Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.skolenkullorsuaq.gl"

Transkript

1 Ilinniartitsisoq nr Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara avannatsinni inuppassuaqanngitsoq (Qaanaaq, Savissivik nunaqarfiillu allat utoqqatserpunga taama oqarama). Side. 2 Sinnattuaqereernerup kingorna Siullermik eqqartulaarusuppara suna pissutigalugu ilinniartitsisunngorusulersimanerlunga. Jeg må indrømme at når jeg kigger på et landkort, så kan jeg se, at der ikke bor så mange mennesker nord for mig (undskyld Qaanaaq, Savissivik og I andre bygder). Qup. 3 Foto: Gustav Simigaq 6.kl Assassukkat Kulusuup atuarfianeersut Håndarbejde fra skolen Kulusuk Kommunerujussuassat Side de kommende storkommuner Side. 17 Qangali pilerigisaq Side. 6 Virkeliggørelsen af længe ønsket drøm. Først vil jeg lige forklare, hvorfor jeg ønsker at blive lærer. Qup. 8

2 Allattoq.: Søren Greve Foto: Søren Greve Aluu kujaligut! Nunap assinga qiviartaraangakkut takusinnaasarpara avannatsinni inuppassuaqanngitsoq (Qaanaaq, Savissivik nunaqarfiillu allat utoqqatserpunga taama oqarama). Taamaattumik ilissi kujatitsiniittut oqaluffiginerussavassi. Seqinerput uterluni nuisimaqqilerpoq, atuarfeqartuarsimavugullu, massakkullu qanittukkut nutaarsuarmik atuarfittaartussaavugut, asulu angikkuloqaluni. Naatsumik oqaatigalugu: Kullorsuarmiuna atuarfik (massakkut atuarfiusoq atuarfiulerumaartorlu), nunaqarfik imminullu ilanngutilaarlunga oqaluttuarniartunga. Atuarfipput Atuarfipput nunaqarfimmi atuarfiuvoq nalinginnaasoq. Matiarseeqqap Atuarfia pisoqaavoq, nungullarsimaneralu isigileraanni ilaanni suli pisoqaanerusorilertariaqartarluni! 1. klassimiit 9. klasseqarpugut, taakkualu naammassigaangamikkit atuartut Upernaviliartariaqartarput adgangsprøveqariartorlutik. Atuarfim-mi periarfissakinnera pissutigalugu klassit arfineq pingasuniit pingasut qeqqata missaannut atuartarput. Taava minnerit klassit atualersarput arfinermullu soraartarlutik. Atuarfik 9-nik initaqarpoq, taakkunannga 6-it klasseværelsiupput. Klassit tamarmik atuarne-rup nalaani atukulanerusaminnik klasseværelseqarput, inissalissuunnginnattali init as-sigiinngitsunut atortuupput. Assersuutigigaanni ini C klasseværelsiuvoq, fysiklokaliulluni, formningertarfiulluni atuagaasiviullunilu. Timersornermut atorsimmaasumik ineqanngilaq, atuarfimmili ini angineq timersornermut atorneqartarpoq sila allamik periarfissiisimanngikkaangat. Taava nerriviit issiaviillu talititerneqartarput, taavalu timersortarfeeraaraqaleraraagut. Tupinnanngitsumillu klassit ininut assigiinn-gitsunut, fagip suunera apeqqutaatillugu, nuttartuartariaqartarput sapaatip akunnerata ingerlanerani. Ineerannguit marluk atuarfiup allaffiullutillu, klasseværelsiullutillu pædagogisk værkstedeullulillu allarpassuarnut atorneqartarput. Inini taakkuani tattorliutilaanngitsoorfiusanngilaq, ilami soorlu bussimi ulikkaartumi ilaa-luni. Ilinniartitsisorli tamatigut ingiffissaqartuaannartanngilaq. Tassa atuarfitsinni 14-inik ilinniartitsisulimmi 100-nillu atuartulimmik inissaqarniarnikkut atukkagut taamaapput kisiannili allapassuarnisulli tamanna aamma sungiunneqarsinnaavoq; allatummi ajornaqaaq. Aatsaallu tamanut tunngatillugu aaqqissuussineqartaraanga tamakkerluta katersuussinnaasarpugut. Ilinniartitsisut Atuarfik 14-inik ilinniartitsisoqartussaatitaa-voq. Ukiumi atuarfiusumi imi ilinniartitsisut ilinniarsimasut sisamaavugut (taakkua ilagalugu skolelederi), ilinniartitsisut qallunaatut oqaasillit pingasut ataaserlu mar-lunnik oqaasilik. Sinneri nunaqarfimmeersuupput timelærereiusut ilinniarsimanngitsut; taakuali ilaat ataaseq decentrale læreruddannelsemi ilinniarluni aallarteqqammerpoq. Takuneqarsinnaavoq uaguttaaq Kalaallit Nunaanni allanisulli ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik amigaateqartugut. Tamannali nikalluutiginngilarput neriullutalu atuarfittaarpat atugarissaarfiulerlunilu amerlanerusunik maanga pilerisoqalerumaartoq.. Siunissaq 2008-p ingerlanerani atuarfittaamut nuuttussaavugut. Ila allanngorneq angissaqaaq; min-nerunngitsumik inissaqarniarnerup tungaa isigalugu, tassami massakkut atuarfitta angissusiata pingasoriaataanik angissuseqarmat. Atuarfittaariarutta atortulersugaanerup tungaatigut ullutsinnut, Kalaallit Nunaanni atuarfimmut mutiusumut, naleqqunnerusunik periarfissaqalertussaavoq. Meeqqat tamarmik ataatsikkut, namminiinnaq atortagassaminni namminneq klasselokaliminniillutik, atuarfimmiissinnaalernissaat qilanaaraarput. Faglokalit naleqqussarneqarsimassapput fagimut tassunga tunngasunik atuórtulersugaasussaallutik. Allamilli suli nuannaarutissaqarneruvugut, tassalu atuartut atuarnermik naggataatigut Upernaviliartariaqartarnerat pisariaarutissa-gunarmat, maanili sungiusimasaminni ilaquttatik qimannagit naammassisinnaalissagunarmata. Naatsorsuutigaarput tamakkua tunngavigalugit atuartut amerlanerusut siunissami meeqqat atuarfianniit adgangsbevisimik pisalissasut tamannalu aamma kinguneqarumaartoq atuartut taakkua amerlanerusut ilinniarnissamik aallartitsinissaminnut kajuminnerulerumaartut. Annerusumik atuarfeqalerluta amerlanerusunik atuartuuteqalernissamut atatillugu aamma allatut ajornartumik ilinniartitsisut amerlanerusut maanga kajumilersittariaqarpagut atuarfimmik pitsaanerusumik pilersitseqataaqqullugit.

3 Ilanngussakkut ugguuna atuarfiup nunaqarfiullu matuma pingaartinnissaa Kalaallit Nunaatalu sinneranut maani qanoq pisoqarnerata oqaluttuarinissaa siunertaavoq. Atuarfik nunaqarfillu pillugit apeqqutissaqaruit/ apeqqutissaqarussi soorunami nittartagarput ( atorlugu, imaluunniit ataani atsiortunga ATTAT atorlugu saaffiginnikkussi annertunerujussuarmik paasisaqarsinnaavusi Foto: Søren Greve Ilinniartitsisumut unamminartut Massakkut inissaqarniarnikkut ajornartorsiutit atuarfimmi ingerlanneqarsinnaasunik killilersimaaripput. Tamannalu atuartitsisup periarfissaanik ilaanni killiliisutut malugisimanngitsoorneqarsinnaaneq ajorpoq. Tamannali uagut atuarfittut ineriartortitsiniannginnitsitut paasineqassanngilaq. Ukiup atuarfiusup uuma aallartinnerani CREDE-kursusip aallaqqaataa ingerlapparput. Taamanimiillilu atuarfimmi ulluinnarni den effektive pædagogik atulersinniarlugu sulissutigisimavarput. CREDE-p atulersinniarnera suliaavoq sivisuumik suliarisariaq, uangalu isumaqarpunga suliaq taanna sulilussinnarnerussanngitsutut isumaqarfigaara. Uangami isumaqarpunga CREDE tassaasoq naleqassutsiminik piffissaq ungasinnerusoq isigalugu takutitsiumaartoq. Taamanikkussamullu meeqqat/inuusuttuaqqat ilaatigut allanngortunut malinnaallaqqinnerutilerlugillu, nammineersinnaanerutilerlugillu suleqateqallaqqinnerutilerumaarpai ullumikkut meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni pissusiusuminngarnit. Piginnaasutsit taagorneqartut Kalaallit Nunaata siunissaani piumaneqartorujussuanngorumaartut. Uanga nammineerlunga takusinnaavara CREDE atuartuutinni sunniuteqarlualersimasoq (pingaartumik nukarlerni). Malugisarpara atuartuutikka toqqissisimanerulersut siornatigornillu soqutiginninnerulersut, pissutigalugu uanga akunnerup atuartitsiviup aallaartinnerani assut pingaartissimagakku atuartitsinerup ingerlanerani sunik pisoqarnissaanik paasitilluarnissaat ilungersuutigisarsimagakku. Atuartullu peqatigalugit, assersuutigalugu aalajangersunik periaaseqarneq logbogilu atorlugit atuarfimmi sulerinerminnik eqqarsarnerulersissimallugit. Taamaaliornikkut aamma tiimit ingerlaneranni ilikkakkaminnik eqqaamalluanrerujussuanngorput. Uangalu tassa CREDE-mut tunngatillugu paasisara. Sapaatip akunnera missiliorlugu qaangiuppat ilinniartitsisut CREDE-mik kursusernerata aappaa ingerlattussaavarput, tamannalu atulersitsiniarluta sulinitsinni nukissanik nutaanik tunisiniartussaassaaq. Atuarfiup peqqissumik elektroniskiusumillu takutinnera Ukiuni 3-4-ni kingullerni Kullorsuarmi atuarfik assigiinngitsutigut ineriartorsimavoq. Pingaartumik ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik amerlanerusunik peqalersimavoq. Siornatigut ilinniartitsisoq ilinniarsimasoq ataasiinnaasimagaluarluni massakkut sisamanngorsimapput, tamannalu ilaatigut hovedfagi-nut tunngatillugu fagini nukittornerunermik kinguneqarsimavoq. Ukiullu marlussuit matuma siornagut erseqqissisimavoq atuarfik nutaaq, ukiuni arlalinni aggerusaarsimalluni, takkussimasoq. Taamaattumik nuannersorujussuuvoq februarip 13-ani atuarfiup nutaap napparneqarnera nalliuttorsiutigisinnaasimagatsigu. Pisoq aalla pingaartoq aamma tassaavoq 2006-imi Angusakka aallartikkatsigu, taamaalillutalu misiliilluta atuartunut ataasiakkaanut tunngatillugu anguniagaqarneq siunertaqarlunilu pilersaaruteqarneq (Atuarfitsialak) aallartillutigu. Angusakka suliaavoq ingerlajuartoq massakkumullu sapinngisarput tamaat ukiup atuarfiusup ingerlanerani ilungersortuarpugut eqaatsumik naleqquttumillu atulersinniarsaralugu. Atuarfitsinni pisut peruualaarutigisatta pingaarnerit ilagaat avammut sammitillugu uagut namminerisatsinnik (IT-kkut) kinnernermik pilersitsiniarnerput. Ukiup kingullerpaap ingerlanerani Kullorsuarmi atuarfik namminerisaminik nittartagaqalersimavoq. Taamaaliornitsinnut minnerunngitsumik pissutaasimavoq pisariaqarsorisimagatsigu avammut malugitinniartariaqartugut. Pingaartumik nunap assingani. Upernaviup kommuniani nunaqarfiit avannarlersaattut inissisimalluta kiserliornartorujussuarmiippugut, kaperlallunilu taartuinnarsuanngoraangat helikopterilu arlaannik piussuteqarluni Upernavimmiit tikinngitsooraangat sumi inissisimanerput malugilluartarparput! Massakkulli igalaaq avammut ilaanneersiarluta ammartalerparput. Tamannalu pisarpoq IT-p atuartitsissutinut ilaatitassaaneranut atatillugu, aammali ilaanni aamma pisarluni IT soqutiginartutut atuartitsinermilu ilaasussatut isigigaangatsigu. Tassunga ilanngutissavarput ukioq manna computerinik angallattakkanik trådløsinik 15-inik pilerneqarsimagatta. Taakkua akuttunngitsumik atuartitsissutini assigiinngitsuni iluaqutigineqartarput. Maani ATTAT aallaavigalugu sulisarpugut aammalumi uagut maani piffissaq ungasinnerulaartoq isigalugu atassuteqarneq aannertusarniarusupparput atuarfittalu atuarfinnik allanik, pingaartumik Kalaallit Nunaanniittuniik, suleqateqalernissaannik pilersitsiartorusuppugut. Nunaqarfik Kullorsuaq Kullorsuaq avani Qaanaap kommunianut killeqarfiup qanittuaniippoq allanit immikkuullarilluni. Qeqertamiippoq qaqqamik Kullorsuarmik kullorujussuartut isikkulimmik ilisarnaateqarluni. Kullorsuaq alianaatsumiippoq sermersuarmut serminullu igartartunut arlalinnut, aasaanerani immaarutitsivillutik iluliarsuarnik matusisunik pilersuisunut ungasigani. Novemberimi decemberimilu seqineq nuineq ajorpoq, tassa kaperllattarpugut. Februarili aallartisimalersoq seqineq nueqqittarpoq. Taarsiullugulu majimi, junimi julimilu seqineq kaaviinnalersarpoq. Nunaqarfik anngajaarsuuvoq 420 missaannik inoqarluni utoqqaassusiat agguaqatigiissillugu utoqqaanngivissunik. Nunaqarfimmi inuussutissarsiutit pingaarnerit tassaapput piniarneq aalisarnerlu; Junimiit decemberimuugajuttoq puisinniarneq arfanniarnerlu sammineqarnerusarput, sikuuneratali nalaa, decemberimiit maj/junimut qaleralinniarneq puisinniarnerlu, piniartut aalsiartullu inuussutissaqarfigisaat sammineqartarlutik. Piniartuunerup aalisartuunerullu saniatigut pingaartumik atuarfik, pisiniarfik tunisassiorfillu nunaqarfimmi sullivinni pingaarnersaapput. 3

4 Af.: Søren Greve Kommende ny skole i Kullorsuaq. Foto: Søren Greve Halløj dernede! Jeg må indrømme at når jeg kigger på et landkort, så kan jeg se, at der ikke bor så mange mennesker nord for mig (undskyld Qaanaaq, Savissivik og I andre bygder). Så derfor taler jeg mest til jer dernede. Vi har fået solen tilbage, men vi altid haft en skole, og nu har vi snart en ny, stor skole endda. Kort sagt: Jeg vil fortælle om skolen (både den nuværende og kommende) i Kullorsuaq, lidt om bygden her og en smule om mig selv. Vores skole Vores skole er nok en typisk bygdeskole. Matiarseeqqap Atuarfia er gammel, og at dømme ud fra slitagen er den nok endnu ældre! Vi har fra 1. til og med 9. klasse, og herefter må eleverne så rejse til Upernavik for at erhverve sig en afgangsprøve. På grund af de beskedne fysiske rammer, går klasse i skole fra klokken otte til cirka halv tre. Derefter møder de mindste elever, altså klasse, og de får så fri klokken seks. Skolen har 9 rum, og 6 af dem fungerer som klasseværelser. Hver klasse har et primært klasseværelse, når de er i skole, men da vi ikke har så meget plads, har værelserne flere forskellige funktioner. Eksempelvis er det såkaldte værelse C både et klasseværelse, fysiklokale, formning og bogdepot. Vi har ikke et idrætslokale, men skolens største lokale anvendes, hvis vejret ikke giver lov til andet. Så ryddes borde og stole ud til siden, og ja. Så har man en mini-mini-sal. Det er indlysende at klasserne må rokere en del mellem lokalerne, når de skal have de forskellige fag i løbet af en skoleuge. 2 små rum udgør kontor, klasseværelse, pædagogisk værksted mm. Det kan godt føles lidt proppet i de her rum; lidt ligesom at køre med en bybus. Dog er der ikke altid en siddeplads til alle lærerne. Dette er de fysiske vilkår 14 lærere og 100 elever lever under på vores skole, men som med så meget andet, vender man sig ret hurtigt til dem; man kan ikke andet. Det er dog kun i forbindelse med fællesarrangementer på skolen, at vi alle er samlet. Lærerstaben Skolen er normeret til 14 lærere. I skoleåret er vi 4 uddannede lærere (hvoraf den ene er skolelederen), 3 dansksprogede lærere og 1 tosproget lærer. Og de resterende er lokale, ufaglærte timelærere; dog er en af timelærerne netop startet på den decentrale læreruddannelse. Det siger sig selv at vi som alle andre steder i Grønland også har mangel på uddannede lærere. Men vi er positive og tror/håber på at vi med den nye skole og en sund profil kan lokke nogle flere herop. Fremtiden I løbet af 2008 flytter vi ind i vores nye skole. Det bliver en stor omvæltning; ikke mindst fysisk, da den arealmæssigt i hvert fald bliver 3 gange større end vores nuværende skole. Med den nye skole vil vores skole blive mere up-to-date med de faciliteter, der er på en moderne skole i Grønland. Vi ser frem til at kunne have alle eleverne på samme tid i skolen, i deres egne klasselokaler, som de kun benytter. Faglokalerne bliver standardiserede, så de har det, som et faglokale i det pågældende fag skal have. Og en ting som vi glæder os særligt meget til, er at eleverne forhåbentlig ikke skal rejse til Upernavik for at tage det sidste af deres skolegang, men i stedet kan de blive her i vante omgivelser og tæt på deres familier. Vi tror på, at der på den baggrund vil være flere elever herfra, som i fremtiden vil få sig et afgangsbevis fra folkeskolen, og dette vil igen kunne give flere af disse elever lyst til at påbegynde en uddannelse. Men i og med at vi i fremtiden får en større skole med et større elevtal, så er vi også nødt til at tiltrække flere nye lærere, som kan være med til at gøre en god skole til en bedre skole. Udfordringer for en lærer De fysiske rammer og faciliteter på den nuværende skole skaber en del begrænsninger i forhold til de aktiviteter der er på en skole. Og i forhold til ens undervisning kan det godt virke begrænsende af og til. Men dette betyder dog ikke, at vi som skole ikke forsøger at udvikle os. Ved starten af dette skoleår gennemgik vi første del af CREDEkurset. Og lige siden dette har vi arbejdet med at implementere den effektive pædagogik i skolens hverdag. Implementeringen af CREDE er en længere proces, men som udgangspunkt vil jeg mene at det bestemt er arbejdet værd. Der er for mig tale om CREDE, som en satsning der skal vise sit værd på længere sigt. Og i længden vil det give børn/unge, som bl.a. er mere fleksible, selvstændige og samarbejdsdygtige end børn og unge generelt er i dag. Evner som nok vil være meget eftertragtede i Grønland i fremtiden. Jeg kan personligt se at CREDE har sat sine positive spor på mine elever (primært yngstetrinnet). Jeg oplever på en måde, at mine elever er mere trygge og engagerede end tidligere, fordi jeg hele tiden gør meget ud af ved starten af timerne at delagtiggøre dem i, hvad der skal ske i løbet af undervisningen. Og ved at skabe faste rutiner og anvende f.eks. logbog sammen med eleverne, kommer de til at tænke mere over, hvad det egentlig er de laver i skolen. På den måde husker de også lagt bedre, hvad det er de lærer i timerne. Dette er min erfaring med CREDE. Om en uges tid skal vi til at gennemgå det andet lærerkursus i CREDE, og det skulle så gerne være et afsæt for med nye kræfter at arbejde videre med implementeringen. 4

5 Gamle skole i Kullorsuaq. En sund og elektronisk skoleprofil I de seneste 3-4 år har skolen i Kullorsuaq gennemgået en betydelig udvikling på flere områder. Først og fremmest skete der en tilgang af flere uddannede lærere. Fra at der kun var én uddannet lærer er der nu fire, og det har blandt andet betydet en generel faglig styrkelse af hovedfagene. Og for et par år siden stod det også klart, at der endelig var ved at ske noget med den nye skole, som har været på trapperne igennem en del år. Og det var derfor en stor fornøjelse, at vi her den 13. februar kunne holde rejsegilde på den nye skole. Det var også et stort kapitel for sig, da vi tog hul på Angusakka tilbage i 2006, og hermed forsøgte at arbejde med målsætning og handleplan for den enkelte elev (Atuarfitsialak). Arbejdet med Angusakka er til stadighed en proces, og vi arbejder stadigvæk hårdt på at integrere den så smidigt og ideelt, som det er muligt i skoleåret. En af de ting som vi er allermest stolte af ved vores skole, er at vi ud af til har forsøgt at skabe os vores eget (IT-) ansigt. I det seneste års tid har skolen i Kullorsuaq fået sin egen hjemmeside. Dette har vi ikke mindst fået, fordi vi har følt at vi gerne ville markere os lidt. Især på landkortet. Som den nordligste bygd i Upernavik Kommune ligger vi meget isoleret heroppe, og i den mørke vintertid, når det er mørkest og helikopteren af en eller anden årsag ikke kommer fra Upernavik, ja så toner vi ud på landkortet! Men nu har vi åbnet et vindue op ud af til. Dette sker som et led i, at vi jo skal søge at få IT integreret i skolefagene, men det sker Foto: Justus Kaspersen også, fordi vi synes at IT er et spændende element, der bidrager til en god undervisning. Hertil skal tilføjes, at vi i dette skoleår har fået tilført 15 bærbare computere med trådløs netværksforbindelse. Disse computere bliver jævnligt inddraget i de forskellige fag. Vi arbejder her på stedet med AT- TAT som udgangspunkt, og vi vil gerne på sigt øge kommunikationen og udvikle samarbejde mellem vores skole og andre skoler; primært i Grønland. Bygden Kullorsuaq Kullorsuaq ligger ret isoleret heroppe nær ved grænsen til Qaanaaq Kommune. Bygden ligger på en ø, som er kendetegnet ved den store klippe, som ligner en meget stor tommelfinger (kullorsuaq). Kullorsuaq ligger i ret flotte omgivelser med indlandsisen tæt ved og gletschere, som om sommeren og om efteråret fylder vandet med store isbjerge. I november og december ses solen ikke længere, og vi har mørketid. Men i starten af februar vender den tilbage igen. Til gengæld er der midnatssol i maj, juni og juli. Bygden er en ret stor bygd på cirka 420 indbyggere og gennemsnitsalderen er forholdsvis lav. Hovederhvervene i bygden er fangst og fiskeri; fra cirka junidecember er det primært sælfangst og hvalfangst, mens det i isperioden fra december-maj/juni er hellefiskeri og sælfangst, som fiskerne og fangerne lever af. Foruden fanger- og fiskererhvervet tegner skolen, butikken og indhandlingsstedet sig primært for de få arbejdspladser, som der er i bygden. Formålet med denne artikel har været at sætte fokus på skolen og bygden her, og fortælle resten af Grønland om, hvad det er der sker heroppe. Skulle du/i have nogle spørgsmål, vil i selvfølgelig kunne få en masse mere at vide om skolen og bygden ved at besøge vores hjemmeside ( eller kontakte undertegnede via Attat. Lidt om mig Jeg kom til Kullorsuaq i 2005 efter at jeg i mit første år som lærer var på en by-skole i Disko-området. Beslutningen om at flytte op til en isoleret bygd i Nordgrønland, blev grundigt overvejet. Jeg er heldig ved at arbejde på en skole med et behageligt og stabilt arbejdsmiljø. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et meget stabilt fremmøde af eleverne og et meget lille sygefravær fra lærernes side. Med den erfaring jeg har fra at arbejde på en by-skole, og ud fra den viden jeg har til nogle skoler i Grønland, tror jeg at vi især mht. til et godt arbejdsmiljø er godt stillet her på vores skole. Jeg føler mig også heldig ved at leve et sted, hvor jeg kan nyde mine interesser for jagt, fiskeri og natur, og samtidig skabe kontakter og venskaber med folk, som også gerne vil lære mig at kende. Til slut Det vigtigste for mig som lærer, er at føle at jeg påvirker børn, så de kan lære; det være sig noget fagligt, eller aspekter i forbindelse med deres dannelse. Det føler jeg, at jeg gør nu, og så kan jeg udfylde min lærergerning. Det afgørende for at arbejde på et sted som Kullorsuaq, er vel om man trives, og måske er det i bund og grund et spørgsmål om ens interesser, forventninger og personlighed. Men som udgangspunkt mener jeg, at skolen i Kullorsuaq og bygden har det basale, der skal til for at få lærere til at trives. Vi ser meget frem til at indlede et nyt kapitel i 2008, som hedder den nye skole og er opsatte på at sætte endnu mere skub i den udvikling og de tiltag som vi har sat i gang her på vores skole i de senere år. Imminut eqqartulaariarlanga Kullorsuarmut pivunga 2005-imi Diskobug-timi illoqarfiit ilaanni ukioq ilinniartitsisuuffiga siulleq ilinniartitsisooreerlunga. Avannaani nunaqarfimmut taama avinngarusimatigisumut nuunnissaq eqqarsaatigeqqissaaqqaarsimavara. Uanga misigisimavunga iluatitsisimaqisunga atuarfimmi nuannersumik aalaakkaasumillu suliffiusumi sulisinnaagama. Tamanna ilaatigut meeqqat atuariartortartut aalaakkaanerujussuatigut ilinniartitsisullu atuartitsiartunngitsuukulannginneratigut takuneqarsinnaavoq. Illoqarfimmi ilinniartitsisuunermik misilittakkakka aammalu Kalaallit Nunaanni atuarfinnut allanut tunngatillugu ilisimasakka tunngavigalugit isumaqarpunga uagut maani, minnerunngitsumik suliffimmi avatangiisinut atukkanullu tunngatillugu assut atuarfitsinni atugarissaartuusugut. Nuannersunullu ilaavoq soqutigisakka, piniarneq, aalisarneq pinngortitarlu maani nuannaralugit ingerlassinnaagakkit saniatigullu inunnik attaveqalerluta ikinngutitaartorlungalu uannittaaq ilisarinnilerusuttunik. Naggasiullugu Uannut ilinniartitsisutut pingaarnerpaavoq malugisimallugu meeqqanik sunniigama ilikkartissinnaallugit; faginik soqutiginninneq imaluunniit taakkununnga atatillugu pissutsit ineriartornerannut pingaaruteqarmata malugitillugu. Taama pisoqartoq malugisimavara taamaalillungalu ilinniartitsisutut suliassara ingerlakkiga. Kulliorsuartut ittumi sulinermi pingaartuuvoq toqqissisimanermik misigisimassalluni, aammalu tamanna ajunngitsutut tigussallugu, ilamiuna immaqa tamatumani apeqqutaasut soqutigisat, neriuutigisat namminerlu inuttut qanoq ittuuneq. Una aallaavigalugu isumaqarpunga Kullorsuarmi atuarfik nunaqarfillu nammineq tassaasut ilinniartitsisunik nuannersumik atugaqarnermik misigititsisut ni atuarfikkut oqaluttuarisaanerup nutaap, atuarfimmik nutaamik taasap aallartinnissaa neriulluarfigeqaarput qilanaaralugulu ineriartornermik suli ingelatsinerulernissaq aammalu iliuutsit maani atuarfitsinni ukiuni kingullerni aallartissimasatta siuarsarnerunissaat.

6 Qangalili pilerigisaq Sinnattuaqereernerup kingorna Siullermik eqqartulaarusuppara suna pissutigalugu ilinniartitsisunngorusulersimanerlunga. Allattut.: Pilunnguaq Broberg & HectorLennert Sørensen Ateq: Pilunnguaq M. Broberg Ukiut: 22-nik ukioqarpunga Sumioq?: Qeqertarsuarmi peroriartorpunga maannakkullu Nuummi najugaqarlunga ilinniagaqarnera pissutigalugu Ilinniagaq: Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorniarlunga ilinniarpunga ukiullu aappassaa ingerlallugu... Qeqertarsuarmi atuartut sungiusaatigalugu ilinniartitsisunngorniamit atuartinneqarput. Assimi tunorlerni saamerliuvoq: Pilunnguaq Broberg Foto: Pilunnguaq Broberg Meeraninniik ilami børnehavemiinninniilli takorluugarpassuaqartareerpunga alliguma sunngorumaarnerlunga, qujanartumik takorluuinissatsinnut akiliineq ajoratta tamarmillu piviusunngortariaanngimmata. Qaatoqqaarninniik aperineqaraangama angisuunngoruma sunngorusunnersunga akisarnikuuvunga Jaaku equgasutut ingasoq sunaaffa børnehavemi immaqa praktikkertoq Jaaku ilingasoq nuannaartorikujussimaginga. Sinnattuaqikujuttarnerilli peroriartorneq ilutigalugu aamma peroriartoqataapput. Atualeqqaaramali suliffiit assigiinngittut soqutiginartittarnikuuakka immaqa ilaannikkut nuannaartorinninnermik aallaaveqartartut ilaallu sinnattuaqineruinnartarsimagunartut. Naluara qangarpiaq eqqarsaat ilinniartitsisunngorniarnissaq aaliangiutivissimanerlugu, nalunngilarali qangalili takorloortarnikuullugu uanga nammineerlunga atuartitsillunga meeqqat qanimut suleqatigillugit peqatigillugillu sulinissara pilerigisarlugu. Tamanna aamma aallaaveqarpoq, uangami aanaara atuarfigisanni ilinniartitsisuuvoq aammalu ilaatigooriarlunga ilinniartitsisorisarnikuuara akuttugaluartunik. Mikininniilli assigiinngitsorpassuarnik ilinniartittarpaanga suliarisartagaalu assigiinngitsut aamma uanga nuannaartorillugit misilillattaasarnikuullugit, uangalu nammineq isumaqarpunga aanaara ilinniartitsisunngorusunninnut pissutaalluinnartuusoq. Oqaluuttanngilaanga sunngussasunga, iliuusaaliuku nuannaringakkit maligassiuilluartuummallu immaqa pilerisunninnut pissutaasoq. Meeqqat atuarfiat naammassigakku suli 100%-imik aalajagiutivinnikuunngilara sunarpiaq toqqassanerlugu, taamani pilerigingakkit Ilinniartitsisoq, nujalerisoq, politeeq timmisartumilu saqisoq. Efterskolerninnilu suliffinnik misissuiuartarpunga internet atorlugu, efterskolereerumami GU aallartikkukku anguniagaqarnissannut toqqammavissannik peqartariaqarlunga isumaqarama. GU aallartikkakku annerusumik eqqarsaatinniilernikuuvoq tassa ilinniartitsisunngorusunnera, taassumalu pilerinassusaa annertusiartuinnarmat GU naammassigakku arlaannik nangaassuteqanngivillunga ingerlaannarlunga Ilinniarfissuarmi ilinniarnera aallartippara nuannaralugulu suli maannamut ingerlallugu. Suliffimmik misiliineq nuanneqaaq naak nangiarnalaartutut misinnartaraluarluni Siullermik suliffimmik misiliivunga 1.s ingerlallugu, taannalu pivoq Nuummi ASK-imi, aamma taanna misigisaq nuanneqaaq puigunaallunilu aamma assut ilinniarfiugami aattaammi ilinniartitsillunga misilikkakku inuttut ineriartuutigisutut misigingakku. Maannakkullu 2.s ingerlappara Qeqertarsuullu atuarfiani uanga nammineq 11. klassep tungaanut atuarfiginikuusanni sulinermik misiliillunga. Atuarfiginikuusara suliffigilaarlugu Soorlu eqqaareeringa aanaara ilinniartitsisorillattaartarnikuullugu aammalu nuannaartorisarlugu taanna peqqutaagunarluni ilinniartitsisutut sulinissara soqutigilernikuullugu. Aamma taannarpiaq peqqutigivara Qeqertarsuup atuarfiani sulillunga misileerusunninnut, tassami aanaara ukioq manna naggataarluni sulivoq uangalu angumererusunnikuugakku suleqatigilaarusunnikuullugulu taava aalajagerpunga Qeqertarsuup atuarfiani misiliissallunga, tamannalu iluatsilluinnartutut oqaatigerusuppara, aanaammami suliunnaarfissaa sapaatip akunneranik sioqqullugu sulilerpunga sapaatillumi akunnera suleqatigaara, tassalu oqarfigaanga ernumananngittumik suliffini qimassinnaanngorlugu taartissani ernumananngittorsuit takkutereermata (uanga Nukannguarlu misileeqatiga aamma aanaamma atuartuutiginikuusaa). Eqqumiiginarsinnaavoq immaqa ilaannut sooq illoqarfik taamak mikitigisoq uterfigeqqillugu suliffimmik misiliiffigineringa, kisiannili illoqarfik qangali piffissap taamaalinerani najornikuullugu najoqqilaarusunnarpoq aammalu paaserusunnarluni naammassiguma ilinniartitsisunngoruma ilumut uerfigeqqissinnaanerlugu immaqaluunniit allat pileriginerulersimassanerlugit. Maannalu misileereerninni paasilerpara aap immaqa uteqqissinnaavunga, kisianni ingerlaannaanngittoq, immaqa piffiit allat misilereerukkit inersimaneruleruma immaqaluunniit utoqqalineruguma misilittagaqarlualereersimallungalu taava Qeqertasuup atuarfiani sulilersinnaavunga. Isumaqarama inuusuttuuninni misigisassarpassuit malinnaaffigisassallu annaassallugit taamak ukiukitsigininni Qeqertarsuarmut kisassaguma, nunataa silaannarlu iluaqaaq najorlugit, aamma toqqissisimanaqaaq, kisiannili ukiuni makkunani allanik soqutigisaqarneruvunga taakkulu ingerlatinngikkukkit inuttut unittooqqajaanarisutut issagunarlugit, piffissammi annikittup iluani taamak misigitallareerama. Imaallaat atuarfik ernumananngittumik qimappara taartissakka pikkorissut takkutereermata 6

7 Foto: Pilunnguaq Broberg Pilunnguup atuartitani oqaloqatigigai. Klasse iserfigalugu uummaarippasinneruvoq toqqissisimanarnerullunilu, pisattat inissisimanerisa ilinniartitsisoq atuartullu akornanni naligiinneruneq ersersittutut ippaat Atuartut qimalerneri nuanniinnerpaavoq, sungiullualeruttorlugit aammalu sungiussilluaruttulersut qimallugit unganaraluaqaat, qujanaqaarli sivisunerusumik najunnginnakkit, suli ajornerusimassagaluarpoq Isikkua nikissimanngilaq atuartitseriaaserli nutaajuvoq Qeqertarsuup atuarfia ukiuni arfinilipajaani qimaqqanikuullugu soorunami tikeqqillugu qanimut najorlugu allaaneruvoq, aamma atuarfigineraniik suliffigineranut allaanerugami. Atuarfik nutarteqqammertoq soraarummeernikuugama taanna isikkuni isikkoraa, kisiannili atuartitseriaaseq nutaaq qaatuussarinngisara maanna atorneqalersimavoq, atuarfitsialammi eqqunneqaraluttuarmat. Malunnarneruvoq nukarlerni atuartitsineq, taakkunani atuartitseriaaseq Creede atorluarneqalereersimavoq aammalu iluatsippasittumik ingerlalluni siunissaqarpalaarluni taamannak ingerlaannassaguni. Akulliit nukarliillu misiliiffigineri nuanneqaaq Suliffimmik misiliinitsinni klasset marluk paaraagut tassaasut 7. klasset aamma 3. klasset, malunnarporli nukarlerni atuartitseriaaseq nutaajunerusoq atorneqarnerusoq, akullerni misilissimagaluarlugu suli pulaffigivissimanngittutut ippaat, taamaattorli atorluarunikku sungiutiinnariaasutut ikkaat ilimagaara, uagummi sapaatip akunnerini marlunni sullivilersorluni atuartitsineq misilillugu atoratsigu ajornaquteqartinnginnatsigu, aamma atuartut nuannarigaat paasivarput naliliinermi eqqaammassuk taamak sulinertik nuannaralugu. Nersualaarneqarneq pilerittatsitsinerulersarpoq Sungaluaraanniluunniinuna oqaatsinik nuannersunik tunineqartarluni tassa soqutiginninneq annerulersartoq, illuanilli aamma oqaatsinik oqimaattunik tuniorarneqaannalerluni nakerisaarunnartarluni. Tamanna ilumoorpoq aamma ilikkagaqarfigeqaara. Misiliinitsinni assut malunnaataavoq konference tiimini oqaatigineqartartut uannut nukissanik tunisisartut, ingasappoq nersualaartilluni aammalu siunnersorneqarluni tassa iluartoq atuartitsiartoqqinnissarlu kajuminnarnerulertartoq, illuanilli konference tiimimi oqaatsit oqimaassinnaasut tusarlugit iliuutsillu iluaattut takullugit atuartitsiartornissaq nakernaalliallattarpoq, qasilittulli tarattunik illuatugileraanni unamminartua sapernani orninneqartarpoq qaangerneqarlunilu, tamannalumi nammineq misigaara. Taamaalinerani imminut upperinissaq pingaarutilipilussuusoq paasivara, nammineq iliuutsit nalunngikkaanni oqaatsit tunniunneqartut ilinniutitut tiguinnariarlugit ingerlaqqinneq aamma ajunngeqaaq. Inuit assigiinngeqigamik aamma piumasaat assigiinngittaqaat Siullermik sulillunga misiliigama ilinniartitsisorisara ataasiinnaagami piumasaa ataasiinnaavoq, maannakkulli misileeqqinninni ilinniartitsisut assigiinngitsut sisamat misiliiffigaakka, taakkulu tamarluinnarmik immikkut piumasaqarput, tamanna assut uannut inuttut unamminarpoq, piumasaammi tamaasa attoqillakkusukkakkit, isumaqarpungalu ilinniutigikuttoorsimallugu, imminut assoroortilaarluni tullissaanimut sapiunnannginnerulersarmat qularinngilara tullissaanimut suli sapiillinerullunga misigissallunga. Ilaanneqartarpoq piumasat assigiinngittut tamaasa eqqortissinnaanagit, taamaalineranilu piumaffigineqarnermi oqaatsit tusarteqqinneqartarput ilaannilu nukillalaarnartarlutik, nuannernerpaavorli taakkunani piumasani sisamaasuni pingasut ajunngilluinnartumik angugakkit sisamaat naammaginarpallaarsimanngikkaluartoq aamma ilikkagaqarfigingaatsiarakku aamma qujanartut ilagivaat. Uangalu nammineq maluginiarpara taakkuusut ilinniartitsisut kaammattuiuartut nersualaarisartut aammalu iluarinngisaqaraangamik siunnersuisartut ajunngivissumik angusaqarfigingakkit. Peqataaffigisat nuannersut Misiliinitta nalaani pisoqarpoq assigiinngittunik, soorlu maani avannaani maqaasineqartartoq seqineq nuimmat seqinniarput uanga peqataaffiginngittuukkannik ulloq taanna napparsimallunga angerlasimagama, kisiannili nalunngilara Qeqertarsuup atuarfiani atuarnikuugama seqinniarluni qanoq nuannertigisoq taamaammat assut uggoraara qaqqamukaqataannginnama taamalumi ulloq taanna seqinnarik silagissuaraasiit. Kisiannili aamma allamik pisussaqarpoq, meeqqaniilluunniit immaqa qilanaarneruvunga. Tassa anaalerivissiornissaq. Ataasinngorneq Februaarip sisamaani anaalerivissiorpugut, assullu alianaappoq nuannerlunilu, ulloq sioqqullugu nappartaq amerpaat uangalu aliannaarnermut atuartitannguakka arsaangajattarpakka ameeqatigalugit, assut nuannerpoq. Nuannernerpaasarpoq atuartut soqutigisaannik suliaqartillugit ilikkartikkaanni Sumilluunniinuna tunniussaqalaarluni imminut iluarisimaarnartoq, taamannallu misigisimagaanni ullup sinnera tamaat kisianni qungujulalluni. Imaanngilaq ullut tamaaviisa atuartut annertuumik ilikkagaqassasut, pingaarnerpaatippara uanga tamatigut annikikkaluamik ilikkagaqalaartarunik, pingaartupilussuuvormi nuannisarlutik ilikkagaqarnissaat, nuannisarunimmi suli perusunnerulissagamik. Misilereerpara qattussititsillunga aammalu misilereerlugu mamakkaluaatitsillunga, taakkunanilu nuannernerpaavoq mamakkaluaasitsineq, tassuunami ersertarami ilikkagaqartartut utersortuunngikkaluarlutik. Atuartummi imertiinnavinniarutsigit qasutissavagut ilinniarnissaannut soqutigisaarutsillugit. Eqqaasinnaavara tuluttut misilitarput assut iluatsittoq, sapaatillu akunneri tamaaviisa atuartut tuluttoornissatsinnut utaqqisinnaaneq ajorput suliatit nuannarinermut, tassa soqutigisaat eqqoqqinnaarsimagatsigit, taakkulumi aamma kinguneqarluartumik inerneqarput, atuartut suliatik saqqummiuppaat allaallu misileqqinnissaanut ilinniartitsisuitsik kaammattorsimallugu, tamanna assut nuannerpoq paasillugu. Nassaarsiorsinnaanera assut ineriartuutigisutut misigaara Suliffimmik misiliinera uanga inuttut assigiinngittutigut ineriartuutigisutut misigaara, annerpaamik marluk taasinnaavakka, tassa siullermik iluaagisaqaruma inuk toqqarlugu oqarsinnaaneq siunnersuisinnaanerlu, aappaattullu takorluukkannik piviusunngortitsisinnaaneq, uani atuartitsinissamut pilersaarusiorneq pivara, tassa soorlu atuakkat atunngikkaluarlugit nammineq nassaarsiulaarsinnaaneq pikkoriffiginerulerlugu misigingama, aammali nalunngilara suli pittanngorteqqeriarsinnaallugu nukissaqarfiginerulissallugulu, takoreerparami imminut tatigingaanni qanorsuaq inerititaqarsinnaaneq annertusinnaatigisoq. 7

8 Virkeliggørelsen af længe ønsket drøm Først vil jeg lige forklare, hvorfor jeg ønsker at blive lærer. Af.: Pilunnguaq Broberg & Hector Lennert Sørensen Navn: Pilunnguaq M. Broberg Alder: Jeg er 22 år gammel Bopæl?: Vokset op i Qeqertarsuaq og bor nu i Nuuk på grund af studium Studium: Læser til lærer i seminariet og er i gang med andet år. Foto: Pilunnguaq Broberg Nu kan jeg forlade skolen med fred i sindet, da dygtige afløsere nu er på plads Her kan i se Pilunnguaq Broberg bagest til venstre, samme med eleverne fra Qeqertarsuaq. Allerede som børnehavebarn, havde jeg mange forestillinger om, hvad jeg vil være når jeg bliver stor ; heldigvis koster det ikke noget at have forestillinger og det gør måske heller ikke noget at ikke alle drømme bliver til virkelighed. Lige fra jeg var blevet bevidst, svarede jeg kok som Skæve Jakob når jeg blev spurgt, hvad jeg ville være. Jeg var som børnehavebarn så betaget af den omtalte, krølhårede Jakob, som åbenbart var i praktik der. De barnlige, svævende forestillinger vokser med, mens man selv vokser op. Siden jeg gik i første klasse har skiftende arbejdspladser været mine barnlige favoritter i mine svævende forestillinger om mine fremtidige arbejdspladser. Jeg ved ikke præcist, hvornår ønsket om at blive lærer opstod, men jeg husker godt nok, at jeg har forestillet mig mange gange mig som en lærer, der under viser foran børnene. En del af forklaringen var nok, at min mormor var lærer i min skole og i perioder underviser i min klasse. Hun har været om mig siden jeg var lille og har lært mig mange forskellige ting; jeg tror at mormor har været afgø-rende for min beslutning om at være lærer. Hun prøvede aldrig at påvirke mig i hvilken retning jeg skal uddanne mig, men hendes måde at være på og at hun var et godt eksempel har åbenbart været nok. Da jeg var færdig med børneskolen, var jeg stadig ikke 100 % besluttet hvad jeg vil være, da ønskerne var flere, bl.a. lærer, frisør, politibetjent og stewardesse. Under efterskoleopholdet havde jeg kigget efter forskellige jobs via Internet, da jeg mente, at jeg allerede må have et klart mål, når jeg kommer i GU efter efterskoleopholdet. Da jeg startede i GU blev læreruddannelsen mere og mere tiltalende i mine fremtidsplane, så jeg, da GU var overstået, uden vaklen besluttede at gå direkte over i seminariet og indtil nu aldrig fortrudt den beslutning. Erhvervspraktik er meget godt selv om man føler sig lidt vaklende Jeg havde mit første erhverspraktik, men jeg var i gang med 1.s; det skete i ASK i Nuuk; det blev en god og uforglemmelig oplevelse da den gav megen lærering og var for mig udviklende effekt. Jeg er nu i gang med 2.s og er i praktik i Qeqertarssuaq skole, som jeg selv havde været i til 11. klasse. På arbejde i sin gamle skole Jeg har allerede nævn, at jeg har haft min mormor som lærer og at hun var en af mine ido-ler og gav mig det skub, der gør mig interesseret i lærergerningen. Det er også grunden til, at jeg vil i praktik i skolen i Qeqertarsuaq; min mormor er nu i gang med sin lærergernings sidste år der og jeg vil prøve at arbejde i skolen, mens hun er der. Jeg synes selv, at det er vellykket; dertil skal jeg også sige, at jeg begyndte en uge før hun skal trække sig tilbage fra sin gerning og vi var sammen i denne uge. Hun sagde til mig, at nu kan hun gå på pen-sion med fred i sindet, da betryggende erstatning nu er på plads (Nukannguaq, min med-praktikant og jeg, har været hendes gamle elever). Det kan godt være nogle synes, at det er mærkeligt, at jeg foretrækker at komme i praktik i så lille en skole, men når man tidligere har oplevet byen i den specielle periode, ja, så vil man opleve det igen, nok også for at overbevise sig selv om, at det hele ikke er nostalgi. Og efter praktikperioden forstår jeg, at jeg godt kan tænke mig at komme tilbage, men ikke lige med det samme, jeg må nok hellere prøve andre steder for at oparbejde modenhed og erfaring, inden jeg forankrer mig i den trygge, gode luft og natur i Qeqertarsuaq. Ellers vil jeg bange for, at jeg vil føle mig forstokket, da jeg også har andre interesser. Omgivelserne er det samme, men undervisningsformen er ny Der er selvfølgelig sket ændringer i skolen i Qeqertarsuaq efter seks års fravær, alene det at oplevelser derfra er som elev, også komme der for at arbejde er et spring i sig selv. Skolen har været renoveret for nylig, men ser stadig som dengang, jeg var der, men undervisningen er anderledes fra min tid som elev; nu har man jo indført Atuarfitsialak. Det er især markant i yngste trin, der er man godt i gang med undervisningsformen CREDE som synes at fungere og lovende. Det er dejligt at prøve kræfter hos yngste- og mellemtrin Under vores praktik passede vi to klasser, 7. og 3. klasser, og det er mærkbart, at man bruger nyere undervisningsform i de yngre klasse; man har prøvet den i mellemtrin, men synes ikke at være fuldt integreret i den, det skal nok gå, det skal åbenbart lige vænne sig til den. Vi kan jo mærke, at eleverne er glad for den. 8

9 Klassen virker mere levende og tryg, møb-leringen har gjort distancen mellem lærer og elever kortere, også i overført betydning. Foto: Pilunnguaq Broberg At få ros giver en ekstra energi til at arbejde endnu mere Uanset, hvad man laver, et par rosende ord har samme virkning for en: det giver ekstra energi og vilje til at går endnu mere op i sin gerning; omvendt vil kritik og negative bemærkninger give modsat effekt, man taber lysten. At det er rigtigt, har jeg sandelig oplevet på min egen krop. Under vores praktikperiode var bemærkninger, der faldt under såkaldte konference timer, meget energigivende for mig, endnu mere, når der oven i købet kommer rosende ord og givende rådgivning; hele undervisningen ligesom bliver mere interessant og levende bag-efter; men når der i modsat fald i konference timen kommer mindre positive ting frem og derefter kunne se det uheldige i det påpegede forhold, så var vej til undervisningen tung og beklemmende. Det har jeg oplevet på min egen krop. Når det sker, har jeg erfaret, at det er meget vigtigt, at man stoler på sig selv og sine evner; man skal ikke stoppe, men gå videre. Da folk er meget forskellige er kravene også meget forskellige Da jeg første gang var på praktik var der kun en vejleder og han har kun ét krav, men da jeg var i praktik anden gang var jeg hos fire forskellige lærere, og de har hver for sig forskellige krav; det er meget provokerende for mig da jeg vil tangere alle kravene, og jeg synes selv, at det gav mig noget vigtigt, da det får mig til at arbejde ekstra hård og det gi-ver mig mod til næste praktikperiode. Der er selvfølgelig ikke altid muligt at efterkomme alle ønsker, og det giver knubbede ord med i farten, så man føler sig magtesløs; men da jeg løste tre af de fire ønsker på meget tilfredsstillende måde og den fjerde på mindre god måde, var det en stor glæde for mig, den fjerde gav jo også en erfaring, som jeg godt kan få brug af. Efter min mening tilfalder æren de lærere, der uafbrudt kommer med opfordringer og ros og forslag til mit arbejde, uden disse har jeg nok ikke opnået så gode resultater. Uforglemmelige oplevelser Der skete forskellige ting under min praktikperiode, f.eks. her i Nordgrønland fejrer man solens tilbagevenden, som jeg desværre ikke deltog i, da jeg var syg og lå i sengen, men jeg ved, som gammel elev i skolen i Qeqertarsuaq, hvor dejligt det var at være med i sådan arrangement, især vejret den dag var himmelsk smukt og sikkert dejligt at gå op ad fjeldet for at se solen. Nu glæder jeg mig til noget andet, måske endnu mere end eleverne; det er til tøndeslag-ningen i fastelavn. Vi holdt fastelavn om mandagen 4. februar i smukt og dejligt vejr. Da-gen før blev tønden klargjort og malet, og jeg fik sådan indlevelse i handlingen, at jeg næ-sten fortrængte mine stakkels elever. Nej hvor var det dejligt. Det dejligste er at få eleverne til at lære noget ved arbejde med det, de er interesseret i Når man føler, at man har givet noget, hvor lille det end må være, sår er det godt og man små smiler så resten af dagen af bare glæde. Det kan ikke være målet, at eleverne hver eneste dag skal lære noget stort, for mig er det vigtigere hvis jeg kan få eleverne til at lære lidt ad gangen, da det er meget vigtigt at de skal synes er sjovt at lære noget. Jeg har og-så allerede oplevet, at eleverne tabte interessen og jeg har også oplevet eleverne råbe Åh nej, er timen allerede slut?. Eleverne bliver jo trætte, hvis vi hæler noget i dem hele tiden. Jeg kan tage et forsøg med engelsk som eksempel: Det er ikke altid, eleverne kan vente til ugens engelsk time, da de er så glade for at arbejde med det. Vi har ramt deres interesse med det, forsøget lykkedes også over al forventning. Eleverne fremlagde deres opgaver og opfordrede endda lærerne om at gentage forsøget; det er meget glædeligt at opleve det som lærer. Følelsen af at jeg kan finde på noget virker modnende på mig Praktikperioden oplever jeg som meget menneskeligt givende, jeg kan nævnte to ting i den forbindelse: mod til at sige direkte på personen, når der er noget, jeg er utilfreds med, og for det andet, at gøre en tænkt handlingsforløb til en realitet. Her tænker jeg planlægning af et undervisningsforløb. Det kan være at finde på noget selv, ikke nødvendigvis ved at søge i bøgerne først. Jeg føler, at jeg er blevet bedre til det nu end før mit praktikophold. Jeg føler også, at jeg kan gøre det bedre og har mere energi til at kunne gøre det, da jeg nu har set, at man kan nå langt, bare man stoler på sig selv. Det er ikke sjovt at efterlade eleverne efter man har vænnet sig rigtigt til dem; på den anden side er det måske meget godt, at opholdet ikke var længere, det ville have været endnu sværere at skilles fra dem.

10 Saamup Atuarfia Allattoq.: Barbara Strøm-Baris Foto: Barbara Strøm-Baris Oqaluttuariniarigaana atuarfitsinni meeqqat nerisanut, taamalu qaarsilaarnermut tunngatillugu qanoq atugaqarnersut, naak nerisassanik pitsaasunik aningaasanillu AMIGAATEQARALUARLU- TIK. Avinngarusimasumi najugaqarpugut; grøntsagiuteqanngilagut, hvidkålet gulerøddillu asiulersumininnguit eqqaassanngikkaanni. Ilami piffissap annerpaartaani taamaattunillunniit peqarneq ajorpoq. Salatiuteqanngilagut, tomatiuteqanngilagut, agurkiuteqanngilagut, peberfrugtiuteqanngilagut - ilami eqqaaneqarsinnaasunik tamanik soqanngivippugut. Paarnarsiassaqartarpugut nungunnissaasa tungaannut. Ilaanni iibilit qaavi kusanartorsuit, iluili qernertuinnaat, tassami voksemik asiunaveersagaasarsimagamik; Akuttunngitsumik appelsiinnaateqartarpugut qaqutigullu bananinik takusarluta. Maanimiummi ukiorpassuarni isumaqarsimagaluarput banaa-nit QERNERTUUSUS- SAASUT Ilami sivisoorsuarmik paarnarsiassaqartanngilagut. Ukiumi/upernaakkut naatsiiaat, manniit, immuk amigaatigisarpagut, aasarlu qanilliartortillu-gu pisiniarfiup ilisivii imaarukkiarluinnartarput. Umiarsuarput kingulleq novemberip qeqqani aallartarpoq siullerlu julimi tikittarluni. Helikoptereqartaraluarpormi, ukiumilu amerlanertigut naatsiiat banaanillu qerisimasaramik pisiassanngorneq ajorput. Taamaattormi atuarfimmi paarnanut aaqqissuussisimavugut taannalu tassaavoq angajoqqaat meeqqamut ataatsimut qaammammut aningaasaminermik, soorlu 40 kroninik, akiliisarlutik. Marlunnik atuartunik meeraqarsimagunik meeqqamut ataatsimut 30 krooneertarput. Pilersuisumik appelsina ataaseq 4,95 kroneqarpoq. Iipili 3,95-eqarluni. Meeqqat ullut tamaasa ullormut paarnap ilamernanik, soorlu appelsiinap kuartianik, iipilip affaanik, ilami ilaanni appelsiinap iipililluunniit arfinilerarterutaanik pisinnaasarlutik taamaalillutillu meeqqat tamarmik paarnamik ussertarput. Ullaat tamaasa ataatsimiittarpugut meeqqallu piumasut tamarmik issingigassatorsinnaasarput imaluunnit immiartorfimmut immuttorsinnaasarlutik immussaqartilluta, immuerukkaangallu taava immuit panertut isumalluutaalersarput Nillataartitsivimmi tinguaraqartuaannarpoq knækbrødeqartarlunilu meeqqat ullup qeqqata siornaa kaalissagaluarunik merisinnaasaannik. Paarnaateqanngikkaangatta knækbrødit saattunnguamik pun nileriarlugit paarnaaralerlugit. Uangalu ullaat tamaasa meeqqat madpakkeqarnersut apeqqutigisarpara Sapaaatip akunneranut ataasiarluta tamamakkerluta kissartunik katerisimaartarfimmi (hus-gerning) nerrittarpugut. Sikuutillugu (qaammatini 5-6-iniugajuppoq) nukappiaqqat niviarsiaqqalu ningittakkertarput pisaalu qeritittarpagut; ilaanni puisip neqitortarpugut ilaanikkullu ulloq-puisit-tinguinik-siatartorfiusarpoq. Mamartunik peqqinnartunillu akikitsunillu nerisassiorneq ajornanngilaq takorluisinnaassuseqaannaraanni aammalu atorfissaqartitat pigereersimagaanni. Lejrskolemi pupittortarnikuuvugut, naak tamakkua nerisineqarsinnaasutut maani ilisimaneqarnerpaajunngikkaluartut. Taama eqqartuininniuna una oqaatiginiariga, peqqinnartunimmi nerisassiorneq ajornanngilaq tomatiuteqanngikkaluarluni, salatiuteqanngikkaluarni mutinillu qallersuutissaateqanngikkaluarluni. Atuarfimmiunik anitsiarfimmi Pilersuisumukartoqarneq ajorpoq (nunaqarfimmimi ataasiinnarmik pisiniarfeqarpugut) sodavandisortoqassanani mamakujuttortoqassananilu. Atuartut annerit ileqquliukkiartuaarpaat saftissartik light nassartarlugu taannalu nillataartitsivimmiitillugu piumalleraangamik najorsivigisarlugu. Amerlanerilli imermik imertarput. Mamakujuttortoqarsimappat mamakujuttullersimasoq tassaasarpoq uanga, inuuvissiortoqarneranut atatillugu imaluunniit akissarsiatut agguaassisimagaangama. Pualasoorsuarnik atuartuuteqanngilagut, kigutigissuupput, avataaniillu tikittartut meeqqat maanimiut ilorrisimallutillu nuanaartuunerat uissuummissutigisarpaat. Soorunami aaqqissuussineq taama ittoq aturferujussuarmut eqqutissallugu ajornarneruvoq, atuartuutigummi 20-upput ilinniartitsisullu marluullutik, tamattalu suleqatigiippugut immitsinnullu ikioqatigiittarlutalu. Kisianniliuna meeqqat peqqinnartunik nerisissallugit, imaluunnit taamaattunik ikerinnakkut tamussersissallugit peqqinnartumillu nereriaaseqartissallugit ajornanngitsoq. Tamanna immikkut aningaasartuutiginagu. Tamannami aningaasartuutissatsinnut ilaanngilaq (ilami taakkua aamma amerlanngereeqigamik) isumassarsiorlualaarlunili aningaasanik nassaarneq ajornartanngilaq. Namminersornerullutik Oqartussaniit ullormut meeqqamut ataatsimut 3 kroninnguanilluunniit pisartuugutta imminut pisoorujussuartut isigissagaluarpugut meeqqallu pitsaanerusumik nerisaqartissinnaassagaluarlugit! Tamakkua tassaapput nunaqarfiup atuarfeerannguani allanit ungaseqisumiittumi - misigisat ilaat. Inussiarnersumik inuulluaritsi Barbara Strøm-Baris - Saamup Atuarfiani atuarfiup pisortaa 10

11 Saamup Atuarfia Af: Barbara Strøm-Baris Foto: Barbara Strøm-Baris Jeg vil gerne fortælle, hvordan børnene har det på vores skole i henhold til mad og det, at være mæt i skolen med sunde ting UDEN alle de lækre råvarer og penge. Vi bor meget afsides; vi har ingen friske grøntsager bortset fra halvvisne hvidkålshoveder og for det meste dårlige gulerødder. Men dem har vi heller ikke 75 % af tiden. Vi har hverken salat, tomater, agurker, peberfrugter you name it. Frugt har vi så længe forrådet holder. Det er æbler der tit er flotte udenpå men sorte indeni fordi de er konserveret med voks; vi har tit appelsiner og en sjælden gang bananer. Her troede folk i flere år,. at bananer SKAL være sorte. Men der er lange perioder, hvor vi slet ikke har frugt. Om vinteren/foråret mangler vi tit kartofler, æg, mælk og jo mere sommeren nærmer sig, er hylderne tomme. Vores sidste skib sejler i midten af november og det første skib kommer i juli. Ellers er der helicopter og om vinteren får kartoflerne og frugt tit frost på vej hertil, derfor får vi dem slet ikke. Alligevel vi har skabt en frugtordning i skolen som går ud på, at forældrene betaler et lille beløb såsom 40,-- kr./måned per 1 barn. Har de 2 el. 3 børn i skolen, betaler de 30,-- kr. per barn. Én appelsin koster i Pilersuisoq 4,95 kr. Eet æble 3,95 kr. Børnene får så hver dag en brøkdel frugt f.eks. ¼ appelsin, eller et halvt æble, somme tider 1/6 del appelsin og 1/6 del æble men alle børn får på denne måde frugt. Vi holder morgenmøde hver morgen hvor de børn der vil, kan lave/spise havregrød med mælk eller drikke et glas mælk så længe vi har mælk, ellers så er det pulver Der er altid leverpostej i køleskabet og der er knækbrød til de børn, der er mere sultne i løbet af formiddagen. Har vi ikke frugt, så spiser vi knækbrød med tynd smør og rosiner..jeg spørger f.eks. hver morgen, om børnene har madpakke med Én gang om ugen spiser vi alle varm mad i fællesskabet (husgerning). Når der er is, (i ca. 5-6 mdr.) lægger drengene og pigerne langline og vi fryser fisk ned; vi får somme tider sælkød og somme tider bliver det en stegt-sæl-leverdag. Man kan lave god/sund og billig mad hvis man har lidt fantasi og bruger de ressourcer som der i forvejen. På lejrskolen har vi spist svampe, noget, som man slet ikke kendte indtil da.. Med alt det vil jeg sige, at man godt kan lave sund mad uden tomater og salat og moderne pålæg. Der er ingen i skolen der går i pause til Pilersuisoq (vi har kun 1 butik i bygden) eller drikker sodavand og spiser slik. Efterhånden tager de store elever deres eget light saftevand med det står i skabet og de administrer det selv. Ellers bliver der drukket vand. Hvis der spises slik, så er det mig, der uddeler det, mest i f.m. fødselsdag eller som belønning. Vi har ingen ekstrem overvægtige børn, deres tænder er også fine og folk der kommer udefra er overrasket over, hvor glade og harmoniske børnene er her. Selvfølgelig er det svært at indføre alt det på en stor skole, vi er kun 20 elever og 2 lærere og alle arbejder sammen og hjælper hinanden. Men det kan altså godt lade sig gøre at give børnene sunde måltider eller mellemmåltider og sunde madvaner i det hele taget. Uden at det koster meget ekstra. Vi har det nemlig heller ikke på budgettet, men jeg finder pengene (det er jo ikke de store beløb) på en eller anden kreativ måde. Hvis vi bare havde 3,-- kr. om dagen per elev fra Hjemmestyret, så ville vi være rige og børnene kunne spise endnu bedre! Det var nogle indtryk fra en lille bygdeskole - langt fra alt og alle. Venlig hilsen Barbara Strøm-Baris - skoleleder Saamup Atuarfia 11

12 Assassukkat Kulusuup atuarfianeersut Allattoq.: Anne-Mette Holm 12 Annoraamernit Tunumi ilisimaneqarnerat sivisoorsuunngilaq. Gustav holmip Ammassallup eqqaanut tusaamasamik 1884-imi Umiamik ilisimasassarsiorluni anngunnera sioqqullugu amiinnavinnik atisaqarlutillu, tupeqarlutillu oqoruteqarlutillu qaajaat umiaallu ameqarsimapput. Uumasut tamarmik piniarneqarlutillu pisarineqartarput; amii suliarineqarlutik angerlarsimaffinni tamani atisaliarineqartarsimapput. Niuertoqarfiup Ammassallup imi pilersinneqarneratigut tamaanimiut annoraaminernik fabrikkini ikaartitikkanik, pingaartumik atisassanut atugassanik pissarsinissaminnut periarfissaqalerput. Ukiut 100-t affaasa siulliit ingerlaneranni atisat ammit tammarput europamiullu atisaannik taarserneqarlutik. Ullumikkut ammit pingaartumik aaqqatinut, isersimmatinut natsanut ukiumilu oqortussanut taamaallaat atorneqartalersimapput. Tunumiut arnartaasa sukkasuumik atortussat atulipallassimavaat tamakkualu atorlugit mersullaqqissisimallutik, nuersaasalerlutik nissikullattaasaleralutillu taamaalillutik pingaartumik meeqqatik namminneq sanaaminnik atisalersulersimallugit. Pigissaarneruleriartorneq peqatigalugu kusassaatit, soorlu akisaasat nerriviit qalii Tunumut eqqunneqarsimapput ilaatigut europamiorpalaartunik allalersugaasarlutik. Eqqumiitsuliortut, helga Bruun de Neergaard aamma Aage Gitz- Johansen 30-ikkut ingerlanranni Kitaani, Maniitsumi ukiipput. Taannalu aallarnerfigalugu Kalaallit Nunaannut kalaallinullu asanninneq inuunertik naallugu pigisartik pigilersimavaat. Taakkua nuna inuillu kulturiat eqqumiit-suliortuunerminni isumassarsiffigisimaqaat, tamannalu Helga Bruun de Neergaardip Kalaallit nunaat pillugu allaatigisaqartarneranik aammalu qipis-suarnik assiliartalersukkanik sanasalerneranik allapalaarinermullu atugassanik aammalu kalaallit avittartarnerannik allapalaarisarneranillu imalinnik atuakkiortalerneranik kinguneqarsimavoq. Aage Gitz-Johansen-ip assilissat titartakkallu uuliamillu qalipatat saqqummiuttarsimavai. Taakunatigut Kalaallit Nunaanni inuit uumasullu aammalu eqqumiitsuliortup Kalaallit Nunaannut asanninnera, eqqartorneqartarput erseqqilluartumik. Gitz-Johansen aamma Ammassalimmi ukiilluni misilinnikuuvaa, tassuunalu nalunanngitsumik allapalaarinermut ilitsersuutai pilersimagunavillutik. Tamakkua kingusinnerusukkut Clara Væver / Eva Rosen-stand-imillu titartarneqarput Kalaallit Nunaannilu kalaallinit qallunaanillu piumaneqarsimaqalutik. Suli tamakkua kalaallit angerlarsimaffiinut pulaaraanni takuneqarsinnaasarput, kisiannili soorlu qallunaani Kalaallit Nunaanniittuni takussaajunnaarsimasut. Sulianni assilisassat tamakkua assut uannut pingaaruteqarsimapput: siullermik ukiuni sisamangajanni Tasiilamiinninni ukiullu aappaa avillugu Kulusummiinni. Assilisassat suliaapput ujalussianik D:M: C.-nik ujallerluni hørlærredimut allapalaagassatut, assiklisassallu kisimik allapalaagassaapput, tunngaviallu soorunami hørlærredeiulluni qalimaatissaminik qalipaatilik. Sullivimmi illersukkami atuisut arlaannaataluunniit assilisassap malittarinissaa naluaa. Taamaattumik uanga suliarisimavakka assilisassat tamaasa allapalaagassiamut qaqortumut tuschimik titartarlugit. Taamaalereeraangallu atuisut korssting atorlugu immersugassartaanik nuersagassaq meqqulualik, pingaartumik ikaartiterinermi sinnerlukuusut, atorlugu mersortittarlugit. Allapalaagassamik mersorneq isumaqarpoq tunngavia aamma immerlugu suliarineqassasoq, taamaaligaluarluniluunniilli Gitz-Johansenip titartagai kusanartut allisinneqaraluarlutik eqqarsaataasimagaluartumillu allaasunik atortoqaraluarluni kusanartuartarput. Ukiut sisamat ingerlaneranni qipissuit iigarmiussat kusanartorpassuit sullivinnguami inertiterneqarsimapput, ilaatigut tassaallutik timmissat qiviulisaanik qipiliat arfineq pingasut tunumiut timmissanut taaguutaannik allattorsimallutik massakkullu Tasiilap rådhusiani nivingallutik. Foto: Lars -Peter Sterling

13 Foto: Lars Peter Sterling Kulusummi atuarfimmi assassornermik atuartitsilerama meeqqat ikittuinnaat mersornermik ooqataarereersimasuupput. Kajuminnerli soqutiginninnerlu amigaatiginngilaat ukiorlu siulleq qaangiutiinnartoq meeqqat kusanartuliortalereersimapput. Qipiit atisakut annoraaminertaannik mersuussanik assi-liartalersukkat nuannarineqartorujussuanngorput. Qipiit siulliit marluk uanga meeqqallu ikioqatigiilluta titartarpagut. Assiliartaasa ilisserutissaat finerimut 4 mm-terimut pilattorlugit sanavakka, taamaalillunilu meeqqanut mersugas-samut ilisserutit malillugit atorusutat titartarnissaat ajornannginnerulerpoq. Arnap inussiarnersupq Danmarkimeersup papæskikullassuarmik ujalussiat D.M.C.-t sinnerpassuinik imalimmik nassippaatigut taamaalillultillu meeqqat qalipaatinik allapalaarutigerusutaminnik ujarlersinnaalerlutik. Atuarfimmi tassani Gitz-Johansenip assilisassiai, aallaqqaammut isarussat puuinut naatsorsuutaasimasut, aamma nuannarineqartorujussuupput taa-maalillutillu 4/5. aamma 6/7. klassinut pinngitsooratik suliassanngorsimal-lutik. Erniinnaq uannut paasinarsivoq meeqqat qipiliaminnut namminersorlutik assiliartalersuisinnaalluartut, annoraaminernillu qaqussuttunik assiginngit-sunik pitsaasunik tuniseriaratta 4/5. klassit uppinnik assiliartalinnik qipiliorlu-tik aallartipput. Uppik qaqortoq, avannarpasinnerusumi uumasuugaluartoq tammartajaarluni Kulusummut pisimavoq, timmissamillu pinnersumik taas-suminnga takunninnerat qipinnik kusarnartunik 15-inik sananerannik kingu-leqarpoq. Taamatuttaaq nanorsuaq 2006-imi upernaakkut, qulinut anitsiarnerup na-laani atuarfiup tungaanut ammukajaaq pangalilluni takkuttoq 6/7. klassinik nannunik assiliartalinnik qipiliornissamik isumassarsisitsivoq. Meeqqat qipi-liulersinnatik titartaallutik qiortakkanillu assilialiorlutik piareersaqqaarput. Qipiit tamakkua namminersuutaalluinnarput allanit assilisaanatik saqqum-mersitsinissarsuarmilu Global warming and consequensces on the North Pole Region -imi Parisimi 2007-imi septemberimi ingerlasussami Kalaallit Nunaat sinnerlugu ilaatitassatut toqqarneqarlutik. Tunuuna pinnersorsuaq najorlugulu assut isummersornartoq, minnerunngit-sumik nammineq eqqumiitsuliortuusimagaanni. Pinngussat, pinnersaatit, illumi atortussat pequteeqqallu Tasiilami sannavimmut sanasimasama saniatigut maraat allarutaat marluk, ULO aamma TUNUMIUT Sverigimi Eke-lund Linnedvæverimi ikaartiterneqartut titartarsimavakka tamarmik inuit kul-turiannit isumassarsiaasut. Ilaat marluk arnat qipiat, ULO angutillu qipiat UNAAQ 2006-imi upernaakkut Nuuk Kunstmuseumimit pisiarineqarput. Atuartut arlaat kinaluunnit Gitz- Johansenip allapalaagassanut ilitsersuutaa-nik makkuninnga peqassagasluarpat assorsuaq nuannaassagaluarpunga nuutinnerinik pisisinnaassaguma. Tassani pineqarput: Akiseq, tuttu Akiseq, nujalik Akiseq, miteq Akiseq nannut 1-383, aamma akiseq umimmaat Taamatuttaaq uanga meeqqallu nuannaassagaluaqaagut ujalussiat D.M.C.-t sinnikuinik pisinnaagaluarutta atuarfiup mersornikkut suliariumaagaanut atugassanik. Anne-Mette Holm. Kunsthåndværker aamma atuartunik sanatitsisartoq. 13

14 Håndarbejde fra skolen i Kulusuk Af.: Anne-Mette Holm Foto: Lars -Peter Sterling Tekstiler i Østgrønland er en forholdsvis ny foreteelse. Før Gustav Holm i 1884, på den berømte Konebådsekspedition, nåede frem til befolkningen i Ammassalikområdet, havde man udelukkende anvendt skind til beklædning, telte, soveskind og som betræk til kajakker og konebåde. Alle dyr blev jaget og dræbt; skindene forarbejdet og tøjet syet i hver enkelt husstand Med etableringen af kolonien, Ammassalik i 1894, blev det muligt for lokalbefolkningen at erhverve sig egentlige tekstiler i form af fabriksvævede stoffer især til beklædning. I løbet af det næste halve århundrede forsvandt skindtøjet til fordel for europæisk tøj. I dag anvendes skind mest til luffer, hjemmesko, huer og vinterovertøj. De østgrønlandske kvinder tog hurtigt de nye materialer til sig og mange blev dygtige til at sy, strikke og hækle og fortsatte med at ekvipere, især deres børn, i hjemmefremstillet tøj. Som velstanden steg holdt også pynteting, som duge og sofapuder, deres indtog i Østgrønland; disse var ofte med europæiske motiver. I trediverne overvintrede kunstnerne, Helga Bruun de Neergaard og Aage Gitz-Johansen i Maniitsoq ( Sukkertoppen) i Vestgrønland. Der blev en livslang kærlighed til Grønland og grønlænderne lagt. De fandt begge en stor inspiration i landet og i inuitkulturen, hvilket for Helga Bruun de Neergaards vedkommende resulterede i både artikler om Grønland, en egen produktion af applikerede billedtæpper og i udgivelsen af broderibøger med grønlandske skindbroderier og egne korsstingsmønstre. Fra Aage Gitz-Johansens hånd kom vidunderlige billeder, både som tegninger, akvareller og oliemalerier. De skildrer alle mennesker og dyr i Grønland kunstnerens kærlighed til landet lyser ud af dem. Gitz-Johansen oplevede også at overvintre et år i Ammassalik, hvor inspirationen til alle hans broderimønstre uden tvivl må have bundfældet sig. Disse mønstre blev senere tegnet for Clara Væver / Eva Rosenstand og var i Grønland meget efterspurgte af både grønlændere og danskere. De er stadigvæk at se, når man besøger grønlandske hjem, hvorimod de synes at være gået af mode i de danske hjem heroppe. Disse mønstre har jeg haft stor fornøjelse af i mit arbejde; først gennem knap fire år i Tasiilaq og nu gennem halvandet år i Kulusuk. Mønstrene er designet til at blive broderet på hørlærred med kulørt D.M.C.-garn, det vil sige, at kun det egentlige mønster er broderet, bunden er naturfarvet hørstof. På det beskyttede værksted kunne ingen af brugerne aflæse en mønstertegning. Derfor valgte jeg, med en tuschpen, at tegne alle mønstre op på en hvid stramajbund. Derefter at lade brugerne med korssting udfylde felterne med totrådet uldgarn, mest rester af forskellige former for vævegarn. At sy på stramaj betød, at bunden også skulle fyldes ud, men det fungerede fint og Gitz-Johansens smukke design kunne sagtens bære både forstørrelsen og at blive omsat til andre materialer, end det de oprindeligt var tænkt til. I løbet af de fire år så mange fine vægtæpper dagens lys på det lille værksted, blandt andet de otte fugletæpper forsynet med fuglenes østgrønlandske navne, som nu hænger på Rådhuset i Tasiilaq. Da jeg begyndte at undervise i håndarbejde på Skolen i Kulusuk, var der ikke mange af børnene, som havde syet før. Lysten og interessen manglede imidlertid ikke og allerede det første år fik børnene fine ting fra hånden. Applikerede billedtæpper af genbrugsklude blev et stort hit. De to første tæpper tegnede børnene og jeg i fællesskab. Mønsterdelene skar jeg ud i 4 mm. finer, så det var let for børnene selv at tegne dem af på det stof, som de gerne ville bruge. En venlig dame i Danmark havde sendt os en stor æske med D.M.C.-garnrester, så børnene valgte også selv de farver, som de ville brodere med. Også her på skolen vakte Gitz- Johansens mønstre begejstring, så det lille vægtæppe med drengen og pigen, oprindeligt tegnet som brilleetui, blev en obligatorisk opgave for både 4/5.- og 6/7. klasse. Det blev hurtigt klart for mig, at børnene sagtens selv kunne tegne deres billedtæpper og da vi havde fået forærende en pose med fine stoffer i forskellige hvide nuancer, gik 4/5. klasse i gang med at sy Sneugle-tæpper. Sneuglen, der ellers lever længere nordpå i Østgrønland, havde forvildet sig gennem Kulusuk og synet af den smukke fugl, gav inspiration til de femten herlige tæpper. Ligeledes blev den store isbjørn, der en dag i foråret 2006, i 10 frikvarteret, i fuld galop, var på vej ned mod skolen, inspirationen til 6/7. klasses Isbjørne-tæpper. Inden børnene gik i gang med at sy tæpperne, havde de først arbejdet med deres ideer gennem tegninger og collager. Disse tæpper er alle blevet særdeles originale og de er blevet udvalgt til at repræsenterer Grønland på den store udstilling, Global warming and consequences on the North Pole Region i Paris til september

15 Østgrønland er ualmindelig smuk og er et meget inspirerende sted at bo, når man selv er udøvende kunsthåndværker. Ud over legetøj, smykker, husgeråd og småmøbler, som jeg designede for værkstedet i Tasiilaq, har jeg tegnet to viskestykker, ULO og TUNUMIUT, som bliver vævet på Ekelund Linnedvæveri i Sverige. Ligeledes tegner og broderer jeg billedtæpper - alle inspireret af inuitkulturen. To af dem kvindetæppet, ULO og mandstæppet, HARPUN - blev i foråret 2006 købt af Nuuk Kunstmuseum. Skulle nogle af denne artikels læsere være i besiddelse af følgende af Gitz-Johansens broderimønstre, ville det glæde mig meget, om jeg måtte købe en kopi. Det drejer sig om følgende: Pude, rensdyr Pude, skallesluger Pude, edderfugl Pude, isbjørne og pude, moskusokser Ligeledes vil børnene og jeg blive meget glade for rester af D.M.C.-garn til alle skolens kommende syprojekter. Anne-Mette Holm. Kunsthåndværker og sløjdlærer Foto: Lars -Peter Sterling 15

16 Stillinger SPECIALCENTERET i Ilulissat søger lærere Ved Specialcenteret i Ilulissat Kommune er der 2 lærerstillinger ledige til besættelse pr. 1. august Specialcenteret er for folkeskoleelever med psykiske og fysiske handicap Ansøgningsskema samt informationsmateriale om kommunen fås ved henvendelse til skoledirektør Lasse Østergaard tlf.: , fax: eller Informationsmateriale samt ansøgningsskemaer findes desuden på kommunens hjemmeside: samt på byskolernes hjemmeside: www. atuarfik.gl og Nærmere oplysning om arbejdets art kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Arnarulunnguaq Pedersen på tlf i tidsrummet Ansøgning sendes senest den 1. april 2008 til: Børne- og Kulturforvaltningen, Postboks 517, 3952 Ilulissat Ansættelse vil ske efter overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfiannersut Kattuffiat, IMAK, Ansøgere, der kommer fra en tjenestemandsstilling, vil bevare retten til denne ansættelsesform. Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales efter de til enhver tid gældende regler. Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejser og bohaveflytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler mellem Grøn lands Landsstyre og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK, SPECIALCENTERI Ilulissaniittoq ilinniartitsisussarsiorpoq Ilulissat kommuniani ilinniartitsisutut atorfiit arlallit inuttassarsiuunneqarput 1. august 2008 sulilersussanik. Specialcenteri qaratsamikkut timimikkullu innarluu-tilinnut atuarfiuvoq. Qinnuteqarfissat kommunilu pillugu paasissutissat piniarneqarsinnaapput saaffigalugu atuarfinnut quller-saasoq Lasse Østergaard, telefon: , fax nr imaluunniit Paasissutissanut assigiinngitsunut tunngasut aamma qinnuteqarfissaq aaneqarsinnaavoq kommunip nittartagaani: kiisalu illoqarfimmi atuarfiit nittartagaanni ukuusuni: aamma Paasissutissat atorfimmut tunngasut paasiniar-neqarsinnaapput piiffissami immikkoortortami pisortamut Arnarulunnguaq Pedersen tlf Qinnuteqaat nassiunneqassaaq kingusinnerpaamik ulloq 1. april 2008 uunga: Meeqqanut Kulturimullu Allaffeqarfik Postboks 517, 3952 Ilulissat Atorfinitsitsineq pissaaq Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK p akornanni isumaqatigiissut malillugu. Qinnuteqartut tjenestemanditut atorfiliusut, taamatut atorfeqarneq pigiinnassavaat. Inissaqartitsineqassaaq, tassungalu akiliutissaq akilerneqartassaaq malittarisassat qaqugumulluunniit atuuttut malillugit. Akissarsiat atorfinitsitaanermilu pissutsit, taassuma iluaniillutik pisinnaatitaaneq atorfinikkiartorluni angalasinnaatitaaneq pisattallu nuunnissaannut, pissapput Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma Ilinniartitsisut Meeqqat atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK p akornanni isumaqatigiissutit atorfininnermi atuuttut malillugit. Paamiut ilinniartitsisussarsiorpoq. Takuuk : Paamiut søger lærere. Se : 16

17 Kommunerujusussuaqarfissat Allattoq.: Johan Reimer Kommunerujussuaqarfissat Maanga killippugut; inuit qitiusumik partiinut akuullutik peqataanngitsut suli qanoq kommuneqarfiit ingerlalernissaat pissanngatigalugu, neriuuteqarnerlutik imaluunniit annilaamisaaruteqarnerlutik suli nalornipput. Inuinnaat (politikeriunngitsut, taakkuluunniit atorfilittaat qaninnerit) akornanni peqataaneq annertunngilaq, aammalumi aaqqissuusseqqinnerup pilersikkiartornera ataqatigiinngitsutut misinnarsimavoq. Taamaammat Kalaallit Nunaata kommuninut sisamanut agguarneqarnera politikkikkut matoqqasupilussuarmik ingerlanneqarsimavoq, inuinnaalluni oqartussaaqataanngitsutut misinnarluni, naak tusarniaanerit ataasiakkaat ingerlanneqaraluartut. Soorlulusooq Kommunit qanoq kattussuunnissaat, politikerit pissaanertik naapertorlugu qinaasillutillu narruginnissinnaanerannut killilerneqartoq, annerusumillu oqallisigineqarani inernilerneqarluni taamatut issasoq. Uani pivara Kangaatsiap Kommuniata Sisimiut kommuneqarfeqatigilerusullugit saaffiginnikkaluarnera, tusagassiuutitigut Sisimiut kommunianit itigartinneqartutut nipilimmik akineqarnerata kingorna, oqallittoqanngimmalluunnit. Taamaalilluni Sisimiut Maniitsorlu ataatsimoorsinnaalerput; usornartumik imminnut qanittunnguullutik kiisalu pingaarnertut, annertoorujussuarmik inuuniarnikkut suliffissaaleqiffiunatik, inuttullu ajornartorsiuteqarnermik nunatta sinneranut naleqqiullutik annikinnerusumik nalaataqarfiullutik. Kommuneqarfiup annikitsunnguunera soorunami aningaasaqarniarnermut iluaqutaassaaq, kommunimmi iluani angalanermut aningaasartuutit minnerpaaffimmiitinneqarsinnaammata. Kommuneqarfissat, innuttamikkut avinngarusimasoqarfiusut, assut tamatuminnga eqqumaffiginninnissaat kissaatiginarpoq; naallu angalaneq aningaasallu eqqartorneqaleraangata, elektroniskimik attaveqarneq isumalluarfiusutut eqqartorneqartaraluartoq, taamaattoq inuit katsorsartariallit, kiisalu ilinniakkanik, timersornermik, peqatigiiffeqarnermik, minnerunngitsumillu kulturikkut naapeqatigiittarnernik, kommunerujussuarni suli ingerlataqarnissaat naatsorsuutigisariaqarpagut Ullumikkut kommuneqarfitsinni, atuarfeqarfinni aningaasaqarnikkut atukkatta siunissami inissisimanissaanut neriuuteqassaagut, imaluunnit annilaanngateqassaagut? Kommunimmi atugassatik namminneq pingaarnersiortarpaat aamma siunissami. Neriuppunga ilorraap tungaanut allanngortoqassasoq, tamannali tassa siunissami politikkikkut akisussaasunngortussat, qineqqusaartut aamma isummersorfissaasa ilaat. Soorunami neriuttariaqarpugut, aammali pingaartitatta aningaasartaat eqqoriaannarnagit pikkoriffigisariaqarpagut. Soorlu Aasiaat kommuneani atuarfiit aningaaqarnikkut namminneq ingerlatsisinneqartut, sulisullu namminneq taakku pingaartitaminnut atortaraat, aamma atuartitsinermi atortussat eqqarsaatigalugit. Kissaatiginaqaaq siunissami kommunerujussuarmi aqutsisussat taakkuninnga ikililerinnginnissaat, naliginnaasuummaammi kommune-t konto-mut tassunga atortagaat assigiinngitsuusartut. Ullumikkut nunatta ajornartorsiutai annertuut ilisimaneqaraluartut, ukiorpassuarnili annertunerusumik qanoq iliuuseqarfigineqarsimanngitsut innuttaasunut tunniunneqalerfianni, ersarissumik aningaasatigut avitseqatigiinnissaq naapertuuttuusariaqarpoq. Illoqarfinni nunaqarfinnilu avinngarusimasuni ineqarnikkut, atuarfeqarnikkut, allatigullu atungassarititaasut, ilaatigut ukiorpassuarni akuerineqarsinnaanngitsut, maanna kommuneqarfinnut tunniunneqarnialerput; tamatumalu aningaasatigut aamma eqqarsaatigilluakkamik malitseqartinnissaat soorunalumi kissaatiginarpoq. Inussiarnersumik inuulluaritsi, apriilimilu qinersilluarisi. Johan Reimer Aasiaat De kommende storkommuner Af.: Johan Reimer De kommende storkommuner Hertil er vi kommet; borgere som ikke er med i det besluttende politiske partiapparater venter spændt på hvordan det kommer til at gå med de nye kommuner, de er stadigvæk i tvivl om, om de kan være optimistiske eller have bange anelser. De almindelige borgeres (udover politikerne og deres nærmeste embedsmænd) medvirken til processen føles ikke meget, også på grund af at processen føles en del usammenhængende. Derfor har arbejde med kommunesammenlægning til fire kommuner været politisk meget tillukket, så man som almindelig borger føler at man ikke har noget medindflydelse, selvom der har været enkelte høringer rundt omkring. Det er som om kommunesammenlægningen blev indskrænket til politikernes brug af deres magt til at vælge og vrage, og dette blev bare kørt videre uden nærmere meningsudveksling. Her tænker jeg specielt på Kangaatsiaq kommune s henvendelse til Sisimiut kommune og den efterfølgende tavshed, efter at Sisimiut kommune i pressen kunne ytre at dette ikke var ønskeligt fra kommunens side. Derved kunne Sisimiut og Maniitsoq kommune sammenlægges; misundelsesværdigt da de ikke har de store afstande, men ikke mindst, de har ikke de store problemer med livsbetingelser med stor arbejdsløshed samt store sociale problemer i forhold til resten af landet. Det at kommunen er lille vil være en økonomisk gevinst, da man kan holde rejseudgifterne på minimum. Det er meget ønskeligt, at de kommende kommuner der har yderdistrikterne, er meget vågne overfor dette; også selvom man snakker forhåbningsfuldt om de elektroniske medier, når snakken om rejser og økonomi kommer på tale, så må man regne med at folk der har behov for sygehusophold, uddannelse, sportsstævner, foreningsliv og ikke mindst kulturelle arrangementer stadigvæk vil være aktive i fremtidens storkommuner. Skal vi være forhåbningsfulde eller have bange anelser for hvordan vores økonomiske stilling i vores nuværende kommune kommer til at være stillet i fremtiden? Det er jo kommunerne der laver deres prioriteringer også i fremtiden. Jeg håber at forandringen bliver til det bedre, men det er jo blandt andet det, de kommende ansvarlige politikere skal tage stilling til. Selvfølgelig skal vi være forhåbningsfulde, men vi skal også være dygtige til vide hvad vores værdier koster og ikke bare sætte et fiktiv beløb. For eksempel lader Aasiaat kommune skolerne om at køre økonomien selv, og medarbejderne selv så må bruge disse efter deres prioriteringer, også med hensyn til undervisningsmaterialerne. Det er meget ønskværdigt at de kommende kommunalbestyrelser, ikke skærer ned på det budget, da det er almindeligt at kommunerne bruger forskellige beløb på denne konto. I disse tider hvor landets store kendte problemer, og som vi har haft i mange år uden at man har gjort tilstrækkeligt noget ved, skal til at overdrages til borgerne, må fordelingen af landets økonomiske værdier være synlig og retfærdig. Det er selvfølgelig ønskeligt at der også følger velgennemtænkte økonomiske tiltag til kommunerne med yderdistrikter med byer og bygder, som i mange år har haft utilstrækkelige boligforhold, uddannelsesforhold samt andre forhold der ikke kan accepteres. Med venlig hilsen og godt valg i april. Johan Reimer Aasiaat 17

18 Quiatsannarsinnaasut / vits * Jeg har fået nyt høreapparat. Det er godt og billigt. Nå, hvad kostede det? Kvart over fem! Jimmy fra itilleq Der var engang en myretue som lå langt inde i skoven. Hver dag kom elefante, Hannibal fordi myretuen på vej til vandhulltet, og vadede lige igennem myretuen og ødelagde det hele. Det var myrerne blevet godt trætte af, og hold rådslagning. De blev enige om, at næste gang Hannibal kom forbi, og trådte i myretuen i stykker, ville de gå til angreb på ham. Næste morgen lå alle myrerne parat og ganske rigtigt kom Hannibal og trampede lige igennem tue. Egon- lederen Skreg ANGRIIIIIIB og alle myerene sprang op på elefanten. Hannibal blev lidt overrasket over alle de myrer. Han rystede sig og myrerne fløj til alle sider. Undtaget lille Egon som holdt sig godt fast i nakken på Hannibal. De andre myrere samlede sig og heppede på Egon Tag kvæler tag - tag kvæler tag. Merete fra Itilleq Det er nat, og der sad ti vampyrer flagermus på et træ De er meget sultne begge to. Den ene af dem af dem flyver ud og kommer hurtig tilbage og er smurt helt ind i blod Den anden udbryder øøøj hvor har du fået alt det mad fra :0) Så siger spørger den ene og peger Kan du se det træ derover? Ja svarede den anden Så siger den ene det ku jeg ikke Det var en lille vampyrerflagermusvits Ane Lena og er decentrallærerstuderende fra Ilulissat. Atualeqqaat niviarsiaqqat marluk oqaloqatigiilersimapput, aappaa Nuka aappaa Ali iserujussuarnik isilik. Nukap Ali pilersimavaa, 1 + 1, taava aappaa assut eqqarsarsimavoq, eqqarsarami eqqarsarami eqqarsakuttooreerami aperisoq akisimavaa +!! Illoorariit marluk aanakkumik sinittarfianni innangaarujoorlutik, Aviajap Najannguaq pilersimavaa, unatoq kina? Annaassisup assinga pillugu. Aappaata nalunerarsimavaa, taava Aviajap pilersimavaa, A-mik aallaqqaateqarpoq aappaa tuaviuallalluni akipallassimavaa Anngannguujunnguaq! Unnia aperisup ajuallalluni illooqqani naveersuarsimavaa. 3.klassini atuartitsininni påskip nalaani eqqartorparput, ilumut Jiisusi maani nunami saqinikuusoq, kiisalu toqungami qilaliarsimanera eqqartorlutigu. Qilalianngikkallarami neriorsuutigisimasaa ilanngullugu eqqartorparput, tassa maanga nunarsuarmut uteqqikkumaarluni uppertini aallugit oqarsomavoq. Taamatut eqqartuereerluta arlaat oqariasaarpoq, ilatoruna nunarsuarmut uteqqikkuni Sisimiunut tikilli, uagutsinnut pulaartivatavataassangaluarpara!! Qulaani pineqartut pisimasuiupput, ilaqutariinni uterneqartuartarput nuannersumik eqqartueqatigeerujoornermi. in.in K. M. Kleist Quianarsinnaasoq ilanngukkusutaq Taamaalluniuna angut inuusuttunnguaq kalaalimineerniarfimmut pisiniarluni iserami oqarsimasoq: Uuminnga slangiusakassammik 2 meterit missaanik ukulu håndgranatiusakassaat marluk pisiarissuakka! Sunaaffa puisip inaluaanik pisiniartoq tartuilu marluk. En vits, nogen ønsker at tage med i bladet: Da en meget ung mand kom til Brættet sagde: jeg vil gerne købe ca. 2 meter af denne her, som ligner en slatten haveslange og to af disse håndgranater! Det viste sig, knægten bare vil købe sæl tarme og to ditto nyrer. 18

19 Rettelse Pilluaqqussutit Billederne fra Ikerasaarsuk var fotograferet af Kaj Toftegård Jensen, Ilulissat og ikke -som anført- af Stephen Paulli Andersen. Denne oplysning kom først til redaktionen efter deadline. Stephen undskylder sig med manglende internetforbindelse og almindelig forsømmelighed. mvh Stephen Paulli Andersen 15. februar 2008 Pajunnguaq Søholm Nalunnguarfiup atuarfiani atuartoq nalliussimanerni pilluarit. Ataatat anaanat qatanngutitillu Aqqalu Siegstad Inuuinni pilluangaarit qanortoq ulloq nuannersumik atoriuk Inussiarnersumik qeqquakkormiut 5125 Rubrikannonce_V02 17/10/05 10:21 Side 1 Annoncer i Ilinniartitsisoq Du kan annoncere i Ilinniartitsisoq både som privat og som skole. Bladet bliver læst af mere end lærere langs kysten, så det er et godt medie at annoncere efter nye lærere. Samtidig er det et godt sted at annoncere for private, da bladet bliver læst af beslutningstagerne omkring skolernes økonomi. Ring til os og få lavet en annonce strategi (0045) Privatannoncer 1/1 side kr ,00 1/2 side kr ,00 1/4 side kr ,00 1/8 side kr. 700,00 Stillingsannoncer 1/1 side kr ,00 1/2 side kr ,0 1/4 side kr. 800,00 1/8 side kr. 500,00 Udgivelser i Inuinnartut aamma atuarfittut Ilinniartitsisoq annonceliiffigisinnaavat. Atuagassiaq sinerissami ilinniartitsisunit sinneqartunit atuarneqartarpoq, taamaammallu nutaanik ilinniartitsisussarsiorluni annonceliiffissaqqilluni. Aamma inuinnarnut annoceliiffissaqqissuuvoq, tassami atuarfiit aningaasaqarniarnerannut tunngasunik aalajangiisartuusunit atuarneqartarami. Sianerfigisigut taava annonceliinissannut najoqqutassiuutissavatsigit (0045) Inuinnartut annonceliussat Qupperneq 1/1 kr ,00 Qupperneq 1/2 kr ,00 Qupperneq 1/4 kr ,00 Qupperneq 1/8 kr. 700,00 Sulisussarsiorluni annoceliussat Qupperneq 1/1 kr ,00 Qupperneq 1/2 kr ,00 Qupperneq 1/4 kr. 800,00 Qupperneq 1/8 kr. 500,00 Saqqummerfissaa Pension for overenskomstansatte lærere Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø Tel , Fax Mail Telefontid Mandag-fredag Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør Sivso Dorph Redaktør Hector Lennert Sørensen B-nr.: Box 864 Kitsissuarsuit 3950 Aasiaat Mobil Oversættelse Bjørn Rosing Oplag stk. Tryk Offsettrykkeriet Midtjylland Næste nummer 1. April deadline 15. Marts 19

20 Deadline for næste nummer 15. Marts Foto: Gustav Simigaq 6.kl Siorapalummi atuartut kingumut seqernup nueqqinnera erinarsorfigaat naliginnaasumik seqineq 17. Februar nuisaraluartoq ukioq manna nuiaarmat 16. Februar 2008 seqinniartoqarpoq. Taama oqarpoq Eva Hundsballe atuarfiup ningiua. Elever og lærere synger for solen i Siorapaluk. Vi synger normalt solen ind 17/2,men i år skinnede den allerede 15/2,så vi valgte at synge 16/2,hvor vi også holdt klassefester. siger skolelederen Eva Hundsballe fra Siorapaluk. 20 Sdr. Hernhultvej 23 Postboks 867 Telefon (00 299) Fax (00 299) WWW Siulittaasoq/formand Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph Naapinneqarsinnaavoq peqatigiiffiup allaffeqarfiani. Træffes i foreningens sekretariat. Siulersuisoqarfik/bestyrelse Ilinniartitsisoq/lærer Sivso Dorph Ilinniartitsisoq/lærer Esther Rosing, Nuuk Ilinniartitsisoq/lærer Johan Reimer, Aasiaat Ilinniartitsisoq/lærer Poul Raahauge, Nanortalik Ilinniartitsisoq/lærer Mikkel Lybæch, Tasiilaq Allatseqarfik/Sekretariatet Ammasarpoq ataasinngorneq - tallimangorneq Nal Åbent mandag - fredag Klokken Fuldmægtig Jensigne Bergstrøm Sagsbehandler Lisbeth Frederiksen

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Atuartitsisut atorfeqarnerminni atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Suliassaq 1. atorfinititseriaatsit Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit? Tjenestemandisut atorfillip atorfeqarnermini atugassai sumi nassaarisinnaavigit?

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

Ukioq 2007 atuaqatigiit. Paninnguaq Larsen & Ida L. Mølgård toqqangaanermi saniatigut 20.000,- kr-nit akissarsiaraat

Ukioq 2007 atuaqatigiit. Paninnguaq Larsen & Ida L. Mølgård toqqangaanermi saniatigut 20.000,- kr-nit akissarsiaraat Ilinniartitsisoq nr. 10 2008 - Februar Foto: Viggo Andersen Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde 2008 Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat - holder ordinært repræsentantskabsmøde 2008

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Oversigt over spørgsmål fra undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2011, som er medtaget i rapporten Det svære Ungdomsliv. Undersøgelsen Unges trivsel i Grønland

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com Qiajuk Studio piffissaq qitiffissaq nutaaq aallartippaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq Ilinniartitsisoq nr. 8 2007 - December Juullip orpia Juulleriartornera aallarnerlugu nunatsinni illoqarfippassuarni nunaqarfippassuarnilu nunarsuatsinnilu tamani tamaani orpiup ikinneratigut juulleriartornera

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

ISSN 1600-3063 2. 2001

ISSN 1600-3063 2. 2001 ISSN 1600-3063 2. 2001 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq aallarnerporaasiit, atuarfinnilu ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat qilanaarilereerparput.

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid

Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Kommuneqarfik Sermersooq Tamanut Kiffartuussivik Fælles Service Peqqinneq, Pitsaaliuineq Susassaqartitsivillu Sundhed, Forebyggelse og Fritid Dato: juli 2014 Ikkatilliineq Digital-ikkut - mobilikkut internetsikkullu

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Julie Edel Hardenberg

Julie Edel Hardenberg Julie Edel Hardenberg Assiliaq / Foto: Kathrine Berthelsen 32 Atualeqqaarfik Første skoledag 1977-imi Nuummi atualeqqaarama arfinilinnik ukioqarpunga. Atuarfiup gangiani meerarpassuit akornanni pissangaqalunga

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

PI Paasissutissat/Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks 1610 3900 Nuuk

PI Paasissutissat/Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks 1610 3900 Nuuk 1. 2006 PI Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Foto: Justus Kaspersen April 15 Ilinniartitsisoq April 15 3 Atuarfik pillugu naliliineq 4 Evalueringen af den grønlandske folkeskole 6 Forældrene føler,

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Siulequt 1950-ikkut qiteqqunneranni realskolimi atuarluta nunaleruteqarpugut 1920-ikkut aallartinneranni naqinneqarsimasumik, Sofie Petersenimillu allanneqarsimasumik.

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA Ilinniartitsisoq IMAK Grønlands Lærerforening DECEMBER 08 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ Ilinniartitsisoq December 08 3 Daanialiup Atuarfia Eqalugaarsuit 4 Atorsinnaannginnami! 6 Hun duede ikke. 8 Sullivimmi

Læs mere

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør Qaqortup Timersortarfia Halinspektør Qaqortup Timersortarfia søger halinspektør til ansættelse 1. januar 2016 eller snarest. Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Det forventes at du: Har

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

1 2002 1 ISSN 1600-3063

1 2002 1 ISSN 1600-3063 1 2002 ISSN 1600-3063 1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 12 Ilinniartitsisoq April 12 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: ilinniartitsisoq@greennet.gl Atuarfiup

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kommunalbestyrelsip siunnersuutaa, allaffissornerup qitiusumut nutsernissaa (neriullungalu eqikkassasoq), taamaasillunilu suliffiit

Læs mere

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq Julie Edel Hardenberg Namminersorneq 210609 1 NAMMINERSORNEQ JULIE EDEL HARDENBERG & MILIK PUBLISHING ISUMASSARSISOQ AAQQISSUISORLU IDE OG REDAKTION JULIE EDEL HARDENBERG ANINGAASALEEQATAASUNUT UKUNUNNGA

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul 3 Ant. Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere