Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Transkript

1 SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Nyborg. I forlængelse af mødet er der udarbejdet nedenstående forslag til etablering af et fælles erhvervsmentorkorps i de tre kommuner. FLERE VIRKSOMHEDER PÅ BANEN Vi foreslår, at vi etablerer et tværkommunalt erhvervsmentorkorps, som støtter op om ungeindsatsen hos vores jobcentre, UU og erhvervsskoler. Målet er at opnå de samme gode resultater, som en lang række kommuner på Sjælland har oplevet med frivillige erhvervsmentorordninger for lokale virksomhedsledere. Herunder, at: Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. Skaffe 70 % af de udsatte unge i praktik, læreplads, uddannelse og job via et samarbejde med erhvervsmentorerne. Etablere flere fritidsjob og virksomhedsbaserede praktikforløb til de unge med henblik på at fastholde dem i uddannelsesforløb. Skabe en stærk indsats på tværs af vores kommuner, jobcentre, UU og erhvervsskoler, som sætter ekstra gang i metodeudvikling i forhold til at hjælpe vores unge videre til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. ETABLERING AF ERHVERVSMENTORKORPS Vi lægger op til at erhvervsmentorkorpset etableres som et partnerskab mellem Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner, samt Svendborg Erhvervsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Vi foreslår, at: Korpset etableres snarest muligt i bedste fald i februar Vi nedsætter en styregruppe bestående af 1-3 repræsentanter fra hver kommune/erhvervsskole. Vi etablerer et tværkommunalt korps af 100 erhvervsmentorer, hvoraf 90 % er erhvervsaktive erhvervsledere fra lokale virksomheder. Vi matcher unge fra hver kommune i 2014 og 40 unge fra hver kommune i En formidlingsindsats skal sikre, at erhvervsmentorkorpset både kaster et godt lys på de enkelte partnere i korpset og dels fortæller om vores succesfulde samarbejde på tværs af kommuner/institutioner. 1

2 HVOR MEGET TID SKAL VI INVESTERE? Vi er alle travle. Vi foreslår derfor, at vi skærer helt ind til benet i forhold til den tid, vi skal bruge for at skabe et succesfuldt erhvervsmentorkorps. Vi lægger op til, at vi kommuner kun står får nogle meget begrænsede opgaver: 1) Vi finder de unge, som skal matches med erhvervsmentorerne, og 2) vi deltager i en styregruppe. De øvrige opgaver køber vi os til via et samarbejde med erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge. Dog med mulighed for, at vi i de enkelte kommuner kan vælge at gøre mere, når vi skønner det hensigtsmæssigt. Her har vi forsøgt at beskrive de opgaver, som skal udføres, og hvem der gør hvad: Styregruppe: 1-3 koordinatorer fra hver kommune/erhvervsskole deltager i en styregruppe, som mødes to timer hver anden måned. Koordinatorer kan fx være chefer, teamledere, vejledere eller undervisere. Det er op til den enkelte kommune og institution at vælge, hvem der skal repræsentere dem. Rekruttering af unge: Vejledere, konsulenter og undervisere hos jobcentre, UU og Erhvervsskole udvælger de unge, som skal have en erhvervsmentor. Vi foreslår unge pr. kommune i 2014 og 40 unge pr. kommune i Det er nemt at tilmelde de unge via et online tilmeldingsskema. Tager kun 5 minutter pr. ung. Rekrutteringen af unge sker løbende henover året. Rekruttering af erhvervsmentorer: Erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge rekrutterer og uddanner erhvervsmentorer fra lokale virksomheder. Dygtige Unge inddrager blandt andet landsdækkende samarbejdspartnere som Q8 og Automester. Derudover virksomheder, som vores kommuner har haft svært ved at få etableret et samarbejde med. Matchning og opfølgning på erhvervsmentorforløb: Dygtige unge matcher løbende vores unge med erhvervsmentorer. To uger efter hver matchning følger Dygtige Unge op på mentormatchet, og derefter med 4-6 ugers interval. Et typisk mentorforløb strækker sig over 4 måneder, men erfaringer viser, at 40 % af forløbene varer mere end 8 måneder. Dette ikke mindst fordi mange mentorer stadig følger de unge efter, at de er kommet videre i uddannelse og job. Første mentormøde Erhvervsmentorerne opfordres til at indkalde den unge og den unges kontaktperson hos kommunen/erhvervsskolen til det første mentormøde. Her kan parterne se hinanden an, og her kan parterne afstemme forventninger til mentorforløbet. Herunder en drøftelse af, hvordan mentorforløbet kan støtte op om den unges job/uddannelsesplan. 2

3 Journalisering og koordinering Hver gang Dygtige Unge har foretaget sig noget i forhold til et mentorpar skrives et journalnotat i korpsets registreringssystem, som efterfølgende sendes som kopi til den unges kontaktperson hos kommunen. Dette med henblik på at sikre, at erhvervsmentorforløbet hele tiden støtter op om kommunernes indsats for den unge. Få virksomheder til at gøre mere Erfaringer fra sjællandske kommuner viser, at flere virksomheder og erhvervsledere vil bidrage til ungeindsatsen, hvis vi gør det nemt for dem at bidrage. Erfaringerne viser også, at 52 % af erhvervsmentorerne er parate til at gøre mere, når de først har givet det nemme bidrag som erhvervsmentorer. Dygtige Unge vil løbende følge op på erhvervsmentorerne og deres virksomheder med henblik på at få dem til at gøre mere for vores ungeindsats. Fx har Q8 i Nordsjælland tilbudt fritidsjob til en gruppe unge på Erhvervsskolen Nordsjælland, og Automester har tilbudt at lave et træningsprogram for en gruppe unge, der søger lærepladser som automekanikere. HVILKE UNGE SKAL INDSATSEN RETTES MOD? Vi foreslår, at det er de enkelte kommuner og de enkelte sagsbehandlere og vejledere, der vurderer, hvilke unge, der skal have tilbudt en erhvervsmentor. Tommelfingerreglen er, at den enkelte sagsbehandler skal vurdere, at den unge kan have glæde at møde en erhvervsmentor i 3 timer om måneden i 3 måneder. Erfaringer viser, at blandt andet følgende målgrupper af unge kan have glæde af en erhvervsmentor: årige unge, som skal afklares i forhold til valg af uddannelse og/eller som har brug for et fritidsjob ved siden af studiet årige unge, som er på kontanthjælp eller dagpenge, og som har brug for en erhvervsmentors brancheviden og netværk for at vælge uddannelse, finde læreplads og/eller job. Uddannelse: Unge med uafsluttede ungdomsuddannelser og unge med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Erhvervsmentorerne kan motivere de unge til at vælge den rette uddannelse eller færdiggøre en igangværende uddannelse, og erhvervsmentorerne kan åbne døre til praktik og lærepladser. Integration: Unge med anden etnisk baggrund end dansk, som grundet deres etnicitet, kultur, manglende dansksprogskundskaber og netværk har svært ved at finde vej ind i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Det kan fx være flygtninge, indvandrere og familiesammenførte, som er omfattet af Integrationsloven. Det er en forudsætning, at de unge taler og forstår dansk og/eller engelsk i et sådant omfang, at de kan kommunikere med erhvervsmentoren. 3

4 Psykiske og sociale. Unge med psykiske og sociale udfordringer. Herunder unge med mildere psykiske diagnoser. Flere kommuner oplever fx, at unge med ADHD kan have glæde af at mødes med en erhvervsmentor. Kriminalitet. Unge med plettet straffeattest. Mange småkriminelle unge er blevet hjulpet videre via erhvervsmentorer. Det har dog vist sig, at stærkt kriminelle og bandemedlemmer er uegnede til erhvervsmentorindsatsen. Dette ikke mindst fordi erhvervsmentorerne ikke ønsker at mødes med disse unge, og dette dels fordi erhvervsmentorerne oplever, at disse unge er for svære at gøre en forskel for. ERHVERVSMENTORERNE HVEM ER DE? Erhvervsmentorernes sammensætning skal videst mulig afspejle de unges ønsker og behov i forhold til at komme i beskæftigelse. Det er det faglige match mellem den unge og erhvervsmentoren, der vægtes højst. Hvis en ung ønsker at møde en mekaniker, så finder vi en mekaniker til ham. Hvis en ung ønsker en frisør, så finder vi en frisør til hende. Følgende er kendetegnende for erhvervsmentorerne: De er frivillige og ulønnede. De kommer primært fra den private sektor. Deres primære mål er at gøre en forskel for de unge. De afsætter i gennemsnit 4 timer om måneden i 4 måneder til mødet med deres mentees. De er effektive formidlere af branchekendskab og netværk. PROCEDURE FOR MATCHNING AF UNGE Hvad gør sagsbehandleren, når han/hun står med ung, der er interesseret i at blive tilknyttet en erhvervsmentor? Vi foreslår følgende procedure: Først vurderer sagsbehandleren, om den unge kan have glæde af at mødes med en erhvervsmentor. Hvis den unge har meget store udfordringer udover ledighed, kan det være, at han eller hun ikke kan få noget positivt ud af at mødes med en erhvervsmentor. Unge med let kriminel løbebane, milde psykiske diagnoser eller fysiske handicaps kan ofte have et udbytte af at få en erhvervsmentor. Ring til Lars Trap Olsen på tlf fra Dygtige Unge, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den unge passer til forløbet. Dernæst udfylder sagsbehandleren et online tilmeldingsskema sammen med den unge, som ved et tryk på send videresendes til erhvervsmentorkorpset. Sagsbehandleren og den unge skal blandt andet give oplysninger om de unges beskæftigelses- og uddannelsesmål, sådan at erhvervsmentorkorpset kan støtte op om målet. Når korpset har modtaget profilskemaet går korpset på udkig efter en erhvervsmentor, som matcher den unges profil og mål. Indenfor 1-4 uger vender vi tilbage til den unge med forslag til en erhvervsmentor, han eller hun kan mødes med. 4

5 Korpset sender en opstartsmail til erhvervsmentoren, når både den unge og erhvervsmentoren har sagt ja til at mødes. I mailen bedes erhvervsmentoren tage kontakt til den unge og den unges sagsbehandler/kontaktperson med henblik på et første møde. Det første møde mellem den unge og mentoren må meget gerne foregå på jobcentret, hos UU eller på erhvervsskolen, men det kan også foregå på mentorens virksomhed, på biblioteket eller et andet sted. Vi opfordrer den unge og erhvervsmentoren til at afstemme forventninger til forløbet allerede ved det første møde. Det er vigtigt at understrege, at erhvervsmentoren ikke skaffer praktikpladser, lærepladser og jobs, men at erhvervsmentoren vil støtte den unge til selv at gøre det. Derudover er det vigtigt at nævne, at erhvervsmentors opgave er at hjælpe med netværk og branchekendskab og ikke at tage sig af sociale og helbredsmæssige udfordringer hos den unge. Såfremt den unge og erhvervsmentoren når til enighed om, at de fortsat vil mødes, laver de aftaler herom. Vi foreslår, at erhvervsmentors transporttid til mødestedet begrænses. Det er derfor oplagt, at de mødes på erhvervsmentorens arbejdsplads. Vi lægger op til, at de mødes mindst to gange om måneden i 2-4 måneder. Nogle gange ender det med, at parterne mødes flere eller færre gange end det, vi lægger op til. Korpset følger op på matchet to uger efter første møde, og derefter med 4-6 ugers mellemrum. MÅL OG SUCCESKRITERIER Målene vedr. erhvervsmentorkorpset er som følger: 1) unge fra kommunesamarbejdet matches med en erhvervsmentor i perioden fra 15. februar-31. december ) 120 unge fra kommunesamarbejdet matches med en erhvervsmentor i perioden fra 1. januar-31. december ) 85 procent af de unge, som har indgået i et erhvervsmentorforløb, er kommet positivt videre med sit liv/arbejdsliv. 4) 70 procent af de unge, som er indgået i et erhvervsmentorforløb, opnår praktik, læreplads, uddannelse, fritidsjob, løntilskudsjob og/eller ordinært job som resultat af samarbejdet mellem jobcentret, den unge og erhvervsmentoren. UDGIFTER TIL KORPSET Vi foreslår, at vi (kommunerne) hver især forpligter os til et toårigt opstartsforløb fra 2014 til og med 2015, og at vi derefter tager stilling til, om erhvervsmentorkorpset skal fortsætte, og hvordan det skal fortsætte. 2014: 5

6 I 2014 lægger vi op til at matche i alt 100 unge. Vi betaler Foreningen Nydansker, som står bag Dygtige Unge, kr. ekskl. moms for at administrere korpset og matche de 100 unge. Det vil sige kr. ekskl. moms pr. kommune. 2015: I 2015 lægger vi op til at matche i alt 120 unge. Vi betaler Foreningen Nydansker kr. ekskl. moms for matchning af de 120 unge. Det vil sige kr. ekskl. moms pr. kommune. Pengene til forløbet betales et år forud. FUNDRAISING KAN GØRE INDSATSEN BILLIGERE Udgiften pr. match forventes at kunne nedsættes i takt med, at Dygtige Unge opbygger korpset og skaffer virksomhedssponsorer, fondsmidler og ministerielle midler til korpset. Lige nu har Dygtige Unge fx en ansøgning inde hos Integrationsministeriet, som hvis pengene bevilges kan finansiere hele eller dele af vores erhvervsmentorkorps i et år. Ansøgningen inkluderer et samarbejde med Cabi, VINSA og VFSA. Foreningen Nydansker, som står bag Dygtige Unge, arbejder efter non-profit vilkår, så der er ingen, der skal tjene penge på indsatsen. Dato: Faaborg-Midtfyn Kommune Svendborg Kommune Nyborg Kommune Foreningen Nydansker UU Svendborg Erhvervsskole 6