Folkesundhed i børnehøjde indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkesundhed i børnehøjde indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland"

Transkript

1 indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland Doktorafhandling fra Nordic School of Public Health, Göteborg, Sverige Birgit V.-L. Niclasen Nuuk, Grønland

2 Forsidefoto: Ulrik Bang / BANG.GL Tryck: Intellecta Infolog, Västra Frölunda 2009

3 Abstract Birgit V.-L. Niclasen (2009) Public Health seen from Child Height Indicators on child health and well-being in Greenland. NHV report 2009:4 Dissertation from the Nordic School of Public Health, Göteborg, Sweden Aim: Based on a broad examination of child health in Greenland and in depth analyses in fields of special relevance, the aim is to identify a set of core indicators of children s health and well-being seen in a social context at the national and municipal level, and present empirical data about them. Methods: Investigation I is a literature review on child health in its social context in Greenland. Investigation II analyzes the development in BMI in a retrospective cohort of schoolchildren in Nuuk (the capital) from 1972 to The prevalence of overweight and obesity among children at school start and at graduation age was analysed, and for children followed from school start to graduation age the positive and negative predictive value of early-acquired overweight were analyzed. Investigation III analyzes with low birth weight as an example if an internationally used indicator can be used in Greenland. In Investigation IV and V indicators, their background, and their selection are analyzed. The indicators were proposed based on the UN Convention on the Rights of the Child, international and national public health programmes, and Greenland s municipal child policies. Indicators were searched for in the literature, databases, and international homepages. They were together with material on child health, health care delivery, present surveillance, data sources, and data availability collected in a database structured in four domains: demographic and socio-economic conditions; health status and well-being; determinants of health, risk, and protective factors; and health systems and health policy. Based on proposed criteria, 28 indicators from conception to age 18 at the national level were identified for immediate use, and 25 indicators for later implementation. At the municipal level, 24 indicators modified according to the small populations and lack of data in the municipalities was proposed. Results: Today, chronic diseases dominate in children, even if serious infectious diseases are not fully controlled and mortality during childhood is still high compared to the other Nordic countries. Overweight at school entry increased from 9.6% to 22.5% and at age 15 from 13.0% to 19.3% during the 30 years from 1972 to In more than half of the children the early-acquired overweight remained. Low birth weight was found to be as good an indicator as in other developed countries. The most important modifiable determinants of low birth weight, are smoking and antenatal care. Large subgroups of children are vulnerable because of their socio-economic and demographic conditions. Important part of the morbidity was higher among children in remote municipalities, while the capital and municipalities with lar-

4 ger cities had better access to health care facilities. A consequence is that the health care system contributes to the health gap between privileged and less privileged children. Conclusion: The selected indicators are a powerful tool in monitoring core issues in children s health and the factors influencing it. If equal opportunities for health are to be given to all children in Greenland, a strategy is needed, which goes beyond the proposals of the present public health program, and which includes a coordinated effort from all structural levels and sectors in society. Of value for the future work is that the few, well documented indicators that are proposed are based on systematic evidence and are seen from a public health perspective, and adapted to Greenlandic conditions. They also build on routinely collected data as well as on data from a nationwide and internationally based survey on schoolchildren health and well-being that is repeated every four years. Trend analyses are therefore possible. The indicators make it possible to gain easy and inexpensive access essential knowledge on child health, including potentials to make comparisons over time and between countries and municipalities. Nevertheless, further development was found necessary regarding data access, data quality, and data collection. ISSN ISBN

5 Eqikkaaneq Birgit V.-L. Niclasen (2009) Inuiaqatigiinni peqqissuseq meeqqat portussusaanni takussutissat meeqqat peqqinnerat qanorlu innerannut Nunatsinni. NHV rapport 2009:4 Doktorinngorniutitut allataq Nordic School of Public Health-imit, Göteborg Sverige Siunertaa: Tunngaviusumik annertoorujussuarmik misissueqqissaarneq Nunatsinni meeqqat peqqissusaannik kiisalu qulequttamik misissueqqissaarneq pingaaruteqartut immikkoortut akornanni, siunertaavoq ineriartortissallugit katersani qitiusuni takussutissanik meeqqat peqqissusaannik kiisalu qanoq innerannut nuna tamakkerlugu kiisalu kommuneqarfinni inooqatigiinnermik isiginninnermik, kiisalu taakku takussutissat saqqummiullugit paasissutissat. Periaaseq: Misissuinerup akkuataarnera siulleq tassaavoq atuakkanik missuineq Nunatsinni meeqqat peqqinnerat kiisalu qanoq innerat pillugu, isigalugulu inooqatigiinnermik ataqatigiinersut. Misissiuinerup akkuataarnerata aappaat: BMI (1) -p ineriartornera misissorlugu kingumut qiviarnikkut meeqqat atuarfiannut atuarlut pillugit Nuummi (Illoqarfiup pingaarnersaanni) 1992-imit mut. Oqimaappallaartut pualavattaartullu amerlanerpaataat misissoqqissaarlugit atualertaanut kiisalu atuarfimmiit anilersunit, taakkulu akornanniittunik meeqqani, meeqqat malinnaaffigineqarsimapput atuarfimmit aallatinneranni atuarfimmi anilernissaasa tungaannut misissoqqissaarniarlugu oqimaappattaarsimanertik siumut takortuukkamik ajoqutaasimanersoq imaluunnit iluaqutaasimanersoq. Misissuinerup akkuataarnera pingajussaat misissoqqissaassallugu inunngortartut oqippattaartarneri, soorlu nunarsuarmi takussutissat nunatsinnut nuunnerinut kiisalu nunatsinni atorlugugit. Misissuinerup akuataarnerisa sisamaat tallimaallu takussutissat tunuliaqutaat kiisalu toqqarneqarsimasut misissoqqissaarneqarput. Takussutissat siunnersuutigineqarsimapput tunuliaqutassatut FN-mi meeqqat pillugit isumaqatigiissut pillugu, nunarsuaq tamakkerlugu inuiaat peqqinnissaat pillugu siunertamik, nunatsinni inuiaat peqqinnissaat pillugu siunertamik kiisalu kommuneqarfinnik meeqqat inuusuttullu politikki pillugu. Takussutissat ujaarineqarsimapput atuakkani, nunarsuaq tamakkerlugu paasissutissanik qarasaasianiittunik, kiisalu nittartakkani. Paasissutissat assigiinngitsut uku meeqqaat peqqissusaat, peqqissutsimut suliaqarneq, peqqitsutsimut nakkutiginninneq, paasissutissallu pineqarsinnaasut qarasaasianilu katersorneqarsimasut sisamanik immikkoortiterneqarsimapput: inuiaqatigiit agguataanerisa allaasigisaanerat, inuiaqatigiinni aningaasatigut inissisimaneq, peqqissuseq kiisalu

