Med begejstrede tilbagemeldinger fra elever og lærere har samarbejdsprojektet
|
|
- Augusta Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN GØR VI April 2010 Talentgrupperne er en stor succes Side 1-2 Talentgrupper udfordrer både elever og lærere Aktionslæring på Vodskov Skole Side 3-4 Projekt Uddannelsesløft klar til start Side 4 LUS-projekt i Nørholm Side 5 Skoler i nyt samarbejde Side 5 Med begejstrede tilbagemeldinger fra elever og lærere har samarbejdsprojektet mellem de fire Nørresundbyskoler og Nørresundby Gymnasium om talentgrupper mere end indfriet forventningerne. Naturfagslærer Henrik Møller Larsen har nogle gange haft sved på panden, når han sammen med gymnasielærer Allan Andersen har skullet planlægge undervisningen, så der blev sammenhæng mellem fysikforsøgene på Nørresundby Gymnasium og lektionerne i fysiklokalet på Nr. Uttrup Skole. Han har skullet finde undervisningsmaterialer og gennemtænke pensum fra gang til gang, og han har måttet tage højde for det uforudsete, fordi eleverne ofte stillede spørgsmål, han ikke havde regnet med. Alligevel er han glad for, at han meldte sig som underviser på naturfagsholdet, da de fire Nørresundby-skoler og gymnasiet med støtte fra Fælles Skoleudvikling ved skoleårets start oprettede fire talentgrupper i henholdsvis sprog, naturfag, idræt og musik/medie for dygtige og særligt interesserede elever på 7. og 8. årgang. Det har været rigtigt udfordrende at arbejde med en gruppe meget motiverede elever. Vi har nået mere i lektionerne, end jeg normalt når i en klasse, og vi har bevæget os langt ud ad tangen- Fortsættes side 2 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer maj 2010 Naturfagslærer Henrik Møller Larsen har brugt mange kræfter på at koordinere og planlægge undervisningen af de videbegærlige elever.
2 lede til undervisning en gang om ugen kl fra efterårsferien frem til påske. Christian Østerballe og Henrik Møller Larsen er ligesom de øvrige talentgruppe-lærere parate til at fortsætte som undervisere på talentholdene næste skoleår. Aftalen i projektet er, at årets talenter fra 7. årgang kan fortsætte i talentgrupperne næste år, hvis de har lyst, mens årets talenter fra 8. årgang kan deltage i to talenttræf med projektarbejde. Det betyder, at lærerne igen skal have udtænkt nye temaer og materialer til undervisningen. Sprog er også kropssprog, demonstrerer fra venstre Louise, Natasha, Emma, Julia, Anne-Sofie, Christian Østerballe, Martin og Sumanan. ter, fordi eleverne tit blev grebet af et spørgsmål. lærer Jens Peder Weibrecht, mens engelsk lærer Når man oplever, at fag og interesse smelter sammen hos eleverne, er det rigtigt spændende at stået den øvrige undervisning. Christian Østerballe, Skanse vejens Skole, har fore- være lærer. Det har også været motiverende at Jeg har ikke skullet koordinere så meget med samarbejde med en gymnasielærer og få indblik i, gymnasielæreren, men jeg har fået meget ud af at hvad gymnasiet forventer af vores elever, siger opleve, hvordan der arbejdes med bl.a. didaktik og Henrik Møller Larsen. metode på gymnasiet, fortæller Christian Østerballe. Besøg og ekskursioner Uden for det normale pensum Naturfagsholdet har haft energi som tema for de 2 x Foruden engelsk har Christian Østerballe undervist 20 lektioner, der skiftevis blev afviklet på Nr. Uttrup talenterne i bl.a. sproghistorie, sprogudvikling, fonetik, intonation, nonverbal kommunikation og andre Skole og gymnasiet dog afbrudt af deltagelse i en naturvidenskabsfestival på Utzon Center og en ekskursion til Elmuseet ved Tange Sø. 7. og 8. årgang. emner, som ligger uden for det normale pensum på Sprogholdet har været på ekskursion til English Han har haft det rigtigt sjovt med den anderledes undervisning, og han har fundet det inspire- House i Hirtshals, og undervisningen er også blevet krydret med besøg af en engelsk skuespiller. rende at undervise 20 elever, hvoraf han ikke kendte hovedparten. Tilmed 20 elever, som trofast stil- Eleverne er blevet undervist i fransk af gymnasie- Nye venskaber og nye udfordringer. Mads, Frederik, Magnus, Alexander, Emilia My, Amanda og Dorssa har haft mange gode oplevelser med deres kammerater på naturfagsholdet. Motiverede til gymnasiet Målet med talentprojektet er at stimulere elevernes lyst til læring og deres interesse for at søge på gymnasiet. Statistisk set leverer Nørresundbyskolerne for få elever til gymnasiet, og mange elever kommer fra hjem, der ikke betragter en gymnasieuddannelse som et indlysende valg. Samtidig er det håbet, at talenterne kan føre ny viden og motivation ind i deres egne klasser. Meldinger fra talenterne indikerer, at gymnasiet vil få mange ansøgninger. Ganske vist vil Nørre - sundby Gymnasium ikke få dem alle, da flere fra naturfagsholdet vil søge HTX. Blandt sprogtalenterne er der stor interesse for sprogligt gymnasium, meget gerne kombineret med højskoleophold eller studier i udlandet. Det har været spændende at prøve noget andet end det, vi er vant til. Vi er blevet udfordret meget mere og har lavet nogle sværere øvelser. Vi har lært om sprogets betydning og udvikling, og vi er også blevet meget bedre til at udtrykke os på engelsk. Det har givet os lyst til at lære endnu mere, forklarer eleverne fra sprogholdet. Blandt eleverne på naturfagsholdet er meldingerne lige så positive: Det har været sjovt at møde nye kammerater og have fysik og kemi med nogle, der virkelig interesserer sig for det. Vi har nået meget mere i timerne, fordi der ikke er nogle, der har forstyrret undervisningen. Undervisningen har været meget udfordrende, og det har været spændende at være på gymnasiet. Gymnasiet har noget avanceret udstyr, så vi har kunnet lave forsøg, som vi ikke kan lave på skolerne, fortæller eleverne. Ved et talenttræf på gymnasiet 7. april fortalte talenterne og deres lærere de kommende 7. og 8. årgangs elever om deres oplevelser i talentgrupperne som optakt til den kommende tids rekruttering af elever til næste skoleårs talentgrupper. Med mere end 150 fremmødte elever og forældre tyder meget på, at der bliver rift om pladserne. 2
3 Aktionslæring som evalueringsmetode Udviklingsprojekt på Vodskov Skole styrker lærernes evne til at reflektere over undervisningen og videreudvikle egen praksis. Med støtte fra Fælles Skoleudvikling har to årgangs - team på Vodskov Skole siden skoleårets start arbejdet på et udviklingsprojekt, som allerede har sat sig spor i samarbejdet og undervisningen. Under projektoverskriften Evaluering af undervisningen aktionslæring har lærerne på 3. og 9. årgang fokuseret på at udvikle egen praksis ved at benytte aktionslæring som en metode til evaluering af undervisningen. Jeg synes, aktionslæringen giver os rigtigt meget. Vi trænes i at fokusere og være skarpe som iagttagere. Vi får nye impulser af at se andre under - vise, og vi kommer til at reflektere over egen praksis. Samtidig får teamet udviklet en samarbejdskultur, som lægger op til åben dialog og sparring om problemer, som man måske tidligere holdt for sig selv, siger lærer Kirsten Vibjerg Hansen, der er dansklærer på 9. årgang. Projektet er udsprunget af, at to lærere på skolen, Torben Schmidt og Kenneth Riis Poulsen, deltog i et foredrag om aktionslæring som evalueringsmetode. De blev så inspirerede, at de fik deres teamkolleger med på ideen om at foreslå skoleledelsen et udviklingsarbejde. Det fine ved projektet er, at det er lærerne selv, der har ønsket at gå i gang. Hertil kommer, at det er i fuld overensstemmelse med skolens målsætning om, at teamene skal fokusere mere på læring og mindre på drift, siger afdelingsleder Dorte Poulsen, der indgår i projektets dialoggruppe. Observationen af kollegerne har givet Kirsten Vibjerg Hansen god inspiration til udvikling af egen praksis. vi er uvante med at blive iagttaget i undervisningen. Det sjove er, at dét at blive iagttaget kom til at Inden skoleåret er omme, er alle lærere i de to team Problemstilling som udgangspunkt fylde meget mindre end overvejelserne over, hvordan man er en god observatør. Personligt har jeg vere. Forud for hver observation samles teamet til et blevet observeret, ligesom alle har prøvet at obser- nærmest følt det som en forkælelse at blive observeret og få ny inspiration til undervisningen, siger udvalgt en problemstilling i egen undervisning. Når møde. Til mødet har læreren, der skal iagttages, Kirsten Vibjerg Hansen. problemstillingen er gennemdrøftet, udarbejder lære- Etiske spilleregler Som optakt til projektarbejdet læste de 10 involverede lærere bogen Aktionslæring læring i og af prak - sis, der er skrevet af Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen og Martin Bayer. Skolen havde også besøg af konsulent i Esbjerg Kommune Pernille Paaby, der holdt et oplæg for alle medarbejdere. Vi brugte meget tid på at drøfte spillereglerne for iagttagelserne og samtalerne om observationerne. Vi fandt det vigtigt at få etikken på plads, da Afdelingsleder Dorte Poulsen og Kirsten Vibjerg Hansen er enige om, at aktionslæring kan bruges i mange sammenhænge. Fortsættes side 4 3
4 ren et observationsskema med de punkter, som han/ hun ønsker at ændre og blive iagttaget ud fra. Efter observationen samles teamet til en opfølgende samtale. Her gennemgås noterne fra observationerne, og alle fører logbog over overvejelser og drøftelser. Observationerne styrker udviklingen af egen praksis. For det første holdes man op på dét, man har sagt, man vil prøve at ændre i praksis. For det andet er det utroligt spændende at få andre øjne til at se på ens undervisning og elevernes reaktioner. Nogle gange ligger nøglen til forbedringer i noget meget simpelt, som man selv har mulighed for at ændre i den daglige praksis, fortæller Kirsten Vibjerg Hansen. Da jeg blev observeret, ville jeg prøve at differentiere tidsforbruget på eleverne. Jeg forklarede eleverne, at jeg først ville gennemgå et emne, og at de dygtige derefter skulle arbejde alene, mens jeg brugte tiden på dem, der havde behov for hjælp. Jeg havde to observatører i klassen. Deres iagttagelser var meget forskellige, og de registrerede mange små ting, jeg ikke selv havde set. Det lærte jeg meget af. Kan bruges på mange måder Kirsten Vibjerg Hansens ide om at opdele tiden ud - sprang af en observation, hun havde gjort i 3. klasse. For selvom udgangspunktet for projektet var, at man observerede i eget team, har de to team eks- Kirsten Vibjerg Hansen iagttager Torben Schmidt, der fik teamkollegerne med på ideen om at arbejde med aktionslæringperimenteret og erfaret, at der kan komme spæn - har løbende videreformidlet erfaringerne på Skole - dende læring ud af at observere elever, man ikke Intra, og projektet er nu på dagsordenen i alle afdelinger. Indskolingen har sammenkoblet aktions- kender, fag, man ikke har, og lærere, man normalt ikke samarbejder med. De indledende betænkeligheder ved at lade sig observere er afløst af en lyst til pædagogik. Der er heller ingen tvivl om, at f.eks. læring med deres arbejde med anerkendende at videreudvikle mulighederne for at arbejde med DUS-personalet og skolens fagteam kan få udbytte af at arbejde med observationer og kollegial ak tionslæring. Aktionslæring kan bruges på mange måder. Vi respons, siger Dorte Poulsen. Stor interesse for Projekt Uddannelsesløft 19 uddannelsesinstitutioner i Aalborg Kommune Filstedvejens Skole, Løvvangskolen, Seminarie sko - len, Sofiendalskolen, Sønderbroskolen, Vej gaard Østre Skole, UngAalborg Uddannelsescenter, samtlige gymnasier, VUC, SOSU-Nord, flere afdelinger af Tech College samt UU Aalborg har meldt sig som deltagere i Projekt Uddannelsesløft, der er igangsat af Aalborg Ungdomsskole med betydelig støtte fra bl.a. Det Obelske Familiefond. Senest har Tryg Fonden bevilget 2,5 mio. kr. til det femårige projekt, der har til formål at højne uddannelsesniveauet blandt tosprogede unge, så flere får faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Målet skal nås gennem udvikling af inkluderende læringsmiljøer, kompetenceudvikling af lærere og vejledere, metodeudvikling og etablering af et videnscenter. På de seks folkeskoler involveres alle lærere i teamene omkring næste skoleårs 8. klasser. På gym - nasierne fokuseres på de kommende 1.g klasser. Alt i alt vil 140 lærere og vejledere fra de 10 institu - tioner i kommende skoleår deltage i et 60 timers modulopdelt kompetenceudviklingsforløb, der bl.a. omhandler emner som integration af den sproglige dimension i undervisningen, inkluderende pædagogik, aktionslæring og interkulturel kommunikation. Projektleder Helle Tobiassen oplyser, at Aalborg Ungdomsskole netop har ansat otte projektmedarbejdere, der skal bistå skolerne i arbejdet med den praktiske metodeudvikling med afsæt i den viden, der erhverves på modulerne. Sideløbende etableres et lederforum, hvor lederne klædes på til at sikre implementeringen af de udviklede metoder i egne organisationer. I august vil de pædagogiske projektmedarbejdere besøge skolerne som optakt til uddannelsesforløbet, der efterfølges af et forløb med studiekredse i skoleåret 2011/2012. I skoleårene 2012/2013 og 2013/2014 gentages forløbene med nye lærere og vejledere, så der i alt vil være uddannet knap 300 lærere og vejledere, når projektet afsluttes. Læs mere om projektet på uddannelsesloeft.dk. 4
5 Arbejdet med LUS giver Nørholm Skole fuldt overblik over den enkelte elevs læseudvikling i indskolingen. Foto: Hans-Henrik Larsen. Systematisk læseevaluering Implementering af læseudviklingsværktøjet LUS skal kvalificere Nørholm Skoles evaluering af elevernes læsefærdigheder. De seneste år har Nørholm Skole arbejdet på at videreudvikle skolens evalueringskultur. I forlængelse af denne indsats har skolen besluttet at sætte ekstra fokus på læseevaluering. Derfor er indskolingen i dette skoleår begyndt at arbejde med evaluerings- og planlægningsværktøjet LUS. LUS er et læseudviklingsskema, der i tre faser beskriver 20 trin i et barns læseudvikling. Eleverne luses to-tre gange årligt ud fra skemaet, så der løbende er fuldt overblik over, hvor langt det enkelte barn er kommet i læseudviklingen, og hvordan læseudviklingen kan fremmes. Nørholm Skole har valgt at kombinere LUS-beskrivelserne med iagttagelser af børnenes kognitive udvikling og deres strategier ved problemløsning, de såkaldte Chips-undersøgelser (Children s Problem Solving). Hermed bliver det muligt at sammenholde indsigten i barnets læsefærdigheder med en indsigt i, hvordan barnet bedst tilegner sig viden på det aktuelle udviklingstrin. LUS er udviklet af de svenske læseforskere Birgita Allard og Bo Sundblad. Herhjemme er Kirsten Kold Andersen, Silkeborg, og Henrik Krohn, Hjørring, blandt de læsekonsulenter, der arbejder med LUS. Nørholm Skole har trukket på Henrik Krohn i tilrettelæggelsen af LUS-projektet, der omfatter alle lærerne i indskolingen samt læsekonsulent Else Lundhus, PPR Aalborg. Skolens læsevejleder Maja Mosegaard Sørensen er sammen med viceskole - leder Mariann Fjeldgaard tovholdere i implementeringen af LUS, der tænkes videreført på mellemtrinnet. På Nørholm Skole er der en landsbyordning med børnehave under samme tag. Fremtidsvisionen er derfor, at der arbejdes målrettet med læseforudsætninger og brug af TRAS (Tidlig Registrering af Sprogudvikling) i børnehaven, så dialogen om børnenes læseudvikling styrkes på alle alderstrin. Læs mere om LUS i Læseudvikling bogen om Ny LUS, forlaget Alinea. Samarbejde om inklusion I indeværende skoleår lægger Seminarieskolen for første gang lokaler og lærerkræfter til en K-klasserække. Undervisningen af elever med autismespektrumforstyrrelser har medført, at skolen og Kollegievejens Skole har fundet sammen i et uformelt partnerskab, der kommer eleverne på begge skoler til gode. Samarbejdet indebærer, at elever fra Kollegievejens Skole kan afprøve eller følge undervisningen på Seminarieskolen. Det er f.eks. tanken, at en elev i næste skoleår skal følge nogle fag i 10. klassecentret og aflægge afgangsprøve på skolen. Samtidig medfører samarbejdet, at Seminarieskolens medarbejdere i K-klasserne kan trække på den store viden, som Kollegievejens Skole besidder inden for autismeområdet. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax daks.dk skole-kultur@aalborg.dk 5
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereLæreres Læring. Aktionsforskning i praksis
Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereNotat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014
Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereKort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole
Kort præsentation af kandidater Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole Skolebestyrelsesvalg 2014 På valgmødet i april var der 9 forældre, der meldte sig som kandidater til skolebestyrelsesvalget. En
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereLæringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereEn stærk start med 10. klasse. - Høj faglighed og fedt studiemiljø
En stærk start med 10. klasse - Høj faglighed og fedt studiemiljø Aalborg Kommunes 10. Klassecenter giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Tech College tilbyder vi dig
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mere100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Læs mereMusiktalenter skal brande kommunen
Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereInformation til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012
Information til alle forældre på Humlebæk Skole Nr. 7 juni 2012 Kære forældre Vi nærmer os nu afslutningen på det første skoleår efter fusionen. Der har været mange praktiske problemstillinger, der skulle
Læs mereAktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk
VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFrisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.
Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereUddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole
Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole Hobrovejens Skole er en af de ældste skoler i Randers
Læs mereTrafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje
Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereBogens indhold LÆSETEORI LÆSEUDVIKLING. Forord til dansk udgave... 7 Indledning... 10
Bogens indhold Forord til dansk udgave.................................. 7 Indledning................................................. 10 DEL I LÆSETEORI 1. Hvad sker der, når man læser Læseprocesmodellen................................
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereUddannelsesplan Ferslev Skole
Uddannelsesplan Ferslev Skole Grundoplysninger: Navn: Ferslev Skole Adresse: Rævedalsvej 5, 9230 Svenstrup J Telefon: 96376220 Mail: ferslevskole@aalborg.dk Webadresse: www.ferslevskole.dk Kultur og særkende:
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereAf journalist Sofie Pedersen
Pointsystem gør STU-elever bevidste om egen læring Med indførelsen af den internationale standard OCN får STU-elever point og papir på det, de kan. Metoden har stor betydning for de unges selvværd og deres
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereLedelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereHVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY
HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY UDVÆLGELSE AF TEMA BØRNS SPROG Vi har valgt at have fokus på børnenes sprog, fordi vi oplever, at et stigende antal børn udvikler dårligere sproglige
Læs mereFokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007
Fokusgruppe - HTX Tirsdag den 13. november 2007 Deltagere: To elever fra 1. htx, to elever fra 2. htx, to elever fra 3. htx, uddannelseschef, evaluator og referent. Hvad er en god lærer? En lærer der ikke
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUdfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer.
Udfordrende indlæring Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra 7. 9. klassetrin, som underpræsterer. www.davincilinjen.dk - 1 Bliv elev på Da Vinci Linjen Med Da Vinci Linjen
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel
Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs merePå Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:
DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereStatusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015
Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen
Læs mereSportsskoler - et sommerferietilbud for børn med handicap
Sportsskoler - et sommerferietilbud for børn med handicap Tag på sportsskole Dansk Handicap Idræts-Forbund afholder hvert år i sommerferien en række sportsskoler for børn med et handicap. Sportsskolerne
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereKogebog for god nordisk skoleudvikling
Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereU erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg
U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereKeld har ordet.. Så nærmer turen til Idre Fjäll sig med hastige skridt. Skole/hjemsamtaler
Indholdsfortegnelse side 2: Skolelederen har ordet side 3: En hilsen fra Miljøministeriet side 5-6: Fastelavnsbilleder side 7: Turen går til Idre Fjäll side 8: Kalenderen side 9: Indkaldelse til Forældrekredsmøde
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereProtokol Skolebestyrelsen Suldrup Skole
Protokol Skolebestyrelsen Suldrup Skole Dagsorden: Elevrådet 212 Tilbagemelding fra Dialogmøde den 26. september 17.30-19.30 i Byrådssalen i Terndrup Lisbeth, Kim, Dennis og Marianne deltog i mødet. Referat
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mere