DAHANCA.dk DAHANCA 20 LINDRENDE STRÅLEBEHANDLING FOR HOVED- Danish Head and Neck Cancer Group HALSKRÆFT
|
|
- Leif Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group DAHANCA 20 LINDRENDE STRÅLEBEHANDLING FOR HOVED- HALSKRÆFT 1
2 Protokol organisation DAHANCA sekretariatet Afdelingen for klinisk Eksperimentel Onkologi Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 Tel Fax: Investigator Kenneth Jensen Hovedansvarlig studie koordinator (Klinisk Ansvarlig) Cai Grau Studie koordinator, palliative endepunkter Anders Bonde Jensen Deltagende afdelinger Finsencenteret, ONK 5073 H:S Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Onkologisk Afdeling Århus Sygehus Nørrebrogade Århus C Onkologisk Afdeling Amtssygehuset Herlev Herlev Ringvej 2730 Herlev Onkologsk Afdeling R Odense Universitetshospital 5000 Odense C Onkologisk Afdeling Ålborg Sygehus Afsnit Syd 9100 Ålborg Protokol ansvarlig Claus Andrup Kristensen Protokol Ansvarlig Carsten Rytter Protokol ansvarlig Jens Bentzen Protokol ansvarlig Jørgen Johansen Protokol ansvarlig Lisbeth Juhler Andersen 2
3 1 Baggrund Patienter med fremskreden kræft i hoved- hals området har mangeartede og svære symptomer. Den palliative pleje og behandling er problematisk dels direkte pga. de svære fysiske symptomer, men også fordi patienterne ofte bliver ramt på evnen til at kommunikere pga. stemmeproblemer, og patienterne føler sig isolerede pga. deformiteter, sår i ansigtet og lugtproblemer (1;2). Strålebehandling er ikke kun central i den kurativt intenderede behandling af hoved- halskræft patienter, men bruges også meget i den lindrende behandling både af ubehandlede og tidligere strålebehandlede patienter. Til gruppen af patienter der er oplagt inkurable og i dårlig almen tilstand anvendes i Danmark ofte lindrende strålebehandling med få fraktioner, typisk 4-5. Resultaterne af denne type behandling er aldrig undersøgt i den vestlige verden, men i et indisk studie på ubehandlede patienter opnåede ca. halvdelen af patienterne symptomlindring, men alle havde moderate bivirkninger i form af hudrødme og spredt mucositis 1 måned efter strålebehandling (3). Undersøgelsen eftergøres aktuelt i et større IAEA (International Atomic Energy Agency) studie. Resultater fra både hoved-hals og andre cancere har vist gode resultater mht. palliation af især blødning og tryksymptomer (4-6), men de subjektive endepunkter har været målt med metoder af svingende kvalitet og der har typisk været mange ikke-tidligere-strålebehandlede i populationerne. The Quad Shot er et RTOG schedule, der har været brugt til tidligere ubestrålede cervix- og hoved-hals cancer patienter til palliativ strålebehandling. Der anvendes to daglige fraktioner af 3,5-3,7 Gy to dage i træk. Behandlingen gentages ved fravær af progression hver tredje eller fjerde uge højst 3 gange. Behandlingen er stort set atoksisk, både akut og kronisk og giver pæne responsrater. Symptomatisk respons på behandlingen er dog målt med ikke-optimale måleinstrumenter (4;7). Palliativ strålebehandling ved lymfeknude på halsen fra ukendt primær tumor er beskrevet i en enkelt retrospektiv opgørelse (8). 30 Gy/10 fx eller 10 Gy/2 fx blev givet med 57% symptomatic response rate og 25% 1 år overlevelse, højest for 30 Gy/10 fx. Udover overlevelse er det relevante endepunkt i undersøgelser af palliativ behandlings effekt patient-vurderet livskvalitet og /eller symptom intensitet. Der findes efterhånden talrige velvaliderede redskaber til at undersøge symptomer og helbredsrelateret livskvalitet blandt, også meget dårlige (9) palliative cancerpatienter: f.eks. EORTC-C30 (10), eller den forkortede version C15-PAL (11), Edmonton Symptom Assessment System (12), Rotterdam Symptom Checklist (13). Herudover findes der hoved-hals-cancer specifikke redskaber: EORTC H&N35 (14), FACT-H&N, Head and neck radiotherapy