Gud er min far -5. Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gud er min far -5. Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde"

Transkript

1 Gud er min far -5 Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde Mål: Børnene lærer, at vi må bede Gud om beskyttelse. Gud ønsker at beskytte os fra alle farer, der lurer omkring os. Han ønsker, at vi skal være trygge under Guds vinger, og at vi skal være fri fra frygt. Bibeltekst: Mattæus evangeliet 7, (byg dit hus på klippegrund) Visualisering: (Kongekrone i pap med teksten Gud er min far ). Skriv led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde, på et stykke papir i form af en juvel. Lim juvelen på den store kongekrone. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter 3-7 min. Opstart - saml børnene og skab en god stemning, hvor alle er trygge. Skab en god stemning mens børnene kommer ind. Vælg f.eks. mellem: vis ppt: Gud er min far Afspil sangen Når det stormer nr. 05 fra CD en Rundt om mig KIDS eller en anden sang der handler om Guds beskyttelse. vis minisekterne: 7-01 Vinterdepression Både fluen og edderkoppen bliver fristet til at gøre ting, som ser smart ud, men som i sidste ende giver dem en ond og kold vinteroplevelse. Mon det var smart? Sig herefter velkommen til børnene, fortæl om det emne vi er i gang med og afslør dagens pointe. Fortæl kort om, hvad der skal ske i dag (f.eks.: Vi skal se dukketeater, synge en sang, øve os på bibelverset og skal fortælle en bibelhistorie) - gå ikke ind i detaljer! 3-6 min. Brobygger byg bro fra barnet til dagens pointe vis ppt Gud er min far Konkurrence: Få nogle børn frem. Giv hvert barn nogle byggeklodser, og lad dem bygge et hus af klodserne. Fortæl dem, at den, der bygger det bedste hus vinder. Når huset er bygget, fortæller du, at du ikke kigger på, hvor hurtige de var til at bygge, heller ikke hvor højt eller hvor pænt huset er blevet. Det bedste hus er nemlig det hus, som er mest solidt. Test husene og vurder, hvilket hus er mest solidt. Byg bro fra konkurrencen til dagens pointe: Har I oplevet, at ting godt kan se smarte og spændende ud, og alligevel falde fra hinanden ret hurtigt? Det er bestemt ikke sjovt, at få en gave, som går i stykker samme dag man får den, vel? Når vi tænker på vores tro på Gud, er det på samme måde. Vi vil ikke have en tro, der ser smart ud, men som ikke holder til noget. I dag vil vi lære, hvordan vores tro kan blive så stærk, at den kan holde til alt! Side 1

2 2-4 min. Ekstra forslag Brug eventuelt ét af disse ekstra forslag. Sang: - At lære at kende dig er min længsel (lovsang) - Kærlighed er mild (børnesang fra Torben S. Callesen) - Jeg vil for evigt tjene dig (Lovsang Lene Løbner) - Lær mig at bede af hjertet ( Syng med nr. 176 Vi synger nr. 31) - Guds kærlighed er rundt om mig ( Vi synger nr.58) - Han er rigere en den rigeste ( Vi synger nr. 93) Se fagter til sangen på siden: Vælg log ind in i øverste højre hjørne. Brugernavn: bibelvers. Kode: børnekirke. Så åbnes en side med gallerier Vælg Bibelvers - Vælg et filmklip med musen - Du kan herefter vælge at se eller downloade klippet. Bøn Bed Fader vor indtil bønnen led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde og fortsæt med at bede Gud om at beskytte os, vejlede os og hjælpe os, så vi bliver stærke i troen på ham. Dukketeater forklarer begreberne at ledes ind i fristelse og at fries fra det onde (se vedlagt forslag) 3-5 min. Bibelvers - opdag og husk at Guds ord er relevant vis ppt fadervor 5 (Mat.6,9-13) Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Mattæus evangeliet 6,9-13 (oversættelse 1993) Det er 5. gang vi øver på fadervor, hvor der bygges en ny sætning på hver gang. Det er 1. gang, vi øver vers Indledning: (Se på ppt Mat.6,13). Kan I se, hvem der er på billedet? (Hans & Grethe) Hvad sker der på billedet? Hvis hus ser de på? Er det noget, der frister dem? Hvorfor? Hvad sker der, når man bliver fristet? Er det en god idé for Hans og Grethe at gå ind i huset? (Kom til den fælles konklusion, at det som frister os, altid ser godt ud, men ikke altid er godt. Derfor er det vigtigt at spørge Gud først: Er det godt at gøre det, eller kommer det til at gøre ondt? Gud ønsker at holde os væk fra det som er ondt. Derfor vil han altid hjælpe dig, til at vælge det gode, og det er det vi beder om når vi beder: Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. - Øvelse: Prøv at sige fristelse (lad børnene sige det højt). Hvem ved, hvad forlad betyder? (forlade = tilgive). Vi beder Gud om at tilgive os det, som gjorde ham ked af det, lige som vi tilgiver dem, som gjorde os kede af det. (Vis nu fagterne til sætningen forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere og lad børnene prøve at lave fagterne). Nu vil vi bede hele fadervor til Gud, så langt vi nu har lært den, og bruge de fagter, vi har lært. (Bed sammen). - Se fagter til bibelverset på siden: Vælg log ind in i øverste højre hjørne. Brugernavn: bibelvers. Kode: børnekirke. Så åbnes en side med gallerier - Vælg Bibelvers - Vælg et filmklip med musen - Du kan herefter vælge at se eller downloade klippet. Side 2

3 4-7 min. Bibeltekst lad forståelse, kendskab og tillid til Gud vokse. Hvis der ikke er billeder til historien, vises ppt Gud er min far Bibeltekst: Mattæus evangeliet 7,24-49 (byg dit hus på klippegrund) Brug bibelen i din forberedelse. Understreg evt. nogle sætninger, som du vil læse højt for børnene. Brug dette forslag til inspiration: Forberedelse: Find byggeklodser og/eller værktøj. Aftal på forhånd med 2 børn, at de hjælper dig med at fortælle bibelhistorien. Placer et barn på din venstre side og et barn på din højre side. Begge børn har byggeklodser og/eller værktøj som de kan bygge/arbejde med. Klæd dem evt. ud som håndværkere. Børnene bygger/arbejder, mens du fortæller historien. Aftal med en af børnene at han/hun skal vælte byggeriet når du siger til. Fortæl den anden at hans/hendes byggeri ikke skal væltes. Fortæl nu: (peg på det barn som senere skal vælte sit hus) Her er byggemand Bent. Byggemand Bent elsker at bygge. Han har ikke brug for hjælp, for han kan det hele selv. Han ved, hvordan hans drømmehus skal se ud. (Peg på det barn, som skal lade sit byggeri blive stående). Her er byggemand Bob i gang med at bygge. Han har tænkt byggeriet godt igennem, inden han gik i gang. Han har hentet informationer det rigtige sted. Byggemand Bob bruger meget tid på at bygge et godt fundament. Bob ved, at fundamentet er det vigtigste for hans hus. Byggemand Bent har ikke tænkt sig at bygge et fundament. Det er nemlig rigtig kedeligt, og meget besværligt og så ser man det ikke, fordi det er under jorden. Så Bent dropper fundamentet, og bygger det flotteste hus med smarte vinduer og masser af store rum. I hans hus skal der være plads til bordtennisbord, indendørs swimming pool, pejse, hund og kat, og en stor fryser fyldt med is. Huset bliver fantastisk! Byggemand Bob er stadigvæk i gang med fundamentet. Det ser ikke særlig pænt ud. Men Bob bliver ved med at tro på, at han gør det rigtige. Når Bob ser på Bents flotte bygning, bliver han ikke fristet til at bygge ligesom Bent, og selvom folk kommer forbi og griner, når de ser Bobs hus, fortsætter Bob med at bygge som han gør. Senere den dag sker der noget frygteligt - et voldsom uvejr bryder løs! Regnen strømmer ned og blæsten er så voldsom, at den vælter Bob og Bent omkuld. Begge mænd flygter ind i deres huse. Men åh nej! Se hvad der sker med Byggemand Bents hus! Regnen får sandet under huset til at flytte sig, og huset gynger frem og tilbage i blæsevejret. Bent løber ud af sit hus og så sker det: Hele huset vælter og falder sammen (lad Bent ødelægge sit byggeri). Der er ingenting tilbage af Bents fine hus. Bob sidder stadigvæk i sit hus. For selvom stormen raser og regnen vælter ned på huset, er Byggemand Bob ikke bange. Han ved, at hans hus holder. Han har nemlig bygget det på et godt og stærkt fundament. Derfor er det blevet til et sikkert sted at være (Ta begge børn i hænderne). Jesus siger, at hvis du hører på ham og gør som han siger, så ligner du byggemand Bob. Måske vil mennesker grine af det du gør, men du ved, at du gør det rigtige. Og du vil altid blive ved med at stå fast, fordi du stoler på Jesus, som er det stærke fundament i dit liv. Side 3

4 2-3 min. 1-4 år Gruppesamling Undersøg og opdag hvordan undervisningen kan bruges i hverdagen; nær fællesskab og personlig bøn minutter - Lad børnene bygge et hus med byggeklodser, legoklodser eller puder og tæpper 3-7 min. 3-8 år (for Bent og Bob : se bibelhistorien) - Skriv ord på byggeklodser: f.eks. at sige undskyld, at hjælpe andre, at være en god ven, at bede til Jesus, at høre på bibelhistorier, at synge sange om Jesus, at fortælle om Jesus, at tro på Gud, at tro på Jesus, at fortælle sandheden, at gøre det rigtige. Find på flere ting sammen, som vil gøre os stærke til at stå det onde imod. Lad børnene bygge et hus ud af klodserne. Bed Gud om at hjælpe jer med at gøre det, som står på klodserne. - Hvad var det, Byggemand Bent gjorde? Var det klogt? Hvad gjorde Byggemand Bob? Var det klogt? - Hvad betyder det når vi beder led os ikke ind i fristelse? Hvordan kunne Bent friste Bob? Hvad betyder det når vi beder men fri os fra det onde? Hvad var det onde i historien? Hvad beskyttede Bob fra det onde? - Bed Gud om at hjælpe os med at tro på ham, og gøre som han siger. Bed ham om at gøre os så stærke som et hus der har et godt fundament min år - Udlever en seddel med byggesten til hvert barn ( gruppe-fundament - se vedhæftet fil) Find sammen på ting, som vil gøre jeres fundament stærk. Lad børnene finde ting i bibelen, f.eks. i Galaterbrevet 5,22. - Tal om billedet i bibelhistorien. Hvad kan vi lære af det? - Hvilke ting kan se smarte ud, men alligevel ikke være rigtig smarte at gøre/have/bruge tid på? - Tal om betydningen af bønnen: Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Hvad leder os i fristelse? Hvordan? Hvordan kan vi blive fri fra det onde? (læs evt. Ef.6,10-18 til forberedelse) - Bed om beskyttelse fra fristelse og det onde, og om styrke og visdom til at stå det onde imod. Afslut gruppesamlingen med at informere børnene om mulighederne efter gruppesamlingen. Side 4

5 Aktivitet og fællesskab bearbejd undervisningen gennem aktiviteter, dyrk fællesskabet på tværs af aldersgrupperne minutter Leg: - Detektiv. I denne leg er der en detektiv, der skal finde det onde /morderen. Alle sidder i en rundkreds og et barn er detektiven. Detektiven går ud af rummet og resten af gruppen bestemmer, hvem der er den onde morder. Detektiven kommer ind og stiller sig i midten af rundkredsen. Morderen blinker med øjet til én af de andre, som nu dør (lukker øjne). Detektiven prøver at fri de andre fra det onde. Detektiven ser sig godt omkring og har 3 gæt til at finde det onde (morderen). Morderen fortsætter med at blinke til andre, indtil detektiven har gættet rigtigt/har gættet 3 gange. Krea: - Lad børn forme et hus af ler eller andet materiale (f.eks. ispinde, tandstikker, kort, små papæsker). Huset stilles på en mursten eller anden flad sten. - Byg bibelhistorien i en stor kasse eller på et bord. Brug ler og/eller naturmaterialer og byg et hus på klippegrund (en sten) og et hus der er faldet sammen på sandjord. Vis byggeriet til forældrene når børnekirken er slut og lad dem gætte, hvad I har hørt om i Børnekirken - Mal på sten. Flade sten fra stranden males i flotte farver. Teksten til bibelhistorien (se: krea- Mat.7) limes på stenen og kanterne pyntes med 3D-linier eller glitterlim. - Byg et hus af ler på en flad sten. Andre muligheder: - Byg huler. Et bord, en stak tæpper, tov, tøjklemmer og lommelygter vil gøre lykke. - Byg huse af klodser, lego, papkasser, puder eller andet brugbart. Måske kan I komme ud og bygge huler i naturen? - Paphus. Nogle gange kan man afhente gratis pap huse (legehus i pap) på byggecentret, som børnene kan male og lege i. - Værktøj. Legetøjsværktøj som de små kan hygge sig med - Værksted. Måske har I et værksted, hvor I kan komme ind og bygge noget? - Giv tid til leg og hygge Side 5