Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem I. Indledning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning"

Transkript

1 Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til Roskilde Fjord. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra 8 august til 12 september 2005 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening og Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord. Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Frederiksborg og Roskilde Amt samt sportsfiskerforeningerne været behjælpelige med oplysninger vedrørende vandløbsrestaureringer, gydegrusudlægninger og passageforhold mm. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening og Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit og et tilhørende oversigtskort (bilag 2). På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelsesgruppe der skal udsættes. Feltundersøgelserne omfatter såvel besigtigelser alene, som besigtigelser i forbindelse med kvalitative og kvantitative bestandsanalyser, udført ved elektrofiskeri på udvalgte stationer i vandsystemet. Bestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på oversigtskortet refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 118 stationer. På 47 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 71 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. Hvor bestandstætheden for yngel på undersøgelsestidspunktet (½-års ørred) er 50/100 m 2 eller derover må biotopen anses for hensigtsmæssigt besat, hvorfor der ikke er behov for udsætning. Er der tale om større fisk (12-20 cm) må en bestand på 20/100 m 2 anses for tilfredsstillende, og drejer det sig om fisk på over 20 cm må en tæthed på 7/100 m 2 og derover være tilfredsstillende. 1

2 Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater År Antal befiskede Stationer med yngel Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Udsætningsplanen fra 1998 bygger på feltundersøgelser, der blev foretaget i september 1997, hvilket var en nedbørsfattig periode. Denne undersøgelse er gennemført i en periode, som har været mere normal, hvad nedbør angår. Som det ses af ovenstående skema har der fra undersøgelsen i 1990 og frem til denne undersøgelse været fremgang i antallet af stationer, hvor der er fundet yngel såvel som antallet af stationer, hvor der er fundet ældre ørred. Tallene dækker over alle de undersøgte vandløb til Roskilde Fjord, men ved at gå lidt i dybden med de enkelte vandsystemer kan følgende konkluderes: Arresø-systemet: Hessemose Å er den eneste lokalitet hvor der ved denne undersøgelse blev fanget ørred. Her blev der endda fanget såvel yngel som ældre ørred. Bestanden er sårbar, og det er derfor vigtigt at de fysiske forhold bevares på lokaliteten. I Pøle Å blev der i 1997 fundet nogle få ældre ørred, mens der denne gang ikke blev fundet nogen ørred overhovedet. Dette er sikkert en konsekvens af at der ikke længere bliver sat ørred ud i Pøle Å. Havelse Å: Sammenlignet med 1997 er der denne gang fundet en langt højere grad af selvreproduktion i hovedløbet, Kollerød Å samt Gørløse Å. Sidstnævnte var endda delvist udtørret i Også med hensyn til ældre ørred er der fremgang på disse lokaliteter. I Uvelse Å og Freerslev Grøft blev der fundet enkelte ørredyngel. Fredriksborg Amt har i samarbejde med den lokale sportsfiskerforening undersøgt ørredbestanden i åen hvert år siden Også disse resultater viser en klar fremgang i ørredbestanden. 2

3 Græse Å: I maj 2005 blev Græse Å ramt af en forurening fra rensningsanlægget i Lynge. Efterfølgende blev åen undersøgt af Fiskeøkologisk Laboratorium, der fandt at udslippet havde medført fiskedød fra rensningsanlægget og ned til den sydøstlige del af Slangerup. Nedstrøms herfor var påvirkningen mere beskeden. Ved denne undersøgelse blev der stort set fundet samme tætheder af ørred som i 1997, dog er der opstrøms fisketrappen ved Græse Mølle fundet en betydelig højere yngeltæthed ved denne undersøgelse. Sillebro Å: I Sillebro Å blev der i 1997 fanget et stk. ørredyngel i alt. Denne gang er der fundet fine tætheder af yngel og tillige en del ældre ørred. Værebro Å: De eneste steder der blev konstateret ørred var i Bunds Å og Damvad Å. Udover et stk. yngel i Damvad Å blev der kun fanget ældre ørred. I 1997 blev der ikke fanget nogen ørred i Værebro Å. Hove Å: Der blev kun fanget enkelte ældre ørred i Denne gang er også fanget enkelte ældre ørred, men der er desuden fundet en god tæthed af yngel ved Hove Møllegård. Bestanden er sårbar, da den ikke kan understøttes af havørred, som er forhindret adgang til området på grund af opstemningen ved Gundsøgård. Maglemose Å: Klar fremgang for ørredbestanden idet der såvel i hovedløbet som i Himmelev Bæk er fundet selvreproduktion, mens der i 1997 ikke blev fundet en eneste ørred i åen. Kornerup Å: Generelt blev der fundet en langt højere grad af selvreproduktion denne gang, end det var tilfældet i Der er således ved denne undersøgelse konstateret selvreproduktion mange steder i hovedløbet, i Darup Rende og i Viby Å. På disse lokaliteter blev der ikke fundet nogen selvreproduktion i Derudover blev der fundet betydelig højere tætheder af yngel i Lavringe og Tokkerup Å. Kun i Skovbækken og Ledreborg Å er selvreproduktionen gået tilbage. Lejes Rende (Helligrenden) Roskilde Amt undersøger årligt bestanden i vandløbet og har hver gang fundet en stor selvreproducerende bestand. Ligesom det var tilfældet i perioden fra 1990 til 1997, er der ingen tvivl om at en del af fremgangen i ørredbestanden fra 1997 til 2005 skyldes de vandløbsforbedringer, der er foretaget mange steder. Her kan nævnes udlægning af gydegrus og sten, etablering af nye sandfang og udvidelse af eksisterende samt forbedrede passagemuligheder. Både Roskilde og Frederiksborg amter samt de lokale sports- og lystfiskerforeninger har været aktive i dette arbejde. Som følge af Københavns Energi s indvinding af grundvand påvirkes en del lokaliteter negativt, idet vandføringen mindskes. Også her er der dog visse steder sket forbedringer, enten ved at der tilføres ekstra vand i nedbørsfattige perioder, eller ved at indvindingen af grundvand i området er nedsat eller helt ophørt. 3

4 Forslag til forbedring af de fysiske forhold I teksten, afsnit II, er der under beskrivelsen af de enkelte vandløbsstrækninger i nogle tilfælde givet forslag til vandløbsforbedringer. Herunder er der givet nogle generelle bemærkninger angående forbedringer af de fysiske forhold. Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt, er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjul, sten og gydebund. Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, og disse bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul og standpladser samt gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtigt, og at der løbende er kontrol med evt. behov for tømning. Tilgroning Ved vandløb, der har tendens til tilgroning, vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassage m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DFU, Afd. for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. Øvrige udsætningsplaner i distrikt 3: Udsætningsplan for vandløb til Isefjorden 4

5 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Torup Bæk (1) Afvandingskanal som via pumpestation bliver udledt til Kattegat. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 2,1m, dybde: 50 cm Sækkerenden (1) Vandløbet var i lighed med undersøgelsen i 1997 udtørret. Ikke ørredvand Arresø systemet. Pøle Å (1) Vandsystem som hovedsagelig består af en række tilløb til Arresø, hvoraf det største tilløb er Pøle Å. Opstemningen i Frederiksværk forhindrer opgangsfisk fra Roskilde Fjord i at trække op i søen og dens tilløb. Pøle Å har på strækningen nedstrøms rensningsanlægget i Hillerød god strøm, klart vand og bunden består af en blanding af sand, sten og grus. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,0 m, dybde: 20 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 900 stk. ½-års (2-6) Nedstrøms Hillerød passerer åen i alt 3 søer, Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup Engsø, inden den løber ud i Arresø. Vandet på hele denne strækning er uklart og grumset som følge af alger fra søerne. Fiskebestanden er domineret af skaller og aborrer, mens hork, brasen, rimte og gedde blev fanget i mindre antal. Forholdene er vurderet som værende for ringe til udsætninger. Lgd.: ca. 11,0 km, br.: 1,8 7,0 m, dybde: ? cm. Arresø Kanal (7) Al opgang af havørred er umuliggjort som følge af stemmeværket i Frederiksværk. Mundingsudsætning (tidligere kystudsætning) stk. 5

6 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Hessemose Å (8-9) Ammendrup Å (10) Ellemose Å (11) Arrenakke Å (12) Æbelholt Å (13) Lyngby Å (14) Hessemose Å har på den øvre del ved Nellerød Bro jævn strøm, klart vand og gruset-stenet bund. Her blev der konstateret en lille selvreproducerende ørredbestand. Længere nedstrøms bliver de fysiske forhold ringere, og ved Mobro er der blød bund og kun svag-jævn strøm. Bestanden suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Vandløb med blød-sandet bund og svag strøm. De fysiske forhold er for ringe til ørred. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 2,5 m, dybde: 20 cm. Åen løber gennem moseområdet Ellemosen, og er her kanalagtig reguleret med mange små tilløb. Vandstrømmen er svag og bunden blødsandet. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 3,6 m, dybde: 40 cm. Blødbundet kanal med svag vandstrøm. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 5,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 15 cm. Stærkt reguleret å med få skjul og blød-sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 10 cm. Vandet pumpes fra åen op i Arresø, og der er således spærret for opgangsfisk. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 6,5 km 450 stk. ½-års Havelse Å (1) Havelse Å udspringer ved Favrholm. Herfra og til opstrøms Spangbro er der jævn strøm og overvejende blød-sandet bund. Ingen udsætning Lgd.: ca. 4,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. 6

7 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Havelse Å (2-6) Ca. 250 meter opstrøms Spangsbro er der i 1992 fjernet et styrt og i stedet etableret et stryg. Herfra og på hele strækningen til Strølille Bro er der jævn-god stedvis frisk strøm med varierede bundforhold bestående af grus, sten og sand. Der findes gode skjul og standpladser i form af sten, vegetation og nogle steder underskårne brinker. På flere lokaliteter er der gydegrus, som flittigt bliver benyttet ifølge foreningens optælling af gydepladser. Der er siden undersøgelsen i 1997 foretaget en række tiltag på strækningen. Dels er der gravet flere sandfang, der er udlagt gydebanker og på en strækning nedstrøms Fruervad Bro er åen genslynget i Nedstrøms genslyngningen er desuden etableret et VMP 3 lavtvandsområde. Der er blev konstateret selvreproduktion på hele strækningen. Ingen udsætning. Lgd.: ca.12,5 km, gbr.: 3,2 m, dybde: cm. (7) På det videre forløb nedstrøms Strølille Møllebro bliver de fysiske forhold gradvis ringere. Bunden bliver efterhånden udelukkende sandet og strømmen kun svag til jævn. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: 6,0 m, Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Havelse Å, højre side Freerslev Grøft (8-9) Vandløbet har i hele sin længde overvejende sandet bund, men stedvis er der strækninger med gruset-stenet bund. Vegetationen er sparsom og vandet lettere uklart. Der er udpræget sandvandring, som i høj grad stammer fra de nøgne brinker i Freerslev Hegn. Der blev fanget en enkel ½-års ørred, og det kan således konstateres, at gydning forekommer i mindre omfang. På begge de undersøgte stationer blev der fanget gedde. De fysiske forhold er for ringe til udsætning af ørred. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 1,3 m, dybde: 5-20 cm. 7

8 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Slåen Bæk (10) Kollerød Å (11-14) Lynge Å (15) Uvelse Å (16) Tilløb til Havelse Å, venstre side Bækken har jævne fysiske forhold, som måske kan bære en mindre ørredbestand. Amtet har planer om at åbne den rørlagte del bækken. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. Der kan forsøgsvis udsættes: Kollerød Å har i hele sin længde gode faldforhold. På den øverste del opstrøms Kollerød Bro er åen stort set udelukkende sandet. Ifølge oplysninger fra medhjælpere forekommer de øverst beliggende gydebanker ca m nedstrøms Kollerød Bro. Ved Lynge Bro og i hele åens resterende længde er der en del områder med gruset-stenet bund, ikke mindst som følge af, at der siden 1997 er etableret en række gydebanker. Grødeskæring i åen foregår på en miljøvenlig vis, således at blandt andet vandranunkel står urørt tilbage. I den nederste del af åen ved Hanebjerg kan der med fordel udlægges større sten i åen for at skabe mere variation i den noget ensartede flade bund. Der blev fundet en god selvreproducerende bestand, undtagen på den øverste del af vandløbet. Lgd.: ca. 6,0 km, gbr.: 2,0 m, dybde: cm. Ved undersøgelsen i 1997 var der meget ringe vandføring i åen, mens der denne gang er konstateret god strøm. På strækningen ved Kollerød Bygade er der gruset-stenet bund, og forholdene vurderes som egnet til en mindre ørredbestand. Lgd.: ca. 5,5 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Her udsættes forsøgsvis: På den nederste del af Uvelse Å er der i 2004 fjernet et rørstyrt, således at der nu er fri passage op i åen. Derudover blev der efterfølgende udlagt gydegrus. Nederst i åen blev der fundet en lille bestand af ½-års ørred, som fremover suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. 500 stk. ½-års stk. ½-års 500 stk. ½-års 250 stk. ½-års 8

9 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Gørløse Å (17-18) I 1997 blev vandløbet fundet delvis udtørret, mens der denne gang blev konstateret god strøm i hele åen. Bunden består flere steder af grus og sten, og der blev fundet fødeemner i form af gammarus og døgnfluer. Ved hjælp af elfiskeri blev der fanget en mindre selvreproducerende bestand, som øverst i vandløbet suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 4,9 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. 250 stk. ½-års Græse Å (1) (2-5) (6-9) Den øverste del af vandløbet kaldes Kedelsø Å og Langsø Å. Her er de fysiske forhold ringe med svag strøm og blød-sandet bund. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,8 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Ved Kratgård er bunden stadig overvejende sandet, men der er bedre fald og flere skjul. Det er dog først syd for Slangerup, at der bliver gode fysiske forhold. På vandløbsstrækningen nedstrøms rundkørslen i Slangerup er der grus og sten, men sandaflejringer har gjort bunden fast. Den flade bundprofil kunne varieres ved at udlægge større sten i åen. Ved Hauge Møllegård har amtet i samarbejde med den lokale sportsfiskerforening udlagt sten og gydegrus samt fjernet en svært passabel vejunderføring. Her blev der fundet en god selvreproducerende ørredbestand. På det videre forløb langs med speedwaybanen er biotopen stadig god, men her blev der kun fanget to ældre ørred. Lgd.: ca. 5,3 km, gbr.: 2,0 m, dybde: cm. På strækningen fra Hørup Bro og til udløb er vanddybden over 30 cm og er derfor mest velegnet til ældre ørred. Bunden er overvejende sandet, men på trods heraf blev der fundet en bestand af årets yngel i varierende tæthed stk. ½-års 9

10 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Græse Å (6-9) fortsat Især opstrøms bassintrappen ved Græse Mølle blev der fundet en god bestand af årets yngel. På hele strækningen blev der også fanget ældre ørred. Ved Engelbæk Bro blev der elfisket en del ældre ørred med deforme finner, som uden tvivl er fisk fra mundingsudsætningen i foråret. Lgd.: ca. 5,4 km, gbr.: 2,2 m, dybde: cm. Mundingsudsætning 150 stk. 1-års stk Sillebro Å (1) (2) I lighed med tidligere er den øverste del af åen, fra Hagerup Mose og til Sillebro fundet uegnet til udsætninger. Ved Sillebro er åen meget bred, og ved vadning i åen bobler der gas op fra den bløde mudderbund. Lgd.: ca. 3,5 km, gbr.: op til 3,8 m, dybde: 60 cm. Ved Bonderup bliver biotopen langt bedre. Her er vandløbet smallere, og der er god strøm og klart vand. Der er lagt for mange år siden udlagt gydegrus på strækningen. Her blev fundet en stor bestand af årets yngel. (3-4) Fra området ved Ådalsvej og til udløb er faldet på åen mindre, og der er overvejende sandet bund. Der blev dog også her konstateret en ørredbestand bestående af såvel yngel som ældre ørred. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,3 m, dybde: cm Værebro Å (1-4) Åen er i hele hovedløbet præget af dårligere faldforhold. Således er der overvejende svag stedvis jævn strøm. Hovedløbet er på mange strækninger stærkt reguleret. Bunden er blødsandet, og vegetationen domineret af pindsvineknop. Planter som vandstjerne, der danner bedre skjul for ørred, forekommer dog også. Der blev elfisket ved Knardrup, og her blev der fanget en 10

11 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Værebro Å (1-4) fortsat Bunds Å (5) Damvad Å (6) Veksømose Vandløb (7) Stenløse Å (8) gedde samt adskillige hundestejler men ingen ørred. Lgd.: ca. 22,7 km, gbr.: 4,4 m, dybde: cm. Mundingsudsætning: Tilløb til Værebro Å, højre side Åen veksler mellem strækninger, som er uegnede til ørred afløst af strækninger, der i mindre grad er egnet til ørred. Der blev fanget ældre ørred på strækningen, som formodentlig stammer fra de foregående års udsætning af yngel. Lgd.: ca. 6,5 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. Ifølge Frederiksborg Amt er hele den øvre del af Damvad Å ned til Toppevad Bro præget af dårlige fysiske forhold. Åen er undersøgt ved Toppevad Bro, og her er den restaureret i Der er her god strøm samt gruset-stenet bund og skjul under den nedhængende bredvegetation. Der blev kun registreret få ørred, og bestanden suppleres i den kommende periode med udsætninger. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,3 m, dybde: cm. Kanalagtigt vandløb med svag strøm og blød bund. Desuden helt tilgroet med andemad og vandpest. Ikke ørredvand. Ved undersøgelsen i 1997 var åen udtørret, men denne gang er der god vandføring. I Stenløse by er vandløbet besigtiget ved Stationsvej, og her er der sandet bund og stort set ingen skjul. Længere nedstrøms ved Stenløse Rensningsanlæg er biotopen betydelig bedre. Her er der små korte stryg og skjul i form af større sten og nedhængende bredvækster. Der blev ikke fundet ørred i åen. Lgd.: ca. 6,1 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. 550 stk. 1-års stk. 200 stk. ½-års 550 stk. ½-års 600 stk. ½-års 11

12 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Hove Å (1-3) (4) (5) (6-7) Åen har sit udspring ved Fløng. Herfra og nedstrøms til Hove Møllegård er der generelt dårligere faldforhold og næsten udelukkende sandet bund. Nedstrøms vejbroen ved Herringløsevej er der dog en restaureret strækning på et par hundrede meter med god strøm. Fra Hove Overdrev til Hove Møllegård er vandet uklart og vegetationen domineret af pindsvineknop og vandpest, som dækker næsten hele åen. Der blev fundet en enkelt ældre ørred på strækningen. Lgd.: ca. 10,0 km, gbr.: 2,4 m, dybde: cm. Ved Hove Møllegård er der god strøm og stenet bund. Her kan der med fordel udlægges gydegrus. Der er kun skåret grøde i ⅓ af vandløbets bredde, hvilket er fint, da der herved fremkommer en god strømrende. Der blev fundet en ørredbestand bestående af såvel årets yngel som ældre ørred. På det videre forløb ned til Gundsømagle Sø forekommer stedvis grus og sten, men bunden er også mange steder sandet. Ingen udsætninger. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 2,0 m, dybde: cm. Nedstrøms Gundsømagle Sø og ud til Roskilde Fjord er der uklart vand som følge af alger fra søen. Der er svag strøm og generelt dårligere fysiske forhold. Ved Gundsøgård er der et stemmeværk, som umuliggør opgang af ørred. Umiddelbart nedstrøms stemmeværket er der god strøm og stenet bund på en strækning af ca. 100 meters længde. Lgd.: ca. 5,3 km, gbr.: 4,0 m, Mundingsudsætning: 500 stk. ½-års stk Maglemose Å (1-2) Maglemose Å udspringer i Maglemose. Herfra og til Store Valby er der svag strøm og blødsandet bund. Forholdene er ikke forbedret siden 1997, og de forsøgsvise udsætninger indstilles. Lgd.: ca. 5,2 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5 15 cm. 12

13 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Maglemose Å (3) Nedstrøms Store Valbyvej er der en strækning med god strøm, klart vand og overvejende stenet bund. Der blev konstateret en selvreproducerende ørredbestand svarende til biotopen. En klar fremgang siden 1997, hvor der ikke blev fundet en eneste ørred på lokaliteten. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: cm. (4) Lokalitet til mundingsudsætning. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 3,0 m, Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Maglemose Å, højre side Kildemose Å (5) Ifølge undersøgelsen fra 1997 er åen restaureret på et ca. 200 m langt stykke opstrøms Gammelbro. Denne gang er åen undersøgt nedstrøms Gammelbro, og her var den udtørret. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,2 km Tilløb til Maglemose Å, venstre side Himmelev Bæk (6) Lille bæk som på strækningen ved Marbjerg Vandværk har jævn-god strøm og klart vand. Bunden består af såvel sand som grus og sten. Siden undersøgelsen i 1997 har Roskilde Kommune restaureret en kortere strækning nedstrøms vejbroen.vandføringen er ringe, men på trods heraf blev der fundet ørredyngel i et antal, der er passende for biotopen. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,0 m, dybde: cm Geddebæksrenden (1) Et lille vandløb, som på den øverste del ved golfbanen vurderes at have fysiske forhold til små ørred. På strækningen nedstrøms golfbanen er der svag strøm og blød bund. Denne del af åen er ikke egnet til ørred. Lgd.: ca. 2,5 km, br.: 0,6 1,8 m, dybde: 5 10 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 500 stk. yngel 13

14 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Kornerup Å Langvad Å (1-3) Foreningen til ophjælpning af fiskeriet i Roskilde Fjord begyndte i 2000 at fange moderfisk i åen med henblik på at lave et opdræt af lokale ørred til udsætning. Indtil da havde man sat ørred ud med oprindelse i Kolding Å. Siden 2003 har foreningen dog manglet et egnet opdrætsanlæg og med undtagelse af mundingsfisk er der ikke blevet sat ørred ud i åen siden da. Den øverste del af Kornerup Å fra Gadstrup og ned til Langvad Bro kaldes Langvad Å. Her har åen generelt svag strøm og blød-sandet bund. Der blev fanget adskillige gedder, aborrer og skaller men kun en enkelt ørred. Opstrøms Ramsø Gårde er der genopstået en sø som følge af, at Københavns Energi har lukket for nogle boringer. Vandet fra Langvad Å løber dog ved normal vandstand uden om søen. Nedstrøms Ramsø Gårde har RoskildeAmt for mange år siden restaureret et stykke af åen. Lgd.: ca. 6,8 km, gbr.: 2,4 m, dybde: cm. 350 stk. ½-års Kornerup Å (4-7) Fra Øm og nedstrøms til Ravnshøj forbedres faldforholdene. Der forekommer mange strækninger med grus og sten, heraf en del steder som følge af, at amtet har udført vandløbsrestaureringer. Sten og vegetation danner gode skjul og standpladser til ørred. Der blev konstateret selvreproduktion på alle fire stationer, men bestanden suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm. (8-10) Ca. 150 m nedstrøms Møllebro løber Kornerup Å i Kornerup Sø. Åen deles herefter i to afløb fra søen, hvoraf det ene benævnes Hovedløbet og det andet Biløbet. I såvel Hovedløbet som Biløbet er der god strøm, og der forekommer grus og sten. Begge steder er der belægninger på bunden, og i Biløbet desuden en del trådalger. I Biløbet har amtet forbedret de fysiske forhold ved bl.a. at udlægge gydegrus. Der blev dog kun stk. ½-års 100 stk. 1-års 14

15 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Kornerup Å (8-10) fortsat Darup Rende (11) Skovbækken (12) fanget enkelte ørred i Biløbet, mens der ikke blev fanget ørred i Hovedløbet. De to vandløb samles igen i Svogerslev Sø. Herefter løber Kornerup Å i Lille Kattinge Sø og umiddelbart derefter i vandsystemets største sø, Store Kattinge Sø. De mange søer, hvor der bl.a. lever gedde og sandart vil formodentlig betyde en stor dødelighed for ørreder, der passerer søerne. Ved Kattinge Værk er der i 1990 etableret en kammertrappe. Lgd.: ca. 4,0 km, gbr.: 2,5 m, dybde: cm. Mundingsudsætning: Tilløb til Kornerup Å, højre side Bækken er kun undersøgt på den nederste del ved Langvad. Her er der sat to stemmeplanker i åen, hvorved at der fremkommer et styrt på ca. 35 cm. Umiddelbart nedstrøms herfor deler vandløbet sig i to som følge af, at der på et tidspunkt har været en vandmølle. Den ene del af bækken løber i Mølledammen, mens den anden løber udenom dammen. Indløbet til den del der løber udenom dammen var d. 18. august 2005 spærret ved, at der var stillet en gammel dør på tværs af bækken. Både styrt og dørspærringen forhindrer passage af optrækkende ørred. Der blev elfisket i den del af vandløbet der løber uden om mølledammen, og her blev der fundet en god selvreproducerende ørredbestand. Intet udsætningsbehov. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: cm. Bækken blev undersøgt på den nederste del, og her er der et godt fald men på trods heraf overvejende sandet bund. Amtet har for en snes år tilbage udlagt større sten og plantet træer langs bækken. Roskilde og Lejre kommuner har planer om at frilægge den øverste rørlagte del af vandløbet inden for få år. Der kunne med fordel etableres et sandfang i åen og umiddelbart nedstrøms dette udlægges gydegrus for at forbedre mulighederne for gydning i bækken stk. ½-års stk. 15

16 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Skovbækken (12) fortsat Svogerslev Bæk (13) Lavringe Å (14-17) Der er en lille ørredbestand i bækken, som suppleres med udsætninger. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 0,9 m, dybde: cm. Et lille vandløb der har udløb i Svogerslev Sø. Vandløbet er kun åbent på de nederste ca. 300 m. Selv i denne del af åen findes et styrt i forbindelse med at en vandledning føres forbi åen. På den åbne del af bækken er der er god strøm, klart vand og stenet bund. Bækken virker dog en smule forurenet idet der ses grålige belægninger flere steder. Der blev ikke fanget en eneste ørred i bækken, mens der i 1997 blev fundet en del ældre ørred. Lgd.: ca. 0,3 km, gbr.: 1,0 m, dybde:5 15 cm. Tilløb til Kornerup Å, venstre side Den øverste del af Lavringe Å, også kaldet Bregnetved Å har meget ringe vandføring. Der er stedvis gruset-stenet bund, som ifølge oplysninger fra foreningen i mindre grad bliver benyttet til gydning. Roskilde Amt, Teknisk Forvaltning har etableret et anlæg ved Amager Huse til udpumpning af grundvand i åen for at sikre vandløbet mod udtørring. Lgd.: 6,5 km, gbr.: 1,4 m, dybde: cm. Her kan forsøgsvis udsættes: 900 stk. yngel 500 stk. yngel 450 stk. ½-års (18-20) Fra Egebjerggård og nedstrøms til sammenløbet med Kornerup Å er der god strøm og mange strækninger med stenet-gruset bund. Der blev registreret ørredyngel på hele strækningen. Ved stationen sydvest for Egebjerggård dog kun i et beskedent antal. Her kan med fordel udlægges gydegrus. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 2,2 m, dybde: 5 35 cm. 450 stk. ½-års 16

17 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Viby Å (21-22) (23-24) Tokkerup Å (25-29) (30-31) På strækningen fra Viby og til Birkevad Bro er vandløbet undersøgt på to stationer. Begge steder er der svag strøm og blød bund. Ved Viby var åen desuden helt sammengroet af vandplanter. Opstrøms Birkevad Bro blev der fanget mange aborrer og skaller samt fire suder men ingen ørred. Strækningens fysiske forhold er for ringe til udsætninger. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 2,2 m, dybde: cm. Den nedre del af Viby å har bedre faldforhold, og der forekommer en del områder med stenet bund. På en strækning nedstrøms Pilehøjvej er åen hårdhændet vedligeholdt med maskine, således at der kun er få skjul tilbage. Der blev fundet en selvreproducerende ørredbestand, som suppleres med udsætninger. Lgd.: 1,8 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. Tokkerup Å udspringer nordvest for Stubberup Storskov og på hele strækningen ned til Tokkerup har åen dårlige faldforhold. På den øverste station ved Vasebro blev åen fundet udtørret, ligesom det var tilfældet i På de øvrige stationer ned til Tokkerup er der overvejende blød-sandet bund, og åens profil er for bred til den beskedne vandføring. Det er derfor vigtigt, at der bliver skåret grøde på en måde så der dannes en strømrende. Der blev elfisket på tre lokaliteter, men kun på den nederste station ved Tokkerup blev der fanget ørred. Her blev der endda fundet selvreproduktion, mens der i 1997 kun blev fanget ældre ørred. Lgd.: 10,3 km, gbr.: 1,6 m, dybde: 5 30 cm. Her kan forsøgsvis udsættes: I den resterende del af Tokkerup Å er der god strøm, klart vand og mange steder stenet bund. I lighed med undersøgelsen i 1997 blev der dog kun fundet en tilfredsstillende selvreproduktion ved Munkedammen syd for Allerslev. Ved Station 30 syd for Søndergårde er der en fin sten 700 stk. ½-års 350 stk. ½-års 17

18 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Tokkerup Å (30-31) fortsat Ledreborg Å (32-35) bund, men bunden er næsten helt dækket af en slags trådalge. Der mangler gydegrus på lokaliteten. Lgd.: 1,5 km, gbr.: 1,7 m, dybde: cm. Ledreborg Å er karakteriseret ved at have et godt fald på hele den øvre del indtil et stykke nedstrøms dammen ved Ledreborg Gods. Der er mange gruset stenede områder, og strækningen er velegnet som gyde- og yngelopvækstområde for ørred. Vandføringen er dog meget ringe ved Hule Mølle, men ca. 300 m nedstrøms tilledes vand til åen fra et lille vandhul. I Ledreborg Å eksisterer desværre tre spærringer for optrækkende fisk. En ved Hule Mølle, en ved Dellinge Mølle og en ved dammen ved Ledreborg Gods. De to sidstnævnte kan med stor fordel fjernes, således at havørred kan få adgang til de gode gydepladser opstrøms Ledreborg Gods. Da vandløbet blev undersøgt i august 2005 var et renoveringsarbejde af dammen ved Ledreborg Gods i gang. Dette arbejde skal bl.a. ende ud i, at opstemningerne ved dammen fjernes. Der blev fundet en lavere tæthed af ørred, end det var tilfældet ved undersøgelsen i Amtet undersøgte bestanden i 2003 og fandt allerede da en mindre bestand end årene før. Vandløbet friholdes dog også i den kommende periode for udsætninger. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm. 350 stk. ½-års Lejre Å (1-2) Vandløbets fysiske forhold er ikke forbedret meget siden Der er stadig svag strøm, uklart brunligt vand og blød bund. Ifølge oplysninger fra Roskilde Amt bliver der overført vand fra Kornerup til Lejre Å således at vandløbet ikke længere udtørrer. Ikke ørredvand. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 3,2 m, dybde: cm. 18

19 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Lejes Rende (Helligrenden) (1-3) Vandløbet er undersøgt på strækningen fra det gamle stemmeværk i Overdrevskoven. Der er lavet hul i det gamle stemmeværk, således at der er passage for optrækkende fisk. Hele strækningen herfra og nedstrøms gennem Borrevejle Skov har et godt fald, og bunden består overvejende af grus og sten. Fra området ved Gammel Holbækvej og nedstrøms ændrer åen karakter og bliver svagt strømmende og sandet. Ifølge oplysninger fra Roskilde Amt er der en stor selvreproducerende bestand i åen. Der er endvidere planer om at åbne og restaurere de rørlagte strækninger opstrøms Overdrevskoven. Intet udsætningsbehov. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 1,2 m, dybde: 5-20cm Vandløb nord for Borrevejle Skov (1) Et lille vandløb der på den undersøgte station er lettere okkerpåvirket og har blød-sandet bund. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 5 cm Ørbæk (1) Vandløbet har et dårligt fald og er flere steder næsten stillestående. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: 3,1 km, gbr.:1,6 m, dybde: cm Hønepilsgrøft (1) Et stærkt reguleret vandløb der næsten var udtørret. På grund af den ringe vandføring er der ikke grundlag for udsætning af ørred. Lgd.: 2,9 km, gbr.: 0,5 m, dybde: 0 5 cm. 19

20 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Vandløb gennem Selsø Sø (1) (2) Vandløb med svag strøm og blød bund. På vandplanterne ses mange brune trådalger. Ikke ørredvand. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 3,0 m, dybde: cm. Tilløb til ovenstående vandløb. Også her er der dårligere faldforhold og blød bund. Ikke ørredvand. Lgd.: 4,3 km, gbr.: 1,5 m, dybde: cm Mademose Å (1) Blødbundet å med svag strøm, hvor al vegetation er skåret væk. Ikke ørredvand. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 1,0 m, dybde: 5 10 cm Vandløb i Jægerspris Slotshegn (1) Et ganske lille vandløb med minimal vandføring. Ikke ørredvand. Lgd.: 2,3 km, gbr.: 0,7 m, dybde: 1 cm Jægerspris Kanal (1) Stærkt reguleret kanal hvor hele vandoverfladen er dækket af andemad og tagrør. Ikke ørredvand. Lgd.: 4,6 km, gbr.: 2,0 m, dybde:? cm. 20

21 III. Udsætningsmateriale På baggrund af undersøgelsen skulle udsætningsbehovet i vandløbene til Roskilde Fjord kunne dækkes ved årlige udsætninger af: Vandløb Yngel ½-års 1-års Mundingsfisk Arresø systemet Havelse Å Græse Å Værebro Å Hove Å Maglemose Å Gedebæksrenden Kornerup Å Ialt Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Udsætningsplanen omfatter et særskilt udsætningsskema, i hvilket der er anført udsætningsmængde og aldersgruppe for hvert udsætningssted. Udsætningsmaterialets fordeling på udsætningssteder skulle kunne ske alene ved benyttelse af skemaet samt kort. Udsætningsantallet må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig, og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. 1-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse at fiskene bliver spredt videst muligt omkring udsætningsstationen. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm, ca. 30 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Disse fisk vil udvandre til havet og belaster derfor ikke vandløbet, hverken i henseende til føde eller revirer. Fiskene kan senere vende tilbage til vandsystemet som opgangshavørred. 21

22 Regler for udsætning af fisk Det kan anbefales, at udsætningsplanen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion, skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på at der gælder særlige veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes ovenfor IPN-fri (Infektiøs Pancreas Necrose) dambrug. De love, som man skal være opmærksom på når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning m.v. Endvidere er der bekendtgørelse nr. 486 som er "Bekendtgørelsen om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande". I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi) også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedr. flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. En række vandløb har fået status som VHS-fri zone, zone A. Den øvrige del af landet ligger i zone C, hvori VHS-sygdom kan forekomme. D.v.s. at der i zone A kun må udsættes fisk, som er opdrættet indenfor zone A. Der foreligger også den mulighed, at Fødevarestyrelsen kan oprette en stødpudezone/observationszone B, denne zone har tidligere været gældende, men er ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN-frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for akvakultur, Fødevareregion Vejle, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, telf.: , telefax , Silkeborg, Januar 2006 Jørgen Skole Mikkelsen. 22

23 IV. Udsætningsskemaer I udsætningsskemaet er udsætningsstederne for yngel angivet med et antal meter op- og nedstrøms fra tilkørselsstedet. D.v.s. at antallet af udsætningsfisk for den enkelte station skal fordeles over den angivne strækning. Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal Yngel Geddebæksrenden Golfbanen Skovbækken Fra udløb og opstrøms Svogerslev Bæk Fra udløb og op til rørlægningen I alt

24 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Meter opstrøms Udsætningslokalitet Meter nedstrøms Antal ½-års Pøle Å Sommersvej Hessemose Å Nellerød Bro Slåenbæk Slåenbæk Bro Kollerød Å Kollerød Bro Kollerød Å Hanebjergvej Lynge Å Kollerød Bygade Uvelse Å Uvelse Å Gørløse Å 17 0 Kaninbro Græse Å Kratgård Græse Å Rundkørsel i Slangerup Græse Å 5 0 Hovedvej Bunds Å Bundsbro Damvad Å Toppevad Bro Stenløse Å Stenløse rensningsanlæg Hove Å Herringløsevej Langvad Å 1 0 Ramsø Søgård Kornerup Å ved vejbro Lejre-Øm Kornerup Å Ledreborg Allé Hovedløbet Gammel Landevej Biløbet Åbrinken Lavringe Å ved vej Osted-Assendløse Lavringe Å Lavringe Bro Lavringe Å markvej ved Egebjerggård Viby Å Pilehøjvej Tokkerup Å Vejbro sydvest for Ostedgård Tokkerup Å grusvej syd for Søndergårde I alt

25 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal 1-års Græse Å 6 Hørup Bro Værebro Å 1 Knapdrup Bygade Kornerup Å 7 Ved grusvej 500 m syd for motorvej 100 I alt 800 Distrikt og vandløbsnr. Vandløbsnavn St. nr. Udsætningslokalitet Antal Mundingsudsætning Arresø Kanal 7 Nedstrøms stemmeværket i Frederiksværk Havelse Å 7 Havelse Mølle Græse Å 9 Engebæk Bro Værebro Å 4 Nedre Værebro Hove Å 7 Salvad Bro Maglemose Å 4 Gerebro Kornerup Å 10 Kattinge Værk Ialt

26 26

27 Bilag 1 Stationering, biotopsbedømmelse og befiskningsresultater Vandsystem(er): Tilløb til Roskilde Fjord DISTR/ STAT- KORT UTM KOOR. GNS AREAL ØRRED YNGEL ÆLDRE ÅL(obs) VANDS. NR BLAD (ED 50) BRD m2 BIOTOP antal/100m2 antal/100m III 32U ikke befisket III 32U udtørret ikke befisket II 33U : II 33U : II 33U : II 33U : II 33U : III 33U : 2.0 ikke befisket III 33U ikke befisket I 33U Y: I 33U : II 33U ikke befisket IV 33U ikke befisket III 33U ikke befisket II 33U ½-1: 1.0 ikke befisket III 33U ikke befisket II 33U : II 33U : II 33U : III 33U : III 33U : III 33U ½-1: II 33U : 2.0 ikke befisket III 33U Y: III 33U Y-½: II 33U ½: II 33U ½-1: II 33U ½-1: II 33U ½-1: II 33U ½-1: II 33U Y-½: II 33U Y-½: II 33U Y-½: II 33U Y-½: II 33U ikke befisket II 33U : III 33U ½-1: III 33U Y-1: III 33U Y-1: III 33U : III 33U : III 33U : III 33U : III 33U ikke befisket III 33U Y-½: III 33U :

28 III 33U : 1.5 ikke befisket I 33U : I 33U : 2.0 ikke befisket I 33U : 2.0 ikke befisket IV 33U : 2.0 ikke befisket I 33U Y: I 33U Y: I 33U ikke befisket I 33U Y-½: I 33U ½-1: I 33U : 1.0 ikke befisket I 33U : 1.5 ikke befisket I 33U ½-1: I 33U : IV 33U ikke befisket IV 33U : 2.5 ikke befisket IV 33U ikke befisket IV 33U : IV 33U ½-1: IV 33U ikke befisket IV 33U ikke befisket IV 33U Y: IV 32U Y: 2.0 ikke befisket IV ikke befisket III 33U ½-1: III 33U : 1.0 ikke befisket IV 33U : IV 33U ½: IV 32U ½-1: IV 32U : IV 32U : IV 32U ½: IV 32U ½-1: IV 33U ikke befisket IV 33U Y: IV 32U Y: IV 33U Y: IV 32U ikke befisket III 32U ikke befisket III 32U Y: 1.0 ikke befisket III 32U ½-1: 1.0 ikke befisket III 32U Y-½: III 32U Y-½: IV 32U Y: III 33U ikke befisket III 33U III 32U Y-½: III 32U Y-½: III 32U ikke befisket III 32U Y: III 32U ikke befisket III 32U Y: III 32U ½-1: III 32U Y-½: III 32U Y-½: III 33U Y:

29 III 32U Y-½: IV 32U Y-½: IV 32U Y-½: IV 32U : IV 32U ikke befisket IV 32U ikke befisket IV 32U Y: 2.5 ikke befisket IV 32U ikke befisket IV 32U ikke befisket IV 32U ½-1: 1.0 ikke befisket IV 32U ikke befisket IV 33U ikke befisket IV 32U ikke befisket III 33U ikke befisket III 32U ikke befisket III 32U ikke befisket

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt Distrikt 18 - vandsystem 1-24 Distrikt 19 - vandsystem 1-16 & 46-51 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 07, 2016 Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Carøe, Morten Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09. I. Indledning

Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09. I. Indledning Udsætningsplan for Binderup Å Distrikt 18 - vandsystem 09 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Binderup Å-vandsystemet. Undersøgelsen

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Lemming å systemet, der omfatter: Lemming å ( nr. 25 ) Skægkær bæk ( nr. 29 ) Sinding bæk ( nr. 28 ) Sejling

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06

Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06 Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06 I Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Sæby Å vandsystem. Undersøgelsen

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04. I. Indledning

Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04. I. Indledning Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Simested Å. Undersøgelsen er

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Plan for fiskepleje i Brøns Å

Plan for fiskepleje i Brøns Å Plan for fiskepleje i Brøns Å Distrikt 29, vandsystem 08 Plan nr. 27-2013 Af Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi,

Læs mere

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb 1 Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928029 Mail: sbp2@toender.dk Sags id.: 06.02.10-P16-1-13 22-10-2015 Ansøgning om vandløbsrestaurering i Bolbro Bæk Vandløb: Bolbro bæk Vandløbssystem: Arnå Vandløbs

Læs mere

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger

Læs mere

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk

Læs mere

Bestandsundersøgelser i bornholmske vandløb til belysning af den naturlige ørredproduktion og effekten af udsætning af ørredyngel

Bestandsundersøgelser i bornholmske vandløb til belysning af den naturlige ørredproduktion og effekten af udsætning af ørredyngel Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2016 Bestandsundersøgelser i bornholmske vandløb til belysning af den naturlige ørredproduktion og effekten af udsætning af ørredyngel Christensen, Ole Publication

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05. I. Indledning

Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05. I. Indledning Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Kolding Å vandsystem. Undersøgelsen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN GRØNT 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. Et naturforvaltningsprojekt, i samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Ny Vejle kommune, omfattende 20-25 delprojekter.

Læs mere

SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER

SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER CV Firma: Navn: Nationalitet: Fødselsår: Profession: Stillingsbetegnelse: Ansat i firmaet: NIRAS A/S Holger Petersen Dansk 1957 Biolog Biolog Siden 2003 SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER Vandområdeplanlægning Integreret

Læs mere

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.

Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven. Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen Prinsens Alle 5 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk Viborg.dk Afgørelse om ikke vvm pligt

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere