Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

Transkript

1 Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Service på Rådhusets kontorer (herunder Borgerservicecentret): På spørgsmål vedrørende servicen på Rådhusets kontorer er det kun de borgere, der har tilkendegivet, at de inden for de seneste seks måneder har været i kontakt med Borgerservicecentret, eller et andet kontor på Rådhuset, der er blevet bedt om at vurdere serviceforhold. De følgende resultater afspejler derfor udelukkende brugervurderinger. Brugerne har vurderet den samlede tilfredshedsscore til 72, og den samlede score på vigtighed til 90. Svarene fordeler sig således, at Medarbejdernes imødekommenhed og Tilfredshed med seneste kontakt begge opnår en tilfredshedsscore på 73, mens vurderingen af Betjening på Rådhusets kontorer ligger på 72 (i landsmålingen har dette målepunkt scoret 59 1 ). Kontaktmuligheder til Rådhuset opnår en score på 65. På de tre første målepunkter vurderer brugerne vigtigheden til at være 90. Vigtigheden af Kontaktmuligheder til Rådhuset har brugerne vurderet lidt lavere på 87. Der er ingen væsentlig forskel på brugernes vurdering af tilfredshedsgraden med Betjening på Rådhusets kontorer og Medarbejdernes imødekommenhed i 2012 og i Information fra Frederiksberg Kommune: Den samlede tilfredshedsscore er på 65, og den samlede score på vigtighed er 72. Højeste tilfredshed opnår Husstandsomdelte pjecer og magasiner med en tilfredshed på 74. Informationsannoncerne i lokalaviserne vurderes med en tilfredshed på 72 ligesom Forståeligheden af dokumenter fra kommunen. Lavest tilfredshed måles der på Information via APP s, Facebook og LinkedIn på 53. Kommunikationskanalerne er så nye, at mange borgere endnu ikke har kendskab til dem, og hele 77 procent har svaret Ved ikke til dette målepunkt. Med en vigtighedsscore på 86 anser borgerne Forståeligheden af dokumenter fra kommunen som det klart vigtigste forhold i dette tema, og det er samtidig et forhold, som borgerne er godt tilfredse med (72)). Som mindst vigtig informationskanal anses 1 I landsmålingen har alle deltagere svaret på dette spørgsmål, mens det i Frederiksbergmålingen kun er brugere, der har haft kontakt med den kommunale service i de sidste seks måneder. Den direkte sammenligning skal derfor foretages med forbehold. Side 1

2 Information via APP s, Facebook og LinkedIn med 46, hvilket igen må vurderes at afspejle, at der er tale om kommunikationskanaler, som er under udvikling. I landsmålingen er det undersøgt, hvor tilfredse borgerne er med forholdet Information om vigtige forhold. Frederiksbergborgerne giver dette forhold en tilfredshedsscore på 67. Dette er markant højere end på landsplan, hvor scoren er på 54. Frederiksberg Kommunes hjemmeside frederiksberg.dk: Under dette punkt er det alene borgere, der har tilkendegivet, at de har besøgt hjemmesiden frederiksberg.dk altså brugere der har skullet afgive vurdering af en række forhold vedrørende kommunens hjemmeside. Den samlede tilfredshedsscore er på 68, og den samlede score på vigtighed er 83. Målepunkterne Forståelighed af information på frederiksberg.dk, Selvbetjeningsmuligheder på frederiksberg.dk og Opdateret information på frederiksberg.dk opnår en tilfredshedsscore på henholdsvis 69, 68 og 67. Med en score på 85 angiver brugerne Selvbetjeningsmuligheder på frederiksberg.dk som værende vigtigst. Forståelighed af information på frederiksberg.dk og Opdateret information på frederiksberg.dk er med en score på 82 de næstvigtigste aspekter for brugerne. 16 procent har besøgt hjemmesiden mindst én gang om måneden. Sammenlignet med 2008 er andelen, der aldrig har besøgt hjemmesiden faldet fra knap en tredjedel til knap en fjerdedel af borgerne. Dette er en yderst positiv udvikling og udtryk for, at kommunens borgere bliver stadig mere digitale, og at hjemmesiden gradvist bliver forbedret. Forhold for erhvervslivet: Den samlede tilfredshedsscore er på 54, og den samlede score på vigtighed er 72. Borgerne har vurderet deres generelle tilfredshed med og vigtighed af Kommunens indsats for nye virksomheder og Indsatsen for at fremme erhvervsudviklingen. Begge indsatser vurderes med en score på henholdsvis 76 og 68 som vigtige. Fire ud af fem borgere svarer Ved ikke, når de spørges til deres tilfredshed med kommunens indsats på området. Af de øvrige besvarelser svarer flest, at de hverken er tilfredse eller utilfredse ( Hverken/eller ). Af de få borgere, der har svaret Tilfreds eller Utilfreds på spørgsmålene, er to tredjedele tilfredse og en tredjedel utilfredse. Side 2

3 DI gennemfører en årlig undersøgelse, hvor virksomhederne bedes vurdere det lokale erhvervsklima, herunder kommunens indsatser. Undersøgelsen er ikke statistisk repræsentativ, men den kan give nogle pejlemærker for styrker og udfordringer. Frederiksberg ligger samlet set i den bedste fjerdedel på landsplan og er på de fleste kategorier højt placeret og særligt på Infrastruktur og Transport samt Kommunens Image. Frederiksberg Kommunes profil: Borgerne har vurderet deres enighed/uenighed i forhold til positive udsagn om byens grønne områder, indkøbsmuligheder, kommunale service, kulturliv og tryghed. Alle fem positive udsagn vurderer borgerne sig meget enige i. Med en score på 90 er tilslutningen til udsagnet omhandlende byens grønne områder størst. Vurderingen af Indkøbsmulighederne opnår 89. Dernæst kommer borgernes vurdering af Trygheden med en score på 83. Sammenlignet med den samme måling i 2008 er ses en fremgang på fem point, når der spørges til tryghed. Sammenlignet med landsmålingen scorer Frederiksberg markant højere på samtlige målepunkter og særligt i forhold til Trygheden, Den kommunale service og De grønne områder. Borgerne er også blevet bedt om at vurdere, om Frederiksberg på en række forhold er godt forsynet, eller om der gerne måtte være mere : Kulturliv og kulturelle tilbud, Gode butikker, Kunst, Kommunal service, Idræts- og fritidstilbud, Sundhedstilbud, Muligheder for udendørs liv (afslapning, leg og motion). På alle målepunkterne angiver mellem 60 og 80 procent at føle sig godt forsynet. Kommunens demografiske udvikling vil sandsynligvis medføre en stigende efterspørgsel i forhold til Kulturliv og kulturelle tilbud, Idræts- og fritidstilbud og Muligheder for udendørs liv. Økonomi: Holdninger til skattens størrelse Frederiksbergs borgere er samlet set tilfredse med den service og de ydelser, de modtager i forhold til den kommuneskat, de betaler. Kommunens borgere er betydeligt mere tilfredse end borgerne på landsplan. Tilfredshedsscoren i Frederiksberg Kommune er på 70, mens landsgennemsnittet er på 56. Side 3

4 Hele 69 procent af borgerne har svaret, at de er enten Meget tilfredse eller Tilfredse, mens blot syv procent tilkendegiver, at de er enten Meget utilfredse eller Utilfredse med den service og de ydelser, de modtager i forhold til den kommuneskat, de betaler. Ved seneste borgermåling i 2008 var tilfredshedsscoren på samme spørgsmål 68 mod 70 i Dermed er der tale om en marginal forbedring. To ud af tre borgere vurderer, at Kommuneskatteprocenten skal fastholdes på det niveau, den har i dag. 27 procent af borgerne erklærer sig enige i, at Kommuneskatteprocenten må gerne stige, hvis det medfører øget service. Syv procent mener derimod, at Kommuneskatteprocenten skal sættes ned, også selv om det medfører ringere service. Hvor skal ressourcerne bruges? Borgerne er også blevet spurgt, om Frederiksberg Kommune skal bruge Flere penge, Lige så mange penge som nu eller Færre penge på en række kommunale serviceområder. Overordnet set udtrykker de fleste borgere, at der skal bruges Lige så mange penge som nu på de fleste områder. De områder, der dog får størst tilslutning til Flere penge, er i prioriteret rækkefølge Sundhed, Børnepasning og skoler og Forbedring af miljøet. Kulturområdet er det punkt, der får klart størst tilslutning blandt borgerne til bevilling af Færre penge. 17 procent af borgerne tilslutter dig det synspunkt. Sammenlignes med 2008-rapporten er der på nogle områder en tydelig reduktion af borgere, som vil tildele et område Flere penge. Størst tilbagegang ses på Trafiksikkerhed, Vedligeholdelse af veje, Forbedring af miljøet og Kollektiv trafik. Nedgangen kan tænkes at hænge sammen med udviklingen i samfundsøkonomien siden 2008 og en afledt tilpasning i borgernes forventninger. Holdninger til udlicitering Under dette punkt har borgerne vurderet deres enighed/uenighed i forhold til, om det er en god idé at lade private løse en række specifikke opgaveområder. Størst grad af tilslutning til udlicitering ses på Rengøring/vinduespolering og Pasning af kommunens grønne områder. Her opnås en score på henholdsvis 69 og 61. Udlicitering af Rengøring/vinduespolering er samtidig det område, der siden 2008 har opnået størst fremgang i tilslutning (fra 62 til 69 indekspoint). Side 4

5 Der er relativt lav tilslutning til udlicitering af bløde områder som Børnepasning og Plejecentre/plejehjem begge 44. Lavest score får Administrative opgaver på Rådhuset (42). Sammenlignet med 2008-rapporten er der ikke sket de store forskydninger på området. Kommunalpolitik: Borgernes samlede vurdering af kommunalpolitik Borgerne er blevet spurgt om deres grad af enighed/uenighed i udsagn, der tilsammen giver indblik i deres syn på kommunalpolitikerne i Frederiksberg Kommune. Med en score på 74 udtrykker borgerne størst enighed, når det gælder udsagnet Kommunalbestyrelsen har faktisk noget at skulle have sagt det er ikke regeringen og Folketinget, der bestemmer det hele. To tredjedele af borgerne er Meget enige eller Enige i dette synspunkt. Med en score på 49 tilkendegiver borgerne lavest grad af enighed, når det gælder udsagnene Kommunalbestyrelsen hører stort set altid efter borgernes meninger og Kommunalpolitikerne på Frederiksberg lover ikke mere, end de kan holde. Sammenlignet med 2008-rapporten er der ingen signifikante forskelle mellem svarene fra 2008 og Interessen for kommunalpolitik Med 51 procent tilkendegiver lidt flere end halvdelen af borgerne i undersøgelsen, at de er Meget interesserede eller Noget interesserede i lokalpolitik. 38 procent af borgerne i undersøgelsen angiver, at de ved Meget eller Noget om Kommunalbestyrelsens arbejde. 60 procent ved Kun lidt eller Intet. Kendskabet stiger med alderen. Sammenlignet med 2008 er der sket en lille stigning på fem procent blandt dem, der intet kendskab har til Kommunalbestyrelsens arbejde. Kilder til viden om Kommunalpolitik På spørgsmål vedrørende borgernes kilder til viden om kommunalpolitik har flest borgere 69 procent angivet Frederiksberg Bladet som kilde. Næsthyppigst nævnte kilde er Lokalavisen med en score på 64 procent. Hernæst optræder Pjecer og anden skriftlig kommunikation fra kommunen med 43 procent. Side 5

6 Som den lavest rangerede kilde til viden har borgerne angivet Andre hjemmesider, sociale medier som Facebook, Twitter, blogs m.m. med kun 5 procent, hvilket formentligt skal ses i sammenhæng med, at det er relativt nye platforme. Borgerpanel og fortsatte borgerundersøgelser: Et meget stort flertal på 81 procent er enigt i, at det er en god idé at fortsætte med at lave borgerundersøgelser. Kun et mindretal på fem procent mener ikke, at Frederiksberg Kommune skal fortsætte. Hele 43 procent har svaret bekræftende på at ville medvirke i et muligt borgerpanel. Muligheder for at etablere et elektronisk borgerpanel undersøges nærmere inden næste borgerundersøgelse. Side 6