Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Transkript

1 Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken i ovedstaden. Der er taget udgangspunkt i eksisterende beregninger Tetraplan har foretaget, men tilpasset så de dækker ovedstadens geografi. Til beregninger af den trafikskabte luftforurening er anvendt de samme principper, som blev benyttet af Trængselskommissionen, dvs. opgørelser af samlede emissioner af de relevante luftforureningskomponenter. Til støjberegninger er der taget udgangspunkt i resultaterne fra den seneste nationale støjkortlægning fra Her indgår en dækkende kortlægning af antallet af støjbelastede boliger i centralkommunerne samt forstadskommunerne. Bidraget fra de øvrige kommuner i ovedstaden er beregnet på baggrund af nøgletal for støjbelastede boliger i forskellige bystørrelser. 2 Luftforurening: Emissioner og CO 2 -udslip Luftforurening kan udgøre en sundhedsbelastning og påvirke naturen negativt. Kvælstofdioxid (NO2) ligger over grænseværdien i flere trafikerede gader i de største byer i Danmark, og partikler (PM10 og PM2,5) anses normalt for at udgøre den største sundhedsbelastning. Trafikkens udslip af CO2 (kuldioxid) er ikke direkte sundhedsskadeligt at indånde, men bidrager til drivhuseffekten og dermed til klimaforandringer. Der er gennemført beregninger af emissioner og CO2-udslip på bagrund af trængselskommissionens basisscenarie for 2012, som er beregnet med OTM-modellen.... Dato: Notatnr.: Rev: 0 Udarbejdet af:at/jah Kontrolleret / godkendt: JaH Filnavn: \\tetrastation\sager\ revusmiljoe\ Luft- og støjforurening i ovedstaden.docx Tetraplan A/S Tlf Kronprinsessegade 46 E Fax København K

2 Emissionsberegningerne er baseret på resultaterne fra trafikmodelberegningerne, samt på emissionsfaktorer for de forskellige køretøjstyper. Beregningerne er gennemført for trafik udlagt på det samlede beregningsvejnet i Hovedstadsområdet. Luftforureningen fra vejtrafikken er beregnet som de samlede emissioner af de betragtede luftforureningskomponenter i tons pr år. De samlede emissioner er opgjort i tons pr år for komponenterne: CO (kulilte), NOx (kvælstofilter), HC (kulbrinter), SO2, og partikler PM2,5 (svarende til partikelstørrelse 2,5). Derudover er trafikkens energiforbrug og det tilknyttede CO2-udslip beregnet. De anvendte emissionsfaktorer for vejtrafikken er opgjort af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi for De samlede emissionsfaktorer for 2012 baserer sig på vognparkens nuværende sammensætning (inklusive effekt af nuværende miljøzone i København) samt på emissions-faktorer for de enkelte køretøjskategorier med udgangspunkt i DCE s implementering af den europæiske emissionsmodel COPERT-4. I Tabel 1 er de beregnede emissioner vist for ovedstaden samlet og for centralkommunerne og for øvrige ovedstaden (ekskl. centralkommunerne). Derudover er emissionerne opdelt på vejtyper. I Tabel 2 er det beregnede CO2-udslip for vejtrafik vist efter samme opdeling. Tabel 3 viser det samlede beregnede biltrafikarbejde. Tabel 1 Emissioner på vejnettet i tons pr år, opgjort på baggrund af trængselskommissionens basisscenarie, 2012 Tons pr år Centralkommunerne Øvrige CO Motorveje Øvrige statsveje Øvrige veje NOx Motorveje Øvrige statsveje Øvrige veje PM Motorveje Øvrige statsveje Øvrige veje VOC Motorveje Øvrige statsveje Øvrige veje SO Motorveje Øvrige statsveje Øvrige veje Side 2

3 Tabel 2 CO 2 i tons pr år beregnet for ovedstaden, opdelt på vejtype Centralkommunernon H Øvrige Regi- CO2 (Tons pr år) Motorveje Øvrige statsveje Øvrige veje Tabel 3 Trafikarbejde i tusind køretøjskilometer pr år opgjort for ovedstaden, centralkommunerne og det øvrige. Centralkommunernon H Øvrige Regi- Trafikarbejde (tusind køretøjskm pr år) Motorveje Øvrige statsveje Øvrige veje Figur 1 og Figur 2 viser udledning af NO x og PM 2.5, fordelt efter områder og vejtype. Som det kan ses er der ikke stor forskel på fordelingen på områderne og vejtype. Når ændringerne varierer mellem de enkelte luftforureningskomponenter, skyldes det, at der for de forskellige stoffer er forskellige sammenhænge mellem hastighed og emission pr kørt km. Centralkom.- Motorveje Centralkom.- Øvrige statsveje Centralkom.- Øvrige veje Øvr. RegH- Motorveje Øvr. RegH- Øvrige statsveje Øvr. RegH- Øvrige veje Figur 1 Udledning af NO x fordelt efter område og vejtype Side 3

4 Centralkom.- Motorveje Centralkom.- Øvrige statsveje Centralkom.- Øvrige veje Øvr. RegH- Motorveje Øvr. RegH- Øvrige statsveje Øvr. RegH- Øvrige veje Figur 2 Udledning af PM 2.5 fordelt efter område og vejtype Figurerne viser at ca. 80 % af emissionerne udledes fra trafikken på vejnettet uden for centralkommunerne. Alene motorveje står for 30 % af emissioner i ovedstaden. Der er ikke foretaget beregninger af luftens indhold af forurenende stoffer i gaderummene, og det ikke muligt at lave en direkte kobling mellem de samlede emissioner og den luftkvalitet som befolkningen oplever. Det er særligt i såkaldte lukkede gaderum med betydelig trafik, at man finder de højeste forureningsniveauer. Et lukket gaderum er karakteriseret ved, at gaden har randbebyggelse af etageejendomme langs vejen. Lukkede gaderum har generelt højere koncentrationer end åbne gadestrækninger med samme trafik. Det blæser mere på åbne gadestrækninger, fordi der ikke er bygninger til at give læ. I det lukkede gaderum cirkulerer forureningen ved vindretninger på tværs af vejen i stedet for hurtigt at blive transporteret væk. For en vej uden randbebyggelse vil luftforureningen derimod hurtigt aftage med afstanden fra veje. Der gennemføres systematiske luftkvalitetsberegninger for 138 beregningspunkter i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Beregningspunkterne indgår i den årlige afrapportering af luftkvalitet under Det Nationale Overvågningsprogram for Miljø og Natur (NOVANA), og afspejler lokaliteter med meget trafik og lukkede gaderum. Og dermed steder hvor der kan forventes høje koncentrationer af luftforurening. Der er ikke på tilsvarende vis beregninger eller målinger som kan belyse luftkvaliteten i ovedstaden uden for Centralkommunerne. 20 % af emissionerne fra trafikken i ovedstaden kan, som det fremgår af figurerne, henføres til vejene i Centralkommunerne. Da befolkningskoncentrationen er markant højere her end i resten af regionen er de sundhedsmæssige effekter af luftforureningen formentlig tilsvarende større. I en rapport fra 2005 fra Miljøstyrelsen er det estimeret, Side 4

5 at partikelforureningen målt som PM2.5 årligt medfører ca. 780 for tidlige dødsfald per 1 million københavnere. 3 Støjbelastning i ovedstaden Antallet af støjbelastede boliger i ovedstaden er opgjort på baggrund af data fra den Nationale Støjkortlægning fra Støjkortlægningen er gennemført som en repræsentativ undersøgelse, der er baseret på en opregning fra et mindre antal kommuner, der er blevet støjkortlagt fuldt ud. I Hovedstadsområdet er der foretaget en fuld støjkortlægning af København og Frederiksberg kommuner samt 14 forstadskommuner og 7 kommuner i det øvrige Storkøbenhavn. Støjkortlægningerne er alle foretaget med støjmodeller som indeholder detaljerede oplysninger om vejgeometri, topografi, bygninger, adresser samt trafikdata. Beregningsmetoden til støjberegningerne er Nord2000, som er en fællesnordisk beregningsmetode For den del af ovedstaden, der ikke allerede er fuldt støjkortlagt, er der foretaget en opregning i 5 forskellige kategorier af bystørrelser. For hver bykategori er der i den nationale støjkortlægning en stikprøve af byer som er kortlagt fuldt ud. Denne stikprøve er så benyttet til at opregne fra antal støjbelastede boliger i stikprøven til antallet af støjbelastede boliger i den ikke kortlagte del af ovedstaden. Tabel 4 Antal støjbelastede boliger i ovedstaden, 2012 Over 58 db Over 68 db ovedstaden i alt København og Frederiksberg kommuner Københavnsområdet 1 (ekskl. København og Frederiksberg kommuner) Storkøbenhavn i øvrigt Byer op til indb indb indb indb Landdistrikter Danmark i alt Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk 2 Egedal, Furesø, Greve, Hørsholm, Ishøj, Rudersdal og Solrød Side 5

6 Samlet for ovedstaden er der ca boliger, som er belastet med vejtrafikstøj over den vejledende grænseværdi, L den =58 db(a). Ud af disse er ca boliger stærkt støjbelastet med et støjniveau over 68 db(a). I runde tal står ovedstaden for halvdelen af alle støjbelastede boliger i Danmark. Mere end halvdelen af de støjbelastede boliger i ovedstaden ligger i København og Frederiksberg kommuner. Tilsvarende er det 75 % af de stærkt støjbelastede boliger, som ligger i Centralkommunerne. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for tidlig vækning. I forbindelse med udarbejdelsen af regeringens vejstøjstrategi i 2003 blev der givet et første bud på omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser. Det er forsigtigt anslået, at i størrelsesordenen personer i Danmark årligt indlægges på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko som trafikstøj giver. Det blev samtidig vurderet, at vejstøj årligt er årsag til for tidlige dødsfald om året, som følge af forhøjet blodtryk og hjertesygdom. Side 6