Møde i Sektorstandardiseringsudvalget for e-handel den 10. oktober 2007

Transkript

1 Møde i Sektorstandardiseringsudvalget for e-handel den 10. oktober 2007 Deltagere Helle Schade Sørensen, Per Kiilsholm, GS1 Carina Priess Sørensen, Økonomistyrelsen Mogens Christensen, WM-Data Knud Jacobsen, Forsvarets Materieltjeneste Søren Lauritsen, Århus Kommune Dorthe Gustavsen, Århus Kommune Flemming Møller Hansen, Progrator/Gatetrade Steffan Stuhr Petersen, Sønderborg Kommune Tim Lühne Petersen, Region Hovedstaden Ole Futtrup, Microsoft Stig Korsgaard, Finansrådet Richard Trans, EDB Gruppen A/S Henrik Lykkeberg, EDB Gruppen A/S Tobias Reber, Joachim Florentz Boye, Afbud Jesper Kervin Petersen, Danske Regioner Kenneth Hansen, KMD Finn Jørgensen, PBS Erik Nørgård, Håndværksrådet Ismar Huskic, Dansk Standard Vibeke Møller, PBS Jesper Henckel, KMD Dagsorden 21. september 2007 Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Helle Schade-Sørensen Telefon Telefax E-post hss@itst.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/3 1. Velkommen og bordrunde 2. Godkendelse på dagsorden og referat fra sidste møde 3. Status på det nationale arbejde: NemHandel B103 Sektortilpasninger Udvidet indkøbsproces 4. Status på det internationale arbejde: CEN Workshop CIP pilotprojekt 5. Kort orientering om høring vedr. revisions- og opdateringsstrategi 6. Drøftelse af forslag til opdatering af bekendtgørelsen 7. Drøftelse af forslag til opdatering af vision og pejlemærker 8. Eventuelt

2 1. Velkommen og bordrunde Helle Schade-Sørensen bød velkommen. Deltagerne præsenterede sig og dagsordenen blev gennemgået. 2. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt uden kommentarer. 3. Status på det nationale arbejde NemHandel NemHandel vil fremover blive anvendt som en overordnet og populær betegnelse for e-handel og infrastruktur i fællesskab dvs. OIOUBL og OIOSI. Det er endnu ikke besluttet hvad den tilsvarende engelske term skal være. Virksomhederne i Læs Ind-segmentet, som har en omsætning under 10 mio. kr. skal ikke betale for at få sendt og evt. konverteret deres regninger ind på VANS netværket (via en gateway hos KMD), når de sender via RASP 1 profilen. Aftalen med KMD, som driver denne gateway, skal løbe indtil OIOXML elektronisk regning er udfaset. Side 2/3 Virksomheder med en omsætning over 10 mio. kr. er nødt til at anvende en kommerciel gateway, som man håber, at VANS vil udbyde. I NemHandelklienten konfigurerer man selv, hvilken gateway man bruger. Hvis en virksomhed sætter sin klient op til at benytte den offentligt betalte gateway uden at være tilskudsberettiget, vil den modtage en fejlmeddelelse, hvor dette fremgår, og man henvises i stedet til at lave en aftale med en VANS leverandør. Søren Lauritsen spurgte til opdateringen af UDDI-registeret, og Helle Schade-Sørensen svarede, at virksomhederne i UDDI selv opdaterer deres data. De offentlige myndigheder er i forvejen blevet registreret, fordi de skal kunne modtage elektroniske faktura, men de må selv stå for opdateringen af deres registrerede data. Det blev i øvrigt nævnt, at der ikke er noget loft for antallet af registrerede virksomheder i UDDI, og at et EAN-nr ikke er et krav, man kan i stedet vælge at bruge f.eks. CVR-nummer. Helle Schade-Sørensen gennemgik derpå arbejdsproceduren i forbindelse med UDDI og NemHandelklienten: Man slår den enkelte virksomhed op i registeret for at se om og hvordan de kan modtage e-faktura via internet eller VANS. Efter opslaget sendes meddelelsen i en krypteret og signeret 'kuvert'. Afsenderen får herefter en signeret kvittering for, at forsendelsen er 1 RASP er betegnelsen for den samling af standarder som udgør profilen i infrastrukturen. RASP står for: Reliable Asynkrone Secure Profile.

3 blevet modtaget. Kvitteringen gælder kun modtagelsen, den er ikke en accept af indholdets form. Hertil kommer den juridiske ramme: Da man som afsender af e-faktura, i hold til momslovgivningen skal have en aftale med modtageren herom, indgår man som en del af registreringen i UDDI en paraplyaftale om udveksling af dokumenter med samtlige medlemmer i registeret. Formålet er at spare medlemmerne for at skulle indgå bilaterale aftaler for hver af deres samhandelspartnere i UDDI. driver master UDDI-registeret, og planen er, at det på sigt skal replikeres ud på et antal forskellige aktører, så man slipper for at kigge centralt. Stig Korsgård ønskede at kende den enkelte virksomheds muligheder for at udelukke handel med bestemte medlemmer i registeret, og Helle Schade- Sørensen anbefalede, at man som virksomhed selv i sine modtagende systemer opretter den gruppe af medlemmer, som man vil accepterer at modtage meddelelser fra. Resten kan så afvises ved modtagelse. Side 3/3 Forudsætningen for anvendelsen af klienten er, at man har et system, der kan danne regningerne i enten OIOXML eller OIOUBL format. arbejder på en indberetningsløsning via virk.dk for de virksomheder, der ikke har dette. Forventningen er, at leverandørerne af ERP-systemer fremover vil inkorporere NemHandelklienten i deres løsninger, så kunderne vil opleve den som en integreret del af deres systemer. På et spørgsmål fra Søren Lauritsen blev det svaret, at udgiften for den enkelte myndighed eller virksomhed i forbindelse med NemHandel beløber sig til ca. kr. 160,- for netværkscertifikatet, såfremt deres ERP-system kan producere en e-faktura. Systemet skal blot sættes op til at gemme fakturaerne et bestemt sted på harddisken. Selve forsendelsen af fakturaer er uden omkostninger, og det er her de reelle besparelser kan hentes. På sigt kan alle elektroniske dokumenter sendes på denne måde via OIOSIinfrastrukturen, f. eks. Patientjournaler og indberetninger. NemHandel lanceredes officielt den 8. oktober på konferencen Nem ebusiness for små og mellemstore virksomheder på Teknologisk Institut i Århus. Hensigten var at fortælle de små og mellemstore virksomheder om e-handel og NemHandelklienten. Til november sætter fokus på byggebranchen, som ønsker flere leverandører og underleverandører i gang med NemHandel. Også bankerne og de fire øvrige regioner skal efter planen trækkes ind i arbejdet. Infrastrukturen pilottestes for tiden af Region Syddanmark i testens indledende fase med OIOXML fakturaer, men fra oktober vil den basale fakture-

4 ringsproces i OIOUBL 2.01 blive benyttet. I tredje fase vil man afprøve dokumenterne i den simple ordreproces. De første OIOXML-regninger er sendt via klienten uden problemer og Mamut Software har implementeret den i deres ASP løsning. B103 Helle Schade-Sørensen gav status på implementering af Folketingsbeslutningen om åbne standarder (B103)og fortalte, at nu har afsluttet forhandlingerne med KL, Danske Regioner og FM i forhold til, hvad det betyder for offentlige myndigheder, at de skal overholde åbne standarder. Der vil blive udarbejdet vejledninger til de enkelte standarder i B103 i forhold til dette. Samtlige myndigheder vil herefter få tilsendt infopjecen Sådan anvender du åbne standarder i din myndighed og blive orienteret om den gældende lovgivning. Slutteligt skal B103 ratificeres i EU, hvor det skal påvises, at disse standarder ikke er konkurrenceforvridende. Da OIOUBL bygger på en international standard og er publiceret og offentligt tilgængelig på engelsk, vurderes der ikke at være nogen problemer i dette regi. Side 4/4 Mogens Christensen ville gerne vide, hvor stor en opdatering af systemerne skal være, førend man omfattes af B103, og Carina Sørensen svarede, at man omfattes, hvis man i forbindelse med en opdatering implementerer moduler, som dækker de områder, hvor B103 standarderne gælder. Udvidet indkøbsproces Helle Schade-Sørensen fortalte, at udarbejdelsen af dokumenterne i den udvidede indkøbsproces er sendt i udbud, og at det primo november vil blive afgjort, hvem, der vil forestå arbejdet. har besluttet at lade arbejdet med forsendelsesadvis foregå i regi af CEN workshoppen BII, som i lighed med NES har udvist stor interesse for udarbejdelsen af dette dokument. I samarbejde med Dansk Standard arbejdes der nu med en model for sektortilpasninger af OIOUBL. Dansk Standard arbejder på et projekt i transportsektoren, hvor man bl.a. fokuserer på shippingdokumenter, og inden årsskiftet vil man påbegynde et projekt i forsyningssektoren i relation til OIOUBL. Per Kiilsholm spurgte, hvorvidt tilpassede meddelelser kræver specificerede profiler i UDDI, og Helle Schade-Sørensen svarede bekræftende, at UDDI er åbent for alle profiler, og at man i de enkelte brancher kan aftale, at man i UDDI bruger en bestemt profil. Mogens Christensen udtrykte bekymring for, at brancherne laver egne profiler, og spurgte, hvem der kan oprette profiler i UDDI. Helle Schade-

5 Sørensen svarede hertil, at der principielt ikke er nogen begrænsninger på de profiler, som den enkelte virksomhed kan registrere sig under i UDDI. Listen af de OIOUBL profiler som ITST anbefaler til brug i handel med den offentlige sektor, vil udgøre kernen. Det vil være dem, der eksisterer officielle beskrivelser af i OIOUBL og dem der indarbejdes i softwareklienten. Men der er intet til hinder for, at man i en branche bliver enige om at danne sin egen profil med tilhørende ID, som kun bruges af medlemmerne i den branche. Det blev efterfølgende diskuteret, hvem der kan navngive nye profiler, idet disse refererer til dokument-id, som leveres af, og yderligere afviger fra profil til profil. Helle Schade-Sørensen noterede, at disse spørgsmål vil blive tænkt ind i det fremtidige udviklingsarbejde. Ole Futtrup spurgte til det fremtidige perspektiv i forhold til NES og den eventuelle udbygning af UDDI-registeret, hvilket Helle Schade-Sørensen meddelte vil blive besvaret på et senere tidspunkt i kølvandet på arbejdet i CIP og CEN (se afsnit 4). Side 5/5 Ole Futtrup stillede yderligere spørgsmål til henholdsvis Skat og Danmarks Statistiks involvering i OIOUBL. Det blev svaret, at ingen af dem er aktivt involveret i arbejdet med standarden, men at Skat gerne vil høres i forhold til deres syn på området. I Sverige er skattemyndighederne mere indblandet i standardiseringsarbejdet, og deltager aktuelt i udarbejdelsen af en toldfaktura baseret på NESUBL. 4. Status på det internationale samarbejde CEN Workshop Da Peter Borresen ikke kunne deltage i mødet, gav Helle Schade-Sørensen status på arbejdet i CEN/ISSS Workshoppen BII. Workshoppen har til mål at udarbejde en fælleseuropæisk standardisering af e-handels-dokumenter, med udgangspunkt i NES og det spanske CODICE projekt vedr. udbudsdokumenter (se vedlagte præsentation). Man forventer også på foranledning af WM-data og svensk efterspørgsel at beskæftige sig med scannede fakturaer. Svenskerne har udarbejdet en toldfaktura, som de vil fremlægge, og der er stor interesse for avanceret ordreafgivelse med forsendelses- og modtagelsesadvis. Punch out løsninger vedr. kataloger overvejer man pt. om kan komme med, i så fald vil vi spille de danske krav og ønsker ind her. Blandt workshoppens medlemmer, er det lykkedes at afsætte idéen om brug af profiler, som en beskrivelse af hvordan en transaktion skal forløbe, hvilket må betegnes som en stor succes for NES arbejdet.

6 Der er nedsat i alt fire arbejdsgrupper, og Helle Schade-Sørensen efterlyste blandt mødedeltagerne editorer til at understøtte disse arbejdsgrupper. De takster, der honoreres efter er moderate, men det er et spændende arbejde og kan give god erfaring med det internationale standardiseringsarbejde. Man er ved at afslutte fase 1 og vil snart påbegynde fase 2. Workshoppens næste møde finder sted d november Stig Korsgård spurgte til risikoen for, at der kan komme nye krav ind til dokumenterne i den udvidede proces i forlængelse af CEN -workshoppen, og Mogens Christensen fortalte, at det stadig er muligt for udbudsdokumenterne. Helle Schade-Sørensen lovede at undersøge sagen. Der var herefter en debat om patenter i forhold til SAP og UN/CEFACT, idet SAP har taget patent på metoder til at anvende kernekomponenterne fra UN/CEFACT. Noget der har været en del kritik af.. På det seneste UN/CEFACT møde i Stockholm svarede SAP, at man havde taget patentet for at beskytte sine brugere. Side 6/6 Helle Schade-Sørensen fortalte, at man hos havde håbet, at UN/CEFACT havde reageret kraftigere på dette end tilfældet er, jfr. vedhæftede pressemeddelelse. ITST har efterfølgende mødet i SSU derfor taget kontakt til UN/CEFACT med henblik på at få uddybet betydningen af deres udmelding, specielt i relation til betydningen for vores arbejde med at implementere UBL. CIP pilotprojekt Helle Schade-Sørensen gjorde rede for eprocurement pilotprojektet i CIP. Der uddeles 3 mia. euro over en treårig periode til pilotprojekter, og eprocurement er en af de største kategorier. Danmark deltager sammen med en række andre lande i det projektforslag med arbejdstitlen PEPOL. Projektforslaget indeholder en række arbejdspakker, som tæller digital signatur, virtual company dossier, elektroniske kataloger, ordreprocessen, faktura, projektadministration, markedsføring samt en arkitektur som kan bruges til at udveksle meddelelserne. Projektforslaget tager udgangspunkt i NES profilerne og en overordnet OIOSI lignende arkitektur (se vedhæftede powerpoint). Præmissen er, at man tager udgangspunkt i de enkelte nationale infrastrukturer. Der må derfor være en fælles ramme, som giver grundlag for en international infrastruktur. De nationale infrastrukturer holdes adskilt fra de centrale, derfor kan man i de enkelte lande køre videre med nationale løsninger f.eks.vans. Der vil være gateways mellem den internationale infrastruktur og de nationale.

7 Projektforslaget blev afleveret den 23. oktober til EU-kommissionen. Kommissionen finansierer halvdelen af omkostningerne op til 10 mio. euro. Danmark deltager i en del arbejdspakker, bl.a. faktura, katalogudveksling, ordreafgivelse og infrastruktur. Klaus Vilstrup Pedersen fra er koordinator, så hvis man ønsker at deltage i det danske konsortium, skal man henvende sig hos ham hurtigst muligt. Projektet forventes at starte primo januar 2008 og løber i 3 år. 5. Kort orientering om høring vedr. revisions- og opdateringsstrategi Helle Schade-Sørensen gjorde rede for høringen af opdateringsstrategien for OIOUBL, og fortalte kort om de mange høringssvar flertallet af disse svar var positive over for strategien. Der er dog udtrykt et generelt behov for en mere stringent begrebsanvendelse, og der har været forslag til forbedrede formuleringer, fx indføjelse af flere synonymer af hensyn til ikke-teknikere. Ydermere har der været kritik af figuren, som viser standardens tidslinje, og denne vil derfor blive fjernet. Side 7/7 Det har åbenbart ikke været helt tydeligt, at der altid skal være mindst en obligatorisk version på gaden ad gangen, ligesom der også har været udtrykt et behov for en præcisering af, hvornår en bemyndiget version kan udgå. Det blev understreget, at når en version udgår, betyder det at den ikke længere vedligeholdes, supportes eller anbefales. Varigheden af faserne tilgængelig, obligatorisk og bemyndiget blev diskuteret på det seneste møde i e-handelsgruppen, og Helle Schade-Sørensen opsummerede denne diskussion med at foreslå, at revisioner ligesom minor versioner altid skal være bagudkompatible samt at den obligatoriske periode for revisionen øges til 3 mdr. af hensyn til distributionen af softwareopdateringer. Derudover blev det foreslået, at konstaterede ændringer, der ikke er bagudkompatible, først indføjes i forbindelse med den næstkommende major version. Der var bred enighed i e-handelsgruppen om disse tre forslag. Det vil desuden blive præciseret, hvad der gælder for private virksomheder og hvad der gælder for offentlige myndigheder. Ofte er det kun en lille del af en standard, der skal bemyndiges over for private. Ole Futtrup tilkendegav en vis tvivl om, hvorvidt implementeringsperiodens længde er tilstrækkelig i forhold til udbredelsen af rettelser, idet Microsofts distribution ud til kunderne ofte tager en vis tid. Helle Schade-Sørensen svarede hertil, at fristerne skal fastsættes efter en konkret vurdering af om it-leverandørerne forventes at være klar. Et afsnit herom er tilføjet strategien.

8 Under den følgende debat blev bagudkompatibilitet diskuteret, og Søren Lauritsen efterlyste et svar på, hvad man mister ved kravet om bagudkompatibilitet. Helle Schade-Sørensen pointerede, at bagudkompatibilitet betyder, at man bevarer muligheden for at udveksle data med organisationer, som bruger ældre versioner. Ole Futtrup gav udtryk for en stor tilfredshed over, at det offentlige og private har fået en større forståelse for hinandens perspektiver og problemer. Det blev vedtaget, at et afsnit om ikrafttrædelse skal føjes til strategien. Til slut blev den officielle betegnelse for strategien drøftet, og der var bred enighed på mødet om at ændre denne fra Revisions- og opdateringsstrategi til Opdaterings- og versioneringsstrategi for OIOUBL. Strategien er efterfølgende mødet offentliggjort i sin endelig form og kan findes på høringsportalen via dette link: Borger.dk - Faktaside Side 8/8 6. Drøftelse af forslag til opdatering af bekendtgørelsen Helle Schade-Sørensen fortalte om arbejdet med at ændre bekendtgørelsen. Målet er på kort sigt at undgå at tvinge nogen til at lave ændringer i OIOXML elektronisk regning og samtidig lade dem, der gerne vil i gang med OIOUBL gøre dette. Forslaget til ændring af den nuværende bekendtgørelse, blev derefter gennemgået: 1. Primo 2008 gøres NES Basic Billing (faktura og kreditnota) obligatorisk at understøtte for offentlige myndigheder. Der foretages automatisk konvertering fra OIOUBL til OIOXML i KMD gatewayen til de offentlige myndigheder (med undtagelse af de som allerede er gået i gang med OIOUBL og RASP). 2. Primo 2009 gøres Billing Simpel (faktura, kreditnota, rykker og applikation respons) og en RASP-kompatibel infrastruktur obligatorisk at understøtte for offentlige myndigheder. 3. Primo 2010 gøres Billing Simpel og en RASP-kompatibel infrastruktur obligatorisk at understøtte for leverandører til offentlige myndigheder. Udfasningen af OIOXML vil afhænge af, i hvor stort omfang og med hvilken hastighed OIOUBL implementeres. Lukningen kan tidligst ske i 2010 og først efter, der har været afholdt en høring. Forslaget indebærer, at NES Basic Billing medtages i den danske liste over profiler, og at den kun skal gælde for de offentlige myndigheders modtagel-

9 se af dokumenter, ikke deres afsendelse. Helle Schade-Sørensen bad derefter om mødedeltagernes respons på forslaget. I den efterfølgende diskussion fortalte Helle Schade-Sørensen, at Basic Billing kun er tænkt som en overgangsfase, og at Application Respons først medtages i kravene fra Mogens Christensen udtrykte med tilslutning fra andre deltagere bekymring for, at de offentlige myndigheder, der ikke benytter Navision Stat, vil nøjes med at implementere Basic Billing, fordi de ikke er tvunget til at implementere den udvidede pakke før Mange af disse myndigheder har fuldt op at gøre med e-faktura, og vil fravælge ekstra implementeringer, som kan sinke fremdriften og måske give budgetproblemer. Ole Futtrup anførte, at problemet for leverandørerne er Application Respons, fordi man som leverandør her skal modtage en meddelelse. Derfor kan man frygte, at også mange leverandører starter med alene at implementere Basic Billing, og så i 2010 skal i gang med endnu en implementering for at understøtte Billing Simpel. Side 9/9 Helle Schade-Sørensen indvendte, at kravene om Application Respons rent faktisk ikke kan stilles før 2009, og at kravet vil blive udmeldt samtidig med kravene til Basic Billing. De enkelte myndigheder vil således kunne se fordelen ved at implementere Simple Billing med det samme, navnlig hvis de fremtidige krav bliver fremhævet i det udsendte informationsmateriale. Helle Schade-Sørensen noterede, at kravene om Simple Billing i 2009 skal fremhæves i det materiale, der sendes ud, men mødedeltagerne mente ikke at kunne vurdere om dette er tilstrækkeligt, før de har set den endelige formulering. Ole Futtrup understregede vigtigheden i, at de private leverandører ikke pålægges ekstra omkostninger for at tilfredsstille enkelte myndigheders mange behov. Implementeringsstrategien skal understøtte alle profiler, men det skal være frivilligt. Til dette svarede Helle Schade-Sørensen, at offentlige myndigheder vil kunne stille avancerede krav, fordi standarden er åben og fordi de myndigheder som er langt fremme ofte har for specifikke og varierede behov til at kunne nøjes med simple løsninger. Hun mente, at det imidlertid er vigtigt, at den enkelte myndighed tager stilling til, hvor langt man kan tillade sig gå i sine krav f.eks. i forbindelse med udbudsforretninger, således at man ikke udelukker leverandører på et urimeligt grundlag. Knud Jacobsen anførte, at man i Forsvaret adskillige gange årligt må vurdere tilbud, og at det er af stor betydning hos dem, om e-fakturering og SAP

10 kan virke sammen. Muligheden for at kunne optimere dokumentflow og indkøbsprocesser er for dem ofte vigtigere end prisen på varen. I diskussionen om kravene til den RASP-kompatible infrastruktur i 2009 indvendte Mogens Christensen, at man på grund af omkostningerne i forbindelse med implementeringen risikerer at bremse fremdriften hos de offentlige myndigheder, der ikke benytter Navision Stat. Det offentlige vil risikere at ophøre som lokomotiv for e-handel i en periode, idet det blev hævdet at NemHandel, uagtet dets fordele, vil tage to-tre år at indføre. Som reaktion herpå forsvarede Knud Jacobsen de tidsmæssige krav og fremførte, at man gør situationen mere kritisk ved at udskyde kravene om infrastrukturen yderligere. Ole Futtrup og Carina Sørensen tilsluttede sig Knud Jacobsens holdning, idet incitamentet til omlægningerne til RASPinfrastrukturen på grund af besparelserne netop ligger hos det offentlige. Helle Schade-Sørensen pointerede, at RASP er et sæt af standarder, og at det handler om at overholde disse. Om man bruger internet eller VANS, er underordnet så længe standarderne overholdes så vi sikre en uafhængighed i valg af leverandør. Side 10/10 Helle Schade-Sørensen takkede for bemærkningerne, som vil indgå i det videre arbejde. Efterfølgende mødet er der som bekendt udskrevet valg, og det er vurderingen at det vil forsinke bekendtgørelsesprocessen, således at en bekendtgørelse tidligst kan træde i kraft til maj. Med en bekendtgørelse som først gælder fra maj 2008, bliver den periode hvori NES Basic Billing skal gælde som 'overgangsprofil' meget kort. Styrelsen overvejer derfor nu muligheden for at undlade at skrive en overgangsprofil direkte ind i bekendtgørelsen, og arbejder derfor i øjeblikket på en ændring af bekendtgørelsen som følger: Primo 2009 Billing Simpel (faktura, kreditnota, rykker og applikation respons) og en RASP-kompatibel infrastruktur gøres obligatorisk at understøtte for offentlige myndigheder Primo 2010 Billing Simpel (faktura, kreditnota, rykker og applikation respons) og en RASP-kompatibel infrastruktur gøres obligatorisk at understøtte for leverandører til offentlige myndigheder Dette foreslås kombineret med en konverteringsprofil alene indeholdende Faktura og Kreditnota (NES profil 5 undlades, da arbejdet med at oversætte og tilpasse vejledningsmateriale, kodelister mv. er vurderet til at være for omfattende, formålet taget i betragtning).

11 Konverteringsprofilen kan bruges af de leverandører, som ønsker at afsende OIOUBL fakturaer til kunder, som stadig kun bruger OIOXML elektronisk regning. Konvertering mellem de to formater sker stadig efter planen i VANS gateway hos KMD. Den nye profil kommer således ikke til at indgå i bekendtgørelsen, men den gør det teknisk muligt for de leverandører, som ønsker at skifte til OIOUBL at gøre dette frem til starten af 2009, hvor de offentlige myndigheder skal være klar. 7. Drøftelse af forslag til opdatering af vision og pejlemærker Helle Schade-Sørensen indledte med at sige, at pejlemærkerne er det primære fokus for opdateringerne, og at visionen og forretningskravene stadig er brugbare. I det fremlagte forslag er der taget højde for antallet af transaktioner og parathed i form af procentsatser. Desuden er årstallene blevet revideret i forhold til bekendtgørelsen. Side 11/11 Carina Sørensen ville gerne vide, hvornår disse pejlemærker anvendes konkret, og Helle Schade-Sørensen svarede, at man i bruger dem i arbejdet med at præsentere OIOUBL. Pejlemærkerne er i det fremlagte forslag delt op i systemernes parathed i forhold til understøttelse af den basale indkøbsproces, og selve anvendelsen af dokumenterne i denne proces i samhandlen. Der blev stillet spørgsmål til målet om 100 % understøttelse af den basale indkøbsproces blandt det offentliges private leverandører i Mogens Christensen og Ole Futtrup anførte, at der er en risiko for, at ordredelen af den basale indkøbsproces ikke vil blive implementeret af de private leverandører, så længe ordrer ikke er omfattet af lovgivningen. Formålet med pejlemærkerne er at signalere den ønskede udvikling, men ordreprocessen blev inddraget i den basale indkøbsproces på et tidspunkt, hvor der var forventning om, at den ville blive omfattet af lovgivningen. Da dette imidlertid ikke er sket, har leverandørerne ikke samme incitament til at implementere denne del af indkøbsprocessen. Der var efterfølgende diskussion om udvalgets ønsker om nedjustering af de foreslåede pejlemærker, og Helle Schade-Sørensen spurgte i forlængelse heraf til udvalgets mening om pejlemærkernes grundlæggende relevans. Til dette svarede Knud Jacobsen, at man i Forsvarskommandoen læser pejlemærkerne om OIOUBL meget bogstaveligt og hævdede, at arbejdet med standarden kan risikere at gå i stå uden sådanne pejlemærker. Manglende opfyldelse af pejlemærker er at foretrække frem for udvanding af visionerne, hvilket der var bred enighed om på mødet.

12 Stig Korsgård fremførte, at pejlemærkerne gør det muligt at måle udviklingen, men at et mål om 100 % parathed ikke er realistisk, hvilket der var tilslutning til blandt de andre mødedeltagere. Helle Schade-Sørensen foreslog herefter, at målet om 50 % parathed blandt de private leverandører til at understøtte elektronisk udveksling af dokumenterne i den basale indkøbsproces i 2009 justeres til %, og målet om 100 % parathed i 2010 ændres til 50 %. I den efterfølgende drøftelse om målene for anvendelse, fremførte blandt andre Carina Sørensen, at den oprindelige skelnen mellem den basale og udvidede indkøbsproces efterhånden har mistet sin betydning, fordi de fleste institutioner og virksomheder i dag også implementerer den avancerede ordreproces som en naturlig del af systemerne. Alligevel var der ikke fuld tilslutning til en ophævelse af skellet mellem de to processer, da til- og fravalg af den udvidede indkøbsproces afhænger meget af det scenarie den enkelte virksomhed står i. Per Kiilsholm nævnet som eksempel detailbranchen, hvor den udvidede indkøbsproces meget sjældent anvendes. Side 12/12 Der blev desuden peget på, at målet for den private samhandel i 2010 ikke bør være højere end 25 %, på grund af mange private virksomheders betydelige varekøb og -salg i udlandet. Pejlemærket om 75 % af den private samhandel i 2012 skønnede udvalgets medlemmer derfor som for højt sat. Helle Schade-Sørensen meddelte afslutningsvis, at de foreslåede justeringer af pejlemærkernes procentsatser var taget til efterretning, og at der vil blive sendt en opdateret version af pejlemærkerne ud til udvalgets medlemmer inden næste møde. 8. Eventuelt Ole Futtrup spurgte til eventuel statistik over antallet af afviste regninger og forsinkede betalinger siden OIOXML blev lanceret, og Henrik Lykkeberg oplyste, at der for de offentlige institutioners vedkommende, som anvender EDB-gruppen mangler match på ca. 80 % af regningerne. Næste møde i SSU for e-handel bliver den 28. februar 2008 kl. 12:30-15:30, hvor det primære formål vil være at drøfte det materiale til udvidet indkøbsproces, som skal sendes i offentlig høring primo marts 2008.