Bilag til Borgersynspunkter om helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, indsamlet i perioden

Transkript

1 Bilag til Borgersynspunkter om helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, indsamlet i perioden Relateret til 1.11 Forslag til helhedsplanen for Gellerupparken Religionernes hus Her tænker jeg på et sted hvor der bliver lagt op til dialog, til nysgerrighed over for andre religioner og mulighed for at tilegne sig viden om religionerne. Det skal være et religionernes hus, ikke religionens hus. Dette for at understrege at der er flere måder at tro på og praktisere religioner. Det kan være et sted hvor netop de lokale beboere har mulighed for at vise andre hvordan de gør med deres religion. Her tænker jeg på et lokale hvor folk fra alle forskellige trosretninger har mulighed for at komme med netop deres tanker om deres religion, hvad det betyder for dem, hvilke symboler de bruger og hvad disse betyder. Huset skal først og fremmest være befolkningens hus, et sted hvor man kan komme til orde mht. sin egen religion. Der kunne være en slags udstilling i evig forandring, med flere og flere stemmer fra folk som gerne vil vise/skrive evt. fortælle om netop deres liv med religionen. Et hus hvor der er lokaler til diverse religiøse aktiviteter, måske endda et lokale til hver religion, så andre kan få et mere fysisk indtryk af de forskellige udtryksmåder der er inden for religionerne. Et buddhistisk tempel, en Moske, en Synagoge, en Kirke, et Hinduistisk tempel osv. Et sted hvor der er plads til forskellighed, både hvad angår religioner, men også de mange forskellige måder de enkelte religioner bliver opfattet på Et hus, et miljø præget af åbenhed og tolerance. Et hus hvor der bliver arbejdet for dialog og forståelse blandt de forskellige religioner og kulturer. Et hus som både de lokale beboere i Gellerup og Toveshøj og folk fra resten af byen kan bruge. Billigt (helst gratis) og hurtigt internet til hele området. Mulighed for at købe computere billigt. Det ændrer ikke de store ting men kan være en blandt mange andre tiltag der kunne gøre det mere attraktivt at flytte til Gellerupparken, og give børn, unge og voksne (med lille økonomi) større mulighed for at opnå it-færdigheder. Flere fritidsaktiviteter for børn og unge. Flere fritidsjob til unge under 18 år. Det er meget, meget vigtigt at beboerne som bor herude (jeg bor her også) får en følelse af at de er med til at bestemme over hvad der skal ske herude. At de kan se nogle af deres egne ideer blive en realitet. Husk at spørg de unge hvad de kunne tænke sig, og inddrag dem, så det også bliver deres projekt - og børnene med, det er dem som skal vokse op her. I det hele taget skal folk inddrages så det også bliver deres, så de (vi) kan sige: se det har jeg været med til at lave!. Folk herude skal inddrages i beslutningsprocesserne og kunne komme med deres egne ideer, og det skal være på en ny måde, for jeg tror det er de færreste som dukker op til nogen høringer eller møder, selvom det er den måde tingene foregår på. Tag ud på skolerne hvor de unge færdes, interview folk i Bazar Vest, bank på folks dør. Jeg ved at der har været et telt (Beduinteltet) hvor man har kunnet komme med

2 forslag, men jeg tror bare ikke det er nok. Det er nok et fåtal som har bevæget sig derind. Det handler om at folk tager ejerskab over dette område, og her er det nok især de unge vi skal have fat i, hvis vi skal forhindre at de nye tiltag bare bliver nye hængeudsteder, med hærværk og rastløshed som kan få det hele til at styrte til jorden. Et talerør til de unge. Det dårlige image skal ændres, en opgave som medierne jo kunne være med til som en samarbejdspartner. Det er yderst sjældent jeg læser om de gode ting som sker herude. Det er oftest når der sker noget dårligt, desværre. Bevar de grønne områder, det er noget af det som gør Gellerupparken til et dejligt sted at bo. Generelt flere aktiviteter man kan lave om aftenen : biograf, spillested, øvelokaler, cafeer, værksteder for biler og scootere, større ungdomsklub, klatrevæg, studievejledning, erhvervsvejledning.. Nyt køkken i lejlighederne Terrasser på taget af blokkene cafeer og restauranter med sublim udsigt. Mulighed for at beboere kan åbne butikker på den nye gade til en billig husleje Et sted hvor folk kan få luftet deres utilfredshed for at undgå at det hober sig op og bliver til nogle negative handlinger. Indfør bruttonationallykken i Gellerupparken og arbejd for at hæve den. Dette er mine forslag, jeg håber at der kommer til at ske noget herude. Med venlig hilsen Henrik R. L. Andersen Gudrunsvej 26, 2.mf 8220 Brabrand Relateret til 1.19 Referat af erhvervsdagen i BEDUINEN den Velkomst og oplæg til dagsorden ved Steffen Thomsen, Kommunikationsprojektet. Præsentation af de deltagende Peter Dresing, Discover Niels Brams, Hoffman Bente Steffensen, Erhverv Århus Leif Bardino, Sten og Strøm/City Vest. Arne Nielsen, Brugger Nielsen Torben Stigaard, Danske Bank Rune Utoft, Brabrand Boligforening Torben Overgaard, Brabrand Boligforening Michael Skou, Retail Institute Michael Reeslev, Reeslev & partnere Shahid Mahmood, Nyvirk Steen Kodahl Ledet, Gaarde Ejendomsmæglere

3 Steffen Thomsen, ordstyrer Ulrika Guldbæk Arentsen, Urbanprogrammet, referent Louise Poulsen, Urbanprogrammet Hans Esman Eriksen, foreningsbestyrelsen Brabrand Boligforening Nøgleord fra dagen Temabaseret Finde områdets unikke signatur og udvikle det en skarp profil af områdets brand Hente inspiration fra europæiske storbyer til spændende koncepter Lave en helhedsplan som er godt gennemtænkt således investorerne vil være med Skabe den rette sammensætning af kontorer, handel, uddannelsessteder og beboere det vil skabe et konstant flow af mennesker Lade Gellerupparken ligne en park ryd op! Mangfoldighed Tænk i oplevelser Rammer, brede og kreativitet plads til den kreative gruppe Etablerer en styregruppe bestående af erhvervsfolk ol. til at skabe fokus i processen Pas på med at gå i for små sko tænk stort! Investorer vil gerne være med hvis plangrundlaget og rammer er på plads, så de kan se hvad de investerer i. Før dette er på plads vil ingen lege med. Eftermiddagen blev indledt med en rundvisning i Gellerup ved Torben Overgaard, Brabrand Boligforening. Efterfølgende lagde Steffen Thomsen, op til debat af ideen om bygade i Gellerup ved at bede de deltagende om, at fremlægge deres tre bedste ideer til realisering af bygaden. Ideer og debat om bygaden Der skal skabes en tydelig struktur og en skarp profil i processen evt. ved at etablere en styregruppe. Detailhandelsakademi i Nordgårdskolens bygninger dette findes ikke i Århus, og det vurderes der er et behov Skabe Arkitektskolen i Gellerup - et videnscenter om design og arkitektur. Dette sted skal fungere som et slags levende laboratorium for arkitektstuderende ol., man kunne også etablere et center for kultur og oplevelser. Disse elementer vil skabe plads og rum til den kreative gruppe det er ideelt at placere et forandringsrum der hvor forandringerne skal foregå. Skab plads til at holde store koncerter ol. som på Tangkrogen, så vil folk fra hele Jylland komme til arrangementer i Gellerup. Det er vigtig ikke for tidligt at låse sig fast på fysiske elementer - først tale effekter i processen derefter de fysiske rammer. Skabe elementer der får folk til at går nysgerrig igennem Gellerupuniverset. Alle andre elementer skal først på plads før detailhandlen tænkes ind i konceptet, da der skal være et kundegrundlag og det skabes ved at lave de føromtalte oplevelser. Der skal noget andet end butikker, til at ændre folks indkøbsvaner og steder, derfor skal der etableres noget ud over butikker, noget som tiltrækker folk. Nysgerrigheden skal trække folk til, det uforudsigelige er spændende, eks. Latinerkvarteret i Århus, små spændende butikker i dag et af Århus mest trendy steder, netop pga. den unikke butikssammensætning. Dette noget kan også være en stor lækker park. Hent inspiration fra europæiske storbyer, etabler plads og rum til loppemarkeder som i Paris, blomstermarkederne som i Rom eller som elektronikmarkederne i Bangkok, noget der er særpræget og eksotisk nok til at selv folk fra Risskov vil tage til Gellerup for at få en oplevelse tænk i oplevelser!

4 Det er det væsentligt at planlovgivningen kommer tidligt. Der er gode muligheder for at få eksterne investorer til at investere i området. MEN - ingen investorer vil deltage før plangrundlaget er på plads så en meget kraftig opfordring til at kommune og lokalplanlægning kommer på plads NU. Der skal skabes den rette sammensætning af, kontorer, handel, beboere, restauranter og cafeer, således at der er et flow af mennesker hele døgnet rundt. Der skal nogle gode/attraktive virksomheder ind fra start dette skaber interesse for at andre vil lokalisere sig i området. Hvis Danske Bank lejer 16. etage i et nyt højhus så skal jeg nok udleje de 15 etager nedenunder - Steen Der eksisterer i forvejen to centre (City Vest og Bazar Vest) Åbn dem op ved at lægge de omtalte ankre i centrene og placere centrernes butikker langs bygaden, således at noget af detailhandlen kommer ud af centrene, og derved skaber plads indenfor til events og oplevelser. De butikker der etableres i bygaden skal være af høj kvalitet, især hvis formålet skal være at tiltrække udefrakommende. Byg en gade der starter dansk ved City Vest og som gradvis går over i det etniske, hvoriblandt der er en blanding af huse, kontorer og pladser og hvor Bazar Vest vokser ud fra hvor den er placeret og strække sig et stykke ud i bygaden. Etableringen af nye butikker må ikke går ud over områdets eksisterende butikker. Det er ikke en god ide at placere kædebutikker, find på koncepter der ikke findes andre steder, eks. hesteudstyrsbutik, tyrkiske tæpper, biograf med udenlandske film en Hamam wellness er in pt. og man kan sagtens i stedet for det nordiske wellness koncept tænke det mellemøstlige ind i et wellnesscenter i Gellerup, det vil også tiltrække danskere. Man skal ikke lave Gellerup om blot for at lave om! Der eksisterer allerede mange gode elementer i det butiksmix de eksisterende etniske butikker tilbyder. Derfor vil det være bedre at undersøge hvad det egentlig er de tilbyder og profilere det skabe en klar profil, på den måde understreger man det unikke der allerede er i området. Der skal være en vis portion praktisk tænkning i projektet, penge er en nødvendighed for at realisere planerne og investorerne skal derfor være med på ideen. For at få investorerne med på vognen skal der være en overordnet vision for hele området, og helhedsplanen er et godt udgangspunkt som skal indeholde følgende: Hvad er visionen? Hvilke målgrupper sigtes der efter? Hvordan får man driftsøkonomien til at hænge sammen? Hvad er det vi vil skabe og for hvem? Og hvem skal bo her? For at investorerne overhovedet vil overveje at investere i Gellerup, skal helhedsplanen og konceptet for det nye Gellerup være både godt gennemtænkt og langt fremme i beslutningsprocessen, således at det er relativt let for investorerne, at se hvad ideerne går ud på. Vedligeholdelsen skal endvidere være bedre inden investorerne inviteres til at se området hedder det Gellerupparken skal det også ligne en park. Hvis disse ting er på plads vil det ikke være svært at finde investorer. Man skal skabe og tænke i helheder, det skaber balance i folks liv, således at de får et sted hvor de kan bo og have deres erhverv, hvor der er gode fritidsfaciliteter og mulighed for at sende sine børn i skole. Husk på at dette i første omgang er et kommunikationsprojekt, man kunne ansætte en journalist hvis opgave var at ændre på områdets negative ry fokus på de positive historier. Fokusgruppe: Torben Overgaard fremlagde tilslut et forslag om hvorvidt der var opslutning til at danne en fokusgruppe med de tilstedeværende som deltagere, en gruppe der skal medvirke til at skabe fokus i udviklingen af fremtidens Gellerup. Forslaget blev positivt modtaget. Referent

5 Ulrika Guldbæk Arentsen Relateret til 1.20 Til Borgmester Nicolai Wammen Formand Jesper Pedersen Rådmand Peter Thyssen Rådmand Flemming Knudsen Kommentar til helhedsplan for udvikling af Gellerupparken og Toveshøj. Ang. planerne for Gudrunsvej 78-80s fornyelse. Gellerupscenen har med interesse læst den udkomne rapport om byfornyelse for Gellerupområdet. Vi er usikre på om vores teaterlokaler kan komme i betragtning, når der tales om flytning og nedrivning. I den forbindelse vil vi gerne komme med to bemærkninger: Vi vil gerne, hvis en beslutning om flytning af teatersalen og tilhørende værksteder, kontorer og prøvefaciliteter skulle blive aktuel, inddrages i planlægningen af beliggenhed, opbygning og indretning. Således at nye lokaler bliver mest hensigtsmæssige for teaterdrift. Vi har problemer med vores nuværende bygningers vedligeholdelse og renovering. Vi har, efter kommunens sidste mislykkede reparation mod indtrængen af regnvand i en del af vores lokaler, hørt bemærkninger om at kun lappeløsninger er nødvendige. Dette begrundes med en eventuel udsigt til nedrivning. Dette finder vi meget foruroligende, da vores inventar og teknik, vores arbejdsmiljø og drift vil blive skadet af denne holdning. Det er bemærkelsesværdigt at denne holdning allerede kommer til udtryk inden der foreligger nogen som helst vedtagelse omkring byfornyelsesplanerne. Vi må se frem til en økonomisk kompensation, hvis bygningernes vedligeholdelse ikke kommer op på rimelig standart. Venlig hilsen Gellerupscenens ledelse Lisbet lautrup Knudsen Hans Helmuth Ebbesen Hans Strandmark Bo Cornelius Relateret til 1.25 Forslag om etablering af en Skatermusicpark for at imødekomme den del af ungdomskulturen der relatere sig til skate og musik. Se underbilag SKATEMUSICPARK. Relateret til 1.26 og 5.19

6 !"#$! " %&"% ' "( (& ()")" )# *+&++(+#+,&& " &&(&())( + -.#/#,(0&"1)%&23(( && 1%#3"&&&") (%#,(()")4 ( &&&4("&( &() (5(& 6&( &4"4&("%&( & ()#%&(&" (& " (-/1 " 6)((6 & (&- /# ("(" &4" (( #,( "( & &&&"+&7& 6+-7$/(4)#3) &((%&8 4" & 4 &(4" (& " "& ") 7# 9&&(" & )&"( &$"((1 3: &;&" 74 # < <<& =0 >$? 8(#2=$=@ &A#& Relateret til 1.27!# $ %"#$

7 &&6 )" ) ++# 6)6( " %8 4&( )( # < %("6 &&6 4") &&#; " 4 4)" (#" "&4") "&&& ")4(( " "& &)&()"()" && &# B) )("&4&) " 1)&( 4))(&# ; &&" )"()") && )# &4("(4(&(# <6&("&&&& ")&%" ")(&&#34 (# *1& (")" &(""(6&( & (1(& &# ("&&&)" " &&#B&1# 8 6(&.?&(, 4%!B?6 4) "&& :)&C &&(D## &&&&& "" ))#3)"#.. % $="$##.=@A#1 Relateret til 1.28 Bemærkninger til 1. Holmstrup, d helhedsplan for Gellerupområdet

8 En model med drastisk åbning af Gellerupområdet er god og nærmest selvfølgelig i forhold til den nuværende ekstreme lukkethed og de medfølgende problemer med lokal isolation og ubehag ved som fremmed at komme ind i området.. Åbningen ligger allerede flot i en bred strøggade fra Bazar Vest og til City Vest og bør videreudvikles med brede gågader eller strøg med udsyn i øst-vestlig retning ved Yggdrasil og Nordgårdskolen.. 2. Hertil så borgerlig oplysning om egetansvar og egenaktivitet for opretholdelse af gode, lokale boligtilstande og forbedring af eventuelt dårlige for det reducerede antal beboere. En plan bør rumme bud på antal beboere inden for planens forløb. 3. I stedet for borgerinddragelse, som er et kejtet politikerforsøg på at aktivere borgere, som afviser de samme politikeres hovne fremfærd, bør der i området være en oplysningskampagne ud fra en kombination af lidt omtanke og belyste eksistensvilkår, som selvfølgelig også skal debatteres og forstås. Et stort mødelokale med tilknyttede kunstnerfaciliteter med bomulighed i en gelleruplejlighed for en periode og etableret som en satellit til Huset-Århus, der er interesseret i et sådant projekt, kan være en fin mulighed for at fremme vekselvirkning mellem Gellerupområdet og almene, kulturelle aktiviteter. 4. Helhedsplanen er i offentlighedsfase i en situation, hvor situationen for Nordgårdskolen er uafkla-ret, og hvor interessen for en stormoske samlede fem gange flere borgere end mødet om helheds-planen. Moskesituationen er også og endnu uafklaret, hvad der gør beboernes manglende aktuelle deltagelse forståelig. Det der interesserer os, er politikerne bare ligeglade med. Helhedsplanen er som samlet projekt rablende galskab: a. få menneskers gigantiske aktivitetsniveau med baggrund i brug af fossile brændstoffer har allerede på ganske kort tid (200 år) helt ændret års levevilkår og medfører nu yderligere også omfattende klimaændringer; b. frihed, lighed og broderskab hører til i den moderne verden sammen med menneskerettighedserklæringerne; c. Kant s kategoriske imperativ og afklaring om oplysning skal også fastholdes; d. endelig Marx s projekt med menneskets stofskifte med naturen som menneskene må regulere på anstændig vis. Til illustration af vores aktuelle problemer bare dette ene citat: Kampen om at føle sig værdsat og vigtig af andre kan blive en besættelse, og tilstrømningen af nervøs energi gør markedet rastløst, begær bliver umættelige, ambitioner løber i blodet, mennesker bliver tændte og udbrændte. Uanset hvor rig man er, er man aldrig rig nok, uanset hvilken rigdom der er tale om. Man kan strides om mennesker er sådan fra naturens side, eller om de er, som de er blevet gjort til. Den diskussion lader vi ligge og nøjes med at konstatere, at vores begær har erobret en personlig og global dynamik, der arbejdet for ødelæggelsen af vor art. Her er det, for en gangs skyld, på sin plads at tale om et vi. s Ole Thyssen & Henrik Dahl: Krigeren, borgeren og taberen Gyldendal 2006 Jeg forstår og deler forfatternes beskrivelse af virkeligheden: Vi smadrer os selv ud fra naturkonsekvenserne. Jeg forstår så ikke deres optagethed af at ville være betydningsfulde på de vilkår og arbejde videre på ødelæggelsen. Helhedsplanen er også at arbejde videre på ødelæggelsen forstået eller ikke-forstået? Kan det forstås uden ødelæggelse? Kan de, der planlægger sådan noget, være i god tro?

9 Energiøkonomisk lever vi af solens stråler aktuelt og lagret gennem tiden i form af fossile brændstoffer. Landbruget har indtil 1950 erne givet et kaloriemæssigt overskud, som derefter og op til nu er blevet en gigantisk underskud-forretning, hvor en enkelt oksekalorie kan kræve 100 kalorier fra fossile brændstoffer, hvis afbrænding nu endog er ved at smelte isen på Grønland, så den autistiske aktivitetstrang måske kan skaffes endnu flere fossile brændstoffer! At biler, flyrejser og sundhedsskadelig kødspisning er med i denne problematik, gør den ikke mindre presserende eller lettere at afvise. Liv skal altså gøres ringere energiøkonomisk og bedre menneskeligt og miljømæssigt. Det er opgaven i alle store projekter (som i alle enkeltindividers stræben). Det er muligt at forstå ødelæggelsen og ikke ville arbejde videre på den men prøve noget andet. Den opgave bør de, der skal arbejde videre med en presserende og drastisk ændring af Gellerupområdet påtage sig. Hilsen Herman Nielsen. Jernaldervej 263 b 8210 Århus V Relateret til (E& #; (%& (4##$# %&(& & 0$#;#3"& & # <&" && "&(&) ++6)#)&((" ( (() %6&#< &( (" (( 6 4 +%+#)(4& " 4&(4 )#*)))## & " "(#&## ($)&)()))## )"() (&)")4 4&"& )" (# 3(&0$ (" &&#? 4&& 6( &(( "( ")###16# 3() &()(" ( "( &&# )4( ")" (4(4""## (F#"" ( "&&" & )&# 4&&&(("(") #" &&&) " "( " &()4") 4) )#

10 F&&(4"))) ) & "(#&##:)G )4&&& (..# 8 (() &))+ ((4+ < #<6,'47" 0"## Relateret til 3.2 Århus d. 13/6-07 Til Nicolai Wammen Bünyamin Simsek Ole Kiil Jacobsen Mit navn er Margit Bundgaard Mortensen. Jeg er Børn og Unge-læge i Århus kommune. Kommunens ide og plan for Gellerupplanen synes jeg er fremragende og visionær. Når jeg skriver til jer, er det fordi, der ønskes virksomheder, kommunale kontorer m.m i området. Her tænker jeg, at det kommende Videncenter for Børnesundhed ville være oplagt at placere i Gellerup. Vores hovedarbejdsområder er sundhedsfremme, vejledning og forebyggende indsats for børn og unge, børn med særlige vanskeligheder, udsatte børn. Gellerup, hvor jeg i øvrigt har været Børn og Unge-læge i 2 år, har massive problemstillinger i forhold til børn og unge. Jeg finder, at det vil være et flot signal til omverdenen, at netop denne afdeling placeres i Gellerup. Vi står som afdeling overfor planlagt flytning til Grøndalsvej i august 07. I Stedet foreslår jeg, at det undersøges om der er egnede faciliteter/lejligheder i Gellerupområdet, og at det kommende Videncenter for Børnesundhed i så fald placeres der. Jeg ser frem til jeres svar. Venlig hilsen Margit Mortensen Børn oog Unge-læge Silkeborgvej Åbyhøj Relateret til 4.2 Hejsa Nicolai En af vore medarbejdere kom med en strålende idé angående renoveringen af Gellerup jfr. den plan der er lagt frem.

11 Da du jo er en central person i relation til forslaget sender forslaget direkte til dig. Forsalget går i sin enkelthed ud på, at sikre når de forskellige arbejder skal udbydes vedrørende renoveringen, at så f.eks. 20% af arbejdskraften skal være lokal arbejdskraft. Resultat - mindre arbejdsledighed i området og dermed en anden social balance - derudover får alle der medvirker et mere positivt syn på de ting, som de har været med til at skabe Så der er vel tale om en vind vind situation. Håber du kan bruge forslaget. Med venlig hilsen Jens Ole Jensen, Afdelingsleder, Virksomhedskonsulenterne, jobcenter Århus. Relateret til 5.14 MAGMA udkast til en multietnisk producerende kulturinstitution i Vestbyen med stationær og turnerende profil i to faser, se underbilag MAGMA. Relateret til 7.3 Imageworkshop Relateret til 8.1 Postkort med gode råd fra forbipasserende på Lilletorv den , hvor idekiosken Beduinen besøgte Århus midtby for at informere om helhedsplanen. Se underbilag postkort.