A2: Driftsmæssige reguleringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A2: Driftsmæssige reguleringer"

Transkript

1 Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A2: Driftsmæssige reguleringer Foto: Preben Olsen Foto: Preben Olsen Permanent bevoksning af græs mellem mark, vandløb og søer kan hindre eller reducere tab af jord og næringsstof med overfl a- disk afstrømmende vand. Udformning og indplacering af græsbevoksninger skal tilpasses de lokale forhold og problemerne, der ønskes afhjulpet for at være så mest mulig effektiv. Vedvarende græs som barriere i landskabet Fosfor og Virkemidler Preben Olsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Beskyt ferskvand mod P-tab Definition Permanent bevoksning af græs etableret for at hindre eller reducere tab af jord og næringsstof med overfladisk afstrømmende vand fra dyrket jord til vandmiljø. Græsbevoksningernes udformning og indplacering i landskabet afhænger af de lokale forhold og hvilke problemer, der ønskes afhjulpet. Der kan skelnes mellem tre typer af græsbevoksning, hvoraf alene den første type er udbredt i Danmark: c) Kontursåede græsstriber (contour buffer strips) der opbryder afgrøder sået på skråninger i mindre sektioner. a) Buffer-/filterstriber (buffer strips, filter strips) der afgrænser den dyrkede jord fra vandmiljøet. b) Græsbevoksede vandveje (grassed waterways) naturlige eller konstruerede, lavbundede kanalstrukturer Foto: Preben Olsen Redaktion: Brian Kronvang Carl Christian Hoffmann Hans E. Andersen Annette Baatrup-Pedersen Berit Hasler Gitte H. Rubæk Goswin Heckrath Charlotte Kjærgaard Uffe Jørgensen Christen Børgesen Preben Olsen Foto: Preben Olsen

2 Formål I vandløbsloven er der krav om 2 meter bræmmer langs alle naturlige vandløb og vandløb der i kommuneplanen er højt målsat. Bræmmen må ikke dyrkes og der må ikke, uden kommunens tilladelse, plantes eller fældes træer i bræmmen. Der er tilladt at afgræsse eller slå hø på bræmmen. Ved afgræsning af bræmmen kræves som hovedregel opsætning af hegn minimum 1 m fra vandløbet, så dyrene ikke træder brinkerne ned. Der er ingen krav om at etablere andre former for permanente græsbevoksninger i landskabet. Permanente græsbevoksninger på grænsen mellem dyrket jord og vandmiljø eller på selve den dyrkede jord har til formål at: forhindre erosion og tab af jord og næringsstoffer til vandmiljøet hvis erosion er opstået, at begrænse mængden af jord og næringsstoffer, der når frem til vandmiljøet en ruhed, der kan nedbremse tilstrømmende vand, og give tid til at vand og opløst fosfor kan infiltrere i bufferen at mindske hastigheden af det strømmende vand og dermed vandets kapacitet for transport, så grovere partikler afsættes i eller umiddelbart før bufferen når vandet strømmer gennem striben, at frafiltrere mest muligt af det finere materiale at adsorbere opløst fosfor dels til dødt og levende plantemateriale og dels til jorden i bufferen at optage fosfor i planternes biomasse en ruhed, der kan fange fygende sne, som på sin side kan bidrage såvel til at bremse tilstrømmende vand som filtreringen. Hvor sneen har beskyttet jorden mod frost, vil muligheden for nedsivning af vand være større end der, hvor jorden er frossen En bufferstribes effektivitet styres af forhold såvel eksternt som internt i bufferen: 2 Ved anlæg af bufferstriber er det vigtigt at huske, at selv ikke en optimalt virkende græsbevoksning kan løse alle de problemer, der kan opstå, når jorden ovenfor bliver dyrket uhensigtsmæssigt. En forudsætning for et godt vandmiljø er såvel velfungerende buffers som fornuftig landbrugsdrift (Correll, 2005). Virkemåde Bufferstriber Den miljømæssige virkning af en bufferstribe afhænger af dens evne til at indfange, tilbageholde og omsætte forureningskomponenter i det tilstrømmende vand (Dorioz et al., 2006). Derfor er det vigtigt at bevoksningen i en buffer er stærk og tæt nok til at nedsætte vandhastigheden og tilbageholde aflejret materiale. Bufferstriber mellem dyrket jord og vandmiljøet fungerer ved: en forøget infiltrationskapacitet, tilvejebragt af dels et større antal permanente og sammenhængende rodkanaler dels ved at forbedrede livsbetingelser for regnorm og at have flere regnormegange 1. de eksterne forhold klima, landbrugspraksis og topografi bestemmer hvad bufferne modtager af vand og hvad vandet indeholder 2. de interne forhold bevoksning, jordtype og topografi herunder bufferbredde og -hældning bestemmer, hvor længe vandet opholder sig i bufferen og hvor meget materiale, der bliver infiltreret, tilbageholdt eller optaget Græsbevoksede vandveje Græsbevoksede vandveje kan etableres, hvor afstrømmende vand fra dyrket jord vil kunne samles og erodere f.eks. i lokale sænkninger i terrænet, tørre dalbunde og slugter. Det er vigtigt at vandveje er dimensioneret til at håndtere den mængde vand, der må forventes at tilstrømme fra de omliggende marker. Selvom vandets hastighed på en græsbevokset vandvej kan være større end på en ubevokset eller nytilsået jord bliver erosionen mindre eller undgås fordi: græssets rødder stabiliser og fastholder jorden græsblade, nedbøjet af strømmende vand, beskytter vandvejens bund

3 En græsbevokset vandvej kan også bidrage til at reducere afstrømningsmængder og afstrømningstoppe, idet vandet får en længere vej at strømme. Fiener & Auerswald (2006) fandt at vandvejene i sommerhalvåret kunne mindske afstrømningsmængderne med ca. 30 % og afstrømningstoppene med op til 40 %. Virkningen på afstrømningsmængderne var under ugunstige vinterforhold mindre end 5 % og ca. 15 % hvad angår afstrømningstoppe. Fiener og Auerswald (2006) konkluderede, at græsbevoksede vandveje især egnede sig, hvor sommerafstrømning var det store problem. I figur 1 ses et landskab, hvor en græsbevokset vandvej ville have været en god ide, og gerne kombineret med en bred græsbevokset bufferstribe langs vandløbet. Som det ses af figur 2 blev der afsat en del sediment på den skrånende vandløbsbrink, men antagelig ville selv ikke en bufferstribe af anseelig størrelse kunne have klaret en så koncentreret tilstrømning af vand og sediment. Hvor kan vedvarende græs som barriere i landskabet anvendes? Vandløbslovens krav om en 2 meter vandløbsbræmme langs naturlige vandløb og vandløb som er højt målsat af en kommune, vil ikke altid være en tilstrækkelig barriere til beskyttelse af vandmiljøet. Der kan derfor udlægges m bredde braklagte randzoner langs alle åbne vandløb og søer over 100 m 2, hvori vandløbsbræmmen kan indgå. Græsbevoksede vandveje kan etableres på de dele af dyrkede marker, hvor der er erfaring for, at afstrømmende vand fra omkringliggende dyrkningsflader naturligt samles og koncentreres efterfølgende danner erosionsriller og -grøfter og dvs. i lokale sænkninger i terrænet, tørre dalbunde og slugter. For at kunne anvende striber af vedvarende græs skal marker og skråningslængder være store. Selv på store marker i de østdanske morænelandskaber, vil anvendelsen næppe være attraktiv, økonomisk eller i praksis, da det, som for græsbevoksede vandveje vil kræve, at hver enkelt stribe udskilles som en selvstændig mark af hensyn til EU-støtte. Effekter for fosfor Bufferstriber virker bedst overfor fosfor adsorberet til grovere jordpartikler og aggregater, der kan aflejres, når vandhastigheden reduceres. Virkningen er mindre overfor fosfor der er ad- 3 Figur 1. Erosionsrille i lokal sænkning på en mark. Kontursåede græsstriber Kontursåede græsstriber udsås parallelt med konturerne og opdeler afgrøden på en skråning i segmenter. De kontursåede græsstriber fungerer ved: at forbedre mulighederne for infiltration af vand med deres bevoksning at bremse vandafstrømning og tilbageholde sediment og adsorberede stoffer at bryde overfladeafstrømning på skrånende marker så fordelingen bliver mere jævn Figur 2. Noget af sedimenterne fra rillen i fi gur 1 blev hængende på vandløbsbrinken.

4 4 sorberet til fine partikler som ler, som har lettere ved at slippe igennem bufferen sammen med vand. Vand med opløst fosfor kan infiltrere i bufferen. Nedsivning af vand øger samtidig muligheden for sedimentation af sediment og partikulært fosfor, da vandstrømmens transportkapacitet reduceres (Dillaha et al., 1989). Opstuvning af vand foran bufferen giver mulighed for sedimentation af især grovere, men også en del finere materiale og dermed af partikulært fosfor. Hvis vandet stuver op i bufferen, er der mulighed for adsorption af opløst fosfor til dødt og levende plantemateriale samt til jordpartikler afsat tidligere. Oversvømmelse og skabelse af anaerobe forhold i bufferen kan betyde frisætning og tab af fosfor til vandmiljøet. Såvel international (Dorioz et al., 2006; Sheppard et al., 2006) som dansk litteratur (Kronvang et al., 2005) har vist at bufferstriber kan reducere tilførslen af partikulært P med % (Dorioz et al., 2006). For opløste former af P er reduktionen oftest mellem 20 og 30 % (Dorioz et al., 2006). Variationen er dog betydelig fra - 83 % til + 95 %. En negativ værdi betyder, at vandet opsamler P på sin vej gennem bufferen (Dillaha et al., 1989). Bufferstriber har vist sig at kunne fjerne 40 til 100 % at det tilstrømmende sediment, medens fjernelsen af vand varierede fra 3 % til næsten 100 % (Dorioz et al., 2006). Nyetablerede bufferstriber vil være mindre effektive end ældre, dels fordi plantedækket er mindre tæt, dels fordi det tager tid at opnå en jordstruktur og makroporøsitet, der muliggør stor nedsivning af vand (Fiener & Auerswald, 2006; Dosskey et al., 2007). Fosfor aflejret eller nedsivet i bufferen kan optages af græsbiomassen, når denne vokser. Fjerner man ikke biomasse, f.eks. ved høslæt, er der risiko for at der frigives fosfor når biomassen nedbrydes. Effekten af græsbevoksede vandveje overfor tab af fosfor er dels indirekte dels direkte. Vandvejens primære mål er at transportere en stor vandmængde uden at det eroderer og dermed løsriver jord og fosfor. Vandet vil, når det strømmer til vandvejen fra omliggende marker, have et indhold af sediment, partikulært-p og opløst P. Fiener og Auerswald (2006) har vist at vandvejen kan reducerer afstrømningen betragteligt. En del af reduktionen kan tilskrives infiltration af vand og dermed også af opløst P. En effekt af striber af vedvarende græs langs konturerne vil i praksis være vanskelig eller umulig at opnå under danske forholde. Selv bakker i det østjyske morænelandskab er, sammenlignet med forhold i udlandet, eksempelvis amerikanske, at betragte som små. Tidshorisont for effekt Etablering af bevoksning i bufferstriber kan foretages relativt hurtigt og med tiden vil en bedre jordstruktur og et forøget makroporeantal forbedre infiltrationskapaciteten og dermed øge mulighederne for nedsivning af opløst P og afsætning af P holdigt materiale (Dosskey et al., 2007). Græsbevoksede vandveje vil tage længere tid at etablere end bufferstriber, da det kan være nødvendigt at foretage fysiske tilpasninger i topografien, så man sikrer, at vandet kommer til at strømme over mest muligt af vandvejens bredde. Skal en vandvej fungere optimalt, kræver det, at den er korrekt dimensioneret i forhold til den mængde vand, der vil kunne kommer til at strømme. Vandmængderne vil afhænge af såvel klimatiske som af afgrøde- og dyrkningsmæssige forhold på de marker, hvorfra vand strømmer til vandvejen. Da vi i Danmark er uden erfaring med metoden, kan det blive nødvendigt med tiden at tilpasse og justere udformningen af vandvejene til danske forhold. Alternativet til den egentlige græsbevoksede vandvej vil være tilsåning af f.eks. en slugt med græs. Fremgangsmåden må dog antages at være mindre sikker, da der vil være en risiko for at vandet eroderer slugtens smalleste eller dybest beliggende del. Usikkerhed Kort afstand i tid mellem afstrømningshændelser giver risiko for at sedimenteret materiale borteroderes fra bufferen ved successive afstrømningshændelser, fordi der ikke er tid til, at planterødder kan gennemvokse afsat materiale. Græsset optager kun næringsstoffer i vækstsæsonen, hvorimod meget afstrømning og tab af og jord og fosfor kan ske udenfor denne periode.

5 I såvel bufferstriber som vandveje er det afgørende, at afstrømning sker diffust og ikke koncentreret, da begge ellers er i risiko for at blive eroderet. Afsætning af sediment på vandveje og buffere vil kunne ændre vandet strømningsmåde, og det er derfor nødvendigt med tilsyn og vedligeholdelse, hvis funktionen skal bibeholdes. Data, der ligger til grund for vurderingen af bufferstribers effektivitet, er overvejende fra kontrollerede markforsøg, hvor eksempelvis faktorer som bufferens bredde, hældning, bevoksning er undersøgt (Fiener & Auerswald, 2006; Verstraeten et al., 2006). På landskabsniveau kan betydningen af den slags forhold helt overskygges af andre f.eks. oversvømmelse af bufferen og koncentreret vandstrømning (Sheppard et al., 2006; Fiener & Auerswald, 2006; Verstraeten et al., 2006). På figur 3 ser man, hvordan overfladisk afstrømmende vand på en vinterhvedemark er blevet koncentreret og har eroderet sig ned i den lave del af marken. Problemet med erosion har ikke været ukendt for landmanden, som derfor har etableret en bred græsbuffer i form at en permanent græsmark mellem den dyrkede mark og den nedenfor beliggende sø bemærk hegnspælen med eltråden. Figur 4. Græsmarkene uden erosionsrille og med ansamlinger af sediment og små bunker af strå. Figur 4 viser græsbufferen nedenfor vinterhvedemarken samt erosionsrillen hegnspælen i skel mellem græs- og vinterhvedemark. Man lægger mærke til, at erosionsrillen nu er forsvundet og der punktvis er afsat sediment og ansamlinger af strå. Billedet i figur 5 viser græsbufferen set i retning mod søen. På et fladt område er der i græsset afsat en stor mængde sediment, der ses som et lysebrunt, ubevokset parti foran træerne langs søbredden. En del pletvise sedimentaflejringer kan erkendes i billedets nederste højre del. Fra søbredden i højre side af billedet anes en træstamme liggende i vandet. 5 Figur 3. Vinterhvedemark med erosionsrille i den laveste del af terrænet. Figur 5. Græsbufferen langs med søen.

6 6 Foran stammen vist i figur 6 er aflejret sediment, der trods den bredde græsbuffer, nåede ud i søen. Dette understreger at selv ikke en så bred bufferstribe bør stå alene, men anvendes i kombination med andre tiltag, hvis man skal nedsætte risikoen for at sediment eroderet på markerne når frem til vandmiljøet. Figur 6. Sediment afsat i vandet langs søbredden. Selv om tabet af P vil kunne nedsættes ved bedre timing og udførelse af jordbearbejdning eller nedsættelse af gødningstilførsel, vil de sikreste fremgangsmåder være dem, der sigter imod, at vand der lander på marken sne eller regn fordamper eller infiltrerer på stedet, og ikke strømmer af på overfladen. Effekter for kvælstof Vand indeholdende kvælstof, primært nitrat, kan infiltrere i bufferstriben ligesom organisk eller uorganisk kvælstof adsorberet til partikler, kan sedimentere i græsbufferen. Fjernelse af kvælstof kan ske gennem optagelse i planter eller denitrifikation, alt afhængig af de i bufferne rådende forhold. Natureffekter Bufferstriber og vandveje kan fungere som spredningskorridor, fødekilde og refugium for større og mindre dyr. Jordrugende fugle skal have forladt reden før høslæt/afpudsning. Andre sideeffekter Ligesom med fosfor må bufferstriber forventes at kunne tilbageholde stoffer med lignende tabsveje eksempelvis pesticider, hormonstoffer eller veterinær medikamenter udbragt på jorden sammen med husdyrgødning. Begrænsninger Bufferstribes effekt overfor tilførsel af opløst og partikulært fosfor med vand afhænger af såvel de tilførte mængder som måden vandet tilstrømmer diffust/koncentreret. En buffers evne til at tilbageholde fosfor vil afhænge af forholdene i lokalitetens jordbund fysisk, kemisk, biologisk f.eks. organisk stofindhold, lermineralogi, kationsammensætning, ph, temperatur såvel som af sammensætningen af det indstrømmende vand (se f.eks. (Dorioz et al., 2006). Ved udlægningen af bufferstriber bør deres udformning modsvare terrænets form bl.a. være bredere, hvor terrænet tilsiger stor tilstrømning og smallere, hvor tilstrømningen må forventes at være mindre. Dyrkning af de tilgrænsende marker vil påvirke tilstrømmende mængder af vand og stof og den vej afstrømning følger. Uhensigtsmæssig adfærd i græsbevoksningerne kan reducere deres effektivitet. Tung trafik på våd jord kan kanalisere vandet, så det fordeles uhensigtsmæssigt. Afpløjninger langs bufferstriben kan lede vand til de lavest beliggende områder, hvor det hurtigt kan gennembryde og fjerne buffervirkningen. Mus, muldvarpe og vandrotter kan med deres aktivitet lave gange/makroporer, der leder vand direkte igennem bufferen. Såfremt bufferstriben skal vedblive at kunne tilbageholde fosfor, kan det være nødvendigt at fjerne fosfor med plantemateriale som f.eks. ved høslæt eller fjernelse af aflejret materiale. Den løbende afsætning af sediment i bufferstriben kan over tid ændre vandstrømningen i en uhensigtsmæssig retning. Græs i filterstriber og vandveje kan ødelægges af frost og blive en kilde til fosfor. Pleje og vedligeholdelse Både bufferstriber og vandveje kræver løbende tilsyn, hvis funktionerne skal forblive intakte. Vedligeholdelse kan omfatte:

7 1. opfyldning og tilsåning af opståede erosions-riller/-grøfter 2. lukning af huller og gange udgravet af dyr høslæt eller afpudsning af bevoksning fjernelse af biomasse 3. hvis græsbevoksningen ødelægges af ukrudtsmidler, kan det være nødvendigt at reetablere den. Omkostninger Omkostningerne ved tiltag kan opgøres som dels budgetomkostninger, dels velfærdsøkonomiske omkostninger. Budgetomkostningerne er konsekvenser for landmandens private forbrugsmuligheder, mens velfærdsøkonomiske omkostninger er konsekvenser for det danske samfunds samlede forbrugsmuligheder. Der er beregnet omkostninger både for ler- og sandjord, og forskellene for ler- og sandjord skyldes både udbytteforskelle og at der dyrkes forskellige afgrøder på de to jordtyper. Omkostningerne er beregnet med udgangspunkt i de kornpriser der gjorde sig gældende i 2007/2008, som var relativt høje. Hvis disse priser stagnerer eller reduceres vil det påvirke det beregnede omkostningsniveau. Omkostningerne ved at etablere vedvarende græs som barriere i landskabet vil svare til omkostningerne ved anden udtagning på høj- og lavbundsjorder. Omkostningerne ved at udtage landbrugsjord på højbund er vurderet til grundlæggende at være af samme type som for lavbund, men udbyttetabet ved udtagning på højbund forventes at være større end på lavbund. Indtjeningstabet ved at etablere vedvarende græs som barriere i landskabet er beregnet til ca kr. pr. ha på sandjord, for blandet jord og på lerjord. I tillæg til disse omkostninger kommer omkostninger til såning af græsset. Til brug for velfærdsøkonomiske opgørelser af omkostningerne for samfundet i projektvurderinger eller ved beregning af omkostningseffektivitet og cost-benefit-analyser er de såkaldte velfærdsøkonomiske omkostninger også beregnet. I disse omkostninger er bl.a. faktorpriserne omregnet til markedspriser ved justering for afgifter mv. De velfærdsøkonomiske omkostninger er beregnet til kr. pr. ha på sandjord, kr. pr. ha for blandet jord og kr. pr. ha for lerjord. For landmænd kan der opnås tilskud til etableringen af vedvarende græs som barriere under ordningerne for braklægning af randzoner og græsbevoksede vandveje. Hvis denne mulighed skal anvendes er det nødvendigt at udskille den græsbevoksede vandvej som en selvstændig mark. Samspil med andre virkemidler Lovpligtige vandløbsbræmmer kan udgøre en del af en braklagt randzone, Faktablad B3 Udyrkede bræmmer og randzoner langs vandløb og søer. Græsbevoksede vandveje kan for at kunne gavne vandmiljøet sammenpasses med konstruerede vådområder Faktablad C1 Overrisling af vandløbsnære arealer med drænvand eller grøftevand eller Faktablad C2 Konstruerede vådområder. Reference List Correll, D.L. 2005: Principles of planning and establishment of buffer zones. Ecological Engineering 24, Dillaha, T.A., Reneau, R.B., Mostaghimi, S. & Lee, D. 1989: Vegetative Filter Strips for Agricultural Nonpoint Source Pollution-Control. Transactions of the Asae 32, Dorioz, J.M., Wang, D., Poulenard, J. & Trevisan, D. 2006: The effect of grass buffer strips on phosphorus dynamics A critical review and synthesis as a basis for application in agricultural landscapes in France. Agriculture Ecosystems & Environment 117, Dosskey, M.G., Hoagland, K.D. & Brandle, J.R. 2007: Change in filter strip performance over ten years. Journal of Soil & Water Conservation 62, Fiener, P. & Auerswald, K. 2006: Influence of scale and land use pattern on the efficacy of grassed waterways to control runoff. Ecological Engineering 27, Jensen, P.N., Hasler, B., Waagepetersen, J., Rubæk, G.H. & Jacobsen, B.H. 2009: Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af Vandrammedirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 7

8 Kronvang, B., Laubel, A., Larsen, S.E., Andersen, H.E. & Djurhuus, J. 2005: Buffer zones as a sink for sediment and phosphorus between the field and stream: Danish field experiences. Water Science & Technology 51, Sheppard, S.C., Sheppard, M.I., Long, J., Sanipelli, B. & Tait, J. 2006: Runoff phosphorus retention in vegetated field margins on flat landscapes. Canadian Journal of Soil Science 86, Verstraeten, G., Poesen, J., Gillijns, K. & Govers, G. 2006: The use of riparian vegetated filter strips to reduce river sediment loads: an overestimated control measure? Hydrological Processes 20,

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD): Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

A5: Driftsmæssige reguleringer

A5: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder

Læs mere

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

A1: Driftsmæssige reguleringer

A1: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A1: Driftsmæssige reguleringer Reduceret jordbearbejdning kan bidrage til at forbedre jordens struktur og stabilitet. Et såbed efter reduceret bearbejdning

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: commons.wikimedia.org Sprøjtespor kan fungere som transportveje for vand, der afstrømmer på markoverfl aden. Vandet

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,

Læs mere

B5: Arealændringer i risikoområder

B5: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B5: Arealændringer i risikoområder Ekstensivering af landbrugsdriften kan sammen med egentlige vandløbsrestaureringer eller ophør af vandløbsvedligeholdelsen

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

B3: Arealændringer i risikoområder

B3: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B3: Arealændringer i risikoområder Foto: Bent Lauge Madsen Foto: Fyns Amt Langs vandløb og søer kan udlægning af udyrkede bræmmer og brede randzoner

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige

Læs mere

Dobbeltporøs Filtrering

Dobbeltporøs Filtrering Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det? ultet AARHUS for Jordbrugsproduktion UNIVERSITET ultet for Jordbrugsproduktion Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det? Goswin Heckrath, Nils Onnen, Brian Kronvang, Kristof Van Oost, mfl. EnviNa

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere i miljøsektoren Efterårssemesteret 2011 Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 65

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor?

Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor? 11 Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor? 2 2 Indholdsfortegnelse Om pjecen side 3 Hvorfor randzoner? side 4 Hvordan virker randzoner? side 6 Politiske mål: Vandmiljøplan III kravene - Pesticidhandlingsplanen

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne

Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Kompetencegivende efteruddannelse Efterårssemesteret 2012 Virkemidler til opfyldelse af vandplanerne Vi tilbyder: Kompetencegivende efteruddannelse for akademiske medarbejdere (12 ECTS point) Forskningsbaseret

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. virkemidler for nedbringelse af jorderosion

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. virkemidler for nedbringelse af jorderosion AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. virkemidler for nedbringelse af jorderosion NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere