Fokusområder til Rammeaftale 2018 Forslag til fokusområder fra administrativt dialogmøde den 20. december 2016

Transkript

1 Fokusområder til Rammeaftale 2018 Forslag til fokusområder fra administrativt dialogmøde den 20. december 2016 FÆLLESKOMMUNALT SEKRETARIAT FOR DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE I KKR HOVEDSTADEN

2 Dialogmøde om Rammeaftale 2018 Som led i udarbejdelsen af Rammeaftale 2018 holdt Fælleskommunalt sekretariat den 20. december 2016 et administrativt dialogmøde for hovedstadsregionens kommuner, Region Hovedstaden og Danske Handicaporganisationer. Formålet med mødet var at afdække aktuelle udviklingstendenser og behov på det specialiserede socialområde og specialundervisning og på baggrund heraf opstille forslag til fokusområder til Udviklingsstrategien i Rammeaftale På dialogmødet deltog repræsentanter fra 20 kommuner og Region Hovedstaden på administrativt niveau samt repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer og Socialtilsyn Hovedstaden (se deltagerliste bagerst i dokumentet). Med udgangspunkt i drøftelser af udviklingstendenser og behov udvalgte deltagerne på dialogmødet otte fokusområder. De udvalgte fokusområder og forslag til behandling af dem gennemgås på de følgende sider. Der er tale om indledende beskrivelser af fokusområderne og forslag til behandling af disse udarbejdet på baggrund af deltagernes input på dialogmødet. For de fokusområder, som bliver udvalgt til Rammeaftale 2018, vil der efterfølgende blive foretaget en nærmere beskrivelse og fokusering. 2

3 Forslag til fokusområder til Rammeaftale 2018 På baggrund af drøftelser på dialogmødet af udviklingstendenser mv. er følgende fokusområder udpeget som aktuelle i Rammeaftale 2018 (forslag til behandling af fokusområderne er angivet i parentes): 1. Indsatser til børn, unge og voksne med udadreagerende adfærd (særligt tema) 2. Indsatser til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD (særligt tema) 3. Tilbud og indsatser til børn og unge med udviklingsforstyrrelser og kriminel adfærd (videndeling) 4. Snitflader og samarbejdsformer mellem den regionale psykiatri og sociale indsatser til børn og unge (udviklingsprojekt) 5. Forebyggelse for børn og unge med psykiske lidelser og selvskadende adfærd (videndeling) 6. Tilbud og indsatser til voksne under 50 år med erhvervet hjerneskade (fokuseret afdækning) 7. Tilbud og indsatser til ældre med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. med behov for sundhedsfaglige indsatser (fokuseret afdækning) 8. Indhold og faglig kvalitet i dagbehandlingstilbud til børn og unge (fokuseret afdækning) 3

4 1. Indsatser til børn, unge og voksne med udadreagerende adfærd Fokus: Kommunerne oplever udfordringer i forhold til at finde indsatser og botilbud, som kan rumme og give kvalificerede og fokuserede indsatser til børn, unge og voksne med udadreagerende adfærd. Der er tale om mennesker med svære handicap eller svære psykiske lidelser, typisk i kombination og/eller kombineret med misbrug. Kommunerne oplever det generelt svært ved at finde løsninger, som kan imødekomme disse menneskers behov for afskærmning og tværfaglige indsatser. Ofte vil disse mennesker blive placeret i enkeltmandstilbud, som typisk både er økonomisk og fagligt uhensigtsmæssige. De nye socialpsykiatriske tilbud til voksne med farlig adfærd, der skal etableres pr. 1. januar 2018, er midlertidige og henvender sig kun til en begrænset målgruppe (150 personer på landsplan) og imødekommer derfor kun en begrænset del af målgruppen. Behandling: Fokusområdet foreslås behandlet som et særligt tema med en dybdegående afdækning af behovet for indsatser og tilbud til børn, unge og voksne med udadreagerende adfærd. Afdækningen skal belyse omfanget af behovet for indsatser og tilbud til målgruppen, det faglige indhold og fysiske rammer i indsatser og tilbud samt mulige tværkommunale organisationsformer for denne type tilbud ift. at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Afdækningen skal tage udgangspunkt i eksisterende bedste viden, erfaringer og tiltag på området. Afdækningen skal udmønte sig i en række anbefalinger. Resultat: Behandlingen af fokusområdet som et særligt tema skal skabe grundlag for, at kommunerne i hovedstadsregionen får forudsætningerne for at give børn, unge og voksne med udadreagerende adfærd målrettede indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger og samtidig bidrage til reduktion af vold. 4

5 2. Indsatser og tilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD Fokus: Kommunerne oplever generelt en stigning i antallet af børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Flere børn og unge bliver diagnosticeret med AFS og ADHD. De diagnosticerede har ofte et lavt funktionsniveau samt komplicerende diagnoser som angst m.v. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper. Kommunerne vurderer, at der er et behov for konkret at afdække behovet for tilbud til denne målgruppe, herunder forskellige typer af tilbud, som eksempelvis aflastningstilbud, dagbehandlingstilbud m.v. Behandling: Indsatser til børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser og ADHD var også et fokusområde i Rammeaftale 2016 og blev behandlet som en videndelingsaktivitet med afholdelse af konference i november 2016 og udarbejdelse af inspirationskatalog. Konferencen og inspirationskataloget omhandlede flere aspekter af området, herunder beskrivelse af målgruppen og dennes behov, faglige tilgange og tilbudstyper. Nærværende fokusområde for Rammeaftale 2018 foreslås behandlet som et særligt tema med en dybdegående afdækning af behovet for indsatser og tilbud til målgruppen. Afdækningen skal belyse omfanget af behovet for indsatser og tilbud til målgruppen, det faglige indhold og kompetencer i indsatser og tilbud samt mulige tværkommunale organisationsformer af tilbuddene ift. at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Afdækningen skal tage udgangspunkt i eksisterende bedste viden, erfaringer og tiltag på området. Afdækningen skal udmønte sig i en række anbefalinger til, hvilke tilbud der vil kunne imødekomme målgruppen. Resultat: Behandlingen af fokusområdet som et særligt tema skal skabe grundlag for, at kommunerne i hovedstadsregionen får styrket forudsætningerne for at give børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og ADHD målrettede indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger. 5

6 3. Tilbud og indsatser til børn og unge med udviklingsforstyrrelse og kriminel adfærd Fokus: Kommunerne oplever generelt en stigende udfordring med børn og unge med udviklingsforstyrrelse, ofte kombineret med psykiske lidelser og udadreagerende adfærd, som udviser kriminel adfærd. Den øgede diagnosticering inden for autismespektrumområdet er med til at skubbe til denne udvikling. Disse unge har svært ved at indgå i folkeskolen og samtidig findes der ikke tilbud specifikt målrettet denne målgruppe. Udviklingen giver også et øget pres på de delvist sikrede pladser, hvor der opleves en stigende efterspørgsel for at imødekomme målgruppen. Der er både behov for indsatser til forebyggelse i skoler og familier samt behov for indsatser og tilbud, som kan imødekomme og rumme målgruppen. Behandling: Fokusområdet foreslås behandlet som en videndelingsaktivitet i form af en konference og et inspirationskatalog, der skal bidrage til at sprede bedste aktuelle viden og erfaringer om udviklingsforstyrrelse og kriminel adfærd. Konference og inspirationskatalog skal tage udgangspunkt i eksisterende bedste viden, erfaringer og tiltag på området om forebyggende indsatser og tilbud. Behandlingen kan alternativt indgå som en del af behandlingen af fokusområdet Indsatser til børn, unge og voksne med udadreagerende adfærd. Resultat: Behandlingen af fokusområdet skal give kommunerne i hovedstadsregionen nyeste og bedste viden om, hvordan de kan tilrettelægge målrettede forebyggende og øvrige indsatser til børn og unge med udviklingsforstyrrelse og kriminel adfærd. 6

7 4. Snitflader og samarbejdsformer mellem den regionale psykiatri og sociale indsatser til børn og unge Fokus: Kommunerne oplever generelt, at der udskrives stadig flere børn og unge med psykiske lidelser fra behandlingspsykiatrien, som har behov for socialpsykiatriske indsatser. Stigningen ses både som følge af, at flere børn og unge får stillet diagnoser, samt ændret behandlingspraksis i psykiatrien med færre og kortere indlæggelser og en stigning i ambulant behandling. Kommunerne oplever, at dette stiller nye krav til de socialpsykiatriske indsatser og tilbud i forhold til viden, kompetencer og rummelighed. Især er der behov for viden om, hvordan man som kommune modtager og sikrer de rette indsatser til disse børn og unge efter udskrivning. Her opleves det at et tættere samarbejde med psykiatrien vil være relevant, for eksempel i form af supervision eller lignende fra psykiatriske speciallæger. Behandling: Fokusområdet foreslås behandlet som et udviklingsprojekt med det formål at beskrive konkrete snitflader og samarbejdsformer, som kan skabe koordinerede og sammenhængende forløb for børn og unge med psykiske lidelser. Udviklingsprojektet skal med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder samle nøglepersoner fra kommunalt og regional regi, samt andre parter med særlig viden på området, med henblik på at inddrage al relevant viden i beskrivelsen af samarbejdsformer. Udviklingsprojektet skal tage udgangspunkt i eksisterende bedste viden, erfaringer og tiltag på området. Behandlingen skal samtidig koordineres i forhold til lignende tiltag i regi af sundhedsområdet, herunder Sundhedsaftalen og samarbejdsaftaler på psykiatriområdet. Udviklingsprojektet skal udmønte sig i en række anbefalinger til samarbejdsformer mellem den regionale psykiatri og kommunerne. Resultat: Formålet med behandlingen af fokusområdet er at give kommunerne bedre forudsætning for at skabe koordinerende og sammenhængende indsatser til børn og unge med psykiske gennem samarbejde med behandlingspsykiatrien. 7

8 5. Forebyggelse for børn og unge med psykiske lidelser og selvskadende adfærd Fokus: Kommunerne oplever generelt en stigende udfordring med børn og unge med psykiske lidelser og selvskadende adfærd. Udviklingen skyldes blandt andet vækst i psykiatriske lidelser. For bedre at kunne opspore og forebygge den selvskadende adfærd opleves der bl.a. at være behov for, at daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og jobcentre får større viden om de dynamikker, der ligger bag, at børn og unge udvikler selvskadende adfærd. Der opleves generelt behov for at udbrede viden om symptomer, adfærdsændringer m.v., som kan være tegn på psykisk sårbarhed, der kan udvikle sig, hvis ikke der tages hånd om det i tide. Desuden opleves der behov for målrettede indsatser og tilbud til målgruppen. Behandling: Fokusområdet foreslås behandlet som en videndelingsaktivitet i form af en konference og et inspirationskatalog om børn og unge med psykiske lidelser og selvskadende adfærd. Konference og inspirationskatalog skal bidrage til at sprede bedste aktuelle viden og erfaringer om tidlig opsporing og forebyggelse samt det faglige indhold af tilbud til målgruppen. Videndelingsaktiviteterne skal tage udgangspunkt i eksisterende bedste viden, erfaringer og tiltag på området. Resultat: Behandlingen af fokusområdet skal give kommunerne i hovedstadsregionen nyeste og bedste viden om, hvordan de kan tilrettelægge opsporing og forebyggende indsatser til børn og unge med psykiske lidelser og selvskadende adfærd. 8

9 6. Tilbud og indsatser til voksne under 50 år med erhvervet hjerneskade Fokus: Kommunerne oplever generelt en udfordring med at finde lokale indsatser og botilbud specifikt målrettet voksne mennesker under 50 år med erhvervet hjerneskade. Udfordringen aktualiseres af en oplevet stigning i antallet af unge under 30 år med erhvervet hjerneskade. Det opleves som en udfordring, at disse mennesker placeres i plejehjemslignede tilbud, som ikke har målrettede aktiviteter til denne aldersgruppe og ikke har de tilstrækkelige neurofaglige kompetencer. Dette kan på sigt føre til en unødvendig forværring af situationen for de enkelte mennesker ofte med psykiske komplikationer og misbrug til følge og dermed behov for mere specialiserede indsatser og tilbud. Der vurderes at være et behov for botilbud i regionen med de rette faglige kompetencer og fysiske rammer, som kan imødekomme denne målgruppes særlige behov. Behandling: Hjerneskadeområdet har været behandlet ad flere omgange i regi af Rammeaftalen, senest i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Fokusområdet foreslås derfor behandlet som en fokuseret afdækning af behov for indsatser og tilbud til voksne under 50 år med erhvervet hjerneskade. Afdækningen skal afdække omfanget af behovet for indsatser og tilbud til målgruppen, det faglige indhold og kompetencer i indsatser og tilbud samt mulige fælleskommunale organisationsformer for denne type tilbud ift. at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Afdækningen skal tage udgangspunkt i eksisterende bedste viden, erfaringer og tiltag på området. Afdækningen skal udmønte sig i en række anbefalinger. Resultat: Behandlingen af fokusområdet skal skabe grundlag for, at kommunerne i hovedstadsregionen får styrket forudsætningerne for at give voksne under 50 år med erhvervet hjerneskade målrettede indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger. 9

10 7. Tilbud og indsatser til ældre med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. med behov for sundhedsfaglige indsatser Fokus: Kommunerne oplever generelt en stigning i antallet af ældre mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrugsproblemer m.v. I takt med, at disse mennesker bliver ældre, stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, hvilket kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om sundhedsfaglige kompetencer og fysiske rammer, der kan imødekomme de behov, som opstår som følge af aldringen. Disse krav kan enten imødekommes i de eksisterende botilbud eller ved at etablere særlige pladser på plejecentre til mennesker med handicap, psykiske lidelser m.v. Uanset valg af tilbudstype kræver det indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere. Behandling: Ældre borgere med handicap var også et fokusområde i Rammeaftale 2016 og blev behandlet som en videndelingsaktivitet med afholdelse af konference om Handicap og den 3. alder i september 2016 og udarbejdelse af et inspirationskatalog. Konferencen og inspirationskataloget omhandlede flere aspekter af ældre med handicap, herunder beskrivelse af målgruppen og dennes behov, faglige tilgange og tilbudstyper. Nærværende fokusområde for Rammeaftale 2018 foreslås derfor behandlet som en fokuseret afdækning af behovet for tilbud til denne målgruppe samt bedste viden og erfaringer om forskellige tilbudstyper, tværfaglighed og kompetencer. Afdækningen skal tage udgangspunkt i eksisterende bedste viden, erfaringer og tiltag på området. Afdækning skal udmønte sig i en række anbefalinger til, hvordan kommunerne i hovedstadsregionen bedre kan imødekomme målgruppen. Resultat: Behandlingen af fokusområdet skal skabe grundlag for, at kommunerne i hovedstadsregionen får styrket forudsætningerne for at give ældre med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. målrettede indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger. 10

11 8. Indhold og faglig kvalitet i dagbehandlingstilbud til børn og unge Fokus: Kommunerne oplever generelt en udfordring i forhold til at sikre det faglige indhold og kvaliteten i dagbehandlingstilbud til børn og unge. Udfordringen opleves særlig udtalt, hvor barnet/den unge er henvist til et dagbehandlingstilbud beliggende i en anden kommune og opleves blandt andet i de tilfælde, hvor børn i eksempelvis plejefamilier henvises til dagbehandlingstilbud af beliggenhedskommunen. Det opleves, at oplysninger om dagbehandlingstilbuddenes indhold, faglighed og effekt er svært tilgængelige for handlekommunerne, især hvad angår de socialfaglige indsatser. Beliggenhedskommunen har ansvar for tilsyn med undervisningsdelen af tilbuddene, mens der lovgivningsmæssigt ikke er fastlagt, hvem der skal føre tilsyn med den socialfaglige del. Det opleves som en udfordring for kommunerne at matche barnets/den unges behov med rette tilbud og sikre opnåelse af skolefaglige og socialfaglige indsatsmål. Behandling: Fokusområdet har tidligere været behandlet i forbindelse med behandlingen af ministerens særlige tema i Rammeaftale 2015 Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Behandlingen af temaet resulterede i 13 anbefalinger til området, hvoraf en række adresserer ovenstående problemstilling. Det foreslås derfor, at nærværende fokusområde behandles som en fokuseret afdækning, der med udgangspunkt i de 13 anbefalinger samt bedste viden og erfaringer på området, de lovgivningsmæssige rammer m.v. opstiller anbefalinger til, hvordan der sikres et bedre samarbejde mellem handlekommune og beliggenhedskommune omkring indhold, faglighed og effekt i dagbehandlingstilbud til børn og unge. Resultat: Behandlingen af fokusområdet skal bidrage til at skabe bedre grundlag for kommunernes anvendelse af dagbehandlingstilbud med henblik på sikre faglighed og effekt af tilbuddene. 11

12 Deltagere på dialogmøde Organisation Navn Organisation Navn Ballerup Kommune Elsebeth Fjord Hvidovre Kommune Charlotte Kylmann Jacobsen Bornholms Regionskommune Michael Hansen Bager Hvidovre Kommune Lisbeth Holager Danske Handicaporganisationer Maja Dal Høje-Taastrup Kommune Henriette Engedal Holmskov Danske Handicaporganisationer Mitzi Reinau Høje-Taastrup Kommune Thomas Vaaben Søgaard Egedal Kommune Pia Hjørtoft Hørsholm Kommune Ebbe Ro Madsen Frederiksberg Kommune Stine Jarl Hørsholm Kommune Jeanne Bertelsen Frederikssund Kommune Peer Huniche Ishøj Kommune Merete Larsen Furesø Kommune Rikke Ø. Asmussen KKR Hovedstaden Anne-Sofie Fischer Petersen Gentofte Kommune Annemarie Andersen Københavns Kommune Knud Andersen Gentofte Kommune Jeanette Poulsen Københavns Kommune Sven Bjerre Gladsaxe Kommune Camilla Siv Hansen Lyngby-Taarbæk Kommune Lone Nygaard Jensen Gladsaxe Kommune Ebbe Holm Region Hovedstaden Conni Christiansen Halsnæs Kommune Jacob Schjøtt Rudersdal Kommune Bitten Rainey Helsingør Kommune Gry Espe Bak Rødovre Kommune Jens Damsø Herlev Kommune Kirsten Bach Socialtilsyn Hovedstaden Mie Andresen Herlev Kommune Majbritt Heegaard Fælleskommunalt sekretariat Marie Olund Hillerød Kommune Tina Lyhne Fælleskommunalt sekretariat Søren Kvistgaard 12