Konkurrenceredegørelse 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrenceredegørelse 2000"

Transkript

1

2 KAPITEL 1 Konkurrenceredegørelse 2000 Maj

3 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Statens Information Konkurrencestyrelsen Nørregade København K Tlf Fax ISSN On-Line Layout og grafisk produktion: Saloprint A/S NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 038 Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 2: Birgitte Hansen, Tine Kromann og Søren Lünell Bruhn Kapitel 3: Klaus Larsen og Vagn Rasmussen Kapitel 4: Søren Bo Rasmussen Kapitel 5: Pia Rønager og Henrik Hyltoft Kapitel 6: Torben Thorø Kapitel 7: Lena Dam og Helle Lange Kapitel 8: Kristian Simonsen og Niels Kjærsgaard Kapitel 9: Carsten Smidt og Torben Thorø Kapitel 10: Søren Bo Rasmussen Kapitel 11: Jytte Boesgaard og Michael Chr. Olsen Kapitel 12: Bo Kragelund Kapitel 13: Dora Bentsen Kapitel 14: Susanne Linhart 2

4 KAPITEL 1 Forord Denne Konkurrenceredegørelse er Konkurrencestyrelsens tredje. Den kommer på et tidspunkt, hvor konkurrenceforhold og konkurrencepolitik diskuteres mere intenst end længe. Det gælder især i Danmark, men også i andre lande, hvor udviklingen mod en mere ens konkurrencelovgivning i de industrialiserede lande kræver ændringer. Redegørelsen tjener flere formål. Styrelsen ønsker at give offentligheden indblik i de udredninger, styrelsen har udarbejdet, og som er grundlag for en række af styrelsens initiativer. Styrelsen ønsker også at bidrage til, at debatten kan foregå på et informeret grundlag. Derfor indeholder redegørelsens almindelige del igen et oversigtskapitel og et kapitel med en række økonomiske indikatorer for, hvor skarp konkurrencen er. Efterfulgt af kapitler, som sætter fokus på særlige sektorer og udvalgte problemstillinger, idet der er lagt vægt på både at belyse økonomiske og juridiske forhold. Det internationale aspekt er søgt styrket ved, at de fleste analyser sammenligner forholdene i Danmark med forholdene i andre lande. Årbogsdelen indeholder lige som sidste år en gennemgang af alle de beslutninger, Konkurrencerådet har truffet, og de vigtigste styrelsesbeslutninger. Et kapitel gennemgår de vigtigste sager og initiativer i EU. Lige som kapitlerne om statsstøtte, udbud og energi kan læseren, ved at kombinere redegørelsen med styrelsens hjemmeside, nå en beskrivelse af alt offentliggjort materiale fra styrelsen. Det er vores håb, at redegørelsen kan nære en god debat, og at brugere finder opslagsdelen nyttig. Finn Lauritzen 3

5 KONKURRENCE REDEGØRELSE Indhold Kapitel 1 Konkurrenceforholdene 1.1 Konkurrencelovgivningen i Offentlig regulering Udbud og statsstøtte Konkurrencepolitikken og den øvrige erhvervspolitik Konkurrencepolitikken globalt Temaerne i Konkurrenceredegørelse Kapitel 2 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi 2.1 Indledning Koncentration Prissammenligninger Konkurrencesituationen i de konkurrencesvage brancher Manglende konkurrence giver træge priser Manglende konkurrence giver faste markedsandele Virkningerne af øget konkurrence Konkurrence ændrer virksomhedernes adfærd Kapitel 3 Konkurrence i detailhandelen 3.1 Resumé og konklusioner Detailhandelens udvikling Detailhandelens effektivitet Udbredelse og virkninger af prisvejledning Brancheglidning og prisstyring Kædesamarbejdets omfang og betydning for konkurrencen Analyse af enkeltbrancher

6 KAPITEL 1 Kapitel 4 Bøger 4.1 Resumé og konklusioner Bogmarkedet i Danmark Reguleringen af bogbranchen Erfaringer fra andre lande Konsekvenser af frie bogpriser i Danmark Det danske bogmarked i det 21. århundrede Kapitel 5 Softwarelicenser 5.1 Resumé og konklusion IT-branchen er en vigtig leverandør til erhvervslivet Brugernes vilkår Forklaringer på problemerne Konkurrenceret vs. ophavsret Konkurrenceretlige konklusioner Anbefalinger Kapitel 6 Tekniske standarder og netværk 6.1 Indledning Netværk og netværksvarer Konkurrencemæssige konsekvenser af netværk Direkte netværkseffekter kan give konkurrenceproblemer Teknologiens betydning for konkurrence og effektivitet Konkurrencepolitiske anbefalinger

7 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 7 Konkurrenceklausuler 7.1 Resumé og konklusion Konkurrencebegrænsende aftaler Konkurrenceklausuler på sælger ved en virksomhedsoverdragelse Konkurrenceklausuler på køber ved en virksomhedsoverdragelse Konkurrenceklausuler på tredjemand ved en virksomhedsoverdragelse Klausulens indhold Klausuler ved oprettelse af joint ventures Kapitel 8 Decentralisering af konkurrencesager i EU 8.1 Resumé og konklusion Kommissionens Hvidbog og nuværende decentralisering Hvornår foreligger der en (mærkbar) samhandelspåvirkning? Analyse af Hvidbogen Andre emner i Hvidbogen Skal det danske anmeldelsessystem afskaffes? Kapitel 9 Offentlige tilskud kan hæmme produktivitet og konkurrence 9.1 Indledning Offentlige tilskud kan hæmme konkurrencen Offentlige tilskud kan hæmme produktiviteten i danske virksomheder

8 KAPITEL 1 Kapitel 10 Konkurrenceloven i Indledning Offentlig reguleret virksomhed ( 2) Konkurrencebegrænsende aftaler ( 6-10) Misbrug af dominerende stilling ( 11) Teleområdet i Andre afgørelser Oversigt over sager afgjort af råd og styrelse i Fusioner og virksomhedsovertagelser Udgivelser i 1999 fra Konkurrencestyrelsen om konkurrenceloven Kapitel 11 EU-konkurrenceretten i Indledning Konkurrencesager Beslutninger om forbud uden bøder Beslutninger om forbud med bøder Urigtige oplysninger Beslutninger om fritagelse Beslutninger om negativattest Fusionssager Bøder i fusionssager EF-Domstolen og Retten i Første Instans Ankesager Præjudicielle afgørelser Nye EU - retsakter på konkurrenceområdet Internationalt samarbejde

9 KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 12 Konkurrence i energisektoren 12.1 Indledning Elektricitet Naturgas Fjernvarme Olie og benzin Incitamentsregulering på elområdet Netselskabernes indtægtsrammer Energiprisudvalgene i Sager behandlet af prisudvalgene Kapitel 13 Offentlige udbud Indledning Pilotprojekt mellem 6 lande om offentlige indkøb Følgegruppe vedrørende offentlige EU-udbud Vejledning og klagebehandling Europa-Kommissionen Klagenævnet for Udbud Kapitel 14 Statsstøttereglerne i Indledning Statsstøtteniveauet De danske initiativer Nye regler i

10 KAPITEL 1 9

11 KONKURRENCE REDEGØRELSE 10

12 KAPITEL 1 Konkurrenceforholdene 1.1 KONKURRENCELOVGIVNINGEN I 1999 Sidste års Konkurrenceredegørelse pegede på visse konkurrenceproblemer i dansk økonomi. På basis af forskellige indikatorer blev der peget på brancher med utilstrækkelig konkurrence, ligesom Danmark blev sammenlignet med udlandet. Analyserne pegede på, at såvel høje priser som høje avancer og lønninger kan skyldes utilstrækkelig konkurrence. Nok så vigtigt viste analyserne, at manglende konkurrence hæmmer produktivitet og udvikling. Danske virksomheder skal internationalt konkurrere ikke mindst på bedre kvalitet og nye produkter. Problemer med manglende konkurrence i dansk erhvervsliv rammer derfor ikke kun danske forbrugere, men også virksomhederne selv. Det koster tab af markedsandele hjemme og ude. Problemer med manglende konkurrence kan skyldes, at den danske konkurrencelov ikke er på niveau med resten af EU. Regeringen har derfor fremsat lovforslag om at indføre fusionskontrol og bøder svarende til, hvad der gælder i andre lande. Desuden skal vi i Danmark kunne anvende EU s konkurrenceregler direkte. Perspektivet er, at der i praksis kun gælder et sæt konkurrenceregler for virksomhederne, uanset hvilket europæisk marked, man er på. Nogle sager vil blive behandlet i Bruxelles, andre i København. Det vil afhænge af sagens størrelse. Et fælles sæt regler vil være en fordel for virksomhederne, fordi de ikke skal sætte sig ind i flere regelsæt (eller i flere forskellige landes retspraksis). En konkurrencemyndighed arbejder med tre typer sager: anmeldelser (dvs. ansøgninger om tilladelser til at indgå konkurrencebegrænsende aftaler), klager og sager på eget initiativ. Nogle lande, der indførte forbudslovgivning før Danmark, gav behandlingen af anmeldelser højere prioritet end alle andre sager, selv om nogle af disse andre sager uden tvivl var vigtigere end visse af anmeldelsessagerne. Dette er søgt undgået i Danmark. Efter ikrafttrædelsen af den nuværende konkurrencelov 1. januar 1998 modtog Konkurrencestyrelsen medio anmeldelser af aftaler. Det blev sat som et mål at afvikle denne engangs-sagspukkel inden udgangen af En overgangsordning i den danske lov sikrer, at det ikke kommer aftaleparterne til skade, at nogle aftaler først bliver behandlet i løbet af indeværende og 11

13 KONKURRENCE REDEGØRELSE næste år. 330 af aftalerne skulle efter planen være behandlet ved udgangen af Dette mål blev nået, selv om det har vist sig nødvendigt at ændre mere i aftalerne end forventet. Når denne Konkurrenceredegørelse offentliggøres, vil knap halvdelen af puklen være afviklet. Erfaringerne fra andre lande er i øvrigt, at jo længere tid et land har haft en konkurrencelovgivning baseret på forbudsprincippet, jo mindre en del af de relevante sager vil anmeldelser udgøre. Det ses måske klarest i EU, hvor anmeldelserne ikke bringer meget nyt for dagen, og hvor anmeldelsessystemet i øvrigt er i fare for at sande til på grund af for mange sager. Det er som bekendt baggrunden for Hvidbogen om decentralisering, jf. kapitel 8. Også i Danmark må det forventes, at opklaring af ikke-anmeldte konkurrencebegrænsninger vil spille en stadig større rolle. Klagesager bliver også stadigt vigtigere. Virksomheder, der bliver ramt af andres aftaler eller adfærd, er ofte bedst til at udpege de virkeligt skadelige konkurrencebegrænsninger. Sager på eget initiativ kan blive startet ved et tip udefra om fx ulovlige brancheaftaler, ved presseomtale af sager af stor samfundsmæssig interesse eller ud fra statistiske oplysninger, der tyder på, at noget er helt galt. Nogle af Konkurrencestyrelsens væsentligste resultater i 1999 er opnået gennem tiltag, som styrelsen selv har taget initiativ til. Sidste år kunne Konkurrenceredegørelsen berette om afdækning af det meget omfattende elkartel. Det var et tip fra pressen, der fik styrelsen til at foretage uvarslede kontrolundersøgelser i denne sag. Sådanne undersøgelser vil ofte være et nødvendigt middel til at afsløre lovovertrædelser, som virksomhederne prøver at skjule. I 1999 er der gennemført uvarslede kontrolundersøgelser inden for områderne tagdækning, ortopædiske sko, visse mærkevareleverandørers håndhævelse af videresalgspriser og annoncemarkedet i Århus-området. Styrelsen har etableret et tæt samarbejde med Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet (SØK eller Bagmandspolitiet). Konkurrencestyrelsen søger at færdigbehandle sagerne 1, inden de oversendes til SØK, der fungerer som anklagemyndighed ved domstolene. Det er således hverken hensigtsmæssigt for Konkurrencestyrelsen, SØK eller effektiviteten i opklaringen, hvis Konkurrencestyrelsen skulle anmelde sager til politiet på baggrund af løse formodninger om konkurrencelovsovertrædelser. 1 I elkartelsagen, som er den mest omfattende, har der været behov for, at SØK foretager en del supplerende afhøringer af de involverede selskaber. 12

14 KAPITEL 1 Elkartelsagen satte fokus på risikoen for, at virksomheder indgår ulovlige aftaler i forbindelse med tilbudsgivning. Interessen samlede sig siden bl.a. om de meldekontorer, som flere brancher anvender. De bydende blev gennem disse orienteret om de øvrige bydendes identitet inden buddenes afgivelse. Dette vil fremover være klart ulovligt. Asfaltbranchens aftaler blev underkastet en omfattende undersøgelse i Styrelsen havde allerede for flere år siden fundet mangel på konkurrence i branchen. Konkurrencerådet fandt, at et stort antal joint ventures på kryds og tværs i branchen indebar en alvorlig konkurrencebegrænsning, og krævede væsentlige dele af disse strukturer brudt op. Afgørelserne er indbragt for Konkurrenceankenævnet. Når konkurrencebegrænsende brancheaftaler ophæves, fjernes en barriere for konkurrence. Men dette sikrer ikke altid, at konkurrencen blusser op. Undersøgelsen af ejendomsmæglernes salærer, der blev offentliggjort i midten af 1999, bekræftede dette. Undersøgelsen påviste ikke noget ulovligt prissamarbejde. På den anden side konkurrerer mæglerne ikke på salærerne. Indtjeningen er da også steget voldsomt igennem de senere år, selv om Konkurrencerådet har fjernet mæglernes lokale aftaler. Den prisbevidste forbruger har dog mulighed for at forhandle sig frem til betydelige rabatter, fordi der er blevet større forskel mellem de annoncerede og de faktiske salærer. Styrelsen offentliggjorde en redegørelse om disse forhold sammen med oplysninger om salærniveauet i samtlige kommuner for herved at fremme konkurrencen. Offentliggørelsen var et eksempel på, at tiltag for større gennemsigtighed kan være et fornuftigt konkurrencepolitisk skridt, når andre tiltag er udtømt, og når forbrugernes mulighed for at gennemskue markedet er betydeligt ringere end udbydernes. 1.2 OFFENTLIG REGULERING Offentlige reguleringer medfører af og til manglende konkurrence. Konkurrencelovens forbud gælder ikke, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Men Konkurrencerådet kan pege på de skadelige virkninger og påpege, hvordan disse kan undgås. De samfundsmæssige mål, reguleringerne sigter på, kan man ofte nå uden at tilsidesætte hensynet til konkurrencen. 13

15 KONKURRENCE REDEGØRELSE Teleområdet blev liberaliseret tidligere i Danmark end i de fleste andre lande. Styrelsen har mange sager på området, og det viser nødvendigheden af at følge et tidligere monopolområde i en overgangsperiode. Mange sager klares i et tæt samarbejde med Telestyrelsen. I 1999 blev indgået et politisk forlig om en revision af telelovgivningen. Et af målene hermed er at skabe et robust og fremtidssikret reguleringsgrundlag, og et af midlerne er, at sektoren på sigt skal reguleres efter den generelle konkurrencelov. Et skridt på vejen hertil er en udvidelse af de områder, hvor Telestyrelsen skal træffe afgørelse på baggrund af en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet. Effektiv konkurrence på teleområdet forudsætter formentlig, at en stor del af husstandene har forskellige muligheder for at købe adgang til telenettet helst udbudt af forskellige ejere. Målet er med andre ord ikke blot konkurrence inden for de enkelte net, men også mellem f.eks. fastnet, mobilnet, kabelnet mv. Transportområdet er liberaliseret i betydelig grad gennem de senere år. Det gælder fx luftfart, men på nogle dele af markedet er konkurrencen endnu ikke effektiv. Den lokale- og regionale rutebuskørsel er blevet konkurrenceudsat, bl.a. gennem anvendelse af udbud. En tværministeriel arbejdsgruppe, som styrelsen deltog i, konkluderede, at markedet er præget af hård konkurrence. Der er således ikke grund til, fx ved indførelse af en bestemmelse om markedsbegrænsning, at lave særregler for rutebussektoren og dermed unddrage denne fra de generelle konkurrenceregler. Adgangen til fjernbusmarkedet er stadig begrænset af bestemmelserne i busloven. En ændring af busloven i 1999 betød, at der blev iværksat en forsøgsordning med 5 nye fjernbusruter. Trafikministeriet udbyder disse ruter på en måde, så DSB s tab begrænses mest muligt. På jernbaneområdet er der nu fri adgang til skinnenettet, men konkurrencen vedrørende togtrafik er begrænset. En ny havnelov har banet vejen for et mere frit marked på dette område, og en vis konkurrence kan nu ses. Konkurrencerådet har i øvrigt tilladt samarbejder mellem trafikformerne bus/ tog og tog/fly. Det vil give kunderne forbedringer og lettelser. Der er stillet den betingelse, at alle selskaber skal have adgang til at deltage i samarbejderne på lige vilkår. På lægemiddelområdet anbefalede Konkurrencestyrelsen i december 1998 bl.a., at købersiden blev styrket. En arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, hvor styrelsen deltog, arbejdede videre med spørgsmålene. I efteråret 1999 anbefalede 14

16 KAPITEL 1 gruppen bl.a. at anvende udbud ved udvælgelse af præparater, der skal have tilskud, og at liberalisere adgangen til at etablere apoteker. En lov, der forbyder rabatgivning til apoteker, er også foreslået fjernet. I øvrigt er de forskellige tiltag igennem de senere år nu ved at slå igennem i et dansk prisniveau, der svarer til niveauet i andre EU-lande. På det kommunale område har styrelsens aktiviteter været beskedne i Det skyldes et begrænset antal klager. Dette kan skyldes, at kommunerne undgår konkurrenceproblemer ved at gøre-det-selv og undlade at prøve effektiviteten af deres aktiviteter gennem udbud. Gennem de sidste 10 år er den kommunale og amtslige udbudsandel stort set ikke steget. I 1998 var henholdsvis 10,9, 9,8 og 19,6 pct. af kommunernes, amternes og statens driftsudgifter testet gennem et udbud. Sidst, men ikke mindst, skal nævnes de offentlige regler, som styrelsen selv er med til at administrere. Som sekretariat for energiprisudvalgene, nu Energitilsynet, medvirkede styrelsen ved tilblivelsen og gennemførelsen af den nye ellov, der trådte i kraft 1. januar Elmarkedet er under gradvis liberalisering, og fra 1. januar 2003 vil alle kunder selv kunne vælge leverandør. Sigtet med reformen er en mere effektiv, miljørigtig elproduktion og lavere elpriser. Liberaliseringen på gasområdet vil nu følge efter. Styrelsen fik opgaver i forbindelse med administrationen af betalingskortloven, nemlig tilsyn med priser og vilkår for kortbetalinger. Styrelsen har for nylig afleveret en redegørelse til erhvervsministeren om erfaringerne med administrationen af loven og om vilkår og priser for betalingstransaktioner. 1.3 UDBUD OG STATSSTØTTE Globaliseringen og realiseringen af EU s indre marked giver øget konkurrence, men gør også virksomhederne mere sårbare over for forhold, der forvrider konkurrencen mellem landene. Udbudsreglerne i EU betyder, at offentlige myndigheder skal udbyde indkøb i EU-udbud. Markedet for offentlige indkøb i EU skal fungere effektivt, og leverancer til det offentlige skal bevæge sig frit over grænserne. 15

17 KONKURRENCE REDEGØRELSE Danmark har en særlig interesse i dette. Danmark har underskud på udbudsbalancen importen overstiger eksporten af udbudsleverancer. Værdien af EU-landenes samlede offentlige indkøb udgør ca. 11 pct. af EU s samlede bruttonationalprodukt, i 1998 omkring 1000 mia. Euro. Imidlertid udgør den del af de offentlige kontrakter, der går til virksomheder i et andet land end indkøberens eget, kun nogle få procent af den samlede handel. Kommissionen fremsatte i marts 1998 en handlingsplan for at fjerne barrierer på markedet for offentlige indkøb. Kommissionen vil i år fremsætte forslag om at ændre reglerne om udbud. Ved hjælp af Internet og elektronisk post vil det blive mere enkelt at bruge de nuværende - undertiden noget tunge - udbudsprocedurer. Reglerne skal også passe bedre til de stadigt mere komplekse indkøb, som det offentlige foretager. Ved at indføre udbudsformen konkurrencepræget dialog åbnes op for udbud på områder, hvor der er behov for udvikling - dvs. hvor køberen ikke præcist kan vide, hvilket produkt, der bliver slutresultatet. Konkurrencestyrelsen tager aktivt del i den internationale udvikling på dette område og har igangsat et pilotprojekt om at få udbudsreglerne overholdt bedre på EU-plan. Herved vil Danmark få mulighed for at øve indflydelse på udformningen af den fremtidige politik på området. EU-landene har i de senere år ydet statsstøtte svarende til ca. 1 pct. af BNP (samfundets samlede produktion). EU yder oveni selv en støtte af nogenlunde samme omfang i form af landbrugsstøtte og støtte fra strukturfondene. Dette indebærer betydelig risiko for at forvride konkurrencen. Især da en stor del af statsstøtten anvendes til at redde virksomheder, der ellers ikke ville kunne klare sig i konkurrencen. Blandt de lande, der giver mest støtte, er Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. Desuden tegner disse lande sig for 85 pct. af den samlede ad hoc støtte, fx krisestøtte. Erhvervsministeren fremlagde derfor på et rådsmøde (industri) i november 1999 en dansk note om en fremadrettet statsstøttepolitik, der mindsker forvridningen af konkurrencen. Noten peger på en række indsatsområder for at modernisere og effektivisere statsstøttepolitikken i EU. Baggrunden for noten er en erkendelse af, at der må gås nye veje for at reducere statsstøtten. Der er behov for øget fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter. Dette skal bl.a. ske ved øget inddragelse af ofrene, dvs. forbedrede klagemuligheder for tredjeparter. Det kræver øget gennemsigtighed om statsstøttens omfang og sammen- 16

18 KAPITEL 1 sætning, dvs. større åbenhed. De medlemslande, der giver konkurrenceforvridende støtte, skal tvinges til at gennemføre analyser af de konkurrenceforvridende virkninger. Noten blev positivt modtaget af Kommissionen og en række af de andre lande. Grunden er dermed lagt til et videre arbejde i retning af de danske ønsker. I Konkurrencestyrelsens regi er iværksat et pilotprojekt for at undersøge behov og muligheder for at yde bistand til danske virksomheder, der føler sig generet af statsstøtte til konkurrerende virksomheder. Pilotprojektet skal også kortlægge statsstøttepraksis i en række udvalgte EU- og EØS-lande, og hvad det betyder for danske virksomheder. Det er planen at offentliggøre en rapport om projektet primo KONKURRENCEPOLITIKKEN OG DEN ØVRIGE ERHVERVSPOLITIK Konkurrencepolitikken er en central del af og understøtter de øvrige dele af erhvervspolitikken. Det fremgår af regeringens erhvervspolitiske strategi.dk21 - Danmark i den globale videnøkonomi - som blev offentliggjort i februar Med.dk21 s pejlemærker har regeringen sat ambitiøse mål for velfungerende eller effektive markeder. Målet er, at antallet af konkurrencebegrænsede brancher (jf. kapitel 2) er halveret inden år 2010, og at det danske prisniveau nærmer sig det nordeuropæiske gennemsnit. Analyserne i dette års Konkurrenceredegørelse (kapitel 2) viser, at det er et ambitiøst, men ikke uopnåeligt mål. Analyserne peger på, at offentlig regulering formentlig kun kan forklare en meget lille del af forskellen mellem priserne i Danmark og resten af Nordeuropa. Det kan dog spille en vis rolle, at de danske lønomkostninger er lidt højere end i de 8 øvrige EU-lande, der sammenlignes med. Der er endvidere markeder, hvor Danmarks beskedne størrelse kombineret med handelsbarrierer, der er skabt af særstandarder eller af virksomhederne selv gør det sværere end i andre lande at opnå hård konkurrence. På den anden side kan der peges på, at også andre EU-lande har fordyrende offentlig regulering, og at sammenhængen mellem lønomkostninger og nettopriser er usikker og varierende. Tyskland har fx klart højere lønomkostninger, mens nettopriserne kun er marginalt højere. 17

19 KONKURRENCE REDEGØRELSE Sammenfattende kan det ikke afvises, at en fjernelse af prisspændet i Danmark er vanskeligere end i lande, der på grund af fx størrelse eller et lavt lønniveau har bedre forudsætninger. Det kræver både en stram økonomisk politik (både makro- og strukturpolitik) og en stram konkurrencepolitik. En sådan konkurrencepolitik omfatter ikke kun en stram konkurrencelov og en stram forvaltning heraf, men også at den offentlige regulering ikke på andre områder er unødigt konkurrencebegrænsende, og at handelen over landegrænserne ikke hæmmes af særstandarder eller andre barrierer. Derfor er det en vigtig del af konkurrencepolitikken at følge den offentlige regulering tæt, jf. afsnit 1.2. Det må endvidere påpeges, at prisspændet kun er en indikator for manglende konkurrence, såfremt der er nogenlunde ligevægt i udenrigshandelen, og denne ligevægt ikke skyldes investerings- eller opsparingsforskydninger. Det forudsætter igen, at generelle forskelle i lønniveauet mellem landene modsvares af tilsvarende produktionsforskelle. I det omfang produktiviteten i en række erhverv i Danmark er for lav, hvilket analyserer i Erhvervsredegørelse 98 og 99 har peget på, så vil en forøgelse af produktiviteten også kunne bidrage til at reducere prisspændet. Analyserne i kapitel 2 viser i øvrigt, at konkurrencepolitikken kan bidrage til at øge produktiviteten. Mulighederne for at styrke konkurrencen til fordel for erhvervslivet og forbrugere vil blive styrket, såfremt Danmark tilslutter sig ØMU en. Både bortfaldet af vekselomkostninger og den større synlighed af nationale prisforskelle vil lægge et øget pres på producenter og detailhandel i de lande, hvor priserne er højere end andre steder. Velfungerende markeder kræver, at konkurrence- og forbrugerpolitikken spiller sammen. Men det er også naturligt. Konkurrencepolitikken er i sidste instans til for forbrugerne. Og forbrugerpolitiske tiltag fremmer ofte konkurrencen. Danmark skal være præget af markeder, hvor konkurrencen mellem virksomhederne er så intens, at ressourcebevidstheden og produktiviteten er høj. En effektiv konkurrence vil sikre, at de priser, de danske forbrugere skal betale, ikke er højere end i andre lande tæt på os. Men måske endnu vigtigere skal konkurrencen sikre, at virksomhederne er konkurrencedygtige ved at presse virksomhederne til forskning, udvikling og innovation. En effektiv konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder på det danske hjemmemarked kræver bl.a., at dette ikke er beskyttet af nationale standarder eller andre barrierer. 18

20 KAPITEL 1 Det bør også være en del af en god konkurrencekultur, at den offentligt-private konkurrence foregår på lige vilkår. Når det offentlige sælger varer og tjenesteydelser, må det offentlige ikke være urimeligt beskyttet eller favoriseret. Man bør udsætte offentlig produktion for konkurrence, fx gennem udbud, når det kan medvirke til, at tingene gøres bedre og billigere. Det er ikke et spørgsmål, om opgaven skal løses af offentlige eller private virksomheder, men om, at det offentlige tester sin opgavevaretagelse og finder frem til, hvordan en opgave bliver løst mest effektivt, så borgerne får mere for pengene. Konkurrenceudsætning af offentlige opgaver er derfor andet og mere end offentlige udbud. Det er fx også benchmarking som redskab til at måle opgavevaretagelsen og fjernelse af enerettigheder på forsyningsområderne. Konkurrencemyndighederne kan understøtte virksomhedernes udvikling ved at tillade samarbejde om forskning og innovation, også når dette samarbejde indebærer en vis konkurrencebegrænsning. Regering og Folketing kan skærpe konkurrence og udvikling ved at fjerne barrierer for tilgang af nye virksomheder og fjerne anden regulering, der direkte eller indirekte hæmmer konkurrencen. Konkurrencestyrelsen vil i de kommende år bidrage til opfølgningen på.dk KONKURRENCEPOLITIKKEN GLOBALT Den mest synlige udvikling i de seneste år i den globale konkurrencesituation er et antal megafusioner. Sådanne fusioner af en hidtil uset størrelse har især berørt områder som bilproduktion, lægemidler, telekommunikation, oliebranchen, mediebranchen og finansbranchen. Fusionerne kan være effektivitetsfremmende og skyldes ofte den teknologiske udvikling, især inden for IT (der har gjort den interne kommunikation i globale virksomheder meget nemmere). Men fusionerne kan også i nogle tilfælde være en trussel imod konkurrencen. Dette er en af grundene til, at konkurrencemyndighederne arbejder på at styrke deres internationale samarbejde. Som led heri bør der kunne udveksles oplysninger, også når de er fortrolige. Samarbejdet kan lette gennemførelsen af fusioner, der har overvejende gavnlige virkninger. Ved at koordinere krav til oplysninger samt vurderinger og krav om tiltag til at fjerne evt. konkurrenceproblemer kan landene lette den byrde, det er at få en fusion godkendt i en lang række lande. Samarbejdet skal endvidere lette indsatsen mod internationale karteller. De nordiske konkurrencemyndigheder offentliggjorde i slutningen af 1999 en fællesnordisk rapport om et styrket samarbejde. Rapporten peger på et behov for 19

21 KONKURRENCE REDEGØRELSE at udveksle fortrolige oplysninger for at afsløre hemmelige karteller og behandle fusionssager. Også Kommissionens hvidbog indeholder en række forslag til styrket samarbejde, især mellem EU og de enkelte lande. Ved at få landene til at overtage flere sager kan Kommissionen koncentrere sig om en effektiv indsats i de mest alvorlige sager, der berører hele EU. Kommissionen er også naturlig samarbejdspartner i de store internationale konkurrencesager i forhold til fx USA, Canada og Japan. OECD iværksatte for et par år siden et omfattende projekt, der gennemgår medlemslandenes fremskridt (eller mangel på samme) med at fjerne overflødig og konkurrenceskadelig regulering. Eller at erstatte den med god regulering. Fx kan konkurrenceregulering være nødvendig for at åbne sektorer for mere konkurrence. I 1999 blev Danmarks fremskridt på området undersøgt af OECD. I rapportens konkurrencekapitel peger OECD bl.a. på alvorlige konkurrenceproblemer i flere sektorer konkurrenceloven gik ganske vist i den rigtige retning. OECD anerkender også bestræbelserne på at udnytte reglerne til at bekæmpe ulovlige karteller og på at få fjernet skadelige reguleringer. Men foreløbig er det svært at se større fremskridt med hensyn til reguleringerne. Konkurrenceproblemerne er stadig store og prisniveauet højt i visse sektorer. OECD peger i denne forbindelse på mangler i den danske konkurrencelovgivning. Bl.a. burde der være hjemmel til at anvende EU-konkurrencereglerne direkte, regler om fusionskontrol og udvidede sanktionsbestemmelser. Endelig kunne man ifølge OECD overveje ændringer på det offentlige område. 1.6 TEMAERNE I KONKURRENCEREDEGØRELSE 2000 Konkurrencen i dansk økonomi er ikke så skarp som i de lande, vi gerne vil sammenligne os med. Det fremgik af sidste års Konkurrenceredegørelse. Som det fremgår af kapitel 2, er dette stadig tilfældet. Hvis konkurrencen i dansk økonomi styrkes, kan dette medvirke til, at forskellen mellem prisniveauet i Danmark og i resten af Nordeuropa forsvinder. Årsagen hertil er, at et øget konkurrencepres må forventes at udløse betydelige produktivitetsgevinster. Disse produktivitetsgevinster vil medføre sektorforskydninger, der yderligere forøger den samlede produktivitet, og gør Dan- 20

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet

Konkurrence. Måling af konkurrenceintensitet Konkurrence Måling af konkurrenceintensitet 1 Måling af konkurrence Konkurrencestyrelsen har i 1998/1999 foretaget en analyse af konkurrenceforholdene i dansk erhvervsliv. Resultaterne er beskrevet i Konkurrenceredegørelsen

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Konkurrenceredegørelse

Konkurrenceredegørelse KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2002 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2002 Maj 2002 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos IT-& Telestyrelsen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Virksomhedsregnskab 99. for Konkurrencestyrelsen

Virksomhedsregnskab 99. for Konkurrencestyrelsen Virksomhedsregnskab 99 for Konkurrencestyrelsen FORORD 1999 var igen et travlt år for Konkurrencestyrelsen. Produktiviteten steg, og styrelsen behandlede flere sager end i 1998. På konkurrenceområdet

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande

Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1 af 9 21-08-2013 12:55 Baggrundspapir til kapitel 2: Opgørelse af konkurrenceintensiteten på tværs af OECD lande 1. Indledning I Konkurrenceredegørelsen 2006 er der gennemført en sammenligning af konkurrencen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd

Velfungerende Markeder. - til fremme af vækst og velfærd Velfungerende Markeder - til fremme af vækst og velfærd 2002 Forord Velfungerende markeder fremmer vækst og velfærd. En forudsætning for at et marked kan siges at være velfungerende er, at der eksisterer

Læs mere

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1.

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. AFGØRELSE Sags nr. 2008-010185 03-04-2009 Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. A T U I S A R T O Q A R N E R M U T

Læs mere

Kap2: Internationale prissammenligninger

Kap2: Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Kap2: Internationale prissammenligninger Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE

HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE 29. jun i 2001 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 HUSSTANDENES MERUDGIFTER VED MANGLENDE Resumé: KONKURRENCE Konkurrencestyrelsen offentliggjorde i medio maj 2001 en undersøgelse, der viste,

Læs mere

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder Til: Kopi: Fra: Produktivitetskommissionen Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Ref.: HG/HG E-mail: hg@frinet.dk 22. marts 2013 Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år.

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år. i:\juni-2000\markeder-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 RESUMÈ Juni 2000 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik"

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0807 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 14. februar 2008 REAL j.nr. 722-0001 klm/aba/lt Europa-kommissionens hvidbog om integration af EU's realkreditmarked

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD

KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD KONKURRENCE - OG FORBRUGERSTYRELSEN 2015 - VI ARBEJDER FOR VÆKST OG HØJ FORBRUGERVELFÆRD SIDE 3 Bedre rammer for vækst og høj forbrugervelfærd 2015 byder på store forandringer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2010

Konkurrenceredegørelse 2010 Konkurrenceredegørelse 2010 Juni 2010 Konkurrenceredegørelse Juni 2010 1 Oplag: 800 stk. Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos: Rosendahls-schultzdistribution.dk, Tlf. 43 22 73 00 www.schultzboghandel.dk

Læs mere

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer - - KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk Dato: 04.03.2013 Sag: 13/0183 Sagsbehandler: BFJ Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program November 2014 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2

Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V. Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 Konkurrencestyrelsen Niels Enemærke Nyropsgade 30-32 1780 København V Konkurrenceredegørelse 2008 - kommentarer til kapitel 2 11.04.2008 Hård konkurrence er en forudsætning for effektivitet, vækst og velstand.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om GA s konjunkturbarometer GA s konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2003 KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2003 Maj 2003 KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos IT-& Telestyrelsen

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*)

Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*) Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*) Kap. 1. Lovens formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål(1) at fremme en effektiv(2) samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom(3)

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere