Aftale om afvikling af brug af pesticider

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale om afvikling af brug af pesticider"

Transkript

1 PESTICIDHANDLEPLAN Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer Solrød kommune december 2002

2 Indholdsfortegnelse PESTICIDHANDLEPLAN... 1 Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer... 1 Aftale om afvikling af brug af pesticider... 4 Berørte arealer i Solrød kommune... 4 Status på afviklingen i kommunen... 4 Seneste politiske udmeldinger vedrørende afviklingen... 5 Grundvandsbeskyttelse... 5 Handleplan... 5 Handleplanens konsekvenser... 6 BILAG

3 3

4 Aftale om afvikling af brug af pesticider Den 3. november 1998 blev der indgået aftale mellem Miljø- og energiministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg kommune og Københavns kommune om at afvikle brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler (pesticider) på offentlige arealer. Formålet med aftalen er, at begrænse risikoen for grundvandsforurening og forarmning af naturen. Pesticider anvendes blandt andet for at holde uønskede planter (ukrudt) væk fra belægninger og beplantninger. Pesticidrester forurener grundvand og overfladevand (å, sø, bugt mv.) og kan påvirke sundheden hos mennesker og dyr samt ødelægge økologiske kredsløb. Aftalen går ud på, at der i perioden sker en begrænsning i forbruget af plantebeskyttelsesmidler, og at forbruget helt er afviklet senest den 1. januar På bortforpagtede arealer skal anvendelse af plantebeskyttelsesmidler søges begrænset mest muligt. For arealer, hvor forpagtningsaftalen udløber efter år 2003, skal forpagtningsaftalen tages op til forhandling med henblik på, i videst muligt omfang, af få afviklet anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler senest med virkning fra 1. januar Berørte arealer i Solrød kommune I Solrød kommune berører pesticidaftalen alle kommunalt ejede arealer, uanset hvem der står for drift og vedligeholdelse af arealerne: Vej- og sti- og parkeringsarealer Grønne områder, idrætsanlæg og naturområder (skov, strand, mose mv.) Friarealer til institutioner, skoler, rådhus, bibliotek osv. Friarealer til tekniske anlæg (Renseanlæg, pumpestationer, sparebassiner mv.) Landbrugsarealer (bemærk særlige regler for bortforpagtede landbrugsarealer) Status på afviklingen i kommunen Siden aftalen blev indgået, har Vej og Park arbejdet for at afvikle pesticidforbruget på de arealer og i de institutioner, hvor vi står for vedligeholdelsen. Dette har medført, at der i dag kun anvendes pesticider i form af Round-up (Glyfonova 360) til enkelte formål: Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Smøring af træstubbe og stødskud i forbindelse med træfældning på lokaliteter, hvor der er risiko for, at træerne kan gro videre og forvolde skade på eksempelvis rør- og kabelføringer. Bekæmpelse af ukrudt inden udlægning af nyt slidlag på vejstrækninger uden kantsten for at forhindre, at ukrudtet ødelægger de nye kanter. Dette er en forudsætning for, at vejentreprenøren vil give garanti for vejbelægningen. (Nyt slidlag lægges med års mellemrum). Der er i 2002 forbrugt ca. 3 kg aktivt stof til disse formål. 4

5 Vej og Park vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er udviklet alternative bekæmpelsesmetoder som på effektiv måde kan erstatte brugen af round-up til de nævnte formål. Ved bortforpagtning af kommunens landbrugsarealer, er det i de seneste år indføjet i nye forpagtningskontrakter, at der ikke må anvendes nogen form for pesticider på kommunens arealer. Hensigten er, at bestemmelsen skal indføjes i samtlige forpagtningskontrakter, efterhånden som de bliver fornyet. Seneste politiske udmeldinger vedrørende afviklingen Den 11. november 2002 blev der afholdt en konference Udfasning af pesticider på offentlige arealer Status, visioner, fremtid. Konferencens formål var at give en politisk og administrativ status på udfasningen, ligesom en række problemområder blev belyst. Miljøministeren konstaterede på konferencen, at der er problemer med at gennemføre en total udfasning på alle offentlige arealer fra 1. januar Han orienterede om, at der er aftalt en evaluering af hele aftalen i 2003 for at få et samlet overblik over, hvor der er behov for yderligere tiltag for at nå de opstillede mål og hvor der er behov for at lempe aftalen. På baggrund af evalueringen vil en revision af aftalen blive overvejet. Samtidigt pointerede ministeren dog, at grundvandsbeskyttelsen må og skal være én af Danmarks topprioriteter. På konferencen blev følgende områder omtalt som problemområder, hvor lempelse af aftalen kan komme på tale: Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Landbrugsarealer, der forpagtes ud Golfbaner Jernbanearealer Pletsprøjtning omkring nyplantninger Grundvandsbeskyttelse Beskyttelse af vores grundvand behandles i forbindelse med vandforsyningen og planlægningen af denne. Roskilde Amt er pt. i gang med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Den første indsatsplan for Solrød Kommune er under udarbejdelse og omfatter 7 vandværker i Solrød. Planen forventes færdig i I forbindelse med indsatsplanen indsamles der koordinerede oplysninger bl.a. om grundvandets kvalitet og potentiale. Indsatsplanen vil, når den er færdig, angive nogle tiltag i forhold til grundvandsbeskyttelse. Såfremt disse tiltag omhandler pesticider vil pesticidhandleplanen blive evalueret i relation hertil, således at evt. anvendelse af pesticider sker under størst muligt hensyntagen til grundvandet. Handleplan Som følge af Miljøministerens seneste udmeldinger foreslår administrationen følgende handleplan for bekæmpelse af ukrudt, indtil der er kommet nye udmeldinger vedrørende aftalen: 5

6 Handleplan for afvikling af pesticider på kommunale arealer i Solrød kommune På alle græsarealer videreføres pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. det åbne land. På faste og løse belægninger videreføres pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Omfatter arealer belagt med asfalt, belægningssten, fliser, schaussesten, og grus, samt langs kantsten, vandrender, trapper og lignende. Træer, busketter og anden beplantning plejes og vedligeholdes fortsat uden brug af pesticider. Forpagtningsaftaler for kommunale landbrugsarealer skal fortsat indeholde bestemmelser om, at der ikke må anvendes pesticider på arealerne. Round-up anvendes fortsat i beskedent omfang til - bekæmpelse af kæmpe bjørneklo - smøring af træstød og rodskud, hvor der ved fældning er risiko for, at de gror videre og forvolder skade på rør- og kabelføringer - ukrudtsbekæmpelse forud for udlæg af nye slidlag. Mængden af round-up skal søges minineret mest muligt og må ikke overstige 3 kg aktivt stof årligt. Handleplanen genvurderes i forlængelse af nye statslige udmeldinger om eventuelle lempelser af den nugældende pesticidaftale. Handleplanen vil endvidere blive evalueret i relation til de kommende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Handleplanens konsekvenser I udfasningsperioden har Vej og Park reduceret brugen af pesticider til 3 områder: Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo, smøring af træstød og rodskud i visse tilfælde efter fældning samt til ukrudtsbekæmpelse forud for udlæg af nye slidlag Vej og Park kan ikke på nuværende tidspunkt pege på egnede alternative bekæmpelsesmetoder, som på effektiv måde kan erstatte brugen af round-up til ovennævnte formål. På de øvrige driftsområder har vi i perioden siden pesticidaftalen blev indgået fået indarbejdet en række alternative metoder på ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider, som beskrevet i bilaget til denne plan. Det kan allerede nu konstateres, at de alternative metoder er både dyre og mere tidskrævende end bekæmpelse med pesticider. Det kan derfor blive aktuelt, at borgerne må indstille sig på, at kommunen visse steder er mere grøn end før, at der er lidt flere mælkebøtter i græsset og vænne sig til at se lidt mere af naturens mangfoldighed/flere vilde planter/ ukrudt i rabatter og grønne områder fremover. 6

7 Kommunens stop for anvendelse af pesticider på offentlige arealer er dog ikke i sig selv nok til at sikre grundvandet mod forurening med pesticider eller at sikre biologisk mangfoldighed. Dette vil kræve, at mange andre grundejere gør en tilsvarende indsats. Det bør derfor vurderes, om der er behov for en oplysningskampagne eller lignende over for private grundejere (borgere og erhvervsliv), som har til formål at informere om de miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af pesticider og om de alternative muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Oplysning herom kunne eksempelvis bringes på kommunens hjemmeside i forbindelse med bekendtgørelse om vedtagelse af denne handleplan. BILAG Alternativ ukrudtsbekæmpelse Siden udfasningen startede, er der lavet en række forsøg på bekæmpelsesmetoder, til erstatning af brugen af pesticider og der er løbende udgivet rapporter og publikationer med forsøgsresultater. Nedenstående oversigt over pesticidfri bekæmpelsesmetoder er udarbejdet på baggrund af følgende publikationer: Håndbog i pesticidfri ukrudtsbekæmpelse Belægninger, græsarealer og beplantninger Kommunernes Landsforening, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen Ukrudtsbekæmpelse på belægninger, Forskningscentret Skov og Landskab og Miljøstyrelsen, november Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner, Forskningscentret Skov og Landskab og Miljøstyrelsen, november Faste- og løse belægninger Bekæmpelse af ukrudt på belægninger skal sikre, at belægningerne har et acceptabelt udseende, at arealerne er fremkommelige og at belægningen ikke bliver ødelagt af ukrudtet. Der kan fastlægges forskellige niveauer for vedligeholdelsen, afhængigt af om kravet er en total ukrudtsfri belægning eller om en vis grad af ukrudt kan accepteres det pågældende sted. Ukrudt, der ikke bliver bekæmpet, vil dække ca. 1% mere af belægningen for hvert år der går. Det vil vokse sig højere og efterhånden brede sig ind over belægningen, hvis der ikke er naturligt slid. Fliser, belægningssten, natursten Anlæg Stibredder tilpasses færdslen, så det naturlige slid forebygger ukrudt. Chaussestensbelægninger kan lægges med fuger af fast materiale. Det er vigtigt at, at fugerne ikke bliver for brede,- normer: chaussesten 8-12 mm / brosten mm / fliser og belægningssten 2-4 mm. Der er gennemført forsøg med udlæg af fiberdug under SF-stens belægning på fortov for at holde ukrudtet nede (Sønderjyllands amt). Termisk behandling (brænding eller damp) og børstning er de mest oplagte metoder. 7

8 Regelmæssig fejning forhindrer, at støv og jord lægger sig på overfladen og danner grobund for ukrudtet. Accepter græs i fuger i naturstensbelægninger evt. børstning med års mellemrum, for at forhindre, at stenene dækkes helt af græs. Fordele Jo færre fuger jo mindre ukrudt. Termisk behandling (brænding eller damp) og børstning kan med fordel kombineres, fordi de påvirker planterne forskelligt. Ulemper Stålbørstning kan slide på fliser og belægningssten. Stålbørstning på natursten (chaussesten) kræver, at fugerne efterfyldes jævnlig (kan modvirkes noget ved etablering af faste fuger). Vibrationer og støvgener er et problem. Asfalt (-kanter) Anlæg Bærelaget skal være fri for ukrudt. Opbygning af bærelag og udlæg af asfalt bør derfor udføres lige efter hinanden. Kantbegrænsninger eller tykkere asfalt langs kanten kan være med til at hindre ukrudtet i at gro ind fra siderne. Fiberdug mellem bærelag og asfalt kan hindre ukrudtet i at vokse igennem asfalten. Vælg græsblandinger uden udløbere langs asfaltkanter. Driftmetoder Termisk behandling (brænding eller damp) er mest oplagt til asfaltkanter. Børstning incl. opsamling. Fordele Ulemper Børstning kan skade asfalt (mørtel og sten-tab). Kantsten Anlæg Kantsten i L-profil flytter fugen ud i kørebanen, hvor bilerne slider ukrudtet væk. Kantsten, støbt på stedet, bevirker at man undgår tværgående fuger. (metoder er anvist i håndbogen) Tætning af sprækker mellem kantsten og belægning hindrer ukrudtet i at etablere sig. Stålbørster, kombineret med termisk behandling (brænding eller damp). Børstning kan ikke fjerne de større eksemplarer af ukrudt. Fordele Ulemper Stålbørster kan skade belægning og kantsten. 8

9 Løse belægninger/grusbelægninger Anlæg Stier anbefales anlagt med fast bund (så der kan køres med traktor) og løst overfladelag (som kan køres igennem med traktormonteret rive). Håndbogen foreslår følgende opbygning af stier med løs belægning: 22 cm bundgrus, 12 cm stabilt grus, 3 cm stenmel, 3 cm grus i størrelsen 5-8 mm eller perlesten/ærtesten. Indvoksning fra siderne forhindres bedst ved etablering af kantsten. Alternativ anbefales græsblandinger, der ikke danner udløbere, til sidearealer. Mekaniske metoder er bedst - traktormonteret rive eller miljørive evt. kombineret med termisk behandling (brænding eller damp). Skuffe- og hakkejern samt håndlugning (lugeklo) på små arealer. Fordele Ulemper Hvis bunden er af jord vil man let kunne komme til at blande jord og overflademateriale, og det vil give ukrudtet endnu bedre betingelser for at spire. Sportsplæner opvisningsbaner Ukrudtsbekæmpelse på boldbaner foretages for at fastholde en god spillekvalitet (jævn bane med tæt græs). Plejeindsatsen tilpasses banetypen. Skoleidrætsanlæg og vintertræningsbaner kræver eksempelvis ikke så intensiv pleje som sommertrænings- og kampbaner, fordi kravene til banens spillekvalitet er lavere. Ukrudt er et problem, fordi det kan gøre banerne ujævne og tåler mindre slid end græs. Plejen går ud på at give græsset bedst mulige betingelser, så græsset udkonkurrerer ukrudtet. Plejen på sportsarealer er ekstra krævende, fordi sliddet er så stort. Anlæg Anlæg om muligt banerne, så de kan vendes eller forskydes i forhold til hinanden,- derved fordeles sliddet på banerne bedre. Korrekt gødskning 4-5 tilførsler pr. sæson. Korrekt klipning varieret klippehøjde gennem sæsonen, der matcher græssets vækst. Klippehøjde aldrig under 3,0-3,5 cm / klip højst 40% af højden af pr gang. Flytning af mål og baner for at fordele sliddet. Vertikalskæring for at fjerne filtlag, bekæmpe ukrudt, skære udløbere over, så der i stedet dannes nye bladskud, holde plænen jævn og sikre et tæt græstæppe. Udføres når græsset er i god vækst. Efterårssåning, for at holde plænen tætsået, så ukrudt får sværere ved at spire. Topdressing for at stimulere græssets vækst holde plænen jævn og sikre bedre fremspiring, når man eftersår. Rivning/strigling for at kradse op i filtlaget og jævne overfladen. Udføres med plænestrigle eller langfingerharve. Udføres når græsset er i god vækst og ikke i tørre perioder. Dybdeluftning og jordløsning for at forebygge komprimeringsskader. Behovet er størst i april, september og oktober. Udskiftning af græstørv foran mål o.l. 9

10 Evt. vanding for at opretholde en god plænekvalitet Manuel stikning meget mandskabskrævende, men en klub-ukrudtsdag kunne have god effekt. Fordele Intensiv pleje giver kraftigt græstæppe som forhindrer ukrudt i at spire. Det er en fordel, hvis spillesæsonen begrænses til den periode hvor græsset er i vækst. Hold kanterne til banerne ukrudtsfrie, så ukrudtet ikke breder sig til banearealerne. Godt samarbejde med klubberne, for at fremme hensigtsmæssig brug af arealerne. Ulemper Strigler man for ofte, kan det slide hul i græstæppet og give bare pletter. Spil på baner uden for græssets vækstsæson giver flest skader på banerne. Brugsplæner Plejen sigter mod at opnå en jævn, sammenhængende græsflade til pryd for området og som egner sig for ophold og leg. Brugsplæner anvendes i grønne områder med høj vedligeholdelsesstandard. Anlæg Inventar (borde, bænke, affaldsbeholdere o.l.) kan med fordel opsættes på fast belægning, så græs og ukrudt under- og tæt omkring inventaret minimeres og fjernelse heraf gøres nemmere. Forårsrivning for at fjerne vissent græs, løv, grene. Traktor med græsdæk, med græs- og løvsamler eller frontmonteret nylonkost. Gødskning hvis græsset virker udpint. Klipning min. 4-5 cm cylinder- eller rotorklipper vissent græs bliver liggende og indgår i den biologiske omsætning. Kant- og efterklipning langs veje, stier, beplantninger, bænke, affaldsbeholdere mv. af æstetiske årsager og for at forhindre ukrudt i at spire der. Kantstikning årsager som ovenfor. Løvopsamling hvis større mængder løv får lov at ligge går græsset ud, og ukrudt vokser op. Fordele Intensiv pleje giver kraftigt græstæppe som forhindrer ukrudt i at spire. Ulemper Fælledgræs og rabatgræs Fælledgræs er mellemhøjt til højt græs, der tåler aktivt friluftsliv og anvendes i en del grønne områder. Rabatgræs anvendes langs veje og stier, på oversigtsarealer, skråninger, grøfter og lignende. Plejen er hovedsageligt rettet mod regulering af græshøjden, med henblik på færdsel og ophold på arealerne samt opretholdelse af trafiksikkerheden og oversigtsforholdene. Anlæg Drifts- Ukrudt i rabatgræs bekæmpes normalt ved 2 årlige slåninger i landområder og 10

11 metoder Fordele Ulemper 4-6 gange pr. sæson i byområder. (tjek x ) Ukrudt i fælledgræs bekæmpes ved 2-3 årlige slåninger, eventuelt suppleret med punktbekæmpelse af aggressive ukurdtsarter. Bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo Bjørneklo er en fremmed, indvandret plante som er meget dominerende over for andre planter og meget giftig for mennesker. Planten bekæmpes, for at forhindre dens aggressive udbredelse. Anlæg 5-10 planter: rodstikning/opgravning af planter om foråret. Giver hurtige resultater, men er meget tidskrævende planter: Slåning med slagleklipper eller le. Gentages flere gange pr. sæson over flere år. Såningen kan suppleres med, at der fyldes en håndfuld salt i den hule stængel. Over 1000 planter: Fåregræsning (Gotlandsfår). Der må ikke holdes pauser i græsningen. Alle metoder skal udføres konsekvent over en årrække, til der ikke er flere spiredygtige frø tilbage i jorden. Det er vigtigt at bekæmpe inden der dannes frøstande. Evt. frøstande skal brændes på stedet eller lægges i skraldespanden. Folder om bekæmpelse af bjørneklo kan rekvireres i MST-Miljøbutikken. Fordele Man skal begynde bekæmpelsen i marts-april, så snart de første skud titter op. På det tidspunkt er planten meget sårbar og risikoen for at få plantesaft på huden er begrænset. Ulemper Saften er giftig, så det er vigtigt, at huden er dækket. Desuden er det en god idé at arbejde i overskyet vejr. Plantesaft på huden fjernes med vand og sæbe, hurtigst muligt. Bunddækkeplantninger Bunddækkeplanter anvendes til fladedækkende og ensartede beplantninger. Plejen sigter mod, at planterne med et tæt løvdække giver en ensartet bund og dækker jorden i bedet. Anlæg Mekanisk bekæmpelse med kultivator i de øverste jordlag i etableringsfasen. Arbejd kun i overfladen, da en dyb bearbejdning vil give nye ukrudtsfrø fra disse jordlag lys og mulighed for at spire. Anbefalet bekæmpelsestid 1 år før plantning. Planterne sættes tæt, så de hurtigt dækker jorden. Afdækning med flis, straks efter plantning. Udlægges i 5-7 cm. tykkelse. *) Jorden skal være fri for ukrudt inden udlægning af flis. Drifts- Manuel bekæmpelse bedst (kultivator, hakke- og skuffejern) 6-10 gange pr. 11

12 metoder sæson helst i sol og vind. Mekanisk bekæmpelse (fræsning) kan anvendes hvor der er plads. Fordele Langs kanter til f.eks. græs, fliser o.l. kan flis holdes på plads ved at sænke randen af bedet ca. 10 cm under niveau. Dækmaterialet vil således ligge i niveau med naboområdet. Ulemper Flis holder på vandet og det er ok på let jord, men på vandlidende arealer kan det forårsage, at planternes rødder rådner. *) til afdækning kan anvendes følgende: barkflis, træflis, grønflis, snittet halm, kakaoflis og sand, med forskellige egenskaber se håndbogen. Busketter, levende hegn o.l. Disse plantninger danner og adskiller rum. Plantes i en eller flere rækker og lag, der sikrer tæthed og giver læ. Plejen sigter mod en god helhedsvirkning, frodighed og blomstring og bygger primært på udtynding og beskæring. Anlæg Mekanisk bekæmpelse med kultivator i de øverste jordlag i etableringsfasen. Arbejd kun i overfladen, da en dyb bearbejdning vil give nye ukrudtsfrø fra disse jordlag lys og mulighed for at spire. Start i god tid før plantning! Afdækning med flis, straks efter harvning og plantning. Udlægges i cm. tykkelse. Jorden skal være fri for ukrudt, når det udlægges. Planteafstanden skal tilpasses det maskinel, der skal bruge til driften. Mekanisk- manuel bekæmpelse : Manuel lugning omkring planterne, kombineret med radrensning mellem rækkerne. Udføres i nævnte rækkefølge. Økovator skaft med hjul og en 26 cm bred harvetand af typen gåsefod. Skubbes foran sig. Bedst til lette jorder og små plantninger. Afdækning med cm flis i forbindelse med beskæring/foryngelse af beplantninger. Gødskning inden afdækningen. Fordele At plante så tæt, at ukrudt bliver skygget væk. At plante helt ud til stier o.l., så der ikke opstår striber med bar jord, hvor ukrudtet kan etablere sig. Langs kanter til f.eks. græs, fliser o.l. kan flis holdes på plads ved at sænke randen af bedet ca. 10 cm under niveau. Dækmaterialet vil således ligge i niveau med naboområdet. Ulemper Flis holder på vandet og på vandlidende arealer kan det forårsage, at planternes rødder rådner. På sådanne arealer bør flis kun udlægges i pletter/striber lige omkring planterne. Større plantninger (skov, lund o.l.) Større plantninger giver en rumlig oplevelse såvel indefra som udefra og er som oftest selvstændige arealer. Plejen sker af hensyn til helheden og afhænger af det udtryk man ønsker i den udvoksede 12

13 skov/lund. Mens skoven vokser op omfatter plejen fortrinsvis renhold mellem planterne, udtynding i ammetræer mv. Anlæg Forarbejde inden plantning: Flere gange harvning med dages mellemrum for at få så mange udløbere som muligt op til udtørring i overfladen. Fjedertandsharve bedst / stubharve ikke så effektiv. Jorden bearbejdes i cm. dybde. Radrenser eller hydraulisk skuffejern kan også bruges. Afslut med en dybdepløjning efter 1. november. Start i god tid før plantning! En anden metode er reolpløjning, hvor dyrkningslaget pløjes ned og dækkes af underjorden, der er fri for ukrudt. Planteafstanden skal tilpasses det maskinel man vil bruge til driften. Til mindre plantninger med træer og buske kan alternativt anvendes afdækningsplader/planteplader af pap eller spånplade. Pladerne er dyre i anskaffelse, men man sparer tid på at luge om de nye planter og pladerne forgår i naturen efter nogle år. Mekanisk- manuel bekæmpelse : Radrensning mellem rækkerne evt, kombineret med manuel lugning omkring planterne. Fordele Ukrudtet vil med tiden ændre sig til skovbund Ulemper Kanter langs plantninger Kanterne danner typisk overgang mellem 2 arealtyper, eksempelvis mellem sti og bed/busket. Anlæg Undgå kanter med bar jord, hvor ukrudt hurtigt vil etablere sig. Plant evt. lave tætte buske i kanten af beddet. Striber af jord kan dækkes med et lag flis på cm eller alternativt en stribe membran af plast eller fiberdug med et tyndere lag flis oven på. Det er vigtigt af overkant flis er i niveau med den tilstødende kant, så flisen ikke spredes. Undgå at etablere kanter med bar jord i forbindelse med beskæring af busketter, hække o.l. Lad evt. hække være lidt bredere for neden end for oven. Fordele Hvis beplantningen går helt til kanten af naboarealer spares tid på at vedligeholde bare kanter. Ulemper 13

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Kalundborg Kommune. Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer. Marts 2014. gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017.

Kalundborg Kommune. Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer. Marts 2014. gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017. Kalundborg Kommune Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017 Marts 2014 Kontakt Sagsansvarlig: Line Højdal/Jan Krause Teknik og Miljø - Veje,

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet? Hæng mig op ved haveredskaberne Når du bruger sprøjtemidler i din have, er den smule, du bruger, en lille del af en svimlende mængde. For i Danmark bruger vi tilsammen over 116 tons sprøjtegift om året

Læs mere

Drift af grønne områder ved institutioner

Drift af grønne områder ved institutioner Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune 2010-2020 Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo 2010-2020 Juni 2009 Kolofon Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo i Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Ole Brøndum Udgivet juni 2009 af: Hovedgaden

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Praktiske foranstaltninger for friarealer

Praktiske foranstaltninger for friarealer Praktiske foranstaltninger for friarealer 1 Indledning Dette bilag giver råd til, hvad man kan gøre for at undgå eksponering fra let forurenet jord: Generelt for alle råd er, at man skal tildække eller

Læs mere

Hyldekærparken Gundsømagle, 4000 Roskilde. Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m..

Hyldekærparken Gundsømagle, 4000 Roskilde. Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m.. Tilstand firarealer Overordnet disponering Friarealerne i Hyldekærparken inddeles i følgende beplantingselementer m.m.. Græs Kortklippet græs Slåning af volde Opsamling af blade Træer og randplantninger

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Tillykke med. grundkøbet. - og lidt om ret og pligt

Tillykke med. grundkøbet. - og lidt om ret og pligt Tillykke med grundkøbet - og lidt om ret og pligt Først og fremmest tillykke med din nye byggegrund. Da du nu har taget én af livets store beslutninger, håber vi, at du får opfyldt dine drømme om både

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Kæmpe-bjørneklo i Favrskov Kommune Indledning Kæmpe-bjørneklo er en skadelig invasiv planteart, som er særdeles uønsket i den danske natur,

Læs mere

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S

GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S GULDBORGSUND SPILDEVAND A/S, GULDBORGSUND VARME A/S OG GULDBORGSUND VAND A/S ANNONCERING PLEJE AF GRØNNE OMRÅDER KRAVSPECIFIKATION JANUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

SKRÆNTEN UDEAREALER. www.algreenarkitekter.dk

SKRÆNTEN UDEAREALER. www.algreenarkitekter.dk SKRÆNTEN UDEAREALER RESUME Indgreb 2b 5 Forslaget går i korthed ud på gradvist at renovere og forny beplantning og aktiviteter i takt med at der er økonomisk råderum. Forslaget er ikke fuldstændigt, men

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Bilag Sprøjtning golfbane

Bilag Sprøjtning golfbane Bilag Sprøjtning golfbane Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 21. juni 2005 Formål og område 1.

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ Offentlig-privat samarbejde om Park og Vej r, OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ Bilag 3.1 Kvalitets og arbejdsbeskrivelser September 2013 Dokument nr. 2013-3.1 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby

Læs mere

Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard.

Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard. Forslag til revideret Haveplan for Nysøegaard. På generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne præsentere og have vedtaget en revideret haveplan. I forhold til den tidligere version er Mandatet for Grønt

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Retningslinjer. vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier

Retningslinjer. vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier Bilag C: Retningslinjer for tilstandsregistreringer kørebaner og cykelstier Retningslinjer vedr. tilstandsregistrering af kørebaner og cykelstier 1 1. Generelt 1.1 Registreringsomfang Det antal m 2 som

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Sdr. Nærå Kirke. Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården

Sdr. Nærå Kirke. Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården Sdr. Nærå Kirke Plejeplan og kvalitetsbeskrivelse for kirkegården 1. udgave 2016 Indledning Denne pleje- og kvalitetsbeskrivelse er udarbejdet for at beskrive de arbejdsopgaver og serviceydelser, vi udfører

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

Det mindede os om, hvilken elendig stand, vores fortove efterhånden er i.

Det mindede os om, hvilken elendig stand, vores fortove efterhånden er i. Beretning 2014/15 Grundejerforeningen Kløverbladet Vejene For et års tid siden, lige efter sidste generalforsamling blev bestyrelsen underrettet om seks grundejere, der havde fået påbud fra kommunen om

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.

18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15375-5 Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Formandens beretning for året 2006. Jeg vil hermed gøre rede for nogle af de primære aktiviteter gartnerne og bestyrelsen har arbejdet med i 2006.

Formandens beretning for året 2006. Jeg vil hermed gøre rede for nogle af de primære aktiviteter gartnerne og bestyrelsen har arbejdet med i 2006. Formandens beretning for året 2006 Jeg vil hermed gøre rede for nogle af de primære aktiviteter gartnerne og bestyrelsen har arbejdet med i 2006. Glatførebekæmpelse. Er der et emne der altid kan skabe

Læs mere

Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012

Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012 Opfølgning på besigtigelse af idrætsanlæg 2012 Generelt: Flot standard på banerne i hele kommunen. Meget bløde baner flere steder i område vest og øst p.g.a. de store nedbørs mængder over en længere periode.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger

TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) For VEDLIGEHOLD AF BEPLANTNINGER på vejstrækninger UDBUD 2008 - Vejdrift side 2 af 8 Indholdsfortegnelse: Side GENERELT... 3 PRISREGULERING...3 BETALING... 4 PRISFASTSÆTTELSE...

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder

Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder Gladsaxe Kommune 03.11.2004 Kvalitetsbeskrivelser for drift af grønne områder Side 1 af 41 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Kvalitetsbeskrivelserne... 3 2. Græs... 4 Sportsplæne... 4

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Albertslund Kommune 2009 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Tilsynsrapport. Veje og grønne områder. Center for Teknik. Maj 2014

Tilsynsrapport. Veje og grønne områder. Center for Teknik. Maj 2014 Tilsynsrapport 2013 Veje og grønne områder Center for Teknik Maj 2014 lndholdsfortegnelse Generelt 2 Indledning Ændringer i udbud Kvalitetskrav Kvalitetskontrol 3 Almen vejdrift Græsslåning i landområder

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelser 2. Tilbudsliste 3. Almindelige betingelser 4.

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

Pesticidfri vejdrift - forsøg i nødspor på den sønderjyske motorvej Kristoffersen, Palle

Pesticidfri vejdrift - forsøg i nødspor på den sønderjyske motorvej Kristoffersen, Palle university of copenhagen Københavns Universitet Pesticidfri vejdrift - forsøg i nødspor på den sønderjyske motorvej Kristoffersen, Palle Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Rudersdal kommune 22-11-2012. Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.

Rudersdal kommune 22-11-2012. Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard. Hestkøbvænge 4 DK-3460 Birkerød +45 4581 7444 www.fggolf.dk kontor@fggolf.dk Rudersdal kommune 22-11-2012 Ansøgning om placering af infostander og renovering af Porten mellem golfbanen og Hestkøbgaard.

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT 2013 Indhold: Generelt.. 3 Hæk. 3 Græs. 4 Træer 4 Terrasser 4 Facader 5 Redskaber, værktøjer og færdsel.. 5 Haveaffald og andet affald...

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring

Byggeri og anlæg på Klitten. anbefalinger til bevaring og forbedring Byggeri og anlæg på Klitten anbefalinger til bevaring og forbedring 1 Grundens indretning Områdets naturpræg bevares ved at vælge elementer med mindst mulig villapræg og ved at minimere belægningerne,

Læs mere

v/ formand Flemming Hansen, Birkevang 68, Fløng - 2640 Hedehusene - Tlf. 46565761 www.mollegard.dk

v/ formand Flemming Hansen, Birkevang 68, Fløng - 2640 Hedehusene - Tlf. 46565761 www.mollegard.dk MØLLEGÅRD GRUNDEJERFORENING v/ formand Flemming Hansen, Birkevang 68, Fløng - 2640 Hedehusene - Tlf. 46565761 www.mollegard.dk Flemming Birkevang 68 46565761 formand@mollegard.dk Formand Hansen Jens Birkevang

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal I dag er en god dag. Det kan Sille mærke lige så snart, hun vågner. Solen skinner nemlig, og hvis der er noget, Sille kan lide, så er det solskinsvejr. Så kan man nemlig komme ud og lege, og man kan blive

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde

- En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring. Cirkuspladsen i Varde - En cykellegebane i byen med fokus på leg og læring Cirkuspladsen i Varde Koncept: Cirkuspladsen fyldes ud med forskellige brikker med hvert sit indhold. Alle brikkerne behøves ikke at lægges på een gang

Læs mere

PARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III

PARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III PARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III Frederiksberg, den 23. maj 2006 Næste bestyrelsesmøde Næste bestyrelsesmøde er den 6. juni 2006 Hvis man ønsker sager behandlet ved mødet,

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

Ærø Kommune Park & Vej Godkendt den XXXX. Drift og pleje af grønne områder med bygninger

Ærø Kommune Park & Vej Godkendt den XXXX. Drift og pleje af grønne områder med bygninger 2015 Ærø Kommune Park & Vej Godkendt den XXXX Drift og pleje af grønne områder med bygninger Indhold Forord... 2 Definition af grønne områder... 2 Oversigtskort... 3 Oversigtsskema... 3 Drift og pleje

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Referat fra Grundejerforeningen Damgårdens Jorder mandag den 16. marts 2015 i Fårup-Sabro Sognegård.

Referat fra Grundejerforeningen Damgårdens Jorder mandag den 16. marts 2015 i Fårup-Sabro Sognegård. Hjemmeside: www.damgaardens jorder.dk Referat fra Grundejerforeningen Damgårdens Jorder mandag den 16. marts 2015 i Fårup-Sabro Sognegård. 1. Valg af dirigent Efter at de fremmødte var budt velkomne af

Læs mere

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser

VINTERUDVALGET - 1 - Vinterregulativ Dato: 19. juni 2007 VINTER REGULATIV. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 1 - VINTER REGULATIV Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser VINTERUDVALGET - 2-19. juni 2007 VINTERUDVALGET FORORD Som følge af kommunalreformen har Vinterudvalget

Læs mere

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m.

Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. Teknik & Miljø R E G U L A T I V Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. (Lov 714 af 11. september 1997) Teknik & Miljø Regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og rengøring af

Læs mere

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere