Konkurrenceredegørelse 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse 2000"

Transkript

1

2 KAPITEL 1 Konkurrenceredegørelse 2000 Maj

3 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Statens Information Konkurrencestyrelsen Nørregade København K Tlf Fax ISSN On-Line Layout og grafisk produktion: Saloprint A/S NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 038 Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 2: Birgitte Hansen, Tine Kromann og Søren Lünell Bruhn Kapitel 3: Klaus Larsen og Vagn Rasmussen Kapitel 4: Søren Bo Rasmussen Kapitel 5: Pia Rønager og Henrik Hyltoft Kapitel 6: Torben Thorø Kapitel 7: Lena Dam og Helle Lange Kapitel 8: Kristian Simonsen og Niels Kjærsgaard Kapitel 9: Carsten Smidt og Torben Thorø Kapitel 10: Søren Bo Rasmussen Kapitel 11: Jytte Boesgaard og Michael Chr. Olsen Kapitel 12: Bo Kragelund Kapitel 13: Dora Bentsen Kapitel 14: Susanne Linhart 2

4 KAPITEL 1 Forord Denne Konkurrenceredegørelse er Konkurrencestyrelsens tredje. Den kommer på et tidspunkt, hvor konkurrenceforhold og konkurrencepolitik diskuteres mere intenst end længe. Det gælder især i Danmark, men også i andre lande, hvor udviklingen mod en mere ens konkurrencelovgivning i de industrialiserede lande kræver ændringer. Redegørelsen tjener flere formål. Styrelsen ønsker at give offentligheden indblik i de udredninger, styrelsen har udarbejdet, og som er grundlag for en række af styrelsens initiativer. Styrelsen ønsker også at bidrage til, at debatten kan foregå på et informeret grundlag. Derfor indeholder redegørelsens almindelige del igen et oversigtskapitel og et kapitel med en række økonomiske indikatorer for, hvor skarp konkurrencen er. Efterfulgt af kapitler, som sætter fokus på særlige sektorer og udvalgte problemstillinger, idet der er lagt vægt på både at belyse økonomiske og juridiske forhold. Det internationale aspekt er søgt styrket ved, at de fleste analyser sammenligner forholdene i Danmark med forholdene i andre lande. Årbogsdelen indeholder lige som sidste år en gennemgang af alle de beslutninger, Konkurrencerådet har truffet, og de vigtigste styrelsesbeslutninger. Et kapitel gennemgår de vigtigste sager og initiativer i EU. Lige som kapitlerne om statsstøtte, udbud og energi kan læseren, ved at kombinere redegørelsen med styrelsens hjemmeside, nå en beskrivelse af alt offentliggjort materiale fra styrelsen. Det er vores håb, at redegørelsen kan nære en god debat, og at brugere finder opslagsdelen nyttig. Finn Lauritzen 3

5 KONKURRENCE REDEGØRELSE Indhold Kapitel 1 Konkurrenceforholdene 1.1 Konkurrencelovgivningen i Offentlig regulering Udbud og statsstøtte Konkurrencepolitikken og den øvrige erhvervspolitik Konkurrencepolitikken globalt Temaerne i Konkurrenceredegørelse Kapitel 2 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi 2.1 Indledning Koncentration Prissammenligninger Konkurrencesituationen i de konkurrencesvage brancher Manglende konkurrence giver træge priser Manglende konkurrence giver faste markedsandele Virkningerne af øget konkurrence Konkurrence ændrer virksomhedernes adfærd Kapitel 3 Konkurrence i detailhandelen 3.1 Resumé og konklusioner Detailhandelens udvikling Detailhandelens effektivitet Udbredelse og virkninger af prisvejledning Brancheglidning og prisstyring Kædesamarbejdets omfang og betydning for konkurrencen Analyse af enkeltbrancher

6 KAPITEL 1 Kapitel 4 Bøger 4.1 Resumé og konklusioner Bogmarkedet i Danmark Reguleringen af bogbranchen Erfaringer fra andre lande Konsekvenser af frie bogpriser i Danmark Det danske bogmarked i det 21. århundrede Kapitel 5 Softwarelicenser 5.1 Resumé og konklusion IT-branchen er en vigtig leverandør til erhvervslivet Brugernes vilkår Forklaringer på problemerne Konkurrenceret vs. ophavsret Konkurrenceretlige konklusioner Anbefalinger Kapitel 6 Tekniske standarder og netværk 6.1 Indledning Netværk og netværksvarer Konkurrencemæssige konsekvenser af netværk Direkte netværkseffekter kan give konkurrenceproblemer Teknologiens betydning for konkurrence og effektivitet Konkurrencepolitiske anbefalinger

7 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 7 Konkurrenceklausuler 7.1 Resumé og konklusion Konkurrencebegrænsende aftaler Konkurrenceklausuler på sælger ved en virksomhedsoverdragelse Konkurrenceklausuler på køber ved en virksomhedsoverdragelse Konkurrenceklausuler på tredjemand ved en virksomhedsoverdragelse Klausulens indhold Klausuler ved oprettelse af joint ventures Kapitel 8 Decentralisering af konkurrencesager i EU 8.1 Resumé og konklusion Kommissionens Hvidbog og nuværende decentralisering Hvornår foreligger der en (mærkbar) samhandelspåvirkning? Analyse af Hvidbogen Andre emner i Hvidbogen Skal det danske anmeldelsessystem afskaffes? Kapitel 9 Offentlige tilskud kan hæmme produktivitet og konkurrence 9.1 Indledning Offentlige tilskud kan hæmme konkurrencen Offentlige tilskud kan hæmme produktiviteten i danske virksomheder

8 KAPITEL 1 Kapitel 10 Konkurrenceloven i Indledning Offentlig reguleret virksomhed ( 2) Konkurrencebegrænsende aftaler ( 6-10) Misbrug af dominerende stilling ( 11) Teleområdet i Andre afgørelser Oversigt over sager afgjort af råd og styrelse i Fusioner og virksomhedsovertagelser Udgivelser i 1999 fra Konkurrencestyrelsen om konkurrenceloven Kapitel 11 EU-konkurrenceretten i Indledning Konkurrencesager Beslutninger om forbud uden bøder Beslutninger om forbud med bøder Urigtige oplysninger Beslutninger om fritagelse Beslutninger om negativattest Fusionssager Bøder i fusionssager EF-Domstolen og Retten i Første Instans Ankesager Præjudicielle afgørelser Nye EU - retsakter på konkurrenceområdet Internationalt samarbejde

9 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 12 Konkurrence i energisektoren 12.1 Indledning Elektricitet Naturgas Fjernvarme Olie og benzin Incitamentsregulering på elområdet Netselskabernes indtægtsrammer Energiprisudvalgene i Sager behandlet af prisudvalgene Kapitel 13 Offentlige udbud Indledning Pilotprojekt mellem 6 lande om offentlige indkøb Følgegruppe vedrørende offentlige EU-udbud Vejledning og klagebehandling Europa-Kommissionen Klagenævnet for Udbud Kapitel 14 Statsstøttereglerne i Indledning Statsstøtteniveauet De danske initiativer Nye regler i

10 KAPITEL 1 9

11 KONKURRENCE REDEGØRELSE 10

12 KAPITEL 1 Konkurrenceforholdene 1.1 KONKURRENCELOVGIVNINGEN I 1999 Sidste års Konkurrenceredegørelse pegede på visse konkurrenceproblemer i dansk økonomi. På basis af forskellige indikatorer blev der peget på brancher med utilstrækkelig konkurrence, ligesom Danmark blev sammenlignet med udlandet. Analyserne pegede på, at såvel høje priser som høje avancer og lønninger kan skyldes utilstrækkelig konkurrence. Nok så vigtigt viste analyserne, at manglende konkurrence hæmmer produktivitet og udvikling. Danske virksomheder skal internationalt konkurrere ikke mindst på bedre kvalitet og nye produkter. Problemer med manglende konkurrence i dansk erhvervsliv rammer derfor ikke kun danske forbrugere, men også virksomhederne selv. Det koster tab af markedsandele hjemme og ude. Problemer med manglende konkurrence kan skyldes, at den danske konkurrencelov ikke er på niveau med resten af EU. Regeringen har derfor fremsat lovforslag om at indføre fusionskontrol og bøder svarende til, hvad der gælder i andre lande. Desuden skal vi i Danmark kunne anvende EU s konkurrenceregler direkte. Perspektivet er, at der i praksis kun gælder et sæt konkurrenceregler for virksomhederne, uanset hvilket europæisk marked, man er på. Nogle sager vil blive behandlet i Bruxelles, andre i København. Det vil afhænge af sagens størrelse. Et fælles sæt regler vil være en fordel for virksomhederne, fordi de ikke skal sætte sig ind i flere regelsæt (eller i flere forskellige landes retspraksis). En konkurrencemyndighed arbejder med tre typer sager: anmeldelser (dvs. ansøgninger om tilladelser til at indgå konkurrencebegrænsende aftaler), klager og sager på eget initiativ. Nogle lande, der indførte forbudslovgivning før Danmark, gav behandlingen af anmeldelser højere prioritet end alle andre sager, selv om nogle af disse andre sager uden tvivl var vigtigere end visse af anmeldelsessagerne. Dette er søgt undgået i Danmark. Efter ikrafttrædelsen af den nuværende konkurrencelov 1. januar 1998 modtog Konkurrencestyrelsen medio anmeldelser af aftaler. Det blev sat som et mål at afvikle denne engangs-sagspukkel inden udgangen af En overgangsordning i den danske lov sikrer, at det ikke kommer aftaleparterne til skade, at nogle aftaler først bliver behandlet i løbet af indeværende og 11

13 KONKURRENCE REDEGØRELSE næste år. 330 af aftalerne skulle efter planen være behandlet ved udgangen af Dette mål blev nået, selv om det har vist sig nødvendigt at ændre mere i aftalerne end forventet. Når denne Konkurrenceredegørelse offentliggøres, vil knap halvdelen af puklen være afviklet. Erfaringerne fra andre lande er i øvrigt, at jo længere tid et land har haft en konkurrencelovgivning baseret på forbudsprincippet, jo mindre en del af de relevante sager vil anmeldelser udgøre. Det ses måske klarest i EU, hvor anmeldelserne ikke bringer meget nyt for dagen, og hvor anmeldelsessystemet i øvrigt er i fare for at sande til på grund af for mange sager. Det er som bekendt baggrunden for Hvidbogen om decentralisering, jf. kapitel 8. Også i Danmark må det forventes, at opklaring af ikke-anmeldte konkurrencebegrænsninger vil spille en stadig større rolle. Klagesager bliver også stadigt vigtigere. Virksomheder, der bliver ramt af andres aftaler eller adfærd, er ofte bedst til at udpege de virkeligt skadelige konkurrencebegrænsninger. Sager på eget initiativ kan blive startet ved et tip udefra om fx ulovlige brancheaftaler, ved presseomtale af sager af stor samfundsmæssig interesse eller ud fra statistiske oplysninger, der tyder på, at noget er helt galt. Nogle af Konkurrencestyrelsens væsentligste resultater i 1999 er opnået gennem tiltag, som styrelsen selv har taget initiativ til. Sidste år kunne Konkurrenceredegørelsen berette om afdækning af det meget omfattende elkartel. Det var et tip fra pressen, der fik styrelsen til at foretage uvarslede kontrolundersøgelser i denne sag. Sådanne undersøgelser vil ofte være et nødvendigt middel til at afsløre lovovertrædelser, som virksomhederne prøver at skjule. I 1999 er der gennemført uvarslede kontrolundersøgelser inden for områderne tagdækning, ortopædiske sko, visse mærkevareleverandørers håndhævelse af videresalgspriser og annoncemarkedet i Århus-området. Styrelsen har etableret et tæt samarbejde med Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet (SØK eller Bagmandspolitiet). Konkurrencestyrelsen søger at færdigbehandle sagerne 1, inden de oversendes til SØK, der fungerer som anklagemyndighed ved domstolene. Det er således hverken hensigtsmæssigt for Konkurrencestyrelsen, SØK eller effektiviteten i opklaringen, hvis Konkurrencestyrelsen skulle anmelde sager til politiet på baggrund af løse formodninger om konkurrencelovsovertrædelser. 1 I elkartelsagen, som er den mest omfattende, har der været behov for, at SØK foretager en del supplerende afhøringer af de involverede selskaber. 12

14 KAPITEL 1 Elkartelsagen satte fokus på risikoen for, at virksomheder indgår ulovlige aftaler i forbindelse med tilbudsgivning. Interessen samlede sig siden bl.a. om de meldekontorer, som flere brancher anvender. De bydende blev gennem disse orienteret om de øvrige bydendes identitet inden buddenes afgivelse. Dette vil fremover være klart ulovligt. Asfaltbranchens aftaler blev underkastet en omfattende undersøgelse i Styrelsen havde allerede for flere år siden fundet mangel på konkurrence i branchen. Konkurrencerådet fandt, at et stort antal joint ventures på kryds og tværs i branchen indebar en alvorlig konkurrencebegrænsning, og krævede væsentlige dele af disse strukturer brudt op. Afgørelserne er indbragt for Konkurrenceankenævnet. Når konkurrencebegrænsende brancheaftaler ophæves, fjernes en barriere for konkurrence. Men dette sikrer ikke altid, at konkurrencen blusser op. Undersøgelsen af ejendomsmæglernes salærer, der blev offentliggjort i midten af 1999, bekræftede dette. Undersøgelsen påviste ikke noget ulovligt prissamarbejde. På den anden side konkurrerer mæglerne ikke på salærerne. Indtjeningen er da også steget voldsomt igennem de senere år, selv om Konkurrencerådet har fjernet mæglernes lokale aftaler. Den prisbevidste forbruger har dog mulighed for at forhandle sig frem til betydelige rabatter, fordi der er blevet større forskel mellem de annoncerede og de faktiske salærer. Styrelsen offentliggjorde en redegørelse om disse forhold sammen med oplysninger om salærniveauet i samtlige kommuner for herved at fremme konkurrencen. Offentliggørelsen var et eksempel på, at tiltag for større gennemsigtighed kan være et fornuftigt konkurrencepolitisk skridt, når andre tiltag er udtømt, og når forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet er betydeligt ringere end udbydernes. 1.2 OFFENTLIG REGULERING Offentlige reguleringer medfører af og til manglende konkurrence. Konkurrencelovens forbud gælder ikke, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Men Konkurrencerådet kan pege på de skadelige virkninger og påpege, hvordan disse kan undgås. De samfundsmæssige mål, reguleringerne sigter på, kan man ofte nå uden at tilsidesætte hensynet til konkurrencen. 13

15 KONKURRENCE REDEGØRELSE Teleområdet blev liberaliseret tidligere i Danmark end i de fleste andre lande. Styrelsen har mange sager på området, og det viser nødvendigheden af at følge et tidligere monopolområde i en overgangsperiode. Mange sager klares i et tæt samarbejde med Telestyrelsen. I 1999 blev indgået et politisk forlig om en revision af telelovgivningen. Et af målene hermed er at skabe et robust og fremtidssikret reguleringsgrundlag, og et af midlerne er, at sektoren på sigt skal reguleres efter den generelle konkurrencelov. Et skridt på vejen hertil er en udvidelse af de områder, hvor Telestyrelsen skal træffe afgørelse på baggrund af en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet. Effektiv konkurrence på teleområdet forudsætter formentlig, at en stor del af husstandene har forskellige muligheder for at købe adgang til telenettet helst udbudt af forskellige ejere. Målet er med andre ord ikke blot konkurrence inden for de enkelte net, men også mellem f.eks. fastnet, mobilnet, kabelnet mv. Transportområdet er liberaliseret i betydelig grad gennem de senere år. Det gælder fx luftfart, men på nogle dele af markedet er konkurrencen endnu ikke effektiv. Den lokale- og regionale rutebuskørsel er blevet konkurrenceudsat, bl.a. gennem anvendelse af udbud. En tværministeriel arbejdsgruppe, som styrelsen deltog i, konkluderede, at markedet er præget af hård konkurrence. Der er således ikke grund til, fx ved indførelse af en bestemmelse om markedsbegrænsning, at lave særregler for rutebussektoren og dermed unddrage denne fra de generelle konkurrenceregler. Adgangen til fjernbusmarkedet er stadig begrænset af bestemmelserne i busloven. En ændring af busloven i 1999 betød, at der blev iværksat en forsøgsordning med 5 nye fjernbusruter. Trafikministeriet udbyder disse ruter på en måde, så DSB s tab begrænses mest muligt. På jernbaneområdet er der nu fri adgang til skinnenettet, men konkurrencen vedrørende togtrafik er begrænset. En ny havnelov har banet vejen for et mere frit marked på dette område, og en vis konkurrence kan nu ses. Konkurrencerådet har i øvrigt tilladt samarbejder mellem trafikformerne bus/ tog og tog/fly. Det vil give kunderne forbedringer og lettelser. Der er stillet den betingelse, at alle selskaber skal have adgang til at deltage i samarbejderne på lige vilkår. På lægemiddelområdet anbefalede Konkurrencestyrelsen i december 1998 bl.a., at købersiden blev styrket. En arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, hvor styrelsen deltog, arbejdede videre med spørgsmålene. I efteråret 1999 anbefalede 14

16 KAPITEL 1 gruppen bl.a. at anvende udbud ved udvælgelse af præparater, der skal have tilskud, og at liberalisere adgangen til at etablere apoteker. En lov, der forbyder rabatgivning til apoteker, er også foreslået fjernet. I øvrigt er de forskellige tiltag igennem de senere år nu ved at slå igennem i et dansk prisniveau, der svarer til niveauet i andre EU-lande. På det kommunale område har styrelsens aktiviteter været beskedne i Det skyldes et begrænset antal klager. Dette kan skyldes, at kommunerne undgår konkurrenceproblemer ved at gøre-det-selv og undlade at prøve effektiviteten af deres aktiviteter gennem udbud. Gennem de sidste 10 år er den kommunale og amtslige udbudsandel stort set ikke steget. I 1998 var henholdsvis 10,9, 9,8 og 19,6 pct. af kommunernes, amternes og statens driftsudgifter testet gennem et udbud. Sidst, men ikke mindst, skal nævnes de offentlige regler, som styrelsen selv er med til at administrere. Som sekretariat for energiprisudvalgene, nu Energitilsynet, medvirkede styrelsen ved tilblivelsen og gennemførelsen af den nye ellov, der trådte i kraft 1. januar Elmarkedet er under gradvis liberalisering, og fra 1. januar 2003 vil alle kunder selv kunne vælge leverandør. Sigtet med reformen er en mere effektiv, miljørigtig elproduktion og lavere elpriser. Liberaliseringen på gasområdet vil nu følge efter. Styrelsen fik opgaver i forbindelse med administrationen af betalingskortloven, nemlig tilsyn med priser og vilkår for kortbetalinger. Styrelsen har for nylig afleveret en redegørelse til erhvervsministeren om erfaringerne med administrationen af loven og om vilkår og priser for betalingstransaktioner. 1.3 UDBUD OG STATSSTØTTE Globaliseringen og realiseringen af EU s indre marked giver øget konkurrence, men gør også virksomhederne mere sårbare over for forhold, der forvrider konkurrencen mellem landene. Udbudsreglerne i EU betyder, at offentlige myndigheder skal udbyde indkøb i EU-udbud. Markedet for offentlige indkøb i EU skal fungere effektivt, og leverancer til det offentlige skal bevæge sig frit over grænserne. 15

17 KONKURRENCE REDEGØRELSE Danmark har en særlig interesse i dette. Danmark har underskud på udbudsbalancen importen overstiger eksporten af udbudsleverancer. Værdien af EU-landenes samlede offentlige indkøb udgør ca. 11 pct. af EU s samlede bruttonationalprodukt, i 1998 omkring 1000 mia. Euro. Imidlertid udgør den del af de offentlige kontrakter, der går til virksomheder i et andet land end indkøberens eget, kun nogle få procent af den samlede handel. Kommissionen fremsatte i marts 1998 en handlingsplan for at fjerne barrierer på markedet for offentlige indkøb. Kommissionen vil i år fremsætte forslag om at ændre reglerne om udbud. Ved hjælp af Internet og elektronisk post vil det blive mere enkelt at bruge de nuværende - undertiden noget tunge - udbudsprocedurer. Reglerne skal også passe bedre til de stadigt mere komplekse indkøb, som det offentlige foretager. Ved at indføre udbudsformen konkurrencepræget dialog åbnes op for udbud på områder, hvor der er behov for udvikling - dvs. hvor køberen ikke præcist kan vide, hvilket produkt, der bliver slutresultatet. Konkurrencestyrelsen tager aktivt del i den internationale udvikling på dette område og har igangsat et pilotprojekt om at få udbudsreglerne overholdt bedre på EU-plan. Herved vil Danmark få mulighed for at øve indflydelse på udformningen af den fremtidige politik på området. EU-landene har i de senere år ydet statsstøtte svarende til ca. 1 pct. af BNP (samfundets samlede produktion). EU yder oveni selv en støtte af nogenlunde samme omfang i form af landbrugsstøtte og støtte fra strukturfondene. Dette indebærer betydelig risiko for at forvride konkurrencen. Især da en stor del af statsstøtten anvendes til at redde virksomheder, der ellers ikke ville kunne klare sig i konkurrencen. Blandt de lande, der giver mest støtte, er Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. Desuden tegner disse lande sig for 85 pct. af den samlede ad hoc støtte, fx krisestøtte. Erhvervsministeren fremlagde derfor på et rådsmøde (industri) i november 1999 en dansk note om en fremadrettet statsstøttepolitik, der mindsker forvridningen af konkurrencen. Noten peger på en række indsatsområder for at modernisere og effektivisere statsstøttepolitikken i EU. Baggrunden for noten er en erkendelse af, at der må gås nye veje for at reducere statsstøtten. Der er behov for øget fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter. Dette skal bl.a. ske ved øget inddragelse af ofrene, dvs. forbedrede klagemuligheder for tredjeparter. Det kræver øget gennemsigtighed om statsstøttens omfang og sammen- 16

18 KAPITEL 1 sætning, dvs. større åbenhed. De medlemslande, der giver konkurrenceforvridende støtte, skal tvinges til at gennemføre analyser af de konkurrenceforvridende virkninger. Noten blev positivt modtaget af Kommissionen og en række af de andre lande. Grunden er dermed lagt til et videre arbejde i retning af de danske ønsker. I Konkurrencestyrelsens regi er iværksat et pilotprojekt for at undersøge behov og muligheder for at yde bistand til danske virksomheder, der føler sig generet af statsstøtte til konkurrerende virksomheder. Pilotprojektet skal også kortlægge statsstøttepraksis i en række udvalgte EU- og EØS-lande, og hvad det betyder for danske virksomheder. Det er planen at offentliggøre en rapport om projektet primo KONKURRENCEPOLITIKKEN OG DEN ØVRIGE ERHVERVSPOLITIK Konkurrencepolitikken er en central del af og understøtter de øvrige dele af erhvervspolitikken. Det fremgår af regeringens erhvervspolitiske strategi.dk21 - Danmark i den globale videnøkonomi - som blev offentliggjort i februar Med.dk21 s pejlemærker har regeringen sat ambitiøse mål for velfungerende eller effektive markeder. Målet er, at antallet af konkurrencebegrænsede brancher (jf. kapitel 2) er halveret inden år 2010, og at det danske prisniveau nærmer sig det nordeuropæiske gennemsnit. Analyserne i dette års Konkurrenceredegørelse (kapitel 2) viser, at det er et ambitiøst, men ikke uopnåeligt mål. Analyserne peger på, at offentlig regulering formentlig kun kan forklare en meget lille del af forskellen mellem priserne i Danmark og resten af Nordeuropa. Det kan dog spille en vis rolle, at de danske lønomkostninger er lidt højere end i de 8 øvrige EU-lande, der sammenlignes med. Der er endvidere markeder, hvor Danmarks beskedne størrelse kombineret med handelsbarrierer, der er skabt af særstandarder eller af virksomhederne selv gør det sværere end i andre lande at opnå hård konkurrence. På den anden side kan der peges på, at også andre EU-lande har fordyrende offentlig regulering, og at sammenhængen mellem lønomkostninger og nettopriser er usikker og varierende. Tyskland har fx klart højere lønomkostninger, mens nettopriserne kun er marginalt højere. 17

19 KONKURRENCE REDEGØRELSE Sammenfattende kan det ikke afvises, at en fjernelse af prisspændet i Danmark er vanskeligere end i lande, der på grund af fx størrelse eller et lavt lønniveau har bedre forudsætninger. Det kræver både en stram økonomisk politik (både makro- og strukturpolitik) og en stram konkurrencepolitik. En sådan konkurrencepolitik omfatter ikke kun en stram konkurrencelov og en stram forvaltning heraf, men også at den offentlige regulering ikke på andre områder er unødigt konkurrencebegrænsende, og at handelen over landegrænserne ikke hæmmes af særstandarder eller andre barrierer. Derfor er det en vigtig del af konkurrencepolitikken at følge den offentlige regulering tæt, jf. afsnit 1.2. Det må endvidere påpeges, at prisspændet kun er en indikator for manglende konkurrence, såfremt der er nogenlunde ligevægt i udenrigshandelen, og denne ligevægt ikke skyldes investerings- eller opsparingsforskydninger. Det forudsætter igen, at generelle forskelle i lønniveauet mellem landene modsvares af tilsvarende produktionsforskelle. I det omfang produktiviteten i en række erhverv i Danmark er for lav, hvilket analyserer i Erhvervsredegørelse 98 og 99 har peget på, så vil en forøgelse af produktiviteten også kunne bidrage til at reducere prisspændet. Analyserne i kapitel 2 viser i øvrigt, at konkurrencepolitikken kan bidrage til at øge produktiviteten. Mulighederne for at styrke konkurrencen til fordel for erhvervslivet og forbrugere vil blive styrket, såfremt Danmark tilslutter sig ØMU en. Både bortfaldet af vekselomkostninger og den større synlighed af nationale prisforskelle vil lægge et øget pres på producenter og detailhandel i de lande, hvor priserne er højere end andre steder. Velfungerende markeder kræver, at konkurrence- og forbrugerpolitikken spiller sammen. Men det er også naturligt. Konkurrencepolitikken er i sidste instans til for forbrugerne. Og forbrugerpolitiske tiltag fremmer ofte konkurrencen. Danmark skal være præget af markeder, hvor konkurrencen mellem virksomhederne er så intens, at ressourcebevidstheden og produktiviteten er høj. En effektiv konkurrence vil sikre, at de priser, de danske forbrugere skal betale, ikke er højere end i andre lande tæt på os. Men måske endnu vigtigere skal konkurrencen sikre, at virksomhederne er konkurrencedygtige ved at presse virksomhederne til forskning, udvikling og innovation. En effektiv konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder på det danske hjemmemarked kræver bl.a., at dette ikke er beskyttet af nationale standarder eller andre barrierer. 18

20 KAPITEL 1 Det bør også være en del af en god konkurrencekultur, at den offentligt-private konkurrence foregår på lige vilkår. Når det offentlige sælger varer og tjenesteydelser, må det offentlige ikke være urimeligt beskyttet eller favoriseret. Man bør udsætte offentlig produktion for konkurrence, fx gennem udbud, når det kan medvirke til, at tingene gøres bedre og billigere. Det er ikke et spørgsmål, om opgaven skal løses af offentlige eller private virksomheder, men om, at det offentlige tester sin opgavevaretagelse og finder frem til, hvordan en opgave bliver løst mest effektivt, så borgerne får mere for pengene. Konkurrenceudsætning af offentlige opgaver er derfor andet og mere end offentlige udbud. Det er fx også benchmarking som redskab til at måle opgavevaretagelsen og fjernelse af enerettigheder på forsyningsområderne. Konkurrencemyndighederne kan understøtte virksomhedernes udvikling ved at tillade samarbejde om forskning og innovation, også når dette samarbejde indebærer en vis konkurrencebegrænsning. Regering og Folketing kan skærpe konkurrence og udvikling ved at fjerne barrierer for tilgang af nye virksomheder og fjerne anden regulering, der direkte eller indirekte hæmmer konkurrencen. Konkurrencestyrelsen vil i de kommende år bidrage til opfølgningen på.dk KONKURRENCEPOLITIKKEN GLOBALT Den mest synlige udvikling i de seneste år i den globale konkurrencesituation er et antal megafusioner. Sådanne fusioner af en hidtil uset størrelse har især berørt områder som bilproduktion, lægemidler, telekommunikation, oliebranchen, mediebranchen og finansbranchen. Fusionerne kan være effektivitetsfremmende og skyldes ofte den teknologiske udvikling, især inden for IT (der har gjort den interne kommunikation i globale virksomheder meget nemmere). Men fusionerne kan også i nogle tilfælde være en trussel imod konkurrencen. Dette er en af grundene til, at konkurrencemyndighederne arbejder på at styrke deres internationale samarbejde. Som led heri bør der kunne udveksles oplysninger, også når de er fortrolige. Samarbejdet kan lette gennemførelsen af fusioner, der har overvejende gavnlige virkninger. Ved at koordinere krav til oplysninger samt vurderinger og krav om tiltag til at fjerne evt. konkurrenceproblemer kan landene lette den byrde, det er at få en fusion godkendt i en lang række lande. Samarbejdet skal endvidere lette indsatsen mod internationale karteller. De nordiske konkurrencemyndigheder offentliggjorde i slutningen af 1999 en fællesnordisk rapport om et styrket samarbejde. Rapporten peger på et behov for 19

21 KONKURRENCE REDEGØRELSE at udveksle fortrolige oplysninger for at afsløre hemmelige karteller og behandle fusionssager. Også Kommissionens hvidbog indeholder en række forslag til styrket samarbejde, især mellem EU og de enkelte lande. Ved at få landene til at overtage flere sager kan Kommissionen koncentrere sig om en effektiv indsats i de mest alvorlige sager, der berører hele EU. Kommissionen er også naturlig samarbejdspartner i de store internationale konkurrencesager i forhold til fx USA, Canada og Japan. OECD iværksatte for et par år siden et omfattende projekt, der gennemgår medlemslandenes fremskridt (eller mangel på samme) med at fjerne overflødig og konkurrenceskadelig regulering. Eller at erstatte den med god regulering. Fx kan konkurrenceregulering være nødvendig for at åbne sektorer for mere konkurrence. I 1999 blev Danmarks fremskridt på området undersøgt af OECD. I rapportens konkurrencekapitel peger OECD bl.a. på alvorlige konkurrenceproblemer i flere sektorer konkurrenceloven gik ganske vist i den rigtige retning. OECD anerkender også bestræbelserne på at udnytte reglerne til at bekæmpe ulovlige karteller og på at få fjernet skadelige reguleringer. Men foreløbig er det svært at se større fremskridt med hensyn til reguleringerne. Konkurrenceproblemerne er stadig store og prisniveauet højt i visse sektorer. OECD peger i denne forbindelse på mangler i den danske konkurrencelovgivning. Bl.a. burde der være hjemmel til at anvende EU-konkurrencereglerne direkte, regler om fusionskontrol og udvidede sanktionsbestemmelser. Endelig kunne man ifølge OECD overveje ændringer på det offentlige område. 1.6 TEMAERNE I KONKURRENCEREDEGØRELSE 2000 Konkurrencen i dansk økonomi er ikke så skarp som i de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Det fremgik af sidste års Konkurrenceredegørelse. Som det fremgår af kapitel 2, er dette stadig tilfældet. Hvis konkurrencen i dansk økonomi styrkes, kan dette medvirke til, at forskellen mellem prisniveauet i Danmark og i resten af Nordeuropa forsvinder. Årsagen hertil er, at et øget konkurrencepres må forventes at udløse betydelige produktivitetsgevinster. Disse produktivitetsgevinster vil medføre sektorforskydninger, der yderligere forøger den samlede produktivitet, og gør Dan- 20

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende

Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende Side 1 af 7 Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende konkurrence Datagrundlag Datamaterialet anvendt til udpegningen af de brancher, hvor der er tegn på konkurrenceproblemer, er alle

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet Konkurrence Måling af konkurrenceintensitet 1 Måling af konkurrence Konkurrencestyrelsen har i 1998/1999 foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv. Resultaterne er beskrevet i Konkurrenceredegørelsen

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013

Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh Konsortier - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Agenda 1. Brug af konsortier 2. Konsortier og konkurrenceloven 3. Opsummering og anbefalinger Brug af konsortier

Læs mere

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse 23. januar 2007 Aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen Effektiv konkurrence er en

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Konkurrenceredegørelse

Konkurrenceredegørelse KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2002 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2002 Maj 2002 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos IT-& Telestyrelsen

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. - Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI - Compliance Program August 2010 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i Medicoindustrien Compliance Program Medicoindustriens politik på konkurrenceområdet En vigtig opgave for Medicoindustrien, er at medlemsvirksomhederne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

KONKURRENCE REDEGØRELSE

KONKURRENCE REDEGØRELSE 10 KONKURRENCE REDEGØRELSE KAPITEL 1 Konkurrencepolitik 1.1 FØRSTE ÅR MED NY KONKURRENCELOV Dansk konkurrencepolitik blev ændret 1. januar 1998. Da trådte en ny konkurrencelov i kraft, som er baseret på

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware

Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware 25-09-2009 TIF 4/0106-0200-0010 /FIB Konkurrencestyrelsens vurdering af mulighederne for at øge konkurrencen på markedet for kontorsoftware IT- og Telestyrelsen har anmodet Konkurrencestyrelsen om en udtalelse

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010 Sag 320/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod Danske Busvognmænd og T2 og T3 (advokat Knud Meden, beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Mere konkurrence større vækst. Vækst med vilje

Mere konkurrence større vækst. Vækst med vilje Mere konkurrence større vækst Vækst med vilje Regeringen Juni 2004 Mere konkurrence større vækst Forord Regeringen prioriterer konkurrence højt. Effektiv konkurrence er et af de centrale indsatsområder

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Grundlag for erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens tale ved Produktivitetskommissionens konference den 6. juni 2013

Grundlag for erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens tale ved Produktivitetskommissionens konference den 6. juni 2013 Grundlag for erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens tale ved Produktivitetskommissionens konference den 6. juni 2013 KUN DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Tak for ordet. Jeg vil gerne - som Pia

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

BEDRE KOORDINERING AF FUSIONSKONTROL I DANMARK OG EU

BEDRE KOORDINERING AF FUSIONSKONTROL I DANMARK OG EU 21. februar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: BEDRE KOORDINERING AF FUSIONSKONTROL I DANMARK OG EU EU-Kommissionen har foreslået en generel revision af EU's fusionskontrolregler, der

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ANALYSENOTAT Status for modebranchen. Lille stigning i omsætningen

ANALYSENOTAT Status for modebranchen. Lille stigning i omsætningen ANALYSENOTAT Status for modebranchen AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER & STUDENT JENS VICTOR WULF-ANDERSEN Den danske modebranche spiller en væsentlig rolle for den danske økonomi og sikrer beskæftigelse

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet 1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres

Læs mere

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1.

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. AFGØRELSE Sags nr. 2008-010185 03-04-2009 Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. A T U I S A R T O Q A R N E R M U T

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere