STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2: Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3: Prøvebestemmelser 6 Generelle bestemmelser Kapitel 4: Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold 7 Uddannelsernes tilrettelæggelse 8 Modulet Viden om læring og forandringsprocesser 9 Modulet Læring i multikulturelle kontekster 10 Modulet Pædagogik og pædagogisk innovation 11 Modulet Organisatorisk læring (valgmodul) 12 Modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer (valgmodul) 13 Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 14 Modulet Læring og forandring i praksis 15 Kandidatspeciale 16 Oversigt over obligatoriske prøver 17 Oversigt over prøver i valgfag 18 Omprøve Kapitel 5: Andre bestemmelser 19 Dispensation 20 Uddybende information 21 Ikrafttrædelse 3 2

3 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse. Formålet med kandidatuddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetence til at formidle, vejlede og lede læreprocesser samt undervise i private og offentlige virksomheder, idet kandidaten skal være i stand til at anlægge et videnskabeligt forankret og nuanceret analytisk-konstruktivt perspektiv på lære- og forandringsprocesser i en række forskellige praksissammenhænge i uddannelse og erhverv. I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde identitet, bevidsthed og erfaring som praksisorienteret forandringsagent og formidler. Kandidaten vil kunne fungere som fx underviser, uddannelsesmedarbejder, personale-(udviklings)medarbejder, uddannelseskonsulent, læremiddelproducent, projektleder, evalueringskonsulent. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne tilegne sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling, herunder it-medieret formidling: læringsteori pædagogik og didaktik organisatorisk læring evaluering 3

4 kultur og multikulturelle kontekster læring og forandringsprocesser baseret på nyeste internationale forskning. Stk.4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne: mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til at undervise i og formidle uddannelsens centrale fagområder og til at rådgive om læring og forandringsprocesser i uddannelse og erhverv. på et videnskabeligt grundlag skal kunne reflektere over og forstå uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller. formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne: styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange og tillige forudsætter, at man kan iværksætte analytiske og praktiske tilgange, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og samtidig overholder gængse videnskabelige principper. igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar på en selvstændig måde tage selvstændigt ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser varer 2 år, svarende til 120 ECTS-point. Stk. 2 Kandidatuddannelsen løber over fire semestre ( semester). På 8. semester har den studerende mulighed for at tone uddannelsen ved hjælp af valgmoduler med særlig fokus på enten læring og forandring i uddannelseskontekster (modulet Pædagogik og pædagogisk innovation ) eller med særligt fokus på organisationskontekster (modulet Organisatorisk læring ). På 10. semester skrives kandidatspeciale. Stk. 3 Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en relevant akademisk bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse. En relevant bacheloruddannelse defineres som en bacheloruddannelse, hvis centrale fagområder, ud over videnskabsteori og metode, giver kompetencer inden for mindst to af kandidatuddannelsens følgende centrale områder: 1. Pædagogik og læringsteori 2. Didaktik og evaluering 3. Kultur og multikulturelle kontekster 4. Organisatorisk læring En bacheloruddannelse i anvendt filosofi, sociologi, psykologi og humanistisk informatik fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser. Eksempler på andre bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser : International virksomhedskommunikation, sprog og internationale studier, samfundsfag. Eksempler på bacheloruddannelser fra andre universiteter, som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser : Uddannelsesvidenskab, pædagogik, sociologi. 4

5 Eksempler på professionsbacheloruddannelser som kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser : Professionsbacheloruddannelsen som lærer, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. For yderligere oplysninger om adgangsgivende uddannelser se Stk. 4 Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Stk. 5 Ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 3 anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 6 Gennemført kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i læring og forandringsprocesser. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Learning and Innovative Change. KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER 6 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls læringsmål. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer: a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en karakter for den mundtlige præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen. b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil); vægtningen af de to anføres under den enkelte prøve. c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil). Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn incl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, 5

6 forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Kandidatspecialet skal indeholde et resume på engelsk. Resuméet skal være på mindst én og må højst være på to sider (indgår ikke i de for specialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resuméet indgår i helhedsvurderingen af specialet. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver, inkl. prøver i valgfrie moduler i det foreskrevne omfang, er bestået. Stk. 9 Uddannelsen skal være afsluttet senest tre år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de tre år. Stk. 10 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 11 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 12 Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet. KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 7 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium. På 8. semester skal den studerende vælge mellem tre moduler á hver 20 ECTS-point, jf. stk. 3. Stk. 2 Nedenstående moduler er obligatoriske: 6

7 Viden om læring og forandringsprocesser 7. semester 30 ECTS-point Læring i multikulturelle kontekster 8. semester 10 ECTS-point Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i 9. semester 10 ECTS-point teori og praksis Læring og forandring i praksis* 9. semester 20 ECTS-point /10 ECTS-point Kandidatspeciale 10. semester 30 ECTS-point *Det er et krav, at studerende,, der på 8. semester vælger at følge specialiseringen i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer, skal gennemføre et udlandsophold på 9. semester ved enten 1) at gennemføre modulet Læring og forandring i praksis med en vægtning svarende til 20 ECTS som et praksisophold i udlandet eller 2) gennemføre modulet Læring og forandring i praksis med en vægtning svarende til 10 ECTS-point i kombination med et meritgivende modul svarende til 10 ECTSpoint, som læses på et universitet i udlandet. Stk. 3 Nedenstående moduler er valgmoduler, idet den studerende vælger et af de tre anførte moduler: Pædagogik og pædagogisk innovation 8. semester 20 ECTS-point Organisatorisk læring 8. semester 20 ECTS-point Uddannelse og kompetenceudvikling i 8. semester 20 ECTS-point internationale institutioner og organisationer* * undervisning og projektskrivning på modulet foregår på engelsk. Stk. 4 De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang, at studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem. Stk. 5 Undervisning og projektskrivning på modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer foregår på engelsk. Studerende, der vælger modulet skal således være opmærksomme på, at gode engelskkundskaber i skrift og tale er en forudsætning. Studerende, der vælger denne specialisering skal ligeledes være opmærksomme på, at det på 9. semester er et krav at gennemføre et udlandsophold som led i modulet Læring og forandring i praksis. Den studerende kan vælge mellem to måder at gennemføre modulet på jf. 7 stk. 2. Stk. 6 I tilfælde af ønske om at erstatte et af uddannelsens valgfrie moduler med valgfag fra en anden kandidatuddannelse, skal dette ske via skriftlig ansøgning herom til Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi. Stk. 7 De i 4 formulerede mål opnås gennem aktiv deltagelse i kurser og undervisning, projektarbejde og øvrige studieaktiviteter, herunder løbende studieintern vidensdeling og vidensformidling til målgrupper uden for universitetet, arbejde med læringsportfolio uddannelsen igennem samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS). Stk. 8 Uddannelsens 7. semester er centreret omkring temaet Viden om læring og forandringsprocesser og omfatter læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori samt videnskabsteori og metoder i 7

8 lærings- og uddannelsesforskning. Der skrives projekt inden for temaet med afsæt i studier af allerede gennemførte og dokumenterede lærings- og forandringsforløb, og der udarbejdes en projekthjemmeside. Stk. 9 Uddannelsens 8. semester er centreret omkring temaet Design af lærings- og forandringsforløb og omfatter modulet Læring i multikulturelle kontekster samt valgmodulet Pædagogik og pædagogisk innovation, der omfatter pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse, valgmodulet Organisatorisk læring, der omfatter organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer, eller valgmodulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer, der omfatter læring og forandringsprocesser i forbindelse med internationale samarbejder, herunder et særligt fokus på globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling. Den studerende skal skrive et projekt inden for valgmodulets område og to artikler til uddannelsens nettidsskrift. Stk. 10 Uddannelsens 9. semester er centreret omkring temaet Læring og forandring i praksis. Den studerende gennemfører et projekt, hvori indgår empirisk arbejde med læring og forandring i praksiskontekster i ind- eller udland. Det er et krav for studerende, der på 8. semester vælger modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer, at de gennemfører et udlandsophold som del af 9. semestes modul Læring og forandring i praksis. Stk. 11 Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en specialeafhandling inden for et selvvalgt emne inden for uddannelsens område. 8 Modulet Viden om læring og forandringsprocesser Modulets placering: 7.semester Modulets omfang: 30 ECTS Modulet har fokus på udvikling af samarbejdskompetencer i grupper. Der afholdes kurser inden for følgende områder: videnskabsteori, metoder i lærings- og uddannelsesforskning, læringsteori, didaktik, organisationsteori og evalueringsteori. I løbet af semestret udarbejdes en projektrapport samt en projekthjemmeside inden for temaet viden om læring og forandringsprocesser. Modulet afsluttes med en mundtlig projektfremlæggelse. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om læringsteori i relation til uddannelses- og erhvervskontekster didaktiske teorier i relation til uddannelses- og erhvervskontekster organisationsteori med særligt henblik på læring og forandring evalueringsteori i relation til læring og forandringsprocesser videnskabsteori og metode i relation til studier af læreprocesser empiriske metoder inden for lærings- og uddannelsesforskning, herunder anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske forudsætninger for kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder videnskabsteoretiske forudsætninger for og metodologiske aspekter af problemorienteret projektarbejde som tilgang til studier og forskning Færdigheder i at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for lærings- og uddannelsesområdet at udarbejde problemformuleringer og hypoteser samt anvende disse i gennemførelse af projektarbejde inden for studier og forskning 8

9 at anvende ikt som medie til dokumentation og formidling af læring og forandringsprocesser at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for lærings- og uddannelsesområdet på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for lærings- og uddannelsesområdet og at kunne påtage sig et selvstændigt ansvar på videnskabelig niveau at kunne foretage præcise iagttagelser, omsætte dem i tilsvarende beskrivelser og gennemføre valide analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 1 En intern, mundtlig og skriftlig prøve i Viden om læring og forandringsprocesser (Knowledge of Learning and Innovative Change). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport og en projekthjemmeside. Ved gruppesamarbejde indgår hjemmesiden i gruppens fælles ansvar. Prøveform: a. Sidetal: Projektrapporten må mindst være på 15 og højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer projekthjemmesiden, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Normeret prøvetid: 45 min. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 9 Modulet Læring i multikulturelle kontekster Modulets placering: 8.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Der afholdes kursus inden for læring og forandring i et kulturelt og globalt perspektiv. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teorier om kultur, kulturel forandring samt interkulturel kommunikation kommunikation og samarbejde i multikulturelle kontekster tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i et kulturperspektiv. Færdigheder i at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring i multikulturelle kontekster 9

10 at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekter og deres betydning at analysere og vurdere uddannelsesforløb og læringsbaserede forandringsforløb med henblik på at afdække det kulturelle aspekts betydning at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring i multikulturelle kontekster på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læring i multikulturelle kontekster (Learning in Multicultural Contexts). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte an til en på forhånd individuelt udarbejdet artikel. Emnet for både oplæg og artikel aftales med den modulansvarlige lærer. Sidetal: Artiklen skal være på mindst 7 og højst 10 sider Prøvetid: 45 min. Den studerendes mundtlige oplæg må vare mindst 10 og højst 15 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Prøven bedømmes af eksaminator og censor. Det skriftlige produkt og den mundtlige præstation vægtes ligeligt og skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 10 Modulet Pædagogik og pædagogisk innovation (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ECTS-point Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet Organisatorisk læring, jf. 11 eller modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer jf. 12. Der afholdes kursus inden for pædagogisk teori og didaktik, pædagogisk innovation og pædagogisk ledelse. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teorier om pædagogik og didaktik med særligt henblik på undervisning, læring og innovation i uddannelseskontekster metoder til udforskning og design af innovative læreprocesser i uddannelseskontekster og disse metoders videnskabsteoretiske forudsætninger teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læreprocesser i uddannelseskontekster. Færdigheder i 10

11 at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området pædagogik og pædagogisk innovation at eksperimentere med metoder og redskaber i design af innovative læreprocesser at understøtte innovative læreprocesser på et teoretisk begrundet pædagogisk og didaktisk grundlag i samspil med specifikke brugergrupper, herunder at indtænke ikt som et muligt redskab at identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området pædagogik og pædagogisk innovation på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder at undervise og vejlede i pædagogik og didaktik på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i uddannelseskontekster. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 3 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Pædagogik og pædagogisk innovation (Pedagogy and Pedagogical Innovation). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Prøveform: b. Sidetal: Opgaven skal være på mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende og højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Hovedvægten (2/3) lægges på de skriftlige arbejder. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 11 Modulet Organisatorisk læring (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet Pædagogik og pædagogisk innovation, jf. 10 eller modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer jf

12 Der afholdes kurser inden for organisationsudvikling og forandringsledelse samt læreprocesser i organisationer. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om teoretiske paradigmer inden for feltet organisatorisk læring metoder og analytiske problemstillinger vedrørende udforskning, design og initiering af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer teorier og metoder til evaluering og konsekvensvurdering af design af læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer. Færdigheder i at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området organisatorisk læring at kunne anvende metoder til design og implementering af læring og forandringsprocesser i organisationer at kunne tilrettelægge læringsbaserede forandringsprocesser i organisationer på et videnskabeligt grundlag i samspil med bestemte brugergrupper at kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for undersøgelse på baggrund af faglig refleksion og indsigt i videnskabelige tilgange at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området organisatorisk læring på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og konsekvensvurdere læreprocesser i organisationskontekster. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 4 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Organisatorisk læring (Organizational Learning). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Prøveform: b. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Hovedvægten (2/3) lægges på de skriftlige arbejder. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 12

13 De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 12 Modulet Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer (valgmodul) Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 20 ETCS-point Den studerende vælger mellem enten dette modul eller modulet Pædagogik og pædagogisk innovation, jf. 10 eller modulet Organisatorisk læring jf. 11. Der afholdes kurser inden for globale betingelser og muligheder for læring og kompetenceudvikling samt design og gennemførelse af læreprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om globale betingelser og muligheder for voksnes kompetenceudvikling og uddannelse teorier inden for komparativ uddannelses- og organisationsforskning teorier om didaktik og pædagogik med særligt henblik på facilitering af læring for voksne uddannelseskultur, uddannelsestradition og læringssyn i forskellige lande og regioner design af uddannelse og læringsbaserede forandringsprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster Færdigheder i at beskrive og analysere rammer og betingelser for uddannelse og læring i internationale kontekster, herunder at foretage komparative analyser at tilrettelægge og gennemføre undersøgelser af læring og forandringsprocesser i internationale institutions- og organisationskontekster mshp. at afdække kulturaspektets betydning at foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt specialiseringens videnskabelige teorier og metoder at designe uddannelse og læringsbaserede forandringsforløb, der tager højde for kulturelle aspekters og samfundsmæssige rammebetingelsers betydning at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området læring og forandring i internationale institutions- og organisationskontekster på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb i internationale kontekster gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder på videnskabeligt niveau at kunne indtænke og inddrage konsekvenser og betydning af kulturel mangfoldighed og kompleksitet i analyse og design af internationale institutioners og organisationers uddannelses- og læringsaktiviteter Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 5 13

14 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer (Education and Competence Development in International Institutions and Organizations). Prøven tager udgangspunkt i en projektrapport samt en artikel til uddannelsens nettidsskrift. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. Projektet skal omhandle design af et læringsbaseret forandringsforløb og skrives med udgangspunkt i valgmodulets faglige indhold. Prøvens skriftlige og mundtlige del gennemføres på engelsk. Prøveform: b. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Hertil kommer en artikel på mindst 3 og højst 5 sider, som ikke medtælles i førnævnte sidetal. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Hovedvægten (2/3) lægges på de skriftlige arbejder. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Modulet Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis Modulets placering: 7.-9.semester Modulets omfang:10 ECTS-point. Modulet sætter fokus på brugen af portfolio som metode i et læringsteoretisk og didaktisk perspektiv. De studerende indføres gradvist i anvendelsen af portfolio. Det forudsættes, at den studerende aktivt anvender portfolio og derigennem får praktisk erfaring med metoden. Modulet indeholder et teoriforløb, udarbejdelse af elektronisk portfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS) ved studiets start samt ved overgangen mellem 7./8. semester og 8./9. semester. Ved studenterudviklingssamtalerne gøres der status over den studerendes kompetencer i relation til uddannelsens mål og den enkelte studerendes individuelle mål. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring portfolio-anvendelse i uddannelsesinstitutioner og i organisationer læringsteoretiske, didaktiske og kommunikationsteoretiske perspektiver på den faglige udviklingssamtale (studenterudviklingssamtalen og medarbejderudviklingssamtalen) samt evne til at identificere videnskabelige problemstillinger i forbindelse med brugen heraf. Færdigheder i: at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for brugen af portfolio og faglig udviklingssamtale 14

15 at anvende portfolio og faglig udviklingssamtale som et redskab til at støtte egen læring og gennemførelse af læringsbaserede forandringsprocesser at anvende modulets teorier kritisk og selvstændigt i relation til kompetenceudvikling i uddannelse og erhverv at formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke fagfæller. Kompetencer til: at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for området portfolio og faglig udviklingssamtale på baggrund af undervisningen i modulet samt egen deltagelse i SUS at kunne arbejde kritiskrefleksivt med faglige udviklingssamtaler som værktøj i forskellige kontekster at gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af relevante undersøgelsesmetoder inden for fagområdet. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 6 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis (Learning Portfolio and Professional Development Dialogue in Theory and Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en bunden, skriftlig hjemmeopgave om et emne inden for modulets faglige ramme. Ved prøven præsenterer den studerende sit eget arbejde med portfolio og udviklingssamtaler i praksis. Sidetal: Den skriftlige del af opgaven må mindst være på 10 sider og højst på 20. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Vægtning: Prøvens skriftlige og mundtlige del vægtes ligeligt. Det skriftlige produkt og den mundtlige samtale skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. 14 Modulet Læring og forandring i praksis Modulets placering: 9.semester Modulets omfang: 20 ETCS-point I modulet skal den studerende gennem et empirisk projektarbejde lære at udvikle sine akademiskfaglige kompetencer i et samspil med en praksiskontekst i ind- eller udland. Der afholdes kurser med fokus på samspil mellem teori og praksis. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om udvalgte teoriers relevans og anvendelsesmuligheder, dvs. deres forskningsmæssige rækkevidde i relation til videnskabelige undersøgelser af læring i en specifik praksiskontekst udvalgte undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder i relation til lærings- og uddannelsesforskning i en specifik praksis forskellige roller og disses betydning i forbindelse med læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser i praksis. Færdigheder i 15

16 at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge undersøgelser inden for området læring og forandring i praksis at kunne vejlede, støtte og evaluere lære- og forandringsprocesser i en specifik praksis at kunne analysere betingelserne for lærings- og forandringsforløb i en specifik praksis at kunne identificere relevante problemstillinger i læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser på baggrund af faglig refleksion at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke fagfæller. Kompetencer til at kunne igangsætte og styre et komplekst undersøgelsesarbejde baseret på videnskabelige kriterier, analysemodeller og metoder inden for lærings- og uddannelsesområdet i en specifik praksiskontekst på videnskabeligt niveau at kunne designe og/eller implementere lærings- og forandringsforløb målrettet en specifik praksis på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i samspil med en specifik praksis. på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af udvalgte undersøgelsesmetoder. Modulet afsluttes på 9. semester med prøve 7 eller prøve 8 (jf. 7 stk. 2): Prøve 7 En intern kombineret skriftlig og mundtlig individuel prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt materiale, som dokumenterer og formidler den studerendes empiriske projektarbejde. Materialet består af: 1) et udvalg af den studerendes skriftlige eller medieformidlede dokumentation af det gennemførte projektforløb samt 2) et skriftligt eksamensoplæg, som fokuserer på de aspekter af projektforløbet, som den studerende ønsker tematiseret ved eksamen. Emnet for eksamensoplægget aftales på forhånd med eksaminator. Der skrives en artikel til uddannelsens nettidsskrift om et emne inden for modulets tema. Sidetal: Det skriftlige eksamensoplæg må højst være på 15 sider. Udvalget af den studerendes dokumentation fra projektforløbet må udgøre højst 15 sider eller (i det omfang der er tale eksempelvis lydeller videoklip) af et omfang på i alt højst 10 minutters varighed. Artiklen må være mindst 3 og højst 5 sider. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. Vægtning: Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 20 ECTS-point. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Prøve 8 En intern mundtlig individuel prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i et skriftligt materiale, som dokumenterer og formidler den studerendes empiriske projektarbejde. Materialet består af: 16

17 1) et udvalg af den studerendes skriftlige eller medieformidlede dokumentation af det gennemførte projektforløb samt 2) et skriftligt eksamensoplæg, som fokuserer på de aspekter af projektforløbet, som den studerende ønsker tematiseret ved eksamen. Emnet for eksamensoplægget aftales på forhånd med eksaminator. Sidetal: Det skriftlige eksamensoplæg må højst være på 15 sider. Udvalget af den studerendes dokumentation fra projektforløbet må udgøre højst 15 sider eller (i det omfang der er tale eksempelvis lydeller videoklip) af et omfang på i alt højst 10 minutters varighed. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 10 ECTS-point. Den mundtlige prøve skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 15 Modulet Kandidatspeciale Modulets placering: 10. Semester Modulets omfang: 30 ECTS-point Specialesemesteret omfatter udfærdigelse af en specialeafhandling om et emne, som den studerende vælger frit inden for uddannelsens fagområde. Specialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges studienævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af specialet. For sen aflevering tæller som et eksamensforsøg. Der henvises i øvrigt til de til enhver tid gældende regler på området jf. 6 stk. 12. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om specialets teorier og metoder, herunder viden, der på udvalgte områder er baseret på international forskning. en nuanceret forståelse af specialets specifikke emne og problemstilling forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde i den aktuellesammenhæng. Færdigheder i selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område med henblik på specialets særlige område og problemstilling at kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til specialets specifikke genstandsfelt systematisk og selvstændigt at kunne designe og gennemføre udforskning af den valgte problemstilling at kunne formidle og diskutere forskningsbaseret viden og professionelle og videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens område og inden for specialets specifikke område med fagfæller og ikke-fagfæller Kompetencer til at kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist 17

18 selvstændigt at kunne styre og designe løsningsmodeller af videnskabelig karakter til undersøgelse af en kompleks og uforudsigelig problemstilling, som kræver en særlig tilgang selvstændigt og på videnskabeligt niveau at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelse af specialets problemstilling selvstændigt og på videnskabeligt grundlagat kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 9 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven tager udgangspunkt i et af én studerende eller en gruppe studerende på højst tre studerende udarbejdet kandidatspeciale. Ved gruppesamarbejde indgår artiklen i gruppens fælles ansvar. I tilknytning til kandidatspecialet udarbejdes et engelsksproget resumé af kandidatspecialet. Prøveform: b. Sidetal: Kandidatspecialet må højst være på 70 sider pr. studerende, højst 80 sider ved individuelt udarbejdede kandidatspecialer. Artiklen skal være på mindst 3 og højst 5 sider. Artiklen tæller med i det samlede sidetal for kandidatspecialet. Der udarbejdes et kandidatspecialeresumé på engelsk på 1-2 sider. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins skalaen. Vægtning: Hovedvægten lægges på de skriftlige arbejder. De skriftlige specialearbejder og den mundtlige prøve skal tilsammen demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De studieelementer, der ligger til grund for prøven har en vægt på 30 ECTS-point. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 16 Oversigt over obligatoriske prøver Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trins- Ekstern B/ib Ekstern 7-trins- skala skala 1 Viden om læring og forandringsprocesser 30 ECTS 2 Læring i multikulturelle kontekster 10 ECTS 6 Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis 10 ECTS 7 Læring og forandring i praksis * 20 ECTS 8 Læring og forandring i praksis* 10 ECTS 18

19 9 Kandidatspeciale 30 ECTS *Den studerende deltager i enten prøve 7 eller prøve 8 jf. 7 stk

20 17 Oversigt over prøver i valgfag Nr. Navn Intern B/ib Intern 7- trinsskala Ekstern B/ib Ekstern 7- trinsskala 3 Pædagogik og pædagogisk innovation 20 ECTS 4 Organisatorisk læring 20 ECTS 5 Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og organisationer 20 ECTS 18 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER 19 Dispensation Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 20 Uddybende information Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 21 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2012 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Stk. 2 Kandidatuddannelsen skal for studerende, der går på ældre studieordninger, være afsluttet senest tre år efter påbegyndelse af uddannelsen (orlov medregnes ikke i de tre år). Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi eller Det Humanistiske Fakultet, AAU. 20

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2016 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2015 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER

KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2017 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERINGER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERINGER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERINGER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet September 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet September 2014 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Organisatorisk Læring ved Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr.

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. 2015-422-00655 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012

Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet. Gældende fra 1. september 2012 Studieordning for Bacheloruddannelse i politik og administration ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Datalogi Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik Aalborg Universitet September 2015 Campus Aalborg Forord: I medfør af bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INFORMATIONSTEKNOLOGI, IT OG LÆRING, MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK OMSTILLING AALBORG UNIVERSITET, IT-VEST DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TURISME DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven)

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere