Aftale om afvikling af brug af pesticider
|
|
- Mathilde Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PESTICIDHANDLEPLAN Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer Solrød kommune december 2002
2 Indholdsfortegnelse PESTICIDHANDLEPLAN... 1 Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer... 1 Aftale om afvikling af brug af pesticider... 4 Berørte arealer i Solrød kommune... 4 Status på afviklingen i kommunen... 4 Seneste politiske udmeldinger vedrørende afviklingen... 5 Grundvandsbeskyttelse... 5 Handleplan... 5 Handleplanens konsekvenser... 6 BILAG
3 3
4 Aftale om afvikling af brug af pesticider Den 3. november 1998 blev der indgået aftale mellem Miljø- og energiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg kommune og Københavns kommune om at afvikle brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler (pesticider) på offentlige arealer. Formålet med aftalen er, at begrænse risikoen for grundvandsforurening og forarmning af naturen. Pesticider anvendes blandt andet for at holde uønskede planter (ukrudt) væk fra belægninger og beplantninger. Pesticidrester forurener grundvand og overfladevand (å, sø, bugt mv.) og kan påvirke sundheden hos mennesker og dyr samt ødelægge økologiske kredsløb. Aftalen går ud på, at der i perioden sker en begrænsning i forbruget af plantebeskyttelsesmidler, og at forbruget helt er afviklet senest den 1. januar På bortforpagtede arealer skal anvendelse af plantebeskyttelsesmidler søges begrænset mest muligt. For arealer, hvor forpagtningsaftalen udløber efter år 2003, skal forpagtningsaftalen tages op til forhandling med henblik på, i videst muligt omfang, af få afviklet anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler senest med virkning fra 1. januar Berørte arealer i Solrød kommune I Solrød kommune berører pesticidaftalen alle kommunalt ejede arealer, uanset hvem der står for drift og vedligeholdelse af arealerne: Vej- og sti- og parkeringsarealer Grønne områder, idrætsanlæg og naturområder (skov, strand, mose mv.) Friarealer til institutioner, skoler, rådhus, bibliotek osv. Friarealer til tekniske anlæg (Renseanlæg, pumpestationer, sparebassiner mv.) Landbrugsarealer (bemærk særlige regler for bortforpagtede landbrugsarealer) Status på afviklingen i kommunen Siden aftalen blev indgået, har Vej og Park arbejdet for at afvikle pesticidforbruget på de arealer og i de institutioner, hvor vi står for vedligeholdelsen. Dette har medført, at der i dag kun anvendes pesticider i form af Round-up (Glyfonova 360) til enkelte formål: Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Smøring af træstubbe og stødskud i forbindelse med træfældning på lokaliteter, hvor der er risiko for, at træerne kan gro videre og forvolde skade på eksempelvis rør- og kabelføringer. Bekæmpelse af ukrudt inden udlægning af nyt slidlag på vejstrækninger uden kantsten for at forhindre, at ukrudtet ødelægger de nye kanter. Dette er en forudsætning for, at vejentreprenøren vil give garanti for vejbelægningen. (Nyt slidlag lægges med års mellemrum). Der er i 2002 forbrugt ca. 3 kg aktivt stof til disse formål. 4
5 Vej og Park vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er udviklet alternative bekæmpelsesmetoder som på effektiv måde kan erstatte brugen af round-up til de nævnte formål. Ved bortforpagtning af kommunens landbrugsarealer, er det i de seneste år indføjet i nye forpagtningskontrakter, at der ikke må anvendes nogen form for pesticider på kommunens arealer. Hensigten er, at bestemmelsen skal indføjes i samtlige forpagtningskontrakter, efterhånden som de bliver fornyet. Seneste politiske udmeldinger vedrørende afviklingen Den 11. november 2002 blev der afholdt en konference Udfasning af pesticider på offentlige arealer Status, visioner, fremtid. Konferencens formål var at give en politisk og administrativ status på udfasningen, ligesom en række problemområder blev belyst. Miljøministeren konstaterede på konferencen, at der er problemer med at gennemføre en total udfasning på alle offentlige arealer fra 1. januar Han orienterede om, at der er aftalt en evaluering af hele aftalen i 2003 for at få et samlet overblik over, hvor der er behov for yderligere tiltag for at nå de opstillede mål og hvor der er behov for at lempe aftalen. På baggrund af evalueringen vil en revision af aftalen blive overvejet. Samtidigt pointerede ministeren dog, at grundvandsbeskyttelsen må og skal være én af Danmarks topprioriteter. På konferencen blev følgende områder omtalt som problemområder, hvor lempelse af aftalen kan komme på tale: Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Landbrugsarealer, der forpagtes ud Golfbaner Jernbanearealer Pletsprøjtning omkring nyplantninger Grundvandsbeskyttelse Beskyttelse af vores grundvand behandles i forbindelse med vandforsyningen og planlægningen af denne. Roskilde Amt er pt. i gang med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Den første indsatsplan for Solrød Kommune er under udarbejdelse og omfatter 7 vandværker i Solrød. Planen forventes færdig i I forbindelse med indsatsplanen indsamles der koordinerede oplysninger bl.a. om grundvandets kvalitet og potentiale. Indsatsplanen vil, når den er færdig, angive nogle tiltag i forhold til grundvandsbeskyttelse. Såfremt disse tiltag omhandler pesticider vil pesticidhandleplanen blive evalueret i relation hertil, således at evt. anvendelse af pesticider sker under størst muligt hensyntagen til grundvandet. Handleplan Som følge af Miljøministerens seneste udmeldinger foreslår administrationen følgende handleplan for bekæmpelse af ukrudt, indtil der er kommet nye udmeldinger vedrørende aftalen: 5
6 Handleplan for afvikling af pesticider på kommunale arealer i Solrød kommune På alle græsarealer videreføres pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. det åbne land. På faste og løse belægninger videreføres pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Omfatter arealer belagt med asfalt, belægningssten, fliser, schaussesten, og grus, samt langs kantsten, vandrender, trapper og lignende. Træer, busketter og anden beplantning plejes og vedligeholdes fortsat uden brug af pesticider. Forpagtningsaftaler for kommunale landbrugsarealer skal fortsat indeholde bestemmelser om, at der ikke må anvendes pesticider på arealerne. Round-up anvendes fortsat i beskedent omfang til - bekæmpelse af kæmpe bjørneklo - smøring af træstød og rodskud, hvor der ved fældning er risiko for, at de gror videre og forvolder skade på rør- og kabelføringer - ukrudtsbekæmpelse forud for udlæg af nye slidlag. Mængden af round-up skal søges minineret mest muligt og må ikke overstige 3 kg aktivt stof årligt. Handleplanen genvurderes i forlængelse af nye statslige udmeldinger om eventuelle lempelser af den nugældende pesticidaftale. Handleplanen vil endvidere blive evalueret i relation til de kommende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Handleplanens konsekvenser I udfasningsperioden har Vej og Park reduceret brugen af pesticider til 3 områder: Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, smøring af træstød og rodskud i visse tilfælde efter fældning samt til ukrudtsbekæmpelse forud for udlæg af nye slidlag Vej og Park kan ikke på nuværende tidspunkt pege på egnede alternative bekæmpelsesmetoder, som på effektiv måde kan erstatte brugen af round-up til ovennævnte formål. På de øvrige driftsområder har vi i perioden siden pesticidaftalen blev indgået fået indarbejdet en række alternative metoder på ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider, som beskrevet i bilaget til denne plan. Det kan allerede nu konstateres, at de alternative metoder er både dyre og mere tidskrævende end bekæmpelse med pesticider. Det kan derfor blive aktuelt, at borgerne må indstille sig på, at kommunen visse steder er mere grøn end før, at der er lidt flere mælkebøtter i græsset og vænne sig til at se lidt mere af naturens mangfoldighed/flere vilde planter/ ukrudt i rabatter og grønne områder fremover. 6
7 Kommunens stop for anvendelse af pesticider på offentlige arealer er dog ikke i sig selv nok til at sikre grundvandet mod forurening med pesticider eller at sikre biologisk mangfoldighed. Dette vil kræve, at mange andre grundejere gør en tilsvarende indsats. Det bør derfor vurderes, om der er behov for en oplysningskampagne eller lignende over for private grundejere (borgere og erhvervsliv), som har til formål at informere om de miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af pesticider og om de alternative muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Oplysning herom kunne eksempelvis bringes på kommunens hjemmeside i forbindelse med bekendtgørelse om vedtagelse af denne handleplan. BILAG Alternativ ukrudtsbekæmpelse Siden udfasningen startede, er der lavet en række forsøg på bekæmpelsesmetoder, til erstatning af brugen af pesticider og der er løbende udgivet rapporter og publikationer med forsøgsresultater. Nedenstående oversigt over pesticidfri bekæmpelsesmetoder er udarbejdet på baggrund af følgende publikationer: Håndbog i pesticidfri ukrudtsbekæmpelse Belægninger, græsarealer og beplantninger Kommunernes Landsforening, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen Ukrudtsbekæmpelse på belægninger, Forskningscentret Skov og Landskab og Miljøstyrelsen, november Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner, Forskningscentret Skov og Landskab og Miljøstyrelsen, november Faste- og løse belægninger Bekæmpelse af ukrudt på belægninger skal sikre, at belægningerne har et acceptabelt udseende, at arealerne er fremkommelige og at belægningen ikke bliver ødelagt af ukrudtet. Der kan fastlægges forskellige niveauer for vedligeholdelsen, afhængigt af om kravet er en total ukrudtsfri belægning eller om en vis grad af ukrudt kan accepteres det pågældende sted. Ukrudt, der ikke bliver bekæmpet, vil dække ca. 1% mere af belægningen for hvert år der går. Det vil vokse sig højere og efterhånden brede sig ind over belægningen, hvis der ikke er naturligt slid. Fliser, belægningssten, natursten Anlæg Stibredder tilpasses færdslen, så det naturlige slid forebygger ukrudt. Chaussestensbelægninger kan lægges med fuger af fast materiale. Det er vigtigt at, at fugerne ikke bliver for brede,- normer: chaussesten 8-12 mm / brosten mm / fliser og belægningssten 2-4 mm. Der er gennemført forsøg med udlæg af fiberdug under SF-stens belægning på fortov for at holde ukrudtet nede (Sønderjyllands amt). Termisk behandling (brænding eller damp) og børstning er de mest oplagte metoder. 7
8 Regelmæssig fejning forhindrer, at støv og jord lægger sig på overfladen og danner grobund for ukrudtet. Accepter græs i fuger i naturstensbelægninger evt. børstning med års mellemrum, for at forhindre, at stenene dækkes helt af græs. Fordele Jo færre fuger jo mindre ukrudt. Termisk behandling (brænding eller damp) og børstning kan med fordel kombineres, fordi de påvirker planterne forskelligt. Ulemper Stålbørstning kan slide på fliser og belægningssten. Stålbørstning på natursten (chaussesten) kræver, at fugerne efterfyldes jævnlig (kan modvirkes noget ved etablering af faste fuger). Vibrationer og støvgener er et problem. Asfalt (-kanter) Anlæg Bærelaget skal være fri for ukrudt. Opbygning af bærelag og udlæg af asfalt bør derfor udføres lige efter hinanden. Kantbegrænsninger eller tykkere asfalt langs kanten kan være med til at hindre ukrudtet i at gro ind fra siderne. Fiberdug mellem bærelag og asfalt kan hindre ukrudtet i at vokse igennem asfalten. Vælg græsblandinger uden udløbere langs asfaltkanter. Driftmetoder Termisk behandling (brænding eller damp) er mest oplagt til asfaltkanter. Børstning incl. opsamling. Fordele Ulemper Børstning kan skade asfalt (mørtel og sten-tab). Kantsten Anlæg Kantsten i L-profil flytter fugen ud i kørebanen, hvor bilerne slider ukrudtet væk. Kantsten, støbt på stedet, bevirker at man undgår tværgående fuger. (metoder er anvist i håndbogen) Tætning af sprækker mellem kantsten og belægning hindrer ukrudtet i at etablere sig. Stålbørster, kombineret med termisk behandling (brænding eller damp). Børstning kan ikke fjerne de større eksemplarer af ukrudt. Fordele Ulemper Stålbørster kan skade belægning og kantsten. 8
9 Løse belægninger/grusbelægninger Anlæg Stier anbefales anlagt med fast bund (så der kan køres med traktor) og løst overfladelag (som kan køres igennem med traktormonteret rive). Håndbogen foreslår følgende opbygning af stier med løs belægning: 22 cm bundgrus, 12 cm stabilt grus, 3 cm stenmel, 3 cm grus i størrelsen 5-8 mm eller perlesten/ærtesten. Indvoksning fra siderne forhindres bedst ved etablering af kantsten. Alternativ anbefales græsblandinger, der ikke danner udløbere, til sidearealer. Mekaniske metoder er bedst - traktormonteret rive eller miljørive evt. kombineret med termisk behandling (brænding eller damp). Skuffe- og hakkejern samt håndlugning (lugeklo) på små arealer. Fordele Ulemper Hvis bunden er af jord vil man let kunne komme til at blande jord og overflademateriale, og det vil give ukrudtet endnu bedre betingelser for at spire. Sportsplæner opvisningsbaner Ukrudtsbekæmpelse på boldbaner foretages for at fastholde en god spillekvalitet (jævn bane med tæt græs). Plejeindsatsen tilpasses banetypen. Skoleidrætsanlæg og vintertræningsbaner kræver eksempelvis ikke så intensiv pleje som sommertrænings- og kampbaner, fordi kravene til banens spillekvalitet er lavere. Ukrudt er et problem, fordi det kan gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end græs. Plejen går ud på at give græsset bedst mulige betingelser, så græsset udkonkurrerer ukrudtet. Plejen på sportsarealer er ekstra krævende, fordi sliddet er så stort. Anlæg Anlæg om muligt banerne, så de kan vendes eller forskydes i forhold til hinanden,- derved fordeles sliddet på banerne bedre. Korrekt gødskning 4-5 tilførsler pr. sæson. Korrekt klipning varieret klippehøjde gennem sæsonen, der matcher græssets vækst. Klippehøjde aldrig under 3,0-3,5 cm / klip højst 40% af højden af pr gang. Flytning af mål og baner for at fordele sliddet. Vertikalskæring for at fjerne filtlag, bekæmpe ukrudt, skære udløbere over, så der i stedet dannes nye bladskud, holde plænen jævn og sikre et tæt græstæppe. Udføres når græsset er i god vækst. Efterårssåning, for at holde plænen tætsået, så ukrudt får sværere ved at spire. Topdressing for at stimulere græssets vækst holde plænen jævn og sikre bedre fremspiring, når man eftersår. Rivning/strigling for at kradse op i filtlaget og jævne overfladen. Udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Udføres når græsset er i god vækst og ikke i tørre perioder. Dybdeluftning og jordløsning for at forebygge komprimeringsskader. Behovet er størst i april, september og oktober. Udskiftning af græstørv foran mål o.l. 9
10 Evt. vanding for at opretholde en god plænekvalitet Manuel stikning meget mandskabskrævende, men en klub-ukrudtsdag kunne have god effekt. Fordele Intensiv pleje giver kraftigt græstæppe som forhindrer ukrudt i at spire. Det er en fordel, hvis spillesæsonen begrænses til den periode hvor græsset er i vækst. Hold kanterne til banerne ukrudtsfrie, så ukrudtet ikke breder sig til banearealerne. Godt samarbejde med klubberne, for at fremme hensigtsmæssig brug af arealerne. Ulemper Strigler man for ofte, kan det slide hul i græstæppet og give bare pletter. Spil på baner uden for græssets vækstsæson giver flest skader på banerne. Brugsplæner Plejen sigter mod at opnå en jævn, sammenhængende græsflade til pryd for området og som egner sig for ophold og leg. Brugsplæner anvendes i grønne områder med høj vedligeholdelsesstandard. Anlæg Inventar (borde, bænke, affaldsbeholdere o.l.) kan med fordel opsættes på fast belægning, så græs og ukrudt under- og tæt omkring inventaret minimeres og fjernelse heraf gøres nemmere. Forårsrivning for at fjerne vissent græs, løv, grene. Traktor med græsdæk, med græs- og løvsamler eller frontmonteret nylonkost. Gødskning hvis græsset virker udpint. Klipning min. 4-5 cm cylinder- eller rotorklipper vissent græs bliver liggende og indgår i den biologiske omsætning. Kant- og efterklipning langs veje, stier, beplantninger, bænke, affaldsbeholdere mv. af æstetiske årsager og for at forhindre ukrudt i at spire der. Kantstikning årsager som ovenfor. Løvopsamling hvis større mængder løv får lov at ligge går græsset ud, og ukrudt vokser op. Fordele Intensiv pleje giver kraftigt græstæppe som forhindrer ukrudt i at spire. Ulemper Fælledgræs og rabatgræs Fælledgræs er mellemhøjt til højt græs, der tåler aktivt friluftsliv og anvendes i en del grønne områder. Rabatgræs anvendes langs veje og stier, på oversigtsarealer, skråninger, grøfter og lignende. Plejen er hovedsageligt rettet mod regulering af græshøjden, med henblik på færdsel og ophold på arealerne samt opretholdelse af trafiksikkerheden og oversigtsforholdene. Anlæg Drifts- Ukrudt i rabatgræs bekæmpes normalt ved 2 årlige slåninger i landområder og 10
11 metoder Fordele Ulemper 4-6 gange pr. sæson i byområder. (tjek x ) Ukrudt i fælledgræs bekæmpes ved 2-3 årlige slåninger, eventuelt suppleret med punktbekæmpelse af aggressive ukurdtsarter. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Bjørneklo er en fremmed, indvandret plante som er meget dominerende over for andre planter og meget giftig for mennesker. Planten bekæmpes, for at forhindre dens aggressive udbredelse. Anlæg 5-10 planter: rodstikning/opgravning af planter om foråret. Giver hurtige resultater, men er meget tidskrævende planter: Slåning med slagleklipper eller le. Gentages flere gange pr. sæson over flere år. Såningen kan suppleres med, at der fyldes en håndfuld salt i den hule stængel. Over 1000 planter: Fåregræsning (Gotlandsfår). Der må ikke holdes pauser i græsningen. Alle metoder skal udføres konsekvent over en årrække, til der ikke er flere spiredygtige frø tilbage i jorden. Det er vigtigt at bekæmpe inden der dannes frøstande. Evt. frøstande skal brændes på stedet eller lægges i skraldespanden. Folder om bekæmpelse af bjørneklo kan rekvireres i MST-Miljøbutikken. Fordele Man skal begynde bekæmpelsen i marts-april, så snart de første skud titter op. På det tidspunkt er planten meget sårbar og risikoen for at få plantesaft på huden er begrænset. Ulemper Saften er giftig, så det er vigtigt, at huden er dækket. Desuden er det en god idé at arbejde i overskyet vejr. Plantesaft på huden fjernes med vand og sæbe, hurtigst muligt. Bunddækkeplantninger Bunddækkeplanter anvendes til fladedækkende og ensartede beplantninger. Plejen sigter mod, at planterne med et tæt løvdække giver en ensartet bund og dækker jorden i bedet. Anlæg Mekanisk bekæmpelse med kultivator i de øverste jordlag i etableringsfasen. Arbejd kun i overfladen, da en dyb bearbejdning vil give nye ukrudtsfrø fra disse jordlag lys og mulighed for at spire. Anbefalet bekæmpelsestid 1 år før plantning. Planterne sættes tæt, så de hurtigt dækker jorden. Afdækning med flis, straks efter plantning. Udlægges i 5-7 cm. tykkelse. *) Jorden skal være fri for ukrudt inden udlægning af flis. Drifts- Manuel bekæmpelse bedst (kultivator, hakke- og skuffejern) 6-10 gange pr. 11
12 metoder sæson helst i sol og vind. Mekanisk bekæmpelse (fræsning) kan anvendes hvor der er plads. Fordele Langs kanter til f.eks. græs, fliser o.l. kan flis holdes på plads ved at sænke randen af bedet ca. 10 cm under niveau. Dækmaterialet vil således ligge i niveau med naboområdet. Ulemper Flis holder på vandet og det er ok på let jord, men på vandlidende arealer kan det forårsage, at planternes rødder rådner. *) til afdækning kan anvendes følgende: barkflis, træflis, grønflis, snittet halm, kakaoflis og sand, med forskellige egenskaber se håndbogen. Busketter, levende hegn o.l. Disse plantninger danner og adskiller rum. Plantes i en eller flere rækker og lag, der sikrer tæthed og giver læ. Plejen sigter mod en god helhedsvirkning, frodighed og blomstring og bygger primært på udtynding og beskæring. Anlæg Mekanisk bekæmpelse med kultivator i de øverste jordlag i etableringsfasen. Arbejd kun i overfladen, da en dyb bearbejdning vil give nye ukrudtsfrø fra disse jordlag lys og mulighed for at spire. Start i god tid før plantning! Afdækning med flis, straks efter harvning og plantning. Udlægges i cm. tykkelse. Jorden skal være fri for ukrudt, når det udlægges. Planteafstanden skal tilpasses det maskinel, der skal bruge til driften. Mekanisk- manuel bekæmpelse : Manuel lugning omkring planterne, kombineret med radrensning mellem rækkerne. Udføres i nævnte rækkefølge. Økovator skaft med hjul og en 26 cm bred harvetand af typen gåsefod. Skubbes foran sig. Bedst til lette jorder og små plantninger. Afdækning med cm flis i forbindelse med beskæring/foryngelse af beplantninger. Gødskning inden afdækningen. Fordele At plante så tæt, at ukrudt bliver skygget væk. At plante helt ud til stier o.l., så der ikke opstår striber med bar jord, hvor ukrudtet kan etablere sig. Langs kanter til f.eks. græs, fliser o.l. kan flis holdes på plads ved at sænke randen af bedet ca. 10 cm under niveau. Dækmaterialet vil således ligge i niveau med naboområdet. Ulemper Flis holder på vandet og på vandlidende arealer kan det forårsage, at planternes rødder rådner. På sådanne arealer bør flis kun udlægges i pletter/striber lige omkring planterne. Større plantninger (skov, lund o.l.) Større plantninger giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra og er som oftest selvstændige arealer. Plejen sker af hensyn til helheden og afhænger af det udtryk man ønsker i den udvoksede 12
13 skov/lund. Mens skoven vokser op omfatter plejen fortrinsvis renhold mellem planterne, udtynding i ammetræer mv. Anlæg Forarbejde inden plantning: Flere gange harvning med dages mellemrum for at få så mange udløbere som muligt op til udtørring i overfladen. Fjedertandsharve bedst / stubharve ikke så effektiv. Jorden bearbejdes i cm. dybde. Radrenser eller hydraulisk skuffejern kan også bruges. Afslut med en dybdepløjning efter 1. november. Start i god tid før plantning! En anden metode er reolpløjning, hvor dyrkningslaget pløjes ned og dækkes af underjorden, der er fri for ukrudt. Planteafstanden skal tilpasses det maskinel man vil bruge til driften. Til mindre plantninger med træer og buske kan alternativt anvendes afdækningsplader/planteplader af pap eller spånplade. Pladerne er dyre i anskaffelse, men man sparer tid på at luge om de nye planter og pladerne forgår i naturen efter nogle år. Mekanisk- manuel bekæmpelse : Radrensning mellem rækkerne evt, kombineret med manuel lugning omkring planterne. Fordele Ukrudtet vil med tiden ændre sig til skovbund Ulemper Kanter langs plantninger Kanterne danner typisk overgang mellem 2 arealtyper, eksempelvis mellem sti og bed/busket. Anlæg Undgå kanter med bar jord, hvor ukrudt hurtigt vil etablere sig. Plant evt. lave tætte buske i kanten af beddet. Striber af jord kan dækkes med et lag flis på cm eller alternativt en stribe membran af plast eller fiberdug med et tyndere lag flis oven på. Det er vigtigt af overkant flis er i niveau med den tilstødende kant, så flisen ikke spredes. Undgå at etablere kanter med bar jord i forbindelse med beskæring af busketter, hække o.l. Lad evt. hække være lidt bredere for neden end for oven. Fordele Hvis beplantningen går helt til kanten af naboarealer spares tid på at vedligeholde bare kanter. Ulemper 13
KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs merePlejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker
Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereSprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler
Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereKalundborg Kommune. Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer. Marts 2014. gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017.
Kalundborg Kommune Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017 Marts 2014 Kontakt Sagsansvarlig: Line Højdal/Jan Krause Teknik og Miljø - Veje,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereHvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?
Hæng mig op ved haveredskaberne Når du bruger sprøjtemidler i din have, er den smule, du bruger, en lille del af en svimlende mængde. For i Danmark bruger vi tilsammen over 116 tons sprøjtegift om året
Læs mereNotat om belægningstyper på Fodsporet
Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne
Læs mereDrift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs merePraktiske foranstaltninger for friarealer
Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereTillykke med. grundkøbet. - og lidt om ret og pligt
Tillykke med grundkøbet - og lidt om ret og pligt Først og fremmest tillykke med din nye byggegrund. Da du nu har taget én af livets store beslutninger, håber vi, at du får opfyldt dine drømme om både
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereHyldekærparken Gundsømagle, 4000 Roskilde. Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m..
Tilstand firarealer Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m.. Græs Kortklippet græs Slåning af volde Opsamling af blade Træer og randplantninger
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereSKRÆNTEN UDEAREALER. www.algreenarkitekter.dk
SKRÆNTEN UDEAREALER RESUME Indgreb 2b 5 Forslaget går i korthed ud på gradvist at renovere og forny beplantning og aktiviteter i takt med at der er økonomisk råderum. Forslaget er ikke fuldstændigt, men
Læs mereGULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S
GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereDANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB
DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort
Læs mereMikrokløver på fairways
A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af
Læs mereBilag Sprøjtning golfbane
Bilag Sprøjtning golfbane Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 21. juni 2005 Formål og område 1.
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereAfgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.
Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby
Læs mereNede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal
I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive
Læs mereSkibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have
Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og
Læs mereDet mindede os om, hvilken elendig stand, vores fortove efterhånden er i.
Beretning 2014/15 Grundejerforeningen Kløverbladet Vejene For et års tid siden, lige efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen underrettet om seks grundejere, der havde fået påbud fra kommunen om
Læs mereUderum for alle og til alle
Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.
Læs mereOFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ
Offentlig-privat samarbejde om Park og Vej r, OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ Bilag 3.1 Kvalitets og arbejdsbeskrivelser September 2013 Dokument nr. 2013-3.1 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013
Læs mereIndhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende
Læs mereRetningslinjer. vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier
Bilag C: Retningslinjer for tilstandsregistreringer kørebaner og cykelstier Retningslinjer vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier 1 1. Generelt 1.1 Registreringsomfang Det antal m 2 som
Læs mereOpfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012
Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012 Generelt: Flot standard på banerne i hele kommunen. Meget bløde baner flere steder i område vest og øst p.g.a. de store nedbørs mængder over en længere periode.
Læs mereHvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om
Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14
Læs mereForslag til revideret Haveplan for Nysøegaard.
Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard. På generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne præsentere og have vedtaget en revideret haveplan. I forhold til den tidligere version er Mandatet for Grønt
Læs mereTILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger
TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger UDBUD 2008 - Vejdrift side 2 af 8 Indholdsfortegnelse: Side GENERELT... 3 PRISREGULERING...3 BETALING... 4 PRISFASTSÆTTELSE...
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mere18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.
Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15375-5 Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet
Læs merev/ formand Flemming Hansen, Birkevang 68, Fløng - 2640 Hedehusene - Tlf. 46565761 www.mollegard.dk
MØLLEGÅRD GRUNDEJERFORENING v/ formand Flemming Hansen, Birkevang 68, Fløng - 2640 Hedehusene - Tlf. 46565761 www.mollegard.dk Flemming Birkevang 68 46565761 formand@mollegard.dk Formand Hansen Jens Birkevang
Læs mereBoldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5
Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med
Læs mereByggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE
PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har
Læs mereSdr. Nærå Kirke. Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården
Sdr. Nærå Kirke Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården 1. udgave 2016 Indledning Denne pleje- og kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet for at beskrive de arbejdsopgaver og serviceydelser, vi udfører
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereKvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder
Gladsaxe Kommune 03.11.2004 Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder Side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Kvalitetsbeskrivelserne... 3 2. Græs... 4 Sportsplæne... 4
Læs mereFormandens beretning for året 2006. Jeg vil hermed gøre rede for nogle af de primære aktiviteter gartnerne og bestyrelsen har arbejdet med i 2006.
Formandens beretning for året 2006 Jeg vil hermed gøre rede for nogle af de primære aktiviteter gartnerne og bestyrelsen har arbejdet med i 2006. Glatførebekæmpelse. Er der et emne der altid kan skabe
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereVEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300
S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for
Læs mereDerfor skal den bekæmpes!
Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund
Læs mereBoligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT
Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mereVandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
PRIVATE VANDLØB - PLIGTER OG RETTIGHEDER Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvorfor kan jeg opleve oversvømmelser? Alle
Læs mereTilsynsrapport. Veje og grønne områder. Center for Teknik. Maj 2014
Tilsynsrapport 2013 Veje og grønne områder Center for Teknik Maj 2014 lndholdsfortegnelse Generelt 2 Indledning Ændringer i udbud Kvalitetskrav Kvalitetskontrol 3 Almen vejdrift Græsslåning i landområder
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen
Læs mereBEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO
BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereSøruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller
UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mereIndhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.
1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2
Læs merePARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III
PARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III Frederiksberg, den 23. maj 2006 Næste bestyrelsesmøde Næste bestyrelsesmøde er den 6. juni 2006 Hvis man ønsker sager behandlet ved mødet,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereNOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur
Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål
Læs mereRudersdal kommune 22-11-2012. Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.
Hestkøbvænge 4 DK-3460 Birkerød +45 4581 7444 www.fggolf.dk kontor@fggolf.dk Rudersdal kommune 22-11-2012 Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå
Læs merePesticidfri vejdrift - forsøg i nødspor på den sønderjyske motorvej Kristoffersen, Palle
university of copenhagen Københavns Universitet Pesticidfri vejdrift - forsøg i nødspor på den sønderjyske motorvej Kristoffersen, Palle Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version
Læs mereOplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.
Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs mereTørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:
Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereRetningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer
Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk
Læs mereGrundejerforeningen Lundegårdsparken
Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelser 2. Tilbudsliste 3. Almindelige betingelser 4.
Læs mereGADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016. Særlige Arbejdsbeskrivelser (SAB)
GADEFEJNING OG BRØNDSUGNING IKAST-BRANDE KOMMUNE 2014-2016 Særlige Arbejdsbeskrivelser () MARTS 2014 1. ALMENT 1.1 Alment Gadefejning og brøndsugning - er supplerende arbejdsbeskrivelse til Vejdirektoratets
Læs mereSKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING. Velkommen til. DEN GRØNNE GRUNDEJERFORENING www.skjoldhoj.dk
Velkommen til DEN GRØNNE GRUNDEJERFORENING www.skjoldhoj.dk 1 FORMÅL Foreningens formål er at administrere (vedligeholde, renholde og snerydde m.m.) områdets fælles veje, stier og grønne områder og drage
Læs mereMunkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup. Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016
Munkdrup Lokalplanområde 600 Grundejerforeningen Æblehaven, Munkdrup Driftsinstruks for regnvandsanlæg Marts 2016 Forord Denne driftsinstruks for regnvandsanlæg fastlægger plejen og vedligeholdelsen af
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Albertslund Kommune 2009 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68
Læs mereIshøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb
Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereBaldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194
Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereFÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.
FÆLLES GÅRDANLÆG I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg. Formålet er at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne i de tæt bebyggede områder
Læs mere