NYT FRA ND REVISION. Bestyrelsen skal være et aktiv for selskabet Revisorer må nu være med i selskabers bestyrelser

Transkript

1 NYT FRA ND REVISION NR Bestyrelsen skal være et aktiv for selskabet Revisorer må nu være med i selskabers bestyrelser Ofte hører man, at bestyrelser i små og mellemstore selskaber arbejder for dårligt. Det er måske rigtigt, og det kan skyldes bestyrelsens sammensætning. Virksomhedens bestyrelse bør vælges med hensyn til den kompetence, der er nødvendig for virksomhedens udvikling, og ikke ud fra familierelationer, hvilket desværre ofte er tilfældet. De såkaldte tantebestyrelser har overlevet sig selv, og hvor de findes, bør de erstattes af professionelle bestyrelser, som kan give den daglige ledelse tilstrækkelig sparring. Den gode ledelse Det kræver engagement, viden og kompetence at lede en virksomhed, og selv en dygtig leder kan ikke vide alt. Man kan heller ikke forvente, at alle alternativer bliver overvejet, før en beslutning træffes. De fleste virksomheder har kontakt til kvalificerede personer, som kan deltage i vigtige beslutninger eller diskutere virksomhedens udvikling. Det kan være bestyrelsen, men det kan også være medarbejdere, revisorer, konsulenter eller bankrådgivere. Diskussioner med andre kan gøre gode idéer bedre eller bremse dårlige projekter. - her findes blandt andet aktuelle satser og andre nyheder. En professionel bestyrelse En professionel bestyrelse kan hjælpe selskabet videre i væksten, som ellers kan blive hæmmet af, at ejeren/lederen må bruge sin tid på daglige problemer og gøremål. Emner til bestyrelsen kan findes blandt advokater og erhvervsledere, som ønsker at udnytte deres viden i bestyrelsessammenhæng i mindre virksomheder, ligesom en lovændring nu har gjort det muligt at vælge en revisor til bestyrelsen i et selskab. Det gælder naturligvis ikke selskabets valgte revisor, som derved ville komme i konflikt med habilitetsreglerne. Honorering af bestyrelsesmedlemmerne aftales individuelt. Bestyrelsen bør derefter samles nogle gange om året for at diskutere udviklingen og andre vigtige spørgsmål. En virksomhed har ofte kontakt til tilsvarende virksomheder måske i samme branche, og egnede bestyrelseskandidater kan måske findes her - eventuelt kan man sidde i hinandens bestyrelser. Tantebestyrelser har overlevet sig selv. Brug ledelsesgruppen Selvom det kun er aktieselskaber, der har et lovmæssigt krav om en formel bestyrelse, er det vigtigt, at virksomheden har en ledelsesgruppe. At være formelt valgt bestyrelsesmedlem i et aktieselskab fører et vist ansvar med sig. Men en ledelsesgruppe behøver ikke at være formelt valgt; den kan samles for at diskutere enkelte beslutninger. Det behøver ikke være så formelt - forlæng kaffepausen med en time en gang pr. kvartal i stedet. At drive virksomhed helt uden rådgivere kan være risikabelt. En bestyrelse kan derfor blive et aktiv for selskabet, hvis medlemmerne er valgt ud fra professionelle kriterier - og ikke ud fra traditioner eller familiemæssige bånd. Læs inde i bladet: Sidste nyt fra Er dine data beskyttet Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND REVISION Ændrede regler for udbytteskat Nu tre forskellige satser for udbytteskat Findeløn og dusører er gjort skattefri Lovændring med virkning fra den 1. januar 2003 Kørselsfradrag 2004 Større fradrag til pendlere fra 50 kommuner Små forhøjelser i de skattefrie befordrings- og rejsegodtgørelser i 2004 Arbejde som selvstændig eller som lønmodtager? Hvor går grænsen for freelancere? Skønsposter for erhvervsdrivende i 2004 Ligningsrådet værdiansætter hvert år en række skønsposter Nyttige satser 2003 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Arbejdstøj - skat og moms Danmarks økonomi dags dato Side 7 Side 8

2 Sidste nyt fra Ikke AM-bidrag af sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende Landsretten har afgjort sag, som kan få betydning for fremtidige udbetalinger Husk pensionen inden årsskiftet! Pengeinstitutterne holder lukket nytårsaftensdag 2004-satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse er fastsat Kun små stigninger i forhold til 2003 Er dine data beskyttet - eller har du også fået virus? ND REVISIONS IT-afdeling bekæmper virus - alligevel modtages s indeholdende virus med ND REVISION som afsender Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge ND REVISION Mindsterenten hæves til 3 pct. fra årsskiftet Mindsterenten stiger fra 2 til 3 pct. Arbejdsgivernes frivillige sikring forringet Arbejdsgiverne skal nu betale for første sygedag Selvstændigt erhvervsdrivende kan sikre sig dagpenge fra første eller tredje sygedag Valg mellem to dækninger i de første to sygdomsuger Selvstændiges forbrug af egne varer i 2004 Mindre telefonudgifter Ændret regulering af børnefamilieydelserne Reguleres nu efter forbrugerpriserne Ikke fradrag for sikkerhedsudstyr Landsretten har taget stilling til beskatningsgrundlaget for fri bil Ændrede regler for udbytteskat Mange erklæringer undgås, men der kommer nye til Findeløn og dusører er gjort skattefri Lovændring med virkning fra den 1. januar 2003 Årsregnskabsloven ændret Lempelser for især små og mellemstore selskaber Indberet til selvangivelsen i februar - og få overskydende skat udbetalt 22. marts. Forslag om bindende ligningssvar til selskaber og hovedaktionærer Gældende fra den 1. juli 2004 Nu kommer selvangivelsen Selvangivelse og årsopgørelse udsendes fra midten af marts Ovennævnte emner har været behandlet på vores hjemmeside siden forrige udgave af Nyt fra ND REVISION. Vi bringer hver uge en artikel om et aktuelt emne. Alle, der ejer en pc, har behov for at beskytte data. Vi har i særdeleshed behov for at beskytte vore data, men i ligeså høj grad vore kunders data. Det gør vi også. Vi har i årets første to måneder modtaget mere end mails med virus. Det kræver en stor indsats i IT-afdelingen at bekæmpe virus og andre indgreb mod vores datasikkerhed. Desværre bruger mange edb-nørder tid på at skabe virus, som har forskellige formål. Nogle vira har til formål at lukke bestemte virksomheders hjemmesider, medens andre blot skal overbelaste Internettet. Endelig har nogle vira til formål at ødelægge data, der hvor de kan komme ind. Store ressourcer Effektiv bekæmpelse af vira og anden dårligdom er en stor omkostning for brugerne både i erhvervslivet og privat. Det er nødvendigt at anvende edb-programmer til formålet, og det kræver opdateringer med korte intervaller. Der skal bruges mange timer på at opnå og vedligeholde en tilfredsstillende sikkerhed. Vi har modtaget en mail fra ND REVISION, der indeholdt virus På trods af en ekstrem sikkerhed på området er vi ofte udsat for, at kunder, eller personer vi slet ikke kender, modtager en mail med virus. Mailen er tilsyneladende afsendt fra en medarbejder i ND REVISION, nogle gange endda navngivne medarbejdere, som vi slet ikke har ansat. Disse mails er afsendt fra en pc, der har virus. Ikke en pc i ND REVISION, men en pc hvortil en medarbejder i ND REVISION en gang har sendt en mail. Herved er medarbejderen blevet oprettet i modtagerens indbakke. Mange vira spreder sig ved at videresende en mail med virus til tilfældige personer og med ligeså tilfældige personer som afsendere. Modtager og afsender er hentet fra indbakken, udbakken eller kontaktpersonerne på den pc, som er inficeret med virus. Vi kan kun beklage, at det finder sted, men har ingen mulighed for at undgå eller stoppe det. Beskyt dig og vær opmærksom Det er derfor nødvendigt, at du beskytter din virksomhed og dens data. Eneste effektive måde er et virus program med regelmæssige opdateringer. Får du virus, bør du afbryde internetadgangen, indtil virussen er fjernet. Desværre opdager mange aldrig, at deres pc har virus. Modtager du en mail fra en person, du ikke kender, er der grund til at være opmærksom. Undgå at åbne vedhæftede filer, også selv om indholdet ser spændende ud. Slet mailen fra din pc. På samme måde skal du være opmærksom, hvis du modtager en mail fra en person, du kender. Ser indholdet mistænkeligt ud eller undrer du dig over, hvorfor den pågældende sender dig en mail, bør du kontakte vedkommende, før du åbner vedhæftede dokumenter. Gratis viruskontrol De fleste leverandører af beskyttelsesprogrammer har lagt gratis viruskontrol på deres hjemmesider. Det kan du gøre brug af og teste, om din pc er inficeret, indtil du på anden måde har sikret dig. Hjemmesiderne kan i de fleste tilfælde også fjerne virus, hvis du skulle have været uheldig og fået en. I så fald må vi jo håbe, du har en sikkerhedskopi at arbejde videre fra. NYT FRA ND REVISION SIDE 2

3 Ændrede regler for udbytteskat Nu tre forskellige satser for udbytteskat For udbytter udbetalt i 2004 til og fra aktieog anpartsselskaber sker der en række ændringer, som alle har til formål at gøre papirgangen lettere for såvel det udbyttegivende selskab som for det selskab og de personer, der modtager udbyttet. I fremtiden vil udbytte bliver udbetalt med 0 pct. udbytteskat, 19,8 pct. udbytteskat eller 28 pct. udbytteskat. 0 pct. udbytteskat i moder-/datterselskaber 0 pct. vil primært omfatte de udbytter, som et datterselskab betaler til et moderselskab. Datterselskaber, der udlodder udbytte til selskaber, som ejer mere end 20 pct. af aktiekapitalen, og som opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, skal fortsat anmelde udbyttet som udbytte uden udbytteskat. Men der skal ikke længere fremsendes erklæring om, at betingelsen for skattefrihed er opfyldt. Det udbyttegivende selskab skal dog have modtaget behørig dokumentation for skattefrihedens berettigelse af det udbyttemodtagende selskab. 19,8 pct. udbytteskat til øvrige selskaber Øvrige selskaber og fonde mfl. kan i fremtiden nøjes med at få indeholdt 19,8 pct. i udbytteskat. De 19,8 pct. svarer til den endelige beskatning. Da udbyttet er en del af det modtagne selskabs indkomst, vil udbytteskatten på 19,8 pct. indgå som betalt skat i det indkomstår, hvor udbytteindkomsten skal beskattes. Ved skatteberegningen på årsopgørelsen behandles udbytteskat på linje med frivillig indbetaling til anden rate af acontoskat. Tidligere tiders udbytteattester bortfalder med den nye ordning. Det er modtageren af udbyttet, der skal dokumentere, at betingelserne for at modtage udbytte med 19,8 pct. udbytteskat fratrukket er til stede. For at der kan indeholdes med 19,8 pct. skal en af følgende betingelser være opfyldt: Aktionæren skal være med på ToldSkats fortegnelse på Internettet. Aktionæren skal have betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn Aktionæren har afleveret en attest fra ToldSkat om, at det er OK. 28 pct. udbytteskat til personer For personer skal der fortsat indeholdes 28 pct. udbytteskat. Angivelse og indeholdelse fra det udbyttegivende selskab Ved enhver udlodning af udbytte skal det udbyttebetalende selskab udarbejde en udbytteangivelse. Det gælder dog ikke for selskaber, hvis aktier administreres af Værdipapircentralen - og det vil stort set være alle de børsnoterede selskaber. Udbytteangivelsen skal indsendes eller indberettes elektronisk til ToldSkat senest samtidig med indbetalingen af A-skat for den måned, hvori udlodningen vedtages. Det betyder den 10. i den efterfølgende måned for mindre selskaber, og den sidste hverdag i den efterfølgende måned for større selskaber i overensstemmelse med de regler, der er gældende for betaling af A-skat. Oplysningerne om personer bruges til at forudprinte udbyttet på selvangivelse og årsopgørelse. Det betyder, at ejere af unoterede aktier, herunder hovedaktionærer, ikke længere behøver at skrive dette beløb på selvangivelsen. Betaling af udbytteskatten Betalingen af udbytteskatten forfalder ved vedtagelsen af udbytte, og indbetalingsfristen følger de samme frister som nævnt ovenfor for angivelsen. Angivelsen skal indsendes eller indberettes til ToldSkat, uanset om de vedtagne udbytter er indeholdelsespligtige eller ej. Oplysningspligt for selskaber Selskaber, fonde og registrerede foreninger skal i fremtiden oplyse på selvangivelsen eller på et særligt erklæringsskema, hvad der er modtaget eller godskrevet i udbytte, og med hvilken sats der er indeholdt udbytte. Herudfra beregner ToldSkat, hvad der er indeholdt som udbytteskat. Elektronisk angivelse, indberetning og indbetaling Efter de nye regler er det nu også muligt at indberette og indbetale udbytteskatten elektronisk gennem ToldSkats Tast Selv-system. Selskabet kan frit vælge at benytte Tast Selv-systemet med adgangskode eller digital signatur. Endvidere er det muligt at tilmelde selskabets revisor, som så direkte kan indberette de nødvendige oplysninger for selskabet til ToldSkat. Findeløn og dusører er gjort skattefri Lovændring med virkning fra den 1. januar 2003 Tidligere var findeløn fuldt skattepligtig indkomst, mens dusører og belønninger, som blev givet for at medvirke til at opklare en forbrydelse eller for at redde mennesker, blev beskattet lempeligt. Der skulle kun betales skat af 85 pct. af den del af belønningen, der lå ud over et skattefrit bundfradrag. Findeløn Det er nu ændret, og ændringen har tilbagevirkende kraft, så det er gældende for findeløn, dusører og belønninger modtaget i 2003 eller senere. Folketinget fandt, at det ikke var rimeligt, at en person, der udviser ærlighed og sikrer, at en funden eller stjålet genstand kommer tilbage til sin ejermand, skal beskattes af den findeløn, vedkommende modtager. Dusører og belønninger Ved samme lejlighed besluttede Folketinget, at der burde være skattefritagelse for dusører og belønninger for at medvirke til at redde mennesker eller opklare en forbrydelse. Med loven blev den gældende lempelige beskatning ændret til skattefrihed, men herudover skete der ingen ændringer i bestemmelsens indhold og anvendelse. Personer, der har det som deres erhverv at opklare forbrydelser, finde genstande osv., er ikke omfattet af skattefritagelsen, ligesom de heller ikke var omfattet af de tidligere gældende regler. Indsamlede midler Endelig indeholdt loven en justering af bestemmelserne om skattefrihed for indsamlede midler til visse formål. Herefter er der skattefrihed for indsamlede gaver, som har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller gives i anledning af alvorlig sygdom, tilskadekomst eller til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe, eller til disses efterladte. Ved denne præcisering gøres det klart, at f.eks. efterladte til personer, det har været ofre for en forbrydelse, også er omfattet af bestemmelsen. Der er tale om en tydeliggørelse. Samtidig blev der også skattefrihed for godtgørelser for fund af danefæ og danekræ, der efter museumsloven skal afleveres til Nationalmuseet. SIDE 3 NYT FRA ND REVISION

4 Kørselsfradrag 2004 Små forhøjelser i de s befordrings- og rejsegodtg Større fradrag til pendlere fra 50 kommuner For kørsel mellem hjem og arbejdsplads kan pr. arbejdsdag fradrages: 0-24 km: Intet fradrag km: 1,62 kr. pr. km Over 100 km: 0,81 kr. pr. km Pendlere, der er bosat i særligt udpegede kommuner, kan foretage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde 1,62 kr. pr. km for kørsel over 100 km, dvs. at her gælder samme sats for alle km udover de første 24 km. De særligt udpegede kommuner er: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg, Fjends, Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr. Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager, Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund, Samsø, Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg, Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og Aalestrup. Ekstrafradrag ved Storebælt og Øresund Skatteydere, der benytter kollektive transportmidler, indrømmes et særligt fradrag for udgifter til passage af Storebælt på 15 kr. pr. passage. For bilister udgør fradraget 90 kr. pr. passage svarende til 180 kr. t/rt. Efter de samme regler, som gælder for Storebælt, kan skatteydere, der passerer Øresundsbroen på vej til og fra arbejde, fratrække 50 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og 8 kr. pr. passage ved brug af kollektiv trafik. Det er en forudsætning for fradraget, at de almindelige regler for befordringsfradrag er opfyldte. Medarbejdere, der i arbejdsgiverens interesse arbejder borte fra den sædvanlige arbejdsplads, kan modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Beløbene for den skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelse fastsættes årligt af Ligningsrådet, og hvis der ikke udbetales beløb, der overstiger de fastsatte satser, skal der ikke trækkes A-skat eller AM- og SPbidrag af beløbene. Befordringsgodtgørelsen stiger med op til 8 øre pr. km For kørsel i bil indtil km årligt er den skattefrie godtgørelse i 2004 fastsat til 2,98 kr. pr. km, mens satsen for kørsel over km årligt højst må være 1,62 kr. pr. km. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, ligesom bestemte krav til bilaget skal opfyldes. Der er tale om stigninger på henholdsvis 8 og 2 øre i forhold til satserne for Medarbejdere, der anvender egen cykel, knallert eller EU-knallert, kan i 2004 uændret modtage en godtgørelse på op til 40 øre pr. km. Rejsegodtgørelsen stiger med 12 kr. pr. døgn Ved rejser med overnatning forhøjes den skattefrie rejsegodtgørelsessats fra 387 kr. i 2003 til 399 kr. i For tilsluttende rejsedage kan skattefrit modtages op til 1/24 af disse beløb pr. påbegyndt time. Fri morgenmad, frokost og middag reducerer godtgørelserne med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. Selv om man får dækket sine rejseudgifter til kost efter regning, kan der alligevel udbetales et skattefrit beløb til dækning af udgifter til småfornødenheder på indtil 25 pct. af godtgørelsen beregnet for den samlede rejse. Det gælder både ved rejser i Danmark og i udlandet. Hvis man ikke overnatter, kan man få sine udgifter dækket efter regning. Udokumenterede logiudgifter stiger med 5 kr. Logiudgifter kan dækkes skattefrit med de faktiske, dokumenterede beløb eller med en skattefri godtgørelse på 171 kr. pr. døgn. Muligheden for udbetaling af udokumenterede logigodtgørelser gælder ikke for ansatte, der transporterer varer, eller personer og ansatte, der gør tjeneste ombord på skibe o.lign. Mulighed for fradrag Hvis en lønmodtager opfylder betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelse, men enten ikke har modtaget den eller har modtaget Selvstændigt erhvervsdriven kan også beny satserne NYT FRA ND REVISION SIDE 4

5 kattefrie ørelser i 2004 mindre end standardsatserne, kan differencen trækkes fra. Lønmodtagere, der rejser efter regning, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst trække udgifter til småfornødenheder fra med 25 pct. af standardsatsen. Dokumenterede faktiske rejseudgifter, der ikke bliver refunderet, kan ligeledes trækkes fra. Fradragene kan dog kun foretages i det omfang, at de sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger kr. Flere af reglerne gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende Flere af ovennævnte satser kan også benyttes af selvstændigt erhvervsdrivende. Det gælder således reglerne for kørselsgodtgørelse, hvor erhvervsmæssig kørsel i privat bil kan fratrækkes med Ligningsrådets satser, hvis virksomhedsordningen ikke anvendes. Anvendes denne ordning, kan den erhvervsmæssige kørsel refunderes efter Ligningsrådets satser, hvis bilen ikke indgår i virksomhedsordningen. Også reglerne om skattefri rejsegodtgørelse kan anvendes, idet selvstændigt erhvervsdrivende ved rejse i stedet for fradrag for de dokumenterede udgifter kan vælge at foretage fradrag med Ligningsrådets satser for skattefri rejseog logigodtgørelse. Arbejde som selvstændig eller som lønmodtager? I de senere år har arbejdet som freelancer vundet stadig større udbredelse. En freelancer er kendetegnet ved, at han eller hun er sin egen arbejdsgiver og tager det arbejde, der tilbydes. En freelancer har ingen ansatte, og en freelancer arbejder tit for flere forskellige arbejdsgivere på en gang. Efter en sådan beskrivelse vil de fleste sikkert mene, at en freelancer er en selvstændigt erhvervsdrivende, men helt så enkelt er det ikke - i hvert fald ikke hvad skat og moms angår. Der er mange forhold, der skal passe, for at en freelancer af skattevæsenet vil blive betragtet som selvstændig med de fordele (og ulemper), det medfører. Blandt fordelene er, at som selvstændig vil en freelancer kunne trække en lang række driftsudgifter fra. Det gælder således husleje, pc- og andet kontorudstyr, kontorartikler, renteudgifter og transportudgifter. Et eventuelt underskud vil den selvstændige endvidere kunne trække fra i den personlige indkomst. Omvendt skal freelanceren være opmærksom på, at der også er en risiko forbundet med at være selvstændig. Virksomheden drives for egen regning og risiko, og der er ingen sikkerhed for en fast indtægt, som tilfældet er for en lønmodtager. Som selvstændigt erhvervsdrivende kan freelanceren indkassere virksomhedens eventuelle overskud, mens lønmodtagere oftest må nøjes med den aftalte månedsløn - selv når det går ekstra godt for virksomheden. Hvilke forhold er det så, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at være selvstændigt erhvervsdrivende? En uddybende opremsning er ikke mulig, men nedenfor vil vi kort gengive nogle af de vigtigste forhold. Hvor går grænsen for freelancere? bestemme, taler det for lønmodtagerforhold, mens det modsatte taler for status som selvstændig. En selvstændig skal som hovedregel selv tilrettelægge sin arbejdsdag, og med i bedømmelsen vil også indgå, om man arbejder eller kan arbejde for mere end en kunde. Arbejdsstedet Hvis en freelancer har eget udstyr og egne lokaler, hvori en del eller alt arbejdet udføres, taler det for status som selvstændig. Hvis arbejdet omvendt hovedsagligt udføres i kundens lokaler og med kundens arbejdsredskaber, vil det sandsynligvis blive bedømt som et lønmodtagerforhold. Hvordan sker afregningen for opgaven? En lønmodtager modtager sin aftalte løn på faste tidspunkter. Sådan kan afregningen for en freelancers arbejde også ske, dvs. der sker en regelmæssig betaling for det udførte arbejde. Hvis det sker i forbindelse med fremsendelse af en månedlig faktura for det udførte arbejde i løbet af måneden, taler det for en selvstændig status, mens en løbende à conto betaling uanset arbejdets omfang indikerer lønmodtagerstatus. Hvis betalingen sker i rater knyttet til faser i opgaven, eller hvis betalingen først sker, når opgaven er afsluttet, indikerer det status som selvstændig. Hvem har ansvaret? Med til en vurdering af om en freelancer skal beskattes som selvstændig hører også spørgsmålet om ansvar for det udførte arbejde. En kunde skal kunne kræve erstatning af freelanceren, hvis noget går galt i forbindelse med arbejdets udførelse. Et stærkt argument for selvstændighed vil være en erhvervsforsikring, som dækker eventuelle skader. de tte Aftale med kunderne I ethvert forretningsforhold bør man have en aftale om det arbejde, der skal udføres. Det skal naturligvis ikke være en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbevis, men derimod gerne en skriftlig aftale om opgavens omfang, tidsplan og prisen for at løse opgaven. En mundtlig aftale vil også være OK, men den er af gode grunde altid vanskeligere at bevise efterfølgende. Hvem bestemmer? En andet forhold af betydning, når status skal fastlægges, vedrører hvem der bestemmer, hvordan arbejdsopgaven skal udføres. Hvis kunden alene kan Søg rådgivning Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, kan det være vanskeligt at opnå status som selvstændigt erhvervsdrivende, hvis man arbejder alene og for en eller ganske få kunder. Rent skattemæssigt kan det have stor betydning, og derfor er det vigtigt, at man arbejder seriøst med virksomheden og har udsigt til at kunne leve af de foreliggende opgaver. Især i en startfase kan det være svært også at have kræfter til at dokumentere, om grundlaget for virksomheden er af en sådan karakter, at der er tale om selvstændig virksomhed. ND Revision hjælper gerne med en vurdering af grundlaget. SIDE 5 NYT FRA ND REVISION

6 Skønsposter for erhvervsdrivende i 2004 Ligningsrådet værdiansætter hvert år en række skønsposter Handlendes forbrug af egne varer Handlende, der tager varer fra lageret til eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre det private forbrug. Myndighederne har dog ikke pålagt de handlende dette ekstra administrative besvær, så i de tilfælde, hvor en sådan bogføring ikke finder sted, må værdien ansættes skønsmæssigt. Til det brug offentliggør Ligningsrådet hvert år nogle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, hvorefter den handlendes skønsmæssige forbrug kan opgøres ved at lægge beløbene sammen for de varegrupper, der findes i forretningens varesortiment. Husstandens størrelse og sammensætning har betydning Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed, alle efterfølgende personer over 14 år medregnes med hver 0,5 forbrugsenhed. Børn under 14 år medregnes med 0,3 forbrugsenhed. Her er det værd at bemærke, at det er alderen den 1. januar 2004, der er afgørende. Stigning på mindre end 2 pct. Ved den årlige fastsættelse af beløbene ser Ligningsrådet på prisudviklingen, og dette års tal afspejler den meget lille inflation, vi i øjeblikket oplever. Værdien af de handlendes forbrug af egne varer er i gennemsnit steget med mindre end 2 pct. Tallene for 2004 ser således ud: Beløbene er i kr. ekskl. moms: Fødevarer Brød, mel og gryn Kød, kødvarer og konserves Fisk og fiskekonserves Mælk, fløde, ost, æg og fedtstof Frugt, grøntsager og kartofler Kaffe, te, kakao og sukker Andre fødevarer Drikkevarer Mineralvand mv Spiritus og likør * Vin, port-, frugt- og hedvin, champagne * Øl * Andre drikkevarer Tobak * Andet Vaske- og rengøringsartikler samt andre artikler til husholdningsbrug Blomster, planter Aviser, blade og tidsskrifter Toiletartikler og andet til personlig pleje Beklædning Fodtøj Erhvervsdrivendes private andel af telefonudgifter Det er ikke blot selvstændigt erhvervsdrivendes forbrug af egne varer, som Ligningsrådet årligt værdisætter. Det samme gælder fx for selvstændigt erhvervsdrivendes brug af virksomhedens telefoner. Her er der forskel på reglerne afhængigt af, om telefonen er placeret uden for arbejdsstedet - typisk i hjemmet - eller på arbejdsstedet, når dette er forskelligt fra hjemmet. Abonnementsudgifter til telefon uden for arbejdsstedet Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet. Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning om, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende vis må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat. Samtaleudgifter til telefon uden for arbejdsstedet Hvis den erhvervsdrivende ikke kan fremlægge dokumentation for sine erhvervsmæssige samtaleudgifter, kan Ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter anvendes. For erhvervsdrivende, som anvender én eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtaler vedrørende telefon nr. 1 i 2004 til kr. ekskl. moms mod kr. i Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn. Hvis den faktiske samtaleudgift i 2004 ikke overstiger kr. ekskl. moms, anses hele udgiften for privat. Telefon på arbejdsstedet Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis den er placeret på arbejdsstedet. For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler ligeledes til kr. ekskl. moms. Hvis den faktiske samtaleudgift i 2004 ikke overstiger kr. ekskl. moms, anses hele udgiften for privat. * Medregnes kun for personer, der er fyldt 18 år. NYT FRA ND REVISION SIDE 6

7 Arbejdstøj - skat og moms PRISUDVIKLING Reglerne om skat og moms af arbejdstøj er meget komplicerede og vel egentlig uden en forståelig logik. Fri uniform eller arbejdsdragt Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes af dette. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan fx være tale om kitler mv. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Moms vedrørende arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet i arbejdstiden, kan fradrages. Det er en forudsætning, at virksomheden afholder udgiften til køb af arbejdstøj mv., samt at virksomheden er ejer af arbejdstøj mv. Tøj i arbejdstiden Hvis ansatte får tøj stillet til rådighed til brug i arbejdstiden - men ikke privat - skal de beskattes af et skønnet beløb for den besparelse, der opnås ved ikke at skulle anvende privat beklædning! Det gælder også, selv om det pågældende tøj på tydelig, men diskret måde er udstyret med firmaets navn eller logo. Sådanne arbejdsgiverbetalte tøjudgifter vil dog være omfattet af bagatelgrænsen for personalegoder, som i 2004 er på kr. Virksomheden kan også fradrage moms fra privat beklædning, såsom bukser, skjorter, slips mv., som en ansat skal have på, når han eller hun repræsenterer virksomheden. Det er en forudsætning, at tøjet tilhører virksomheden, samt at tøjet er forsynet med synligt navn eller logo. Tøj, der også benyttes privat Hvis en arbejdsgiver stiller almindeligt tøj til rådighed for ansatte, skal de beskattes af værdien af tøjet. Den ansatte skal i sådanne tilfælde selvangive et beløb svarende til købsprisen for det pågældende tøj. Hvis en virksomhed indkøber tøj, som bortgives til medarbejderne, kan der ikke fratrækkes moms. Heller ikke selv om der er tale om tøj med firmanavn og -logo, som bruges ved repræsentation af virksomheden Uniformsgodtgørelse eller -tilskud Skatteydere, der får udbetalt uniformsgodtgørelse, skal medregne denne fuldt ud som personlig indkomst ved indkomstopgørelsen. Tjenestemænd, der får tilskud til uniform, skal ligeledes medregne tilskuddet i den personlige indkomst. Danmarks økonomi dags dato! Redaktion: Registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge (ansv.) og Jens Erik Kornbech Udgiver: ND REVISION registreret revisionsaktieselskab ISSN: Indeks antal beløb Nyt fra ND REVISION Nr. 1 - Marts 2004 Periode Layout og produktion: nielsenog.com, 5000 Odense C Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer Bladet kan frit citeres med kildeangivelse Samme periode året før Forbrugerprisindekset 107,0 jan ,1% Nettoprisindeks 107,4 jan ,5% Prisindeks, importerede varer 98,3 jan. 04 1,4% Indenlandsk vareforsyning prisindeks 103,0 jan ,3% LØNUDVIKLING Private sektor 135,1 4. kvt ,5% Offentlige sektor - Stat 135,3 3. kvt ,4% - Kommune 133,2 3. kvt ,0% AKTIVITET Detailomsætningsindeks, værdi 145,5 dec ,1% Byggeomkostningsindeks for boliger 101,3 4. kvt ,0% Påbegyndt boligbyggeri dec ,4% Prisindeks enfamilieshuse 174,7 3. kvt ,2% Industriens omsætning - indeks 95,8 jan. 04 2,8% Industriens ordreindgang - indeks 96,5 jan. 04 5,0% BESKÆFTIGELSEN Fuldtidsbeskæft. lønmodt. (i tusinde) kvt. 03 1,4% Ledigheden (i tusinde) 185,7 dec ,3% På børnepasningsorlov dec ,3% På barselsdagpenge kvt ,1% UDENRIGSØKONOMI Import i mia. kr. 31,3 dec ,5% Eksport i mia. kr. 35,4 dec ,6% Valutabeholdning i mia kr. 206,4 feb ,8% Effektiv kronekurs 102, ,4% SIDE 7 NYT FRA ND REVISION

8 ND REVISION er et landsdækkende samarbejde mellem 18 mellemstore, fremtidsorienterede revisorvirksomheder NYTTIGE SATSER 2004 Nationalbankens diskonto fra % Mindsterenten 1. halvår % Virksomhedsskatteloven Kapitalafkastsats (2003) 5% Skattesats (2003-overskud, der ikke hæves) 30% Selskabsskat acontoordningen 30% Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse: Kørselsgodtgørelse pr. km indtil km kr. 2,98 Kørselsgodtgørelse pr. km over km kr. 1,62 Cykel, knallert og EU-knallert kr. 0,40 Sygedagpenge max. pr. uge kr Arbejdsløshedsdagpenge 90% pr. dag dog max. kr. 641 REJSER UDEN OG MED OVERNATNING Rejse uden overnatning: Udgifter godtgøres efter regning Rejse med overnatning: Logi - efter regning eller kr. 171,00 Fortæring pr. døgn med overnatning kr. 399,00 Tilsluttende rejsedag pr. påbegyndt time kr. 16,63 Reduktion for fri morgenmad 15% Reduktion for fri frokost 30% Reduktion for fri aftensmad 30% 25% til småfornødenheder kr. 99,75 VIGTIGE BELØBSGRÆNSER Indregningsgrænse restskat kr kr Medarbejdende ægtefælle kr kr Kapitalpension efter bruttoskat kr kr Personfradrag kr kr Aktieindkomst - 28%-grænse kr kr Grænse - småaktiver/ straksafskrivning kr kr PRIVAT KØRSEL I FIRMABIL Værdien sættes til en procentdel af bilens værdi: 25% af værdien op til kr. og 20% af resten. Bilens værdi skal altid sættes til mindst kr. For biler anskaffet mindre end 3 år fra 1. indregistrering anvendes nyvognsværdien. Fra begyndelsen af 4. indregistreringsår efter 1. indregistrering anvendes 75% af nyvognsværdien. For biler anskaffet mere end 3 år efter 1. indregistrering anvendes anskaffelsessummen. AALBORG Telefon: aalborg@nd-revision.dk ESBJERG Telefon: esbjerg@nd-revision.dk FREDERIKSHAVN Telefon: frederikshavn@nd-revision.dk FREDERIKSSUND Telefon: frederikssund@nd-revision.dk HJØRRING Telefon: hjoerring@nd-revision.dk KOLDING - EGTVED Telefon: kolding@nd-revision.dk KORSØR Telefon: korsoer@nd-revision.dk KØBENHAVN Telefon: kbh@nd-revision.dk ODDER Telefon: odder@nd-revision.dk ODENSE Telefon: odense@nd-revision.dk SILKEBORG Telefon: silkeborg@nd-revision.dk SKIVE Telefon: skive@nd-revision.dk SLAGELSE Telefon: slagelse@nd-revision.dk Afd.: Dianalund Telefon: dianalund@nd-revision.dk Afd.: Sorø Telefon: soroe@nd-revision.dk SVENDBORG Telefon: svendborg@nd-revision.dk SØNDERBORG Telefon: soenderborg@nd-revision.dk VIBORG Telefon: viborg@nd-revision.dk VOJENS Telefon: vojens@nd-revision.dk ÅRHUS Telefon: aarhus@nd-revision.dk ND REVISION - registrerede revisorer FRR