er i den skattemæssige begunstigelse af pensionsopsparingen som sker ved beskatningen af det løbende afkast af opsparingen. På baggrund af disse forskellige påvirkninger er det ikke muligt at konkludere, om omlægningen samlet set vil medføre en forøgelse eller et fald i pensionsopsparingen. Side 6

7 Bilag 1 Forudsætninger, som angivet i bilag til alm. del spørgsmål 154 Omlægningen af skattesystemet som følge af forslag om enhedsskat (43 pct.) Alle over 18 år får et skattefrit personfradrag på kr. For under 18 år bevares det nuværende personfradrag. Den almindelige skattepligtige indkomst (personlig indkomst), jf. personskattelovens 3, stk. 1 og kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4), der ligger ud over personfradraget beskattes med en enhedsskat på 43 pct. Det samme gælder aktieudbytte jvf. 4A. Alle indkomsterstattende overførselsindkomster (som i dag er skattepligtige) reguleres, så de fremover udgør et beløb svarende til det beløb, der i dag udbetales efter skat. Skatten beregnes ud fra en forudsætning om, at overførselsindkomsten er eneste indkomst (i beregningen opfattes overførselsindkomsten som den først tjente indkomst). Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent. For på offentlig forsørgelse, der i dag måtte ligge over de kr. efter skat, beregnes deres fremtidige bruttooverførsel således, at nettoindkomsten efter skat er det samme før og efter en. Alle supplerende offentlige overførsler, som i dag er skattefri, fortsætter som hidtil, idet det forudsættes, at kriterierne for udbetaling justeres, således at statens samlede udgift forbliver uændret (aftrapning etc. justeres for at tage højde for det nye høje personfradrag). Arbejdsmarkedsbidrag og SP afskaffes. Alle personlige fradrag undtagen det nye personfradrag på kr. afskaffes (herunder ligningsmæssige fradrag, beskæftigelsesfradraget, lønmodtagerfradrag, og rentefradrag), dog bevares fradrag i forbindelse med drift af virksomhed, for pensionsopsparing, samt fradrag for underholdsbidrag og indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, jvf. nedenfor. Ministeren bedes dog estimere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for opsparing af overskud inden for virksomhedsordningen o.a. udligningsordninger, at progressionen i den almindelige indkomstbeskatning afskaffes og udskiftes med et skattefrit bundfradrag på kr. Alle fradrag (herunder evt. afskrivninger) i den almindelige skattepligtige indkomst, (personlig indkomst og kapitalindkomst), der hidrører fra virksomhedsdrift, fastholdes. Fradrag for pensionsopsparing fastholdes, idet pensionen fortsat beskattes ved udbetaling. Skatteministeren bedes dog estimere, hvad ovenstående reform vil betyde for incitamentet til at indbetale til pensionsopsparinger samt hvilken effekt dette kan tænkes at have på skattegrundlaget for den nye enhedsskat. På samme måde bevares fradrag for underholdsbidrag (idet underholdsbidrag betragtes som skattepligtig indkomst hos modtageren), samt fradrag for indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, idet arbejdsløshedsunderstøttelse betragtes som del af personlig indkomst. Ejendomsværdibeskatningen fastholdes som under det nuværende skattestop. Side 7

8 Indregning af forudsætninger for en flad skat i alm. del spørgsmål 154 Bilag 2 Modelforudsætning Arbejdsmarkedsbidrag og SP afskaffes. Alle over 18 år får et skattefrit personfradrag på kr. For under 18 år bevares det nuværende personfradrag Den almindelige skattepligtige indkomst (personlig indkomst), jf. personskattelovens 3, stk. 1 og kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4), der ligger ud over personfradraget beskattes med en enhedsskat på 43 pct. Det samme gælder aktieudbytte jvf. 4A Alle indkomsterstattende overførselsindkomster (som i dag er skattepligtige) reguleres, så de fremover udgør et beløb svarende til det beløb, der i dag udbetales efter skat. Skatten beregnes ud fra en forudsætning om, at overførselsindkomsten er eneste indkomst (i beregningen opfattes overførselsindkomsten som den først tjente indkomst). Der tages i denne forbindelse udgangspunkt i den gennemsnitlige kommunale skatteprocent. For på offentlig forsørgelse, der i dag måtte ligge over de kr. efter skat, beregnes deres fremtidige bruttooverførsel således, at nettoindkomsten efter skat er det samme før og efter en. Alle supplerende offentlige overførsler, som i dag er skattefri, fortsætter som hidtil, idet det forudsættes, at kriterierne for udbetaling justeres, således at statens samlede udgift forbliver uændret (aftrapning etc. justeres for at tage højde for det nye høje personfradrag). Alle personlige fradrag undtagen det nye personfradrag på kr. afskaffes (herunder ligningsmæssige fradrag, beskæftigelsesfradraget, lønmodtagerfradrag, og rentefradrag), dog bevares fradrag i forbindelse med drift af virksomhed, for pensionsopsparing, samt fradrag for underholdsbidrag og indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, jvf. nedenfor. Alle fradrag (herunder evt. afskrivninger) i den almindelige skattepligtige indkomst, (personlig indkomst og kapitalindkomst), der hidrører fra virksomhedsdrift, fastholdes. Fradrag for pensionsopsparing fastholdes, idet pensionen fortsat beskattes ved udbetaling. På samme måde bevares fradrag for underholdsbidrag (idet underholdsbidrag betragtes som skattepligtig indkomst hos modtageren), samt fradrag for indbetaling til arbejdsløshedsforsikring, idet arbejdsløshedsunderstøttelse betragtes som del af personlig indkomst. Ejendomsværdibeskatningen fastholdes som under det nuværende skattestop. Sådan er der beregnet Der er indregnet en ophævelse af arbejdsmarkedsbidraget. SP bidraget er pt. suspenderet, så dette element påvirker ikke beregningerne. Det almindelige personfradrag hæves til kr. Personfradraget for unge under 18 år bevares på nugældende niveau. Bund-, mellem- og topskat samt kommunale indkomstskatter ophæves. Herved ophæves alle ligningsmæssige fradrag. Der indføres en ny enhedsskat på 43 pct., der udskrives på personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst, hvori indgår aktieindkomst. Den definitive udbytteskat afskaffes ligesom den progressive aktieskat. De sociale pensioner er nettoficeret som angivet i forudsætningerne med udgangspunkt i et gennemsnitligt kommuneskatteniveau. De øvrige overførselsindkomster er nettoficeret ved anvendelse af faste faktorer for de forskellige typer af overførselsindkomster. Faktorerne er beregnet ved hjælp af typeeksempler i gennemsnitskommuner. Beregningerne til disse elementer er udarbejdet af Finansministeriet. Dagpenge nedreguleres således, at indkomst efter skat er uændret for en person uden fradrag på maksimale dagpenge i en gennemsnitskommune, jf. ovenfor. Forudsætningen om, at skitsen ikke skal resultere i er på dette område, indebærer at der ikke er behov for at medtage elementet i provenu- og fordelingsberegningerne. Vedr. drift af selvstændig virksomhed simuleres en obligatorisk deltagelse i virksomhedsordningen for alle personligt dreven virksomheder for at bevare fradrag for virksomhedsrenter. Der gives fradrag for A-kassebidrag og underholdsbidrag i grundlaget for enhedsskatten. Det samme gælder for pensions indbetalinger. Der er ikke indregnet er af ejendomsværdiskatten i forhold til gældende regler. Side 8

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2006-07 Fremsat den 6. september 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

tema // virksomheden som pension

tema // virksomheden som pension tema // virksomheden som pension MODELFOTO 22 April 2006 tema Er virksomheden din pensionsopsparing? Behøver man som ejer af en vækstvirksomhed sætte en masse penge til side til pension hver måned, eller

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Model for en ny alderspension. Maj 2015

Model for en ny alderspension. Maj 2015 Model for en ny alderspension Maj 2015 Behovet for en alderspensionsreform Det politiske mål er at skabe en alderspension, der er både socialt og økonomisk bæredygtig Det stigende antal ældre udfordrer

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Skattereformen v/ Bo Sponholtz 30. april 2009

Skattereformen v/ Bo Sponholtz 30. april 2009 en v/ Bo Sponholtz Skattenedsættelser Afskaffelse af mellemskatten (6%) Bundskatteprocenten nedsættes med 1,5% Beskæftigelsesfradrag øges fra 4,25% til 5,6%, dog max. 17.900 kr. årligt Topskattegrænsen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Vigtige beløbsgrænser

Vigtige beløbsgrænser 2012/2013 Satser og beløbsgrænser, opdelt for områderne Personer, Erhverv, Selskaber, Arbejdsgivere, Arv og gaver samt Gebyrer December 2012 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Få en god pension med PKAprivat Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Dine fordele i PKA En af Danmarks bedste renter - 4,8 pct. i 2016 Meget lave omkostninger Du kan samle dine pensioner

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere