Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
|
|
- Trine Knudsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019
2 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen Opgaver Behovsvurdering Henvisning til kommunal rehabilitering Hospitalernes øvrige opgaver Kommunernes øvrige opgaver Almen praksis opgaver Habiliteringsforløb for børn og unge op til 18 år med kræft Hospitalernes opgaver ift. børn og unge Kommunernes opgaver ift. børn og unge Almen praksis opgaver ift. børn og unge Pårørende Supplerende indsatser Implementering og evaluering af aftalen Anbefalinger... 9 Bilag 1: Anvendelse af behovsvurderingsskema Bilag 2: Behovsvurderingsskema... 10
3 1. Formål med samarbejdsaftalen I juli 2018 udkom Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Midtjylland og kommunerne i regionen har udarbejdet denne samarbejdsaftale om kræftrehabilitering på baggrund af det nye forløbsprogram. Samarbejdsaftalen erstatter "Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft", som blev indgået i Samarbejdsaftalen omfatter de grupper af kræftpatienter og deres pårørende, der er omfattet af forløbsprogrammet. Det er ikke alle kræftpatienter, der har behov for kræftrehabilitering. Det estimeres, at ca. 25 % af kræftpatienterne har behov for en fagprofessionel ledet rehabiliteringsindsats, mens 5 % af kræftpatienterne har komplekse behov og derfor har behov for en særlig tværfaglig rehabiliterende indsats. De øvrige kræftpatienter vil have behov, som de selv og deres pårørende kan håndtere med støtte fra fagpersoner 1. I 2016 var der nye kræfttilfælde i Danmark, mens personer har haft kræft i løbet af deres liv 2. Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at sikre sammenhængende rehabiliteringsforløb på tværs af sektorerne for patienterne og ikke mindst sikre, at patienterne tilbydes en rehabiliterende indsats, der tager udgangspunkt i de behov, den enkelte patient har. Samarbejdsaftalen beskriver, hvordan kommuner, hospitaler og almen praksis samarbejder om kræftrehabilitering i Region Midtjylland med henblik på at sikre gode, sammenhængende forløb for patienterne samt hvilke opgaver, de tre aktører har. Hospitalerne, kommunerne og almen praksis har et fælles ansvar for at sikre de gode forløb for patienterne. Samarbejdsaftalen konkretiserer forløbsprogrammets anbefalinger, og den skal læses i forlængelse af forløbsprogrammet. Der bør være en særlig opmærksomhed på de patienter, det er svært at motivere til at tage imod et kræftrehabiliteringstilbud. Pårørende kan være en ressource for de patienter, der har kræft. Samtidig skal fagpersonerne være opmærksomme på, at pårørende også kan have behov for en rehabiliterende indsats. I samarbejdsaftalen og forløbsprogrammet anvendes WHO s definition af rehabilitering, hvor rehabilitering defineres som en række indsatser byggende på WHO's biopsykosociale model: "Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der 1 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, s. 7, Sundhedsstyrelsen, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, s. 12, Sundhedsstyrelsen,
4 støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund" Den del af forløbsprogrammet, som vedrører palliation, beskrives i ny samarbejdsaftale for palliation. 2. Opgaver Opgavefordelingen tager afsæt i forløbsprogrammet Behovsvurdering Hospitalerne og kommunerne forpligter sig til systematisk at vurdere patienternes behov for rehabilitering ved hjælp af behovsvurderingsskemaet. Se bilag 2. Det vil forbedre patientens oplevelse af sammenhæng i forløbet på tværs af sektorerne, når patienten møder samme skema på hospitalet og i kommunen. Derudover giver det mulighed for, at patienten kan følge sin egen udvikling, når samme skema anvendes over tid. Personalet identificerer, henviser til og igangsætter relevante indsatser, uanset hvornår i forløbet, behovene opstår. Identificerede behov hos patienterne danner grundlag for planlægningen af det videre forløb. I bilag 1 beskrives anvendelsen af behovsvurderingsskemaet. Hospitalernes opgaver: Det er patienternes eget valg, om de ønsker en drøftelse af deres behov for rehabilitering. Hospitalet skal forsøge at motivere de patienter, som hospitalet vurderer, har gavn af kræftrehabilitering, til at få afdækket deres behov for rehabilitering. Hospitalet har til opgave at Tilbyde behovsvurdering til alle patienter tidligst muligt efter diagnosetidspunktet Tilbyde behovsvurdering til patienter i opfølgningsprogram før den afsluttende lægesamtale og derefter efter behov i opfølgningsprogrammet Tilbyde løbende behovsvurdering til patienter i vedvarende behandlingsforløb Tilbyde behovsvurdering ved overgang mellem to hospitalsafdelinger, og ved overgang fra hospital til kommune 4
5 Kommunernes opgaver: Kommunerne har til opgave at Vurdere patienternes behov for rehabilitering, når kommunerne modtager patienterne, og ved afslutning af rehabiliteringsforløbene 2.2. Henvisning til kommunal rehabilitering Hvis patienten har behov for rehabilitering, informerer og vejleder hospitalet patienten og henviser patienten til kommunal rehabilitering. Hospitalet udfylder SFI'en (Sundhedsfagligt Indhold) "Rehabilitering, kræft" og sender den som henvisning til kommunen. Se Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland ( Patienten skal give samtykke til, at henvisningen sendes til kommunen. Hvis patienten ikke har behov for rehabilitering ved afsluttet behandling, men patienten gerne vil kontaktes af kommunen efter 3-4 uger for at høre om kommunens tilbud og spørge til eventuelle nyopståede behov, henviser hospitalet til kommunal telefonopringning. Patienten skal give samtykke til, at henvisningen sendes til kommunen. De patienter, der siger nej til henvisning, får information om, de kan ringe til kommunen, hvis behovet opstår eller tale med deres læge til opfølgning Hospitalernes øvrige opgaver Hospitalerne har udover behovsvurdering og henvisning til opgave at: Udarbejde en genoptræningsplan til de patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for almen genoptræning eller genoptræning på specialiseret niveau jf. Sundhedslovens 84 Sikre, at de rette kompetencer er til stede 2.4. Kommunernes øvrige opgaver Kommunerne har hovedopgaven og ansvaret for det generelle rehabiliteringsforløb, mens patienterne modtager ambulant behandling for deres kræftsygdom eller, når de har afsluttet deres behandlingsforløb på hospitalet. Kommunernes indsats skal tage udgangspunkt i den biopsykosociale model, og indsatsen skal tilpasses den enkelte patients behov, hvad enten de har fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer. Kommunerne har til opgave at: 5
6 Kontakte patienten senest en uge efter, at hospitalet har sendt en henvisning til kommunen, med henblik på at aftale det videre forløb. Dette gælder, når patienten ønsker at blive kontaktet af kommunen umiddelbart efter, at hospitalet har henvist til rehabilitering i kommunen Ringe til patienten ca. en måned efter, at hospitalet har sendt henvisning til kommunen, hvis patienten har bedt om at blive kontaktet af kommunen, men patienten ikke har et konkret behov for rehabilitering Afholde en afklarende samtale og afdækker patientens behov for rehabilitering ved hjælp af behovsvurderingsskemaet Sikre én let og overskuelig indgang for borgerne, de pårørende og samarbejdsparterne Sikre, at de rette kompetencer er til stede De kommunale tilbud til kræftrehabilitering findes her: Almen praksis opgaver Almen praksis opgaver i forbindelse med kræftrehabilitering er at varetage generelle opgaver, der ligger indenfor det alment medicinske område. Almen praksis er ansvarlig for at sikre overblik og kontinuitet i borgerens samlede sygdomsforløb og behandling. Almen praksis har til opgave at: Henvise patienten til kommunal kræftrehabilitering, når patienten har behov herfor. Der er ikke krav til almen praksis om, at de anvender behovsvurderingsskemaet Vurdere, om patientens eventuelle senfølger kræver hospitalsindsats eller henvisning til kommunal rehabilitering, en psykolog og andre ikke-kommunale tilbud Sikre en tilstrækkelig og relevant opgavevaretagelse/ opgaveoverdragelse for patienter med afsluttede kræftforløb eller særligt udsatte patienter i vanskelige forløb samt at sikre kontinuerlig og vedvarende opfølgning Henvise pårørende til et tilbud. Det er pårørendes egen læge, som har ansvaret for at henvise Behandle patientens øvrige sygdomme komorbiditet 2.6. Habiliteringsforløb for børn og unge op til 18 år med kræft Kræftsygdomme hos børn og unge er sjældne og meget forskelligartede. Behandlingerne såvel som habiliteringstiltagene er derfor ofte komplicerede og højtspecialiserede. 6
7 Hospitalernes opgaver ift. børn og unge Hospitalerne har til opgave at: Diagnosticere, behandle og følge op ambulant Udføre fysioterapi i forbindelse med behandling og sygdomsspecifik habilitering Sende skrivelse til kommunen ved forløbets opstart. Skrivelsen indeholder oplysninger om den hjælp, familien har behov for, eksempelvis orlov og afholdelse af medicinudgifter Vurdere barnets/den unges behov for habilitering ved hjælp af et særligt behovsvurderingsskema, som anvendes internt på hospitalet. Behovsvurderingen sker som en tværfaglig indsats mellem plejepersonale, læger, skolelærere, psykologer, fysio- og ergoterapeuter samt eventuelle andre fagprofessionelle. Hvis det vurderes at være relevant, videregives resultatet af behovsvurderingen til kommunen Afholde netværksmøder ved alle forløb, hvor relevante parter deltager, eksempelvis barnet/ den unge med kræft, dennes nærmeste familie og evt. venner, egen læge, familiens sagsbehandler i kommunen, repræsentanter fra daginstitutionen/skolen/sfo, sygeplejerske fra behandlende hospitalsafdeling og behandlende læge på hospitalet Kontakte kommunen, når hospitalet vurderer, at kommunen bør iværksætte neuropsykologiske tests Sende statusrapporter til kommunen ved behov Udarbejde en genoptræningsplan til de patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for almen genoptræning eller genoptræning på specialiseret niveau jf. Sundhedslovens Kommunernes opgaver ift. børn og unge Kommunerne har til opgave at: Udføre neuropsykologiske tests på de børn og unge, som har neuropsykologiske problemer eller har haft et forløb, som indebærer stor risiko for udvikling af sådanne problemer Varetage almen ambulant genoptræning, hvis barnet/den unge har fået en genoptræningsplan Give støtte til re-socialisering efter isolation under behandlingsforløbet Tilbyde erhvervsvejledning og evt. arbejdsprøvning til de unge, der er droppet ud af en ungdomsuddannelse eller studie som følge af kræftsygdommen 7
8 Almen praksis opgaver ift. børn og unge Almen praksis ansvar og opgaver i forbindelse med børn og unge svarer til beskrivelsen i afsnit 2.5. Støtte til forældre og søskende til børn med kræft er ligeledes en opgave for almen praksis. 3. Pårørende Pårørende kan være en ressource for patienten. Det skal afklares sammen med patienten, hvilke pårørende, der kan inddrages i forløbet. Fagpersonerne bør opfordre til, at de pårørende er med til behovsvurderingen og, at de pårørende inkluderes i forløbet. Det er dog altid patientens eget valg, om de pårørende skal inkluderes. De fagprofessionelle er ansvarlige for at vurdere, om de pårørende har behov for en indsats og skal i den forbindelse understøtte de pårørende til at søge hjælp og støtte. 4. Supplerende indsatser Praktiserende læger, hospitaler og kommuner kan informere borgerne om supplerende indsatser til de kommunale rehabiliteringsindsatser. Tilbuddene kan benyttes under og efter et kommunalt rehabiliteringsforløb. Tilbuddene findes i f.eks. Kræftens Bekæmpelse, andre patientforeninger og lokale idrætsforeninger. Kommunerne samarbejder nogle gange med disse tilbud. 5. Senfølger Der er generel opmærksomhed på senfølger i opfølgningsprogrammerne for kræft. Desuden skal alle fagpersoner være opmærksomme på patientens eventuelle senfølger. Almen praksis er ansvarlig for at henvise patienterne til udredning og behandling på hospitalerne, til kommunal rehabilitering eller til en tredje relevant behandling. 6. Implementering og evaluering af aftalen Samarbejdsaftalen implementeres via ledelsessystemet i kommunerne og på hospitalerne og de lokale klyngestyregrupper. Derudover offentliggøres samarbejdsaftalen i e-dok, på og på Aftalen implementeres umiddelbart efter, den er blevet politisk godkendt. Klyngestyregrupperne er ansvarlige for at følge op på samarbejdsaftalen en gang årligt. De skal i den forbindelse afdække, om samarbejdsaftalen er implementeret og, 8
9 hvordan samarbejdet fungerer på tværs af sektorerne. Som led i opfølgningen afdækker klyngerne, hvor mange patienter, der har fået et rehabiliteringstilbud i kommunerne. Det er ikke muligt at trække fyldestgørende valide data på nuværende tidspunkt. KL's "Fælles dokumentation af rehabiliteringsindsatser" er under udvikling og kan på sigt anvendes som datakilde. 7. Anbefalinger Arbejdsgruppen bag samarbejdsaftalen har udarbejdet anbefalinger om kræftrehabilitering. Anbefalingerne ligger ud over gruppens kommissorium. Rehabiliteringsindsatser: Rehabiliteringsindsatsen bør tage udgangspunkt i den enkelte patients behov og livssituation, og indsatsen bør være helhedsorienteret og baseret på WHO's biopsykosociale model for rehabilitering. Arbejdsmarkedsområdet: Arbejdsmarkedsområdet bør knyttes tættere på den kommunale rehabilitering, og patienterne bør sikres én indgang til kommunen. Forskning: Der er behov for forskning i kræftrehabilitering for at få dokumenteret hvilke indsatser, der har den bedste effekt for patienterne. 9
10 Bilag 1: Anvendelse af behovsvurderingsskema Behovsvurderingsskemaet er som udgangspunkt patientens eget skema. Behovsvurderingsskemaet består af en forside og en bagside. Forsiden er et afkrydsningsskema, som udfyldes af borgeren. Der er mulighed for at krydse af inden for en række hovedområder. For hvert emne kan der krydses af i Brug for støtte?. Når borgeren har udfyldt forsiden, tager en sundhedsfaglig person en dialog med borgeren og gerne pårørende om de afdækkede behov. I dialogen bringer fagpersonen sine relevante observationer i spil. Personalet skal understrege overfor borgeren, at det er kommunen, der vurderer hvilke rehabiliteringsindsatser, borgeren i sidste ende kan tilbydes. Hvis borger og fagperson vurderer, at der er behov for en indsats, udfyldes bagsiden af skemaet. I rubrikken Hvilke områder er afdækket, som du ønsker støtte til? beskrives de behov for rehabilitering, som borgeren ønsker hjælp til. I rubrikken Handlinger beskrives hvilke aktiviteter, det sundhedsfaglige personale sætter i gang på baggrund af behovsvurderingen, og hvilke aktiviteter, de vurderer, kan sættes i gang samt hvem, der kan være ansvarlig herfor. Særligt for hospitalerne: Patienten opfordres til at bringe skemaet med videre til kommune og praktiserende læge. Fagpersonen dokumenterer afdækning af behov i SFI'en Rehabilitering, kræft. Henvisning til kræftrehabilitering sendes til kommunen. Bilag 2: Behovsvurderingsskema Se næste side. 10
11 Din plan afdækkede behov Hvilke områder er afdækket, som du ønsker støtte til: 1 1 Udfyldes af patient, pårørende i samarbejde med personale Aftaler:
12 Vurder dine behov lige nu: Udfyldes af patienten Navn + CPR-nr: Dato: Sæt så mange kryds som nødvendigt: Du kan sætte kryds i både Områder og Brug for støtte. Hvis du har brug for det, kan personalet hjælpe, vejlede og evt. henvise til støtte udenfor afdelingen. Praktiske områder Fysiske områder Brug for Psykiske områder Brug for Bolig Kvalme Bekymret Kost Svimmelhed / balance Bedrøvet Pension Træthed Uden håb Fritid Søvn Alene / ensom med Transport Hukommelse / Deprimeret Børnepasning Nedsat bevægelighed Nervøs Offentlige Nedsat muskelkraft Stresset Økonomi Smerter Angst Andre Vægttab eller Skyldfølelse Tænder Andre følelsesmæssige Spise / drikke Forstoppelse / diaré Arbejds- / skole områder Problemer med syn / Problemer med Åndelige / religiøse bekymringer Brug for Arbejdstid Problemer med I forhold til tro Problemer I forhold til eksistens Ledelse Problemer med huden Andre bekymringer Kolleger Stikken og prikken i Udannelse / Hævede arme / ben Egne forventninger Lymfødem Feber Hedeture Familie områder Tørre slimhinder Samlever / Seksuelle problemer Børn Nedsat sexlyst Andre familieproblemer Andre fysiske problemer 12
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for myelomatosepatienter på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal have diagnosen myelomatose. Patienten skal have et
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereSundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Indledning I januar 2012 udkom Forløbsprogram for rehabilitering og palliation
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereHenvisningsskema til rehabiliteringsophold på REHPA for patienter, der har overlevet et hjertestop
Henvisningsskema til rehabiliteringsophold på REHPA for patienter, der har overlevet et hjertestop Henvisningskriterier Patienten har haft hjertestop. Patienten skal have et rehabiliteringsbehov på grund
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereN O T A T. 1. Formål og baggrund
N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereBehovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan
Bilag Behovsvurdering vedrørende rehabilitering og palliation i forbindlese med kræft Koncept og implementeringsplan Kræftplan III beskriver afsættet for det nationale Forløbsprogram for rehabilitering
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereSundhedsaftale. Om rehabilitering i forbindelse med kræft. Regionshuset Viborg. Nære sundhedstilbud Strategi og planlægning
Sundhedsaftale Om rehabilitering i forbindelse med kræft Regionshuset Viborg Nære sundhedstilbud Strategi og planlægning Politisk sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft 1. Indledning
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereOnkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Onkologisk Afdeling, Onkologisk behandling: Strålebehandling, kemoterapi, lindrende behandling og pleje samt kontrolforløb. Vi har centerfunktion i regionen og landsfunktion ved visse sygdomme Ca. 7.500
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereIndhold. Resumé...4. 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet... 6. 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation...
Indhold Resumé...4 1. Indledning...6 1.1 Baggrund...6 1.2 Kommissoriet............................................................................. 6 2. Definitioner...7 2.1 Rehabilitering...7 2.2 Palliation...7
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal være i den erhvervsaktive alder (mellem 8 og 65 år). Patienten skal være sygemeldt
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereTil Hjerneskadesamrådet. Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 11. juni /. Deltagere: Se vedlagte deltagerliste
Regionshuset Viborg Til Hjerneskadesamrådet Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde i Hjerneskadesamrådet den 11. juni
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereKræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015
Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering august 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereEn indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud
Konceptbeskrivelse En indgang til sundhedsvejledning og forebyggelsestilbud Forebyggelse og Træning. Møde i Social og sundhedsudvalget, maj 2019. Indholdsfortegnelse Konceptbeskrivelsens formål...3 Baggrund...3
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs merePROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereHøringssvar fra Genoptræningsgruppen, Hjerneskadesamrådet for børne- ungeområdet og Hjerneskadesamrådet for voksenområdet
Genoptræningsgruppen, børne- ungeområdet og voksenområdet Anbefaling 9.1. Anbefaling vedr. krav til kvalitet i tilbuddene: kommunerne arbejder sammen om at undersøge, hvordan alle kommuner kan levere en
Læs mereGenoptræning og Hjerneskade området.
Genoptræning og Hjerneskade området. Genoptræning efter sundhedsloven Genoptræningsplaner Frit valg Ventetidsgennemgang Rehabilitering på specialiseret niveau Hjerneskadeområdet Hjerneskadekoordinatorer
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereAnvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?
Rigshospitalet Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende - påvirker det dokumentationen? Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi DASYS Kræftrehabilitering Lise Bjerrum Thisted
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mere