Questionnaire (15), UW-QOL University of Washington Head and neck Cancer (16), Performance Status Scale for Head and Neck Cancer Patients (PSS-HN) (17), Head and Neck QoL (HNQoL) (18) Quality of life-radiation therapy instrument (QOL-RTI) (19) m.fl. Disse skemaer administreres almindeligvis ved at patienten får et skema sendt med posten eller udleveret på institutionen. Alternativt kan patienten følges op via telefonen, hvor Edmonton Symptom Assessment Scale er administreret med nogen succes (20), især til dårlige patienter (21). Der er talrige scoringssystemer til registrering af lægeobserveret toksicitet. Disse er uundværlige i registreringen af objektive endepunkter, men inferiøre til registrering af subjektive endepunkter og de afledte konsekvenser heraf. I protokollen vil der derfor kun blive registreret objektive bivirkninger i hht. til CTC AE 3.0 der er det nyeste bud på et registreringssystem (22). 3
4 2 Formål At undersøge effekten af palliativ strålebehandling blandt patienter med hoved- hals kræft 3 Design Prospektivt fase II studie 3.1 Primære endepunkter Symptomfrekvens og intensitet målt før og efter strålebehandling. 3.2 Sekundære endepunkter Overlevelse efter behandlingen Bivirkninger til behandlingen Brugen af anden antineoplastisk behandling i patientens restlevetid 3.3 Patienter, rekruttering og metoder Deltagelse tilbydes alle danske centre der strålebehandler patienter med hoved-hals cancer. Der stiles mod 50 patienter, uafhængigt af fordeling mellem behandlingsregimer, før første analyse. Afhængigt af forholdet mellem effekt og bivirkninger tages herefter stilling til protokolforlængelse til 100 patienter eller protokolafslutning evt. med overgang til fase III forsøg. Styrkeberegning Der er ingen lignende studier der har studeret effekten med sammenlignelige tests hvor der er adgang til middelværdier og S.D. Respons på palliativ strålebehandling målt med et lignende EORTC spørgeskema blandt symptomatiske patienter (score 2 på en skala fra 1-4) varierede mellem 20 og 80% afhængigt af symptom (6). Dvs. vi vil kunne angive en 20% respons rate (lavest tænkelige) med Præcision 1,96* p *(1 p) =8% (p=0,2 N=100). N Patienter Recidiv, primært karcinom eller sekundær/anden tumor i hoved hals området (ICD10 C00-14 og C30-32) der ikke er tilgængelig for kurativt intenderet behandling, men egnet til palliativ strålebehandling Taler og forstår dansk (af hensyn til spørgeskemaerne) Patienten vurderes intellektuelt og fysik i stand til at udfylde spørgeskemaerne i mindst 2 måneder fra behandlingsstart. Alder 18 år Forventet overlevelse > 3 mdr. 4
5 3.3.2 Rekruttering Patienterne rekrutteres blandt nyhenviste eller kendte patienter der vurderes at have gavn af palliativ strålebehandling Behandling 20 Gy på 4 fraktioner/ 5fx W -1 Behandlingsteknik og planlægning er fri. Patient immobilisation bruges om nødvendigt. Evt. synkrone symptomgivende knoglemetastaser, uden for feltet, behandles med 8 Gy 1 fraktion uden for protokollen, efter vanlige retningslinier. Der er ingen restriktioner på tidligere, konkommitant eller fremtidig behandling Metode Ved første samtale informeres egnede patienter om protokollen og der gives behørig betænkningstid før skriftligt informeret samtykke indhentes. Samtykke og information kan ske ved protokolorganisationens deltagere, lokale ansvarlige eller personer der udpeges af de nævnte. Patienten opfordres til at medbringe bisidder ved fremtidige samtaler før underskrivelse af patientinformation. Når underskrift foreligger laves problemorienteret kliniske undersøgelser (se 4.3.5), udleveres spørgeskemaer etc. efter skemaet. Patienten følges efter følgende skema Tid efter behandlings- Dag start 0/1 Dag 8 Dag 15 1 mnd 2 mdr 3 mdr 5 mdr 7 mdr 9 mdr 11 mdr 20 Gy/4 fx /4 fx W -1 Klinisk undersøgelse + Toxicitetsreg. (CTCAE 3.0) On study Form Udfyldelse af Treatment Form Udlevér spørgeskema 3 2 stk. 1 stk. 5 stk. stk. EORTC Spørgeskema Registrering af komorbiditet og udlevering af spørgeskema om socio-økonomiske faktorer Off Study form # EORTC C30 og H&N (se appendix) EORTC C30 og H&N
6 # Off Study formular udfyldes ved død eller efter 11 mdr Klinisk Undersøgelse Der laves toxicitetsregistrering, problemorienteret klinisk undersøgelse, registreres medicinforbrug og evt. anti-neoplastisk behandling. Indlæggelser under observationsperioden sker kun på onkologisk afdeling mhp. antineoplastisk behandling eller palliativ behandling på specialistniveau. Såfremt patienten ikke ønsker den kliniske undersøgelse efter afsluttet behandling fortsættes, om muligt med spøgeskema-delen Spørgeskemaer etc. Charlson morbiditets skema er et simpelt skema om nuværende og tidligere alvorlig ko-morbiditet. Det er udviklet til at prædiktere overlevelse (23), og er testet blandt hoved-hals-caner patienter (24). Det skal udfyldes af lægen ved første besøg. Livskvalitetsspørgeskemaerne fra EORTC er velvalideret (14). Der indgår dog to ekstra spørgsmål om gener fra canceren og et om gavn af strålebehandlingen. Vi har selv har afprøvet spørgsmålene i en lille pilotundersøgelse på 10 patienter. Spørgeskemaet om socio-økonomiske faktorer er delvist kopieret fra (25) der har samarbejdet med studiekoordinatoren om at udvikle skemaet til brug ved hoved-hals-cancer. Alle disse skemaer er tidligere anvendt på onkologisk afdeling, Århus. Spørgeskemaerne udleveres i en frankeret svarkuvert, med en kort instruktion af den informerende læge eller sygeplejerske. Hvis patienten ikke kan læse eller udfylde spørgeskemaet hjælpes patienten og evt. pårørende til dette ved fremmøde. Hvis patienten ikke forstår spørgeskemaet pga. sprogvanskeligheder eller intellektuelle problemer (svær psykisk sygdom eller demens) er patienten ikke egnet til studiet. Den lokale forskningssygeplejerske sørger for at spørgeskemaerne returneres om nødvendigt ved at kontakte patienten telefonisk. Især er det vigtigt at alle de første spørgeskemaer er indsamlet inden patienen starter behandlingen. Hvis der er metodologiske eller praktiske spørgsmål kontaktes investigatorgruppen, Onkologisk Afdeling Århus. 4 Etik Behandlingen svarer til standardbehandlingen i Århus, både hvad angår teknik, dosis og indikation. Opfølgningen er grundigere end vanligt for at indhente de nødvendige oplysninger, dels for at tilbyde patienterne en bedre opfølgning efter strålebehandling mht. behandling af sygdomssymptomer og bivirkninger. Livskvalitets-spørgeskemaerne tager ca. 20 minutter at udfylde og indeholder spørgsmål der kan virke mildt stødende eller angstprovokerende. Det er vores erfaring at patienterne er meget imødekommende og engagerede i indhentning i livskvalitetsdata. De ekstra kontroller kan være belastende for patienterne, men patienterne kan til enhver tid ophøre med kontrolbesøgene. Patienterne vil som udgangspunkt ikke være hjemmehørende på onkologisk afdeling med mindre de er i aktiv anti-neoplastisk behandling. 5 Formalia inklusiv økonomi Forsøget vil blive anmeldt til Videnskabsetisk komité, clinicaltrials.gov Protocol Registration System og Datatilsynet. Forsøget er initieret af investigatorgruppen. Der modtages ikke direkte ekstern støtte. Der gives ikke honorar til deltagende forsøgspersoner. Forsøges vil, uanset resultater, blive forsøgt publiceret i internationalt tidsskrift med investigatorgruppen og een deltager per andre bidragende afdelinger som forfattere. Data-indberetning vil, om muligt, foregå via DAHANCAs vanlige web baserede modul. Databearbejdning vil foregå ved investigatorgruppen. 6
7 6 Lægmandsresumé Prognosen ved behandling for hoved-halskræft er alvorlig og mange patienter får behov for lindrende behandling. Generne, hvis sygdommen kommer igen, efter behandlingen eller er for fremskreden til helbredende behandling, er ofte smerter, spise-, tale- og vejrtrækningsproblemer samt blødende og ildelugtende tumorer. Lindrende strålebehandling er generelt effektiv og relativt skånsom, i forhold til f.eks. kemoterapi, når det gælder lokale symptomer. Normalt ses kun moderate bivirkninger i form af hudrødme og slimhinde-forbændinger. Behandlingsresultaterne er ikke desto mindre dårligt beskrevet med hensyn til sammenhængen mellem dosis og effekt, effekt varigheden og af tidligere strålebehandling. Første trin for at forbedre behandlingen er at vi registrerer hvad effekten er med den nuværende behandling. Formålet med den nærværende protokol, der baserer sig på allerede anvendte lindrende strålebehandlings regimer og behandlingsindikationer, er at undersøge effekten af lindrende standard-behandling på hoved-halskræftpatienter. Effekten af strålebehandlingen på objektive symptomer og overlevelse vil blive registreret og patienten skal udfylde spørgeskemaer om livskvalitet, samt møde op til maksimalt 4 kontrolbesøg (se ovenstående skema). Spørgeskemaerne samt kontrolbesøgene er det eneste der adskiller undersøgelsen fra standard proceduren, set fra patientens synspunkt. Dog har vi i DAHANCA (Dansk Hoved-Halskræft Gruppe) ryddet op i de forskellige behandlinger patienten blev tilbudt, afhængigt af hvilke center han eller hun henvendte sig på. Ved kontrolbesøgene tages stilling til andre behov for onkologisk behandling. Om de ekstra kontrolbesøg er en belastning eller gevinst for deltagerne kan vi ikke sige på forhånd. Hvis patienterne ikke ønsker kontrolbesøgene vil vi spørge om de vil fortsætte i forsøget, kun med udfyldelse af spørgeskemaer. Forsøges støttes ikke af eksterne kilder, og patienten modtager ikke honorar. 7
8 Reference List 1. Forbes K. Palliative care in patients with cancer of the head and neck. Clin.Otolaryngol. 1997;22: Shedd DP, Carl A, Shedd C. Problems of terminal head and neck cancer patients. Head Neck Surg. 1980;2: Mohanti BK, Umapathy H, Bahadur S, Thakar A, Pathy S. Short course palliative radiotherapy of 20 Gy in 5 fractions for advanced and incurable head and neck cancer: AIIMS study. Radiother.Oncol 2004;71: Paris KJ, Spanos WJ, Jr., Lindberg RD, Jose B, Albrink F. Phase I-II study of multiple daily fractions for palliation of advanced head and neck malignancies. Int.J Radiat.Oncol Biol.Phys. 1993;25: Onsrud M, Hagen B, Strickert T. 10-Gy single-fraction pelvic irradiation for palliation and life prolongation in patients with cancer of the cervix and corpus uteri. Gynecol.Oncol 2001;82: Sundstrom S, Bremnes R, Aasebo U, Aamdal S, Hatlevoll R, Brunsvig P et al. Hypofractionated palliative radiotherapy (17 Gy per two fractions) in advanced non-small-cell lung carcinoma is comparable to standard fractionation for symptom control and survival: a national phase III trial. J Clin.Oncol 2004;22: Corry J, Peters LJ, Costa ID, Milner AD, Fawns H, Rischin D et al. The 'QUAD SHOT'-a phase II study of palliative radiotherapy for incurable head and neck cancer. Radiother.Oncol Erkal HS, Mendenhall WM, Amdur RJ, Villaret DB, Stringer SP. Squamous cell carcinomas metastatic to cervical lymph nodes from an unknown head and neck mucosal site treated with radiation therapy with palliative intent. Radiother.Oncol. 2001;59: Stromgren AS, Goldschmidt D, Groenvold M, Petersen MA, Jensen PT, Pedersen L et al. Self-assessment in cancer patients referred to palliative care: a study of feasibility and symptom epidemiology. Cancer 2002;94: Bjordal K, Hammerlid E, Ahlner-Elmqvist M, de Graeff A, Boysen M, Evensen JF et al. Quality of life in head and neck cancer patients: validation of the European Organization for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire-H&N35. J.Clin.Oncol. 1999;17: Groenvold M, Petersen MA, Aaronson NK, Arraras JI, Blazeby JM, Bottomley A et al. The development of the EORTC QLQ-C15-PAL: A shortened questionnaire for cancer patients in palliative care. Eur.J.Cancer Chang VT, Hwang SS, Feuerman M. Validation of the Edmonton Symptom Assessment Scale. Cancer 2000;88:
9 13. Hardy JR, Edmonds P, Turner R, Rees E, A'Hern R. The use of the Rotterdam Symptom Checklist in palliative care. J.Pain Symptom.Manage. 1999;18: Bjordal K, de Graeff A, Fayers PM, Hammerlid E, van Pottelsberghe C, Curran D et al. A 12 country field study of the EORTC QLQ-C30 (version 3.0) and the head and neck cancer specific module (EORTC QLQ-H&N35) in head and neck patients. EORTC Quality of Life Group. Eur.J.Cancer 2000;36: Browman GP, Levine MN, Hodson DI, Sathya J, Russell R, Skingley P et al. The Head and Neck Radiotherapy Questionnaire: a morbidity/quality-of-life instrument for clinical trials of radiation therapy in locally advanced head and neck cancer. J.Clin.Oncol. 1993;11: Hassan SJ, Weymuller EA, Jr. Assessment of quality of life in head and neck cancer patients. Head Neck 1993;15: List MA, D'Antonio LL, Cella DF, Siston A, Mumby P, Haraf D et al. The Performance Status Scale for Head and Neck Cancer Patients and the Functional Assessment of Cancer Therapy-Head and Neck Scale. A study of utility and validity. Cancer 1996;77: Terrell JE, Nanavati KA, Esclamado RM, Bishop JK, Bradford CR, Wolf GT. Head and neck cancer-specific quality of life: instrument validation. Arch.Otolaryngol.Head Neck Surg. 1997;123: Trotti A, Johnson DJ, Gwede C, Casey L, Sauder B, Cantor A et al. Development of a head and neck companion module for the quality of life-radiation therapy instrument (QOL-RTI). Int.J.Radiat Oncol Biol.Phys. 1998;42: Chow E, Fung KW, Bradley N, Davis L, Holden L, Danjoux C. Review of telephone followup experience at the Rapid Response Radiotherapy Program. Support.Care Cancer 2005;13: Haddad P, Wilson P, Wong R, Williams D, Sharma N, Soban F et al. The success of data collection in the palliative setting--telephone or clinic follow-up? Support.Care Cancer 2003;11: Trotti A, Colevas AD, Setser A, Rusch V, Jaques D, Budach V et al. CTCAE v3.0: development of a comprehensive grading system for the adverse effects of cancer treatment. Semin.Radiat.Oncol. 2003;13: Charlson ME, Pompei P, Ales KL, MacKenzie CR. A new method of classifying prognostic comorbidity in longitudinal studies: development and validation. J.Chronic.Dis. 1987;40: Singh B, Bhaya M, Stern J, Roland JT, Zimbler M, Rosenfeld RM et al. Validation of the Charlson comorbidity index in patients with head and neck cancer: a multi-institutional study. Laryngoscope 1997;107: Vedsted P, Fink P, Sorensen HT, Olesen F. Physical, mental and social factors associated with frequent attendance in Danish general practice. A population-based cross-sectional study. Soc.Sci.Med. 2004;59:
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring/fuldmagt til en videnskabelig undersøgelse. Lindrende strålebehandling for fremskreden hoved-hals cancer
Patientinformation og samtykkeerklæring/fuldmagt til en videnskabelig undersøgelse Lindrende strålebehandling for fremskreden hoved-hals cancer Onkologisk afdeling XX XXXXXX Sygehus Du anmodes hermed om
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereAt være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereSøgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg
Søgevejledning til brug ved interesse i at deltage i et klinisk lægemiddelforsøg Denne søgevejledning er udarbejdet af AbbVie A/S med inspiration og hjælp fra patientforeningerne; FNUG, LYLE, CCF, DPF
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereDette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.
Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Patientinformation Fase III randomiseret undersøgelse af lav-dosis helkropsbestråling og
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereIntroduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Læs mereTIL PATIENT. Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30
TIL PATIENT Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt (Indeholder samtykkeerklæring/fuldmagt) DAHANCA 30 Et randomiseret non-inferiority studie af hypoxi-profilvejledt nimorazolbehandling
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereEt samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft
MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereKort eller lang reagensglasbehandling?
Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereTelemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service
Læs mereDSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)
DSG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Bestyrelse
Læs mereDet videnskabsetiske Komitésystem
En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed
Læs meremandag den 18. juni 2007 kl. 10.00-16.30. Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Referat fra DAHANCA møde mandag den 18. juni 2007 kl. 10.00-16.30. Hotel Hilton, Kastrup Lufthavn Deltagere: Jesper Grau Eriksen, Ulrik Pedersen, Christian
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereFaglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt
Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereDansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereStatus over behandlede projekter i VU
Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereRapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)
Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereNationalt Forskningscenter for Stråleterapi
Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi Cai Grau Professor, Kræftafdelingen Aarhus DCPT Partikelterapi DCCC Stråleterapi DCCC Fagligt udvalg DAHANCA Danish Comprehensive Cancer Center Sundheds- og
Læs mereSpytkirtelskånende konform strålebehandling af patienter med lateral hoved-hals cancer
Ver 3.0 15. december 2001 DAHANCA 12 Spytkirtelskånende konform strålebehandling af patienter med lateral hoved-hals cancer Retningslinier fra Den Danske Hoved-halscancer Studiegruppe DAHANCA Indhold:
Læs mereNovember 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59
November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde
Læs mereHVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark
HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals
Læs mereVejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig
Gældende fra 2. marts 2015 og erstatter tidligere vejledninger Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark Generelt om anmeldelse Alle forskningsprojekter
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005
Referat af repræsentantskabsmøde i dansk melanom gruppe den 1. marts 2005 1) formandens beretning 2004 har været et stille år i DMG regi. Der har været to møder i forretningsudvalget den 28/6-04 og 11/2-05.
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereStrålebehandling: Fotoner og protoner hvad er forskellen?
DCCC DCPT DAHANCA Strålebehandling: Fotoner og protoner hvad er forskellen? Eva Samsøe (Fysiker, Ph.d.) Herlev hospital og Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) Strålebehandling af patienter med hovedhalskræft
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereOvergang fra kurativt til palliativt forløb
Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereCanadian Occupational Performance Measure
Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereI det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.
ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereDMG-Nyhedsbrev nr. 7
Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereDuctalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mere