Et oplæg til dokumentation og evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et oplæg til dokumentation og evaluering"

Transkript

1 Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11

2 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6 Observationer:...6 Interview:...6 Enquete:...7 Kvalitativ vs kvantitativ...7 Udvalg af respondenter...7 Sandsynlighedsudvælgelse:...8 Enkelt tilfældig eller systematisk udvælgelse:...9 Stratifiseret udvælgelse:...9 Klyngeudvælgelse:...10 Ikke sandsynligheds udvælgelse:...11 Skønsmæssig udvælgelse...11 Selv selektion:...11 Slumpemæssig udvælgelse:...11 Kvoteudvælgelse:...11 Overordnet sammenligning:...11 Side 2 af 11

3 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: 1) I al forskning er såvel metoden som data af betydning, dels for hvad der kan konkluderes ud fra analysen, dels for pålideligheden af den. Man skelner mellem en kvantitativ og en kvalitativ analysemetode. Den kvantitative anvendes, hvor interessen er at nå frem til talmæssige udtryk for en tendens i et givet materiale. Metoden har sit grundlag i den positivistiske og dermed naturvidenskabelige teori. Denne tilgang giver mulighed for at sammenligne på tværs af undersøgelser og populationer, men forudsætter samtidig også, at man har en præcis forestilling om, hvordan et givet problem hænger sammen. Hvis man ikke har denne dybdegående indsigt i problemstillingen, og samtidig ikke har en klar interesse i at komme frem til præcise talmæssige udtryk, kan man anvende et mere kvalitativt analyseoplæg, hvor vægten lægges på at finde frem til den underliggende mening i en tekst. Benedicte Madsen har søgt at præcisere forskellen mellem de to metodiske tilgange. Hun understreger bl.a., at hvor den kvalitative empiriske metode fx kan karakteriseres ved følsomhed, livsnærhed og forståelse, så kan den kvantitative empiriske metode omvendt karakteriseres ved præcision, livsfjernhed og forklaring. Endnu en opdeling finder vi ved Enderud, der med udgangspunkt i erfaringerne fra organisationssociologien argumenterer for en faseinddeling af forskningsprocessen i tre faser: Teoriudviklingsfasen Testfasen Handlingsfasen. Det væsentligste i fht empirisk metode er ifølge Enderud, at kvalitative metoder er til teoriudvikling og praksis, imedens kvantitativ metode er til kontrollerende test. I forlængelse heraf retter han en kraftig kritik mod den eksisterende metodelære for stort set kun at være udviklet i tilknytning til testfasen. Enderud finder ikke, at det giver mening at overføre centrale kriterier fra den kvantitative metode som fx validitet, reliabilitet, signifikans eller repræsentativitet til de kvalitative empiriske metoder. Det er ikke et spørgsmål om at vælge imellem de to forskningsmetoder, men at forstå forskellene og dermed de forskellige muligheder der ligger i dem. Enderud og Grønsmo understreger væsentlige forskelle mellem de to metoder i deres forhold til hypoteser og teorier. Hvor den kvantitative metode tester hypoteser og teorier, så vil den kvalitative metode i større omfang udvikle disse. En anden forskel er, at den kvalitative metode oftest er mere teoriafhængig end den kvantitative, hvilket skyldes, at sidstnævnte ofte i en større udstrækning hviler på klare fastlagte og afgrænsede empiriske retningslinier. Dermed er de kvalitative metoder mere flydende og diffuse, og derfor afhængige af de teoretiske rammer og retningslinier, som man vælger at analysere problemstillingen ud fra. 1 Teoretisk grundlag- afsnittet er skrevet efter inspiration fra Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap af Ottar Hellevik Hvad er organisations sociologisk metode? af Harald Enderud Side 3 af 11

4 Indsamling af data: Når man skal foretage en empirisk undersøgelse er der naturligvis vigtigt at vide, hvordan man vil indsamle data. Der er her tre grundlæggende metoder: 1. Observationsmetoden, hvor data fremkommer ved at man registrerer sine iagttagelser af et givet fænomen. 2. Interviewmetoden, hvor data fremkommer ved at en person/ intervieweren stiller spørgsmål til en anden person / respondenten. Intervieweren registrerer svarene 3. Enquete/ spørgeskema, hvor respondenten selv læser nogle spørgsmål i et spørgeskema og selv registrerer sine svar. Inden for hver af de tre metoder findes der mange varianter. Tre forhold er dog vigtige: 1. Graden af åbenhed i fht. respondenterne: Fx hvad er hensigten med undersøgelsen (synligt/skjult) Et åbent oplæg kaldes et direkte oplæg i modsætning til et indirekte oplæg. Ved observationer har man endvidere den mulighed helt at skjulte at der rent faktisk foregår en undersøgelse/ skjult oplæg. Denne mulighed forelægger ikke ved interview eller spørgeskemaer. 2. Hvilke impulser den, der undersøges, modtager fra den, der undersøger/interviewer under indsamlingen af data: Ved observation er den, der undersøger skjult for den, der skal studeres/undersøges. Man forventer i teorien, at der er tale om kontaktfri observation. Men der vil næsten altid være en eller anden form for påvirkning fra den, der interviewer eller fx uddeler spørgeskemaer. Der er altså tale om en eller anden form for stimuli, som kan være mere eller mindre systematiske. Hvis interviewet ikke er planlægt på forhånd således, at man ved hvilke spørgsmål, der skal stilles i hvilken rækkefølge, ej heller ordlyden er bestemt på forhånd, må det forventes, at intervieweren vil gribe det forskelligt an fra respondent til respondent. Dvs., at et interview med en usystematisk præsentation af stimuli kaldes et uformelt interview. Hvis intervieweren bruger spørgeskema, hvor spørgsmålenes ordlyd og rækkefølge er nøjagtigt fastlagt, således at præsentationen af stimuli bliver systematisk, dvs, tilnærmelsesvis det samme for alle respondenter, så er der tale om et formelt interview. Ved spørgeskemaer, hvor respondenterne svarer ud fra et spørgeskema, må præsentationen af stimuli være systematisk. Ved observation skelner man mellem deltagende og ikke- deltagende observation, ud fra om den, der undersøger selv deltager som medlem af det sociale system eller ej. En systematisk præsentation af stimuli er i denne sammenhæng et forsøg på at sikre, at undersøgelsesobjekterne udsættes for de samme impulser fra den, der undersøger. Ikke deltagende observation vil som regel give bedre muligheder for at opnå en systematisk Side 4 af 11

5 præsentation end deltagende observation. En strategi for at lade den deltagende observation være mest mulig passiv, er at den, der undersøger forsøger at holde sig mest muligt i baggrunden, når vedkommende deltager i handlingen, og undgår at optræde på måder, som kan påvirke situationen man observerer. Dette er den modsatte rolle af den, man vil spille ved aktiv deltagende observation, hvor den der undersøger spiller en aktiv og bevidst rolle i den deltagende observation. Det kan værefor bevidst at påvirke handlingsforløbet i en bestemt retning. 3. Hvordan registreres data: Registreringen kan være mere eller mindre systematisk. Systematisk registrering bruges, når man forhånd har opstillet en fortegnelse over de variable, som skal anvendes til at karakterisere enhederne, der er udarbejdet et klassifikationsskema for hver variabel. Når man registrerer oplysningerne om en enhed, sker dette ved, at man tildeler enheden en værdi på den aktuelle variabel. Dataindsamlingen efter et sådan system kaldes systematisk. Hvis man ikke har et fuldstændigt overblik over, hvilke oplysninger man er ude efter, bliver registreringen nødvendigvis mere usystematisk, og dermed bliver indsamlingen af data også mere ustruktureret. Ved observation, som er struktureret vil man, som undersøger have et skema med rubrikker, hvor man krydser de relevante aspekter af ved den situation, der observeres. Ustrukturerede observationer vil arte sig således, at man forsøger at give en så fyldig beskrivelse af alle relevante forhold som muligt, der har relevans for undersøgelsens problemstilling. Ved ustrukturerede interview og spørgeskemaer bruges åbne spørgsmål, hvor det er op til respondenterne at formulere det svar, som bliver registreret. Strukturerede interview indeholder nogle få åbne spørgsmål, men består ellers af spørgsmål, hvor svar-mulighederne allerede er formuleret, dvs. lukkede spørgsmål. I et struktureret interview kan intervieweren vælge om han vil præsentere svaralternativerne for respondenten eller ikke. I det første tilfælde læser intervieweren de mulige svar op efter spørgsmålet, og respondenten, vælger det vedkommende mener, er mest dækkende for dennes synspunkt. I det andet tilfælde svarer respondenten frit, og det er intervieweren, der tager stilling til hvilket alternativ på listen svaret rimeligst kan regnes ind under. Ved strukturerede spørgeskemaer kan man ikke undgå at præsentere svaralternativer for respondenten eftersom denne læser spørgsmålene selv. Skematisk fremstilling. Åbenhed overfor dem Alternative Hvilke type indsamlingsmetode muligheder Observation Interview Enquete/spørges kema Skjult Skjult: (Usædvanligt) (Usædvanligt) hensigt: Indirekte: Indirekte Indirekte Side 5 af 11

6 der undersøges Præsentation af stimuli Sløret hensigt: Tydelig hensigt: Ingen. Usystematisk : Direkte: Direkte Direkte Kontaktfri: Passiv deltagende Aktiv Nej Uformelt Nej Nej Registrering af data Systematisk: Usystematisk Ikke deltagende Ustruktureret Formelt Ustruktureret Åbne spørgsmål Gælder alle enquete/ spørgeskemaer Ustruktureret Åbne spørgsmål Systematisk Struktureret Struktureret Faste svarkategorier, som enten præsenteres eller holdes skjult for respondenten Struktureret Faste svarkategorier, som præsenteres for respondenten For interview: Registrering af data Usystematisk Systematisk Præsentation Usystematisk Uformelt interview Umuligt af spørgsmål Systematisk Ustruktureret interview Struktureret interview Forskellige måder at angribe undersøgelsen på: Observationer: Når man vælger at bruge observationer i en undersøgelse som grundlag for data er det vigtigt at overveje, hvilken situation data indsamles under. Her skelner man mellem feltundersøgelser, hvilket vil sige undersøgelser i virkeligheden, og laboratorieundersøgelser, som er kunstigt arrangerede forhold til undersøgelsen. Interview: Side 6 af 11

7 Man skelner imellem personligt interview og telefon interview. Spørgsmålene kan være kognitive, eller evaluative. Kognitive spørgsmål drejer sig om faktiske forhold, dette kan både dreje sig om informative spørgsmål, men også spørgsmål hvorved man kan analysere respondentens holdninger. Evaluative spørgsmål går på følelser i fht. forskellige objekter eller regler for adfærd. Enquete: Man skelner imellem post-enquete, hvor respondenten modtager spørgeskemaet med posten, og gruppe-enquete, hvor respondenterne udfylder spørgeskemaet under opsyn. Som ved interview kan spørgsmålene være kognitive, eller evaluative. Kognitive spørgsmål drejer sig om faktiske forhold, dette kan både dreje sig om informative spørgsmål, men også spørgsmål hvorved man kan analysere respondentens holdninger. Evaluative spørgsmål går på følelser i fht. forskellige objekter eller regler for adfærd. Kvalitativ vs kvantitativ Som beskrevet i indledningen er der grundlæggende forskelle på kvalitativ og kvantitativ metode. I hverdagstermer taler man om bløde vs. hårde data. Det, der kendetegner den kvalitative metode, er interview/ spørgeskemaer med spørgsmål, der giver anledning til åbne svarkategorier, eller observationer. Dette ender ikke med talmæssig dokumentation, hvor der kan laves statistiske beregninger og vurderinger. (signifikans, validitet, reliabilitet etc.) I modsætning hertil har vi den kvantitative metode, hvor indsamling af data foregår med lukkede svarkategorier, hvis resultater kan gengives i talmæssig dokumentation. Disse undersøgelser ender med talmæssig dokumentation, hvor der kan laves statistiske beregninger og vurderinger. (signifikans, validitet, reliabilitet). De fleste undersøgelser læner sig primært op ad enten den kvalitative eller kvantitative metode. Det betyder dog ikke at man ikke kan låne elementer fra den anden metodiske tilgang. Udvalg af respondenter Når man skal udvælge respondenter sker det på baggrund af en population, som man ønsker at generalisere i forhold til. Idealet må derfor være at få så mange respondenter som muligt, således at deres svar bliver generaliserbare. Der skelnes mellem en sandsynlighedsudvælgelse og en ikke sandsynlighedsudvælgelse. Hvis man udvælger svarpersonerne efter en sandsynlighedsudvælgelse vil det betyde, at man på baggrund af data kan generalisere til populationen med en kendt sandsynlighed. Metoderne hertil kunne være enkelt tilfældig eller systematisk udvælgelse, stratificeret udvælgelse eller klyngeudvælgelse. Se nedenfor. En ikke sandsynlighedsudvælgelse kan enten gøres skønsmæssigt, udvalg ved selvselektion, slumpe eller kvoteudvælgelse. Hovedproblemet ved denne metode er at der kan forekomme systematiske skævheder i fht. populationen. Side 7 af 11

8 Grundlæggende er det meget vigtigt, at data indsamles på den videnskabeligt bedst tænkelige måde, således at undersøgelsens reliabilitet (pålidelighed) kan blive så stor som mulig. Samtidig er det helt afgørende, at man faktisk undersøger det man ønskede eller sagt på en anden måde forestillede sig fra starten, her taler man om undersøgelsens validitet.(viser data det de skal vise) Her kan det fx have betydning om man formulerer spørgsmålene på den rette måde, så de er umiddelbart forståelige for respondenten, eller om man udvælger respondenter på er skæv måde, hvilket kan medføre at undersøgelsens reliabilitet bliver lav, da en lignende undersøgelse ville give et andet resultat, fordi gruppen ikke er repræsentativ for populationen. For at sikre, at disse forhold så vidt muligt tilgodeses er der en række metoder man kan benytte sig af når man skal udvælge respondenter til undersøgelser. Sandsynlighedsudvælgelse: Kræver at alle mulige udvalg i populationen har en kendt chance for at blive trukket ud. I praksis sker dette ved at enhederne/respondenterne udvælges ved en tilfældighedsmekanisme. Der er grundlæggende to fremgangsmåder. Den ene kaldes tilfældig udvælgelse, den anden systematisk udvælgelse. Side 8 af 11

9 Illustration af forskellige former for sandsynlighedsudvælgelse: Enkelt tilfældig eller systematisk udvælgelse: x y x y x y x y y x y y x x y De respondenter der ønskes trækkes ud direkte fra populationen/ universet tilfældigt eller efter en vis systematik fx hver 3. på en tilfældigt opsat liste. x x y y y x Stratifiseret udvælgelse: x x x x x x x x x x x y y y y y y y Enhederne/ respondenterne ordnes i grupper/ strata udfra bestemte egenskaber. Fra hver gruppe/strata vælges et bestemt antal enheder Xxx yyy Side 9 af 11

10 Klyngeudvælgelse: x x y y x x y y x x y y x x y y Enhederne/ respondenterne grupperes i klynger. Et vist antal klynger vælges ud. For hvert trin i udvælgelsen bruges enkel tilfældig eller systematisk udvælgelse evt. stratificeret. x x y y x x x y y x y x x x y y y x x y y x y x Side 10 af 11

11 Ikke sandsynligheds udvælgelse: Skønsmæssig udvælgelse. Man udvælger selv enheder/ respondenter ud fra ens vurdering af, hvor typiske de er for populationen/universet, eller ud fra hensyn om at udvalget skal være varieret. Selv selektion: Her er det respondenterne, der selv afgør, om de vil være med i udvalget. Dvs., at kun interesserede vil deltage i undersøgelsen. Dette kan naturligvis give skævheder set i fht. den samlede population. Slumpemæssig udvælgelse: Hverken den, der undersøger eller den undersøgte ved, hvem der kommer med i udvalget, det kan således betragtes som en kombination af de to forrige. Et eksempel kunne være interview på gaden ved at stoppe tilfældigt forbipasserende. Kvoteudvælgelse: En forudbestemt slumpeudvælgelse. Man bestemmer på forhånd, hvor man vil udspørge, hvor mange, og med hvilke karakteristika (kvoter). Det kunne fx være at man ville spørge 7 mandlige og 10 kvindelige ansatte, af de 7 mænd skulle de 2 have været ansat på enkeltmandsprojektet o.s.v. Overordnet sammenligning: Generelt er sandsynlighedsudvælgelsen klart at foretrække, hvis forudsætningerne for rimelig høj validitet og reliabilitet skal være til stede. Det er naturligvis ikke kun udvalget af respondenter, der er afgørende også spørgsmålene er helt afgørende for at man kan generalisere til populationen på baggrund af data. De generelle problemer ved ikke sandsynlighedsudvælgelses metoderne er: Udvalget er systematisk skævt og dermed ikke repræsentativt Udvalget kan være for positivt specielt ved selvselektion Udvalget kan være negativt skævt Kvoteudvælgelsen er faktisk den metode blandt ikke sandsynlighedsudvalgene som bedst sikrer, at udvalget ikke bliver skævt, idet man kan styre udvalgene vha. kvoterne. Side 11 af 11

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Repition. 21. maj 2012

Repition. 21. maj 2012 Repition 21. maj 2012 Nu følger forskellige centrale metodiske begreber Vi skal diskutere dem ikke lære dem udenad Brug dem AKTIVT diskutér dem i jeres opgave Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Intro til psykologiske metoder på psykologi C

Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro til psykologiske metoder på psykologi C Intro... 2 Lidt basis begreber... 3 Kvalitativ og kvantitativ forskning... 4 Etiske overvejelser i forbindelse med forskning... 4 Den eksperimentelle metode...

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Datainformeret ledelse

Datainformeret ledelse Datainformeret ledelse Fælles opsamling Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Skabe

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Thomas Harboe Metode og

Thomas Harboe Metode og Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007. Dagens program Dagens program Hypoteser: kap: 10.1-10.2 Eksempler på Maximum likelihood analyser kap 9.10 Test Hypoteser kap. 10.1 Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1 Estimationsmetoder Kvantitative

Læs mere

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene

Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Temadag om evaluering - Branchemiljørådene Hvordan kan BAR og andre aktører dokumentere effekter af sine aktiviteter? Flemming Pedersen EFFEKTEVALUERING KAN VI DET? Ønsket om at dokumentere indsatser fører

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning Hvad skal vi? Hvem er vi? Hvad er vores mål? Vi sad over for hinanden med vores opgavepapir foran os, og en rungende stilhed råbte at En

Indledning Hvad skal vi? Hvem er vi? Hvad er vores mål? Vi sad over for hinanden med vores opgavepapir foran os, og en rungende stilhed råbte at En 1 Indledning Hvad skal vi? Hvem er vi? Hvad er vores mål? Vi sad over for hinanden med vores opgavepapir foran os, og en rungende stilhed råbte at En ting er teori, noget andet er praksis og noget helt

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Holbæk Erhvervsforum. Medlemstilfredsheds-analyse

Holbæk Erhvervsforum. Medlemstilfredsheds-analyse Holbæk Erhvervsforum Medlemstilfredsheds-analyse November 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden 29.10 16.11.2012 Målgruppe 483 virksomheder i

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf. 33 11 38 00 Fax 33 28 03 01 www.kommuneforlaget.dk. Bestillingsnr. 8026-10 COK Center for Offentlig Kompetenceudvikling 1. udgave, 1. oplag 2010 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen, Kommuneforlaget A/S Grafisk tilrettelægning og omslag: art/grafik ApS Dtp: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Datainformeret ledelse

Datainformeret ledelse Datainformeret ledelse FU Aarhus Kommune Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Ny

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere

Sygefravær blandt husassistenter, rengøringsassistenter og hospitalsmedhjælpere Indhold: 1. Indledning... 2 2.1 Metode...2 2. Resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Omfanget af sygedage...5 3.2 Holdninger til arbejdspladsen...7 3.3 Holdninger til arbejdet...10 3.4 Arbejde på trods af

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere