Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. november 2013 Zynergi-nyt

Transkript

1 Fagligt nyt for fritids- og deltidslandmænd. 15. november 2013 Zynergi-nyt Indhold Vinterfodring af heste Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Vårsæd sortsvalg 2014 Svensk kvie død af miltbrand Nu må kalve flyttes uden anmeldelse Lær af lægerne - og bliv bedre til at lytte og forstå Opfølgningskurser på sprøjtecertifikat/bevis Er dit hestepas i orden? Mineralblandingerne skifter udseende Regler for udbringning af fast gødning reminder Husk værnemidler ved højtryksrensning Nye hitlister for får og geder Besøg Videncentret for Landbrug Økologi-kongres 2013 Spørgsmål til artiklerne og Sønderjysk Landboforening, så kontakt: Keld Taulbjerg Økonomikonsulent Deltidsrådgiver Tlf kt@slf.dk Solveig Kappel Projektrådgiver Tlf sk@slf.dk Se landboforeningens hjemmeside: : Tilskud og arrangementer

2 Heste Vinterfodring af heste Langsom tilvænning Efterlign naturen Husk analyse Efteråret har været mildt, dog i skrivende stund har vi haft den første nat med frost. Det betyder, at græsset sikkert vil gå i stå, og hestene skal over på vinterfoder. Det græs, som de har haft mulighed for at æde, skal udskiftes med andet grovfoder. Det er vigtigt, at overgangen fra græs til konserveret foder sker langsomt og helst over 2 3 uger. Hvis overgangen sker for hurtigt, kan mikroorganismerne i hestens tyktarm og blindtarm ikke nå at omstille sig. Så er der risiko for, at hesten får kolik eller andet bøvl med fordøjelsen. Hesten vil helst æde hele dagen, hvis der er mulighed for det. Det skyldes ikke, at hesten er specielt forædt, men at den har en lille mavesæk og derfor ikke kan optage meget foder på én gang. Heste er specielt udviklet til at omsætte tungt fordøjelige fodermidler. Det sker især i hestens blindtarm. Hvis hesten selv kunne vælge frit i naturen, ville den mest æde tørt og tungt fordøjeligt græs. Det valg har hesten ikke i stalden. Derfor er den afhængig af, at vi tildeler den meget tungt fordøjeligt foder, som den kan æde det meste af døgnet, og kun lidt let fordøjeligt foder som fx havre, byg og majs. For at sikre at hesten ikke får for meget eller for lidt protein, bør man få udtaget en foderanalyse af især grovfoderet. Når man er i gang, bør man også få udtaget en mineralanalyse, så man kan sikre, at også mineralsiden kan afbalanceres. En foderanalyse koster i omegnen af 500 kr., og en mineralanalyse koster ca. det samme. Dit lokale kvægbrugskontor kan være behjælpelig med at få analysen udtaget og indsendt. Fjerkræ Husk vand til hønsene Når frosten nærmer sig, skal du huske hønsene. Ikke fordi hønsene ikke kan tåle frost de kan faktisk tåle ganske meget frost. Du skal bare undgå, at det trækker i hønsehuset det kan hønsene ikke fordrage. Det er i første række ikke kulden, der er skyld i, at hønsene ikke lægger æg i vinterperioden. Det skyldes mest mangel på lys. Det er også vigtigt, at man hele tiden sørger for, at der er adgang til optøet vand. Når det fryser, skal man mindst én gang om dagen helst morgen sørge for tøet vand. (det er bedre at give dem vand 2 gang om dagen). Man kan købe en lille varmeplade, som kan sættes under vandautomaten, hvis man vil slippe for bøvlet. Sådan en varmeplade koster i omegnen af 300 kr. 2

3 Mark Pas på stubhøjden Der skal sættes en stubhøjde på mindst 7 cm, når græsset slås sent i november! Vejret driller, og som det ser ud nu, vil der først blive mulighed for at slå det sidste slæt græs i sidste halvdel af november, når der forhåbentlig kommer en stabil højtryksperiode. Slås græsset i normal stubhøjde på 4-5 cm, er der alt for lidt oplagsnæring til at modstå en normal vinter, og så har man på forhånd ødelagt muligheden for et tiltrængt stort og tidligt 1. slæt græs i Det er derfor ekstra vigtigt, at vi alle minder vore kvægbrugere om, at de skal sørge for, at maskinstationen indstiller skårlæggerne rigtigt og sætter mindst 7 cm stubhøjde på de græsmarker, der skal høstes græs på i 2014, selv om det ofte er ensbetydende med en lidt flosset klipning! Den kraftige gennemvaskning af markerne lige nu dræner rodzonen totalt for kaliumreserver, og derfor er det ekstra vigtigt, at græsplanterne efterlades med en fornuftig madpakke i form af overjordisk plantemasse! Vårsæd sortsvalg 2014 Det er aktuelt nu at bestemme sig for vårsæd til kommende sæson, hvis du ønsker at sikre dig de bedste sorter. Langt de fleste har i år sået det planlagte areal med vintersæd her i efteråret. Vi forventer derfor en normal efterspørgsel på udsæd af vårsæd. Ingen kender dog vinteren, og om de nu fint etablerede vintersædsmarker klarer sig igennem til foråret. Når du vælger vårbygsort, bør du gå efter en sund sort med et højt stabilt udbytte gennem flere år. Sortsvalget kan desuden bestemmes af, om det skal være til maltbyg eller foder. Skal du have udlæg i vårbyg, anbefales at vælge en sort med kort og stråstiv sort, som f.eks. Simba. Du kan finde sorterne på sortsinfo, eller du kan kontakte din planteavlskonsulent. OBS! Svensk kvie død af miltbrand Pas på ved besøg! En kvie er død som følge af miltbrand i Örebro Län ca. 200 km vest for Stockholm. Det meddeler de svenske veterinærmyndigheder, som i øjeblikket er i gang med en smitteudredning. Det er det andet tilfælde af miltbrand i Sverige i Græsningsområdet, hvor dyret blev fundet, er afspærret. Bedriften, som kvien tilhørte, ligger i nærheden af et område, hvor der i 2011 også blev konstateret 3

4 miltbrand. Her blev to besætninger ramt og 20 dyr døde. Efter udbruddet dengang blev området saneret, og dyrene i restriktionsområdet er efterfølgende blevet vaccineret mod miltbrand en gang årligt. Det aktuelle tilfælde ligger uden for dette område, og den døde kvie var derfor ikke vaccineret. I Danmark har vi ikke har haft udbrud af miltbrand i husdyrbruget siden Men med miltbrand hos vores naboer, er det naturligvis vigtigt, at danske landmænd er opmærksomme på problematikken. Meget modstandsdygtige sporer Miltbrand er en sygdom, der kan smitte fra dyr til mennesker ved nærkontakt med døde eller syge dyr. Sygdommen forårsages af en sporedannende bakterie Bacillus anthracis. Sporerne er meget modstandsdygtige og kan overleve i jord i år. Der har igennem tiderne været tradition for at dyr, der døde af miltbrand, blev nedgravet på dårlige jordområder, dvs. på overdrev, som ikke blev benyttet til landbrugsproduktion eller afgræsning. I de seneste år er der i nabolande altså bl.a. Sverige - konstateret en række nye udbrud af miltbrand hos kvæg. Baggrunden for disse udbrud menes at være, at de senere års nedbørsmængder har øget grundvandsspejlet, hvorved miltbrandsporer fra døde dyr i forbindelse med udbrud for op til 70 år siden - er ført op til jordoverfladen, hvorefter smitte til græssende dyr har kunnet finde sted. 1. Pludselig død uden forudgående symptomer med blødninger ud fra legemsåbninger efter dødens indtræden, eller Symptomer på miltbrand Kvæg 2. Kort sygdomsforløb med hurtig temperaturstigning op til 41,50C, manglende drøvtygning, stærk nedsat mælkeydelse, kastning, øget uro efterfulgt af depression, vejrtrækningsproblemer, ukoordinerede bevægelser, kramper, blødninger ud fra legemsåbninger, kollaps, død efter 1-3 dage. Mistanke om miltbrand skal anmeldes til besætningsdyrlægen. Hvis mistanken ikke kan afkræftes skal den indberettes til den lokale Fødevareregion. Ved mistanke om miltbrand må der ikke foretages obduktion af dyret, da der er risiko for massiv spredning af miltbrandsbakterier og -sporer. Læs mere om miltbrand her. Kilde: Landbrugsinfo/ Kirsten Foss Marstal Nu må kalve flyttes uden anmeldelse Indenfor samme husdyrbrug Sidst i august kunne VFL, Kvæg meddele, at det var lykkedes at få gennemført en ændring, som betød, at kalve kunne flyttes indenfor samme ejendom alene på baggrund af en anmeldelse og altså ikke som hidtil - krævede en miljøgodkendelse. Nu har Miljøstyrelsen imidlertid vedtaget, 4

5 at flytning af kalve anses for at ligge under bagatelgrænsen. Dermed er flytning af kalve hverken omfattet af anmeldelses- eller godkendelseskrav. Ligeledes er det heller ikke et krav, at kalvene skal være syge, for at man må flytte dem. Det fremgår af den nye vejledning om flytning af kalve, som Styrelsen netop har udsendt. Her fremgår det også, at der ikke er nogen begrænsninger i forhold til, hvor kalvene kan flyttes hen - det skal blot foregå indenfor samme husdyrbrug. Kræver kommunal vurdering Vi er glade for dette fremskridt, fordi landmanden nu har langt større frihed til selv at kunne vurdere relevansen af at flytte sine kalve, mener konsulent Morten Lindgaard Jensen, VFL, Kvæg. Han understreger dog, at forudsætningen for en flytning er, at den opfylder de betingelser, som er beskrevet i afsnittet Miljøklagenævnets bagatelgrænse for bygningsmæssige ændringer (se nedenfor). Den nye vejledning lever virkelig godt op til vores ønsker, fordi den omhandler kalve generelt. Samtidig fremgår det, at det gælder indenfor samme husdyrbrug, hvilket gør det meget mere pragmatisk og fleksibelt, end hvis flytningen kun må ske til eksisterende stalde, forklarer Morten Lindgaard Jensen. Han understreger samtidigt, at der er tale om en bagatel, som kræver en kommunal vurdering. Jeg håber, at kommunerne kan se hensigten med dette hensyn til kalvene og dermed give landmanden en sagsbehandling til gavn for dyrevelfærden og kalvesundheden, lyder det fra konsulenten. Miljøklagenævnets bagatelgrænse for bygningsmæssige ændringer Ændringen må alene have en ubetydelig påvirkning af omgivelserne i forhold til de landskabelige værdier. Ændringen skal være uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold, hvilket vil sige, at ammoniak, lugt, støj, lys, fluegener og lignende ikke må påvirke mere end i dag. Ændringen må ikke have indflydelse på husdyrbrugets størrelse og sammensætning samt på husdyrbrugets gødningsopbevaringskapacitet Læs den nye vejledning. Kilde: LandbrugsInfo.dk Deltid Lær af lægerne - og bliv bedre til at lytte og forstå Sådan lyder deltidslandmændenes anbefaling til deres rådgivere, når snakken falder på, hvorfor så få deltidslandmænd bruger DLBR s produkter. Eller som Søren Kierkegaard formulerede det i 1859: "At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der." 5

6 Bedre kommunikation En interviewrække med deltidslandmænd samt en workshop med både landmænd og rådgivere i efteråret 2013 viser, at der er et stort behov for at forbedre kommunikationen mellem de to parter. Mange deltidslandmænd kan nemlig have stor gavn af økonomisk rådgivning. Ofte er deltidsbruget en fritidsbeskæftigelse, der bruges mange penge på, men ofte er resultatet underskudsgivende. Alt andet lige burde deltidslandmanden derfor være særdeles interesseret i en rådgivning, der kan hjælpe ham med de regnskabsmæssige udfordringer, som deltidslandmanden har. Men desværre er det eneste møde mellem rådgiver og deltidslandmand som regel det årlige regnskabsmøde, hvor der skal skrives under. Det rigtige til den rigtige Behovsafdækning Dette skyldes ikke, at rådgiveren ikke har de rigtige produkter på hylden, ej heller at deltidslandmanden siger nej til andre tilbud. Men interviewrækken og workshoppen afslører, at kendskabet til rådgiverens produkter og især til værdien af produkterne er lavt. De deltagende deltidslandmænd giver således udtryk for, at fremfor de mange økonomiske udtryk så foretrækker de, at udtrykkene bliver omsat til værdi målrettet dem og deres landbrug specifikt. Kan rådgiveren forklare værdien af et budget eller værdien af et 11-måneders møde, vil landmanden være interesseret i produktet og prisen bliver da sekundær. Deltidslandmændene foretrækker, at de med egne ord kan beskrive deres situation og deres ønsker for fremtiden; og først derefter skal rådgiveren kunne fortælle, hvilke produkter der vil være relevante til løsning af deres specifikke problemstillinger. Altså en meget højere grad af aktiv lytning og behovsafdækning ligesom lægerne, der lytter til patienten før diagnosen stilles. Hvis ikke vi kan snakke med folk og frem for alt lytte til de meget forskellige behov, der eksisterer i deltidssegmentet, så går der en masse vigtig information tabt, siger Peder Olesgaard, deltidslandmand og praktiserende læge. Spørger man deltidslandmanden, om han har behov for økonomistyring, vil svaret højst sandsynligt være nej. Men spørger man, om han gerne vil vide kassekredittens udvikling, den forventede skattebetaling sidst på året samt rentabiliteten i den forpagtede jord, er svaret ja. Summa summarum skal rådgivningen blive bedre til at forstå deltidslandmanden og hans divergerende behov for derigennem at kunne tilbyde ham en målrettet rådgivning, som sagt med deltidslandmandens egne ord er til at forstå. Videncentret for Landbrug har i øjeblikket fokus på deltidslandmandens behov for økonomistyring i samarbejde med en række af DLBRvirksomhederne. Link til European Agricultural Fund for Rural Development 6

7 Kursus Opfølgningskurser på sprøjtecertifikat/bevis Landmænd med sprøjtebevis/certifikat skal gennemføre et lovpligtigt opfølgningskursus hvert fjerde år. Det er vigtigt at være opdateret på den sidste nye viden indenfor planteværn, når man skal planlægge og udføre sin behandlingsstrategi i marken, så den er både rentabel og miljøvenlig. På kurserne gennemgås sprøjteteknik, bekæmpelsesmidler, behandlingsstrategier, lovgivning, skadevoldere i marken, arbejdsmiljø og meget andet. Kontakt din landboforening for yderligere information om kurset. Heste Er dit hestepas i orden? Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at man i den kommende tid vil kontrollere, om der er orden på hestepassene rundt om i landet. Hestepasset blev obligatorisk i besætninger besøges Alle skal have gyldigt pas Skal indeholde medicinsider Alle heste skal have et hestepas. Derfor vil Fødevarestyrelsen i de kommende måneder se nærmere på, om hestene har hestepas. Man vil besøge ca. 100 besætninger rundt om i landet for at kontrollere, om der er orden i tingene. Samtidig får dyrevelfærden også et tjek især om syge og tilskadekomne dyr behandles korrekt. Et hestepas identificerer din hest. Passet skal indeholde gyldige medicinsider. Alle heste i EU skal være identificerede. Det betyder, at de skal være mærkede, registrerede i en database og have et hestepas. Et gyldigt hestepas indeholder integrerede medicinsider og er gyldigt i hele hestens levetid. Når hesten er under transport, skal passet følge hesten. Når hesten er opstaldet, skal passet kunne fremskaffes indenfor 3 timer. Reglerne gælder for alle enhovede dyr, dvs. heste, æsler og zebraer og krydsninger heraf. Heste, der har fået bestemte lægemidler, må ikke blive slagtet og blive til fødevarer til mennesker. Derfor skal hestepasset indeholde medicinsider, hvor dyrlægen skal skrive, hvilken medicin hesten har fået. Det vil så fremgå af hestens pas, om den kan slagtes eller ej. Hestepasset bliver kontrolleret, inden hesten slagtes. Kilde: Fødevarestyrelsen 7

8 Info Mineralblandingerne skifter udseende Hvis man sammenligner en ny og en gammel indlægsseddel på en mineralblanding og det i øvrigt er den samme blanding så ser det ud som om, indholdet af mikromineraler er væsentligt større i den nye end i den gamle. Det skyldes en ny markedsføringsforordning. Forskel og dog Hvor det tidligere var den rene tilsætning af fx Zink og Selen, som blev deklareret, så er det nu det faktisk tilsatte stof, som står på indlægssedlen. Det betyder, at det i nogle tilfælde ser ud som om, der er tilsat mere end dobbelt så meget mineral som tidligere. Fx indeholder zinkoxid kun godt 80% Zink, resten er ilt. Natriumselenit indeholder kun godt 45% ren Selen, resten er bl.a. natrium. Som sagt så ser det ud til, at der er meget mere mikromineral i blandingen, men indholdet er altså alt andet lige nøjagtigt det samme som tidligere. Regler for udbringning af fast gødning reminder Hvornår kan fast husdyrgødning udbringes Når der er en afgrøde på marken den følgende vinter (eks. vintersæd og græs), kan fast gødning udbringes fra høst og frem til 15. november. Før forårssåede afgrøder kan der kun udbringes fast gødning i perioden 1. november til 15. november og kun på lerjord. Når jordbearbejdning først må foretages fra 1. februar på sandjord, er det ikke muligt at nedbringe fast husdyrgødning inden for 6 timer. Arealer udlagt med efterafgrøder er ikke omfattet af forbud mod jordbearbejdning. Fast gødning kan derfor udbringes, når efterafgrøden er nedvisnet eller destrueret efter 20. oktober og frem til 15. november, både på sandjord og lerjord. Husk værnemidler ved højtryksrensning Flere påbud Åndedrætsværn Arbejdstilsynet har i den seneste tid haft fokus på brug af værnemidler ved højtryksrensning. Det har resulteret i rådgivningspåbud hos flere landmænd, blandt andet fordi der ikke har været de nødvendige værnemidler til rådighed. Derfor er der brug for en opstramning på området. Når der bruges højtryksrenser, skal der anvendes værnemidler til beskyttelse af både åndedræt, ører og øjne. Det gælder også, hvis der højtryksrenses udendørs. Støv og aerosoler (små luftbårne partikler eller dråber) hænger i luften helt op til halvanden time efter, at højtryksrenseren er slukket. Aerosoler går lige i luftvejene, og med et indhold af proteiner og bakterier fra gødning, foder, dyr og jord kan de 8

9 forårsage en række mere eller mindre invaliderende lungesygdomme som fx astma. Høreværn Maske Får & geder En højtryksrenser larmer, og høreskader kommer snigende. Grænseværdien for støjbelastning er på 85 db(a). Ved udsættelse for 97 db(a) i mere end 10 minutter dagligt er der risiko for høreskade. Derfor skal der bruges høreværn fra arbejdets begyndelse. Vælg et høreværn, der effektivt dæmper støj med høje frekvenser. Spuling med højtryksrenser hvirvler snavs op i luften, giver tilbagesprøjt og danner aerosoler, som irriterer øjnene og i værste fald skader dem. Derfor er det vigtigt altid at bruge enten briller eller helmaske. Nye hitlister for får og geder Se listerne de ajourførte lister på nedenstående link Heste Er dit hestepas i orden? Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at man i den kommende tid vil kontrollere, om der er orden på hestepassene rundt om i landet. Hestepasset blev obligatorisk i besætninger besøges Alle skal have gyldigt pas Skal indeholde medicinsider Alle heste skal have et hestepas. Derfor vil Fødevarestyrelsen i de kommende måneder se nærmere på, om hestene har hestepas. Man vil besøge ca. 100 besætninger rundt om i landet for at kontrollere, om der er orden i tingene. Samtidig får dyrevelfærden også et tjek især om syge og tilskadekomne dyr behandles korrekt. Et hestepas identificerer din hest. Passet skal indeholde gyldige medicinsider. Alle heste i EU skal være identificerede. Det betyder, at de skal være mærkede, registrerede i en database og have et hestepas. Et gyldigt hestepas indeholder integrerede medicinsider og er gyldigt i hele hestens levetid. Når hesten er under transport, skal passet følge hesten. Når hesten er opstaldet, skal passet kunne fremskaffes indenfor 3 timer. Reglerne gælder for alle enhovede dyr, dvs. heste, æsler og zebraer og krydsninger heraf. Heste, der har fået bestemte lægemidler, må ikke blive slagtet og blive til fødevarer til mennesker. Derfor skal hestepasset indeholde medicinsider, hvor dyrlægen skal skrive, hvilken medicin hesten har fået. Det vil så fremgå af hestens pas, om den kan slagtes eller ej. Hestepasset bliver kontrolleret, inden hesten slagtes. Kilde: Fødevarestyrelsen 9

10 Økologi-kongres 2013 Kongressen afholdes onsdag og torsdag den 27. til 28. november 2013 på Vingsted Hotel og Konferencecenter nær Vejle. Se mere på vedr. tilmelding og emner m.v. Mød nye Kongresmiddag Mange deltagere Langt de fleste deltagere på Økologi-Kongres 2013 arbejder til dagligt inden for den økologiske sektor. Kongressen er på den måde en helt oplagt mulighed for at møde folk fra andre fagområder og få nogle helt nye kontakter. Det er især landmænd, konsulenter, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter, som deltager. Onsdag den 27. november om aftenen er der kongresmiddag. Her kan du møde de andre deltagere under hyggelige former og fordøje dagens indtryk. Det koster 350 kr. ekskl. moms at deltage. Du kan tilmelde dig middagen, når du tilmelder dig kongressen på Kongressen organiseres af Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelæggelsen. Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fonden for økologisk jordbrug har deltaget i finansiering af projektet. På gensyn i november Kongressekretariatet for Økologi-Kongres 2013 Videncentret for Landbrug, Økologi Tlf: info@okologi-kongres.dk Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning og udsendes til følgende DLBR-virksomheder: Djursland Landboforening, Jysk Landbrugsrådgivning, Sønderjysk Landboforening, Østdansk LandbrugsRådgivning, LandboNord, LandboThy, Landbrugsrådgivning Syd, nf plus, LHN, Landbo Limfjord, Gefion, Kolding Herreds Landbrugsforening og LMO. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Eva Gleerup, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf