Sygeplejerskens rolle som visitator og behandler af henvendelser til sundhedsvæsnet

Transkript

1 Sygeplejerskens rolle som visitator og behandler af henvendelser til sundhedsvæsnet Grønland 27 Svarrapport 42 deltagere

2 Sygeplejerskens rolle som visitator og behandler af henvendelser til sundhedsvæsnet Grønland oktober 27 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9 A 5 Odense C Dorte Gilså Hansen, Jens Otto Veje, Ella Skifte, Ann B Kjeldsen og Anders Munck Susanne Berntsen Trykt: Januar 29 2

3 Sygeplejerskens rolle som visitator og behandler af henvendelser til sundhedsvæsnet Et auditprojekt Grønland oktober 27 Indholdsfortegnelse side Baggrund... 4 Arbejdsgruppe... 4 Projektets formål... 5 Metode... 5 Deltagere... 5 Hovedresultater... 6 Konklusion... 6 Resultater i tabeller og figurer...7 Tabel 1: Samlet resultat fra aktivitetsregistreringen Om deltagerne og lokale forhold... 8 Samlet resultat... 1 Resultater fordelt på henvendelsesårsag...12 Resultater tidsforbrug, kompetence og grad af involvering...36 Resultater lokale og personlige forholds betydning for aktiviteterne...39 Bilag Bilag 1: Audit registreringsskema...41 Bilag 2: Registreringsvejledning...42 Bilag 3: Baggrundsskema om deltagerne og lokale forhold

4 Baggrund Arktiske behandlersygeplejersker Det er i stigende grad svært og kostbart at rekruttere distriktslæger til Grønland. Lægerne er fortrinsvis til stede i dagtiden, men kan tilkaldes aften og nat. Sygeplejerskerne fungerer derfor i mange situationer som gate-keeper i forhold til kontakt til lægen. Sygeplejerskerne arbejder i dag meget selvstændigt med at modtage, vurdere og diagnosticere patienter, ligesom de forestår en stor del af behandlingen og selvstændigt afslutter kontakten uden at en læge er involveret. I tvivlstilfælde og i tilfælde, hvor de vurderer at lægens tilstedeværelse er påkrævet, kontaktes en læge for at afklare spørgsmål og tvivl enten ved telefonisk konference eller ved anmodning om fysisk fremmøde hvis muligt trods afstand og vejrlig. Sygeplejerskernes udvidede funktionsområde er udtryk for en opgaveglidning fra læge til sygeplejerske af opgaver som i mange andre lande traditionelt anses for at være lægelige, men som i andre nordlige og arktiske områder tilsvarende håndteres af ikke-læger. Kendetegnende for den arktiske behandlersygeplejerske er at hun har et udvidet og selvstændigt arbejdsområde inden for sygdomsidentifikation og -diagnostik og kan påbegynde og afslutte behandling af patienter med afgrænsede symptomer, kan yde akut fødselshjælp og stabilisere den ustabile patient. Strukturreform af det grønlandske sundhedsvæsen Det grønlandske sundhedsvæsen er under forandring i forbindelse med større planer om strukturændringer. Planerne indebærer bl.a. at mindre sygehuse, der hidtil har været bemandet med læger, med tiden omlægges til Sundhedscentre, der både skal ledes og bemandes af sygeplejersker. Sygeplejerskers opgaver vil ændres og udvides, i takt med strukturændringerne og der vil i fremtiden blive stillet endnu større krav til selvstændig opgaveløsning, men med mulighed for support via telemedicin. Ideen til projektet I forbindelse med et seminar for ledende sygeplejersker på Peqqissanermik Ilinniarfik (PI, Nuuk) i efteråret 26, havde deltagerne fokus på den grønlandske sygeplejerskes funktioner og kvalifikationer aktuelt samt i forbindelse med de foreslåede strukturændringer. Det blev fastslået, at der var behov for en kortlægning af sygeplejerskernes aktuelle opgaver og kompetenceniveau for at sætte fokus på mulighederne i fremtiden og behovet for efteruddannelse og anden støtte fx via telemedicin. Audit Projekt Odense, APO, har tidligere deltaget i kortlægning og efteruddannelse i det Grønlandske Sundhedsvæsen og gennemført projekter vedrørende prævention i Sisimiut (21), luftvejsinfektioner (22), røntgenundersøgelser (24), og forebyggelse (25) og samarbejdet om dette projekt blev etableret. Arbejdsgruppe Ella Skifte, Chefsygeplejerske, Kystledelsen, Nuuk Ann B Kjeldsen, Centerleder, Center for Sundhedsuddannelser (PI), Nuuk Jens Otto Veje, cheflæge, Kystledelsen, Nuuk Anders Munck, praktiserende læge, leder af APO, Odense Dorte Gilså Hansen, læge, seniorforsker, APO, Odense 4

5 Projektets formål Projektet gennemføres i samarbejde med sygeplejersker, der aktuelt arbejder i den primære sundhedstjeneste i Grønland og har til formål at 1. kortlægge sygeplejerskernes aktuelle opgaveløsning og 2. vurdere behovet for opkvalificering af udstyr og personale med henblik på at varetage akutte opgaver nu og under den fremtidige struktur Som delmål har projektet således til formål At beskrive årsagerne til at patienterne henvender sig At beskrive hvor ofte udvalgte kliniske og analysemæssige procedurer indgår i udredningen At beskrive hvor ofte lægen involveres i den kliniske vurdering/beslutning At kortlægge i hvilket omfang lægen involveres telefonisk henholdsvis ved fremmøde At kortlægge sygeplejerskens inddragelse af andre ikke-lægelige behandlere i forbindelse med diagnostik, visitation og behandling At vurdere sygeplejerskernes oplevede kompetence At kortlægge organisatoriske og strukturelle arbejdsforhold for sygeplejerskerne At analysere sammenhængen mellem aktuel opgaveløsning og personlige og lokale forhold af praktisk, uddannelses- og ansættelsesmæssig karakter Metode Undersøgelsen omfatter sygeplejerskernes egen registrering af alle sine patientkontakter i 1 arbejdsdøgn i det sene efterår 27samt oplysninger fra et kort spørgeskema. Registreringsmateriale og spørgeskema er udarbejdet og trykt i Odense. Al dataindsamling er foregået på papir og efterfølgende sendt per post til APO i Odense. APO har forestået dataindtastning, analyse og udarbejdelse af rapport. Pilot I foråret 27 testede 9 sygeplejersker registreringsmaterialet og kortlagde 411 kontakter på 1 dage. Vi foretog efterfølgende enkelte men nødvendige justeringer af materialet. Deltagere Sygeplejersker på sundhedscentre, sygeplejestationer, Lægeklinikken i Nuuk samt distriktssygehuse, der selvstændigt arbejder med modtagelse af patienter blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. På hvert sted blev udpeget en tovholder. I alt 42 sygeplejersker fra 14 distrikter deltog i registreringen af egne patientkontakter. Af lokale og praktiske grunde deltog Sisimiut og Qaanaaq ikke i undersøgelsen. 5

6 Hovedresultater 42 sygeplejersker fra 14 distrikter registrerede i alt 1861 kontakter i 1 arbejdsdøgn. I gennemsnit blev der registreret 13 kontakter/distrikt pr. døgn - strækkende sig fra 3 kontakter/døgn i Aasiaat til 3 kontakter/døgn i Uummannaq. Nogle kontakter kan være udeladt og den reelle henvendelseshyppighed er muligvis højere. Den hyppigste henvendelsesårsag var øre-, næse-, halssymptomer (16,5% af kontakterne). Hudgener og hovedpine/muskel-og ledsmerter var også hyppige henvendelsesårsager (12 hhv. 11% af alle kontakterne). Skader og graviditet tegnede sig begge for knapt 1% af henvendelserne. 1/3 af kontakterne varede længere end 15 minutter, mest tidskrævende var psykiske problemer og skader. Den hyppigste kliniske procedure var samtale, der blev ydet i 28,5% af alle kontakterne. Temperaturmåling, måling af blodtryk, otoskopi og stetoskopi blev alle foretaget hos lidt mere end 1%. De hyppigste analyser var strepa-test, urinstix og blodprøve, som hver for sig dog kun blev foretaget hos 6%. Ved øre-, næse-, halssymptomer blev der anvendt strep-a hos 33%. Sygeplejersken følte sig kompetent i 76% af de registrerede tilfælde, mest ved psykiske problemer (87%), mindst ved mave-tarmlidelse (6%). Sygeplejerskerne afsluttede over halvdelen af kontakterne uden at involvere andre sundhedspersoner. Lægen blev tilkaldt til 12% af de registrerede tilfælde, hyppigst ved brystsmerter (26%). Lægen blev rådspurgt i 16% af tilfældene, hyppigst ved mave-tarmklager (26%). 86% af sygeplejerskerne havde et velegnet konsultationslokale og 46% egen tidsbestilling. Konklusion Sygeplejerskerne i distrikterne modtager uvisiteret patienter med alle former for klager og sygdomme og afslutter på egen hånd mere end 6% af henvendelserne. Sygeplejerskerne føler sig kompetent i mere end ¾ af tilfældene, rådfører sig med en læge i 16% af tilfældene og må tilkalde læge til 12%. Sygeplejerskerne er fortrolige med at udføre de fleste af de dagligdags kliniske procedurer, der blev spurgt om men var mindre fortrolige med en række analyser så som (øjentrykmåling, peakflowbestemmelse og EKG). Undersøgelsen viser, at Grønlandserfaring ikke har væsentlig betydning for sygeplejerskernes oplevelse af kompetence. Den viser heller ikke noget om kvaliteten af deres ydelser, men indikerer klart, at sygeplejerskerne afslutter en meget stor del af de primære henvendelser. Med henblik på en opkvalificering af sygeplejerskernes arbejde bør det overvejes at udarbejde klare vejledninger (fx flowdiagrammer) til sygeplejerskerne for nødvendige undersøgelser ved de hyppigst forekommende henvendelser. Ligeledes bør mulighederne for efteruddannelse og supervision via telemedicin optimeres. 6

7 Resultater i tabeller og figurer Samlet resultat fra aktivitetsregistreringen: 42 deltageres registrering af 1861 henvendelser Antal Procent KØN Mand/dreng ,% Kvinde/pige ,1% 36 1,9% I alt ,% HENVENDELSESÅRSAG Feber uden fokus 44 2,4% Øre-, næse-, halssymptomer ,5% Åndenød/opspyt 79 4,2% Brystsmerter 38 2,% Hovedpine, muskel- og ledsmerter ,3% Mave- og tarmklager 99 5,3% UVI/graviditets- og underlivsproblemer 176 9,5% Psykiske eller sociale problemer 79 4,2% Øjenklager 99 5,3% Hudgener ,7% Skader inkl. følge af vold 182 9,8% Andet ,9% 89 4,8% I alt ,% KLINISKE PROCEDURER Stetoskopi 24 11,% Otoskopi 24 11,% BT og puls ,3% Temperatur ,2% Suturering 34 1,8% Samtale 53 28,5% Ingen af førnævnte 68 36,5% 18 9,7% I alt ,9% ANALYSEARBEJDE Strep-A 119 6,4% Urinstix 118 6,3% Urin HCG 54 2,9% Blodprøve: Hgb/BS/leucocyt 18 5,8% EKG 24 1,3% Peak-flow måling 6,3% Øjentrykmåling 4,2% Ingen af førnævnte ,7% ,3% I alt ,3% TIDSFORBRUG -15 min ,7% > 15 min 64 32,5% 72 3,9% I alt ,% KOMPETENCE Følte mig kompetent ,% Utilstrækkelig egen viden/erfaring ,% 129 6,9% I alt ,% INVOLVERING Læge tilkaldt ,3% Rådspurgt læge ,9% Rådspurgt andre sundhedspersoner 74 4,% Ingen andre rådspurgt ,% 145 7,8% I alt ,% 7

8 Om deltagerne og lokale forhold De 42 deltagere fordelte sig med 33 kvinder og 7 mænd (2 uoplyste). Alder 23 til 64 år, gennemsnit = 48,7. Alle havde bemyndigelse til at udlevere håndkøbslægemidler uden involvering af en læge (dog én uoplyst) og 38 af 41kunne selvstændigt udlevere receptpligtige lægemidler efter skriftlig vejledning (én uoplyst). Stilling: Antal Sygeplejerske 3 Afdelingssygeplejerske 4 Stationssygeplejerske 3 Anæstesisygeplejerske 1 4 Total 42 Uddannet i: Antal Grønland 5 Danmark 35 Norge/Sverige 1 Total 41 1 Total 42 Ansat ved: Antal Sygeplejestation 5 Sundhedscenter 9 Lægeklinikken 3 Distriktssygehus 24 Total 41 1 Total 42 Deltagerne havde i gennemsnit arbejdet i Grønland i 5,5 år ( 26 år). Otte personer havde erfaring fra tidligere ansættelser på DIH. 3 Antal år Antal år arbejdet i Grønland

9 Om deltagerne og lokale forhold 86% af de deltagende sygeplejersker havde et velegnet lokale til gennemførelse af undersøgelser og samtaler. 46% havde egen tidsbestilling. Blandt dem, der ikke havde tidsbestilling, ville kun 5% gerne have det. Har din arbejdsplads et lokale, hvor du kan gennemføre undersøgelser/samtaler? Ja - et velegnet lokale 86% Ja - et mindre velegnet lokale 7% 7% Har du din egen tidsbestilling Hvis nej, kunne det være hensigtsmæssigt at få det? Ja 46% Nej 54% Nej 68% Ja 5% Ved ikke 27% 9

10 Samlet resultat 42 deltagere fra 14 distrikter registrerede i alt 1861 kontakter i løbet af 1 arbejdsdøgn. Hyppigste henvendelsesårsag var øre-næse-hals symptomer Antal Antal registreringer pr. distrikt Tasiilaq I tt oqqort oomiit Qaanaaq Upernavik Uummannaq Ilulissat Qeqertarsuaq Qasigiannguit Aasiaat Sisimiut Maniitsoq Lægek linikken Paamiut Nars aq Qaqortoq Nanortalik Henvendelsesårsag Febe r u den f okus 2,4 Øre-, n æse-, ha lssy mpto me r 15,5 Å nden ød/op spyt 4,2 Brysts merter 2 Hovedpine, muskel- og leds merter 11,3 Mav e- og ta rmklage r 5, 3 UVI/gravidit ets- og underlivsp ro bl. 9,5 Psy kis ke eller sociale proble me r 4,2 Øjenklage r 5, 3 Hud gene r 11,7 Skade r inkl. f ølge af v old 9, 8 A ndet 13, 9 4,8 procent 1

11 Samlet resultat Hyppigste kliniske procedure var samtale. Dernæst fulgte temperaturmåling, måling af BT, otoskopi og stetoskopi. De fleste konsultationer blev afsluttet uden analysearbejde. Kliniske procedurer 4 Proc ent af tilfæ lde 36, , ,3 14,2 9,7 5 Stetoskopi Otos kopi BT og puls Temperatur Suturering Samtale Ingen af førnævnte 1,8 Analysearbejde 7 Procent af tilfælde 64, ,3 1 6,4 6,3 Strep-A p odnin g 2,9 5,8 1,3,3,2 Urinstix Urin HCG Blodprøve: EKG Peak-flow Øjen- Hgb/BS/leucocyt måling trykm ålin g Ingen a f førnævn te Uop lyst 11

12 Resultater fordelt på henvendelsesårsag Feber uden fokus (n=44) Der blev foretaget temperaturmåling hos ¾, stetoskopi hos halvdelen og otoskopi hos knapt 4%. 11% fik foretaget Strep-A. Kliniske procedurer 8 7 Procent af tilfælde 72, ,6 36, ,1 Stetoscopi Otosc opi BT + puls Temperatur Suturering Samtale Ingen af førnævn te 6,8 2,3 Analysearbejde 8 Procent af tilfælde 72, ,4 Strep-A podning 2,3 2,3 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnæ vnte 11,4 Uoplys t 12

13 Feber uden fokus (n=44) 6% af tilfældene blev klaret på mindre end 15 minutter. Sygeplejersken følte sig kompetent i 84% af tilfældene og tilkaldte lægen i 9%. Mere end 15 minutter 36% Tidsforbrug 5% -15 minutter 59% Kompetence Følte mig kompetent 84% Utilstrækkelig egen viden/erfaring 11% 5% Involvering Ingen andre rådspurgt 66% Rådspurgt andre sundhedspersoner % Rådspurgt læge 16% Læge tilkaldt 9% 9% 13

14 Øre-, næse-, halssymptomer (n=289) Den hyppigste kliniske procedure var otoskopi, efterfulgt af temperaturmåling og stetoskopi. Der blev foretaget Strep-A test hos 1/3. 6 Procent af tilfælde 54,3 Kliniske procedurer ,5 31,1 14,9 14,5 1 6,6 6,6 Stetoscopi Otosc opi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnævn te 6 Procent af tilfælde Analysearbejde 5 49,8 4 34, ,1 1 3,8 Strep-A podning,3,7 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 14

15 Øre-, næse-, halssymptomer (n=289) ¾ af konsultationerne tog mindre end 15 minutter. Sygeplejersken følte sig kompetent i 8% af tilfældene og tilkaldte kun læge i 1% af tilfældene. Tidsforbrug Mere end 15 minutter 24% 2% Kompetence -15 minutter 74% Utilstrækkelig egen viden/erfaring 15% Følte mig kompetent 79% 6% Involvering Ingen andre rådspurgt 66% Rådspurgt andre sundhedspersoner 4% Rådspurgt læge 13% Læge tilkaldt 1% 7% 15

16 Åndenød/ opspyt (n=79) Der blev foretaget stetoskopi i ¾ af tilfældene, temperaturmåling hos 4%. Hyppigste tests var blodprøve og Strep-A test begge 9%. 8 Proc ent af t ilfælde 75,9 Kliniske procedurer ,2 3 26,6 2 17,7 21,5 1 Stetosc opi Otos copi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnævnte 1,3 3,8 3,8 Uoply st 7 Procent af tilfælde Analysearbejde 6 59, ,5 1 8,9 Strep-A podning 8,9 3,8 3,8 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 16

17 Åndenød/ opspyt (n=79) 5% af tilfældene tog under 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 7% af tilfældene. Klarede problemet uden rådspørgning hos 5%, måtte tilkalde læge i 23% af tilfældene. Tidsforbrug Mere end 15 minutter 47% 3% -15 minutter 5% Kompetence Utilstrækkelig egen viden/erfaring 23% Følte mig kompetent 71% 6% Involvering Ingen andre rådspurgt 52% Rådspurgt andre sundhedspersoner 6% Rådspurgt læge 14% 5% Læge tilkaldt 23% 17

18 Brystsmerter (n=38) Der blev foretaget stetoskopi hos 6%, blodtryk og puls hos 5%. Der blev taget EKG hos knap 2%. 7 Procent af tilfælde Kliniske procedurer 6 5 6,5 52, ,3 31, ,6 Stetoscopi Otosc opi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnæ vnte 5,3 2,6 Uoplys t Analysearbejde 6 Procent af tilfælde 55, ,4 1 1,5 13,2 2,6 Strep-A podning Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 18

19 Brystsmerter (n=38) 5% af tilfældene tog mere end 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 2/3 af tilfældene. Tilkaldte læge til 26%. Mere end 15 minutter 5% Tidsforbrug % -15 minutter 5% Kompetence Utilstrækkelig egen viden/erfaring 26% Følte mig kompetent 66% 8% Involvering Ingen andre rådspurgt 5% Rådspurgt andre sundhedspersoner 3% Rådspurgt læge 13% 8% Læge tilkaldt 26% 19

20 Hovedpine, muskel- og ledsmerter (n=211) Hyppigste kliniske procedure som blev registreret var samtale. Det var ikke muligt at afkrydse undersøgelse af ryg og ekstremiteter. Der blev kun foretaget analysearbejde hos ganske få procent. 5 Proc ent af tilfæ lde Kliniske procedurer 4 41,2 42, ,8 1 4,7 4,3 6,6,9 Stetoscopi Otos copi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnævnte Analysearbejde 9 Procent af tilfælde 8 8, ,5,9 Strep-A podning 4,3 1,4 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 13,3 2

21 Hovedpine, muskel- og ledsmerter (n=211) 2/3 af konsultationerne tog under 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 75% af tilfældene. Klarede problemet selv hos godt 6%, måtte tilkalde læge hos 14%. Tidsforbrug Mere end 15 minutter 29% -15 minutter 67% 4% Kompetence Utilstrækkelig egen viden/erfaring 13% Følte mig kompetent 76% 11% Involvering Ingen andre rådspurgt 62% Rådspurgt andre sundhedsperso ner 3% Rådspurgt læge 14% Læge tilkaldt 14% 7% 21

22 Mave- tarmklager (n=99) Af kliniske procedurer blev der foretaget samtale hos 44%, temperaturmåling hos 33% og blodtryk og puls hos 25%. Der blev foretaget urinstix hos 16% og blodprøve hos 12% Procent af tilfælde Kliniske procedurer 44, , ,3 23, ,1 1 Stetoscopi Otosc opi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnæ vnte 2 5,1 Uoplys t 7 Procent af tilfælde Analysearbejde 6 6, ,2 12,1 13,1 1 5,1 Strep-A podning 1 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 22

23 Mave- tarmklager (n=99) Knap 6% af kontakterne blev klaret på under 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 6% af tilfældene. Klarede problemet alene hos 48%, måtte tilkalde læge hos 2%. Mere end 15 minutter 39% Tidsforbrug 3% -15 minutter 58% Kompetence Utilstrækkelig egen viden/erfaring 34% 6% Rådspurgt andre sundhedspersoner 5% Involvering Ingen andre rådspurgt 48% Følte mig kompetent 6% Rådspurgt læge 26% Læge tilkaldt 2% 1% 23

24 UVI/graviditets- og underlivsklager (n=176) Der blev ført samtale med 4% og målt temperatur hos 15%. Der blev foretaget urinstix hos halvdelen og urin HCG hos 1/5. 5 Proc ent af tilfælde Kliniske procedurer 4 39,8 36, ,3 1 7,4 11,4 1,7 1,1 Stetos copi Otos copi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnævnte,6 6 Procent af tilfælde Analysearbejde 5 49,4 4 32, ,2 1,6 Strep-A podning 4 1,1 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 5,7 24

25 UVI/graviditets- og underlivsklager (n=176) 6% af konsultationerne blev klaret under 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 3/4 af tilfældene. Klarede problemet alene ligeledes i 2/3 af tilfældene, måtte tilkalde læge hos 7%. Tidsforbrug Mere end 15 minutter 36% 4% -15 minutter 6% Kompetence Utilstrækkelig egen viden/erfaring 18% Følte mig kompetent 76% 6% Involvering Ingen andre rådspurgt 67% Rådspurgt andre sundhedspersoner 3% Rådspurgt læge 17% Læge tilkaldt 7% 6% 25

26 Psykiske eller sociale problemer (n=79) Der blev ført samtale med knap 8%, der blev stort set ikke foretaget analyser. 9 8 Procent af tilfælde Kliniske procedurer 78, ,3 7,6 1,3 Stetoscopi Otosc opi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnæ vnte 6,3 13,9 Uoplys t Analysearbejde 8 Procent af tilfælde 75, ,3 Strep-A podning 2,5 1,3 1,3 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 26

27 Psykiske eller sociale problemer (n=79) 2/3 af tilfældene tog mere end 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 87% af tilfældene. Klarede problemet alene i 2/3 af tilfældene, måtte tilkalde læge hos 6%. Tidsforbrug 4% Mere end 15 minutter 64% -15 minutter 32% Kompetence Følte mig kompetent 87% Utilstrækkelig egen viden/erfaring 8% 5% Involvering Ingen andre rådspurgt 62% 8% Læge tilkaldt 6% Rådspurgt andre sundhedspersoner 5% Rådspurgt læge 19% 27

28 Øjenklager (n=99) Der blev ført samtale med ¼, der blev ikke foretaget analysearbejde. 6 Procent af tilfælde Kliniske procedurer 56, , ,1 3 Stetoscopi Otosc opi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnæ vnte 8,1 Uoplys t 9 8 Procent af tilfælde Analysearbejde 83, Strep-A podning Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnævnte 14,1 28

29 Øjenklager (n=99) Godt 8% kunne klares på under 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 78% af tilfældene. Klarede problemet selv hos 2/3, måtte tilkalde læge hos 1%. Tidsforbrug Mere end 15 minutter 16% 3% -15 minutter 81% Kompetence Følte mig kompetent 78% Utilstrækkelig egen viden/erfaring 2% 2% Ingen andre rådspurgt 68% Involvering 4% Læge tilkaldt 1% Rådspurgt andre sundhedspersoner 6% Rådspurgt læge 12% 29

30 Hudgener (n=218) Der blev ikke udført analysearbejde. Kliniske procedurer 7 Proc ent af t ilfælde , ,4 1,4 2,3 Stetosc opi Otos copi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnævnte,9 11,5 Uoply st 9 8 Proc ent af t ilfælde Analysearbejde 79, ,6 1 Strep-A podning Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnæ vnte 3

31 Hudgener (n=218) 84% af tilfældene kunne klares på under 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 3 ud af 4 tilfælde. Tidsforbrug -15 minutter 84% Mere end 15 minutter 14% 2% Kompetence Utilstrækkelig egen viden/erfaring 19% Følte mig kompetent 74% 7% Involvering Ingen andre rådspurgt 59% Rådspurgt andre sundhedspersoner 6% Rådspurgt læge 17% Læge tilkaldt 11% 7% 31

32 Skader inkl. følger af vold (n=182) Der blev foretaget suturering hos 11%. Der blev ikke foretaget analysearbejde. 7 Procent af tilfælde Kliniske procedurer 6 58, ,2 8,8 1,1 Stetoscopi Otoscopi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnæ vnte 11,5 21,4 3,3 Analysearbejde 9 8 Proc ent af t ilfælde 83, Strep-A podning 1,1,5,5 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnæ vnte 14,3 32

33 Skader inkl. følger af vold (n=182) 55% af tilfældene tog længere end 15 minutter. Sygeplejersken følte sig kompetent i cirka ¾ af tilfældene. Klarede problemet selv hos 2/3, måtte tilkalde læge hos 7%. Tidsforbrug Mere end 15 minutter 55% -15 minutter 42% Kompetence 3% Utilstrækkelig egen viden/erfaring 25% Følte mig kompetent 72% 3% Involvering Ingen andre rådspurgt 67% Rådspurgt andre sundhedspersoner 3% Rådspurgt læge 17% Læge tilkaldt 7% 6% 33

34 Anden henvendelsesårsag (n=258) Nedenfor ses mønsteret ved anden henvendelsesårsag. Vi må under opfølgningen forsøge at afdække, hvad denne kategori dækker. Kliniske procedurer 6 Procent af tilfælde 53, ,3 22,5 1 1,6,8 4,3 Stetoscopi Otosc opi BT + puls Temp. Suturering Samtale Ingen af førnævn te 1,2 5,8 8 Procent af tilfælde Analysearbejde 7 7, ,2 12,4 1 Strep-A podning 2,3,8 1,6 Urinstix Urin HCG Blodprøve EKG Peak-flow Øjentryk Ingen af førnæ vnte Uoplys t 34

35 Anden henvendelsesårsag (n=258) 7% af tilfældene tog mindre end 15 minutter, sygeplejersken følte sig kompetent i 81% af tilfældene. Lægen blev tilkaldt til 1%. Tidsforbrug -15 minutter 69% Mere end 15 minutter 26% Kompetence 5% Følte mig kompetent 81% Utilstrækkelig egen viden/erfaring 11% 8% Involvering Ingen andre rådspurgt 66% Rådspurgt andre sundhedspersoner 3% Rådspurgt læge 16% Læge tilkaldt 1% 5% 35

36 Resultater: tidsforbrug, kompetence og grad af involvering Tidsforbrug i forhold til henvendelsesårsag Feber uden fokus 59,1 36,4 4,5 Øre-, næse-, halssy mptomer 73,7 23,9 2,4 Åndenød/ops pyt 5,6 46,8 2,5 Brys ts merter 5 5 Hovedpine, musk el- og leds merter 66,4 29,4 4,3 Mave- og tarmklager 57,6 39,4 3 UVI/graviditets- og underlivs probl. 59,7 36,4 4 Ps ykis ke eller sociale problemer 31,6 64,6 3,8 Øjenklager 8,8 16,2 3 Hudgener 83,5 14,2 2,3 Sk ader ink l. følge af vold 41,8 54,9 3,3 Andet 68,2 26,4 5,4 51, ,4 % 2% 4% 6% 8% 1% -15 min > 15 min Kompetence i forhold til henvendelsesårsag Feber uden fokus 84,1 11,4 4,5 Øre-, næse-, halssy mptomer 78,9 15,2 5,9 Åndenød/ops pyt 7,9 22,8 6,3 Brys ts merter 65,8 26,3 7,9 Hovedpine, musk el- og leds merter 75,4 13,3 11,4 Mave- og tarmklager 59,6 34,3 6,1 UVI/graviditets- og underlivs probl. 76,1 17,6 6,3 Ps ykis ke eller sociale problemer 87,3 7,6 5,1 Øjenklager 77,8 2,2 2 Hudgener 74,3 18,8 6,9 Sk ader ink l. følge af vold 72 24,7 3,3 Andet 81 1,9 8,1 77,5 7,9 14,6 % 2% 4% 6% 8% 1% Følte mig kompetent Utilstrækkelig egen viden,erfaring 36

37 Resultater: tidsforbrug, kompetence og grad af involvering Involvering i forhold til henvendelsesårsag Feber uden fok us 9,1 15,9 65,9 9,1 Øre-, næ se-, halssy mptomer 1,4 13,1 3,8 65,7 6,9 Åndenød/opspyt 22,8 13,9 6,3 51,9 5,1 Brys tsmerter 26,3 13,2 2,6 5 7,9 Hovedpine, mus kel- og ledsmerter 13,7 13,7 2,8 63 6,6 Mave- og tarmklager 2,2 26,3 5,1 47,5 1 UVI/graviditets- og underlivs probl. 6,8 16,5 3,4 67,6 5,7 Psy kisk e eller sociale problemer 6,3 19 5,1 62 7,6 Øjenklager 1,1 12,1 6,1 67,7 4 Hudgener 11 16,5 6 59,6 6,9 Skader inkl. følge af vold 21,4 19,2 2,7 51,1 5,5 Andet 9,7 15,5 3,1 66,3 5,4 Uoply st 3,4 14,6 4,5 32,6 44,9 % 2% 4% 6% 8% 1% Læge tilkaldt Råds purgt læge Rådspurgt andre sundhedspers oner Ingen andre råds purgt Uoplys t Involvering i forhold til distrikt Nanortalik 15,9 2,7 2,4 41,5 19,5 Q aqortoq 18,4 2,7 4,1 44,7 12 Narsaq 6,4 15,7 3 74,6,4 Paamiut 27,3 16,4 12,7 3,9 12,7 Lægeklinikken 23 18,2 1,1 44,9 12,8 Maniits oq 16,1 14,9 5 6,2 3,7 Sisimiut Aasiaat 3,6 11,2 5,3 75,9 4 Q asigiannguit 1, ,2 1,5 Qeqertarsuaq 12,4 12,4 2,8 69,3 3,2 Ilu lis sa t 12,1 18,1 4,3 62,1 3,4 Uummannaq 14,7 32,4 2,9 5 Upernavik 7,8 1 12,2 67,8 2,2 Qaanaaq Ittoqqortoomiit 12,2 1,2 77,6 Ta siilaq 13,3 84,4 2,2 % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Læge tilkaldt Råds purgt læ ge Råds purgt andre sundhedspersoner Ingen andre rådspurgt Uoplys t 37

38 Resultater: tidsforbrug, kompetence og grad af involvering Henvendelsesmønstret ser lidt forskelligt ud om man betragter de kontakter, hvor lægen rådspørges (øverste figur, blå pinde) eller tilkaldes (røde pinde) eller samtlige henvendelser, som de opleves af sygeplejerskerne. Fordelingen er dog forbavsende ens. På nederste figur vises graden af lægeinvolvering i de 317 situationer, hvor sygeplejersken har vurderet sin egen viden som utilstrækkelig. I næsten alle tilfælde er lægen eller andre personer rådspurgt. Henvendelsesårsag når lægen tilkaldes/rådspørges Fe ber ude n fokus 1,7 2,4 Øre-, næse-, halssymptomer 13,1 12,8 Åndenød/opspyt 3,7 7,9 Brystsm erter 1,7 4,4 Hoved pine, m us ke l- og le dsm erter 9,8 12,7 Mave- og tarmklager 8,7 8,8 UVI/graviditets - og u nde rlivsp rob l. 5,2 9,8 Psykiske eller sociale p rob lem er 2,2 5,1 Øjenklag er 4,4 4,1 Hud gen er 1,5 12,2 Skader inkl. følg e af vold 11,8 Andet 1,9 13,5 1,3 4,4 procent Læge tilkaldt (n=229/1%) Læge rådspurgt (n=296/1%) 17 Involvering af lægen hvis utilstrækkelig egen viden (n=317) % 2% 4% 6% 8% 1% Feber uden f okus Øre-, næse-, halssymptomer 52,3 31,8 15, 9 Åndenød/opspyt 66,7 16,7 16,7 Brystsmerter 8 2 Hovedpine, muskel- og ledsmerter 46,4 39,3 1,7 3,6 Mave- og tarmklager 47,1 41,2 8,8 2, 9 UVI/graviditets- og underlivsprobl ,8 16, 1 Psykiske eller sociale problemer 33,3 66,7 Øjenklager Hudgener 36, ,5 2,4 2,4 Skader inkl. f ølge af vold 53, 3 37,8 8, 9 Andet 42,9 39,3 14,3 3,6 procent Læge tilkaldt Rådspurgt læge Rådspurgt andre Ingen andre rådspurgt (n=4) 38

39 Resultater lokale og personlige forholds betydning for resultaterne Forskellige kliniske vejledninger kan inddrages i det daglige arbejde. Grønlandske vejledninger er de hyppigst anvendte, men ikke alle har dem til rådighed. Sygeplejersker, som har arbejdet i Grønland i mere end 1 år, følte sig mest kompetente. Hvor ofte gør du brug af kliniske vejledninger i det akutte patientarbejde % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Norsk Elektronis k Legehånbok Vejledninger på w w w.peqqik.gl Vejledninger gra DIH Vejledninger fra Kystledelsen Lokale vejledninger/behandlingsskemaer Procent ofte af og til aldrig, har den ikke Aldrig, men har den Kompetence i forhold til Grønlandserfaring > 1 år 84,2 8,9 6,9 >2 år - 1 år 72,9 2,4 6,7-2 år 75,8 17,2 7 % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Følte mig kompe tent Utilstrækkelig egen viden/erfaring 39

40 Resultater lokale og personlige forholds betydning for resultaterne De tidligere figurer og tabeller har vist hvor hyppigt forskellige kliniske procedurer og analyseopgaver blev udført i forbindelse med konkrete kontakter i løbet af registreringsperioden. Deltagerne blev tillige spurgt, om de i det hele taget udfører disse opgaver og i givet fald hvor hyppigt. Visse opgaver udføres ikke fordi sygeplejerskerne ikke er kvalificeret til det (lysegul). Hvor ofte udføres kliniske procedurer % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Blodtryksmåling Stetoskopi Otoskopi Suturering af skade Støttesamtale ( psykosociale emner) ofte af og til aldrig, er ikke kvalificeret aldrig, m en er kvalificeret Proc ent Hvor ofte laves analysearbejde % 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Urin HCG Urinundersøgelse ved stix Hgb- Leucocuttal bestemmelse Strep- A podning EKG m IX Peak-f low bestemmelse Øjentryk måling Veneblod prøvetagning ofte af og til aldrig, er ikke kvalificeret aldrig, m en er kvalificeret Procent 4

41 BILAG 1: Audit registreringsskema Distrikt: Deltagernr: Audit: Sygeplejerskernes opgaver med diagnostik og behandling i distrikterne, Grønland 27 Navn: Tids- Kom- Henvendelsesårsag: Kliniske procedurer: Analysearbejde: for- peten- Involvering brug: ce Kun 1 X Mi ndst 1 X Mindst 1 X 1x 1x 1x Dato 7 Fødselsdag Da g Måned År Køn M K Klokk e- tim e Feber uden fok us Øre-,næse-, halssy mptom er Ånden ød/opspyt Brystsm erter Hov edpine, muskel- og ledsmer ter M ave- og tarm klager UVI/grav iditets- og underlivsproblem er Øjenklager Hudgener Skader inkl. følger af vold Psyk iske eller sociale problemer Andet Stetosk opi Otosk opi B T+puls Tem p. Suturering Ingen af førnæv nte Strep -A podning Urinstix Urin HCG Blodprøve: Hgb/B S/leucoc yt S amtale (psyk/soc ial/ råd /vejl.) E KG Peak -flowm åling Øjentrykm åling Ingen af førnævnte 15 min. >15 m in. Følte m ig k ompetent Utilstrækkelig egen viden/erfaring Læge tilkaldt Rådspurgt læge Rådspurgt andre sundhedspersoner Ingen andre rådspurgt Co pyri gh t: Au di t Pro je kt Oden se, J.B. Win sløws Vej 9A, 1. 5 Od ense C 41

42 BILAG 2: Registreringsvejledning Audit om sygeplejerskens opgaver med diagnostik og behandling i distrikterne, Grønland 27 Du skal registrere alle konsultationer med patienter, der møder op med klager eller sygdomstilstande som ikke forinden har været vurderet af andre behandlere. Du skal både registrere konsultationer, som du klarer på egen hånd og de konsultationer, hvor du inddrager andre sundhedspersoner som rådgivere eller behandlere. Du skal fortsætte ind til du har registreret dine opgaver i 1 arbejdsdøgn i alt. (inkl. aften, nat samt fremmøder ved hjemmevagter). Det regnes for et arbejdsdøgn uanset hvor mange timer, du har arbejdet det pågældende døgn. Registrer så vidt muligt umiddelbart efter hver kontakt. Start på et nyt skema ved hver ny arbejdsdag. Afslut dagen med at kontrollere at du for hver patient har givet et svar i hver kategori. Klokketime Angiv tidspunktet for konsultationens start, fx 8, 1 eller 23. Henvendelsesårsag Klinisk procedure Analysearbejde Tidsforbrug Kompetence Involvering Kun 1 kryds. Er der flere årsager til konsultationen, skal du afkrydse den årsag, der er vigtigst i din kontakt med patienten. Influenza markeres som feber uden fokus. Har patienten feber med symptomer fra øre, næse eller hals, skal der krydses i 2. Ved åndenød og opspyt forstås patienter som har svært ved at trække vejret og/eller henvender sig pga blodigt, gulligt, hvidligt opspyt. Brystsmerter dækker over smerter lokaliseret til hjerteregionen med eller uden udstråling. Mave- og tarmklager omfatter opkastning, diarre, smerter i maven og forstoppelse. Hudgener dækker eksem, kløe, udslet mm. Mindst 1 højst 6 kryds. Anfør den/de kliniske procedure(r), du foretager i konsultationen. Ved suturering forstås syning af sår med nål og tråd. Ved samtale forstås forebyggelses-/ livsstilsrådgivning samt støttende samtale i forbindelse med personlig krise, arbejdsmæssige problemer, alkohol problemer, stress o.l. Andet omfatter fx medicingennemgang, udlevering af medicin, råd omkring medicin, skadebehandling med anlæggelse af skinner, bandagering, afvaskning af sår etc. Mindst 1 højst 7 kryds. Angiv de prøver/analyser, du foretager. Kun 1 kryds. Om konsultationen varede mere end 15 minutter. 1 kryds. Du skal vurdere om du følte dig kompetent til at løse opgaven alene. Utilstrækkelig egen viden/erfaring kan således omfatte situationer hvor du måtte løse opgaven alene uden at føle dig helt kompetent og de situationer, hvor du var i tvivl og derfor involverede andre personer. Kun 1 kryds. Du skal markere om du rådspørger lægen uden at han/hun tilser patienten, om du tilkalder lægen, om du rådspørger andre sundhedspersoner (sygeplejerske, sundhedsplejerske, jordemoder, sundhedsmedhjælper el. lign.) eller du afslutter patienten uden at rådføre dig med andre sundhedspersoner. 42

43 BILAG 3: BAGGRUNDSSKEMA udfyldes af hver deltager i audit inden påbegyndelse af auditregistreringen Alder år Køn M K Evt. navn Stilling Uddannet i: Grønland Danmark Norge/Sverige Andet land Ansat ved: Sygeplejestation Sundhedscenter Lægeklinikken Distriktssygehus Distriktets navn: Hvor mange år har du arbejdet i Grønland Hvor mange år har du arbejdet på DIH ORGANISATION Har din arbejdsplads et lokale, hvor du kan gennemføre undersøgelser/samtaler? ja et velegnet lokale ja et mindre velegnet lokale nej Har du din egen tidsbestilling? ja nej Hvis nej: Kunne det være hensigtsmæssigt at få det? ja nej ved ikke BEMYNDIGELSER Må du udlevere håndkøbslægemidler uden involvering af en læge? ja nej Må du selvstændigt udlevere receptpligtige lægemidler efter skriftlig vejledning ja nej Vend! 43

44 KLINISKE VEJLEDNINGER Hvor ofte gør du brug af kliniske vejledninger i det akutte patientarbejde? Ofte Af og til Aldrig - Har den ikke Aldrig - Men har den Norsk Elektronisk Legehåndbok Vejledninger på Vejledninger fra DIH Vejledninger fra Kystledelsen Lokale vejledninger / behandlingsskemaer Er der områder/problemstillinger hvor du savner en vejledning? KLINISKE PROCEDURER OG ANALYSEARBEJDE Du bedes angive hvor ofte du laver forskellige kliniske opgaver Hvor ofte laver du Aldrig - Aldrig - Kliniske procedurer er ikke men er Ofte Af og til kvalificereret kvalifice- Blodtryksmåling Stetoskopi Otoskopi Suturering af skade Samtale (psyko/soc. rådg./vejl.) Analysearbejde Urin HCG Urinundersøgelse ved stix Hgb-, BS-,Leucocyttal bestemmelse Strep-A podning EKG m IX Peak-flow bestemmelse Øjentryk måling Veneblod prøvetagning Indsendes sammen med auditskemaerne til: Audit Projekt Odense, J.B. Winsløws Vej 9A, DK-5 Odense C, Danmark. 44

45 Notater 45

46