PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST 2008

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN BASISPLAN FOR DAGPLEJEN SYD/ØST

2 FORORD & INDLEDNING...3 VÆRDIGRUNDLAG...4 BARNESYN...5 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSSYN...6 LÆRINGS- OG UDVIKLINGSFORSTÅELSE...7 BØRN MED SÆRLIGE BEHOV...7 BØRN AF ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK...7 BØRNEMILJØVURDERING - BMV...8 LÆRINGSMILJØ...8 DAGPLEJENS GRUNDLÆGGENDE FORSTÅELSE AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLANS TEMAER...9 DAGPLEJENS UDMØNTNINGEN AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLANS TEMAER...9 DET PERSONLIGE INDRE DEN FØLELSESMÆSSIGE KOMPETENCE...10 DET SOCIALE DEN SOCIALE KOMPETENCE...13 DET MUSISKE DEN MUSISKE KOMPETENCE...16 DET SPROGLIGE DEN SPROGLIGE KOMPETENCE...19 DET LOGISK-MATEMATISKE - DEN LOGISKE & MATEMATISKE KOMPETENCE...22 DET NATURALISTISKE DEN NATURALISTISKE KOMPETENCE...27 DET KROPSLIGE DEN KROPSLIGE KOMPETENCE...30 SYD/ØST EN STOR OG EN LILLE DAGPLEJE...33 SAMARBEJDE MELLEM DAGPLEJER OG FORÆLDRE...33 FORÆLDREBESTYRELSE

3 Forord & indledning Forord 2007 og 2008 var forandringernes år. Det var en forandring, der udfordrede det kendte. En ny dagpleje Dagplejen Syd/Øst blev til. Vi bragte kultur fra Gudme Kommune, dagplejen Solen og Spiren ind i den nye organisation. Sammen skulle vi give Svendborg Kommunes overordnede værdier mening på mange planer. Svendborg Kommunes grundlæggende værdier: Helhed i opgaveløsningen, Borgeren i centrum, Læring og udvikling og Trivsel er et perspektiv vi tager indover vores handlinger. I dagplejen bruger dagplejere og ledelse værdier som et værktøj i dialog og i handling. Vi har erfaring for, at det at arbejde værdibaseret, giver struktur og skaber dialog. Indledning Vores mål er, at vi i denne forandring og med de værdier politikkerne har udmøntet, kan være med til at skabe udviklingsstøttende relationer. I denne forandringstid skal vi skabe en hverdag, der giver det enkelte barn tryghed, stabilitet, kontinuitet, udfordring, læring og mestring. Vi tænker, at dagpleje er næsten lige så godt som hjemme. Det er ikke hjemme, men en professionel pasning med kvalitet. For at højne den professionelle dagplejes kvalitet er vores fokus på den voksnes relationskompetence - Den gode nok voksne. Det er i den kvalitative relation udviklingen får grobund og samspillet giver læring. Dagplejens ledelse dagplejepædagoger og leder - har valgt at involvere: Den enkelte dagplejer, legestuegrupperne, gruppen af tillidsvalgte, MED-udvalget og forældrebestyrelsen i den pædagogiske læreplan. Forandring og forankring i det pædagogiske arbejde er en proces. Vi har valgt at have mange bolde i luften at sige ja til de initiativer der kommer. Ved at udvikle på en Ja-kultur vælger vi en anerkendende tilgang til alle initiativer. Vi ved, at de initiativer, der kommer indefra, har den bedste forudsætning for at udvikles. Ved at anerkende og bekræfte initiativerne bliver relationen udviklingsstøttende udviklingen sker, så at sige: Ved egen kraft. Det er et succeskriterie, at den enkelte dagplejer, legestuegrupperne, gruppen af tillidsvalgte, MED-udvalget og forældrebestyrelsen, oplever, at deres initiativer er værdifulde. At anerkende og bekræfte initiativerne og altid forholde processerne til værdierne og målene er ledelsens opgave. I vores valg af metoder, tager vi udgangspunkt i den enkelte dagplejers potentialer og læringsstile, således at metoderne har elementer af: at se, at høre, at føle, at gøre. 3

4 Værdigrundlag I vores arbejde er det en forudsætning, at vi arbejder udfra de samme værdier, og at vi har en fælles forståelse heraf: Vi har valgt følgende værdiord som vores VÆRDIGRUNDLAG i relationsarbejdet: TRYGHED - TILLID - EMPATI - RESPEKT TROVÆRDIGHED - TYDELIGHED - LOYALITET - GLÆDE Svendborg Kommunes ledelsespolitik er værdibaseret ledelse. Ledelsespolitikken bygger på en værdibaseret ledelsesform, som er kendetegnende ved dialog, anerkendelse, fælles opgaveløsning og ansvar. Værdiledelse bygger centralt på tillid og troværdighed i modsætning til kontrol og skjulte dagsordner, og lederen står som garant for, at værdier styrer adfærden. Vi er i ledelsen bevidste om at definitionsmagten ligger hos os, at vi har magten til at bestemme, hvad der er ok, og hvad der ikke er ok. Vi har defineret ordet værdi på følgende måde: Værdi betyder, en stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt eller socialt at foretrække frem for andre adfærdsmåder eller former for tilværelse. Vi har valgt en bestemt adfærd, der er at foretrække Vi foretrækker den adfærd, hvor jeg er overfor dig, som jeg ønsker, du skal være overfor mig. Jeg møder dig, der hvor du er. Jeg hører og reflekterer i dialog, fagligt og målrettet, på en direkte og tydelig måde. Jeg er anerkendende i min tilgang til dig, således at jeg med min adfærd tager del i situationen, og ved min medvirken får dig til at tænke dine handlinger igennem, så du ser situationen fra en ny vinkel - er reflekterende Jeg kan i alle henseender regne med dig, og jeg kan regne med, at du efterlever fælles beslutninger. Forudsætningen er, at jeg har tillid til dig, og at jeg er åben overfor dig. Jeg tænker på processen og fagligheden, på den måde, at jeg tænker med min hjerne, og med min mave. Jeg fortæller dig det, du har brug for at høre, så du forstår dig selv. Din handlemåde bliver reflekterende. Jeg fortæller dig det på en måde, så du oplever, at jeg bliver på det faglige og personlige plan, men ikke på det private plan. Jeg sætter mig ind i din situation og har forståelse for dine handlemåder. Du og jeg bliver i processen. 4

5 Dialog er central for samarbejdet Jeg kan ikke flytte mig, hvis du ikke hjælper mig med, at se situationen fra flere sider. Eller fortæller mig, hvad du tænker. Tanker tæller ikke, hvis de ikke kommer ud af munden. Når vi arbejder sammen på denne respektfulde og anerkendende måde, giver det mig glæde og motivation til at udvikle mig sammen med dig. Det styrker dig, mig og jobbet. Vi har et forpligtende fællesskab - en fælles kultur. Vi skal turde eksperimentere... Vi skal være i processen. Vi lærer af succeser og af fejltagelser - og øvelse gør mester. Vi retter fejlen - og ikke skylden. Forudsætningen for udviklingen er, at jeg kender mål og intentioner for mit arbejde Mål og intentioner er ikke bare noget vi har fået på et stykke papir, men er integreret i vores hverdag, fordi vi har spurgt os selv, hvad vi gør - og hvorfor vi gør, som vi gør. Hverdagens handlinger er på det bevidste plan. Barnesyn Vi har defineret vores barnesyn således: barnet er unikt og skal behandles individuelt barnet skal mødes med omsorg og respekt i en anerkendende relation barnet skal have medbestemmelse og ansvar barnet er født med mange potentialer barnet skal have mulighed for at udvikle sig barnet skal have mulighed for deltagelse og medbestemmelse i fællesskaber med andre børn og voksne Barnet skal have tryghed fordi: - TRYGHED GI R TILLID - TILLID GI R TILKNYTNING - TILKNYTNING GI R ET GODT LIV! At tage vare på barnet er vores arbejde. Et arbejde, der kræver indsigt og hjertet på rette sted. Det kræver relationskompetence. 5

6 Lærings- og udviklingssyn Vi tror, at voksne der har selvværd, er glade og positive voksne, der "har noget at tilbyde" i relationen. Kun med disse menneskelige kvaliteter er dagplejeren - en god nok voksen. Derfor lægger vi vægt på at skabe rammer, der giver "glæde" både for børn og voksne. Dagplejeren ser barnet som et unikt og selvstændigt menneske, der har mange potentialer. Dagplejeren fokuserer på - og udfordrer barnet - på det, barnet er god til. Dagplejeren er anerkendende i sin adfærd. Succes-oplevelser er gode at vokse af! I den korte og vigtige tid barnet er i dagpleje - ofte kun omkring 2 år - sker der en udvikling og en læring, der er til at få øje på! Barnet tilegner, styrker og udvikler sine kompetencer personligt, følelsesmæssigt, rumligt, naturalistisk, socialt, motorisk, sprogligt, logisk-matematisk og musisk. Dagplejeren arbejder udfra teorien om de mange intelligenser/kompetencer, fordi denne teori tager udgangspunkt i og fokuserer på det, barnet er god til. Teorien understøtter det barnesyn, dagplejeren skal arbejde udfra. Vi ved, at oplevelsen af, at jeg er ok, giver selvfølelse - og at oplevelsen af, at der er meget, jeg kan, giver selvtillid. Vi ved, at vi vokser af anerkendelse. Vi ved, at vi bliver glade af at være inkluderet i en gruppe. Det lille barn har brug for positive rollemodeller. Barnet tager læring fra dagplejeren. Når de spejler hinandens gøren og følen opstår samforståelsen. Vi ser det samme landkort. Dagplejeren guider barnet rundt på livets landkort, og viser vej. I denne guidning får barnet oplevelser og erfaringer med sig. Oplevelserne og erfaringerne integreres i barnet til viden og indsigt. Dét at lege er vigtigt - her eksperimenteres. Barnet efterligner dagplejeren, og de andre børn i sin leg. Barnet prøver sig selv af i samværet med de andre børn - der skal de veje, der er blevet vist på landkortet, øves og øves, til barnet har lært vejen. Udfra dagplejerens viden om barnets personlighed, udvikling og behov skal dagen tilrettelægges således, at der er udviklingsrum for barnet. En gå-tur er ikke kun et spørgsmål om at gå eller at få frisk luft. Turen skal tilrettelægges, så der er oplevelser og udfordringer for barnet. Hvem kan ikke forundres over, hvilken forunderlig verden, der kan gemme sig under en sten på vores vej! Og hvilken udfordring det kan være for en 2-årig at løbe fodboldbanen rundt. Dagplejeren skal tage udgangspunkt i Svendborg Kommunes definition på læring og skal handle derefter. Alle børn er forskellige. Alle børn har forskellige måder at lære på og forskellige tempi at lære i. Vi følger og ser barnets initiativer, dette giver os et billede af barnets udviklingsniveau således, at vi kan udfordre barnet til at tage et lille skridt mere. Læring er en udviklingsproces. Læring foregår i relationen mellem voksen og barn. Barnet skal guides i sin læringsproces - vi påvirker ved at være sammen. 6

7 Lærings- og udviklingsforståelse Lærings- og udviklingsforståelse tager udgangspunkt i følgende seks temaer: At kunne, at udtrykke, at opleve, at nyde, at yde, at forstå. Det handler for det lille barn om at få muligheden for at få opfyldt de basale behov for omsorg og for tryghed, tillid og tilknytning. Det handler om at blive god til, at tilegne sig kundskaber og færdigheder ved at udforske verden og afprøve sig selv i relationen. Det handler om at blive forstået. Det handler om, at blive præsenteret for mange forskellige udtryksformer. Det handler om, at bruge det talte sprog sammen med voksne - opøve sproglige færdigheder. Det handler om at få og at deltage i gode oplevelser. Det handler om at opleve verden på mange måder og med alle sanser. Det handler om stimulering af sanserne - både visuelt, auditivt og kropsligt, for at opnå en indre stemning, så det er muligt at kunne åbne sig mod indtryk udefra. Det handler om at nyde god og sund mad, smukke omgivelser, musik, teater og meget andet. Det handler om følelsesmæssig nydelse ved blandt andet at få en bedste ven og at være sammen. Det handler om at udnytte og bruge sine kompetencer til gavn for sig selv og andre i et fællesskab - i et venskab. Det handler om, at fællesskab og venskab er skabt af oplevelsen af, at få lov til at give. Har man ikke prøvet at give andre noget, hvad enten det er materielle ting eller følelsesmæssige erfaringer, har man heller ikke oplevet et fællesskab eller venskab. Og derfor er det at yde - en vigtig empatisk egenskab i "familien Danmark." Det handler om erkendelse. Det handler om at kunne skelne mellem, hvad der er godt og ondt. Hvad man må og ikke må. Det handler for det lille barn om at få mange erfaringer på at kunne, at udtrykke, at opleve, at nyde, at yde og at forstå. Børn med særlige behov Børn med særlige behov, har behov som alle andre børn de skal bare have mere! Det kræver en særlig indsats fra den voksne. Den voksne skal have indsigt, forståelse og overskud. Nogle børn har særlig behov for at være i en udviklingsstøttende relation. Et barn, der har særlige behov, har brug for en voksen, der mestrer relationskompetence det er i relationen udviklingen støttes. En god relation er forudsætningen for udvikling. En god relation giver tryghed, tillid og tilknytning. Nogle børn med særlige behov, har glæde og gavn af det genkendelige nære og hjemlige miljø, som er dagplejens force. Børnene profiterer af den lille børnegruppe - der er færre at forholde sig til og af den tætte relation til én voksen. Forældre til børn med særlige behov profiterer af den tætte relation til én voksen der er én at dele hverdagens udfordringer med. Børn af anden etnisk baggrund end dansk Børn og familier har behov for at føle sig mødt og anerkendt i de kulturforskelle, der er. Det er dagplejerens opgave, med respekt for forskellighederne, at give familie og børn indsigt i den danske kultur og at være nysgerrig på den anden kultur. At opleve en anden kulturs syn på børn og børns liv, er med til at give refleksion over det samfund, vi har bygget op på godt og ondt. 7

8 Børnemiljøvurdering - BMV Børnemiljøvurderingen på det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø skal fremme børns trivsel, læring og udvikling. Vi oplever, at BMV er en ny vinkel på læringsmiljøer. Vi ser, at BMV flettes ind i læringssynet og i temaerne i de pædagogiske læreplaner. Der er en rød tråd. Denne røde tråd giver en helhedstænkning, som fremmer den voksnes indsigt og forståelse for, hvad der skal til for at være en god professionel dagplejer. Det skaber et udviklings- og læringssyn, fordi det sætter fokus på den voksnes ansvar i relationen den voksnes relationskompetence. BMV i dagplejen er en vurdering, af hvordan voksne ser og følger barnets perspektiv. Vi har stillet os spørgsmålene udfra vores viden, erfaring og refleksion over, hvad der er godt for små børn. Når vi, gennem vidensdeling og dialog, har skabt en forståelse og indsigt i børnemiljøets betydning for børns trivsel, læring og udvikling, bliver vi klogere på os selv. Læringsmiljø Forudsætningen for at leve op til læringssynet er, at der er et udviklende læringsmiljø. Det betyder, at dagplejerne skal indtænke barne- og læringssyn i såvel deres fysiske rammer - som i deres handlinger, når de er sammen med børnene. Det psykiske og fysiske rum Det psykiske rum har afgørende betydning for, hvordan læreprocesserne forløber. Et udviklende læringsmiljø tager udgangspunkt i, at den voksne er bevidst om, at barnet er aktiv medspiller i egen udviklingsproces. Derfor skal vi til stadighed være opmærksomme på, hvor barnet er, for at være i stand til at guide barnet videre. Det kræver en stadig refleksion og evaluering af erfaringer og metoder, således at barnets tænkning og perspektiv synliggøres og dermed bliver udgangspunktet for barnets næste skridt. Det fysiske rum har afgørende betydning for barnets mulighed for etablering af relationer, for kommunikation og for læring. Kommunikationen mellem børn og voksne, samt børnene imellem, skal understøttes af det fysiske rum. Dagplejeren arbejder derfor på at indrette rummene og legepladsen på en sådan måde, at de bliver stimulerende for børnenes nysgerrighed og forskertrang og dermed bliver støttende for børnenes læreprocesser såvel individuelt som i grupper. Dagplejeren og pædagogen bør derfor jævnligt diskutere, om rummene og legepladsen inviterer til dét, børnene har mest brug for på det givne tidspunkt. Det er den voksnes ansvar, at have øje for de muligheder, der er for udvikling hvis ikke mulighederne er der, må de søges eller skabes. Naturen er et enestående læringsrum for en lang række læreprocesser i børnenes opvækst, og bør derfor tænkes ind i tilrettelæggelsen af hverdagen. 8

9 Dagplejens grundlæggende forståelse af den pædagogiske læreplans temaer. Dagplejens udmøntningen af den pædagogiske læreplans temaer. Når tankerne bag barnesynet, læringssynet, børnemiljøet og læringsmiljøet skal omsættes i den konkrete praksis i 0 til 2 års området, bliver det nærværende og hverdagskonkret, når pædagogikken tager udgangspunkt i de pædagogiske temaer. Dagplejerne skal stille sig spørgsmål om egen praksis, for på den måde at vurdere og evaluere, i hvilket omfang de lever op til kravet om, at alle udviklingsområder skal være en del af den daglige pædagogik. Den følgende beskrivelse af udviklingsområderne indeholder nogle tanker bag det enkelte område samt nogle overvejelser over, hvad barnet skal have mulighed for at kunne, at udtrykke, at opleve, at nyde, at yde og forstå inden for det enkelte område. Endvidere gives der bud på, hvad dagplejeren skal gøre, for at give børnene disse muligheder. Dette må ikke ses som et forsøg på at reducere børn til, hvad de kan, og hvad de skal lære. Det skal ses som et analytisk redskab, der kan hjælpe medarbejderne til at anlægge et helhedssyn på barnet. Børn er nemlig meget mere, end det de kan. Børn ér i sig selv. 9

10 Det personlige indre den følelsesmæssige kompetence Udviklingen af det personlige indre har stor betydning for barnets udvikling og trivsel i nuet, og det har stor betydning for barnets fremtidige muligheder for at indgå i relationer. Derfor er det vigtigt, at dagplejeren er opmærksom på denne dimension i sin daglige praksis. Det personlige indre opfattes som forudsætning for al udvikling og læring. For at kunne fungere som et socialt menneske og for at kunne opfatte andre som den anden, må barnet have en fornemmelse af at være sig selv. Det må have et selv og en selvfornemmelse. Måden et barn opbygger denne selvfornemmelse på, er dels medfødt, biologisk betinget og dels tillært gennem relationen med voksne og andre børn. Barnet opbygger først og fremmest det personlige indre gennem tæt tilknytning og dermed i relation til voksne omsorgspersoner. En positiv selvopfattelse er gennem opvæksten helt afhængig af relationer med andre. I en positiv selvopfattelse føler barnet sig værdsat, kan mærke sig selv og er fortrolig med egne følelser. Når et barn har en stabil selvopfattelse, er barnet i stand til at udvikle evnen: at kunne, at udtrykke, at opleve, at nyde, at yde og forstå. Børnene skal have mulighed for Børnene skal sættes i situationer, hvor de kan mærke, identificere og vise alle former for følelser. Børnene skal bekræftes i deres følelser. Og det skal være lovligt at have de følelser, man har i situationen. Når børn skal opbygge et personligt indre, skal de have mulighed for at øve sig i ydre og indre styring. Denne udviklingsproces er betinget af kvaliteten af relationen med den voksne. Børnene skal have tid og rum til fordybelse, forundring og eksperimenteren. De skal have mulighed for at udvise opmærksomhed og koncentration i forhold til de opgaver og aktiviteter, de er i gang med. Børnene skal kunne opleve sig selv som betydningsfulde medlemmer af fællesskabet. Og gennem handlinger skal de erfare, at de har tillid til og tro på sig selv og andre. Dette er med til at udvikle deres selvværdsfølelse. Dette ansvar skal dagplejeren leve op til. I dagplejen Syd/Øst har vi valgt at kalde det personlige indre - den følelsesmæssige kompetence: 10

11 11

12 12

13 Det sociale den sociale kompetence Det handler for det lille barn om at få opfyldt de basale behov for tryghed, tillid og tilknytning. Det handler også om at mestre relationer. Med det sociale menes, at børn har fornemmelse for de mange aspekter ved samvær og samarbejde. At de lærer sig forskellige sociale færdigheder, der sætter dem i stand til at indgå i forskellige former for samvær og opnår øvelse i at mestre samarbejdets og samværets kunst. Social udvikling og læring sker i samspil med omverdenen. Mennesker påvirker og påvirkes af de omgivelser, de færdes i. Det er vigtigt, at børn lærer at omgås andre børn og voksne på en hensigtsmæssig måde, således at de er i stand til at skabe positive relationer med deres medmennesker. Børn henter kraft og energi ved både at yde, at nyde, at kunne, at opleve, at udtrykke og at forstå. Gennem denne proces mærker de deres nuancerede følelser og lærer derved sig selv bedre at kende. Børn får en bedre forståelse for deres egen situation, hvis de bliver i stand til at se og forstå den situation, andre børn eller voksne er i. Derfor er relationen med andre en væsentlig del af deres sociale udvikling. Børnene skal have mulighed for Børnene skal have mulighed for at have tætte relationer til både børn og voksne. De skal indgå i forskellige former for fællesskaber og der igennem udvikle tilhørsforhold i disse. Børn etablerer og udvikler venskaber, men børn afvikler også venskaber. Derfor skal børn have hjælp til at forstå, hvad der sker, når gamle kammeratskaber brydes og nye opstår. Børn skal erfare, at der er menneskelige normer og spilleregler, som er med til at regulere samværet. De skal erfare, at de kan være med til at påvirke samværet med deres adfærd. De skal erfare, at det er nødvendigt at kunne indordne sig under normerne og reglerne for at kunne begå sig i det sociale samspil. Børn skal opleve at tage socialt ansvar og at udvikle deres indlevelsesevne ved at kunne tage initiativer i en gruppe. De skal også kunne give andre plads til at tage initiativer. På den måde øver de sig i at indgå i samvær og kammeratskab og derved opnå en øget bevidsthed om egen påvirkning af andre og andres påvirkning af en selv. Børn skal opleve glæden ved både at yde og at nyde. 13

14 14

15 15

16 Det musiske den musiske kompetence Det musiske handler for det lille barn om, at få en fornemmelse for musik, for roen og fordybelsen ved musik. Det handler også om at indgå i relationer og fællesskaber. Børnene skal have mulighed for Børnene skal have mulighed for at opleve og udtrykke sig i musik, rytme, dans, teater og meget mere. Processen skal være båret af legen og legens grundelementer. Børnene skal kunne udtrykke sig ved at synge, spille og danse, tegne, male, bygge og dramatisere. De skal kende til og kunne mærke rytmer i lyde og bevægelse. Ved at lytte til musik stimuleres mange andre udviklingsområder. Børnene skal kende og opleve musikkens følelser og stemninger. I Syd/Øst har vi valgt at kalde det musiske - musikalsk kompetence: 16

17 17

18 18

19 Det sproglige den sproglige kompetence En af de vigtigste forudsætninger for læring er kommunikation. Dagplejeren skal have fokus på børnenes sproglige udvikling. Børnene skal have lyst til at lege med og bruge sproget sammen med andre børn og voksne. Dette er grundlaget for sprogindlæring. Sprog er mange ting. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man kan udtrykke sig på mange forskellige måder. Eksempelvis stimulerer brugen af kropssproget, lysten til at udtrykke sig yderligere. For at kommunikere skal der være noget at kommunikere om. Det betyder, at dagplejen skal tilbyde relevante oplevelser og udfordringer til barnet. Det er vigtigt hele tiden at pirre børnenes nysgerrighed og at udfordre dem sprogligt således, at de bevarer en glæde ved at bruge sproget på mange forskellige måder. Børnene skal have mulighed for Børnene skal have mulighed for at udtrykke deres behov og træffe egne valg i forhold til ting, der har betydning for deres hverdag. Børnene bruger kropssproget som en kommunikationsform. Børnene skal have mulighed for at kommunikere gennem mange sprog og udtryksformer. Dette skal give dem sproglige oplevelser og lyst til at lege og eksperimentere med sproget. Børnene skal lære at sætte ord på hverdagens handlinger. Dette vil bibringe dem årsagsforklaringer, så de bliver klogere på sig selv og på omverdenen. 19

20 20

21 21

22 Det logisk-matematiske - den logiske & matematiske kompetence Med det logisk-matematiske menes, at børn viser interesse for sammenhænge og systemer. Det logisk-matematiske handler om at være med til at udvikle en begyndende abstrakt tankegang, hvor børnene kan begynde at se og genkende sammenhænge. De kan således begynde at ordne deres omverden i systemer af former, farver eller størrelser således, at de bedre kan opfatte og begribe sammenhænge i tingene. Børnene undersøger og eksperimenterer - bygger og konstruerer. Børnene skal have mulighed for Børnene skal have mulighed for at eksperimentere med små hverdagsopgaver og at løse dem ud fra deres egne strategier. Børnene skal tilbydes legemuligheder, hvor de kan få erfaringer med eks. størrelse, form, antal og farve. I Syd/Øst har vi valgt, at 2-dele det logisk-matematiske - Logiske Kompetence og Rumlig Kompetence: 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 Det naturalistiske den naturalistiske kompetence Haven og naturen i det hele taget er et enestående område for en lang række læreprocesser i børnenes opvækst og bør derfor så ofte som muligt tænkes ind i tilrettelæggelsen af læreprocesser. Vi har det lige ved hånden. Børn skal have oplevelser, muligheder og erfaringer, der kan danne baggrund for at forstå sammenhænge i naturen. I første omgang er legen og det at opdage naturen det vigtigste. Senere kommer forståelsen for samspillet med naturen og behovet for kendskab til og indsigt i, hvordan den påvirker os og påvirkes af os. 27

28 28

29 29

30 Det kropslige den kropslige kompetence Med det kropslige menes, at barnet stimuleres sansemotorisk og dermed udvikler integrerede og koordinerede bevægelser. Det er vigtigt, at barnet får en bevidsthed om kroppens funktion og en kontrol over sin krops bevægelser. At kunne beherske kroppens funktioner er en forudsætning for at kunne udvikle andre kompetencer. At beherske kroppen har desuden stor betydning for sproglig indlæring, kognitiv udvikling og sociale kompetencer. Det kropslige udtryk handler også om, at bevægelse bliver en naturlig del af børnenes hverdag. I en tid, hvor mange børn i en tidlig alder rører sig for lidt, er det helt afgørende, at børnene bliver motiveret til at bruge deres krop mest muligt. Det kan ske gennem mere strukturerede udelivsaktiviteter og det kan ske ved at bruge skov og strand som en naturlig del af hverdagen, således at børnene får en fornemmelse af naturlige fænomener som dyr, planter, vand, jord, ild og luft. Det kropslige udtryk handler også om at være opmærksom på madkulturen. Børnene skal have mulighed for Det betyder for det lille barn, at det skal have mulighed for bevægelse - at der er skabes mulighed for fysisk udfoldelse ude og inde i dagplejen. Børnene motiveres til sansestimulerende lege, der er udviklende for motorikken, - trille, kravle, gå, løbe, hoppe, spille bold, danse, dramatisere med mere. Herved får børnene i takt med deres motoriske udvikling mere og mere kropsfornemmelse, som er basis for udviklingen af kropsbevidstheden. Børnene skal have mulighed for at udtrykke sig kropsligt, således at de kan få udviklet en bevidsthed om deres kropssprog samt blive opmærksom på at aflæse andres kropssprog. Det vil styrke deres muligheder for at indgå i relationer med andre mennesker på en konstruktiv måde. Børn lærer gennem bevægelse - de tænker med kroppen - og gennem deres aktiviteter og leg udvikler de ikke bare deres fysik, men også deres selvforståelse og selvværd. I Syd/Øst har vi valgt at kalde det kropslige - motorisk kompetence: 30

31 31

32 32

33 Syd/Øst en stor og en lille dagpleje I hverdagen opleves dagplejen som en lille overskuelig enhed i hvert enkelt dagplejehjem skøn vi er mange ansatte. I den lille børnegruppe med 4 børn, skabes tætte relationer. Relationer skabes mellem barn og voksen og mellem forældre og dagplejer. Samarbejdet mellem forældre og dagplejer bygger på gensidig tillid og har til formål at sikre barnet en god og tryg hverdag. Den trygge hverdag skabes ved, at der er kontinuitet i hverdagen, og at forældre og dagplejer i fællesskab støtter og udfordrer barnet. Samarbejde mellem dagplejer og forældre I samarbejdet mellem hjem og dagplejere er forskelligheden en styrke. Dermed giver de hinanden mulighed for at reflektere over egne og andres relationer til både børn og voksne. I dette samarbejde er tryghed ved hinanden det basale. Denne tryghed skabes, når vi lægger vægt på: at have sympati for hinanden at have tillid til hinanden at være ærlige og troværdige at udvise tolerance og forståelse at være os selv, tage "mennesket" med i arbejdet at være nærværende og kan sætte os i den andens sted at være fortrolige og samtidig have tavshedspligten i mente at have tid til at tale med hinanden at give klare og tydelige meldinger at have respekt for hinanden og hinandens arbejde Når denne altafgørende tryghed er skabt, giver den en tæt og berigende relation for både børn og voksne. Det er vigtigt, at have respekt for hinandens roller. Dagplejeren overtager ikke forældrenes rolle. Mor og far er de vigtigste i verden. I hverdagen lærer vi af hinanden både i tanke og i handling. Vi er hinandens og børnenes modeller. Vi tør i dette samarbejde give og modtage "gode råd", trække på hinandens erfaringer, og vi tør vise hinanden, hvem vi er, og hvad vi tænker. Det er en udfordring at være forældre. Nogle gange er udfordringen lille, andre gange kan den næsten tage pippet fra os. Men den er livslang... Derfor har vi brug for at tale med andre voksne - og vi gør det. Det er vigtigt for os, med en personlig professionalisme at skabe tryghed, indhold og glæde i hverdagen. Den daglige kontakt, når barnet hentes og bringes, er vigtig for alle. Børn og voksne får en god start ved, at de voksne giver tid og ro til at få sagt goddag og farvel. 33

34 Forældrebestyrelse Bestyrelsens kompetenceområder er - i samarbejde med personalet - at fastlægge: de overordnede principper omkring budgettet principper for anvendelsen af de børnerelaterede konti principper for det pædagogiske arbejde principper for samarbejdet mellem personale og forældre principper omkring samarbejdet med andre institutioner principper for information til og fra forældrene Bestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af dagplejepædagoger. Alle medlemmer af bestyrelsen er valgt for et år. Bestyrelsen vil vi gerne bruge som sparringspartner og som tænketank for den udvikling dagplejen er i. Vi har brug for sammen med forældrene, at perspektivere vores mål for det pædagogiske arbejde. Medarbejdere og forældre vil gennem referater af bestyrelsesmøderne blive gjort bekendt med arbejdet. 34

35 35