Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, NK på er en af Danmarks 4 neurokirurgiske afdelinger. Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion for diagnostik, behandling og pleje af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Afdelingen er vestdansk center for patienter med traumatisk para- og tetraplegi. Endvidere behandler og plejer afdelingen patienter, som har fået kranietraume og/ eller traume på rygsøjlen samt patienter med kæbekirurgiske lidelser. Afdelingen modtager børn fra alle specialer, som kræver intensiv terapi eller neurokirurgisk behandling. består af 2 grupper: NIA 1 og NIA 2. Afsnittet består af fire 3-sengsstuer og 1 enestue. Der er endvidere en opvågningsstue med plads til 4 patienter. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Interne samarbejdspartnere er Neurokirurgisk operationsafsnit, Neurokirurgisk Sengeafsnit, læger, sekretærer og serviceassistenter ansat i. Eksterne samarbejdspartnere er fysioterapeuter, ergoterapeuter, bandagist, socialrådgiver, neuropsykolog og præst. Afdelingen samarbejder med røntgenafdelingen, børneafdelingen, traumevagten, rygteamet, klinisk kemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, patienthotellet og neurologisk afdeling. Tværsektorielle samarbejdspartnere er Fælles Regional Visitation, Paraplegifunktionen i Viborg, Hammel Neurocenter, NISA (intensiv afsnit i Silkeborg) og neurokirurgiske afdelinger i Aalborg og Odense. Plejeformen er tillempet primary nursing. Alle patienter tildeles to kontaktpersoner i forbindelse med indlæggelse: en læge og en sygeplejerske. Der er arbejdes i plejeteam på stuen, hvor der samarbejdes om at varetage de plejeopgaver, der er den pågældende dag, således at den enkeltes kompetencer og ressourcer udnyttes optimalt. I afsnittet er der ansat sygeplejersker, som varetager alle plejeopgaver. Flertallet af disse er specialuddannede intensive sygeplejersker. Afsnittet modtager studerende fra en bred vifte af uddannelser, ex. ingeniørstuderende, medicinstuderende, arkitektstuderende, kursister fra den intensive specialuddannelse, fys- og ergoterapeutstuderende og sygeplejestuderende fra modul 4, 11 og 12. Afsnittet danner løbende ramme om forskningsprojekter fra ex. sygepleje, medicin, antropologi, sociologi, Side 1 af 9

2 arkitektur og sundhedsvidenskab. Der er ansat en klinisk sygeplejespecialist i afdelingen, hvis forskningsområde er kranietraumer. Derudover er der ansat en udviklingssygeplejerske og to specialansvarlige sygeplejersker, som arbejder med at styrke og fastholde kvalitet. Patientkategorier/borgerkategorier NIA er normeret til 12 patienter, hvoraf er de 10 pladser højintensive. Afdelingen modtager mænd, kvinder og børn. Patienterne er typisk tidligere raske, som har været udsat for en pludseligt opstået lidelse. Afdelingen modtager patienter med følgende lidelser eller tilstande: multitraume cranietraume para- eller tetraplegi subarchnoidalblødning hydrocephalus, hygromer, subdural hæmatom abscesser i centralnervesystemet børn med dels neurokirurgiske sygdomme og andre sygdomme som kræver kirurgisk behandling lidelser i spinalkanalen som prolapser og stenoser lumbalt eller cervicalt (almindeligvis kun til opvågning) udsigtsløs behandling organdonorer Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter med påvirket bevidsthed. Patienter med kommunikative problemer; afasi, ordfindingsbesvær, post traumatisk amnesi og sansepåvirkning. Patienter med kognitive problemer; desorientering, hukommelsespåvirkning og problemer med ADL. Patienter med respiratoriske problemer. Patienter med cirkulatoriske problemer. Patienter i ernæringsmæssig risiko; dysfagi og kvalme. Patienter med urininkontinens, urinretention og obstipation. Immobiliserede patienter med parese, paralyse og postoperativt sengeleje. Patienter med præ- og postoperative smerter. Patienter med kroniske smerter. Patienter med sensibilitetsforstyrrelser. Patienter med søvnforstyrrelser. Side 2 af 9

3 Patienter i akut krise og identitetskrise. Pårørende i akut krise. Patienter med psykosociale problemer. Patienter med svag autonomi. Patienter og pårørende med behov for særlig støtte til at mestre situationen Patienter med diverse misbrugsproblematikker. Patienter hvis behandling er udsigtsløs. Patienter med komplekse og modsatrettede problemstillinger. Eksempel på en patientsituation: Vores traumepatienter har typisk været involveret i en bilulykke eller faldulykke, hvor de har slået hovedet og/ eller ryggen. Det er kun hvis patienten har pådraget sig en skade i hovedet eller på rygsøjlen, at denne bliver indlagt i NIA. Ved indlæggelsen er patienten ofte bevidstløs, eller vi vælger at lægge vedkommende til at sove, for at forhindre at trykket i hjernen stiger og medfører yderligere skade. De pårørende er oftest til stede i afdelingen sammen med patienten, og de har behov for omsorg og støtte i forløbet. I afdelingen har vi fokus på tidlig rehabilitering, hvilket starter allerede ved indlæggelsen af patienten. I vores sygeplejefaglige tilgang til patienten benytter vi os af basalstimulation i rehabiliterende øjemed. De pårørende er en væsentlig ressource i rehabiliteringen af patienten og vi har et tæt samarbejde med dem. Før udskrivelsen af patienten overflyttes de fleste af til sengeafdelingen. Denne overflytning planlægges i et samarbejde mellem koordinatoren i intensiv og i sengeafsnittet. I samarbejde med læge og fælles regional visitation planlægges patiens videre rehabiliteringsforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejens virksomhedsområder. På dette modul arbejdes der primært med den udførende del af sygeplejen, men der indgår også elementer af at formidle sygepleje, lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejen i afdelingen spænder fra grundlæggende sygepleje, over den akutte og livreddende sygepleje til rehabilitering over længere tid. De sygeplejefaglige opgaver herunder er struktureret ved hjælp af statussøgeordene i vores elektroniske patientjournal (EPJ) på. Kommunikation - direkte patientkontakt Neurologisk vurdering Glascow Coma Score (GCS) Vurdering af pupilforhold Observere, pleje og behandle konfuse og desorienterede patienter Pleje og behandle patienter med forhøjet intracranielt tryk (ICP) Verbal og non verbal kommunikation, aktiv lytning og empati Side 3 af 9

4 Basalstimulation Anvendelse af dagbog til pårørende til patient med cerebrale skader Bogen om dig. Kommunikation - indirekte patientkontakt Sygeplejekonferencer Summemøder Samtale med pårørende Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Viden/ Udvikling Observation af patientens kognitive funktioner Observation af patientens muligheder og begrænsninger i forbindelse med læring og udvikling Observation og registrering af patientens behov for vejledning, undervisning og rådgivning i forbindelse med sygdom, sund levevis og medicinadministration Understøttelse af faktorer som har betydning for, at patienten kan udtrykke sig og opfatte sine omgivelser Skærmning og orientering af patienten med Post Traumatisk Amnesi Understøttelse af faktorer som har indflydelse på patientens evne til at mestre, lære, opdage og udvikle sig Anvendelse af teknologiske hjælpemidler i forbindelse med patientens læring og udvikling Respiration/cirkulation/temperaturregulering Observation, pleje og behandling af patienter med respirationsinsufficiens Faktorer der har betydning for respirationen Lejring og mobilisering med henblik på forebyggelse og behandling af respirationsproblemer Observation, pleje og behandling af cirkulatoriske problematikker Mobilisering af patienter med tetraplegi Faktorer der har betydning for puls og kredsløb Observation, pleje og behandling af patienten med afvigende legemstemperatur Faktorer der har betydning for patientens temperaturregulering Ernæring Udregning og registrering af patientens daglige indtagelse af væske og ernæring Faktorer der har betydning for patientens appetit og spisesituation Per oral ernæring Lejring af patienten i forbindelse med per oral ernæring Per oral ernæring til patienter med spise-/synkeproblemer (dysfagi og dysartri) i samarbejde med ergoterapeuten herunder FOTT (Facio-Oral Trakt Terapi) Synketest Ernæring via ventrikel- og gastronomisonde og kontrol af disse Mundpleje Side 4 af 9

5 Udskillelse Observation af patientens urin, afføring, liquor og diverse kropsvæsker Faktorer der har betydning for patientens udskillelser herunder neurologisk påvirkning Anvendelse af afdelingens flow-chart for forebyggelse og behandling af obstipation herunder Bristol Scala Steril intermitterende kateterisering (SIK) Blærescanning Anlæggelse, observation og hygiejne ved Kateter á demeure (KAD) Indsamling og forsendelser af urin og afføring Hud/ væv Udføre eller hjælpe til ved personlig hygiejne Observation af liquor, sår og dræn Podning fra sår og dræn samt forsendelse af prøver Skift af forbinding med anvendelse af steril og ren teknik Seponering af dræn og suturer Observation og pleje og af perifer venekatheter, ventrikeldræn og lumbale dræn Aktivitet Neurologiske observationer i forhold til bevægeapparatet Observation af anfaldsfænomener ex kramper, hjernestammeanfald og autonom dysfunktion Lejring og mobilisering eventuelt i samarbejde med ergo- og fysioterapeut og serviceassistenter Anvender hjælpemidler i forbindelse med lejring og forflytning af patienter Forebygge udvikling af decubitus, kontrakturer og tromboser Rehabilitering af patienten i samarbejde med ergo- og fysioterapeut Inddrage pårørende aktivt i rehabiliteringen Plejepersonalets ergonomi Søvn/ hvile Observation og pleje af patienten i relation til søvn og hvile Faktorer, der har betydning for patientens søvn og hvile Observation og pleje af den sederede patient Udarbejde og anvende døgnrytmeplan, hvor patientens behov for søvn og hvile indgår Observation og pleje af delirøse patienter og forebyggelse af delirium Smerte/ sanseindtryk Observation og pleje af patienter med smerter Udarbejde smerteanamnese Anvendelse af smertescore (NRS) Observation af forandrede sanseindtryk hos patienter med neurologiske skader Side 5 af 9

6 Sanseorientering ved hjælp af patientens toiletsager, musik, foto mv. efter basalstimulation Psykosocialt Observation af patientens humør, tanker, følelser, autonomi og behov Blufærdighed og blufærdighedsgrænser Observation af og støtte til patienter og pårørende i krise Patientens åndelige og/eller religiøse behov Faktorer der har betydning for trosretning og livsværdier I relation til alle de nævnte sygeplejefaglige opgaver er der endvidere fokus på hygiejne, dokumentation i den elektroniske patientjournal EPJ og etik. Den ledende del af sygepleje: I forbindelse med udførelse af de sygeplejefaglige opgaver er der fokus på koordinering og organisering af plejen omkring patientens forløb. Den udviklende del af sygeplejen: I forbindelse med udførelsen af de sygeplejefaglige opgaver anvendes instrukser fra e-dok. De sygeplejefaglige tiltag evalueres og justeres løbende i den elektroniske patientjournal. Typiske patientforløb/borgerforløb Afdelingen modtager primært akutte patienter. I vagterne modtages patienter til opvågning efter elektiv kirurgi. Patienterne er indlagt fra 1 uge til flere måneder. Patienterne har ofte været udsat for et traume på kraniet eller rygsøjlen, en pludselig opstået blødning eller andre ændringer i hjernen som giver forøget intrakranielt tryk og dermed risiko for incarceration. Typiske operationer: Udtømning af blødning, clipsning/coilning af aneurisme, fjernelse af tumor, stabilisering efter traume på rygsøjlen, drænanlæggelse intracranielt og lumbalt og fjernelse af knogleplade. Eksempel på et patientforløb: Et menneske mærker et smæld i baghovedet og får hovedpine og nakkesmerter. Vedkommende kaster op og bliver lyssky. Ved indlæggelse på det nærmeste sygehus får patienten CT-scannet sit kranie. Lægen på sygehuset tager kontakt til lægen på, som vurderer scanningsbillederne. Hvis lægen vurderer, at der er tale om en subarachnoidalblødning (SAH - hvilket er en blødning mellem hjernens hinder fra et aneurisme, som er en udposning på et blodkar) overflyttes patienten til Neuro Intensiv Afsnit. Ved ankomsten observeres patienten, får taget blodprøver og bliver gjort klar til at få lavet en A-grafi, (arterierne i hjernen undersøges, for at se fra hvilket blodkar patienten har blødt). Patienten informeres om, at blødningen lukkes ved hjælp af coil-embolisering i forbindelse med undersøgelsen, hvis dette er muligt. Efter undersøgelse og behandling kommer patienten tilbage til intensiv, hvor det primære fokus i pleje og behandling er, at patientens blodtryk er tilstrækkeligt Side 6 af 9

7 til at forsyne hjernen med blod og dermed ilt. Patienten behandles for sin hovedpine, kvalme og de karspasmer, som kan opstå som følge af en aneurismeblødning. Patienten med SAH fremstår meget forskellig, lige fra at være dybt bevidstløs til at være vågen og helt relevant. Fra intensiv overflyttes patienten til sengeafsnittet, hjemsygehus eller eventuelt til videre rehabilitering. Sygeplejemetoder Sygeplejen udføres med afsæt i sygeplejeprocessen. Der anvendes scoringssystemer eksempelvis GCS og NRS. Der arbejdes med systematikken ABCDE i forhold til akut sygepleje. Der anvendes en observationskurve, hvor alle vitale parametre noteres. Kurven erstatter TOKS. Der udføres sygepleje bl.a. med afsæt i instrukser som findes i e-dok. Der anvendes basalstimulation som tilgang til patienten i relation til plejen. Sygeplejen evalueres og justeres løbende i patientjournalen. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Døgnrytmeprojekt om lyd, lys og orientering Udvikling af nationale kliniske retningslinjer Beskrivelse af patientforløb i Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Du er primært til stede i dagvagt på hverdage i tidsrummet kl Aftenvagt tilbydes du at deltage i sammen med din kliniske vejleder. Der er to kliniske vejledere i NIA, som samarbejder om dit uddannelsesforløb i afdelingen. Den første dag introduceres du til afdelingen og dit uddannelsesforløb af den kliniske vejleder. Der afholdes planlægningssamtale med udarbejdelse af individuel klinisk studieplan indenfor de første to uger. Den individuelle kliniske studieplan kommenteres af underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen. Der vejledes og evalueres på studieaktiviteter, ligesom der introduceres til intern klinisk prøve. Den daglige vejledning struktureres med før- under og efter- vejledning. Dagen afsluttes med en kort evaluering. Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes som refleksionsmetoden i klinisk praksis. Vejledningen forløber tæt, hvilket vil sige, at du altid følges med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder, som er en af sygeplejerskerne i afdelingen. Der afvikles ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler. Endvidere afholdes der ugentlig grupperefleksion med deltagelse af klinisk vejleder og alle sygeplejestuderende i afsnittet. Inden afslutning af studieforløbet afholdes en evalueringssamtale, hvor du medbringer et print af Side 7 af 9

8 evalueringsskemaet, som drøftes. Læringsmiljø Vi arbejder meget bevidst med positiv pædagogik og styrkelse af et anerkendende lærings- og arbejdsmiljø. NIA er en afdeling med mange studerende, hvilket betyder, at personalet har erfaring i at vejlede og formidle viden/ erfaring. Kvalificeringen af læringsmiljøet og styrkelse af arbejdsglæden for det faste personale mener vi øger de studerendes mulighed for at få styrket deres fagidentitet og glæde ved sygeplejefaget. Vi tilstræber debriefing til alle ansatte og studerende i forbindelse med særligt komplicerede og vanskelige patientforløb. I dagens planlægning vægtes den enkelte sygeplejerske og studerendes læringsbehov i forbindelse med pleje og behandling af patienterne og patientforløb. Der afholdes daglige sygeplejekonferencer i afsnittet med deltagelse af sygeplejersker og studerende. Analogt til lovgivning på området om fejl og utilsigtede hændelser, arbejder vi med en læringskultur om patientsikkerhed. Åbenhed om utilsigtede hændelser giver yderligere mulighed for læring. Internt i afsnittene og på tværs af afsnittene er der etableret en mangfoldighed af arbejdsgrupper, som har fokus på plejen til patienter med en bestemt diagnosegruppe eller afgrænsede problemstillinger. Vejledning til kursister, sygeplejestuderende og nyt personale prioriteres højt, idet der gives tid til vejledning og der er fokus på den læringsmæssige kvalitet i vejledningen. Forventninger til den studerende Det forventes, at du er studieaktiv såvel i de kliniske studier på afdelingen som på studiedage. Med studieaktiv mener vi, at du er opsøgende i forhold til læringssituationer, er forberedt til planlagte samtaler og tager ansvar for dit eget uddannelsesforløb. Det øger dine muligheder for at lære noget, når du selv er opsøgende, indgår i sygeplejefaglige og etiske diskussioner i afdelingen og giver udtryk for ønsker om læring. Det forventes, at du udvikler dig i graden af selvstændighed, har blik for det æstetiske, samt øger din fagidentitet og socialiseres ind i gruppen af sygeplejersker. Det forventes, at du er bevidst om dit eget kompetenceområde. Det forventes, at du optræder omsorgsfuldt og udviser empati i mødet med patienter og pårørende. Tilstedeværelsestiden er 30 timer pr. uge i 10 uger. Side 8 af 9

9 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Kirsten Kølbæk (NIA 1) har været uddannet sygeplejerske siden Hun har Specialuddannelse i intensiv sygepleje, Suppleringsuddannelse i sygepleje og et Klinisk vejledermodul. Klinisk vejleder Trine Simonsen (NIA 2) har været uddannet sygeplejerske siden Hun har Specialuddannelse i intensiv sygepleje og Diplomuddannelse i formidlings- og undervisningspraksis. Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten sendes sammen med velkomstbrev til dig før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum med relevans for specialet og modulets læringsudbytte på sider, som du dokumenterer i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det forventes af dig som studerende, at du: Anvender eportfolio ifølge beskrivelsen Udarbejder en individuel klinisk studieplan indenfor de første to uge og følger op på denne under de kliniske studier Forbereder fokusområder eller problemstillinger til ugesamtaler med den kliniske vejleder Deltager i plejen og behandlingen af de patienter du tildeles i løbet af den kliniske uddannelsesperiode Arbejder målrettet, således at studieaktiviteten hele tiden står i forhold til den forventede kompetence (her henvises til læringsudbyttet for perioden og de beskrevne uddannelsesmuligheder) Er til stede i praksis, således at du gentagne gange kan øve de elementer, der hører til virksomhedsfeltet Gennemfører fastlagt studiemetode i form af et patientforløb Gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar Læser det opgivne samt selvvalgte pensum Dokumenterer selvvalgt litteratur i eportfolio senest 1 uge inden den interne kliniske prøve. Pensum godkendes af klinisk vejleder Udarbejder og afleverer skriftlige studiemetoder, så de kan være evalueret to uger før den interne kliniske prøve Studerende som ikke opfylder ovenstående krav, frameldes den interne kliniske prøve ved slutningen af modulet. Udarbejdet af:, NIA. Oversygeplejerske Anne Hougaard. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, november 2013 Side 9 af 9