DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune

Transkript

1 DTLAA Dagtilbudslederne i Aarhus Kommune Referat af repræsentantskabsmøde Fredag d. 31. oktober Orientering fra 1) Formanden DTLAa haft et læserbrev i Stiften samme dag som Marianne Gilbert fra BUPL. Det er Kristines vurdering, at de to indlæg supplerede hinanden godt. Det er Kristines hensigt, at vi skal have et tættere samarbejde med BUPL, da der er flere snitflader i forhold til fx tidlig indsats og kompetenceudvikling. Derfor er forman Marianne Gilbert inviteret til bestyrelsesmødet i november. Det kan overvejes, om hun også skal deltage i et repræsentantskabsmøde. Bemærkninger: Der er uenighed om, hvor tæt et samarbejde DTLAa skal have med BUPL. Fx hvis vi skal have en anden indgangsvinkel til medierne. Flertallet i repræsentantskabet er dog enige om at et øget samarbejde er vejen frem. Dog er det vigtigt, at vi har fokus på, at vi samarbejder ud fra et ledelsesperspektiv. Medfinansiering af Center for Læring er skrinlagt indtil strategien for IT er på plads. DTLAas forslag om efter- og videreuddannelse: Det bliver ikke tænkt ind i de to millioner i budgetforliget. Men DTLAa er fortsat i dialog i PI om det forslag, vi har lavet med diplomuddannelse til pædagoger. Claus, Kristine og Ruth skal til møde med alle interessenter omkring indholdet. Der satses på at kunne skyde den i gang med egenbetaling i ) Div. Udvalg og øvrige grupper Diana har været til topmøde om fremtidens madløsninger med udgangspunkt i et forskningsprojekt, som læner sig op ad Haver til maver. Der kom umiddelbart ikke noget konkret ud af det for Børn og Unge i Aarhus, men nu er der i hvert fald forskningsmæssigt belæg for vigtigheden af kost for børns sundhed. Diana tror det sætter gang i noget på sigt. Rotationsprojekt praktikvejleder Begge hold er nu fyldt op på trods af kort frist. 2. Nyt fra vejene Effektiviseringer - dialogmøder Alle veje rundt har effektiviseringer været på dagsordenen. Oplevelserne har været blandede. I et område var afsat en hel dag, hvilket gav en god proces, andre steder kun få timer, hvilket blev oplevet som frustrerende. På mange veje blev det foreslået, at der ville være god effektiviseringseffekt og samtidig mere kvalitet - hvis nogle funktioner kom ud i lokaldistrikterne, fremfor at være forankret på Grøndalsvej. For eksempel sundhedsplejen og psykologer. Det vil give et rigtig godt grundlag for et tættere samarbejde også i et tidlig indsats- perspektiv.

2 Det bliver besluttet, at bestyrelsen går videre med et fælles input om det udover det der kommer ude fra vejene. På en af vejene er de stedet for effektiviseringer blevet optaget af, hvilke projekter de kan søsætte, så de kan få del i nogle af de midler, som er til fx tidlig indsats. En opfordring til at være opmærksomme på, om vi som dagtilbud kommer til at foreslå alle besparelser/effektiviseringer hos os selv og at skolerne ikke byder ind med noget hos sig. Derudover: Oddervej Er optagede af uddannelses- og kompetenceudvikling. Forsøger at koble hvad vi har brug for ifht. det der udbydes fra Børn og Unge. Temadag hvor vi fik et overblik over, hvad FU i hele området tilbyder. En god dag blandt andet med dialog om hvordan vi som 0-6- årsområde kan bruge deres tilbud. Beder skole har fået ny skoleleder: Lars Løkkegaard tidl. Pæd. Leder på Rosenvangsskolen. Skanderborgvej Fælles foredrag om inklusion af Rasmus Alenkær for alle forældre/personale. Udvider og udbygger på grund af mange børn. Vi synes planlægningsafdelingen er for meget inde over vores pengekasser. Især Søndervang har udfordringer med forældrene i forhold til digitalisering måske kan vi inspirere hinanden til løsninger? Silkeborgvej Mangler børn i flere dagtilbud. Flere omstrukturerer derfor til integrerede institutioner. Måske skal vi have et temamøde om fleksible institutioner, som kan skrue op og ned for vuggestue- og børnehavepladser. Kostvalg fylder også en del. Randersvej To dage i Himmerland på lederseminar med Kristian Dall omkring Leadership Pipeline fortsætter med en dag mere, hvor næste ledelseslag også er med. Frustrerende med samarbejdet med det ændrede FU vi skal finde en ny form. Ny skoleleder på Bakkegårdsskolen i Trige. Grenåvej Vest Det er meget forskelligt med børnetallet i vores område. Kost vi har inviteret repræsentanter fra ST til møde omkring udbudsmaterialet, fordi vi oplever meget forskellig kvalitet fra forskellige leverandører og forskellige priser fra samme leverandør. Sprogvurderinger - I Grenåvej Vest sprogvurderes alle børn. Desværre har der de sidste to år været forkerte tilbagemeldinger fra PI omkring antallet af børn, der er blevet vurderet. Det resulterer i et møde med Line Asp og OC om, hvordan de kan registrere det på en anden måde, så den fejl ikke sker igen. Ansat ny skoleleder på Virupskolen: Helle Mølgaard. Proces i gang på Ellevangsskolen med ny skoleleder pr. 1. dec. Grenåvej Øst Skolerne på Horsensvej, Grenåvej Øst samt alle skoler i Randers har fået 11,3 millioner fra AP Møller- fonden til et treårigt kompetenceudviklingsforløb, der skal øge elevernes læring og trivsel. Dagtilbuddene håber, at det kommer til at dryppe af på dem. Der er ansat tre nye skoleledere i området.

3 3. Nyt fra kontaktgrupperne Økonomi: De DTL, som var med på mødet, prøvede at problematisere de korte tidsfrister, vi får, når afdelingen sender noget ud pr. mail. Budgetmodel for bygningsvedligehold: Jan Grand arbejder på at den optimeres, udspillet er ikke godt nok. Grønne områder: der er en masse rod og dårlig kommunikation omkring den nye aftale; det er virkelig kritisabelt. Jan Madsen har aftalt et møde med Gert Geertsen fra Vej og Park omkring de ting, han oplever lokalt. Jan Grand og Diana tager initiativ til at kontakte forvaltningen, så der kan komme styr på aftalerne. Indtil da: De grønne mænd tager kontakt til de enkelte PL og vil forhandle nye kontrakter. Det er vigtigt, at I som DTL er med til de møder. BYG: Bygningssyn alle skoler og afdelinger skal igennem bygningssyn i forhold til energioptimering. Kontaktgruppen oplever og har bragt til torvs at kommunikationen med Teknik og miljø halter og har foreslået, at de får lavet en kommunikationsstrategi. Kontaktgruppemedlemmerne føler sig ikke informeret fra fx teknisk konsulent og har efterlyst synlighed i forhold til, hvilke projekter pengene er brugt til. Pladsanvisningen: Information om digital indskrivning. Det blev drøftet, hvordan møderne omkring pladssituationen i områderne fortsat kan forbedres. Kontaktgruppen har efterlyst hvordan de kommer til at snakke om det svære nemlig at nogle institutioner har for mange børn, mens andre mangler. De ønsker større gennemsigtighed i forhold til de beslutninger, pladsanvisningen tager. Fx ved oprettelsen af nye grupper ét sted, mens der mangler børn et andet. Kontaktgruppen oplever, at der er nogen forretningsgange, som ikke er optimale. Desuden: Vi skal også blive bedre som DTL til at informere de andre i området, hvis og hvorfor - vi fx nedlægger afdelinger og måske også på tværs af vejene, som ligger tæt på. 5. Mobilitet i Børn og Unge - og udviklingspolitikken Kristine er udvalgt til en arbejdsgruppe omkring mobilitet i Børn og Unge. Et opdrag fra HMU i forhold til at få lavet en strategi for mobilitet blandt medarbejdere i Børn og Unge. Input: Vi skal gøre det tydeligt overfor nye medarbejdere ved ansættelse, at de er en del af en større enhed og være bedre til at forberede medarbejderne på de skift, der kan ske. Det bør være personaleafdelingen, der står for den proces, der skal være i forhold til medarbejdere, som skal i udviklingspolitik. Det er ikke rimeligt, at vi som DTL selv skal tage konfrontationer med kolleger. Solidaritet er et grundprincip i udviklingspolitikken, som alle er opmærksomme på at efterleve, og vi er nødt til at have tillid til, at alle sender gode medarbejdere i udviklingspolitik. Hvis vi skal lave mobilitet, skal vi have en central en database, hvor vi kan se, hvad der er af behov. Det handler om at få lavet det rigtige jobmatch. Ordentlighed i processen: overtallige medarbejdere skal gennem en ansættelsesprocedure for at sikre, at de matcher et nyt sted. Det skal ikke være en placering. Det svarer til, at

4 man på en skole ikke ansætter en til at undervise i matematik, hvis han har linjefag i musik. Men det er dilemmafyldt, når vi mere eller mindre får at vide, at vi ikke kan sige nej. MED- udvalg skal høres i forhold til, hvordan de mener, en udpegning skal foregå. Rotationsprojektet prøvede i år med succes - en form for speed- dating for at få vikarer. - Kunne den form bruges her? Oddervej vil pege på udviklingspolitikken som en del af effektiviseringerne der bruges så mange ressourcer på det og det giver tilsyneladende sjældent et godt resultat. Hvor mange penge kunne der spares, hvis en medarbejder der ikke længere var plads til blev afskediget og derefter søgte nyt job på normale vilkår? 6. Projekt God decentral administration og fælles administration Byrådet har besluttet, at der skal være fælles administration mellem skole og dagtilbud. Chefgruppen har besluttet den fælles ramme: det skal være på skolen. Opgaven ligger fast- Dagtilbuddets administration flytter ind på skolerne, så de er klar til at gå i drift senest 1. Juli Det er frivilligt for dagtilbudslederen om han/hun vil flytte med. Ledelsen af administrationen lægges ind under skolens administrative leder. Samarbejdet om, hvordan sammenlægningen skal foregå, sker lokalt med OC for bordenden og tidsplanen er rimeligt stram. Selvom det kan se ud som om, dagtilbuddene sælger deres medarbejdere til skolen for derefter at skulle betale for deres ydelser, er det vigtigt at have fokus på samarbejde og ikke tilkøbsydelser. Se ugepakken fra tirsdag den 4. November for detaljer. Kristine og Steen har på DTLAa s vegne været til møde, hvor der blev orienteret. Her sagde Ole Kiil klart nej til, at det er det første skridt til, at dagtilbuddene skal under fælles ledelse fra skolerne. DTLAa problematiserede: Er det realistisk med økonomisk gevinst allerede i 2015? Hvad gør vi de steder, hvor det kræver udbygning? Er skolerne klædt på til at understøtte de pædagogiske ledere? Kender skolerne nok til de til de administrative opgaver? Hvad med fx pladsanvisningen? I høringssvarene er der påpeget, at en betalingsmodel hvor alle betaler det samme vil ramme meget skævt, derfor er der nu lavet to forslag til fordelingen af effektiviseringsudgiften: 1) dagtilbud betaler en pris pr. barn 2) dagtilbud betaler en pris pr. afdeling. DTLAa har anbefalet model 2. Skolerne anbefaler pr. barn. Der bliver lavet en ny beregning, som bliver sendt ud til os til kommentering. Når man kigger på tallene, er det små forskydninger ifht om man vælger den ene eller den anden model for finansiering. Det behøver ikke være samme model for skoler og dagtilbud, bare slutbeløbet er det samme. Punktet affødte en del debat og efterlader spørgsmål, der blafrer i vinden: Ved forvaltningen reelt hvad det er for nogen opgaver, vi sidder med ude i dagtilbuddene? Hvad er det, den administrative leder på skolen skal være leder for? Hvor kan man gå hen, hvis man er utilfreds med det man køber? Hvem siger, det skal være fysiske fællesskaber? Kan det ikke være virtuelt?

5 I forhold til Leadership Pipeline: hvordan hænger det sammen hvis skolens administrative leder har ansvaret for dagtilbuddets medarbejdere? Hvorfor er det ikke lykkedes os at komme igennem med at der decentralt råderum? Hvorfor har man ikke forholdt sig til andre typer af fællesskaber, som ellers fungerer, og som vi har anbefalet i høringssvaret, at der blev kigget nærmere på. Hvis det decentrale råderum skal opretholdes, skal DTLAa være klare i spyttet på hvad det er vi vil, når processen går i gang. De gode erfaringer Flere har allerede administrative fællesskaber med skolen og er glade for det. De fremhæver alle, at deres fællesskab er opstået frivilligt og processen har været lang og inddragende: Morten Berg er glad for løsningen hos sig, hvor hans administration sidder på skolen. Der har været en god proces, hvor der er taget hånd om medarbejdere på forhånd. Et rigtig godt samarbejde, hvor han oplever, at de er servicemindede på skolen. Han siger, det giver mening at samles på skolen, hvor administrationen har en anden central rolle det er her alle børn og forældre kommer. Jan Madsen har også oplevet en lang proces som dagtilbuddet selv har villet. Der var meget uudnyttet potentiale i både dagtilbuddets og skolens administration. Målet har været mere professionel administration og en attraktiv arbejdsplads. Og det har de fået. Men det tager tid. Solveig Grud har også kun gode erfaringer med at have sin administration på skolen. Den administrative leder har dagligt ansvar, men Solveig har fortsat fuldt ansvar for økonomien Morten anbefaler på baggrund af sine erfaringer: Flyt sammen først og definer så opgaverne bagefter. Vi er nødt til at gå positivt og konstruktivt ind i det for det er besluttet. Beslutning: Diana tager kritik af processen op i Hovedarbejdsmiljøudvalget. Bestyrelsen tager det med på Chefgruppemødet. Kristine snakker med Jan om, hvordan han vil have en tilbagemelding fra os på alle de opgaver, vores administration har. Det er ham, som repræsenterer DTLAa i styregruppen for projekt God decentral administration. 7. Digitaliseringsstrategi Niels Petersen har sat gang i en proces, som skal ende i en strategi og handlingsplan for digitalisering. Kristine er indkaldt til møde. Forud for diverse work- shops har Kristine problematiseret på HMU, om der igen er ved at blive lavet systemer, som vi så skal tilpasse os. Fremfor at lave systemer, som løser et problem ude decentralt. Morten har været med på flere workshops, og hans input har været, at vi IKKE skal ikke gå ind overtage noget fra skolen, som skolerne også er utilfredse med. Hans oplevelse har været, at tovholderne er gode til at fastholde års- perspektivet. Morten ser det som problematisk, at der snakkes om governance, inden der er en strategi. Han tror på, at det kommer til at lykkes, men der er mange kræfter i spil og for ham at se, stritter det i mange retninger. I DTLAa skal være opmærksomme så snart, vi får noget konkret.

6 7. Opsamling på cafémødet den 27. Okt. Inputs fra mødet er noteret i de slides, alle har fået på mail. I forhold til medierne: Pressegruppen skal holde sig orienteret om, hvad der rører sig i det samlede mediebillede omkring vores område eller skolerne og koble sig på det aktuelle. Idé: hyre en freelance presserådgiver. I forhold til forvaltning og politikere: Hvorfor er det et problem at vinde gehør i vores egen forvaltning? Effektmålinger og ensretning det eskalerer. Er det embedsmandsværket eller politikerne, som kræver alle de tal? Sprogvurderinger fylder fx meget politisk der bliver lagt så meget vægt på score men viser det god kvalitet i sprogarbejdet? Hvordan kan vi dokumentere effekten? Handler det om antal eller kvalitet? Tydelighed omkring beslutninger Vi har brug for, at der tydelighed omkring, hvem der bestemmer hvad. Er det for eksempel de enkelte områdechefer eller højere oppe, at beslutning om sprogvurdering er truffet? Vi får forskellige beskeder ude i områderne. Det opleves ofte, som om PI beslutter nye tiltag, når de opdager noget forskning, de gerne vil læne sig op ad. Det er fint, men beslutningsgrundlaget skal ud, så vi ved, hvorfor vi nu skal flytte fokus et andet sted hen. Eller endnu bedre: vi inviteres med til at nuancere det, inden det rulles det ud. Adgang til politikerne Vi bør udnytte rådmandens åbent kontor, så vi er med til at gøre ham klogere på vores område. Eller invitér ham ud og se jeres dagtilbud. Det opleves som om, det er embedsmændene, som fodrer politikerne med de gode idéer. Vi skal forsøge at målrette vores kommunikation, så vi får adgang til politikerne udenom det filter, som embedsmændene kan udgøre. Hvordan kan vi være på forkant med temaerne i Børn og Unge- udvalget? Skal vi invitere formanden med til et møde? Opbygningen af den understøttende funktion Hvad er det for nogen læringscentre vi har behov for? Er det, som de ser ud nu, eller har vi brug for noget andet? PI: er de til for os eller er de til for politikerne? Hvordan får vi decentralt mest muligt ud dem? Kan vi vende tingene rundt og fortælle dem, hvad er det vi har behov for at blive understøttet i? Hvordan foregår udvikling? Har udviklingen og nye idéer gode vilkår, som det er nu? 8. Punkter til chefgruppemødet den 14. November Effektiviseringer dialogmøderne har været frustrerende i nogle områder. Der har været alt for lidt tid til en vigtig proces. Det centrale led/pi som afdeling: Hvem skal understøtte hvem? Fx skabelon til LUP; det blev sagt, at den er med til at servicere opad i det politiske system. Det politiske system bliver sat foran hele tiden. Hvad med kerneydelsen? Vi får sjældent mulighed for at sige, hvad vi gerne vil bruge PI til hvordan de bedst understøtter os.

7 Ytringsfrihed: vi har en forpligtelse som forening til at gøre opmærksom på problematikker på området. Det hele kan ikke holdes internt. Vi er repræsentanter for området og kerneydelsen. Fælles administration Ensretning: Vi oplever, at høringsprocessen har været en skinmanøvre beslutningen er taget på et tyndt grundlag. Leadership Pipeline gælder det kun for nogen? Vi oplever overalt en overordnet ensretning; der er fx ikke plads til lokale løsninger i forhold til fælles administration. 9. Eventuelt Praktikvederlag for pædagogstuderende BUPL har bedt om at forhandle praktikvederlag for den 4. Praktikperiode. Kristine foreslår, at vi melder tilbage, at der skal være et praktikvederlag, men at det ikke skal belaste dagtilbuddets økonomi. Studerende Det virker som om, der er noget rod i, hvornår vi får studerende. Problemet lige nu er, at der er et overlap mellem ny og gammel praktikordning. Det giver nogle økonomiske udfordringer for os, når man ikke kan regne udgifter til studerende ind i budgettet. Seminarierne siger vi får studerende 1. Februar, 1. August og 1. December. Praktikkoordinatorerne har sagt, at de har brug for klare meldinger af hensyn til både planlægning og budgetlægning.. Hvis vi skal tænke effektiviseringer så skal der styr på det her. Vi bruger SÅ meget tid på det. Det er ressourcespild. Det er ministerielt besluttet, hvor mange studerende der skal I sfo, klub og dagtilbud. Så sfo/klub SKAL tage deres del, de kan ikke undslå sig for at tage studerende med reference til skolereform.