Befolkningsprognose Lolland Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Lolland Kommune

2 Indhold Indledning... 2 Basisscenariets hovedresultater og forudsætninger... 3 Befolkningsudviklingen... 3 Fødselsoverskuddet... 4 Flyttebalancen... 5 Vandringsbalancen... 6 Indvandring fordelt på verdensdele... 7 Samlet befolkningsudvikling... 8 Gennemgang af alderssammensætningen... 9 Befolkningspyramide for Lolland og Danmark... 9 Forsørger-, børne- og ældrebrøk Prognosen kontra faktisk udvikling i Fordeling på aldersgrupper Forventet børnetal i daginstitutionsdistrikterne Forventet børnetal i skoledistrikterne Forventningen til antal ældre over 65 år Basisscenariets faktiske tal Det forsigtige scenarie Det optimistiske scenarie

3 Indledning I samarbejde med COWI har Lolland Kommune igen i år udarbejdet en befolkningsprognose, der har til formål, med udgangspunkt i historiske data om fødselsoverskud, flyttebalance samt vandringsbalance, at kvalificere forventninger til udviklingen i kommunens befolkningsgrundlag i de kommende år. Det er dog lidt sværere at lave befolkningsprognose for Lolland Kommune i år, end det plejer at være. For som sagt er udgangspunktet for prognosen den udvikling, vi har observeret indtil nu. Tag fertiliteten som eksempel: Der er så og så mange kvinder i Lolland Kommune i den alder, hvor kvinder typisk får børn. I de foregående år har så og så stor en andel af dem rent faktisk også fået børn. Hvis de tendenser holder stik, så er der grund til at antage, at der vil blive født x antal børn næste år og x antal året efter. Samme overvejelser gør sig gældende for antallet af døde, til- og fraflytning og ind- og udvandring. Udgangspunktet for befolkningsprognosen bliver udfordret, når der sker noget uventet som f.eks. påbegyndelsen af det største anlægsprojekt i Nordeuropa med udgangspunkt i Rødbyhavn. Det kommer højst sandsynligt til at betyde NOGET for befolkningsudviklingen i Lolland Kommune, men hvor meget og hvad er straks sværere at forudsige. I denne befolkningsprognose opereres der derfor med et basisscenarie og to supplerende scenarier. Basisscenariet er lavet ud fra de samme overvejelser og fremskrivninger som tidligere år. Det er også basisscenariet, som dette notat vil fokusere på. De to supplerende scenarier er henholdsvis et forsigtigt samt et optimistisk scenarie, som vil blive præsenteret og kort gennemgået sidst i notatet. Nedenfor er den historiske udvikling, basisscenariet og de to supplerende scenarier holdt op mod hinanden. De tre scenarier På de efterfølgende sider vil basisscenariet blive gennemgået. 2

4 Basisscenariets hovedresultater og forudsætninger Grafen nedenfor illustrerer befolkningsudviklingen, samt udviklingen i aldersgrupperne børn/unge, erhvervsaktive og pensionister, fra 1. januar 2007 til 1. januar Fra 2020 til 2031 er vist den prognosticerede udvikling. Som det fremgår, er det forventningen, at Lolland Kommune fremadrettet fortsat vil opleve befolkningstilbagegang, dog en væsentlig opbremset tilbagegang i forhold til foregående år. I perioden 2009 til 2013 oplevede Lolland Kommune et markant fald i tilflytningen til kommunen. Dette medførte, at befolkningstilbagegangen i perioden steg til et gennemsnitligt fald på 847 personer om året. De seneste fem år har kommunen igen oplevet en øget tilflytning, hvilket har betydet, at den gennemsnitlige befolkningstilbagegang siden 2014 er faldet til 384 borgere årligt. Med udgangspunkt i de historiske data er det forventningen i den nye befolkningsprognose, at tilbagegangen vil falde yderligere, så den i snit vil ligge på 183 borgere om året frem til Som det også fremgår af grafen, forventes antallet af børn/unge og erhvervsaktive at falde, mens det forventes, at antallet af pensionister vil være svagt stigende. Befolkningsudviklingen Fra et udgangspunkt på indbyggere 1. januar 2019 viser prognosen, at der forventes en samlet befolkning 1. januar 2031 på Prognosen er baseret på følgende parametre: Fødselsoverskuddet forskellen mellem fødselshyppigheden og mortaliteten. Flyttebalancen forskellen mellem antallet af tilflyttere og fraflyttere fra andre kommuner. Vandringsbalancen forskellen mellem indvandrere og udvandrere. Fødselshyppigheden har siden kommunesammenlægningen været faldende i Lolland Kommune. I 2007 var der i kommunen omkring 400 fødsler årligt, mens tallet er faldet til lige under 300 fødsler i At fødselshyppigheden har været faldende gennem en årrække er en tendens, man har oplevet på landsplan. I 2013 var der et historisk lavt antal fødsler på landsplan, hvilket 3

5 man også kunne aflæse i antallet af fødsler i Lolland Kommune. Efterfølgende er antallet af fødsler på landsplan begyndt at stige igen, hvorfor der er en generel forventning om, at fertiliteten på landsplan er på vej tilbage til et normalt niveau. Det er prognosens forventning, at antallet af fødsler i Lolland Kommune i de kommende år fortsat vil ligge omkring 300. Prognoseteknisk er det fertiliteten igennem de seneste syv år, der ligger til grund for den nye befolkningsfremskrivning. Mortaliteten har generelt, ligesom fødselshyppigheden, været faldende siden kommunesammenlægningen i I 2013 var der en stigning i antallet af døde, men den stigning skal ses i sammenhæng med en meget lav dødelighed i Set over de to år var dødeligheden på det forventede niveau. I 2018 var der igen en lille stigning i antallet af døde, men ser man bort fra udsvingene i de tre år, viser kurven, at dødeligheden siden 2007 har været svagt faldende. Grundet de kraftige udsving i 2012 og 2013 er det mortaliteten i perioden 2014 til 2018, der ligger til grund for den nye befolkningsprognose. Som det fremgår af grafen nedenfor, er både fødselshyppigheden og mortaliteten faldet siden kommunesammenlægningen. Begge kurver har forskellige udsving, men de har begge en generelt faldende tendens. Som det ligeledes fremgår af den lyse del af de to kurver, er det prognosens forventning, at både fødselshyppigheden og mortaliteten fremadrettet vil stabilisere sig. Dog viser kurven over antallet af døde en svag stigning i slutningen af prognosens periode, hvilket skyldes, at antallet af ældre i Lolland Kommune stiger. Fødselsoverskuddet Af grafen på næste side fremgår det, at flyttebalancen, det vil sige forskellen mellem antal tilflyttere fra andre kommuner og antal fraflyttere til andre kommuner, har været negativ siden kommunesammenlægningen. Som det tydeligt fremgår, var der en årrække fra 2009 og frem, hvor antallet af tilflyttere var markant lavere end antallet af fraflyttere. Dette medførte, som tidligere beskrevet, at Lolland Kommune i den periode oplevede en relativ stor befolkningstilbagegang. Siden 2013 er antallet af tilflyttere til kommunen steget igen, dog med et mindre fald i Men da antallet af fraflyttere ligeledes har været faldende, har det betydet, at forskellen i antallet af til- og fraflyttere til kommunen i 2018 var den mindste siden kommunesammenlægningen. Som et nyere tiltag har Cowi muliggjort, at man i prognosticeringen af flyttebalancen, ud over at se på befolkningsudviklingen i egen kommune, også ser på befolkningsudviklingen i de 4

6 kommuner, hvor der er størst tilflytning fra. Baggrunden er, at flyttebalancen i Lolland Kommune dels afhænger af, hvordan befolkningsudviklingen har været og forventes at blive, og dels afhænger af udviklingen i de kommuner, som Lolland Kommune har størst borgerudveksling med. I samarbejde og dialog med Cowi har Lolland Kommune besluttet at benytte den nye prognosticeringsmulighed for flyttebalancen, da simuleringer af befolkningsprognosen gav et resultat svarende til udviklingen de seneste år. Rent prognoseteknisk er det derfor til- og fraflytningen i Lolland Kommune samt i de fem største oplandskommuner i perioden 2014 til 2018, der ligger til grund for den prognosticerede flyttebalance. Flyttebalancen Tilflyttede Fraflyttede Tabellerne nedenfor viser en top ti over til- og fraflytning i Lolland Kommune for henholdsvis 2018 og perioden Som det fremgår er en fjerdedel af Lolland Kommunes tilflyttere borgere fra Guldborgsund Kommune, hvilket er kendetegnende for 2018 samt perioden Guldborgsund Kommune modtager cirka 29 procent af Lolland Kommunes fraflyttere i samme periode, hvilket gør Guldborgsund til den største afsender og modtager af borgerne til og fra Lolland Kommune. København er solidt placeret på begge listers 2. plads, hvor til- og fraflytning stort set udligner hinanden for 2018 samt På de resterende pladser i top ti findes en række større sjællandske uddannelsesbyer foruden Odense, som ligeledes er en uddannelsesby. Top ti over til og fraflytning i 2018 Tilflyttere kommer fra Fraflyttere flytter til Guldborgsund 25,3% Guldborgsund 28,7% København 10,3% København 10,1% Næstved 5,6% Næstved 6,2% Vordingborg 4,7% Vordingborg 5,4% Slagelse 2,2% Odense 2,9% Køge 2,1% Faxe 2,5% Roskilde 1,9% Roskilde 2,5% Faxe 1,8% Slagelse 2,3% Holbæk 1,7% Svendborg 1,6% Høje Taastrup 1,6% Holbæk 1,5% Kilde: Danmarks Statistik Top ti over til og fraflytning i perioden Tilflyttere kommer fra Fraflyttere flytter til Guldborgsund 25,4% Guldborgsund 28,7% København 11,8% København 12,3% Næstved 5,0% Vordingborg 5,5% Vordingborg 4,7% Næstved 5,2% Slagelse 3,0% Odense 2,9% Køge 1,9% Slagelse 2,6% Faxe 1,8% Køge 1,8% Odense 1,7% Roskilde 1,6% Roskilde 1,7% Faxe 1,6% Holbæk 1,5% Frederiksberg 1,3% 5

7 Udover fødselsoverskuddet og flyttebalancen har vandringsbalancen, det vil sige forskellen mellem indvandring og udvandring, også betydning for befolkningsudviklingen i Lolland Kommune. Af grafen på næste side fremgår det, at Lolland Kommune siden kommunesammenlægningen har haft større indvandring end udvandring. Som det også fremgår af grafen, er der relativt store udsving i antallet af specielt indvandrere. Dette skyldes blandt andet, at indvandring også dækker over tilstrømning af flygtninge. Derfor ses tydeligt, hvordan Lolland Kommune, ligesom resten af Danmark og Europa, modtog væsentlig flere flygtninge i perioden 2014 til I årene fra kommunesammenlægningen frem til og med 2013 modtog Lolland Kommune i snit 19 flygtninge om året. Fra 2014 til 2016 steg antallet til 117 flygtninge årligt. Efterfølgende er antallet af flygtninge igen faldet, så det i 2018 lå på niveauet før Generelt er det vanskeligt at prognosticere vandringsbalancen, da den i høj grad afhænger af udviklingen i internationale forhold. Men ser man bort fra perioden 2014 til 2016, har Lolland Kommune haft en positiv vandringsbalance på godt 100 borgere om året. Derfor er der rent prognoseteknisk også lagt samme positive vandringsbalance ind i den nye befolkningsprognose. Vandringsbalancen Indvandrede Udvandrede Grafen på næste side viser indvandringen fordelt på verdensdele i perioden Det er tydeligt, at hovedparten af indvandringen har udspring i andre europæiske lande, hvor Asien og Oceanien placerer sig som anden største ophav, efterfulgt af en jævn fordeling fra resten af verden. Værd at bemærke er dog, at tilgangen fra Europa, Asien og Oceanien er faldet siden 2016, hvor tilgangen nåede sit toppunkt, hvorimod den øvrige tilgang fra resten af verden i samme periode har ligget på et stabilt niveau. 6

8 Indvandring fordelt på verdensdele Tabellerne nedenfor viser, ligesom tabellerne over til- og fraflytning, ligeledes en top ti over indog udvandring i Lolland Kommune i henholdsvis 2018 og perioden I overensstemmelse med ovenstående graf viser tabellerne, at majoriteten af ind- og udvandring overvejende er forankret i europæiske lande. De lande, som optræder i tabellerne, består af Danmarks nabolande og østeuropæiske lande. Som følge af borgerkrigen i Syrien har Lolland Kommune oplevet en stigende indvandring, der placerer Syrien i top 10. Nogenlunde samme mønster, Syrien undtaget, ses for udvandringen fra Lolland Kommune. Top ti over ind og udvandring i 2018 Indvandere kommer fra Udvandere flytter til Rumænien 7,9% Tyskland 8,9% Spanien 6,5% Rumænien 8,0% Sverige 6,2% Tjekkiet 7,5% Grønland 5,5% Grønland 7,0% Tjekkiet 4,8% Polen 6,1% Storbritannien 4,5% Spanien 6,1% Polen 4,1% Ukraine 6,1% Thailand 3,8% Sverige 5,2% Syrien 3,1% Storbritannien 5,2% Norge 3,1% Norge 4,2% Top ti over ind og udvandring i perioden Indvandere kommer fra Udvandere flytter til Polen 9,6% Sverige 13,4% Syrien 9,4% Polen 8,3% Sverige 8,8% Grønland 6,4% Rumænien 7,2% Rumænien 6,3% Grønland 5,3% Norge 5,9% Spanien 3,5% Spanien 5,1% Norge 3,4% Storbritannien 4,4% Tyskland 3,4% Tyskland 4,4% Ukraine 2,9% USA 3,8% Storbritannien 2,7% Ukraine 3,5% Kilde: Danmarks Statistik 7

9 Grafen nedenfor samler de tre parametre og viser, hvordan den samlede befolkningsudvikling har været i Lolland Kommune fra kommunesammenlægningen frem til og med Ligeledes viser grafen, hvordan de tre parametre forventes at påvirke befolkningsudviklingen fremadrettet. Som det tydeligt fremgår har både fødselsoverskuddet og flyttebalancen haft en negativ påvirkning på befolkningsudviklingen i hele perioden fra Omvendt har vandringsbalancen haft en positiv indvirkning på udviklingen. Fremadrettet er det forventningen, at flyttebalancen, ligesom vandringsbalancen, vil være positiv, så det alene er fødselsoverskuddet, der forårsager befolkningstilbagegang. Samlet befolkningsudvikling 8

10 Gennemgang af alderssammensætningen Nedenstående befolkningspyramide viser Lolland Kommunes befolkning, opdelt efter alder og køn, sammenholdt med Danmarks befolkning. Det fremgår tydeligt, at Lolland Kommunes befolkning har en overrepræsentation af personer over 52 sammenlignet med resten af landet, hvilket stemmer overens med Lolland Kommunes høje gennemsnitsalder. Endvidere ses det, at Lollands befolkning er i en regressiv udvikling, da befolkningspyramiden for neden er aftagende. Denne udvikling afspejles ved, at der bliver født færre, end der dør, hvormed befolkningstallet vil være aftagende. Befolkningspyramide for Lolland Kommune Befolkningspyramide for Danmark Lolland Kommunes befolkning har en gennemsnitsalder på 48,2 år, som ligger markant over landsgennemsnittet på 41,7 år, hvilket placerer Lolland som den 7. højeste sammenlignet med andre kommuner. Befolkningssammensætningen opdelt efter alder er afgørende for hvor stor en andel af befolkningen, som skal forsørges af den resterende del af befolkningen. For at belyse denne udvikling over tid anvendes forsørgerbrøken, der defineres som antallet af personer under 17 og antallet af personer over 64 set i forhold til gruppen af personer mellem år. Det vil med andre ord være et mål for det potentielle antal børn og ældre, der skal forsørges set i forhold til alle potentielle erhvervsaktive i alderen år. Selvom der er tale om en demografisk forsørgerbrøk, vil forholdet mellem de nævnte grupper have en betydning for Lolland Kommunes økonomi. Kommuner 2019 Læsø 53,6 Ærø 52,2 Samsø 51,6 Langeland 50,9 Fanø 49,6 Odsherred 48,3 Lolland 48,2 Bornholm 48,1 Vordingborg 46,5 Gribskov 46,3 Frederikshavn 46,3 Guldborgsund 46,2 Hele landet 41,7 Kilde: Danmarks Statistik 9

11 Nedenstående graf er baseret på historiske tal indtil 2019, hvorefter de kommende år er baseret på befolkningsprognosen. Foruden forsørgerbrøken vises udviklingen i henholdsvis unge- og ældrebrøken. Mens forsørgerbrøken tager udgangspunkt i børn og ældre som en samlet gruppe set i forhold til erhvervsaktive mellem år, tager ældrebrøken afsæt i gruppen af personer over 64 set i forhold til gruppen af erhvervsaktive mellem år, samme princip gælder for ungebrøken. Udviklingen i forsørgerbrøken og ældrebrøken har indtil nu været stigende, og alt tyder på, at tendensen vil fortsætte indtil 2031, hvorimod børnebrøken i samme periode er forholdsvis konstant. En stigende forsørgerbrøk er direkte afhængig af den stigende ældrebrøk, hvilket indikerer, at antallet af personer over 64 år vil vokse set i forhold til personer i den erhvervsaktive alder. Gruppen af personer over 64 år vokser hurtigere end gruppen af personer i den erhvervsaktive alder mellem år, hvilket med andre ord betyder, at kommunens udgifter kan forøges uden, at indtægterne følger med. Forsørger-, børne- og ældrebrøk I tabellen til højre ses forsørger-, børne- og ældrebrøken for Lolland Kommune og Danmark. Når man tager befolkningspyramiden i betragtning, er det ikke en overraskelse, at henholdsvis ældre- og forsørgerbrøken ligger højere end på landplan Lolland Danmark Børnebrøk 26,9% 30,5% Ældre brøk 52,2% 31,8% Forsørgerbrøk 79,1% 62,3% Sammenlignet med resten af landet har Lolland Kommune en større andel af ældre i forhold til personer i den erhvervsaktive alder. Den voksende gruppe af ældre påvirker ligeledes forsørgerbrøken, som ligger højere end i resten af landet. Der er med andre ord færre hænder i Lolland Kommune til at forsørge gruppen af børn og ældre sammenlignet med landsplan. 10

12 Prognosen kontra faktisk udvikling i 2018 I befolkningsprognosen fra sidste år var der prognosticeret en befolkningstilbagegang på 315 borgere i Den reelle udvikling endte med at give en befolkningstilbagegang på 367 borgere, hvilket betyder en tilbagegang på 52 flere borgere end forventet. Det kan diskuteres, hvorvidt en afvigelse på 52 borgere, i forhold til den reelle udvikling, er tilfredsstillende. Men analyserer man befolkningsudviklingen nærmere, ses det, at afvigelsen i de fleste parametre er relativ lille. Som det fremgår af tabellen nedenfor, endte fødselsoverskuddet med at være 32 borgere lavere end prognosticeret. Dette skyldes hovedsageligt, at der i 2018 døde 29 borgere flere end forventet, hvilket er en afvigelse på godt fire procent. Som det tidligere er beskrevet, oplevede Lolland Kommune i 2018 en stigning i antallet af døde, i forhold til tidligere år. Derfor må en afvigelse på omkring fire procent betegnes som godkendt. Flyttebalancen endte med en afvigelse på 28 borgere. Som det fremgår, flyttede der 13 færre borgere til Lolland Kommune i 2018 end forventet, hvilket giver en afvigelse på under en procent i forhold til det prognosticerede. Samtidig fraflyttede 15 borgere flere end forventet Lolland Kommune i 2018, hvilket ligeledes giver en afvigelse på under en procent i forhold til det prognosticerede. Det må derfor betegnes som værende meget tilfredsstillende, at sidste års prognose kun afveg med omkring en procent på henholdsvis til- og fraflytningen. Vandringsbalancen er det parameter, hvor forventningerne i sidste års prognose ligger længst fra den reelle udvikling. Samlet kom der blot otte flere borgere end forventet, hvilket er en mindre afvigelse. Men den bagvedliggende ind- og udvandring er i prognosen fra sidste år overvurderet med henholdsvis 63 og 71 borgere, hvilket giver en afvigelse på 18 og 25 procent. Det er en relativ stor afvigelse, men som det tidligere er beskrevet, er ind- og udvandring meget vanskelig at prognosticere, da det i stor grad afhænger af internationale forhold. Der må således forventes større afvigelser på vandringsbalancen. Parameter Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Indvandring Udvandring Vandringsbalance Samlet udvikling Faktisk 2018 Prognose 2018 Forskel

13 Fordeling på aldersgrupper Det fremgår tydeligt af grafen og tabellen nedenfor, at det overvejende er aldersgrupperne børn og unge samt de erhvervsaktive, der har oplevet befolkningstilbagegang siden kommunesammenlægningen. Det er i prognosen fortsat forventningen, at denne udvikling vil fortsætte for de fleste aldersgrupper, dog i et mindre dramatisk tempo. For gruppen af pensionister har udviklingen været den modsatte. Her er antallet af ældre vokset i de fleste aldersgrupper. Den nye prognose forventer, at antallet af ældre i aldersgrupperne fra 80 år og op fremadrettet vil være uændret eller svagt stigende. Aldersgruppen 65 til 79-årige forventes at stige frem til 2025, hvorefter det er forventningen, at denne aldersgruppe vil begynde at falde. Tabellen nedenfor viser udviklingen i hver enkelt aldersgruppe, indekseret i forhold til Aldersgrupper årige 100,0 79,6 69,6 72,7 73,4 3-5-årige 100,0 88,4 72,7 73,8 77, årige 100,0 82,5 71,0 62,6 60, årige 100,0 95,7 87,0 76,4 70, årige 100,0 81,5 75,2 78,7 80, årige 100,0 86,7 76,5 67,7 61, årige 100,0 91,7 84,5 81,0 76, årige 100,0 114,3 123,1 125,5 122, årige 100,0 92,6 100,2 126,0 149, årige 100,0 105,9 102,2 109,8 149, årige 100,0 122,7 131,5 109,9 133,0 95+ årige 100,0 87,9 100,0 90,5 86,3 I de efterfølgende grafer er udviklingen, samt prognosens forventning til fremtiden, yderligere præciseret for nogle af de servicetunge aldersgrupper. 12

14 Forventet børnetal i daginstitutionsdistrikterne Af grafen nedenfor fremgår det, at antallet af pasningskrævende børn i 2018 faldt med 69 børn. Det er prognosens forventning, at antallet af 0 til 5-årige i Lolland Kommune vil reduceres yderligere frem til 2021 for derefter at være svagt stigende hen mod prognosens udløb. Som det tidligere er beskrevet, forventer befolkningsprognosen, at antallet af fødsler fremadrettet vil ligge omkring 300 årligt. Når antallet af 0 til 5-årige fremadrettet forventes at stige svagt henover prognoseperioden, skyldes det en forventning om tilflytning af familier med pasningskrævende børn. Grafen illustrerer den samlede udvikling i antallet af børn i alderen 0 til 5 år, samt en fordeling på de to daginstitutionsdistrikter. Som det ses af grafen, vil begge daginstitutionsdistrikter opleve en svag stigning i antallet af pasningskrævende børn henover prognoseperioden. Samlet er forventningen, at antallet af pasningskrævende børn i Lolland Kommune vil stige med omkring 120 over de næste 12 år. Det er forventningen, at denne tilgang vil være nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to daginstitutionsdistrikter. 13

15 Forventet børnetal i skoledistrikterne Modsat befolkningsprognosens forventning til et svagt stigende antal pasningskrævende børn er det prognosens forventning, at antallet af skolebørn i alderen 6 til 16 år vil falde i prognoseperioden. Siden kommunesammenlægningen er antallet af skolebørn gennemsnitligt faldet med 150 årligt. Det er dog ikke prognosens forventning, at antallet af skolebørn fremadrettet vil falde ligeså drastisk, men at faldet derimod vil ligge mellem skolebørn årligt. Grafen nedenfor viser, hvordan udviklingen i antal skolebørn har været og forventes at være i Lolland Kommune, samt i de to skoledistrikter. Som det fremgår af grafen, forventer prognosen, at antallet af skolebørn i Lolland Kommune vil falde med godt 650 elever frem mod Faldet forventes at være størst i skoledistrikt Vest, hvor der i 2031 vil være godt 370 færre elever. Det forventes, at der vil være omkring 280 færre elever i skoledistrikt Øst i

16 Forventningen til antal ældre over 65 år Grafen nedenfor viser, hvordan antallet af ældre over 65 år er steget med borgere siden kommunesammenlægningen. Stigningen i antallet af ældre, sammenholdt med fald i de øvrige aldersgrupper, har betydet, at gennemsnitsalderen i Lolland Kommune, som tidligere beskrevet, er steget fra 44,6 år i 2007 til 48,2 år i Det er befolkningsprognosens forventning, at antallet af ældre over 65 år vil stige med godt borgere over de næste 12 år, hvilket vil hæve gennemsnitsalderen yderligere. Der er i grafen ikke vist en opdeling i øst og vest, da fordelingen stort set er ligelig. Ser man derimod på udviklingen i antallet af ældre over 65 år i de forskellige ældreteams, er der stor forskel. Her er der en tendens til et stigende antal ældre i byområderne, mens antallet falder i landdistrikterne. 15

17 Basisscenariets faktiske tal Nedenfor er vist prognosens faktiske tal for hver aldersgruppe, samt en oversigt over antallet af fødte, døde, tilflyttede og fraflyttede Fødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Indvandrede Udvandrede Vandringsbalance Udvikling Rækkenavne årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt

18 Det forsigtige scenarie Det forsigtige scenarie tager udgangspunkt i en tilflytning af 500 borgere i forbindelse med Femern-projektet. De 500 borgere antages at være funktionærer, samt at nogle medbringer deres familier. Fysisk er de placeret i de tre største byer på Lolland. 500 kan lyde af meget lidt, men nogle vil vælge at bosætte sig i andre kommuner, dansk arbejdskraft fra f.eks. Sydsjælland vil vælge at pendle, og det er usikkert hvor mange medarbejdere, der bliver tilknyttet projektet gennem en længere årrække, sådan at det giver mening at tilflytte kommunen. I grafen nedenfor er den historiske befolkningsudvikling samt forventningen til udviklingen i det forsigtige scenarie vist. Som det fremgår er det også forventningen i det forsigtige scenarie, at Lolland Kommune vil opleve befolkningstilbagegang i hele prognoseperioden. Tilbagegangen er dog bremset yderligere i forhold til basisscenariet, i opstarten af Femern-projektet. Samtidig er det forventet, at godt halvdelen af de 500 tilflyttede i forbindelse med Femern-projektet bliver boende efterfølgende. 17

19 Det optimistiske scenarie Det optimistiske scenarie rummer det forsigtige scenarie PLUS en tilflytning på personer, som primært vil være bosat i den camp, der opføres ved produktionsanlægget. Disse forventes ikke at medbringe deres familier, og de ventes derfor heller ikke at påvirke efterspørgslen på kommunal service på f.eks. børne- og ældreområdet. Grafen nedenfor viser den historiske befolkningsudvikling samt forventningen til udviklingen i det optimistiske scenarie. Som det fremgår, er det forventningen i det optimistiske scenarie, at Lolland Kommune vil opleve en befolkningsfremgang i de år, hvor Femern-projektet gennemføres. Men da det er anlægsprojektet, der er årsagen til den ekstra tilflytning, må størstedelen af tilflyttere også forventes at flytte videre, når projektet er afsluttet. Antagelsen er, at alle bosat i campen vil flytte igen, mens halvdelen af de øvrige tilflyttere vil være så integrerede, at de vil blive boende. Derfor ender de to supplerende scenarier også med at have samme population ved prognosens udløb. De supplerende scenarier er udarbejdet for at give en indikation af, hvad anlægsprojektet kan komme til at betyde for bosætningen i Lolland Kommune, men de er i sagens natur præget af langt større usikkerhed end grundscenariet. Der bliver derfor behov for at følge den faktiske tilflytning tæt i opstartsfasen. 18