6 qanoq inneq, peqqitsutsimut siunniuffigineqartut, eqqungaanerusartut kiisalu sernigineqartut kiisalu peqqitsutsimut ingerlatsineq politikikkullu peqqitsutsimut sunniussat. Tunuliaquttatut aalajangiinermik toqqagassatut siunnersuutigineqarsimapput 28-it pisut, inoortaanit 18-inut ukiullit tungaanut nuna tamaat isigalugu kiisalu 24-it pisut kommuneqarfiit isigalugit, taakku tassaasut ilanngunneqarsinnaasut. Kommuneqarfinnit pisut naleqqussaqqinneqarsimapput inuiaqatigiit ikinneri kiisalu paasissutissat pineqarsinnaasut pissutigalugit. 25-it pisut kingornatigut ilanngunneqarsimapput nuna tamakkerlugu tigusaapput. Inerneri: Nappaatit meeqqat akornanni atugaasut annermik tassaaanerupput anigorneqarsinnaanngitsumik nappaatit, taamaattoq suli annertuumik aseroortoortanerit pinaveersimatinneqalinngikkaluit, taamatuttaaq meeqqat toqujaartarnerat qaffasikkaluaq nunani avannarlerni sanilliullugit. Meeqqani atualertaanut oqimaappattaarneq qaffassimavoq 9,6 % -imit 22,5 % -imut kiisalu 15-inik ukiulinniit 13,0 % -imit 19,3 % -imut 1972 imit 2002 tikillugu, affaat sinnerlugit oqimaappattaarnersik meeraarnerminnit attatiinnartarpaat. Inunngornermi oqippattaartarneq takussutissaavoq nunani ineriartortutuulli allatut. Akuleruffigisariaqartoq pingaarnerpaaq tassaavoq ineriartortittarialik eqqukaanerusinnaasut inunngornerminnik oqippattaartartut ilanngunneqartariaqartoq tassaavoq anaanaasoq naatunermini pujortartarnera, kiisalu isummagissallugu naartusut tamaasa innersuunneqarsimasunik amerlassusilinnik naartunerisa nalaanni misissorneqartarnissaat. Takussutissat paasissutissat takutippaat meeqqat eqimattat amerlasuut eqqortijanerusut inuuniarneq kiisalu inuiaqatigiit annertussusaannut ataqatigiinnerinut aningaasatigut inooriaatsikkullu pissuteqartunik tunngavilimmik, taakku annermik takussaanerupput meeqqani avinngarusimanerusunik. Taamatut peqqinnissaqarfimmi ingerlatsineq kinguneraa assigiinngisitsineq annertusarlugu peqqissusermik minnermik annermilluunnit immikkut pisinnaatitaaffilinnut meeqqanik eqimattanik. Naggasiineq: Tikkuussatut siunnersuutaasut meeqqat peqqissusaanni taakkununngalu attuumassuteqartuni qitiusoqarfiusut pillugit siunnersuinissamut sakkuupput pingaarutillit. Paasissutissat takutippaat, Kalaallit Nunaanni meeqqat tamarmik naligiimmik peqqissuseqarnissamik periarfissaqarnissaat qulakkeerneqassappat maannakkumut inuiaat peqqissuunissaannut suliuniutaasumit imartuneroqisumik suliniuteqarnissaq pisariaqassasoq, kiisalu inuiaqatigiit iluanni suliaqarfiusunit aaqqissugaasumillu tulleriiaarneqartunit tamanit aaqqissugaasumik suliniuteqartoqarnissamik imaqartoq. Suleqqinnissamut immikkut pingaaruteqarpoq ilisimasat aaqqissuulluakkamik katersorneqarsimasut aallaavigalugit tikkuussamininnguit uppernarsaatissaqarluartut siunnersuutigineqarmata, aamma inuiaqatigiinni peqqissutsip tungaatigut isigalugu nalunaarsuilluni paasissutissiisarnerit katersorneqareersimasut tunngavigineqarmata, kiisalu ukiut sisamakkuutaarlugit ingerlanneqartartumi nunami tamarmi nunallu tamat akornanni meeqqat atuartut misissorneqartarnerannit apeqqutinik immersuisarnermi paasissutissaqarluni. Tamassuma piffissami sivisuumi ineriartornerup naliler-

7 sorneqarnissaa periarfissippaa. Meeqqat peqqissusaat pillugu ilisimasaqarnerulernissamut tikkuussat periarfissiilluassapput, tassani periarfissaassalluni nunat tamat, inuiaqatigiit aamma kommunit akornanni assersuussisinnaaneq, ilaatigut atuarfiit ataasiakkaat tikillugit assersuussisoqarsinnaavoq. Taamaattoq paasissutissaateqarnerup, paasissutissat pitsaassusaasa paasissutissanillu katersisarnerup iluini ineriartortitseqqinnissaq pisariaqarpoq. ISSN ISBN

8

9 Resume Birgit V.-L. Niclasen (2009) Folkesundhed i børnehøjde - indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland. NHV rapport 2009:4 Doktorafhandling fra Nordic School of Public Health, Göteborg, Sverige Formålet: Med basis i en overgribende analyse af børns sundhedstilstand i Grønland og punkt analyser indenfor specielt vigtige områder, er formålet at udvikle et samlet sæt af kerneindikatorer for børns sundhed og velbefindende på nationalt og kommunalt niveau set i et socialt perspektiv, og at præsentere data på disse indikatorer. Metode: Delundersøgelse 1 er et litteraturstudie om grønlandske børns sundhed og velbefindende set i en social sammenhæng. Delundersøgelse 2: Undersøger udviklingen i BMI i en retrospektiv af skolebørn i Nuuk (hovedstaden) fra 1972 til Prævalens af overvægt og fedme blandt ind- og udskolings-børn blev analyseret og for den del af børnene, der var fulgt fra indskoling til udskoling analyseredes den positive og negative prædiktive værdi af tidlig erhvervet overvægt. Delundersøgelse 3 analyserer med lav fødselsvægt som eksempel om en internationalt brugt indikatorer umiddelbart kan overføres til brug i Grønland. I delundersøgelse 4 og 5 bliver indikatorerne, deres baggrund, og deres udvælgelse analyseret. Indikatorerne er foreslået med baggrund i FN s børnekonvention, internationale folkesundhedsprogrammer, det grønlandske folkesundhedsprogram og de kommunale børn og unge-politikker. Indikatorer blev søgt i litteraturen, i internationale databaser, og på hjemmesider. De blev sammen med materialet om børns sundhed, sundhedsydelser, sundhedsovervågning, data tilgængelighed og datakilder samlet i en database struktureret på 4 områder: demografiske og socioøkonomiske forhold, sundhed og velbefindende, determinanter for sundhed, risikofaktorer og beskyttende faktorer, og sundhedssystemet og sundhedspolitiske faktorer. Med baggrund i opstillede kriterier for udvælgelsen er foreslået 28 indikatorer fra konceptionen til 18 år på nationalt niveau og 24 indikatorer på kommunalt niveau, som umiddelbart kan implementeres. De kommunale indikatorer er modificeret under hensyn til den lille befolkning og tilgængelighed af data. Yderligere 25 indikatorer til senere implementering blev identificeret på nationalt niveau. Resultater: Sygdomsmønstret blandt børn domineres i dag af kroniske sygdomme, selvom alvorlige infektionssygdomme endnu ikke er under fuld kontrol og selvom dødelighed i barnealderen fortsat er høj i forhold til andre nordiske lande. Overvægt ved indskolingen steg fra 9,6 % til 22,5 % og ved 15årsalderen fra13,0 % til 19,3 % fra 1972 til 2002 og over halvdelen med tidlig erhvervet overvægtige forblev overvægtige. Lav fødselsvægt blev fundet at være en lige så god indikator her som i andre udviklede lande. En intervention overfor de mest betydningsfulde, modificerbare risikofaktorer for lav fødselsvægt må in-

10 kludere rygning under graviditeten og at sikre, at alle gravide modtager de anbefalede antal svangerskabsundersøgelser. Data på indikatorerne viste, at en stor undergruppe af børn er sårbare på grund af sociale og demografiske forhold og at væsentlige dele af morbiditeten er højere blandt børn i yderdistrikter. Hovedstaden og byer i de større kommuner har bedre adgang til sundhedsydelser. En konsekvens er at sundhedssystemet bidrager til at øge forskellen i sundhed mellem mere og mindre privilegerede grupper af børn. Konklusion: De foreslåede indikatorer er et vigtigt værktøj i monitorering af kerneområder for børns sundhed og faktorer, der influerer denne. Data viste, at hvis alle børn i Grønland skal sikres lige mulighed for sundhed vil det nødvendiggøre en strategi, der er mere vidtrækkende end det nuværende folkesundhedsprogram, og som indebærer en koordineret indsats fra alle strukturelle niveauer og sektorer i samfundet. Værdifuldt for det videre arbejde, er at de få veldokumenterede indikatorer er foreslået ud fra systematisk indsamlet viden og set ud fra et folkesundhedsperspektiv; og at de bygger dels på allerede indsamlede registerbaserede data og dels på spørgeskemabaserede data, fra en landsdækkende og internationalt baseret undersøgelse af skolebørn, der gennemføres hvert 4. år. Det giver mulighed for at analysere udviklingen over tid. Indikatorerne sikrer mulighed for en integreret tilgang til viden om børns sundhed med mulighed for internationale, nationale, og kommunale sammenligninger og for nogle ned til de enkelte skoler. Dog er videreudvikling påkrævet indenfor data, datakvalitet, og dataindsamling. ISSN ISBN

11 Indholdsfortegnelse FOLKESUNDHED I BØRNEHØJDE...0 INDIKATORER FOR BØRNS SUNDHED OG VELBEFINDENDE I GRØNLAND...0 Abstract... 1 Resume... 6 INDHOLDSFORTEGNELSE UNDERSØGELSENS FORMÅL OG KOMPOSITION Formålet med undersøgelsen Mål for delundersøgelserne Liste over de publikationer, der indgår i afhandlingen Baggrunden for at starte projektet BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Undersøgelsens sundhedsbegreb Definition af folkesundhed og folkesundhed med fokus på børn og unge Børn og unge i internationale folkesundhedsprogrammer Ideerne bag Inuuneritta, det grønlandske folkesundhedsprogram FN's konvention om barnets rettigheder Grønland befolkning og vilkår Børns vilkår i Grønland Folkesundhed med fokus på børn og unge i Grønland Det grønlandske sundhedsvæsen og sundhedsvæsenets tilbud til børn Konklusion INDIKATORER FOR BØRNS SUNDHED Tekniske krav til sundhedsindikatorer Indikatorer for børns sundhed og velbefindende i Grønland Kriterier for indikatorer for børns sundhed og velbefindende Indekser Konklusion

12 4 ETIK MATERIALE OG METODE Artikel I Artikel II Artikel III Case study Indholdsanalyse af interviewdata Litteraturstudier Registerundersøgelsen Artikel IV og V Basis for indikatorerne De nationale indikatorer De kommunale indikatorer Datakilder og datapræsentation Indekser VIGTIGSTE RESULTATER Sygdomsmønster og sundhedsadfærd hos grønlandske børn Baggrunden for indikatorerne Indikatorerne på nationalt og kommunalt niveau... 6 A. Sociale og demografiske forhold... 6 B. Mortalitet og morbiditet... 6 C. Determinanter for sundhed, risikofaktorer og beskyttende faktorer... D. Sundhedssystemet og sundhedspolitiske faktorer Sammenligning mellem indikatorerne for kommunetyper Sammenligning mellem kommunetyper for indekser DISKUSSION Om søgning og tolkning af litteratur om børns vilkår i Grønland Forskningens selektivitet Brug af data fra en retrospektiv kohorte og BMI som proxy for overvægt Valget af indikatorer Spørgeskemadata og andre selvrapporterede data Datakilder og data tilgængelighed Brug af indekser

13 8 PERSPEKTIVERING Udfordringer for grønlandske børns sundhed i dag Er der særligt ramte grupper af børn? Sundhedsvæsenets rolle Den samfundsmæssige ramme Overvægt som eksempel på en samfundsmæssig udfordring Konklusion og perspektivering: Visionen om en integreret indsats REFERENCER

14

15 1 Undersøgelsens formål og komposition 1.1 Formålet med undersøgelsen Det overordnede formål er, at udvikle et samlet sæt af kerneindikatorer for børns sundhed og velbefindende på nationalt og kommunalt niveau i Grønland set i et socialt perspektiv. 1.2 Mål for delundersøgelserne 1) Beskrive det aktuelle sygdomsmønsteret, sundhed og helbred hos børn i Grønland (artikel I) 2) At analysere udviklingen i overvægt og fedme hos børn i Nuuk, Grønland gennem de seneste årtier - som et eksempel på ændring i sygdomsmønstret (artikel II) 3) At undersøge om internationalt brugte indikatorer umiddelbart kan overføres til brug i Grønland - med lav fødselsvægt som eksempel (artikel III) 4) At udvikle og foreslå et samlet sæt af kerneindikatorer, der er vurderet som de bedste til at kunne beskrive grønlandske børns sundhed på nationalt og kommunalt niveau - med baggrund i det aktuelle sygdomsmønster, sundhed og velfærd hos grønlandske børn, FN s børnekonvention, internationale folkesundhedsprogrammer, det grønlandske folkesundhedsprogram og kommunale strategier, og indikatorer brugt internationalt og i lande, Grønland normalt sammenligner sig med - ud fra en bred definition af sundhed og når de forskellige behov grundet aldersspændet, muligheder og relevans tages i betragtning (artikel IV og V) 5) At præsentere data på de foreslåede indikatorer på nationalt og kommunalt niveau (artikel IV og V) 6) At sammenligne data på de foreslåede indikatorer på kommunalt niveau mellem hovedstaden, kommuner på vestkysten med over indbyggere, kommuner på vestkysten med under indbyggere, og kommuner med lille by eller i yderdistrikter (artikel V). 11

16 1.3 Liste over de publikationer, der indgår i afhandlingen I. Niclasen B, Bjerregaard P. Child Health in Greenland. Scandinavian Journal of Public Health 2007;35: II. Niclasen B, Petzold M G, Schnohr C. Overweight and obesity at school entry as predictor of overweight in adolescence in an Arctic child population. European Journal of Public Health 2007;17: III. Niclasen B. Low birth weight as an indicator on child health in Greenland - use, knowledge and implications. International Journal of Circumpolar Health 2007:66: IV. Niclasen B, Köhler L. National indicators of child health and well-being in Greenland. Accepteret Scandinavian Journal of Public Health, marts V. Niclasen B, Köhler L. Core indicators on children s health and well being at the municipal level in Greenland. Accepted Child Indicator Research, januar I teksten er artiklerne refereret til med deres romertal. Der er givet tilladelse fra de enkelte tidsskrifter til at artiklerne trykkes i afhandlingen. 12

17 1.4 Baggrunden for at starte projektet Folkesundhed i børnehøjde Min interesse for børns forhold og børns sundhed i Grønland blev fanget, da jeg som nybagt mor startede som distriktslæge ved Lægeklinikken i Nuuk i sommeren Arbejdet som distriktslæge viste, at den hjælp sundhedsvæsenet kan yde selvom den er vigtig kun er lille del af det, der skal til for at sikre sundhed hos børn. Det viste også, hvor let børn kan rammes, hvis der er brister i den kæde af vilkår, der skal sikre dem mulighed for vækst og udvikling. Gennem min tidligere forskning har jeg, ofte med en epidemiologisk metode, søgt at afdækker områder, hvor vi mangler viden om børns sundhed, men usystematisk og uden nogen overordnet strategi. Da jeg kom til Nordic School of Public Health i 2003 blev jeg opmærksom på, hvor vigtig en koordineret og systematisk vidensopsamling inden for kerneområder af børns sundhed er og at denne vidensopsamling ikke fandtes. På den baggrund opstod tanken om at udvikle en sammenhængende overvågning af sundhed og velbefindende hos børn i Grønland indsat i et socialt perspektiv. Det er mit håb, at tanken vil vinde gehør hos beslutningstagerne, og at de udarbejdede indikatorer vil blive medtaget som en del af den fremtidige monitorering af børns forhold. 13

18

19 2 Baggrunden for undersøgelsen Folkesundhed i børnehøjde Udviklingen af indikatorerne er sket med baggrund i et bredt sundhedsbegreb, det aktuelle sygdomsmønster, sundhed og velfærd hos grønlandske børn, FN s børnekonvention, internationale folkesundhedsprogrammer, det grønlandske folkesundhedsprogram, og i kommunale strategier på børne- og ungeområdet. Denne baggrund beskrives i dette kapitel. 2.1 Undersøgelsens sundhedsbegreb Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerede i 1948 sundhed som en tilstand af komplet fysisk, psykisk og socialt velbefindende, og ikke bare fravær af sygdom og svagelighed (World Health Organization, 1948). Definitionen har således en fraværsdimension og en tilstedeværelsesdimension. Den kan ses som et forsøg på at skifte fokus mod en interdisciplinær forståelse af sundhed, der understreger de sociale og psykiske betingelsers betydning. En senere definition fra WHO bygger videre og ser sundhed som en tilstand, der gør det muligt at leve et socialt og økonomisk produktivt liv (World Health Organization, 1998a) og dermed ikke som et mål i sig selv, men som et middel. Denne undersøgelses sundhedsbegreb er valgt med baggrund i WHO oprindelige definition, men anerkender kritikken af den for at være for bred og dermed svær at bruge i praksis, for at være utopisk og statisk, og for snarere at være en definition af lykke (Lindstrøm, 1994), og selvom en bred definition af sundhed medfører overlap overfor definitioner af begreber som velfærd (Jonsson et al., 2001) og livskvalitet. Arbejdet ser sundhed som indeholdende hele spektret fra overlevelse og fravær af sygdom til livskvalitet og som havende både individuelle og sociale determinanter. Sundhed opfattes som en vedvarende proces, der er et positivt resultat af samspillet mellem genetiske faktorer, personlige ressourcer og risikofaktorer, individets netværk (som familie og venner), faktorer i omgivelserne, politikker lokalt, nationalt og globalt og hos børn influeret af barnets alder, køn og udviklingstrin, som illustreret af Dahlgren og Whitehead (Dahlgren and Whitehead, 1991) og i Grønland i Inuuneritta, det grønlandske folkesundhedsprogram (Grønlands Hjemmestyre, 2007). 14

20 Figur 2.1: Sundhed i social sammenhæng (sundhedsdeterminanter) 2.2 Definition af folkesundhed og folkesundhed med fokus på børn og unge Folkesundhed omhandler sundheden på populationsniveau eller hos grupper af individer. En meget brugt definition af folkesundhed (public health) er "videnskaben og kunsten at forebygge sygdom, forlænge liv og fremme sundheden gennem organiserede anstrengelser i samfundet" (Acheson, 1988)(egen oversættelse). I 1998 fik folkesundhed hos børn eller folkesundhed med fokus på børn (child public health) sin egen definition samfundets organiserede anstrengelse for at udvikle sunde folkesundhedspolitikker der kan øge børn og unges sundhed, forebygge sygdom og skabe lighed under samtidig bæredygtig udvik- 15

21 ling (Köhler, 1998)(egen oversættelse). Begge disse definitioner har rødder i et bredt sundhedsbegreb. En forskel mellem dem er, at hvor Achesons definition er værdineutral, så inddrager definitionen af folkesundhed hos børn normative aspekter som lighed og bæredygtig udvikling. Disse normative aspekter knytter dog samtidig definitionen til Verdenssundhedsorganisationens Health For All strategi (World Health Organization, 1978). Ligheden mellem dem er pointeringen af samfundets rolle i at sikre folkesundhed og af, at interventioner til fordel for folkesundheden oftest vil være initieret af offentlige institutioner eller myndigheder. 2.3 Børn og unge i internationale folkesundhedsprogrammer Internationale sundhedsprogrammer er vigtige som baggrund for og inspirationskilder til nationale programmer og indsatser. I 1978 blev det første globale folkesundhedsprogram, "Sundhed for Alle i år 2000" (Health for All by the Year 2000) introduceret ved Alma Ata konferencen (World Health Organization, 1978). Programmet var udviklet i samarbejde med Forenede Nationers børnefond (UNICEF). "Sundhed for Alle" strategien havde fire hjørnestene: at føje år til livet, at føje sundhed til liv, at føje liv til år, og at skabe større lighed i sundhed. I 1991 blev børn og unge for første gang taget ud som en specifik målgruppe i et internationalt sundhedsprogram med Target 7 i det europæiske sundhedsprogram "Health for All Targets. The health policy for Europe" udarbejdet af WHO's Regionalkontor for Europa (WHO Europe) (World Health Organization, 1993). Target 7 s overordnede mål var, at alle børn skulle gives mulighed for at opnå deres fulde fysiske, psykiske og sociale potentiale. FN's Børnekonvention (United Nations, 1989) blev fremhævet som basis for indsatser omkring børns sundhed (se afsnit 2.5). Fokusområderne i Target 7 var, at skabe støttende miljøer for børn gennem deres familier mindske dødeligheden blandt børn - specielt med fokus på spædbørn og ved ulykker mindske uligheden i sundhed - specielt med fokus på børn med kronisk sygdom eller handicaps organisere sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for alle børn beskytte børn som sårbare medlemmer af samfundet fremme sunde levemønstre hos børn og unge Strategien var bygget på tankerne i Ottawa Charter om sundhedsfremme (World Health Organization Regional Office for Europe, 1986). Ottawa Charter markerer en skillelinje mellem en gammeldags forebyggelsestænkning orienteret om- 16

22 kring risikofaktorer og en ny orienteret mod sundhed og medinddragelse. Den grundlæggende erkendelse i chartret er, at sundhed skabes af mennesker. Det ser sundhed som et positivt koncept, som lægger vægt på fysisk kapacitet, sociale og personlige ressourcer og som en vigtig del af livskvaliteten. Det påpeger, at sundhedsfremme kræver en koordineret indsats på alle niveauer i samfundet men også, at sundhedsfremmende strategier og planer må tilpasses de lokale behov og muligheder og må tage hensyn til sociale, kulturelle og økonomiske aspekter. Internationalt blev visionerne i "Sundhed for Alle" strategien videreført i "Sundhed for Alle i det 21. århundrede" med Verdenssundhedsdeklarationen fra 1998 (World Health Organization, 1998a), som også opridsede de barrierer Sundhed for alle strategien havde mødt. Strategien forpligter medlemslandene til at styrke, tilpasse, og reformere deres sundhedssystemer for at sikre universel adgang til tilbud, som er baseret på videnskabelig evidens, er af god kvalitet, økonomisk opnåelige, og bæredygtige. Sundhed for Alle i det 21. århundrede" stadfæster at: det er en fundamental rettighed at opnå den bedst mulige sundhedsstandard det ultimative mål for udvikling er at forbedre befolkningens sundhed og velbefindende WHO Europe udarbejdede med Sundhed for Alle i det 21. århundrede" som baggrund "Health 21" (World Health Organization Regional Office for Europe, 1999). Det opstillede 21 mål ud fra deres vigtighed for folkesundheden. For hvert mål blev foreslået specifikke indikatorer til vurdering af deres opfyldelse. Disse indikatorer var baseret så vidt muligt på rutinemæssigt indsamlede statistiske data. "Health 21" er meget opmærksom på at vigtige aspekter af fysisk og psykisk sundhed udvikles tidligt i livet. "Health 21" pointerer at: give børn en sund start på livet skal have topprioritet i alle samfund en investering i tidlig sundhedsfremmende indsats ofte betaler sig på længere sigt sundheds- og velfærdspolitikker må have fokus på og brede visioner for sundheden i de tidlige år i livet. I 2003 fik WHO Europe til opgave at udvikle en strategi for børns sundhed med baggrund i "Health 21". Dette arbejde resulterede i 2005 i European strategy for child and adolescent health and development, som også indeholdt et "tool kit", der skulle hjælpe medlemslandene med at evaluere, videreudvikle, og implementere egne nationale politikker, strategier, og handlingsplaner for børn og unges sundhed blandt andet ved at foreslå en række indikatorer for børns sundhed med data på nationalt niveau (World Health Organization Regional Office for Europe, 2005b). Samme år satte WHO Europe s rapport fokus på børn og unges sundhed (World Health Organization Regional Office for Europe, 2005a). 17

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Børns sundhed i et socialt perspektiv med udgangspunkt i Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet

Børns sundhed i et socialt perspektiv med udgangspunkt i Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter om Børn og Unge Documentation Centre on Children and Youth Børns sundhed i et socialt perspektiv med udgangspunkt i Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Børns levestandard i Grønland

Børns levestandard i Grønland Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Nordens Velfærdscenter

Nordens Velfærdscenter Nordens Velfærdscenter Nordic Centre for Welfare and Social Issues Elizabeth Dahler-Larsen Seniorrådgiver 22-06-2015 Nordens Velfærdscenter 1 Nordens Velfærdscenter Arbejder på vegne af de nordiske regeringer

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sund By Mariagerfjord

Sund By Mariagerfjord Sund By Mariagerfjord 2009-2011 Baggrund Sund By Mariagerfjord har efter temadage medio januar 2009 bestemt at synliggøre afdelingens fremtidige arbejde konkretiseret ud fra politisk vedtagne mål. I Sund

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ÆNDRINGSFORSLAG 1-35

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2008/2115(INI) 27.6.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-35 Siiri Oviir (PE407.727v01-00) Hvidbogen: Sammen om sundhed: en strategi for EU

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter

Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter TROMSØ 2015 Velfærdsteknologi i det nordiske samarbejde Seniorrådgiver Dennis C. Søndergård, Nordens Velfærdscenter 18-06-2015 Nordic Centre for Welfare and Social Issues 1 Nordisk Ministerråd Blandt verdens

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT

SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Business case for Databasen Børns Sundhed, november 2016

Business case for Databasen Børns Sundhed, november 2016 Business case for, november 2016 Sammenfatning er parat til at løfte opgaven som leverandør af kommunale, regionale og nationale sundhedsprofiler på børn og unge. Profilerne udarbejdes i tæt samarbejde

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2006 blev registreret 845 fødte med 832 fødsler (13 sæt tvillinger). Dette svarer til en fødselsrate på 57,2 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 1549 år. Dette er et lille

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

BØRN, UNGE OG BEVÆGELSE: FRA POLITIK TIL PRAKSIS

BØRN, UNGE OG BEVÆGELSE: FRA POLITIK TIL PRAKSIS BØRN, UNGE OG BEVÆGELSE: FRA POLITIK TIL PRAKSIS Lisbeth Runge Larsen Adjunkt, Ph.d. Centerkoordinator for FIIBL Active Healthy Kids Active Healthy Kids Global Alliance Active Healthy Kids Denmark Den

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere