Beboerindflydelse og brugerråd

Transkript

1 Beboerindflydelse og brugerråd på botilbud for mennesker med handicap Af Louise Lindberg Poulsen Erfaringsopsamling - Forår 2012

2 Forord At bestemme selv, have indflydelse på eget liv og mulighed for at deltage i civilsamfundet er for de fleste mennesker en selvfølge. For mennesker med et handicap kan der imidlertid være en lang række barriere, der gør det sværere at få og tage indflydelse. Når man som cirka 1200 mennesker i Danmark med en fysisk funktionsnedsættelse bor på botilbud er man afhængig af, at blive kompenseret for de barrierer, for at kunne gøre sin deltagelse og indflydelse gældende og dermed bruge sine ressourcer optimalt. Denne publikation er resultatet af en forundersøgelse, som Dansk Handicap Forbund og Spastikerforeningen gennemførte i foråret undersøgelsen havde til formål, at belyse hvordan beboerindflydelse praktiseres på landets botilbud. Arbejdet havde til formål, at udpege en række anbefalinger til fremtidig udvikling af praksis på området. Udgangspunktet for publikationen er, at alle mennesker har noget at bidrage med, for nogle kræver det dog støtte, at udfolde potentialerne. Det primære formål med publikationen har været, at give beboere på botilbud en stemme. Deres erfaringer og oplevelser af at have indflydelse er derfor centrum for særlig opmærksomhed. Men også personale på botilbud og pårørende har vist sig som en vigtig kilde til viden, og derfor er deres stemmer også repræsenterede. Håbet er, at erfaringsopsamlingen kan bidrage til, at mennesker med handicap, der bor på botilbud, i fremtiden kan få større indflydelse, mulighed for at deltage i civilsamfundet i højere grad end i dag og i det hele taget at gøre brug af og bidrage med deres ressourcer. 2

3 Indhold Indledning... 5 Formål... 5 Målgruppe... 6 Metode... 7 Gruppeinterviews... 7 Observationer... 8 Øvrig empiri... 8 Sammenfatning... 9 Forslag til fremtidige indsatser...10 Lovgivning...11 Serviceloven...11 FN s Handicapkonvention...12 Retsikkerhedsloven...12 Beboerindflydelse...13 Begrebsafklaring...13 Brugerinddragelse og beboerindflydelse...13 Selvbestemmelse og medbestemmelse...13 Eksempler på beboerdemokrati...14 Brugerråd/Beboerråd...14 Venne-brugerråd...15 Bruger-pårørenderåd...15 Husmøder, afdelingsmøder og lignende...15 Uformel beboerindflydelse...15 Beboerindflydelse på hvad?...17 Temaer

4 Barrierer for beboerindflydelse...20 Asymmetriske magtrelationer...20 Økonomiske begrænsninger...21 Organisatoriske fordringer og institutionslogikker...22 Manglende kompetencer...22 Beboere...23 Personale...24 Uvished om brugerådets rolle...25 Manglende metoder og information målrettet brugere...26 Perspektiver...27 Bibliografi

5 Indledning Både dansk lovgivning og FN s handicapkonvention understreger, at mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, som bor i offentligt visiteret botilbud, har samme rettigheder som enhver anden borger i dette land. Med overgangen fra Bistandsloven til Serviceloven 1 ophævede vi i 1998 officielt institutionsbegrebet for voksne i dansk sociallovgivning og som en væsentlig del af effektueringen af institutionsbegrebets ophævelse blev der samtidig indført en skarp distinktion mellem bolig og service. At bo i botilbud er herefter lovgivningsmæssigt det samme som at bo i egen bolig. Ens behov for hjælp og støtte udmåles derfor individuelt og i princippet uden skelen til boformen. Parallelt hermed kommer det tillige en række bestemmelser i dansk lovgivning, som har til formål, at understøtte en proces, hvor de mennesker som bor i botilbud sikres indflydelse på deres egen bosituation og på deres eget liv, helt på linie med alle andre borgere. Ratificeringen af FN s Handicapkonvention har desuden understreget det forhold, at mennesker med funktionsnedsættelse har de samme rettigheder som alle andre borgere. For at mennesker med handicap kan gøre brug af disse rettigheder er det i nogle tilfælde nødvendigt, at foretage kompenserende foranstaltninger. Der er en række barrierer, der forhindrer, mennesker der har en fysisk funktionsnedsættelse og bor på botilbud i at gøre brug af deres borgerrettigheder. Med særligt fokus på mulighederne for beboerindflydelse og de praksisser, der er forbundet med brugerråd belyser denne erfaringsopsamling disse barrierer. Erfaringerne der er samlet heri viser, at den ligestilling som der er lovmæssigt grundlag for ikke nødvendigvis stemmer overens med beboeres og personales erfaringer og oplevelse af reel beboerindflydelse. Ofte oplever de, at beboerne har begrænsede muligheder for, at deltage i demokratiske processer, have indflydelse på eget liv og påvirke vigtige beslutninger, der har betydning for deres liv. I alt 7 botilbud for voksne med en fysisk funktionsnedsættelse har bidraget til erfaringsopsamlingen. Beboere, ansatte og pårørende har bidraget med erfaringer og viden om, hvordan beboerindflydelse praktiseres og kan praktiseres på landets bosteder. De 7 botilbud som har bidraget arbejder alle med beboerindflydelse. Men det gøres på mange forskellige måder og på mere eller mindre formaliseret vis. Generelt anses beboerindflydelse som selvfølgelige nødvendigheder på botilbuddene, men der er stor forskel på, i hvilken udstrækning og hvordan det reelt praktiseres. Formål Formålet med erfaringsopsamlingen er at dokumentere, at det til trods for mange gode intentioner og tiltag er problematisk at praktisere og sikre reel beboerindflydelse. Der peges på, hvorfor dette er problematisk og ikke mindst gives der afslutningsvis bud på, hvordan mere reel beboerindflydelse kan tilnærmes på botilbudsområdet. 1 Lov om Social Service benævnes her Serviceloven 5

6 Fokus er beboernes oplevelse af og muligheder for indflydelse. Personale og pårørende på botilbud har dog også vist sig, at være en kilde til stor viden, og de har udpeget, de problemer de oplever i forhold til, at inddrage beboerne og dermed skabe de kompenserende rammer, der er nødvendige for at opnå øget beboerindflydelse. Derfor er deres stemmer også væsentlige elementer af erfaringsopsamlingen. Ligeledes har eksisterende materiale, litteratur og metoder om emnet leveret vigtige bidrag. Målgruppe Målgruppen for erfaringsopsamlingen er, som allerede anført, voksne mennesker med et fysisk handicap, der bor på botilbud. Et handicap kan defineres som: Din funktionsnedsættelse + de samfundsskabte barrierer = dit handicap Hvornår et menneske har et handicap er altså kontekstafhængigt og derfor er det også svært at sætte konkrete tal på antallet af borgere, der har et handicap. Imidlertid kan en forholdsvis klar afgrænsning fås, ved at kigge på antallet af borgere der er visiteret til at bo på botilbud på baggrund af en fysisk funktionsnedsættelse. I 2011 boede 1198 voksne mennesker med et handicap på botilbud (Danmarks Statistik, 2012). Målgruppen dækker over mange forskellige individer med vidt forskellige behov og ressourcer. 6

7 Metode Erfaringsopsamlingen har afsæt i et kvalitativt datamateriale, primært kvalitative gruppeinterviews, observationer og en lang række uformelle samtaler med beboere på bosteder, deres pårørende og personale. Spastikerforeningen og Dansk Handicap Forbund afholdt i efteråret 2011 brugerrådslandsmøde 2 for brugerrådsrepræsentanter på 8 botilbud. Det er 7 ud af de 8 deltagende botilbud og beboere på brugerrådslandsmødet i efteråret 2011, som har bidraget til denne opsamling med deres erfaringer. Ved at kontakte botilbuddene telefonisk i foråret 2012, har jeg fået mulighed for at møde beboere, personale og pårørende. Den første kontakt blev i de fleste tilfælde etableret igennem botilbuddets forstander eller via det personale, der var ansvarlig for, eller blot interesserede sig for, forskellige brugerinddragende aktiviteter og for at arbejde målrettet mod øget beboerindflydelse. På de botilbud, hvor der er oprettet beboerdemokratiske organer, eksempelvis beboer/-brugerråd 3, har det været oplagt at deltage, når disse holdt møder. På botilbud, hvor der ikke var oprettet formelle demokratiske organer har det været mere oplagt at komme på besøg og foretage gruppeinterviews med beboere og personale. Den forskellige kontakt og variationen i metodisk tilgang afspejler det forhold, at beboerindflydelse antager mange forskellige former på forskellige botilbud. Jeg har deltaget i og observeret tre brugerråds-, et bruger-pårørenderåds- og et vennebrugerrådsmøde, hvor beboer- og personalerepræsentanter fra 3 botilbud deltog. Derudover har jeg foretaget tre gruppeinterviews. Gruppeinterviews På et af de besøgte botilbud, var der ikke etableret et egentlig demokratisk organ med beboere repræsenterede. I det tilfælde har jeg derfor foretaget gruppeinterviews, hvor en beboer- og to personalerepræsentanter deltog. Derudover har jeg foretaget to gruppeinterviews på to andre botilbud, hvor der også deltog både beboer- og personalerepræsentanter. Interviewenes varighed har været mellem 1,5 og 2,5 timer. Alle interviews har været semistrukturerede, forstået på den måde, at der er taget udgangspunkt i temaer, men at de specifikke spørgsmål i høj grad har taget udgangspunkt i den livsverden informanterne præsenterede. De beboere der deltog i gruppeinterviews var udpeget af botilbuddets personalet, på baggrund af deres vurdering af, hvem der kunne bidrage med viden og erfaringer med beboerindflydelse. 2 Som en del af udviklingsprojektet Sociale netværk og handicap, gennemført af UFCH Handicap (senere Servicestyrelsen, nu Socialstyrelsen) blev der fra 2004 afholdt årlige brugerrådslandsmøder på baggrund af et brugerråds ønske herom. Siden 2004 har Dansk Handicap Forbund deltaget i brugerrådslandsmøderne som sparringspartner. I 2010 blev der ikke længere afsat offentlige midler til landsmøderne og i 2011 overtog Dansk Handicap Forbund og Spastikerforeingen derfor ansvaret og den økonomiske udgift i forhold til at afholde et årligt brugerrådslandsmøde. I 2012 støttes landsmødet økonomisk af Vanførerfonden og Socialministeriets Uddannelsespulje. 3 Der bruges forskellige betegnelser. I denne publikation benyttes betegnelsen brugerråd primært, fordi det også synes at være den primære betegnelse i andre publikationer om emnet samt på botilbuddene. 7

8 Under interviews blev der taget noter og kort tid efter interviewet blev disse uddybet i fyldigere feltnotater. Observationer På de botilbud hvor der var etableret demokratiske organer med brugerrepræsentanter, eksempelvis brugerråd, venne-brugerråd eller bruger-pårørenderåd, har jeg deltaget i organernes møder. Jeg har således været til stede ved 6 møder Dette har tjent til, at få indblik i, hvordan beboerindflydelse konkret tager form. Dog er det vigtigt at bemærke, at beboerindflydelse, som et personale udtrykker; gerne skulle være i alt det vi gør. Derfor er observationerne heller ikke klart afgrænsede af grænserne for, hvornår møderne startede og sluttede. Der er naturligvis også foretaget observationer af den interaktion og praksis, der fandt sted udenfor mødeafholdelse i den udstrækning det har været muligt. Under møderne blev der taget noter og kort tid efter mødets afholdelse blev disse uddybet i fyldigere feltnotater. Øvrig empiri Deltagelse i og afholdelse af landsmødet 2011 har givet indblik i de erfaringer, problemer og udfordringer brugerrådene oplever. På brugerrådslandsmødet udvekslede beboere og personale erfaringer og delte viden og gode ideer. Dette gav et alsidigt billede af den meget forskellige praksis, der finder sted på forskellige botilbud. Andre undersøgelser, projekter, metoder og erfaringsopsamlinger har også bidraget til erfaringsopsamlingen. Sidst, har erfaringsopsamlingen afsæt i Spastikerforeningens og Dansk Handicap Forbunds erfaringer og viden gennem mange års arbejde på området og et væld af uformelle samtaler med aktører, der er relevante for problemstillingen. Organisationerne har løbende kontakt med såvel botilbud og beboere på botilbud, ligesom deltagelse i temadage, debatter osv. har bidraget til indsigt i området. 8

9 Sammenfatning Erfaringsopsamlingen har udgangspunkt i et kvalitativt datamateriale bestående af gruppeinterviews og observationer. Overordnet tegner der sig et broget billede af brugerråd og mulighederne for beboerindflydelse på landets bosteder. Der arbejdes med beboerindflydelse på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. På nogle botilbud, men ikke alle, er der oprettet formelle brugerråd. Analysen af materialet viser, at der er en række barrierer, der gør sig gældende, i forhold til at sikre at beboere på botilbud har mulighed for reel indflydelse: - Asymmetriske magtrelationer - Økonomiske begrænsninger - Organisatoriske fordringer og institutionslogikker - Manglende kompetencer - Uvished om beboer-/brugerrådets rolle - Manglende information og metoder målrettet beboere At have brug for hjælp kan medfører, at man står i et afhængighedsforhold til den der skal hjælpe. Derfor er forholdet imellem beboere og personale på botilbud i mange tilfælde præget af asymmetriske magtrelationer, og det er en vedvarende opgave, at forsøge at udfordre disse. Det er meget forskelligt, hvor stor bevidstheden om det forhold er, men det er tydeligt, at eksempelvis personalets (og i nogle tilfælde også pårørendes) tilstedeværelse ved brugerrådsmøder kan have en negativ betydning for beboernes aktive deltagelse. Der er stor forskel på, hvor stor indflydelse beboere på botilbud har på botilbuddets økonomiske rammer. Det viser sig, at være problematisk for beboerne, at foretage dispositioner hvis de ikke har nogle økonomiske midler at arbejde med. Det kan gøre det svært, at foretage handlinger og igangsætte initiativer, hvis man ikke har nogle midler, at gøre brug af. Selvom institutionsbegrebet med Serviceloven blev afskaffet, viser denne erfaringsopsamling at det stadig er institutionslogikker, der i høj grad præger beboernes hverdag og muligheder. Det kan eksempelvis handle om hensynet til personalets arbejdstider, tilrettelæggelsen af deres arbejde og normer og indarbejdede forestillinger om, hvad beboerne kan og ønsker. Både personale og beboere mangler kompetencer i forhold til at øge beboernes grad af indflydelse. At gøre brug af sin mulighed for indflydelse kræver, at man har de nødvendige kompetencer til at gøre den gældende. Det kræver, at man eksempelvis har viden om demokratiske spilleregler og om sine rettigheder. Generelt opfatter personalet beboerne som mennesker, der har ressourcer der kan udfoldes med den rette støtte. Alligevel blev grænsen for indflydelse ofte forklaret med afsæt i en forestilling om beboernes begrænsede ressourcer endsige lyst til at deltage og bidrage. 9

10 Ligeledes fortæller nogle beboere at personalet mangler indsigt i, hvordan de demokratiske spilleregler er. Der hersker tvivl om hvordan beboerindflydelse kan sikres, sådan som Serviceloven angiver, at man skal. Nogle har oprettet brugerråd med henvisning til at botilbuddet er retligt forpligtet til dette, andre har ikke oprettet brugerråd med henvisning til, at de netop ikke er retligt forpligtede til dette. Dette vidner om, at der i dag ikke er entydige retningslinjer for arbejdet. Medarbejderne på botilbud giver udtryk for, at det er problematisk, at finde en form, der giver beboerne reel indflydelse. Omvendt giver beboerne udtryk for, at de i højere grad ønsker at blive involveret i tilrettelæggelsen af brugerinddragende aktiviteter. Det materiale, der i dag findes om beboerindflydelse er primært rettet mod og udarbejdet af professionelle. Dette gør beboerne afhængige af andenhåndsinformation ligesom det ikke med sikkerhed kan vides, om metoderne sigter imod det mål som beboerne selv synes er vigtigt. Beboerindflydelse har med andre ord kun betydning i det omfang beboerne selv synes, at det er vigtigt og det er ikke sikkert at det er alle temaer man har lyst til at gøre indflydelse gældende i forhold til eller at det er alle måder man har lyst til at gøre sin indflydelse gældende på. Forslag til fremtidige indsatser På baggrund af denne erfaringsopsamling, er det tydeligt, at brugere med en fysisk funktionsnedsættelse, der bor på botilbud ikke oplever at have indflydelse på eget liv i tilstrækkelig grad. Derfor foreslås følgende fremtidige indsatsområder: - At der udvikles uddannelsesforløb til beboere med henblik på at udvikle kompetencer, som er nødvendige for at varetage og få indflydelse - At beboere får mulighed for at tilegne sig de demokratiske spilleregler - At der udvikles tilgængelige metoder målrettet beboere og at beboerne selv deltager i udviklingen af disse metoder - At der udvikles kommunikationsredskaber og metoder der er tilgængelige uanset handicap - At der udarbejdes et idekatalog med eksempler på god praksis og en brugerrådshåndbog, som kan bruges ved etablering af brugerråd - At der udarbejdes fælles retningslinjer for arbejde med beboerindflydelse og brugerråd - At erfaringsudveksling imellem beboere og brugerråd støttes og prioriteres - At begrebet beboerindflydelse erstatter begrebet brugerinddragelse 10

11 Lovgivning Både dansk lovgivning og FN s Handicapkonvention understreger, at mennesker med handicap, som bor i et offentligt visiteret botilbud, har samme rettigheder som enhver anden borger i dette land. Det har igennem samtaler med såvel personale og forstandere på bosteder, vist sig, at den lovgivningsmæssige ramme har stor betydning for praksis. Hvor der ikke var etableret brugerråd eller der kun blev afsat få ressourcer hertil, knyttede personalet og forstandere kommentarer til mine spørgsmål såsom: Der står jo faktisk ikke noget om det (brugerråd) i loven, altså det er jo ikke noget vi skal have. Omvendt forklarede personale og forstandere på botilbud, hvor der var nedsat egentlige brugerråd eller lignende organer ofte dette med det omvendte fortegn: Det (bruger- pårørenderåd)skal vi jo have, det står i loven. Den lovgivningsmæssige ramme, sådan som den fortolkes, har således stor betydning for den praksis, der finder sted på botilbuddene og på den vægt, som eksempelvis brugerrådsarbejde tillægges. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at det netop er fortolkningen af lovgivningen, der er bestemmende for praksis. Derfor betyder lovgivningsmæssige ændringer ikke nødvendigvis, at ændringer i praksis følger umiddelbart herefter. Den pointe underbygges i de følgende afsnit, hvor der foretages en analyse af beboerindflydelse i praksis. I følgende indkredses de retlige rammer, som har betydning for, hvordan beboerindflydelse praktiseres på landets botilbud. Overordnet præsenteres tre lovgrundlag, som har betydning for, forpligtelsen til at sikre brugerinddragelse, men som også har haft stor betydning for, hvordan brugerinddragelse italesættes og praktiseres. Der er her tale om Serviceloven, FN s handicapkonvention og Retsikkerhedsloven. Serviceloven Med overgangen fra Bistandsloven til Serviceloven ophævede vi i 1998 officielt institutionsbegrebet for voksne i dansk lovgivning og Serviceloven markerer således et markant skift i dansk handicappolitik. Som en væsentlig del af effektueringen af institutionsbegrebets ophævelse blev der samtidig indført en skarp distinktion mellem bolig og service. At bo i botilbud er herefter lovgivningsmæssigt det samme som at bo i egen bolig. Ens behov for hjælp og støtte udmåles derfor individuelt og uden skelen til boformen. Ifølge Servicelovens 16 er det en forpligtelse at sikre brugerinddragelse for brugere af tilbud efter Serviceloven. Med Serviceloven sikres mennesker med en funktionsnedsættelse altså de borgerrettigheder som alle andre er sikret med Grundloven (Holmskov & Skov, 2007, s. 19). Hvordan dette mere konkret skal gøres, beskrives imidlertid ikke. 11

12 FN s Handicapkonvention Med ratificeringen af FN s handicapkonvention er Danmark forpligtede til, at sikre at mennesker med en fysisk funktionsnedsættelse kan agere som aktive medborgere på lige fod med alle andre borgere. Det er således statens opgave, at kompensere individet på en måde, så alle har lige muligheder, uanset handicap. Retsikkerhedsloven Retsikkerhedslovens 4 forpligter til, at sikre, at alle borgere har mulighed for, at medvirke til behandling af sager, der vedrører pågældende. Fra tidligere at være kategoriseret som klienter i det sociale system, italesættes de nu som brugere af sociale serviceydelser. Som bruger må man have indflydelse, fordi man som bruger betragtes som ekspert i eget liv. 12

13 Beboerindflydelse I dette afsnit indkredses beboerindflydelse vha. en begrebsafklaring. Herefter præsenteres eksempler på, hvordan beboerindflydelse på botilbud praktiseres og organiseres. Begrebsafklaring En hurtig screening af det materiale, der i dag foreligger om brugerinddragelse på handicapområdet vil afslører, at der hersker en del forvirring omkring brugen af forskellige begreber. En begrebsafklaring er derfor nødvendig. Først argumenteres der for, at begreberne brugerinddragelse og beboerindflydelse indikerer forskellige grader af selvstændighed. Hernæst for, at selvbestemmelse og medbestemmelse er to forskellige ting og at det i forbindelse med nogle spørgsmål er relevant at tilstræbe selvbestemmelse, imens det i andre er mere relevant at tilstræbe medbestemmelse. Sidst redegøres for, den organisering som beboerindflydelse antager på de bosteder, som har bidraget til erfaringsopsamlingen. Brugerinddragelse og beboerindflydelse Med Servicelovens kapitel 5 har brugerinddragelse fået status som, ikke bare et pædagogisk mål, men også et krav (Buus-Jensen, 2005, s. 6). I denne publikation bruges begrebet beboerindflydelse som alternativ til Servicelovens brugerinddragelse. Det gøres fordi, der tilstræbes et syn på botilbuddenes beboere som mennesker, der besidder ressourcer og som, med den rette støtte, er i stand til at igangsætte tiltag på baggrund af egne initiativer. Vægten lægges derved ikke på, at beboerne skal inddrages af nogle andre (eksempelvis personale), men på at de gør deres indflydelse gældende. Herved gøres beboerne i højere grad til subjekter for det projekt. Desuden henviser begrebet beboer, fremfor bruger, til deres rolle som netop beboere på botilbud, ligesom man kan være beboer i en boligforening og gøre sin indflydelse gældende der. At mennesker med en funktionsnedsættelse skal have mulighed for selvbestemmelse og indflydelse, er dermed ikke ensbetydende med, at de skal klare sig selv (Rosenlund, 2005, s. 21). Det er vigtigt, at der bibeholdes et fokus på, hvordan et handicap kan kompenseres. Selvbestemmelse og medbestemmelse Med udgangspunkt i Daniel Sterns udviklingspsykologi hævder Tove Svendsen, at fornemmelsen af selvbestemmelse opstår, når man er genkendt og bekræftet på sine følelser og at det videre fører til udvikling af selvet (Svenden, 2005, s. 13). At have mulighed for at bestemme over sit eget liv, gør altså også, at man bruger og udvikler nye ressourcer og at man udvikler nye kompetencer. Beboerindflydelse handler imidlertid ikke alene om, hvorvidt der er formaliserede brugerdemokratiske organer, hvor ofte der afholdes brugerråds- eller husmøder eller om beboere deltager ved ansættelsessamtaler. Det er gode indikationer af beboerindflydelse, men det siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt den enkelte beboer oplever at have indflydelse (Buus-Jensen, 2005, s. 7). Ydermere siger det ikke noget om, hvorvidt beboeren oplever at have indflydelse på de aspekter af livet, som pågældende selv finder betydningsfulde. Det kan med andre ord, være lige meget at have indflydelse på botilbuddets kost, hvis det ikke har betydning for pågældende beboer. Beboerindflydelse er derfor en kvalitativ størrelse, som vil varierer og have forskellig betydning for forskellige mennesker. 13

14 Overordnet kan der skelnes imellem selvbestemmelse og medbestemmelse. Selvbestemmelse kan defineres som det, at bestemme over sit eget liv. Men det er naturligvis ikke alt man kan bestemme egenhændigt over og om. I nogen tilfælde er det derfor relevant at sigte imod selvbestemmelse, men i forhold til aktiviteter eller tiltag, der involverer større grupper, er der oftest tale om medbestemmelse. Nogle beslutninger har indflydelse på andres liv, og derfor må man altså dele retten til at bestemme med andre. Der er i så fald tale om medbestemmelse. De to begreber beskriver forskellige grader, man har eksempelvis ikke nødvendigvis beslutningsret, men retten til medbestemmelse (Holmskov & Skov, 2007, s. 19). Der kan ydermere skelnes eksempelvis imellem (Socialministeriet og Finansministeriet, 2002, s. 9): - Brugerdeltagelse - Brugerinddragelse - Brugerindflydelse - Brugerstyring På behandlingscentret Østerskoven har man, som en del af et projekt (Behandlingscentret Østerskoven), der skulle øge beboernes indflydelse på eget liv arbejdet med en såkaldt trafiklysmodel. Modellen symboliserer hvilken grad af indflydelse beboeren har: Rød at blive hørt og dermed have medindflydelse Gul at være med til at bestemme og dermed have medbestemmelse Grøn at bestemme selv og dermed have selvbestemmelse I forbindelse med forskellige spørgsmål har beboere mulighed for, at gøre forskellige grader af indflydelse gældende. Eksempler på beboerdemokrati Hvordan beboerindflydelse konkret praktiseres på de enkelte botilbud er forskelligt. Etablering af brugerråd, venne-brugerråd, bruger- pårørenderåd og husmøder er alle eksempler på, hvordan man har forsøgt at imødekomme kravet om brugerinddragelse. På mange botilbud er der organiseret forskellige beboerdemokratiske organer, som komplimenterer hinanden. Eksempelvis er der på mange botilbud brugerråd eller bruger-pårørenderåd sideløbende med, at der afholdes husmøder og venne-brugerrådsmøder. Hvad de enkelte botilbud kaldte de brugerinddragende organer var forskelligt, og ofte mere et udtryk for forskellig ordbrug end kvalitative forskelle i form og indhold. I det følgende ridses strukturen af forskellige typer beboerdemokratiske organer kort op. Brugerråd/Beboerråd På en forholdsvis stor del af botilbuddene var der etableret brugerråd eller beboerråd, som de i nogle tilfælde også blev kaldt. Den relativt store andel, skal dog ses i lyset af, at de brugerråd der har bidraget til erfaringsopsamlingen er tidligere deltagere ved brugerrådslandsmødet. Derfor er der sandsynligvis ikke tale om et repræsentativt billede heraf, idet de som har vist interesse for at deltage i landsmødet må forventes, at være de som har interesse for brugerrådsarbejde. 14

15 På botilbuddene var der forskellige brugerrådskonstruktioner, og forskellige grader af struktur. På nogle botilbud var det demokratisk valgte repræsentanter, der udgjorde brugerrådet og på andre botilbud var det forskelligt, hvilke beboere, der deltog i brugerrådsmøderne fra gang til gang. I de tilfælde var det, ifølge personalet, beboernes lyst og overskud til at deltage, der var afgørende. Ved de fleste brugerråd var der en leder repræsenteret ved møderne, og ofte var der en personale, som fungerede som sekretær, både i forhold til, at tage referat og udarbejde mødeindkaldelse. På de botilbud hvor der blev afholdt demokratiske valg, var der i nogle tilfælde valgkamp og de som stillede op producerede valgplakater, således at de øvrige beboere kunne orienterer sig inden valget. På nogle botilbud blev der lagt vægt på, at alle afdelinger var repræsenterede i brugerrådet, imens det på andre ikke var en afgørende faktor. Venne-brugerråd På en del af de bosteder, der har bidraget til erfaringsopsamlingen er der etableret mere eller mindre formelle samarbejder med andre bosteder. Et botilbud var eksempelvis en del af et brugernetværk, der bl.a. havde til formål, at arrangere fester og sociale sammenkomster på tværs af botilbuddene i området. Et andet eksempel er, at 3 brugerråd havde etableret et vennebrugerråd som mødtes 4 gange årligt for at udveksle erfaringer. Bruger-pårørenderåd På et botilbud var der etableret bruger-pårørenderåd, hvor beboere, pårørende, ledelsen og en kommunalpolitiker var repræsenterede. Det blev ikke afholdt demokratiske valg blandt beboerne, og derfor var det forskelligt hvilke beboere der deltog i møderne fra gang til gang. Det afhang af beboernes lyst og overskud om de deltog. Personalet forsøgte at få flere med, ved at spørge dem mundtligt, om de havde lyst til at deltage. Husmøder, afdelingsmøder og lignende Personalet på botilbuddene fremhævede i mange tilfælde husmøder eller afdelingsmøder, som den ideelle form. De fremhævede, at det var en fordel at man her kunne diskutere de nære problemstillinger eksempelvis madplaner og lignende. Dog var der på et botilbud generel utilfredshed med afdelingsmødernes struktur og indhold blandt beboerne. De fortalte, at der var stor forskel på, hvordan de to afdelinger som udgjorde botilbuddet afholdt møderne. Den ene afdelings møder blev kategoriseret som velfungerende, imens den anden afdelings møder blev kategoriseret som dårligt fungerende. Derfor var det afgørende for, hvilken information man fik og i hvor høj grad man kom til orde, hvilken afdeling man boede på. Uformel beboerindflydelse Der er generel enighed om, at beboerindflydelse ikke alene handler om det der foregår i formelt organiserede organer og aktiviteter. Som et personale udtrykker: Det skulle jo gerne være en del af vores hverdag. Det skal jo gerne være i alt, hvad vi gør. 15

16 Beboerindflydelse kan altså ikke begrænses til enkelte aktiviteter eller afgrænsede tidsrum. Beboerindflydelse skal naturligvis være en del af alle aktiviteter formelle såvel som uformelle. 16

17 Beboerindflydelse på hvad? Det er stor forskel på, hvilke temaer beboere på botilbud har indflydelse på og de brugerråd der var etableret havde i mange tilfælde svært ved, at formulere, hvilke opgaver de skulle varetage. Bebeoerindflyldelse betyder ikke nødvendigvis, at beboerne har mulighed for, at gøre deres indflydelse gældende på alt det har de færreste mennesker: En ledelsesrepræsentant fortæller: Det er jo heller ikke alt de (beboerne) kan få indflydelse på. Der er jo nogen, der gerne vil vide alt og have indflydelse på alt, men det har jeg jo heller ikke. Jeg har jo også nogle rammer, noget jeg eksempelvis bliver pålagt af kommunen. Vender vi tilbage til Østerskov-modellen (Behandlingscentret Østerskoven) er der naturligvis forskel på, hvilke emner man egenhændigt kan bestemme over, hvor man sammen med andre kan bestemme og hvor man kan have indflydelse. Der kan, som også Holmskov og Skov (2007, s. 32) bemærker i forbindelse med en kortlægning af udviklingshæmmedes selvbestemmelse og brugerinddragelse, desuden være gode grunde til, at beboernes indflydelse er rammesat til at gælde udvalgt temaer. Det kan eksempelvis skyldes, at en beboer har en funktionsnedsættelse, der gør det uoverskueligt at vælge, hvis der ikke er nogen rammer. Men der er farer for, at også andre og mindre rimelige hensyn har betydning for de rammer, der kan bestemmes indenfor gør sig gældende. Det kan eksempelvis handle om hensynet til institutionslogikker eller personalets værdier og normer. Andre har desuden peget på, at personalet kan balancere imellem at ville yde omsorg for beboeren og sikre, at denne ikke træffer uhensigtsmæssige valg og at ville sikre samme beboers selvbestemmelse (Socialministeriet, 2002). Omsorg og selvbestemmelse er derfor i nogle tilfælde modsatrettede hensyn, som personalet må balancere og det kan nogle gange resulterer i, at ønsket om at ville give omsorg går udover beboernes autonomi og ret til at leve efter egne værdier. En personale fortæller eksempelvis: Det handler jo også om at give dem (beboerne) nogle værdier. Det skal jo ikke bare være fri leg. Det er problematisk, hvis hensynet til at yde omsorg går udover hensynet til at beboerne kan gøre deres reele indflydelse. Det er derfor vigtigt, at beboerne selv er med til at formulere deres kompetencer. Det er ikke ligegyldigt, hvad man har indflydelse på det man har indflydelse på skal være betydningsfuldt for individet, og man kan forestille sig en lang række forhold, der ikke nødvendigvis har stor betydning for et individ. Et brugerråd arbejdede som en konsekvens af dette imod at indkredse deres kompetencer i samarbejde med de øvrige beboere og ledelsen. Temaer Ofte fortæller personalet, at beboerne er optagede af nære spørgsmål og at det derfor er disse, der tages udgangspunkt i, i eksempelvis brugerrådet. Særligt måltider og madplaner har som eksempel en privilegeret plads, og det er et område, som beboerne i mange tilfælde inddrages i. En beboer der er brugerrådsrepræsentant, svarer følgende, da han spørges om, hvad der er vigtigt for ham at arbejde for i brugerrådet: 17

18 Jeg vil gerne arbejde for, at der laves mad på alle afdelingerne hver dag. Det gøres der i dag og sådan skal det blive ved med at være. ( ) Det er vigtigt fordi, at det er noget af det, der hører med til et almindeligt liv at man kan være med til at lave mad, at man kan dufte den under tilberedningen og sådan. Beboeren fortæller på denne måde, hvordan et forholdsvist nært tema, madlavning i afdelingen, har betydning for mere abstrakte ambitioner, nemlig at kunne leve et liv som alle andre mennesker. Også sociale aktiviteter har en privilegeret plads i mange brugerråd, et personale fortæller: Det er jo mest fester og sådan planlægning af dem. Det er jo ikke så meget det andet. I mange tilfælde tillægges fest-arrangementerne ikke meget betydning i forhold til selvbestemmelse og beboerindflydelse og personalet svarede i mange tilfælde undskyldende i forhold til, at det ikke var andre emner, der blev diskuteret. På et botilbud har man oprettet et særskilt aktivitetsudvalg, som arrangerer diverse arrangementer, imens brugerrådet tager sig af andre spørgsmål. Personalet fortæller, at de som engagerer sig i aktivitetsudvalget ofte er nogle af de lidt svagere beboere, hvor de stærke beboere engagerer sig i brugerrådet. Personalet fortæller videre: Aktivitetsudvalget er jo sådan lidt en slags kravlegård, hvor man lærer. Så kan man komme med i brugerrådet senere. At arrangerer fester og aktiviteter vurderes altså ikke, at kræve kompetencer i samme grad som andre temaer. Men som ovenfor beskrevet, kan nære temaer imidlertid have betydning for mere abstrakte temaer. I et bredere perspektiv kan festarrangementer derfor også fortolkes som netværksarbejde, der har en vigtig social funktion, der eksempelvis medfører øget erfaringsudveksling mellem beboere på botilbud. Servicestyrelsens projekt Sociale netværk og Handicap (Bjerre, 2008) har netop vist at betydningen af netværksarbejde er stor, i forhold til, at sikre at mennesker med funktionsnedsættelser kan leve et liv med lige muligheder og et det i mange tilfælde er svært for mennesker med handicap at etablere og vedligeholde sociale netværk. Som eksempel på, den store betydning netværksdannelse kan have, kan det her nævnes, at et brugerråd til et landsmøde fik viden om, at andre brugerråd deltog ved ansættelsessamtaler på bostedet. Da de kom hjem, fik de også adgang til at deltage i dette, fordi de gjorde opmærksom på, at det også var et ønske de havde. Ligeledes blev et andet brugerråd opmærksomme på den forholdsvis store indflydelse andre brugerråd havde, og da de kom hjem indledte de et omfattende udviklingsarbejde i samarbejde med botilbuddets ledelse og øvrige beboere. Mågruppen kan på den måde bidrage til indbyrdes empowerment og til indbyrdes at styrke hinanden ved hjælp af netværksarbejde, hvorfor dette ikke er en uvæsentlig opgave for brugerråd at varetage. Det er en diskussion på nogle botilbud i hvilken grad beboere skal have og kan have mulighed for, at foretage økonomiske dispositioner Det viser, at det naturligvis ikke er alt man som beboer kan have indflydelse på. Tidligere omtalte Projekt Rød, Gul, Grøn (Behandlingscentret Østerskoven), som Behandlingscentret Østerskoven har gennemført belyser netop det forhold og der skelnes 18

19 imellem forskellige grader af indflydelse. Dette er relevant netop i forhold til de økonomiske rammer (men også i forhold til brugerrådsarbejde i øvrigt) fordi beboere på botilbud ofte er underlagt ledelsesmæssige- og kommunale beslutninger, som beboere dog kan have medindflydelse og bestemmelse på, hvis det tilrettelægges så det er muligt. Det er dog også relevant, at diskutere, hvilke begrænsninger de demokratiske rammer får, hvis brugerrådet ikke har noget økonomisk råderum til disposition. Generelt udtrykte beboerne stor tilfredshed i de tilfælde, hvor de havde medindflydelse på de økonomiske rammer, og det gav dem en følelse af, at blive hørt. Dernæst gjorde det sig i mange tilfælde gældende, at der på brugerrådsmøder ofte var afsæt en forholdsvis stor andel tid til information fra ledelsen og personalet. Det omvendte gælder dog ikke, og det er symptomatisk, at der ikke er faste og formaliserede info-punkter fra beboerne på dagsordener til ledelses- og/eller personale-møder. 19

20 Barrierer for beboerindflydelse Erfaringsopsamlingen peger på en række forhindringer, når det handler om at sikre beboerindflydelse gennem brugerråd på bosteder. Disse omhandler: - Asymmetriske magtrelationer - Økonomiske begrænsninger - Organisatoriske fordringer og institutionslogikker - Manglende kompetencer - Uvished om beboerrådets rolle - Manglende information og metoder målrettet beboere I det følgende uddybes forhindringerne nærmere. Asymmetriske magtrelationer Beboerne på botilbuddene har behov for hjælp og står derfor i et afhængighedsforhold til personalet. De er afhængige af personalets støtte for at kunne opfylde nogle af deres mest basale behov men også for at kunne agerer selvstændigt og handle på baggrund af egne initiativer. Forholdet imellem beboere og personale er derfor kendetegnet ved at være asymmetrisk. På botilbuddene arbejder man med det forhold i forskellige grader, ligesom bevidstheden om det er forskellig. Ofte berettede personalet, at det er problematisk, at skabe et miljø, hvor beboerne deltager aktivt og gør brug af deres beboerdemokratiske rettigheder. Det gjorde sig især gældende på de møder, hvor der udover de pårørende selv også var pårørende, medarbejdere og evt. også politikere repræsenterede. En leder, på et botilbud med bruger-pårørenderåd fortæller: Det er jo svært, at få dem (beboerne) til at deltage. Det siger dem ikke så meget. Det er heller ikke alle der kan. Den manglende aktive deltagelse forklares ofte med henvisning til, at beboerne mangler kommunikative færdigheder. En beboer fortæller, at hun er blevet dårligere til at kommunikere og derfor ikke længere orker at deltage i bruger-pårørenderådet på sit botilbud. Hun deltager dog stadig i venne-brugerrådsmøderne og det årlige brugerrådslandsmøde. På disse møder deltager der udelukkende beboere fra botilbud og personale. Det er derfor nærliggende, at stille spørgsmål ved, om det er formen og sammensætningen af bruger- pårørenderådet snarere end hendes manglende verbale kompetencer, der forhindrer hende i at deltage. På mange botilbud er der imidlertid oprettet bruger-pårørenderåd ud fra den antagelse, at de pårørende kan kæmpe beboernes sag være en slags beboernes advokater, fordi det vurderes, at beboerne ikke selv besidder ressourcerne til at arbejde for egen sag. Spørger man botilbuddenes beboere er de dog langt fra enige i, at dette virker efter hensigten. En beboer siger: 20

21 Altså, hvorfor skal der være pårørende i et brugerråd, vi er jo alle myndige? Det er da en umyndiggørelse af os! De kan være med i botilbuddets venskabsforening i stedet, der kan de jo også arrangere fester og sådan noget. Pågældende beboer oplever, at hans medborgerskab og demokratiske rettigheder bliver devalueret og at der stilles spørgsmålstegn ved hans myndighed. På et botilbud havde de på baggrund af sådanne overvejelser arbejdet med sammensætningen af brugerrådet. På botilbuddet bestod brugerrådet tidligere af fem medarbejderrepræsentanter, en ledelsesrepræsentant og fem brugerrepræsentanter, herudover deltog et antal hjælpere. En medarbejder fortæller: Brugerne sagde jo aldrig noget, de var bare helt stille og deltog ikke. Derfor ændrede de sammensætningen således, at der nu er fem brugerrepræsentanter, en ledelsesrepræsentant og en personalerepræsentant, der fungerer som sekretær til stede ved møderne. Inden hvert møde afholdes et formøde, hvor lederen ikke deltager. Her diskuterer brugerne dagsordenen igennem og bliver enige om en fælles holdning. Herefter deltager også lederen og beboerne fremlægger nu deres fælles holdning overfor lederen. At der er tale om et assymetrisk forhold imellem beboere og personale kan tydeliggøres ved specielt et eksempel. Efter at have deltaget i et beboerrådsmøde, med tre beboere, en leder og en personale som fungerede som sekretær modtog jeg en mail fra en beboer, som havde været forholdsvis stille under mødet. Beboeren takkede for min deltagelse fordi han anså det som et meget vigtigt område at arbejde med, og beskrev derefter, at deres beboerråd, trods en fin overflade, var præget af frygten for, at personalet ikke gad, at hjælpe dem, hvis de sagde deres mening. Denne frygt er udpræget blandt beboere på botilbud og en beboer på et andet botilbud fortæller en beboer om, hvordan det ansvarlige personale i hans afdeling ikke har indkaldt til afdelingsrådsmøde, selvom tidsfristen for længe siden er overskredet: Jeg sagde en dag til ham, at han saboterede beboerdemokratiet. Men man skal jo passe på, hvad man siger. Det er jo ikke så godt, hvis personalet bliver sure på en. Eksemplerne viser med tydelighed, at det er en udfordring, at forsøge at ændre de asymmetriske magtrelationer, som ofte gør sig gældende i et bruger-hjælper-forhold og i forholdet til pårørende. Økonomiske begrænsninger Der er stor forskel på, hvor stor indflydelse beboerne har på botilbuddenes økonomi. Nogle brugerråd har et selvstændigt budget, andre brugerråd har ikke, men informeres om økonomien af ledelse og nogle har ingen indflydelse på eller indsigt i de økonomiske rammer som botilbuddet drives under. De brugerråd som har råderet over økonomiske midler, har mulighed for at iværksætte initiativer på baggrund af beboernes ønsker. Derfor kunne et brugerråd eksempelvis arrangerer aktiviteter, hvor de ikke var afhængige af andet, end personalets muligheder for tilstedeværelse. På et beboerrådsmøde på et botilbud, hvor beboerrådet ikke har nogen mulighed for at foretage økonomiske dispositioner, diskuteredes en beboers forslag om, at opstille et hegn ved den fælles 21

22 terrasse. Den tilstedeværende ledelsesrepræsentant oplyser dem om, at botilbuddet ikke har mulighed for, at stille økonomiske midler til rådighed budgettet er brugt. Herefter diskuteres forskellige løsningsforslag. En mulighed er, at samle penge ind blandt alle beboere og en anden mulighed er, at søge fonde om midler. Projektet vurderes, at være for lille til at søge fonde og der er blandt beboerne enighed om, at det er problematisk, at lave en indsamling, fordi det kræver beboernes samlede enighed om at opsætte hegnet. Der kan på den baggrund argumenteres for, at et vist økonomisk råderum giver brugerråd mulighed for, at fungerer om et demokratisk og repræsenterende organ, hvor det netop er fællesskabet og flertallet fremfor enkeltpersoner, der er afgørende for beslutninger og aktiviteter. Organisatoriske fordringer og institutionslogikker Serviceloven har i høj grad medvirket til, at totalinstitutionernes snævre rammer for beboernes muligheder er blevet videre. Dog er der stadig en række levn fra totalinstitutionerne og flere har da også tidligere påpeget, at opgøret med insititutionsbegrebet endnu ikke er tilendebragt, når det gælder praksis (Holmskov & Skov, 2007; Socialministeriet, 2002). Som beboer på et botilbud er man, trods Servicelovens adskillelse af bolig og service, afhængig af eksempelvis personalets arbejdstider og det kan være problematisk, at tilrettelægge arbejdsopgaverne i forbindelse med brugerrådsarbejdet indenfor normal arbejdstid. Det er vigtigt, at alle beboere har mulighed for at deltage i mødeafholdelse, hvorfor de må henlægges til eftermiddags- eller aftentimer, hvor beboerne ikke er på arbejde og lignende. Men på dette tidspunkt er der ofte få personaleressourcer og på et møde, hvor jeg deltog, havde beboerne eksempelvis ønsket, at personalet der er ansvarlig for køkkenet deltog. Det var ifølge lederen ikke muligt, da pågældende personale havde fri da brugerrådet afholdt. Også i forhold til beboernes kompetencer kan der herske indarbejdede logikker, som over tid er blevet selvfølgelige. Det kan eksempelvis handle om deres lyst til at have indflydelse på eget liv og deres evner til overhovedet at reflekterer over eget liv. På et bosted forklarede personalet eksempelvis, at de ikke havde et brugerråd, fordi deres beboere ikke besad de nødvendige kompetencer til at reflekterer over deres ønsker og behov. Efter en længere samtale siger et personale dog: Men nogen gange bliver man jo overrasket. Da vi for eksempel skulle lave handleplaner sidste gang brugte vi sådan en spørgeguide. Der var en masse spørgsmål, som jeg aldrig havde tænkt på at spørge beboerne om. Men da jeg så gjorde det, så blev jeg da overrasket over, at de kunne svare, og at de faktisk havde gjort sig nogle tanker om det. Eksemplet viser, at man med relativt få midler kan ændre indarbejdede logikker, og at sådanne logikker kan have store konsekvenser for, hvor meget indflydelse beboerne får mulighed for at praktisere. Manglende kompetencer At praktisere brugerindflydelse kræver, at man har de rette kompetencer til rådighed. Det gælder for både beboere og det personale, som skal støtte beboerne. For at have ret til og praktisere 22

23 selvbestemmelse, må man derfor også besidde kompetencer. Hvornår man er kompetent er der imidlertid vide grænser for (Holmskov & Skov, 2007, s. 5) og der er stor forskel på, hvornår en beboer af personalet vurderes at være tilstrækkelig kompetent, ligesom beboerne har forskellige holdninger til, hvilke kompetencer personalet skal besidde for at være en god støtte til selvbestemmelse og indflydelse. Beboere Opgøret med institutionsbegrebet gjorde formelt beboere på botilbud til herre i eget hus. Med den rolle følger også et ansvar. Derved har beboerne nok fået nye rettigheder, men også nye pligter (Socialministeriet, 2002, s. 6) og det kræver kompetencer at leve op til dem. Personale på de besøgte botilbud opfatter generelt beboerne som mennesker med ressourcer og kompetencer, der kan (og skal) udvikles. Alligevel blev beboernes manglende indflydelse ofte forklaret på baggrund af deres ringe ressourcer. Manglende muligheder for indflydelse kan, som beskrevet, skyldes hensyn til organisationen eller institutionen som helhed, men det kan også skyldes hensyntagen til den enkelte, fx den enkeltes diagnose eller manglende kompetencer. På botilbud, hvor der var etableret brugerråd, blev beboerne kategoriseret som henholdsvis stærke og svage beboere, forstået sådan, at de stærke beboere besad de nødvendige kompetencer til, at deltage i eksempelvis brugerrådsarbejde imens de svage beboere ikke besad de nødvendige kompetencer hertil. Beboernes manglende kompetencer bliver på den måde udpeget, som det der forhindrer reel beboerindflydelse, ligesom bruger-pårørenderåd ofte er konstrueret for at imødekomme beboernes manglende kompetencer i den tro, pårørende kan sikre, beboernes ve og vel. Pårørende italesættes, som før beskrevet, i den forbindelse af personalet som en slags brugernes advokater Når der tales om henholdsvis stærke og svage beboere, knytter dette sig i mange tilfælde til beboernes evner i forhold til verbal kommunikation. En beboer var, som tidligere beskrevet, stoppet som aktiv i bruger-pårørenderådet fordi hendes kommunikation var blevet dårligere. På et andet botilbud fortæller en personalerepræsentant, at de har problemer med at rekrutterer brugere uden verbalt sprog til brugerrådet og at de svage beboere oftere engagerer sig i mere nære ting, eksempelvis planlægning af ture, som foregår i aktivitetsudvalget. Denne konstatering suppleres af en fortælling om to tidligere brugerrådsrepræsentanter, der ikke havde noget sprog, men som livligt diskuterede rygeregler på botilbuddet: De havde ikke noget sprog nogen af dem, men de skændtes så det bragede. De var ikke i tvivl om, at de havde helt forskellige holdninger og de var meget vrede. Der behøvede de jo ingen hjælper, for det var helt tydeligt, hvad de mente og de var virkelig gale på hinanden. Holmskov og Skov (2007, s. 5) påpeger, at man i forhold til udviklingshæmmede, kan forestille sig, at de mangler kompetencer til selvbestemmelse, fordi de har haft nogle særlige opvækst- og livsbetingelser, der ikke har været fordrende for udviklingen af sådanne kompetencer. For gruppen af fysisk handicappede, der bor på botilbud er det nærliggende, at forestille sig noget lignende, idet også denne gruppe har haft et liv præget af institutioner og de begrænsede muligheder for selvbestemmelse og indflydelse, som et sådant liv medfører. 23

24 Personale og ledere på bosteder henviser desuden i mange tilfælde til, at beboerne ikke besidder de nødvendige demokratiske kompetencer, dvs. borgerkompetencer. At besidde borgerkompetencer handler ikke alene om, at være oplyst om sine rettigheder, men også om, at have handleevne, selvværd, mod og viden om, at der findes alternativer til det kendte (Holmskov & Skov, 2007, s. 12). En afdelingsleder fortæller eksempelvis, at beboerne kan have svært ved at håndtere muligheden for at tabe et valg og dermed ikke blive brugerrådsmedlem ligesom flere nævner, at det er en udfordring, at få brugerrådsmedlemmerne til at agere som repræsentanter, ikke bare for sig selv, men for en større gruppe mennesker. Personale Det er essentielt, at støtte til indflydelse gives på kvalificeret vis og på brugerens præmisser. Spørger man brugerne selv har de ofte klare holdninger til, hvilke kompetencer en god hjælper skal besidde for at fungere som støtte i brugerrådsarbejdet. For nogle er det vigtigt, at personalet, der skal hjælpe dem har kendskab til politisk arbejde og dermed indsigt i de demokratiske spilleregler og for andre har det stor betydning, at personalet er gode til at lytte. En beboer på et botilbud fortæller eksempelvis: Det er vigtigt, at dem der skal hjælpe os med brugerrådsarbejde og afdelingsrådet har forstand på og er vant til organisationsarbejde. I nogle tilfælde påpegede brugere, at personalet ikke formåede at inddrage dem i relevante spørgsmål. En bruger fortalte, at selvom der jævnligt blev afholdt informationsmøder for beboerne, hvor forstanderen informerede om botilbuddets aktuelle situation, var han i tvivl om, hvorvidt beboerne forstod denne information. Man kunne da godt overveje, om det kunne tilrettelægges på en anden måde, sådan at vi fik mere ud af det. Måske var det bedre, hvis nogle af beboerne stod for at informere på en anden måde. Man kunne godt tænke på formen. Beboeren viser med dette citat, at personalet ikke har de samme kompetencer som beboerne besidder, netop i deres egenskab af at være beboere og dermed eksperter i eget liv. På et botilbud påpegede to medarbejdere, at brugerråd var meget afhængigt af, hvilke medarbejdere, der var på botilbuddet: Det afhænger jo meget af, om der er noget personale, der lige interesserer sig for det. For som de påpeger, er det jo ikke lovpligtigt, at oprette brugerråd: Vi troede faktisk, at det stod i loven, at man skulle have brugerråd. Men så sagde vores nye forstander, at det var det slet ikke. I dag er der ikke længere noget brugerråd på pågældende botilbud. Alle eksempler understreger det forhold, at beboernes muligheder for indflydelse er meget afhængig af, hvilke kompetencer og interesser personalet har. Beboerne har behov for støtte til at bruge deres muligheder for indflydelse og besidder personalet ikke de nødvendige kompetencer, 24