LÆRERENS BOG. lær om BRAND. med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Udgivet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde. og TrygFonden, 2008.

Transkript

1 lær om BRAND Inspiration, vejledning og undervisningsforløb Udgivet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og TrygFonden, LÆRERENS BOG 1 Lærerens bog 2010.indd 1 12/07/

2 Lær om brand. Lærervejledning Beredskabsstyrelsen 2008 ISBN: Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (Institut for Curriculumforskning) og TrygFonden. Dette er lærervejledningen til elevbogen Da legehuset brændte. Tegninger af Rasmus Bregnhøi. Tekst og idé af Mads Haugsted, Finn Horn og Marianne Brodersen. Grafisk opsætning af Christina Weise. Trykt 2010 af best-buy-broker brs@brs.dk B-Nummer: B Lærerens bog 2010.indd 2 12/07/

3 lær om brand Om materialet Lær om brand Det samlede materiale Lær om brand består af to dele: Elevernes bog: Da legehuset brændte Historien om Keld og Hanne danner med sine tegninger og enkle tekst rammen om de aktiviteter, som læreren iværksætter sammen med eleverne. Formålet er at lære eleverne et fornuftigt forhold til ild. Elevernes bog: samtalesider I slutningen af bogen er der en vejledning og opfordring til forældrene (eller andre voksne) til - gennem samtale og fælles aktiviteter - at gøre børnene fortrolige med ild. Lærerens bog: lær om Brand Lærervejledningen beskriver formålet med materialet og begrunder det faglige indhold. I lærervejledningen gives forklaring på, hvorfor noget kan brænde. Endvidere beskrives hvilke virkemidler, som kan bringes i anvendelse i dramatiseringer. Endelig fremstilles konkrete forhold ved alarmering gennem I lærervejledningen er der anvisninger på, hvordan materialer anskaffes og håndteres. Lærerens bog: Undervisningsforløb Her beskrives forskellige undervisningsforløb. Beskrivelsen er struktureret som et 3-dages forløb, men alt efter tid og muligheder kan der, med udgangspunkt i idéerne i beskrivelsen, planlægges kortere forløb. Det er op til den enkelte lærer at vurdere, hvor lang tid der skal bruges på de enkelte aktiviteter. Det er dog væsentligt at understrege, at undervisningen bør indeholde så mange som muligt af kernebudskaberne (se næste spalte). I beskrivelsen gives forslag til forskellige aktiviteter, der opfylder forløbets læringsmål. Der er anvendt en så høj detaljeringsgrad, at man som lærer får et fuldt planlagt forløb. Idé og formål med materialet lær om brand Formålet med dette materiale er, at elever i børnehaveklassen får en forståelse for, hvad ild er, og hvordan ild kan være både nyttig og farlig. Gennem arbejdet med en række forskellige aktiviteter udvikler eleverne en hensigtsmæssig indstilling og adfærd i forhold til ild og brand. Konkret bygger materialet på 7 kernebudskaber om børn og ild, der er vigtige at formidle til elever på dette alderstrin. Kernebudskaberne lyder: Børn skal redde sig selv først, hvis det brænder Børn skal tilkalde en voksen, hvis det brænder Børn skal stole på, at voksne vil hjælpe, og ikke straffe, i tilfælde af brand Børn skal have kendskab til at ringe Børn skal være forsigtige ved brand frem for at påtage sig helterollen Børn skal vide, at ild kun må tændes sammen med voksne Børn skal vide, at det er acceptabelt og normalt at være fascineret af ild, men at brug af ild kun må foregå sammen med voksne Kernebudskaberne indgår i det 3-dages undervisningsforløb, som er beskrevet i dette hæfte. Forløbet er - som nævnt - en samlet pakke, der sikrer, at eleverne kommer til at arbejde med alle de nævnte budskaber om ild. Det anbefales derfor, at man gennemgår hele forløbet med klassen, enten som et 3-dages forløb eller som del af en temauge. 3 Lærerens bog 2010.indd 3 12/07/

4 Fælles mål Materialet Lær om brand er tænkt ind i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om indholdet i børnehaveklassen. Det betyder, at undervisningsforløbet er tilrettelagt ud fra de krav til indhold og arbejdsformer, som er skitseret i Fælles mål. De mål, som materialet understøtter, er: sprog og udtryksformer natur og naturfaglige fænomener det praktisk musiske Idéen bag materialet Lær om brand er altså at formidle vigtige budskaber om ild og brand til børn via forskelligartede undervisnings- og læringsformer. I forhold til Fælles mål sker det blandt andet på disse måder: Sprog og udtryksformer Eleverne lytter til lærerens højtlæsning af historien om Keld og Hanne og genfortæller dele af historien. Gennem samtale om temaer i historien arbejdes der med elevernes refleksion over indholdet og elevernes sproglige udtryksformer. Natur og naturfaglige fænomener Gennem enkle eksperimenter får eleverne oplevelser og erfaringer med naturfaglige fænomener som ild og varme. Via samtale og diskussion om eksperimenterne og historien arbejdes der med elevernes forståelse af bl.a. forskellige materialers brændbarhed. Det praktisk musiske Gennem krops- og fantasiøvelser arbejder eleverne med rumlige og kropslige dimensioner, som udfordrer fantasi og udtryksevne. Her får eleverne erfaringer med bl.a. fænomener som oppe/nede, lugte/mærke, der relateres til temaer i historien og i de naturfaglige eksperimenter. Fra bekendtgørelsen om indholdet i børnehaveklassen, BEK nr. 499 af 13/ Sprog og udtryksformer: Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver. Natur og naturfaglige fænomener: Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder være i stand til at reflektere over, stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser. Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt. Det praktisk musiske: Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder. 4 Baggrundsviden Materialer som kan brænde Børn skal have nogle erfaringer med, hvor let forskellige materialer antændes og brænder. Men børn har også nogle erfaringer og forestillinger, som det er vigtigt at bygge videre på. På baggrund af et eksperiment er det muligt at underbygge elevernes intuitive forestillinger med forklaringer om, hvorfor nogle materialer antændes lettere end andre. I forsøget benyttes kun faste stoffer, fordi det er den type materialer, eleverne oftest stifter bekendtskab med, bortset fra fedtstoffer, som opvarmes i køkkenet. Et fast stof kan antændes og brænde, når det varmes op. Det skyldes frigivelse af brændbare luftarter, som brænder med flamme, når de går i forbindelse med luftens ilt. Nogle materialer kan ikke gå hurtigt i forbindelse med luftens ilt: De kan slet ikke brænde eller brænder kun meget dårligt. Andre materialer varmes meget hurtigt op til en temperatur, hvor luftens ilt reagerer med de frigivne luftarter eller selve stoffet. Et let materiale med stor overflade antændes lettere end et tungt materiale, som er meget kompakt. Varme stiger til vejrs Der skal gives forklaringer på, hvorfor røgalarmer sidder i loftet (selv om det gør det vanskeligt at teste dem), og at materialer, som skal antændes, skal holdes over flammen og ikke under (eller ved siden af). Eleverne skal lære, at der skal udvises særlig opmærksomhed på, om der er noget brændbart over f.eks. et stearinlys. Når det brænder, er det vigtigt at undgå røgforgiftning. Da røgen er varm, så stiger den til vejrs. Den farlige røg i et lokale undgås ved at kravle på gulvet hen til døren. Lærerens bog 2010.indd 4 12/07/

5 lær om brand At ringe Når der opstår ildebrand, er det vigtigt, at der tilkaldes den rigtige hjælp så hurtigt som muligt. Børn skal som hovedregel hente hjælp fra nærmeste voksne (forældre, lærer, pædagog). Hvis der ikke er voksne i nærheden, skal barnet kunne rekvirere hjælp fra alarmcentralen. Det er kompliceret for et barn at beskrive, hvad der er sket, hvor det er sket, og om der er tilskadekomne. De færreste mennesker opnår fortrolighed med at alarmere f.eks. brandvæsenet. For børn er det vanskeligt at kommunikere de nødvendige oplysninger, når det kun er muligt at bruge sproget. Der kan opnås en vis grad af fortrolighed med alarmering af brandvæsen ved at lave opringnings- og samtaleøvelser, hvor barnet befinder sig i et værelse/på en side af en skærm og den voksne på den anden side, hvor hun kan simulere alarmcentral. Læreren kan få god indsigt i, hvad der sker ved en brandalarmering, ved at se denne lille film på internettet: aspx?id=1915 undervisningsforløb modul 1-3 Denne beskrivelse er et forslag til et undervisningsforløb, som er struktureret i forskellige niveauer: gør noget, snak om det, tænk over det. Alle niveauer indgår i hver af de tre dages foreslåede undervisning (a ca. 2 timer). Med udgangspunkt i historien, som præsenteres i elevbogen, fokuserer modulerne på forskellige faktorer: forebyggelse, brand og voksne og kommunikation. Historien danner rammen om alle aktiviteter, nogle gange direkte: lytte, læse og snakke; andre gange som afsæt for parallelaktiviteter: dramatisere, undersøge. I forbindelse med de enkelte moduler kan der, bl.a. ved tema-uger, tilføjes aktiviteter, der i større eller mindre omfang relaterer sig til bogens temaer. Klassen kan f.eks. Besøge en brandstation Besøge et brandmuseum Få besøg af brandfolk Samle brænde til bål Bage over åben ild under kyndig vejledning, f.eks. snobrød. Fokus Modul 1 Forebyggelse Modul 2 Brand Modul 3 Voksne og kommunikation Temaer Hvad kan ild bruges til? De fire elementer Hvad kan brænde? Hvornår bliver ild farlig? Hvad skal du gøre ved ildebrand? Orientering i og beskrivelse af rum Det ryger, og jeg skal ud Hvornår skal du have hjælp fra en voksen? At være bange for at fortælle noget til de voksne Brug af telefon At beskrive en situation At ringe til Lærerens bog 2010.indd 5 12/07/

6 Modul 1 Forebyggelse Formål At introducere eleverne til nogle basale kendetegn ved ild, dens anvendelighed og farer. Side 4 til 13 i historien danner rammen for aktiviteterne. Optakt Modulet indledes ved, at læreren læser historien op; evt. i kombination med samtale om historiens situationer og budskaber (sammenlign evt. med optakt til modul 2). Samtale Klassen taler om, hvad Keld og Hanne gør: De samler brænde, hvad kan brænde? Hvorfor skal der være ild? Ilden skal skabe den varme, som er nødvendig for at kunne lave forskellige former for mad her varm suppe. Hvad kan ild ellers bruges til? Hvorfor skal man passe på? Hvad gør Keld og Hanne forkert? Krop og fantasi Forslag 1: varme, kolde, klæbrige, mørke, lyse rum. Ryd en plads i klassen. Lærerstyring: forestil jer, at der er meget varmt i dette rum - gå rundt og mærk varmen, gulvet er varmt: hvordan går man?; hvad siger man? Varmen er størst mod loftet (den stiger til vejrs). Lærerstyring: kom med forslag til hvordan der nu er i rummet? Er der meget koldt? Hvad er der så oppe (kold luft/sne)? Hvad er der nede (glat/vådt)? Gå rundt i rummet og vis, hvordan du har det. Flere forslag? Snak om varme/kulde i relation til øvelsen. Hvornår mon suppen koger? Forslag 2: de fire elementer. Lærerstyring: stil jer i en rundkreds I skal nu på skift komme ind i cirklen og vise et af de fire elementer : jord, ild, vand, luft - f.eks. luften er oppe på tæerne, store armbevægelser, ilden er flammende, snigende osv. gerne to ad gangen i kredsen, gerne med støttende kommentarer. Snak om de fire elementer og deres forhold til hinanden, f.eks. vand slukker ild, luft/vind får ild til at blusse op. Forslag 3: masker og de fire elementer. Øvelsen med de fire elementer kan udvikles til en lille forestilling. Eleverne får hver især udleveret en helmaske (kan købes billigt i hobby-forretninger). De kan evt. bemale den. På baggrund af samtalen om elementerne kan laves små episoder med masken på. Hvert element spilles af en gruppe. Når man har taget helmaske på, er det kroppen, som skal tale; langsomme, klare, tydelige bevægelser læg evt. musik på. Der er meget røg. De må åbne vinduerne. En episode kunne f.eks. være ilden, der langsomt gløder (bevægelserne skal være tydelige), vinden kommer ind, det blæser op, ilden blusser op osv. Der kan lægges lys på med en overheadprojektor; lægger man farvet plastik på glaspladen, kan det give flotte farvestemninger. Eksperiment Formålet med dette forsøg er at identificere nogle materialer, som ikke (eller dårligt) kan brænde, og nogle stoffer, som antændes let. Endvidere skal eleverne opdage forskellen på, hvor hurtigt der går ild i kompakte henholdsvis luftige prøver af samme materiale. Læreren skal lave en undersøgelse af, hvilke ting som kan brænde, og hvilke ting som antændes let. Inden forsøget udføres, må læreren undersøge, om der er røgalarmer i klasseværelset. Hvis der er, må de ikke slukkes, men forsøget må da udføres i enten fysik/kemilokale, natur-tekniklokale eller udendørs under f.eks. et halvtag. 6 Lærerens bog 2010.indd 6 12/07/

7 fokus: forebyggelse Elevernes aktive medvirken afhænger af deres mulighed for at se, hvad der sker under forsøget, hvilke materialer der anvendes m.m. Det kan være hensigtsmæssigt at udføre forsøget på et lavt bord eller direkte på gulvet. De sikkerhedsforanstaltninger, som indgår i dette forsøg, skal også inddrages som en del af undervisningen. Eleverne skal først prøve at ordne de forskellige materialer i rækkefølge efter, hvor let de antændes. Eleverne gætter og kommer med eventuelle argumenter. Læreren antænder de forskellige materialer med et fyrfadslys. Materialerne holdes med en tang. Det anbefales at begynde med det materiale, som eleverne mener antændes lettest. Eleverne tæller i kor, indtil materialet et antændt. Læreren slukker det brændende materiale ved at dyppe det i vand. På tavlen skrives navnet på materialet (f.eks. papir), og der skrives det tal, som eleverne talte til. Det er vigtigt, at læreren understreger, at forsøget ikke skal efterlignes af eleverne. Forsøget foregår på en bakke med fugtigt sand, og der står en spand med vand og en våd gulvklud på gulvet som en tydelig markering af, at læreren har kontrol over arbejdet med ilden. Til eksperimentet skal bruges: En tang Et fyrfadslys En bakke med fugtigt sand Et ubrændbart krus/bæger med vand En spand med vand En våd gulvklud Et udvalg af materialer, som skal antændes, eksempelvis: en sten (endelig ikke fl intesten, de springer); et stykke vat (ca. 3x3x3 cm); en tynd træpind (som en stor tændstik); en træklods (ca. 3x3x3 cm); et stykke bomuldstøj; et stykke avispapir (ca. 3x10 cm); et stykke sammenrullet avispapir (ca. 3x10 cm rulles sammen, så der laves en hård cylinder ca. 3 cm lang); et søm (jern). samtale Keld og Hanne havde svært ved at få ilden til at brænde i starten. Hvorfor mon? Keld og Hannes komfur er lavet af et materiale, som eleverne har fundet ud af godt kan brænde (træ eller plastic), så det vil gå galt. Nu har eleverne oplevet, hvad der skal bruges for at få antændt ilden, og, måske vigtigere, de har lært, at det ikke skal gøres uden opsyn fra en voksen. krop og fantasi lyde Lærerstyring: lav et afmærket rum i undervisningslokalet, f.eks. afmærket med tape på gulvet. På skift kommer grupper af elever ind på spillepladsen og synger de forskellige elementer i kor: hvordan lyder ilden, blæsten, vandet osv. 7 Forsøgene udføres med så små materialeprøver, at det er forsvarligt at udføre dem i et almindeligt klasseværelse under iagttagelse af de nævnte sikkerhedsforanstaltninger. Øvelsen med de fire elementer genopføres nu med lydkor til. opsummering - samtale Snak med eleverne om, at ild kan bruges til meget, men er farlig. Der skal derfor altid være en voksen til stede. Forskellige materialer brænder forskelligt. Lærerens bog 2010.indd 7 12/07/

8 Modul 2 Skru ned for varmen Keld, siger Hanne. Nu brænder det alt for meget Kom Hanne, vi må ud. Brand Formål At lære eleverne hvordan de skal reagere i tilfælde af brand, herunder at kunne beskrive deres omgivelser og være fortrolige med at ringe til alarmcentralen. Side 14 til 17 i bogen danner rammen for aktiviteterne. Optakt Modulet indledes ved, at eleverne genfortæller, hvad der sker med Keld og Hanne, indtil de henter mor. Eleverne kan fortælle med billeder fra bogen som udgangspunkt (brug evt. overheads). Hvad skulle Keld og Hanne have gjort anderledes? Hvad hvis de ikke kunne finde deres mor? Eller andre voksne? Krop og fantasi At orientere sig i rum Forslag 1 Elever beskriver, hvordan der ser ud på deres værelse: hvad er der oppe/nede osv. Eventuelt kan eleverne beskrive, hvordan der ser ud i Keld og Hannes legehus og i deres eget? Forslag 2 Eleverne opdeles parvis. Det ene barn beskriver sit værelse/legehus, mens det andet barn tegner efter beskrivelsen. Forslag 3 Udvalgte elever beskriver deres værelse/legehus, og læreren tegner på tavlen efter elevens beskrivelse. 8 Lærerens bog 2010.indd 8 12/07/

9 FOKUS: brand I alle tilfælde skal eleverne øve sig i at orientere sig i og kommunikere information om deres omgivelser højre/venstre; højt/lavt; større/mindre; afstand osv. Samtale På baggrund af fantasiøvelserne: Tal med eleverne om, hvordan man beskriver rum (f.eks. i modsætning til at fortælle noget eller at give udtryk for følelser) f.eks. præcision, relationer. Tal ligeledes om, hvor vigtigt det kan være at beskrive præcist, hvis man skal have hjælp. Prøv evt. samme øvelser igen; nu på baggrund af samtalen. Krop og fantasi Forklar eleverne hvor vigtigt det er, at de kan kravle under røgen i en brandsituation. I rummet (evt. gymnastiksalen) kan stole/gymnastikredskaber eller andre materialer bruges til at afmærke en bane. Eleverne får en efter en bind for øjnene, og de skal nu kravle fra den ene ende til den anden ved at føle sig frem. De andre elever kan evt. hjælpe med at navigere. Tal om hvordan det føltes. Relater til kernebudskaberne. Eksperiment Røgen er farlig, fordi man kan få røgforgiftning. Røgalarmer er placeret i loftet, og man skal krybe langs gulvet ud af et røgfyldt rum, fordi røgen er varm og derfor stiger til vejrs. At varmen stiger til vejrs, kan vises med følgende eksperiment: En tændt brødrister (den flade type) stilles på bordet. Et eller flere børn puster forsigtigt sæbebobler ind over brødristeren. Når boblerne kommer ind i den varme opadstigende luftstrøm, følger de med luften op mod loftet. Til eksperimentet skal bruges: En brødrister (flad type) Færdig sæbebobleblanding fra en legetøjsbutik eller Sæbebobleblanding: 1 l demineraliseret vand ½ dl opvaskemiddel ½ dl glycerin (fås hos materialist eller i supermarked) En dunk på ca. 3 l med låg Dimsen man blæser sæbebobler med og en lille skål eller glas til mixturen Skyl dunken grundigt med demineraliseret vand. Bland alle ingredienserne i dunken og vend den et par gange uden at ryste for at undgå skum. Lad sæbeboblevandet stå og trække i 24 timer. Opsummering - samtale I den resumerende samtale er det vigtigt, at eleverne forstår, at de - i tilfælde af ildebrand - først og fremmest skal se at komme væk. Derefter skal man finde en voksen eller selv ringe og forklare, hvor ilden er. 9 Lærerens bog 2010.indd 9 12/07/

10 Modul 3 Voksne og kommunikation Formål At eleverne lærer, hvornår de skal tage kontakt til en voksen og bliver fortrolige med at gøre det, selv når de tror, at de har gjort noget forkert. Side 18 til 29 i bogen er den primære ramme for aktiviteterne. Optakt Modulet indledes med lærerens oplæsning af, hvad der sker, efter at Hanne og Keld har hentet mor relater til, hvad der sker på billederne. Det brænder alt for meget. Nu henter jeg altså mor, siger Hanne. Samtale Eleverne fortæller om lignende situationer: situationer, hvor der har været noget, de var bange for at fortælle de voksne. Krop og fantasi Enkelte af de situationer, eleverne fortæller, dramatiseres : Lærerstyring Aftal først: Hvor er vi? (fiktivt rum) Dernæst aftales, hvem der siger noget i rummet (figur-er). Endelig skitseres hvad sker? (fiktivt forløb). Spil så situationerne, uden afbrydelser. Vær som lærer opmærksom på, hvad man vil snakke med eleverne om bagefter. Hvad er i fokus for samtalen? Det er i dette tilfælde ikke sceniske virkemidler, men situationer, hvor noget er svært/umuligt at sige. Spil en eller flere af situationerne igen, men denne gang placeres en elev bag hver af de agerende/spillende. Det er personens tanker. Af og til stoppes spillet, og man kan så høre, hvad personen tænker, ved at de elever, der spiller tanker, bliver bedt om at sige det højt, der ellers ikke siges men netop tænkes. Det er ofte ikke det samme. Samtale På baggrund af krops- og fantasiøvelserne diskuteres kernebudskaberne, særligt Børn skal stole på, at voksne vil hjælpe, og ikke straffe, i tilfælde af brand. Krop og fantasi At beskrive i telefonen. Forslag 1 Forberedelse: tal med eleverne om, at der i det fiktive rum (spillepladsen) er sket noget; lad evt. børnene bestemme, hvad det er, f.eks. en vase er knaldet, eller fuglen er sluppet ud af buret. Én eller flere elever skal nu beskrive i telefonen for mor eller far, hvad der er sket. Læreren skal spille den voksne. 10 Sid evt. på stole langt fra hinanden på spillepladsen og anvend en rigtig telefon som rekvisit. Snak om den dramatiserede situation. Forslag 2 En elev tager telefonen (på spillepladsen) og skal nu beskrive klasseværelset til én, som aldrig har været der før. Krop og fantasi Hvad kunne Keld og Hanne have gjort? Tal med eleverne om, hvad Keld og Hanne kunne gøre, hvis deres mor ikke var i nærheden (s.16 i historien om Keld og Hanne). Dramatiser (tænk i rum, figur-er og forløb). Aftal hvem der spiller hvem, hvor de er, og hvad der sker. Spil forslagene uden afbrydelser. Tal herefter om spillene; vær bevidst om, hvad der er i fokus for samtalen. Man kan evt. først tale med de elever, der spillede; derefter med dem, der så på. Lærerens bog 2010.indd 10 12/07/

11 FOKUS: voksne og kommunikation Man kan evt. give tilskuerne noget bestemt, de skal lægge mærke til, inden spillene, og ved denne efterfølgende samtale bede eleverne forklare deres observationer. Samtale Tal med eleverne om: Hvordan man taler i telefon/mobil: med vennerne, med far/mor. Introducer hvad det indebærer at ringe til Træn evt. elevernes evne til at huske deres adresser. Det er gratis at ringe Krop og fantasi at alarmere Hvordan alarmerer man brandvæsenet? Når man ringer 1-1-2, bliver man spurgt om: hvor det brænder (adressen), hvor man ringer fra (telefonnummer), hvordan det brænder (røg på trappen eller flammer i lokalet), hvem som er til stede (antal og om det er voksne eller børn). Eksempel på drejebog: Eleven trykker AC: Alarmcentralen Eleven siger noget AC: Prøv at slappe af, hvad er det, der brænder, hvor er det, det brænder? Eleven: AC: Hvor er du, hvor ringer du fra? Eleven: adressen AC: Stiller spørgsmål om, hvordan det brænder, at døren skal lukkes, og at brandvæsenet er på vej. Hvis man ikke kan forlade huset eller lejligheden, skal man stå i et vindue ud til gaden, så brandvæsenet kan se en. Opsummering - samtale I den resumerende samtale er det vigtigt, at eleverne forstår, at de skal tilkalde en voksen, hvis det brænder, og at de skal stole på, at de voksne først og fremmest vil hjælpe. Hvis der ikke er voksne i nærheden, skal børnene redde sig selv og ringe Det er ikke ligetil at opnå fortrolighed med at kunne fortælle om disse ting, når man er barn og slet ikke i en stressende situation. At alarmere: Denne øvelse går ud på, at eleven skal tale med alarmcentralen. Eleven sidder på den ene side af en skærm (de andre elever sidder også på denne side). På den anden side sidder en voksen (læreren) som alarmcentral. 11 Lærerens bog 2010.indd 11 12/07/

12 lær om brand Lærerens bog 2010.indd 12 12/07/