BYGGETEKNISK GENNEMGANG

Transkript

1 Dato: BYGGETEKNISK GENNEMGANG Rapporten er udarbejdet af Boligeftersyn P/S, Per Henrik Lings Allé 4, 5. sal, 2100 København Ø og omhandler gennemgang af nedenstående ejendom: Sælger: MORSØ KOMMUNE Adresse: Grønnegade 1 Postnr./by: 7900 Nykøbing M Kommune/ejendomsnr: Iht. BBR-ejermeddelelse af:

2 Indledning og vigtige oplysninger: Rapporten er udført af en beskikket bygningssagkyndig. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Den bygningssagkyndiges gennemgang af ejendommen tager udgangspunkt i ejendomme af tilsvarende alder og type og altså ikke en ny ejendom. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Hver skade i rapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Du skal være opmærksom på, at der kan være skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i rapporten. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af rapporten. Det understreges, at der i forbindelse med gennemgangen ikke er foretaget destruktive indgreb. Tagbelægningen er kun besigtiget fra terræn/gadeplan. Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl, eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade og de forhold der kan medføre skader en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (K0) Mindre alvorlige skader () Alvorlige skader (K2) Kritiske skader () Bør undersøges nærmere (UN) To vigtige ting, du skal vide om rapporten: Det er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af ejendommen. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventes restlevetid for bygningsdele. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader for en høj karakter (K2 eller ), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den bygningssagkyndige kan også bruge karakteren UN. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end gennemgangen af den bygningssagkyndige har mulighed for. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationers funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed

3 A - Beboelse 1.1 Tagbelægning/rygning Der er enkelte revnede og afskallede tagsten. Det ses f.eks. mod vest Rygningsmørtel har revner og mangler enkelte steder. Det ses f.eks. mod øst 1.3 Skotrender/inddækninger Brædder og planker under skotrende og kviste er skjoldede/misfarvede. Forholdet er konstateret i tagrum. Note: Der er tale om spor efter tidligere fugtindtrængen Inddækninger ved gesims på tage gaber Skotrende mod nordvest vurderes nedslidt 1.6 Tagrender/tagnedløb Rendejern under tagrender og befæstigelser ved tagnedløb fremstår med rust Undertage/understrygning Mørtelunderstrygning i tagrum er med enkelte defekter 1.16 Bemærkninger til skorsten Skorstensoverfladen i tagrum fremstår med revner og løbesodsmisfarvninger. Note: Der er tale om ældre spor af løbesod og skorstenen er ikke i brug 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle Der kan ses enkelte mindre revner i ydervægge. Note: Mindre revnedannelser i murværk er almindelig forekommende og giver kun sjældent anledning til større byggetekniske problemer 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4.1 Udvendigt terrænfald Ventilationsriste til krybekælder/ventileret hulrum sidder for tæt på terræn. Note: Dette kan medføre vandindtrængen i krybekælder og give anledning til skader på konstruktionerne her 4.2 Sokkel Der er stedvise svindrevner i sokkelpudsen, f.eks. mod øst

4 4.3 Udvendige trapper Klinker på trappe mod øst har begrænset vedhæftning. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning Der er revnede gulvklinker samt gulvklinker med begrænset vedhæftning til underlaget i toilet og i badeværelse Note: Der er tale om gulv med vandbelastning, hvorfor der er risiko for skader på de underliggende konstruktioner 6.2 Vægkonstruktion/-belægning Der er vægfliser med mangelfuld vedhæftning til underlaget, i bad Note: Der er tale om et område med vandbelastning, hvorfor der er risiko for opfugtninger og skader i underliggende konstruktioner 6.7 Rumaftræk Der er ikke monteret rumaftræk i toilet og køkken på 1.sal 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner Trægulve knirker lidt ved belastning og er lettere ujævne enkelte steder. Note: Let ujævne, knirkende og fjedrende gulve er almindeligt forekommende i ældre bygninger K0 Gulvbrædder er angrebet af borebiller enkelte steder Note: Angreb af trænedbrydenede insekter er almindeligt forekommende i ældre bygninger. Angrebene forekom at være inaktive 8. Indervægge/skillevægge 8. Ingen bemærkninger 9.1 Lofter/etageadskillelser Der er revnedannelser i pudsede lofter i stuer samt på 1.sal ved skråvægge. herunder løse flader Note: Revnedannelser i ældre pudsede lofter er almindeligt forekommende C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger

5 Bygning B (Udhus/skur) A. Primære bygningsdele 1.8 Spær og lægter Tagflader fremstår med nedbøjning / ujævnheder Note: Der er umiddelbart tale om en naturlig nedbøjning inden for det acceptable niveau. 2. Ydervægge 2. Ingen bemærkninger 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4.1 Udvendigt terrænfald Terræn er for tæt på underkant ydervæg. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K2 Gulvpladen / terrændæk har sat sig og er med revner samt slip ved ydervægge. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge Vægpuds har manglende / begrænset vedhæftning til underlaget 9. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11.1 Vandinstallationer Overløb fra vandinstallationens sikkerhedsventil er ikke ført til afløb.

6 Bygning C (Garage) A. Primære bygningsdele 1. Ingen bemærkninger 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K2 Eleemter fremstår med revner i overflader og samlinger 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4. Ingen bemærkninger 9. Ingen bemærkninger Bygning D (Carport) A. Primære bygningsdele 1. Ingen bemærkninger 9. Ingen bemærkninger