Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark"

Transkript

1 Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme (CVD). CVD opstå generelt som følge af en kombination af flere risikofaktorer og er betydelig årsag til for tidlig død, en af de væsentligste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet og bidrager herved betydeligt til de stigende sundhedsudgifter i Danmark. Intermediære end-points såsom venstresidigt hjertehypertrofi, plaque i arterie carotis og i mindre omfang endotel dysfunktion samt ændringer i den elektriske stabilitet i myokardiet, har vist sig at øge risikoen for kardiovaskulær sygelighed. Der foreligger nu evidens for at CVD kan forebygges ved risikomodificerende behandling, specielt farmakologisk intervention. De nye retningslinjer adskiller sig på flere punkter fra de tidligere. Det epidemiologiske grundlag for risikovurdering er forbedret og handler nu om hjertesygdom generelt og ikke alene iskæmisk hjertesygdom. Men lavere interventionsgrænser lægges der op til en intensivering af behandlingen af høj-risiko individer samt individer med allerede erkendt CVD og diabetes mellitus. De foreslående grænser må dog i daglig klinisk praksis opfattes som idealmål og er i mange tilfælde ikke realistiske mål for den enkelte patient.

2 Retningslinjerne gennemgår de enkelte risikofaktorer og angiver behandlingsmål, men forebyggelse af CVD tager udgangspunkt i det enkelte individ, hvor man i fællesskab med patienten kan vælge en passende strategi. I denne beslutning indgår såvel de lægefaglige vurderinger som personens egen opfattelse af problemstillingen. Der anbefales en ny model til vurdering af totalrisiko baseret på SCORE-systemet (SCORE står for Systematic COronary Risk Evaluation). Det nye risikoskema er baseret på SCORE-undersøgelsen og er bedre til at prediktere CVD i forskellige populationer end de tidligere modeller. Risiko defineres som den absolutte sandsynlighed for en fatal kardiovaskulær hændelse inden for 10 år. Høj risiko foreligger, når risikoen for død af CVD er > 5% over 10 år, det der tidligere vejledninger svarende til > 20% risiko for iskæmisk hjertesygdom over 10 år. Følgende risikofaktorer er omfattet af SCORE: Risikovurdering Arv Køn Alder (kvinde >65 år, mand >55 år) Rygning Systolisk blodtryk Mål: < 140/90 mmhg for alle med høj risiko < 130/80 mmhg for patienter med diabetes Totalkolesterol Mål: Totalkolesterol < 5 mmol/l LDL-kolesterol < 3 mmol/l HDL-kolesterol > 1 mmol/l (1,0 mmol/l og 1,2 mmol/l hhv. mænd og kvinder) Triglycerider < 2,0 mmol/l (over 1,7 mmol/l er en risikofaktor) For diabetes patienter: Totalkolesterol < 4,5 mmol/l LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l Andre supplerende risikofaktorer udover SCORE: For overvægtige abdominal fedme (taljemål: mand > 102 cm, kvinde > 88 cm, BMI > 25 kg/m 2 ) For stillesiddende personer, motion, fysisk inaktivitet Kost Diabetes - incidensen af iskæmisk hjertesygdom er øget ved diabetes Mål: Hvis fasteplasmaglukose er 6,1-6,9 mmol/l, gennemføres oral glukose belastning

3 Fasteplasmaglukose gentages på 2. og 3. dag. Patienter med fasteplasmaglukose >7,0 mmol/l (eller 2-timers venøs plasmaglukose > 11,1 mmol/l efter peroral glukosebelastning) og HbA1c >6,5 % eller en tilfældig plasmaglukoseværdi har diabetes og udredes ikke yderligere. De andre skal have lavet en oral glukose belastning efter 3 måneder. Hjernesygdom, perifer vaskulær sygdom Organpåvirkning (ventrikelhypertrofi, proteinuri, forhøjet kreatinin) Motion, fysisk inaktivitet Følgende patienttyper defineres med høj totalrisiko for en fatal kardiovaskulær hændelse: 1. Patienter med erkendt iskæmisk hjertesygdom, cerebrovaskulær aterosklerotisk sygdom eller perifer arteriesygdom såvel symptomatisk som asymptomatisk (herunder nedsat ankeltryk, aorta aneurisme eller anden påvist atherosklerose) a. Her er intensiv forebyggelse indiceret og der tilbydes rådgivning til ændringer i livsstil og profylaktisk medicinsk behandling. - Rygestop - Sund kost - Øget fysisk aktivitet - Livslang behandling med acetylsalicylsyre og betablokkere i mindst 2 år efter AMI - Lipidsænkende medikamentel behandling og antihypertensiva ordineres hvis behandlingsmålene ikke opnås eller ikke forventes opnået non-farmakologisk. - Behov for ACE-hæmmer vurderes 2. Symptomfrie personer med høj risiko for at få aterosklerotiske kardiovaskulære sygdomme som følge af: SCORE-skemaet eller HeartScore-programmet anvendes til bestemmelse af total CVD-risiko: a. Tilstedeværelsen af flere risikofaktorer, der samlet giver en 10-års-risiko på 5% eller derover på vurderingstidspunktet (eller ved ekstrapolering når patienten er 60 år) for at der indtræffer en fatal CVD-hændelse b. Markant forhøjelse af en enkelt risikofaktor: kolesterol >8 mmol/l, LDL-kolesterol >6 mmol/l, blodtryk over 180/110 mmhg. Med så højt blodtryk bør der omgående igangsættes medikamental behandling uafhængig af den totale kardiovaskulære risiko. c. Diabetes type 2 eller diabetes type 1 med mikroalbuminuri. Rådgivning om livsstil bør tilskyndes: rygestop, sund kost og øget fysisk aktivitet. HeartScore-programmet kan benyttes som redskab til at informere og motivere patienten. Behov for blodtryksreduktion, kolesterolreduktion og regulering af eventuel diabetes overvejes.

4 3. Nære familiemedlemmer bør screenes og risikovurderes for CVD hvis: Patienter med tidligt opstået ateriosklerotisk kardiovaskulær sygdom (mænd < 55 år, kvinder < 65 år) Personer med familiære hyperkolesterolæmi eller anden arvelig dyslipidæmi Symptomfrie personer med særlig høj risiko 4. Andre patienter hvor forebyggelse tages op. 10-års-risiko for fatal CVD i Danmark efter køn, alder, systolisk blodtryk, totalkolesterol og rygning Ud over de præparater, der kræves til behandling af blodtryk, lipider og diabetes, bør følgende præparatkategorier overvejes til brug ved forebyggelse af CVD i klinisk praksis: Acetylsalicylsyre ( mg) bør gives til stort set alle patienter med erkendt CVD. Det er påvist, at man ved at behandle symptomfri høj-risiko personer med lave doser acetylsalicylsyre (75 mg) kan nedsætte risikoen for kardiovaskulære hændelser; det gælder personer med velbehandlet hypertension og mænd med høj multifaktoriel CVD-risiko samt muligvis også diabetespatienter. Dog skal risikoen for gastro-intestinal blødning altid tages i betragtning. Hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, forsøges clopidogrel.

5 Dipyridamol (200 mg x 2) bør tillægges acetylsalicylsyre hos patienter med iskæmisk apopleksi/tci. Hvis Dipyridamol ikke tåles, gives enkeltbehandling med clopidogrel (75 mg). Hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, gives ligeledes enkeltbehandling med clopidogrel (75 mg). Betablokkere bør generelt gives til patienter, der har haft hjerteinfarkt i mindst 2 år (ved lav risiko) og til patienter som lider af venstre ventrikel dysfunktion. Til patienter med diabetes vil det være logisk at fortsætte med behandling resten af livet. ACE-hæmmere bør gives til patienter med symptomer eller tegn på venstre ventrikel dysfunktion som følge af iskæmisk hjertesygdom og/eller arteriel hypertension samt til patienter uden hjertesvigt, men med erkendt CVD. ACE-hæmmere er vist at reducere morbiditet og mortalitet hos patienter med hjerteinsufficiens og diabetes. Thiazid + ACE-hæmmere/Angiotensin II antagonister bør være førstevalgs antihypertensiva hos patienter med apopleksi/tci. Kost En sund kost er vigtig ved forebyggelse af CVD og en lang række andre sygdomme. Sund kost nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder vægttab, blodtrykssænkning, lipidreduktion og bedring af glukoseregulation. 30% (evt. 20%) fedtindtagelse Mættede (1/3 af det totale indhold), poly- og monoumættede fedtsyrer mg kolesterol pr. døgn 30 g fiberindtagelse pr. døgn Ingen særlig begrænsning i kulhydratindtagelsen Modificeret middelhavskost 5-6 stk. frugt/grønt daglig Fisk 2 gange om ugen Reduceret indtag af pattedyrs fedt inkl. mælkefedt Plasmalipider Alle patienter i høj-risiko eller med arteriel hypertension, diabetes, hyperkolesterolæmi eller anden dyslipiæmi, hvad enten der suppleres med lipidsænkende medicin eller ej, skal tilbydes professionel rådgivning til kostomlægningen evt. gennem henvisning til diætist. Totalrisikovurdering er ikke relevant i forbindelse med patienter med familiær hyperkolesterolæmi, da totalkolesterolværdier på over 8 mmol/l og LDL-kolesterolværdier på over 6 mmol/l på definition betyder, at patienten har en høj totalrisiko for at få CVD.

6 Hvis 10 års risikoen for CVD er > 5% eller vil være > 5 %, hvis personens samlede risiko fremskrives til alderen 60 år, bør der foretages en fuld analyse af plasmalipoproteiner og ydes intensiv rådgivning om levevis specielt kosten. Hvis total- og LDL-kolesterol falder til under hhv. 5 mmol/l og 3 mmol/l og den totale CVD-risiko vurderes at være kommet ned på under 5%, bør der føles op årligt for at sikre at CVD holdes lav uden brug af medicin. Hvis den totale CVD-risiko fortsat er >5%, skal der overvejes at anvende lipidsænkende medikamentel behandling for at få totalkolesterol og LDL-kolesterol ned på et endnu lavere niveau. Ved en sådan vedblivende høj risiko er målet en reduktion af totalkolesterol til under 4,5 mmol/l og af LDL-kolesterol til 2,5 mmol/l. Hvis totalkolesterol og LDL-kolesterol er fortsat høje, skal medikamentel behandling sættes i gang. Den motiverende samtale er baseret på den opfattelse, at: Motivation til forandring skal komme fra patienten og ikke påduttet af lægen Det er patientens opgave, ikke lægens, at formulere og en finde en løsning på egen ambivalent indstilling imellem adfærd og ønsker Forsøg på overtalelse er ikke en effektiv metode til løsning af ambivalensen Lægen er i rollen som rådgiver, lyttende, spørgende og tilbageholdende Læge er styrende, når det gælder om at fastholde patientens opmærksomhed på emnet og på arbejdet med problemerne, men ikke-styrende, når det drejer sig om definition af mål og valg af metode Parathed til forandring er et produkt af interaktion mellem lægen og patienten

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark CF Version, dato 08.08.04 Redaktion: Den tværfaglige arbejdsgruppe for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark nedsat

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis

Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis 3. udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2007 Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis En klinisk vejledning,

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hypertension er der noget nyt?

Hypertension er der noget nyt? K ARDIOLOGI 657 Hypertension er der noget nyt? Jesper Mehlsen Dansk Hypertensionsselskab har udgivet vejledende retningslinjer for behandling af hypertension. De er baseret på de nyeste retningslinjer

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Vurdering og Behandling af Kardiovaskulœre Risici hos Kvinder

Vurdering og Behandling af Kardiovaskulœre Risici hos Kvinder Tjekliste for effektiv vurdering af kardiovaskulœr risiko ESC Task Force on Gender Initial konsultation Slægtsanamnese Cigaretter/dag Alkoholforbrug Menopausal status Alder Kronisk nyresygdom Diabetes

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen 638 KARDIOLOGI Dyslipidæmi Mogens Lytken Larsen Denne artikel, der er et led i kardiologiserien, gennemgår kort og præcist de af Dansk Selskab for Almen Medicin godkendte indikationer for udredning for

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne. Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus

Læs mere

Klinisk vejledning. Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis. 2. Reviderede udgave

Klinisk vejledning. Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis. 2. Reviderede udgave Klinisk vejledning Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis 2. Reviderede udgave Dansk selskab for almen medicin - 2002 Indhold Forebyggelse af iskæmisk hjertekarsygdom i almen praksis

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Forebyggelse af livsstilssygdomme Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Farmakologisk behandling af Hypertension

Farmakologisk behandling af Hypertension Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Eksamensopgaver vinteren 2002/2003

Eksamensopgaver vinteren 2002/2003 Eksamensopgaver vinteren 2002/2003 Opgave nr. 1: 84-årig mand som tidligere har været rask bortset fra kronisk bronkitis indlægges akut efter et ildebefindende. Har umiddelbart efter indlæggelsen et universelt

Læs mere

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World 1 15.35 PREVIEW projektets status og foreløbige resultater Ved PREVIEW projektansvarlig i Danmark,

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

ARTERIEL HYPERTENSION

ARTERIEL HYPERTENSION ARTERIEL HYPERTENSION 1. RISIKO 1.1. Forhøjet blodtryk øger risikoen for: død cerebrovaskulær katastrofe iskæmisk hjertesygdom (AMI) hjerteinsufficiens aterosklerose nefrosklerose/nyreinsufficiens 1.2.

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer) Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Hvorfor Fedmekirurgi Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Fedmeepidemi Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed 245 kg Udfordrende forløb 2006-2009 1 års kontrol 1

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------

Læs mere

Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb

Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb DK.RIM.07.03.06 Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb 5 vigtige mål for hjerterisiko: 1. Taljemål 2. HDL (det gode) og LDL (det dårlige)

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE) FAKD S R AMMEPLANER Revideret for FaKD s kvalitetsudvalg af Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. Januar 2001 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. UNDERSØGELSER... 5 3. DIÆTPRINCIPPER...

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines?

Vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines? Aarhus 2015 16 Vurdering af risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med psoriasis i almen praksis. Følges guidelines? Opgave i forskningstræning - Hold 27, Forskningsenheden for almen praksis Forfattere:

Læs mere

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Hvad påvirker din sundhed?

Hvad påvirker din sundhed? Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-

Læs mere

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen

Læs mere