Udgivet af: Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Rapporten kan downloades på: 28.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af: Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk 28."

Transkript

1

2 Udgivet af: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Rapporten kan downloades på: 28. januar 2011 Dok.6357/11, sag 10/3378 2/39

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Baggrund Integration mellem el, gas og de øvrige energisystemer Elsystemet Tidsperspektiver og relation til forskning og udvikling Baggrund Visionen om uafhængighed af fossile brændsler Læsevejledning Energisystemet i en samlet betragtning Ressourcer og behov for energitjenester Behov for energieffektivitet Behov for fleksibilitet Gassystemet Gas til spidslastelproduktion Gas til industriel proces og andre formål Produktion af gas fra el Forgasning af biomasse Lagring af gas CO 2 -håndtering i et gassystem Integration af gas i el- og varmesystemet Erhvervsperspektiver Sammenfatning Elsystemet Elforbrug og produktion i det analyserede vindspor Indpasning af den fluktuerende elproduktion Infrastrukturkapacitet til at transportere store mængder el Kapacitet på eludlandsforbindelser Systemstabilitet i timer uden produktion på termiske værker Intelligens i elsystemet Smart Grid Marked Sammenfatning af budskaber for elsystemet Transportsektoren integration med el og gas Sammenfatning Opvarmning integration med el og gas Fjernvarmeområder Områder uden kollektiv forsyning, område Naturgasområder Samlet forbrug af el, gas og fjernvarme Sammenfatning varme Perspektivering til forskning, udvikling og demonstration Smart Grid til fremtidens energisystem Stærk elinfrastruktur med brug af nye teknologier Øget integration af elsystemet med de øvrige energisystemer...36 Bilag 1: Kilder Bilag 2: Elkapacitet, produktion og forbrug Dok.6357/11, sag 10/3378 3/39

4 1. Sammenfatning 1.1 Baggrund Der er en politisk vision om på lang sigt at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. har i rapporten "Energi 2050 Udviklingsspor for energisystemet" beskrevet fire alternative udviklingsspor for energisystemet, hvoraf de to af sporene illustrerer en udvikling frem mod uafhængighed af fossile brændsler, vindsporet og biomassesporet. Denne rapport fokuserer og uddyber de særlige aspekter, der er relevante i "vindsporet". Udviklingen af vindkraft i dette spor er sammenligneligt med Klimakommissionens ambitiøse scenarie for Rapporten beskriver strategiske aspekter for el- og gassystemerne ved en udvikling frem mod en uafhængighed af fossile brændsler i 2050 og ved en udvikling, hvor vindkraften får en bærende rolle i energiforsyningen. De forudsatte rammebetingelser for energisystemet i vindsporet kan sammenfattes som: Vision for energiforsyningen i vindsporet - Uafhængighed af fossile brændsler og et forbrug af biomasse på niveau med det indenlandske biomassepotentiale. - Forsyning af en forventet solid vækst i energitjenester frem mod En økonomisk effektiv og konkurrencedygtig energiforsyning. - Forsyningssikkerhed på niveau med den eksisterende. Med denne rapport ønsker at fremhæve nogle udfordringer, perspektiver og muligheder for el- og gassystemerne, hvis denne vision skal realiseres. Fokus er på el- og gassystemerne, men en effektiv integration med de øvrige energisystemer er en væsentlig del af løsningen, og samspillet med disse berøres derfor også i rapporten. For at realisere visionen om at gøre vindkraften bærende i energiforsyningen er der behov for en række nøgle-egenskaber i fremtidens energisystem. Nøgleegenskaber i fremtidens energisystem Den fluktuerende elproduktion fra store mængder vindkraft skal integreres over i de energiforbrug, der i dag ikke er elbaserede. Integrationen skal ske med: - Høj energieffektivitet. - Høj fleksibilitet, så der opnås fleksibilitet i elforbruget. - Omkostningseffektive løsninger, så Danmark kan fastholde en konkurrencedygtig energiforsyning. Med baggrund i rapportens analyser peges der på, at følgende elementer er vigtige at inddrage for at løse Vindsporets systemudfordringer. Dok.6357/11, sag 10/3378 4/39

5 Vigtige elementer i at løse vindsporets systemudfordringer - En effektiv integration af elsystemet med gas, varme og transport - En forstærket integration med elmarkederne i udlandet - Udvikling af et intelligent elsystem, Smart Grid. 1.2 Integration mellem el, gas og de øvrige energisystemer Integration af elsystemet med udlandet er et bærende element i håndtering af vindkraften og en omkostningseffektiv løsning. Men der er behov for også at integrere vindkraften ind i forbrug, der i dag ikke forsynes med el. Integration af elsystemet med varmesystemet og på lidt længere sigt transportsektoren i form af el- og plug-in hybridbiler kan give nogen indpasning af vindkraften. Men ved en kraftig udbygning af vindkraften er disse virkemidler ikke tilstrækkelige til at håndtere de meget store effekt-fluktuationer og sikre forsyningssikkerhed. Der er behov for at integrere vindkraften sammen med biomasse til typer af brændsler, som er let håndterbare og kan lagres billigt og anvendes til forsyningsområder, der ikke hensigtsmæssigt kan forsynes med el, og til produktion af el, når der er lav vindkraftproduktion. Analyserne af Vindsporet viser, at gas kan være et væsentligt element i at løse denne integration. Gas kan levere billig spidslastkapacitet til elsystemet ved lav vindkraftproduktion. Ved høj vindkraftproduktion er gas et vigtigt element i brændselsproduktion til områder, der ikke kan forsynes med el. Inden for de kommende år forventes både en væsentlig reduktion i prisen på brændselsceller og en udvikling af en række processer til håndtering og konvertering af forskellige energigasser 1. Disse forhold skaber tilsammen nye muligheder for på lang sigt at integrere elektrolysegas og biomasseforgasning sammen med traditionel metangashåndtering, kendt fra naturgas. Eksempelvis ved at nyttiggøre forgasningsgas fra biomasse sammen med elektrolysegas til produktion af metan, som kan indfødes på naturgasnettet og lagres i de store lagringsfaciliteter, der er til stede i gassystemerne. Disse teknologier åbner potentielt også mulighed for at fjerne CO 2 inden anvendelsen af gassen. Rapporten udgør en ikke-udtømmende analyse af en række perspektiver med denne integration af el- og gassystemet. Varme er en forholdsvis simpel energivare og forekommer som restprodukt ved en række processer i energisystemet. I takt med etablering af store mængder vindkraft reduceres kraftvarmeproduktionen, som i dag er bærende for fjernvarme væsentligt. Varmen kan på lang sigt i vidt omfang hentes som overskudsprodukt fra øvrige processer, suppleret med varmepumper og til visse formål direkte elvarme, så opvarmning kan baseres på et lavt energi-ressourceforbrug. Transportsektoren er i dag et af de områder, hvor der er størst potentiale for energieffektivisering. Det er samtidig det område, hvor der forventes den største vækst 1 Technology data for energy plants, Energistyrelsen og, juni Dok.6357/11, sag 10/3378 5/39

6 i energitjenesteforbruget. Omlægning til mere energieffektive løsninger er derfor vigtig for at realisere den politiske vision om uafhængighed af fossile brændsler. En direkte anvendelse af el i batteri-elbiler giver den bedste udnyttelse af el fra vindkraft. Fremtidig anvendelse af brændselsceller giver mulighed for hybridløsninger, hvor energigas og biofuels, produceret med input fra vindkraft, kan være vigtige elementer. 1.3 Elsystemet I takt med udbygningen af vindkraften og elintegrationen, som er beskrevet i "Vindsporet", vokser elproduktion og elforbrug fra et niveau i dag på ca. 40 TWh årligt til et niveau på ca. 80 TWh i det analyserede Vindspor. De nye elforbrug er primært i gas-, varme- og transportsektoren. Samtidig bliver elproduktionen omlagt fra i dag ca. 20 % fluktuerende elproduktion og 80 % regulerbar brændselsbaseret elproduktion, til et modsatrettet forhold, hvor hovedparten af elproduktionen er fluktuerende. Denne massive omlægning skaber en forandret situation for elsystemet og dermed forsyningssikkerheden med følgende kerneudfordringer: Elsystemets hovedudfordringer i vindsporet - Infrastrukturkapacitet til at transportere de meget store mængder el. - Fleksibilitet i forbruget til at indpasse fluktuerende elproduktion. - Systemtilstrækkelighed i form af elproduktionskapacitet i timer med lav vindkraftproduktion. - Systemstabilitet i mange timer uden produktion på centrale værker Elinfrastrukturkapacitet Analysen viser, at den planlagte struktur for transmissionssystemet er hensigtsmæssig. Inden for den planlagte struktur er der muligheder for at udvide kapaciteten. Strategi ved ilandføring af de store mængder vindkraft og fordelingen af denne i de store forbrugsknudepunkter er afgørende for belastningen af transmissionsnettet. Samtidig er placering af de nye typer elforbrug til syntetisk brændselsproduktion af gas og biofuels af stor betydning for transmissionsnettet. vil arbejde videre med at analysere nettets belastning ved en så kraftig udbygning med vindkraft. Udbygning af forbindelser mod udlandet er et vigtigt element i at indpasse vindkraften. Der er væsentlige økonomiske gevinster ved at integrere Danmark yderligere mod både Norden og Tyskland/Holland. Disse forbindelser kan eventuelt være i et "Nordsø-net". En langsigtet satsning på international elinfrastruktur er derfor vigtig. Dette skal dog ses i lyset af, at landene omkring Danmark også forventes at etablere store mængder vindkraft og eventuelt udbygge med a-kraft, som kan have begrænset fleksibilitet og således lægge pres på de meget fleksible vandkraftressourcer i Norden Fleksibilitet i forbruget Analyserne viser, at et effektivt samspil med de øvrige energisektorer kan levere nødvendig fleksibilitet til indpasning af den fluktuerende energi. Samspillet med elforbrug til varme og transport er meget centralt i forhold til at opnå fleksibilitet inden for driftsdøgnet. Et intelligent elsystem, Smart Grid, er en nøglebrik i at akti- Dok.6357/11, sag 10/3378 6/39

7 vere denne fleksibilitet. Ved store mængder elproduktion over længere perioder er specielt integrationen med gassystemet meget væsentligt Systemtilstrækkelighed I timer med lav vindkraftproduktion er der behov for alternativ elproduktionskapacitet. Det vil være en risikovurdering, i hvilket omfang denne skal baseres på udlandsforbindelser, herunder ved vandkraft og/eller sikres ved dansk spidslast elproduktionskapacitet. Ved etablering af indenlandsk produktionskapacitet er det markant billigere at etablere spidslastkapacitet, der er baseret på gas, end øvrige brændsler, hvorfor gassystemet er væsentligt for at sikre adgang til billig spidslastkapacitet til elsystemet, placeret centralt og decentralt Systemstabilitet De centrale værkers drift er i dag afgørende for at sikre elsystemet stabilitet. Den øgede produktion fra vindkraft medfører et stigende antal timer med lave elpriser. I disse timer vil drift af termiske værker, som i dag leverer systembærende egenskaber, ikke være rentabelt. Der er derfor behov for at udvikle et elsystem, hvor andre enheder kan levere systembærende egenskaber. I takt med, at meget store mængder elproduktion og elforbrug er tilknyttet elnettet via effektelektronik (konverterteknologi), skabes der nye muligheder for at sikre disse systembærende egenskaber. Udvikling af disse muligheder er tæt knyttet til udvikling af et intelligent elsystem (Smart Grid). 1.4 Tidsperspektiver og relation til forskning og udvikling Rapporten afrundes med en overordnet vurdering af behovet for udvikling af centrale teknologier. Analyser viser, at Smart Grids vil være en samfundsøkonomisk effektiv løsning allerede frem mod Smart Grid er derfor et af de tiltag, der indgår som et centralt element i 's strategi for udvikling af elsystemet frem mod Udvikling af elinfrastruktur med nye teknologier som HVDC-VSC-multiterminal er væsentligt i en langsigtet satsning i international sammenhæng og ved fremtidig ilandføring af vindkraften. Øget viden om lange 400 kv AC-kabler er tilsvarende helt centralt for at håndtere udfordringen med de store effekttransporter. Ved brug af el til varme og på længere sigt el til transport er udfordringen for i høj grad i perioden frem til 2025 at få gjort løsningerne "Smart Grid ready". På det længere sigt rummer gassystemet med VE-baserede energigasser og brug af elektrolyse og brændselsceller nogle vigtige elementer til at løse udfordringen. Der er behov for, at indsatsen med at integrere fremtidens VE-ressourcer med energigasteknologier forsat styrkes, da disse løsninger kan balancere meget store effektfluktuationer og sikre energisystemet den nødvendige forsyningssikkerhed. 2 Smart Grid i Danmark, Dansk Energi &, sept Dok.6357/11, sag 10/3378 7/39

8 2. Baggrund 2.1 Visionen om uafhængighed af fossile brændsler Der er en politisk vision om på lang sigt at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Denne rapport beskriver strategiske aspekter for el- og gassystemerne ved en udvikling frem mod en uafhængighed af fossile brændsler i 2050 og ved en udvikling, hvor vindkraften får en bærende rolle i energiforsyningen. har i rapporten "Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet" beskrevet fire alternative udviklingsspor for energisystemet, hvoraf de to af sporene illustrerer en udvikling frem mod uafhængighed af fossile brændsler, vindsporet og biomassesporet. Denne rapport fokuserer og uddyber de særlige aspekter, der er relevante i "vindsporet". Udviklingen af vindkraft i dette spor er sammenligneligt med Klimakommissionens ambitiøse scenarie for I "Vindsporet" antages det, at Danmark er tæt integreret i et internationalt energimarked. Både biomasse, el, gas og CO 2 handles i et velfungerende marked. Danmark har i 2050 etableret så stor en egenproduktion af energi fra vind, sol og bølgekraft, at dette sammen med en biomassemængde på niveau med det nationale potentiale kan forsyne Danmarks energibehov på et gennemsnitsår. Samtidig er det et politisk ønske, at Danmark tilstræber en energiforsyning til konkurrencedygtige priser. De forudsatte politiske rammebetingelser for energisystemet i vindsporet kan sammenfattes som: Vision for energiforsyningen i vindsporet - Uafhængighed af fossile brændsler og en anvendelse af biomasse på niveau med det indenlandske biomassepotentiale. - Forsyning af en forventet solid vækst i energitjenester frem mod 2050 (ca. 170 % i forhold til niveau 2010). - En økonomisk effektiv og konkurrencedygtig energiforsyning. - Forsyningssikkerhed på niveau med det eksisterende. Med denne rapport ønsker at fremhæve nogle perspektiver og muligheder for el- og gassystemet, hvis denne vision skal realiseres. Fokus er på el- og gassystemerne, hvor en effektiv integration med de øvrige energisystemer er en væsentlig del af løsningen, og samspillet med disse berøres derfor også i rapporten. 2.2 Læsevejledning Rapporten har en introduktion til det samlede energisystem i relation til el- og gassystemerne i kapitel 3 samt en introduktion til de overordnede problemstillinger omkring fleksibilitet og energieffektivitet, som er vigtige parametre for et elsystem med store mængder fluktuerende produktion. Perspektiverne for 's kerneaktiviteter i gassystemet er yderligere uddybet i kapitel 4 og for elsystemet i kapitel 5. Samspillet med el- og gassystemet for henholdsvis varme- og transportsektoren samt perspektiverne for disse to sektorer beskrives i kapitlerne 6 og 7. En oversigt over det energisystem, der er analyseret fremgår af bilag 1. Dok.6357/11, sag 10/3378 8/39

9 3. Energisystemet i en samlet betragtning 3.1 Ressourcer og behov for energitjenester Rapporten tager afsæt i en betragtning af energisystemets værdikæde fra de rå energiressourcer som vind, sol og biomasse, som via energisystemet omdannes til nyttige energitjenester. Omsætningen fra energiressource til energitjeneste foregår via energisystemerne, el, gas, varme og transport af flydende og faste brændsler. Behovet for energitjenester frem til 2050 er vurderet ud fra en fremskrivning foretaget af Risø 3. Klimakommissionen har i deres baggrundsrapport anslået de nationale VEressourcer. Potentialerne og den andel, der i dag er udnyttet, fremgår af figur Ressource (PJ/år) Energiforbrug Vind Sol Bølge Biomasse og affald Udnyttet i dag Potentiel Biogas (gylle etc.) Figur 3.1: VE-energiressourcer anslået af Klimakommissionen excl. energiafgrøder Som det fremgår af figur 3.1 er de nationale VE-ressourcer på over PJ, hvilket kan ses i forhold til et bruttoenergiforbrug på 830 PJ i dag. Den helt store ressource er vindkraft, som alene udgør over PJ. Derudover er der væsentlige ikke-udnyttede potentialer i solceller og solvarme. Som det fremgår af figur 3.1, er hovedparten af de potentielle VE-ressourcer fluktuerende og elproducerende, hvor produktionen afhænger af vind og sol. Ikkeudnyttede biomasseressourcer i Danmark er derimod relativt begrænsede set i forhold til det samlede behov for energi. Udfordringen i vindsporet er at integrere de meget store mængder fluktuerende el ind i det samlede energisystem, så energitjenesterne kan forsynes stabilt med fastholdt høj forsyningssikkerhed og økonomisk effektivitet. Biomassen skal samtidig bruges effektivt, så den som "stabil" energiressource kan supplere de fluktuerende energiressourcer. 3 Fremskrivning er foretaget med Adam- og Emma-modellen og er udarbejdet af RISØ. Dok.6357/11, sag 10/3378 9/39

10 Af figur 3.2 fremgår værdikæden for energisystemet fra energiressource til energitjeneste i et energisystem, hvor der ikke bruges fossile brændsler i Figuren viser de tre store energisystemer el, gas og fjernvarme, og hvordan samspillet med disse systemer kan ske. Ressourcer med biomasse og affald er tilknyttet via konverteringsanlæg. Herunder biomasse kraftvarmeanlæg og biomasse forgasningsanlæg. En del af disse biomassekonverteringer og konverteringer mellem gas, el og fjernvarme uddybes nærmere i kapitel 4. Ressource Fluktuerende el (vind, bølge, sol) Biomasse system El udland El-system Bio KV VP/elpatr. CO2 Fjernvarme Elprod FC,GT Energi-gas system Gaslagring Forgasning Elektrolyse Katalyse Gas udland tjenester Elbiler Øvrigt EL Indiv. VP Opvarmning Transport Hybridbiler etc. Industri, proces etc. Figur 3.2 Samspillet fra energiressourcer til energitjenester i de tre energinet el, gas og varme. Figuren indikerer, hvor der ligger potentiel "lagring/fleksibilitet" i energisystemet. Herunder i varme, gas og transport markeret med rødt. 3.2 Behov for energieffektivitet Danmark har en politisk vision om globalt at ligge blandt de tre bedste lande med hensyn til energieffektivitet. Historisk har Danmark unikt fremvist en vækst i BNP uden en tilsvarende vækst i energiforbruget. En af de meget store energieffektiviseringer, som Danmark historisk har opnået, har været ved at sammentænke el og varme til én kraftvarmeforsyning. Brændselsforbrug til varmeforsyning blev erstattet af overskudsvarme fra elproduktion, der tidligere blev lukket ud i havet. En termodynamisk, ineffektiv proces blev erstattet af en effektiv proces. Der er i dag teknologier til at lave tilsvarende tigerspring i energieffektiviteten. Frem mod 2030 forventes en yderligere modning af en række teknologier. Nogle af de meget markante prisreduktioner på teknologi, der forventes frem mod 2025 i forhold til energisystemerne, er prisen på brændselsceller, højeffektiv elektrolyse og elbiler. Der er naturligvis stor usikkerhed på vurdering af en sådan prisudvikling 4 Eksempel på teknologiudvikling for brændselsceller fremgår af figur 3.3. Denne teknologi er illustreret, fordi den i særlig grad "booster" mange af de muligheder, 4 I vurderingen af vindsporet er der som helhed taget udgangspunkt i datagrundlag fra "Teknologidatakataloget" suppleret med en række andre kilder, herunder rapporten "Alternative drivmidler. Dok.6357/11, sag 10/ /39

11 som nævnes i integrationen mellem el, gas, transport og varme. Men den er ikke afgørende for de perspektiver, som illustreres, idet der på alle anvendelsesområder er eksisterende teknologier, som kan løse opgaven med en mindre effektivitet mio Kr/MW el Brændselscelle SOFC Brændselscelle HTPEM Figur 3.3 Udvikling i pris på brændselsceller ifølge teknologikataloget. SOFC-teknologi til brændselsceller kan også anvendes til effektiv elektrolyse (benævnes i så fald SOEC-celler). For at opnå en langsigtet god energieffektivitet er det vigtigt, at energisystemet bevæger sig i en retning af at bruge processer, som har en høj energieffektivitet. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med omkostningen. Hvis det forudsættes, at biomasseforbruget er på niveau med det danske potentiale, er der ved en høj effektivitet i energisystemet behov for ca GW vindkraft. Hvis den eksisterende energieffektivitet fastholdes, vil behovet for vindkraft blive over 35 GW. En udbygning til 35 GW vindkraft skal ses i forhold til, at der i dag er installeret godt 3 GW vindkraft i Danmark. Omkostningen til offshorevindkraft vokser væsentligt ved installeret kapacitet over GW 5. Det skyldes, at områder med større havdybder skal tages i brug. Samtidig stiger omkostningen til infrastruktur og effektbalancering, herunder energilagring, markant ved stigende mængder vindkraft. Figur 3.4 illustrerer netto-energiforbrug (energitjenester) og brutto-energiforbrug, hvis der foretages en effektivisering af energisystemet ved brug af energieffektive teknologier samtidig med omlægning til uafhængighed af fossile brændsler. I effektiviseringen er der antaget en række omlægninger i både gassystem, varmesystem og transportsektor svarende til Vindsporet. Disse er nærmere uddybet i kapitlerne Grøn energi, Klimakommissionen, Dokumentationsdel, september Dok.6357/11, sag 10/ /39

12 Brutto-energiforbrug Ved dagens effektivitet! 700 PJ/år Nettobehov (energitjenester) Nat. potentiale biomasse,affald mv. 17 GW vind Varme Transport Klassisk elforbrug Bruttoforbrug Nettobehov Figur 3.4: Brutto- og nettoenergiforbrug opdelt på de enkelte energitjenester (varme, klassisk elforbrug og transport). Nødvendig vindmøllekapacitet til produktion af energi til transport og opvarmning ved eksisterende virkningsgrader og ved ny, energieffektiv elbaseret teknologi. Ved varmeproduktion er ikke medregnet omgivelsesvarme (jordvarme mv.), og bruttoproduktion bliver således mindre end nettobehov i For at sikre en høj energieffektivitet og en økonomisk effektiv løsning er det vigtigt, at energiforsyningen, i værdikæden fra produktion til energitjeneste hos forbrugeren, er energieffektiv, hvis vindkraft skal være den bærende energiforsyning. 3.3 Behov for fleksibilitet En væsentlig udfordring i et elsystem med store mængder fluktuerende elproduktion er at balancere elproduktion og elforbrug. Selv om energieffektiviteten øges, er 17 GW vindkraft fortsat en meget voldsom udfordring for elsystemet. Nedenstående figur 3.5 viser effektubalancerne for hver time i løbet af året ved 17 GW vindkraft, 1 GW bølgekraft og 4 GW solceller. Der er i illustrationen af elforbruget ikke vist fleksibelt elforbrug til integration med de øvrige sektorer, varme, transport og gas, og import/eksport fra udlandsforbindelser. Dok.6357/11, sag 10/ /39

13 El (GW) Time Klassisk elforbrug Vind-Bølge-Sol Figur 3.5 Figuren viser elproduktion fra fluktuerende elkilder (vind, bølge, solceller) og det "klassiske elforbrug", det vil sige eksklusive forbrug til transport, varme og syntetiske brændsler for en periode på 60 dage. Som det fremgår af figuren, er der meget store ubalancer i forholdet mellem fluktuerende produktion og klassisk elforbrug. Det er teknisk muligt at lagre el i store batterier, men selv på lang sigt frem mod 2050 forventes omkostningen ved batterier eller lagring i trykluftlager (CAES) at være på over 300 kr./kwh 6. Et egentligt ellager, der alene kan balancere vindkraften i 2050, henover årets variation, estimeres til at koste over mia. kr., hvilket markant overstiger omkostningen til vindkraftanlæggene. Batterier til håndtering af ubalancen over længere perioder vil derfor næppe være hensigtsmæssigt. For at imødekomme den politiske vision er der derfor behov for en række nøgleegenskaber. Nøgle-egenskaber i fremtidens energisystem - Den fluktuerende el skal integreres i sektorerne gas, transport og varme, så biomasse frigøres til at skabe den fleksibilitet, som er nødvendig til at supplere den fluktuerende elproduktion. Integrationen skal ske med: - Høj energieffektivitet - Høj fleksibilitet, så der opnås fleksibilitet i elforbruget. - Omkostningseffektiv, så Danmark kan fastholde en konkurrencedygtig energiforsyning. Det vurderes i rapporten, at det er muligt at udvikle et energisystem, som energieffektivt og økonomisk effektivt kan levere disse nøgle-egenskaber og dermed kan integrere de store mængder fluktuerende elproduktion. Det vurderes, at nogle af de vigtigste løsningselementer i at opnå disse nøgleegenskaber er: 6 Technology data for energy plants, Energistyrelsen og, juni Dok.6357/11, sag 10/ /39

14 - En effektiv integration mellem energisektorerne. - En effektiv integration med internationale elmarkeder. - Et intelligent styret elsystem. I afsnittene 4-6 beskrives integrationen mellem elsystemet og de øvrige energisystemer. I afsnit 7 beskrives analyser og vurdering af de samlede konsekvenser for elsystemet. Dok.6357/11, sag 10/ /39

15 4. Gassystemet Gassystemets opgave er i dag transport af gas fra den danske del af Nordsøen til slutforbrugere i bolig, industri, service og el/fjernvarme. I takt med omlægningen til et energisystem, der primært forsynes fra vindkraft, ændres perspektiverne for gassystemets rolle markant. Gas identificeres i dag typisk med naturgas. I rapporten her betegner gas de centrale energigastyper metangas og syntesegas (i form af primært H 2 og CO). Betegnelsen gas bruges således her også om gas, der er baseret på vedvarende energiressourcer. Gas har nogle unikke egenskaber som energibærer og energilager. Disse egenskaber er centrale i forhold til indpasning af vindkraft. Gas er et brændsel, der billigt og med høj effektivitet kan omsættes til og fra de forskellige energiformer som el og flydende brændsler som fx metanol og andre biofuels. 4.1 Gas til spidslast elproduktion I et vindkraftdomineret elsystem vil der være meget fluktuerende elpriser, og den økonomiske basis for grundlastværker med driftstimer på årstimer vil ikke være til stede. Der vil derimod være behov for produktionskapacitet med lave investeringsomkostninger, der kan levere elproduktion i timer om året. Spidslast elproduktion er væsentligt billigere at producere på gas end andre brændsler. I den forventede udvikling med brændselsceller vil omkostning til spidslastkapacitet på storskala combined cycle-anlæg og mindre brændselscellebaserede anlæg blive mere ligestillede. Decentral kraftvarme, hvor der er etableret både varmepumpe og spidslastkapacitet på gas, kan således fortsat være relevant i fjernvarmeområderne. Forbruget af gas til spidslast elproduktion vil afhænge af, i hvilket omfang elsystem balanceringen leveres fra internationale elforbindelser. 4.2 Gas til industriel proces og andre formål I det omfang industrielle processer skal bruge brændsel (højtemperatur processer), kan det, som i dag, være økonomisk hensigtsmæssigt at bruge gas. I anvendelsesområder i transportsektoren, hvor el ikke er hensigtsmæssigt, kan det potentielt være relevant at bruge gas som drivmiddel. 4.3 Produktion af gas fra el Elektrolyse af vand, hvorved der produceres gas (brint og ilt), er en gennemprøvet teknologi (traditionel alkalisk elektrolyse). Virkningsgraden fra el til brint er i dag typisk 70 % og forventes frem mod 2020 at blive forøget til %. I strategiarbejdet for elektrolyse 7 er målsætningen at nå 90 % systemvirkningsgrad i Elektrolyse i Danmark, Strategi for forskning, udvikling og demonstration , Partnerskabet for Brint- og brændselsceller, August Dok.6357/11, sag 10/ /39

16 Elektrolyseprocessen afgiver derudover varme, som kan anvendes til fjernvarme eller anden proces. Nye typer af elektrolyse, eksempelvis brændselscelleteknologien SOEC (Solid Oxide Electrolysis Cell) kan potentielt bringe forholdet mellem el til elektrolysegas tæt på 100 %, hvis der tilføres varme til processen. En integration mellem el-, varme- og gassystemet er derfor en forudsætning for effektiv energiudnyttelse. SOEC-elektrolysecellen kan endvidere producere syntesegas, H2 og CO, hvis den tilføres CO 2. Der forskes i at bruge denne proces til at opgradere biogas med indhold af CO 2 til ren metan. 4.4 Forgasning af biomasse Biomasse og affald kan forgasses til syntesegas. Processen har i dag typisk en energivirkningsgrad fra biomasse til gas på 80 %, hvoraf resten afgives som varme. Varmen kan bruges til fjernvarme eller kan anvendes til andre processer, eksempelvis SOEC-elektrolyse. Den producerede gas er syntesegas. I forhold til brug af biomasse til kraftvarmeanlæg giver forgasning af biomasse mulighed for at bruge gassen til spidslast elproduktion. Samtidig når brugen af biomasse op på de virkningsgrader, som kendes fra gasbaserede anlæg. Endvidere giver forgasningsprocessen mulighed for at genanvende nogle kritiske næringsstoffer fra biomasse, eksempelvis fosfor. Forgasningsteknologi har været kendt i mange år i produktionen af bygas og som generatorgas til biler. Forskningsindsatsen er i dag at få omkostningen til anlæggene ned i pris, øge virkningsgraden og at håndtere og opgradere gassen til den ønskede kvalitet. 4.5 Lagring af gas Der er i dag etableret gaslagre i form af udskyllede saltkaverner ved Ll. Torup og aquifer, hvor gassen lagres i underjordiske formationer med særlige tætte lag (Stenlille). Der er i dag lagerkapacitet til 1 mia. Nm 3 metan, svarende til en kapacitet på 11 TWh energi. I hvilket omfang, brint kan lagres i kaverner, er ikke afklaret. Der er i Frankrig gode erfaringer med at lagre brint i kaverner 8. Gaslagring i form af metan i kaverner har en omkostning på ca. 1 kr./kwh gas, hvilket er en meget lav omkostning i forhold til ellager i et batteri, målt pr. energienhed. Der er et energitab ved konvertering fra gas til el. Det er derfor vigtigt at få denne konvertering integreret i det samlede energisystem, så tabet kan reduceres og udnyttes mest effektivt. Eksempelvis ved at tilknytte konverteringsanlæggene til fjernvarmenet. 8 "Technology data for energy plants", Energistyrelsen og, juni (se fodnote 15 Dok.6357/11, sag 10/ /39

17 4.6 CO 2 -håndtering i et gassystem En række af processerne, der konverterer gas, giver mulighed for at fraskille CO 2 - delen i brændslet. Herunder ved reformeringen ved brændselsceller og en række øvrige katalytiske processer. Specielt ved stationære anlæg rummer det perspektiver for at styre kulstofkredsløbet og potentielt tage denne CO 2 ud og anvende eller deponere. 4.7 Integration af gas i el- og varmesystemet De enkelte processer omkring gas kan integreres via et gasmarked eller industrielt samarbejde. Gas kan således potentielt give stor fleksibilitet i energisystemet. En sammenstilling af de enkelte processer er illustreret i figur 4.1. Konverteringen giver en varmeproduktion i flere af procestrinene. For at sikre en god effektivitet er det hensigtsmæssigt, at konverteringen sker i tilknytning til et fjernvarmesystem, så varmen kan nyttiggøres. Det skal bemærkes, at i 2050 antages produktionen af fjernvarme fra kraftvarmeanlæg at være meget reduceret i forhold til i dag. Dette skyldes, at produktionen af el i høj grad sker fra vindmøller. Der er derfor et godt fjernvarmegrundlag, der kan nyttiggøre varmen fra øvrige energikonverteringsprocesser. El-transmission El ved lav pris Biomasse og affald H 2 FjV FjV Biomasseforgasning Elektrolyse Gassystem/ lagre El spidslast Gasturbine, CC, Brændselscelle mv. Katalyse til Biofuel Metanol DME etc. Opgradering Fjernvarme Biofuel til transport Fjernvarme Fjernvarme til metan Gas-transmission Figur 4.1 Gassystemet integreret med produktion af syntesegas og biofuelproduktion. Produktion og forbrug af gas i et eksempel på et udviklingsforløb frem mod Vindsporet i 2050 fremgår af figur 4.2. Dok.6357/11, sag 10/ /39

18 Gas (PJ/år) År Naturgas prod. DK Biogas Forgasning Elektrolyse Gas-forbrug Figur 4.2 Produktion og forbrug af gas eksempel frem til Som det fremgår af figur 4.2 ligger forbruget i en periode fra 2030 til 2050 over produktionen. I denne periode importeres en vis mængde gas. I det analyserede scenarie for 2050 er døgnforbrug af gas simuleret. Det skal bemærkes, at figuren viser hele produktionen og forbruget af gas, hvilket vil sige både elektrolyse og forbrug til elproduktion og øvrige anvendelser. Gas (TWh) 0,1 0,05 Gas (GW) ,05-0,1-0,15-0,2 Figur 4.3 Gasproduktion og forbrug pr. dag i Dag Forbruget vurderes overordnet set at ligge inden for rammerne af, hvad gassystemet kan håndtere. Det akkumulerede forløb af gaslager hen over året er simuleret for Forløbet er for beregning med moderat udbygning af elforbindelser til udlandet og fremgår af figur 4.3. Dok.6357/11, sag 10/ /39

19 Gas akkumuleret lager (TWh) 4 3,5 3 Gas (GWh) 2,5 2 1,5 1 0, Dag Figur 4.4 Eksempel på akkumuleret mængde af gas (gaslager) i De eksisterende gaslagre er på 11 TWh gas, svarende til energi-indholdet i en overskudsproduktion fra vindkraft på 11 GW i timer. Som det fremgår af figur 4.4, ligger den akkumulerede kurve inden for den samlede gaslagerkapacitet på 11 TWh. Ved integration af gassystemet med udlandet, kan balanceringen endvidere i et vist omfang ske via international handel med gas. 4.8 Erhvervsperspektiver Danmark har en række styrkepositioner på områder inden for biogas, biomasseforgasning, brint/brændselsceller, biofuels og katalytiske processer. Dette kan sammen med den særlige udfordring, som et vindspor medfører, give et samspil mellem erhvervsperspektiver og løsning af energisystemets udfordringer. 4.9 Sammenfatning Gas har en række særlige styrkepositioner i et fremtidigt vindkraftdomineret energisystem. Betegnelsen gas dækker over metan og syntesegas. Der er således ikke alene tale om naturgasbaseret metan. Perspektiver for gassystemet - Gas udgør mulighed for et stort energilager, som kan bidrage effektivt til indpasning af vindkraften. - Gas er et centralt brændsel i forhold til energiforsyning af fremtidens meget energieffektive brændselsceller. Enten direkte som gas eller som energivej til metanol, DME mv. - Samfundsøkonomisk er gas et effektivt brændsel til: - Spidslastproduktion af el, centralt og decentralt. - Procesvarme i industri og service og eventuel transport i sektorer, hvor el ikke er hensigtsmæssigt. - Ved at sammentænke el-, gas- og fjernvarmesystemet kan tabene ved konvertering mellem el og gas, kraftvarme og elektrolyse udnyttes relativt effektivt. - Gas giver gode muligheder for at styre kulstofkredsløbet i brændselsforsyningen og potentielt tage CO 2 ud med henblik på anvendelse eller deponering. - Danmarks styrkeposition på brint/brændselscelle/katalyseområdet er centralt i forhold til realiseringen af en energiforsyning uafhængig af fossile brændsler og synergien i forhold til "Grøn Vækst". Dok.6357/11, sag 10/ /39

20 5. Elsystemet I vindsporet sker der generelt en omlægning af energiforsyningen, så elsystemet får en mere central rolle. Denne udvikling skyldes i høj grad, at en direkte anvendelse af el i vidt omfang vil være mest hensigtsmæssig i et vindkraftdomineret energisystem. Herved opnås typisk den højeste virkningsgrad 9. Dette skyldes en række forhold, der gør elanvendelse til energiforsyning hensigtsmæssig. - Energieffektivitet: Realiseringen af visionen om uafhængighed af fossile brændsler eller CO 2 - neutralitet kræver en omstilling til en effektiv udnyttelse af energiressourcerne, det vil sige høj termodynamisk effektivitet. Elbaserede løsninger er helt centrale i at opnå denne høje energieffektivitet. - Øget miljøfokus: I takt med et stigende fokus og værdisætning af omkostning ved lokale emissioner er der en øget værdi i ren energiomsætning ved slutforbruget. El kan sammen med fjernvarme i særlig grad levere en energiforsyning uden lokale emissioner. - Høj forsyningssikkerhed og fleksibilitet i energikilde: En høj forsyningssikkerhed kan opnås ved at etablere en ledningsbåret energiforsyning, hvor der er mange kilder til energiforsyningen. 5.1 Elforbrug og produktion i det analyserede vindspor Udviklingen i elforbrug til varmeforsyning og transportområdet er beskrevet i kapitlerne 6 og 7. Endvidere er nøgletal for energisystemet beskrevet i bilag 1. Frem mod 2050 vokser elproduktion og elforbrug i vindsporet markant i forhold til i dag, selv om der er indregnet væsentlige elbesparelser i det klassiske forbrug. Fra et niveau på i dag ca. 40 TWh årligt til et niveau på ca. 80 TWh Pj pr år Landvind Havvind Solcelle Bølgekraft Kul Kul central CCS Olie central Biomasse KV Naturgas VE-gas Biogas Affald Figur 5.1.a Årlig elproduktion frem til Energi 2050-udviklingsspor for energisystemet. Dok.6357/11, sag 10/ /39

21 Pj pr.år Opvarmning Process-varme Klassisk Transport Centrale VP Elektrolyse Nettab Figur 5.1.b Årlig forbrug af el frem til Som det fremgår af figur 5.1 ændres produktionen fra at være 20 % fluktuerende og 80 % regulerbar elproduktion til i 2050 at være 80 % fluktuerende og 20 % regulerbar. Forbruget af el udvikler sig fra primært i dag at være ufleksibelt til på lang sigt at indeholde meget store mængder fleksibelt elforbrug til transport, varme og elektrolyse. Denne massive omlægning skaber en forandret situation for elsystemet og dermed forsyningssikkerheden. I de følgende afsnit er følgende udfordringer beskrevet: - Fleksibilitet i forbruget til at indpasse fluktuerende elproduktion. - Systemtilstrækkelighed i elproduktionskapacitet ved lav vindkraft. - Infrastrukturkapacitet til at transportere de meget store mængder el. - Systemstabilitet i mange timer uden produktion på termiske værker. 5.2 Indpasning af den fluktuerende elproduktion Et væsentligt succeskriterium for energisystemet er, at den fluktuerende elproduktion kan nyttiggøres omkostningseffektivt. Analysen 10 omfatter en case med kraftig udbygning til udlandet og en case med en moderat udbygning. Udbygning af forbindelser mod udlandet er et vigtigt element i at indpasse vindkraften. Den kraftige udbygning til udlandet giver i de gennemførte analyser den mest omkostningseffektive udnyttelse af den fluktuerende energi. Da det ikke er givet, at der bliver mulighed for at udbygge elkapaciteten til udlandet i et så stort omfang, er en mere moderat udbygning også analyseret. 10 Bilag 1: Data for det analyserede system. Dok.6357/11, sag 10/ /39

22 Nedenstående kurve viser et årsforløb for forskellen mellem fluktuerende produktion og klassisk elforbrug. Kurven viser fluktuerende produktion fratrukket klassisk elforbrug, det vil sige de effekter, som skal håndteres med import/eksport på udlandsforbindelser, fleksibelt elforbrug, herunder el til varme, transport/elbiler og produktion af syntetiske brændsler. Figuren viser derudover en varighedskurve sorteret med faldende overskudskapacitet. Analysen er baseret på casen, hvor der er antaget moderat udbygning af eludveksling til udlandet El (GW) Time Time-forløb Varigheds-kurve Figur 5.2: Årskurve, der viser forskel mellem fluktuerende elproduktion og klassisk elforbrug. Perioder med særlige udfordringer er markeret. Herunder situation med meget høj, fluktuerende elproduktion (grøn cirkel) og en situation med lav elproduktion fra fluktuerende el (rød cirkel). Nedenstående figur viser fokus på dage med særlige udfordringer for indpasning af vindkraft Effekt MW Vind Bølge Solcelle Kraftværker Mangel Figur 5.3.a Elproduktionen i 2 uger. Periode med høj produktion af vindkraft og sol. Dok.6357/11, sag 10/ /39

23 Effekt (MW) Time Klassisk forbrug VP Elvarme Erhverv Elbil Elektrolyse Export Produktion nedregulering af vindkraft Import Figur 5.3.b Effektbalance i to uger. Periode med høj produktion af vindkraft og sol. Som det fremgår af figur 5.3.b, håndteres perioder med høj produktion ved en kombination af både udlandsforbindelser eksport, forbrug til elbiler, varmepumper og syntetisk brændselsproduktion. Figuren viser også, at der reelt laves syntetisk brændselsproduktion i timer, hvor der ikke er massive vindkraftproduktioner i Danmark, med import af el fra omgivende markeder med lav elpris. Med de antagne forudsætninger har elektrolyseanlæggene ca årlige driftstimer. Fleksibiliteten i elforbruget i Danmark kan således være relevant, uanset om der etableres store vindkraftproduktioner. Perioder med lav vindkraftproduktion og stort elforbrug er illustreret i figur 5.4. Som det fremgår, er der ud over udlandsforbindelserne behov for 6 GW brændselsbaseret spidslast elproduktionskapacitet. Denne type spidslast får relativt få driftstimer og kan tænkes etableret som gasbaseret spidslast Effekt MW Vind Bølge Solcelle Kraftværker Spidslast Figur 5.4.a Elproduktion, forbrug og udveksling i en periode med højt elforbrug og lav produktion på fluktuerende el (vindkraft og solceller). Dok.6357/11, sag 10/ /39

24 Effekt (MW) Time Klassisk forbrug VP Elvarme Erhverv Elbil Elektrolyse Export Produktion nedregulering af vindkraft Import Figur 5.4.b Effektbalance i en periode med højt elforbrug og lav produktion på fluktuerende el (vindkraft og solceller). Det ligger uden for rapportens afgrænsning at lave detaljerede analyser af nettet, men har fokus på de langsigtede aspekter i systemanalyserne. For at sikre fleksibilitet til integration af vindkraften er det væsentligt, at der er betydelig lagerkapacitet i det samlede energisystem. Mængden af lagerkapacitet i elbiler, varmepumper, fjernvarme- og gassystemet er grafisk illustreret i nedenstående figur. Energiindhold ved lagring som metan (eksist. gaslager) Gas-system (Energiindhold ved alt. lagring som brint) VP i fjernvarme Sæson-lager Indiv. VP Elbiler Energi-indhold =100 GWh Figur 5.5: 0 sekunder 0,2 minutter 0,4 timer 0,6 dage 0,8 uger 1 måneder 1,2 Fleksibilitet angivet som lager kapacitet (vist ved figurareal) i de forskellige energisystemer, herunder transport/elbiler, individuelle varmepumper, fjernvarmesystemer og gaslager ved eksisterende kapacitet. De enkelte kapaciteter er nærmere uddybet i afsnittene om henholdsvis gas, transport og varme. Som det fremgår af Figur 5.5 er lagerkapacitet i elbiler og individuelle varmepumper relativt lille, typisk GWh, selv om der er en meget kraftig udbygning. Lagring i fjernvarmesystemet er væsentligt større, specielt hvis systemet udbygges med et sæsonlager svarende til 10 % af det årlige varmebehov. Ved metan er gaslagerets kapacitet i størrelsesordenen 11 TWh og er således markant større. Figuren viser også kapaciteten, hvis lageret bruges til brint, hvorved kapaciteten reduceres til under 1/3 i forhold til lagring som metan. Det er muligt at Dok.6357/11, sag 10/ /39

25 udvide lagerkapaciteten. Forhold omkring lagring af brint kræver nærmere udredning. 5.3 Infrastrukturkapacitet til at transportere store mængder el har sammen med Energistyrelsen, Dansk Energi og netselskaberne mfl. udarbejdet en plan for elinfrastrukturen frem mod Med udgangspunkt i principperne for elinfrastrukturen og det beskrevne eksempel på udviklingsforløb for energisystemet frem til 2050 har foretaget en overordnet netberegning på belastningen af transmissionssystemet. Analysen viser, at den planlagte struktur for transmissionssystemet er hensigtsmæssig. Inden for den planlagte struktur er der muligheder for at udvide kapaciteten. Strategi ved ilandføring af de store mængder vindkraft og fordelingen af denne i de store forbrugsknudepunkter er afgørende for belastningen af transmissionsnettet. Samtidig er placering af de nye typer elforbrug til syntetisk brændselsproduktion af gas og biofuels af stor betydning for transmissionsnettet. vil arbejde videre med at analysere nettets belastning ved en så kraftig udbygning med vindkraft. Behovet for forstærkning afhænger i høj grad af, hvordan fleksibiliteten udnyttes i de nye typer af fleksible elforbrug. I tilfælde af et udfald af en transmissionsforbindelse skal der være alternativ transmissionskapacitet, der kan opretholde forsyningen ved uændret forbrug, såkaldt n-1 kriterium. Dette betyder, at der skal allokeres reservekapacitet i transmissionsnettet for at opretholde en tilfredsstillende forsyningssikkerhed. I en situation med store mængder fleksibelt elforbrug er driftsmulighederne for elsystemet potentielt væsentligt anderledes end i dag, hvor næsten alt elforbrug er ufleksibelt. har analyseret tilgængelighed af de fleksible forbrug på timebasis i forhold til driften af elsystemet. Med Smart Grid-drift af de fleksible elforbrug kan de principielt agere i forhold til et driftsudfald af produktions- eller transmissionskapacitet. Derved vil de fleksible forbrug principielt kunne danne grundlag for en højere udnyttelsesgrad af transmissionsnettet og dermed reducerede omkostninger til transmissionskapacitet. Disse aspekter er ikke nærmere vurderet i denne sammenhæng. Omkostningen og mulighederne for at udbygge transmissionssystemet er væsentlige aspekter. En forstærkning, ud over det allerede fastlagte, skal formodentlig ske i form af relativt dyre 400 kv-kabler. I forhold til udvikling af elsystemet skal følgende derfor prioriteres: - En aktiv indsats med at udbygge det danske elsystem mod det nordiske elmarked og markedet mod syd (Tyskland, Holland mv.). Udbygningen kan både være 11 "Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmisionsnettet" Elinfrastrukturudvalget april 2008 og "Kabelhandlingsplanen for 132 kv og 150 kv." marts Dok.6357/11, sag 10/ /39

26 i form af forbindelser mellem de enkelte lande, eller som en del af et sammenhængende offshoregrid i Nordsøen. - Udvikling af Smart Grid-driftskoncept, så det fleksible forbrug kan understøtte en højere udnyttelsesgrad af transmissions- og distributionssystemet. - Øget videnopbygning om 400 kv-kabler til eltransmission, så langsigtet forstærkning kan ske uden etablering af nye luftledninger. I takt med øget elforbrug til elbiler og individuelle varmepumper vil mange af distributionsområderne komme over kapacitetsgrænsen og kræve ganske omfattende forstærkninger, hvis det nye elforbrug ikke kan agere fleksibelt under hensyn til kapacitetsbegrænsninger i distributionsnettet. Analyser 12 viser, at et intelligent elsystem, Smart Grid, vil øge udnyttelsen af distributionsnettet, idet forbruget til nye forbrug kan flyttes væk fra spidsbelastningstidspunkter. Derved kan de samlede omkostninger ved øget elforbrug reduceres. 5.4 Kapacitet på el-udlandsforbindelser Der er i analysen foretaget simuleringer med både en meget kraftig udbygning til udlandet og en mere moderat udbygning til udlandet. Jf. beskrivelse af det analyserede system i bilag 1. Ved den kraftige udbygning til udlandet er etableret MW til Norge. Tilsvarende er antaget en markant forstærkning mod Tyskland/Holland. I den moderate udbygning af eludlandsforbindelser er der antaget en udbygning svarende til prognosen frem mod 2020, herunder en Skagerrak 4 og en forbindelse til Holland og en forstærkning mod Tyskland. Analysen viser, at der er god samfundsøkonomi i at foretage den kraftige udbygning til udlandet. Men analysen viser også, at det er vigtigt at udnytte de indenlandske virkemidler til at håndtere store mængder fluktuerende energi. 5.5 Systemstabilitet i timer uden produktion på termiske værker De centrale elproduktionsværker er i dag rygraden i at sikre elsystemets stabilitet i driftsøjeblikket. Værkerne leverer systemydelser i form af stabilitet (svingmasse/inerti), kortslutningseffekt og stabilisering af spænding og frekvens. I takt med, at der indfases mere vindkraft, som har meget lave marginale produktionsomkostninger, typisk 2-5 øre/kwh, vil der forekomme mange timer med meget lave priser på elmarkedet. De centrale værker har relativt høje tomgangsomkostninger. I disse timer vil værkerne ikke være i drift, hvis ikke de får en særlig betaling for at være i drift af hensyn til systemstabiliteten. 12 har sammen med Dansk Energi analyseret samfundsøkonomien i at etablere Smart Grid frem mod "Smart Grid i Danmark", og Dansk Energi, september Dok.6357/11, sag 10/ /39

27 I timer med lave elpriser betaler i dag omkostninger til såkaldt tvangsdrift af centrale værker. Ved et faldende antal driftstimer og indtægtsgrundlag vil flere af de centrale grundlastværker potentielt blive skrottet. De centrale værkers roterende svingmasse er naturligt direkte koblet til elsystemet, når værket er i drift. Tilsvarende er anden svingmasse, generatorer på decentrale værker og elmotorer i industri også naturlig svingmasse i systemet. I fremtiden vil store mængder af både produktion og forbrug ikke være direkte koblet til elsystemet, men reguleres igennem en frekvensomformer (konverter), som regulerer strøm og spænding. Den mekaniske svingmasse, og dermed systemstabiliteten, er således ikke naturligt tilgængelig på samme måde, men bestemmes af, hvordan konverteren reguleres. Dette giver nye udfordringer for elsystemet. Styringen af konverteren kan principielt agere kunstig svingmasse (inerti) og levere aktiv regulering af reaktiveffekt og spændingsstøtte. Det er derfor vigtigt, at der udvikles styringsløsninger og driftskoncepter for elsystemet, så de nødvendige, systembærende egenskaber kan fastholdes i de mange timer uden centrale værker i drift. Dette forudsætter både et intelligent elsystem, Smart Grid, der kan facilitere de nødvendige informationer mellem elsystemets elementer og elmarkedet, og et elmarked, som understøtter, at disse ydelser leveres via et effektivt marked. Der er i dag krav til et relativt højt niveau af kortslutningseffekt i elsystemet. Dette blandt andet af hensyn til de "klassiske" HVDC-forbindelsers funktion (kommutering) og for at sikre funktionen af relæbeskyttelsen. Etablering af synkronkompensatorer ved de eksisterende HVDC-forbindelser kan sikre den nødvendige kortslutningseffekt. På lang sigt er det sandsynligt, at både HVDC-anlæggene og relæbeskyttelsen vil være af en anden type, som stiller mindre krav til kortslutningseffekt. 5.6 Intelligens i elsystemet Smart Grid Det er afgørende, at der udvikles et elsystem, hvor den fluktuerende elproduktion og det fleksible elforbrug teknisk og markedsmæssigt kan aktiveres. I forhold til dagens elsystem er der behov for et mere intelligent elsystem i form af Smart Grid 13. Smart Grid kan betragtes som den intelligens, der kan binde anlæggene til forbrug og produktion sammen med et elmarked, hvor ressourcerne i konkurrence bruges effektivt. Smart Grid består i hovedtræk af følgende elementer: - Onlinemålinger i elsystemet med et løbende overblik over systemets tilstand. - Styring/regulering, der giver en omsætning af elsystemets tilstand til markedssignaler. - Et standardiseret interface til kommunikation mellem elsystem og forbrugs- og produktionsanlæggene. Dok.6357/11, sag 10/ /39

28 Figur 5.6 Skematisk model af Smart Grid-systemet. Ved etablering af Smart Grid understøttes forbrugsanlæg til at agere hensigtsmæssigt i forhold til vindproduktion og elsystemets belastningstilstand. På lang sigt kan det blive nødvendigt at forstærke den interne elinfrastruktur. Ved at udvikle et intelligent elsystem, Smart Grid, kan den eksisterende infrastruktur på både transmission og distribution udnyttes markant mere effektivt, hvilket samtidig reducerer behovet for yderligere udbygning. Udvikling af Smart Grid er centralt i forhold til at opnå en effektiv udnyttelse af det nye, fleksible forbrug og få det indpasset til den fluktuerende elproduktion fra vindkraft. Derved kan elnettet styres stabilt ved mere vindkraft og uden tvangskørsel af centrale værker. 5.7 Marked Markedet sikrer, at der i international konkurrence er elproduktion fra mange typer af anlæg med forskellige styrkepositioner. Herunder termiske værker, vindkraft og vandkraft. Set i forhold til markedet medfører udviklingen med store mængder vindkraft sandsynligvis et behov for, at markedsmodellen styrkes på en række felter. Markedet skal understøtte følgende tendenser: - Øget pres på elinfrastruktur giver incitament til effektiv allokering af infrastrukturkapacitet, fx med dynamiske tariffer. Det kan have betydning for udvikling af markedsmodeller, der enkelt lader sig integrere med dynamiske tariffer, eksempelvis et mere onlinemarked med lavere tidsopløsning (5-15 min). - Øget behov for levering af regulerkraftydelser og systembærende egenskaber fra andre typer anlæg end traditionelle termiske værker. - Mulighed for bedre kommunikation mellem elsystemets mindre forbrugs- og produktionselementer og dermed mulighed for at integrere forbrugsfleksibilitet Dok.6357/11, sag 10/ /39

29 til at balancere den fluktuerende vindkraft. Dette gælder både i korte og længere tidsperioder, fra sekund til måneder. - Integration af elbiler i elsystemet medfører et behov for, at mobile enheder kan afregnes og håndteres i et markedssetup. arbejder med en række projekter, hvor fremtidens Smart Grid udvikles og afprøves i samspil med markedet. Herunder EcoGrid-projektet på Bornholm. 5.8 Sammenfatning af budskaber for elsystemet Perspektiver for elsystemet - Udfordringen for transmissionssystemet er markant. Store mængder VE skal transporteres, og der skal ske øget overgang til kabellagte løsninger. Transmission i 400 kv-kabler på land er et vigtigt vidensområde i forhold til den overordnede elinfrastruktur. - International integration af vindkraften ved udbygning af udlandsforbindelser eventuelt som en del af et internationalt offshoregrid. - En sammentænkning af elsystemet med de øvrige energisystemer, transport, varme og gas kan give den nødvendige fleksibilitet til indpasning af vindkraft. Transport og varme kan give fleksibilitet på dagsniveau, varme på ugeniveau, og gassystemet kan give høj fleksibilitet og integrere sæson- og årsvariationer. Udvikling af et intelligent elsystem, Smart Grid, er en nøgleposition i forhold til at opnå: - Effektiv udnyttelse af nye, store fleksible forbrug til at indpasse den fluktuerende elproduktion fra vindkraft. - En mere effektiv udnyttelse af transmission og distributionsnettet og dermed begrænse behovet for yderligere udbygning - At kunne styre elnettet stabilt ved mere vindkraft og uden tvangskørsel af centrale værker. Dok.6357/11, sag 10/ /39

30 6. Transportsektoren integration med el og gas Transportsektoren er i dag et de områder, hvor et meget stort potentiale for energieffektivisering. Samtidig er det området, hvor der forventes den største vækst i energiforbruget. Omlægning til mere energieffektive løsninger kan markant reducere fremtidens energiforbrug til transport. Elbiler kan give en tredobling af effektiviteten og være konkurrencedygtige efter På lidt længere sigt kan brændselsbaserede biler være konkurrencedygtige og give en forøgelse af energieffektiviteten. En langsigtet, høj energieffektivitet kan realiseres med elbiler suppleret med el-hybridbiler med brændselsceller, der kan sikre uafhængighed af opladning ved tungere/længere transport. Jf. figur 6.1. Benzinbil Dieselbil Biofuel, anden generation Brændselscelle Plugin hybrid elbil Afhængig af batteristørrelse Elbil (fra el til Hjul) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Virkningsgrader Figur 6.1 Energieffektivitet ved forskellige energiforsyninger af transportsektoren. Elbiler giver en høj fleksibilitet med hensyn til energikilde, idet el kan produceres på de fleste energikilder. Selv med en markant udbygning med elbiler, 1,5 mio. elbiler i 2050, vil energilageret i elbiler antageligt være af størrelsesordenen GWh, svarende til 3 timers overskud på 10 GW vindkraft. Elbilerne kan således ikke løse udfordringen med lagring af flere dages overproduktion med vind. Men elbilen er en unik ressource for elsystemet i forhold til indpasningen af døgnvariationen i elforbrug, vindkraftens uforudsigelighed og systemydelser til stabilisering i driftstimen og opretholdelse af forsyningssikkerhed. Det er nødvendigt, at elbilens interface til elsystemet udvikles, så dens ressourcer kan bidrage til elsystemets drift. Danmark kan med sin viden om vindkraft i elsystemet bidrage til standardiseringen af samspillet mellem elbil og elsystem, så disse egenskaber udvikles i den internationale standardisering. Ved en udvikling mod brændselscellebaserede plug-in hybridbiler vil der være behov for et brændsel til disse biler. Metangas, metanol, DME eller brint kan være et relevant brændsel til disse biler. Det kan ikke give den samme energieffektivitet Dok.6357/11, sag 10/ /39

31 som elbiler, men er et godt bud på et brændsel til de anvendelsesområder, hvor det er uforholdsmæssigt dyrt at bruge el. I Vindsporet er der frem mod 2050 antaget, at el til transport bliver ca. 11 TWh el. 6.1 Sammenfatning I forhold til integration af vindkraft er budskaberne for transportsektoren, at elbiler kan give en høj energieffektivisering. Perspektiver for transportsektoren - Elbiler er meget energieffektive og er en ressource til balancering af elsystemet i driftstimen og op til et døgn. Men elbilen kan ikke indpasse store mængder vindkraft over flere dage. - Brændselsceller i hybridbiler er på lang sigt (efter 2025) et meget energieffektivt supplement til elbilen. Brændsel kan være metan, metanol eller eventuelt brint, der produceres i samspil med el- og gassystemet. - Standardisering af intelligent interface mellem elsystem og elbil via Smart Grid er vigtigt for at opnå balancering af nettet. Dok.6357/11, sag 10/ /39

32 7. Opvarmning integration med el og gas Varmesektoren er en af de sektorer, hvor der er et stort potentiale for effektivisering i brændselsanvendelse. Varme er en lavværdi energiform. Behovet for varme er af en størrelse, så ved en simpel anvendelse af biomasse til opvarmning med biokedler, kan det meste af Danmarks biomasse blive forbrugt til opvarmning. En høj energieffektivitet opnås ved dels at basere opvarmning på overskudsvarme fra de øvrige processer i energisystemet, dels ved at bruge varmepumper til at nyttiggøre omgivelsesvarme til opvarmning af bygningerne. Danmarks varmeforsyning er delt op i tre typer områder: Fjernvarme, naturgas og områder uden kollektiv forsyning, område 4. Opdelingen i de fire områder i dag og forsyningen frem mod 2050 fremgår af figur 7.1. Område IV Område IV Naturgas individuel Naturgas individuel Fjernvarme Fjernvarme Figur 7.1 Opdelingen af Danmark i områdetyper med fjernvarme, naturgas og område IV (uden kollektiv forsyning). 7.1 Fjernvarmeområder Fjernvarmesystemet er afgørende for at anvende overskudsvarme fra øvrige processer til opvarmning. Øvrige processer er her både kraftvarme fra elproduktion i perioder med lav vindkraft og overskudsvarme fra konvertering af vindbaseret el til VE-gas og biofuel. Fjernvarmen giver samtidig mulighed for at bruge el til store varmepumper eller elpatroner. Fjernvarmeværker kan i kraft af storskala-anlæg få økonomi i at have flere alternative forsyninger, eksempelvis kraftvarme og varmepumper kombineret med et Dok.6357/11, sag 10/ /39

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

ENERGI 2050 Udviklingsspor for VISION 2050 energisystemet

ENERGI 2050 Udviklingsspor for VISION 2050 energisystemet for r o p s s g n li k i v Ud t energisysteme Udgivet af: Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Den kan også downloades på: www.energinet.dk september 2010 Dok.løbenr. 41538/10, sag 10/3378

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Sammenhæng mellem transportsektoren og det samlede energisystem

Sammenhæng mellem transportsektoren og det samlede energisystem Sammenhæng mellem transportsektoren og det samlede energisystem 28. august 2012 Anders Bavnhøj Hansen Strategisk planlægning, Energinet.dk Email: abh@energinet.dk 28.08.2012/abh Sammenhæng mellem transportsektoren

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet

Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i energisystemet Økonomisk/teknisk analyse af power-togas i Gastekniske dage 12-13 maj 2015 Anders Bavnhøj Hansen, Chefkonsulent, MSc Energinet.dk, afdeling for energianalyse Energiforligs-analyserne viser flere retninger

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug

Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Scenarier for udvikling i produktion og forbrug Net temadag Fremtidens elsystemer Bjarne Brendstrup, Energinet.dk Vejen mod 100 pct. vedvarende energi i 2050 Mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050 kan

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 227 Offentligt Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater...

Gassystemets gevinst for samfundet i Indhold. 1. Indledning. 12. november 2015 BDO/DGR. 1. Indledning Resumé af resultater... Gassystemets gevinst for samfundet i 2035 12. november 2015 BDO/DGR Indhold 1. Indledning... 1 2. Resumé af resultater... 2 3. Beregningssituationer... 3 3.1 Uden gassystemets muligheder... 4 4. Analyseresultater...

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050

PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050 PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar 2015 1/14 1. Indledning... 3 2. Analyseresultater for Fyn... 4 2.1 Elproduktionen... 6 2.2 Fjernvarmen... 8 2.3 Gassystemet... 9 2.4 Transporten...

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP 1 AGENDA 01 Målsætninger og lovgivninger 02 Vision Optimalt Elsystemet 03 Det samlet energisystem 04 Hvad er status.. 2 EU'S 20-20-20 MÅL I marts 2007

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere