Folkesundhed i børnehøjde indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkesundhed i børnehøjde indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland"

Transkript

1 indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland Doktorafhandling fra Nordic School of Public Health, Göteborg, Sverige Birgit V.-L. Niclasen Nuuk, Grønland

2 Forsidefoto: Ulrik Bang / BANG.GL Tryck: Intellecta Infolog, Västra Frölunda 2009

3 Abstract Birgit V.-L. Niclasen (2009) Public Health seen from Child Height Indicators on child health and well-being in Greenland. NHV report 2009:4 Dissertation from the Nordic School of Public Health, Göteborg, Sweden Aim: Based on a broad examination of child health in Greenland and in depth analyses in fields of special relevance, the aim is to identify a set of core indicators of children s health and well-being seen in a social context at the national and municipal level, and present empirical data about them. Methods: Investigation I is a literature review on child health in its social context in Greenland. Investigation II analyzes the development in BMI in a retrospective cohort of schoolchildren in Nuuk (the capital) from 1972 to The prevalence of overweight and obesity among children at school start and at graduation age was analysed, and for children followed from school start to graduation age the positive and negative predictive value of early-acquired overweight were analyzed. Investigation III analyzes with low birth weight as an example if an internationally used indicator can be used in Greenland. In Investigation IV and V indicators, their background, and their selection are analyzed. The indicators were proposed based on the UN Convention on the Rights of the Child, international and national public health programmes, and Greenland s municipal child policies. Indicators were searched for in the literature, databases, and international homepages. They were together with material on child health, health care delivery, present surveillance, data sources, and data availability collected in a database structured in four domains: demographic and socio-economic conditions; health status and well-being; determinants of health, risk, and protective factors; and health systems and health policy. Based on proposed criteria, 28 indicators from conception to age 18 at the national level were identified for immediate use, and 25 indicators for later implementation. At the municipal level, 24 indicators modified according to the small populations and lack of data in the municipalities was proposed. Results: Today, chronic diseases dominate in children, even if serious infectious diseases are not fully controlled and mortality during childhood is still high compared to the other Nordic countries. Overweight at school entry increased from 9.6% to 22.5% and at age 15 from 13.0% to 19.3% during the 30 years from 1972 to In more than half of the children the early-acquired overweight remained. Low birth weight was found to be as good an indicator as in other developed countries. The most important modifiable determinants of low birth weight, are smoking and antenatal care. Large subgroups of children are vulnerable because of their socio-economic and demographic conditions. Important part of the morbidity was higher among children in remote municipalities, while the capital and municipalities with lar-

4 ger cities had better access to health care facilities. A consequence is that the health care system contributes to the health gap between privileged and less privileged children. Conclusion: The selected indicators are a powerful tool in monitoring core issues in children s health and the factors influencing it. If equal opportunities for health are to be given to all children in Greenland, a strategy is needed, which goes beyond the proposals of the present public health program, and which includes a coordinated effort from all structural levels and sectors in society. Of value for the future work is that the few, well documented indicators that are proposed are based on systematic evidence and are seen from a public health perspective, and adapted to Greenlandic conditions. They also build on routinely collected data as well as on data from a nationwide and internationally based survey on schoolchildren health and well-being that is repeated every four years. Trend analyses are therefore possible. The indicators make it possible to gain easy and inexpensive access essential knowledge on child health, including potentials to make comparisons over time and between countries and municipalities. Nevertheless, further development was found necessary regarding data access, data quality, and data collection. ISSN ISBN

5 Eqikkaaneq Birgit V.-L. Niclasen (2009) Inuiaqatigiinni peqqissuseq meeqqat portussusaanni takussutissat meeqqat peqqinnerat qanorlu innerannut Nunatsinni. NHV rapport 2009:4 Doktorinngorniutitut allataq Nordic School of Public Health-imit, Göteborg Sverige Siunertaa: Tunngaviusumik annertoorujussuarmik misissueqqissaarneq Nunatsinni meeqqat peqqissusaannik kiisalu qulequttamik misissueqqissaarneq pingaaruteqartut immikkoortut akornanni, siunertaavoq ineriartortissallugit katersani qitiusuni takussutissanik meeqqat peqqissusaannik kiisalu qanoq innerannut nuna tamakkerlugu kiisalu kommuneqarfinni inooqatigiinnermik isiginninnermik, kiisalu taakku takussutissat saqqummiullugit paasissutissat. Periaaseq: Misissuinerup akkuataarnera siulleq tassaavoq atuakkanik missuineq Nunatsinni meeqqat peqqinnerat kiisalu qanoq innerat pillugu, isigalugulu inooqatigiinnermik ataqatigiinersut. Misissiuinerup akkuataarnerata aappaat: BMI (1) -p ineriartornera misissorlugu kingumut qiviarnikkut meeqqat atuarfiannut atuarlut pillugit Nuummi (Illoqarfiup pingaarnersaanni) 1992-imit mut. Oqimaappallaartut pualavattaartullu amerlanerpaataat misissoqqissaarlugit atualertaanut kiisalu atuarfimmiit anilersunit, taakkulu akornanniittunik meeqqani, meeqqat malinnaaffigineqarsimapput atuarfimmit aallatinneranni atuarfimmi anilernissaasa tungaannut misissoqqissaarniarlugu oqimaappattaarsimanertik siumut takortuukkamik ajoqutaasimanersoq imaluunnit iluaqutaasimanersoq. Misissuinerup akkuataarnera pingajussaat misissoqqissaassallugu inunngortartut oqippattaartarneri, soorlu nunarsuarmi takussutissat nunatsinnut nuunnerinut kiisalu nunatsinni atorlugugit. Misissuinerup akuataarnerisa sisamaat tallimaallu takussutissat tunuliaqutaat kiisalu toqqarneqarsimasut misissoqqissaarneqarput. Takussutissat siunnersuutigineqarsimapput tunuliaqutassatut FN-mi meeqqat pillugit isumaqatigiissut pillugu, nunarsuaq tamakkerlugu inuiaat peqqinnissaat pillugu siunertamik, nunatsinni inuiaat peqqinnissaat pillugu siunertamik kiisalu kommuneqarfinnik meeqqat inuusuttullu politikki pillugu. Takussutissat ujaarineqarsimapput atuakkani, nunarsuaq tamakkerlugu paasissutissanik qarasaasianiittunik, kiisalu nittartakkani. Paasissutissat assigiinngitsut uku meeqqaat peqqissusaat, peqqissutsimut suliaqarneq, peqqitsutsimut nakkutiginninneq, paasissutissallu pineqarsinnaasut qarasaasianilu katersorneqarsimasut sisamanik immikkoortiterneqarsimapput: inuiaqatigiit agguataanerisa allaasigisaanerat, inuiaqatigiinni aningaasatigut inissisimaneq, peqqissuseq kiisalu

6 qanoq inneq, peqqitsutsimut siunniuffigineqartut, eqqungaanerusartut kiisalu sernigineqartut kiisalu peqqitsutsimut ingerlatsineq politikikkullu peqqitsutsimut sunniussat. Tunuliaquttatut aalajangiinermik toqqagassatut siunnersuutigineqarsimapput 28-it pisut, inoortaanit 18-inut ukiullit tungaanut nuna tamaat isigalugu kiisalu 24-it pisut kommuneqarfiit isigalugit, taakku tassaasut ilanngunneqarsinnaasut. Kommuneqarfinnit pisut naleqqussaqqinneqarsimapput inuiaqatigiit ikinneri kiisalu paasissutissat pineqarsinnaasut pissutigalugit. 25-it pisut kingornatigut ilanngunneqarsimapput nuna tamakkerlugu tigusaapput. Inerneri: Nappaatit meeqqat akornanni atugaasut annermik tassaaanerupput anigorneqarsinnaanngitsumik nappaatit, taamaattoq suli annertuumik aseroortoortanerit pinaveersimatinneqalinngikkaluit, taamatuttaaq meeqqat toqujaartarnerat qaffasikkaluaq nunani avannarlerni sanilliullugit. Meeqqani atualertaanut oqimaappattaarneq qaffassimavoq 9,6 % -imit 22,5 % -imut kiisalu 15-inik ukiulinniit 13,0 % -imit 19,3 % -imut 1972 imit 2002 tikillugu, affaat sinnerlugit oqimaappattaarnersik meeraarnerminnit attatiinnartarpaat. Inunngornermi oqippattaartarneq takussutissaavoq nunani ineriartortutuulli allatut. Akuleruffigisariaqartoq pingaarnerpaaq tassaavoq ineriartortittarialik eqqukaanerusinnaasut inunngornerminnik oqippattaartartut ilanngunneqartariaqartoq tassaavoq anaanaasoq naatunermini pujortartarnera, kiisalu isummagissallugu naartusut tamaasa innersuunneqarsimasunik amerlassusilinnik naartunerisa nalaanni misissorneqartarnissaat. Takussutissat paasissutissat takutippaat meeqqat eqimattat amerlasuut eqqortijanerusut inuuniarneq kiisalu inuiaqatigiit annertussusaannut ataqatigiinnerinut aningaasatigut inooriaatsikkullu pissuteqartunik tunngavilimmik, taakku annermik takussaanerupput meeqqani avinngarusimanerusunik. Taamatut peqqinnissaqarfimmi ingerlatsineq kinguneraa assigiinngisitsineq annertusarlugu peqqissusermik minnermik annermilluunnit immikkut pisinnaatitaaffilinnut meeqqanik eqimattanik. Naggasiineq: Tikkuussatut siunnersuutaasut meeqqat peqqissusaanni taakkununngalu attuumassuteqartuni qitiusoqarfiusut pillugit siunnersuinissamut sakkuupput pingaarutillit. Paasissutissat takutippaat, Kalaallit Nunaanni meeqqat tamarmik naligiimmik peqqissuseqarnissamik periarfissaqarnissaat qulakkeerneqassappat maannakkumut inuiaat peqqissuunissaannut suliuniutaasumit imartuneroqisumik suliniuteqarnissaq pisariaqassasoq, kiisalu inuiaqatigiit iluanni suliaqarfiusunit aaqqissugaasumillu tulleriiaarneqartunit tamanit aaqqissugaasumik suliniuteqartoqarnissamik imaqartoq. Suleqqinnissamut immikkut pingaaruteqarpoq ilisimasat aaqqissuulluakkamik katersorneqarsimasut aallaavigalugit tikkuussamininnguit uppernarsaatissaqarluartut siunnersuutigineqarmata, aamma inuiaqatigiinni peqqissutsip tungaatigut isigalugu nalunaarsuilluni paasissutissiisarnerit katersorneqareersimasut tunngavigineqarmata, kiisalu ukiut sisamakkuutaarlugit ingerlanneqartartumi nunami tamarmi nunallu tamat akornanni meeqqat atuartut misissorneqartarnerannit apeqqutinik immersuisarnermi paasissutissaqarluni. Tamassuma piffissami sivisuumi ineriartornerup naliler-

7 sorneqarnissaa periarfissippaa. Meeqqat peqqissusaat pillugu ilisimasaqarnerulernissamut tikkuussat periarfissiilluassapput, tassani periarfissaassalluni nunat tamat, inuiaqatigiit aamma kommunit akornanni assersuussisinnaaneq, ilaatigut atuarfiit ataasiakkaat tikillugit assersuussisoqarsinnaavoq. Taamaattoq paasissutissaateqarnerup, paasissutissat pitsaassusaasa paasissutissanillu katersisarnerup iluini ineriartortitseqqinnissaq pisariaqarpoq. ISSN ISBN

8

9 Resume Birgit V.-L. Niclasen (2009) Folkesundhed i børnehøjde - indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland. NHV rapport 2009:4 Doktorafhandling fra Nordic School of Public Health, Göteborg, Sverige Formålet: Med basis i en overgribende analyse af børns sundhedstilstand i Grønland og punkt analyser indenfor specielt vigtige områder, er formålet at udvikle et samlet sæt af kerneindikatorer for børns sundhed og velbefindende på nationalt og kommunalt niveau set i et socialt perspektiv, og at præsentere data på disse indikatorer. Metode: Delundersøgelse 1 er et litteraturstudie om grønlandske børns sundhed og velbefindende set i en social sammenhæng. Delundersøgelse 2: Undersøger udviklingen i BMI i en retrospektiv af skolebørn i Nuuk (hovedstaden) fra 1972 til Prævalens af overvægt og fedme blandt ind- og udskolings-børn blev analyseret og for den del af børnene, der var fulgt fra indskoling til udskoling analyseredes den positive og negative prædiktive værdi af tidlig erhvervet overvægt. Delundersøgelse 3 analyserer med lav fødselsvægt som eksempel om en internationalt brugt indikatorer umiddelbart kan overføres til brug i Grønland. I delundersøgelse 4 og 5 bliver indikatorerne, deres baggrund, og deres udvælgelse analyseret. Indikatorerne er foreslået med baggrund i FN s børnekonvention, internationale folkesundhedsprogrammer, det grønlandske folkesundhedsprogram og de kommunale børn og unge-politikker. Indikatorer blev søgt i litteraturen, i internationale databaser, og på hjemmesider. De blev sammen med materialet om børns sundhed, sundhedsydelser, sundhedsovervågning, data tilgængelighed og datakilder samlet i en database struktureret på 4 områder: demografiske og socioøkonomiske forhold, sundhed og velbefindende, determinanter for sundhed, risikofaktorer og beskyttende faktorer, og sundhedssystemet og sundhedspolitiske faktorer. Med baggrund i opstillede kriterier for udvælgelsen er foreslået 28 indikatorer fra konceptionen til 18 år på nationalt niveau og 24 indikatorer på kommunalt niveau, som umiddelbart kan implementeres. De kommunale indikatorer er modificeret under hensyn til den lille befolkning og tilgængelighed af data. Yderligere 25 indikatorer til senere implementering blev identificeret på nationalt niveau. Resultater: Sygdomsmønstret blandt børn domineres i dag af kroniske sygdomme, selvom alvorlige infektionssygdomme endnu ikke er under fuld kontrol og selvom dødelighed i barnealderen fortsat er høj i forhold til andre nordiske lande. Overvægt ved indskolingen steg fra 9,6 % til 22,5 % og ved 15årsalderen fra13,0 % til 19,3 % fra 1972 til 2002 og over halvdelen med tidlig erhvervet overvægtige forblev overvægtige. Lav fødselsvægt blev fundet at være en lige så god indikator her som i andre udviklede lande. En intervention overfor de mest betydningsfulde, modificerbare risikofaktorer for lav fødselsvægt må in-

10 kludere rygning under graviditeten og at sikre, at alle gravide modtager de anbefalede antal svangerskabsundersøgelser. Data på indikatorerne viste, at en stor undergruppe af børn er sårbare på grund af sociale og demografiske forhold og at væsentlige dele af morbiditeten er højere blandt børn i yderdistrikter. Hovedstaden og byer i de større kommuner har bedre adgang til sundhedsydelser. En konsekvens er at sundhedssystemet bidrager til at øge forskellen i sundhed mellem mere og mindre privilegerede grupper af børn. Konklusion: De foreslåede indikatorer er et vigtigt værktøj i monitorering af kerneområder for børns sundhed og faktorer, der influerer denne. Data viste, at hvis alle børn i Grønland skal sikres lige mulighed for sundhed vil det nødvendiggøre en strategi, der er mere vidtrækkende end det nuværende folkesundhedsprogram, og som indebærer en koordineret indsats fra alle strukturelle niveauer og sektorer i samfundet. Værdifuldt for det videre arbejde, er at de få veldokumenterede indikatorer er foreslået ud fra systematisk indsamlet viden og set ud fra et folkesundhedsperspektiv; og at de bygger dels på allerede indsamlede registerbaserede data og dels på spørgeskemabaserede data, fra en landsdækkende og internationalt baseret undersøgelse af skolebørn, der gennemføres hvert 4. år. Det giver mulighed for at analysere udviklingen over tid. Indikatorerne sikrer mulighed for en integreret tilgang til viden om børns sundhed med mulighed for internationale, nationale, og kommunale sammenligninger og for nogle ned til de enkelte skoler. Dog er videreudvikling påkrævet indenfor data, datakvalitet, og dataindsamling. ISSN ISBN

11 Indholdsfortegnelse FOLKESUNDHED I BØRNEHØJDE...0 INDIKATORER FOR BØRNS SUNDHED OG VELBEFINDENDE I GRØNLAND...0 Abstract... 1 Resume... 6 INDHOLDSFORTEGNELSE UNDERSØGELSENS FORMÅL OG KOMPOSITION Formålet med undersøgelsen Mål for delundersøgelserne Liste over de publikationer, der indgår i afhandlingen Baggrunden for at starte projektet BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Undersøgelsens sundhedsbegreb Definition af folkesundhed og folkesundhed med fokus på børn og unge Børn og unge i internationale folkesundhedsprogrammer Ideerne bag Inuuneritta, det grønlandske folkesundhedsprogram FN's konvention om barnets rettigheder Grønland befolkning og vilkår Børns vilkår i Grønland Folkesundhed med fokus på børn og unge i Grønland Det grønlandske sundhedsvæsen og sundhedsvæsenets tilbud til børn Konklusion INDIKATORER FOR BØRNS SUNDHED Tekniske krav til sundhedsindikatorer Indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland Kriterier for indikatorer for børns sundhed og velbefindende Indekser Konklusion

12 4 ETIK MATERIALE OG METODE Artikel I Artikel II Artikel III Case study Indholdsanalyse af interviewdata Litteraturstudier Registerundersøgelsen Artikel IV og V Basis for indikatorerne De nationale indikatorer De kommunale indikatorer Datakilder og datapræsentation Indekser VIGTIGSTE RESULTATER Sygdomsmønster og sundhedsadfærd hos grønlandske børn Baggrunden for indikatorerne Indikatorerne på nationalt og kommunalt niveau... 6 A. Sociale og demografiske forhold... 6 B. Mortalitet og morbiditet... 6 C. Determinanter for sundhed, risikofaktorer og beskyttende faktorer... D. Sundhedssystemet og sundhedspolitiske faktorer Sammenligning mellem indikatorerne for kommunetyper Sammenligning mellem kommunetyper for indekser DISKUSSION Om søgning og tolkning af litteratur om børns vilkår i Grønland Forskningens selektivitet Brug af data fra en retrospektiv kohorte og BMI som proxy for overvægt Valget af indikatorer Spørgeskemadata og andre selvrapporterede data Datakilder og data tilgængelighed Brug af indekser

13 8 PERSPEKTIVERING Udfordringer for grønlandske børns sundhed i dag Er der særligt ramte grupper af børn? Sundhedsvæsenets rolle Den samfundsmæssige ramme Overvægt som eksempel på en samfundsmæssig udfordring Konklusion og perspektivering: Visionen om en integreret indsats REFERENCER

14

15 1 Undersøgelsens formål og komposition 1.1 Formålet med undersøgelsen Det overordnede formål er, at udvikle et samlet sæt af kerneindikatorer for børns sundhed og velbefindende på nationalt og kommunalt niveau i Grønland set i et socialt perspektiv. 1.2 Mål for delundersøgelserne 1) Beskrive det aktuelle sygdomsmønsteret, sundhed og helbred hos børn i Grønland (artikel I) 2) At analysere udviklingen i overvægt og fedme hos børn i Nuuk, Grønland gennem de seneste årtier - som et eksempel på ændring i sygdomsmønstret (artikel II) 3) At undersøge om internationalt brugte indikatorer umiddelbart kan overføres til brug i Grønland - med lav fødselsvægt som eksempel (artikel III) 4) At udvikle og foreslå et samlet sæt af kerneindikatorer, der er vurderet som de bedste til at kunne beskrive grønlandske børns sundhed på nationalt og kommunalt niveau - med baggrund i det aktuelle sygdomsmønster, sundhed og velfærd hos grønlandske børn, FN s børnekonvention, internationale folkesundhedsprogrammer, det grønlandske folkesundhedsprogram og kommunale strategier, og indikatorer brugt internationalt og i lande, Grønland normalt sammenligner sig med - ud fra en bred definition af sundhed og når de forskellige behov grundet aldersspændet, muligheder og relevans tages i betragtning (artikel IV og V) 5) At præsentere data på de foreslåede indikatorer på nationalt og kommunalt niveau (artikel IV og V) 6) At sammenligne data på de foreslåede indikatorer på kommunalt niveau mellem hovedstaden, kommuner på vestkysten med over indbyggere, kommuner på vestkysten med under indbyggere, og kommuner med lille by eller i yderdistrikter (artikel V). 11

16 1.3 Liste over de publikationer, der indgår i afhandlingen I. Niclasen B, Bjerregaard P. Child Health in Greenland. Scandinavian Journal of Public Health 2007;35: II. Niclasen B, Petzold M G, Schnohr C. Overweight and obesity at school entry as predictor of overweight in adolescence in an Arctic child population. European Journal of Public Health 2007;17: III. Niclasen B. Low birth weight as an indicator on child health in Greenland - use, knowledge and implications. International Journal of Circumpolar Health 2007:66: IV. Niclasen B, Köhler L. National indicators of child health and well-being in Greenland. Accepteret Scandinavian Journal of Public Health, marts V. Niclasen B, Köhler L. Core indicators on children s health and well being at the municipal level in Greenland. Accepted Child Indicator Research, januar I teksten er artiklerne refereret til med deres romertal. Der er givet tilladelse fra de enkelte tidsskrifter til at artiklerne trykkes i afhandlingen. 12

17 1.4 Baggrunden for at starte projektet Folkesundhed i børnehøjde Min interesse for børns forhold og børns sundhed i Grønland blev fanget, da jeg som nybagt mor startede som distriktslæge ved Lægeklinikken i Nuuk i sommeren Arbejdet som distriktslæge viste, at den hjælp sundhedsvæsenet kan yde selvom den er vigtig kun er lille del af det, der skal til for at sikre sundhed hos børn. Det viste også, hvor let børn kan rammes, hvis der er brister i den kæde af vilkår, der skal sikre dem mulighed for vækst og udvikling. Gennem min tidligere forskning har jeg, ofte med en epidemiologisk metode, søgt at afdækker områder, hvor vi mangler viden om børns sundhed, men usystematisk og uden nogen overordnet strategi. Da jeg kom til Nordic School of Public Health i 2003 blev jeg opmærksom på, hvor vigtig en koordineret og systematisk vidensopsamling inden for kerneområder af børns sundhed er og at denne vidensopsamling ikke fandtes. På den baggrund opstod tanken om at udvikle en sammenhængende overvågning af sundhed og velbefindende hos børn i Grønland indsat i et socialt perspektiv. Det er mit håb, at tanken vil vinde gehør hos beslutningstagerne, og at de udarbejdede indikatorer vil blive medtaget som en del af den fremtidige monitorering af børns forhold. 13

18

19 2 Baggrunden for undersøgelsen Folkesundhed i børnehøjde Udviklingen af indikatorerne er sket med baggrund i et bredt sundhedsbegreb, det aktuelle sygdomsmønster, sundhed og velfærd hos grønlandske børn, FN s børnekonvention, internationale folkesundhedsprogrammer, det grønlandske folkesundhedsprogram, og i kommunale strategier på børne- og ungeområdet. Denne baggrund beskrives i dette kapitel. 2.1 Undersøgelsens sundhedsbegreb Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerede i 1948 sundhed som en tilstand af komplet fysisk, psykisk og socialt velbefindende, og ikke bare fravær af sygdom og svagelighed (World Health Organization, 1948). Definitionen har således en fraværsdimension og en tilstedeværelsesdimension. Den kan ses som et forsøg på at skifte fokus mod en interdisciplinær forståelse af sundhed, der understreger de sociale og psykiske betingelsers betydning. En senere definition fra WHO bygger videre og ser sundhed som en tilstand, der gør det muligt at leve et socialt og økonomisk produktivt liv (World Health Organization, 1998a) og dermed ikke som et mål i sig selv, men som et middel. Denne undersøgelses sundhedsbegreb er valgt med baggrund i WHO oprindelige definition, men anerkender kritikken af den for at være for bred og dermed svær at bruge i praksis, for at være utopisk og statisk, og for snarere at være en definition af lykke (Lindstrøm, 1994), og selvom en bred definition af sundhed medfører overlap overfor definitioner af begreber som velfærd (Jonsson et al., 2001) og livskvalitet. Arbejdet ser sundhed som indeholdende hele spektret fra overlevelse og fravær af sygdom til livskvalitet og som havende både individuelle og sociale determinanter. Sundhed opfattes som en vedvarende proces, der er et positivt resultat af samspillet mellem genetiske faktorer, personlige ressourcer og risikofaktorer, individets netværk (som familie og venner), faktorer i omgivelserne, politikker lokalt, nationalt og globalt og hos børn influeret af barnets alder, køn og udviklingstrin, som illustreret af Dahlgren og Whitehead (Dahlgren and Whitehead, 1991) og i Grønland i Inuuneritta, det grønlandske folkesundhedsprogram (Grønlands Hjemmestyre, 2007). 14

20 Figur 2.1: Sundhed i social sammenhæng (sundhedsdeterminanter) 2.2 Definition af folkesundhed og folkesundhed med fokus på børn og unge Folkesundhed omhandler sundheden på populationsniveau eller hos grupper af individer. En meget brugt definition af folkesundhed (public health) er "videnskaben og kunsten at forebygge sygdom, forlænge liv og fremme sundheden gennem organiserede anstrengelser i samfundet" (Acheson, 1988)(egen oversættelse). I 1998 fik folkesundhed hos børn eller folkesundhed med fokus på børn (child public health) sin egen definition samfundets organiserede anstrengelse for at udvikle sunde folkesundhedspolitikker der kan øge børn og unges sundhed, forebygge sygdom og skabe lighed under samtidig bæredygtig udvik- 15

21 ling (Köhler, 1998)(egen oversættelse). Begge disse definitioner har rødder i et bredt sundhedsbegreb. En forskel mellem dem er, at hvor Achesons definition er værdineutral, så inddrager definitionen af folkesundhed hos børn normative aspekter som lighed og bæredygtig udvikling. Disse normative aspekter knytter dog samtidig definitionen til Verdenssundhedsorganisationens Health For All strategi (World Health Organization, 1978). Ligheden mellem dem er pointeringen af samfundets rolle i at sikre folkesundhed og af, at interventioner til fordel for folkesundheden oftest vil være initieret af offentlige institutioner eller myndigheder. 2.3 Børn og unge i internationale folkesundhedsprogrammer Internationale sundhedsprogrammer er vigtige som baggrund for og inspirationskilder til nationale programmer og indsatser. I 1978 blev det første globale folkesundhedsprogram, "Sundhed for Alle i år 2000" (Health for All by the Year 2000) introduceret ved Alma Ata konferencen (World Health Organization, 1978). Programmet var udviklet i samarbejde med Forenede Nationers børnefond (UNICEF). "Sundhed for Alle" strategien havde fire hjørnestene: at føje år til livet, at føje sundhed til liv, at føje liv til år, og at skabe større lighed i sundhed. I 1991 blev børn og unge for første gang taget ud som en specifik målgruppe i et internationalt sundhedsprogram med Target 7 i det europæiske sundhedsprogram "Health for All Targets. The health policy for Europe" udarbejdet af WHO's Regionalkontor for Europa (WHO Europe) (World Health Organization, 1993). Target 7 s overordnede mål var, at alle børn skulle gives mulighed for at opnå deres fulde fysiske, psykiske og sociale potentiale. FN's Børnekonvention (United Nations, 1989) blev fremhævet som basis for indsatser omkring børns sundhed (se afsnit 2.5). Fokusområderne i Target 7 var, at skabe støttende miljøer for børn gennem deres familier mindske dødeligheden blandt børn - specielt med fokus på spædbørn og ved ulykker mindske uligheden i sundhed - specielt med fokus på børn med kronisk sygdom eller handicaps organisere sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for alle børn beskytte børn som sårbare medlemmer af samfundet fremme sunde levemønstre hos børn og unge Strategien var bygget på tankerne i Ottawa Charter om sundhedsfremme (World Health Organization Regional Office for Europe, 1986). Ottawa Charter markerer en skillelinje mellem en gammeldags forebyggelsestænkning orienteret om- 16

22 kring risikofaktorer og en ny orienteret mod sundhed og medinddragelse. Den grundlæggende erkendelse i chartret er, at sundhed skabes af mennesker. Det ser sundhed som et positivt koncept, som lægger vægt på fysisk kapacitet, sociale og personlige ressourcer og som en vigtig del af livskvaliteten. Det påpeger, at sundhedsfremme kræver en koordineret indsats på alle niveauer i samfundet men også, at sundhedsfremmende strategier og planer må tilpasses de lokale behov og muligheder og må tage hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Internationalt blev visionerne i "Sundhed for Alle" strategien videreført i "Sundhed for Alle i det 21. århundrede" med Verdenssundhedsdeklarationen fra 1998 (World Health Organization, 1998a), som også opridsede de barrierer Sundhed for alle strategien havde mødt. Strategien forpligter medlemslandene til at styrke, tilpasse, og reformere deres sundhedssystemer for at sikre universel adgang til tilbud, som er baseret på videnskabelig evidens, er af god kvalitet, økonomisk opnåelige, og bæredygtige. Sundhed for Alle i det 21. århundrede" stadfæster at: det er en fundamental rettighed at opnå den bedst mulige sundhedsstandard det ultimative mål for udvikling er at forbedre befolkningens sundhed og velbefindende WHO Europe udarbejdede med Sundhed for Alle i det 21. århundrede" som baggrund "Health 21" (World Health Organization Regional Office for Europe, 1999). Det opstillede 21 mål ud fra deres vigtighed for folkesundheden. For hvert mål blev foreslået specifikke indikatorer til vurdering af deres opfyldelse. Disse indikatorer var baseret så vidt muligt på rutinemæssigt indsamlede statistiske data. "Health 21" er meget opmærksom på at vigtige aspekter af fysisk og psykisk sundhed udvikles tidligt i livet. "Health 21" pointerer at: give børn en sund start på livet skal have topprioritet i alle samfund en investering i tidlig sundhedsfremmende indsats ofte betaler sig på længere sigt sundheds- og velfærdspolitikker må have fokus på og brede visioner for sundheden i de tidlige år i livet. I 2003 fik WHO Europe til opgave at udvikle en strategi for børns sundhed med baggrund i "Health 21". Dette arbejde resulterede i 2005 i European strategy for child and adolescent health and development, som også indeholdt et "tool kit", der skulle hjælpe medlemslandene med at evaluere, videreudvikle, og implementere egne nationale politikker, strategier, og handlingsplaner for børn og unges sundhed blandt andet ved at foreslå en række indikatorer for børns sundhed med data på nationalt niveau (World Health Organization Regional Office for Europe, 2005b). Samme år satte WHO Europe s rapport fokus på børn og unges sundhed (World Health Organization Regional Office for Europe, 2005a). 17

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Elevers sundhed ved udskoling

Elevers sundhed ved udskoling 15. maj 2013 Rettet 15. september 2013 Elevers sundhed ved udskoling Resumé Formålet med projektet er at sikre gode og systematiske data om børns sundhed fra fødsel til de forlader grundskolen. Databasen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Nordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015 Februarip 11-ni 2015 Nunat Avannarliit seminareqarnerat Katuami ingerlanneqartoq

Nordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015 Februarip 11-ni 2015 Nunat Avannarliit seminareqarnerat Katuami ingerlanneqartoq Nordisk seminar i Katuaq 11. februar 2015 Februarip 11-ni 2015 Nunat Avannarliit seminareqarnerat Katuami ingerlanneqartoq Agenda/: Finanser, skat, bæredygtig udvikling og fysisk planlægning Ullormut oqaluuserisassat/nunap

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere