Stress. Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik
|
|
- Maria Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stress Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik
2 Indhold Hvad er stress? Hvorfor udvikles stress? Forebyggelse af stress Håndtering af stress Faggruppers håndtering og oplevelse af stress
3
4 Henviste patienter til AMK med psykiske reaktioner Henviste med psykiske belastninger til AMK
5 Fakta om stress danskere er sygemeldt pga. stress hver dag (NFA) danskere (ca. 12 procent af befolkningen) har symptomer på alvorlig stress hver dag (NFA) Stress koster Danmark 8 milliarder kroner om året i form af sygefravær (NFA)
6 Definition på stress Stress er en psykisk og kropslig reaktion der opstår når kravene fra en selv eller omverdenen er større end de ressourcer der vurderes at være til rådighed
7 Stress-symptomer Fysiske symptomer Psykiske symptomer Adfærdsmæssige symptomer Hjertebanken Anspændt Kritisk og irritabel Hovedpine Træthed Ubeslutsom Svedeture Søvnproblemer Mangler overblik Indre uro Hukommelsesbesvær Taler hurtigere Mavesmerter Koncentrationsbesvær Afbryder andre Muskelsmerter Utålmodig Øget brug af stimulanser Appetitløshed Rastløs Klat-fravær Nedsat immunforsvar Deprimeret Manglende engagement Angst Mindre produktiv
8 Psykiske symptomer Man er urolig og overaktiv eller det stik modsatte - handlingslammet Tankerne går i ring og giver en slags mentalt blackout Hukommelsessvigt. Det kan opleves som om, der er huller i hukommelsen Flashback til tidligere ubehagelige oplevelser på arbejdspladsen Problemer med almindelige dagligdags aktiviteter, f.eks. forstå TV med undertekster, læse avisen m.v. Urolig søvn og mareridt Overfølsom overfor lyde og andre mennesker. Nedsat lyst til arbejde, til evt. partner eller til at være sammen med venner
9 Reaktioner i forhold til arbejdet Man har svært ved små ændringer i planlagt arbejde forandringer eller afbrydelser i arbejdsrutiner at have mange bolde i luften at sætte sig ind i noget nyt komplicerede opgaver Vigtige informationer, signaler fra maskiner overses og man begår flere fejl Man mister gnisten Man udtrættes hurtigere
10 Biologiske processer ved stress Akut og langvarig stress Langvarig stress udløser stigning i cortisol Øger risiko for åreforkalkning og blodpropper Svækker immunforsvaret Hæmmer væksten af nerveceller i hjernen specielt i hippocampus som har med hukommelse og følelser at gøre Problemer med forarbejdningshastighed, prospektiv hukommelse og vedvarende opmærksomhed Øget risiko for udvikling af angst og depression Når den langvarige stress er elimineret bliver antallet af nerveceller normalt igen pga. hjernens plasticitet
11 Den onde cirkel Dårlig hukommelse Dårlig koncentration Øget sårbarhed Dårligere performance Tankemylder Katastrofetanker Sort-hvid tænkning Tunneltænkning Dårlig søvn
12 R B SØVN MOTION VENNER Stressforløb STRESSKOLLAPS Ca 1 år 2u 6 mån 1 2 år Omsorg Behandling Rehabilitering Kilde: Giorgio Grossi
13 Typiske spørgsmål efter stress Bliver jeg nogensinde mig selv igen? Har jeg fået en hjerneskade? Kan jeg nemmere udvikle stress igen? Var det min egen skyld? Kommer jeg nogensinde til at arbejde igen?
14 Senfølger af stress Hvad er senfølgerne af stress? Svært ved vedvarende opmærksomhed og dårlig reaktionstid Subjektiv vurdering af at være dårligere end man er Bliver man sig selv igen? Både øget og reduceret robusthed Er man øget sårbar overfor at udvikle stress igen? Øget sensitivitet over for pres Mærker kropslige reaktioner mere
15 Hvorfor udvikler man stress?
16 Hvorfor får vi stress? Individ Personlighed Tanke- og reaktionsmønster Stresshåndtering Sundhedstilstand både fysisk og psykisk Organisationen Ubalance mellem krav/ressourcer Manglende indflydelse Uforudsigelighed Manglende støtte Usynlig ledelse Lavt informationsniveau Manglende mening i arbejdet Forandringer Manglende anerkendelse Stressorer Stressorer Jeg Jeg Stressorer Stressorer Familie Økonomi Sygdom Skilsmisse Dødsfald Graviditet Familieforøgelse Fyring, jobskifte Pensionering Børn Arbejdsgruppen Uløste konflikter Mobning Dårlig kommunikation Uklar rollefordeling Kultur
17 Organisatorisk håndtering af stress Spørgsmål man bør stille som organisation: Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem de krav der stilles og de ressourcer, der er til rådighed for at løse kravene? Kan ressourcerne øges og/eller kravene mindskes? Har medarbejderen tilstrækkelig med indflydelse? Er der ledelsesmæssig og kollegial støtte til stede?
18 Der er sjældent problemer hvis: Der er personale nok til at klare dagens opgaver Maskinerne fungerer Planlægningen er i orden, og tidsfrister er til at overholde Alle har viden og erfaring med arbejdsopgaverne Man støtter hinanden, både i det daglige arbejde og generelt Man har den nødvendige information Man bliver hørt og taget med på råd, når der skal ske forandringer Arbejdet giver mening Arbejdsmiljøet prioriteres på arbejdspladsen
19 Årsager til stress De 'traditionelle' problemer: Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder Problemer med klientarbejde: Uklare krav, stort arbejdspres, følelsesmæssige krav, konflikter, vold, chikane, vanskelige klienter Det grænseløse arbejde: Uendelige krav, uklar grænse til fritiden, familie/arbejde-problemer, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger
20 Potentiel stressor Er det truende for mig? Ikke truende Truende Kan jeg håndtere det? Ingen stress Kan godt håndtere det Kan ikke håndtere det Stress
21 Forebyggelse: På individ-, gruppe- og organisatorisk niveau
22 Gode råd til forebyggelse Skab overblik over arbejdsopgaverne og vær realistisk Prioriter. Udvælg de opgaver der er vigtigst Planlæg. Skab ro og fordybelse. Afrund dagen. Gør én ting ad gangen Dyrk motion Kommunikér klart til dine omgivelser. Vær realistisk, når du sætter mål. Sæt tid af til det uventede.
23 Stop op Mærk efter hvordan du har det Lær at sige nej til ting du ikke kan overskue Hold pauser Fokuser på vejrtrækning Lyt til din krop Pas på dig selv. Find plads til dig selv.
24 Restitution Prioriter søvnen Søvn tæt relateret til kognition og fysik Den bedste måde at restituere 6-8 timer Træn afslapningsresponsen Meditation Afspændingsøvelser Let motion
25 Reflektér Hvordan håndterer du typisk dine arbejdsbelastninger? Tilpasningsorienteret eller ændringsorienteret håndtering? Individuelt eller kollektivt? Refleksiv håndtering? Karakteristik af arbejdspladsen Hvor er barrierne for håndtering? Sæt tingene i perspektiv
26 Reflektér Tænk over din evne til: At være optimistisk At være mindre perfektionistisk At være mindre overansvarlig At være ubekymret (sige pyt!) At sige nej At kunne bede om hjælp
27 Gode råd til kolleger Støt hinanden i arbejdet og giv hinanden praktisk hjælp Anerkend hinandens gode indsats. Ros hinanden Vær med til at lave normer for god omgangstone Gå til jeres leder med jeres ideer til bedre trivsel Få klarlagt kilden til stress i fællesskab Inddrag TR og AMR Forelæg problemerne for ledelsen
28 Hvordan forebygger man stress på organisatorisk niveau? Husk ros og anerkendelse Husk at informere hinanden om stort og småt Effektiv arbejdskultur er vigtig. Ingen bryder sig om at spilde tiden Planlægning er den bedste måde at få tid og arbejde til at hænge sammen Er der balance mellem ressourcer og krav? Husk klar ansvarsfordeling når opgaverne skal løses Husk klar feedback til medarbejdere omkring deres arbejde Sørg for kompetencerne er i orden hos medarbejderne gennem uddannelse
29 Signaler på organisatorisk niveau Sygefraværet vokser Produktiviteten falder Kvalitet og service bliver ringere Fejl opstår oftere Der kommer konflikter og samarbejdsproblemer Der kan komme personaleudskiftning
30 Signaler på individuelt niveau Tunnelsyn på opgaveløsning Springer pauser over Kort for hovedet Irritabel Glemsom Ustruktureret Får ikke handlet på tingene Undgåelsesadfærd Mindre hjælpsom Arbejdes hårdere Isolation
31 Håndtering af stress
32 Hvordan håndteres stress individuelt? Tal med familie og venner Tal med din leder om problemerne Ryd kalenderen for aftaler og prioriter at få hvilet, sovet og restitueret. Få afløb gennem fysisk aktivitet Få klarlagt hvilke forhold der har givet dig stress Sig nej Uddeleger opgaver Skab struktur på din dag Søg hjælp
33 Hvordan støtter man bedst som leder? Tager kontakt til medarbejderen hvis man har mistanke Vigtigt at medarbejderen føler sig forstået og hørt Vigtigt at man er villig til at foretage ændringer eller skærme af for ikke at forværre situationen Opfordre til at tale med egen læge, TR, AMR og/eller HR
34 Sygemeldingen Lav tydelige aftaler med medarbejderen om hvordan og hvor tit man har tænkt sig at være i kontakt Nogen gange er det hensigtsmæssigt at skrue kontakten ned til et minimum I begyndelsen: Holde fokus på fremtiden og på at få medarbejderen tilbage igen Længere i forløbet: Hvad gik galt og hvordan kan vi undgå det. Stil konkrete spørgsmål Signaler at I tager en dag af gangen og tager det i den stressramtes tempo
35 Behandling af stress Symptomreduktion Kognitiv terapi Mindfulness Identificering af kilden/kilderne til stress Psykoedukation Information om stress Hjælp til struktur på dagen Hjælp til nye måde at håndtere stress på Eksponering
36 Tilbagevenden til arbejdet Planlægning af strategi på kort og lang sigt Genopstarten kan være med til at få bugt med restsymptomerne Genopstart på nedsat tid og med skånevilkår Krav der overstiger det man kan holde til kan betyde at symptomerne fortsætter
37 Et bud på en startplan 2-4 timer om dagen, 3-4 dage om ugen Hvilke opgaver skal varetages og hvilke skal ikke Opgavemængde og arbejdsopgaver skal tilpasses den nedsatte tid Tidspunkter med spidsbelastninger bør undgås Struktur og forudsigelighed
38 Tilbagevenden til arbejdet Start med rutineprægede opgaver Undgå skift i arbejdsopgaver og tider Afklaring med kolleger omkring opgaver Jævnlige evalueringsmøder Genopstartsplanen tilpasses undervejs
39 Genopstartsplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 2-3 timer 2-3 timer 2-3 timer Man kan starte op med ex. 3 dage om ugen, 2-3 timer hvis: Man vender tilbage til velordnede og overkommelige arbejdsvilkår Man har få restsymptomer Forløbet har været kort og knap så voldsomt Hold gerne fast i den ugentlige fridag så længe som muligt gennem forløbet. Typisk vil et forløb strække sig over 16 uger
40 Faldgruber Overvurdering af hvor meget man kan klare Gamle vaner Dårlig samvittighed over for kollegaer Hvis man kun bruger de ressourcer, man har, tror andre man er rask
41 Ledelsesmæssig støtte Reduktion af de belastninger medarbejderen har oplevet Tydelig afklaring af rolle-ansvars- og komptencefordeling Vær tydelig omkring succeskriteriet for medarbejderens arbejde Hjælp med prioritering af opgaver Vær opmærksom på om støttemuligheder mangles Styrk kommunikationen gennem evt. møder med medarbejderen Lydhørhed, forståelse, handling og opfølgning
42 Hvordan kan kolleger støtte? Hjælpe den stressramte med at sætte grænser Vise omsorg og støtte Vise at det er ok ikke at kunne det samme som tidligere
43 Faggruppers vurdering og håndtering af stress
44
45 Social interaktion Jeg er så glad for at arbejde med Søren, når han sidder der og ser så afslappet ud når han arbejder på en opgave, hvor jeg tænker at resten af organisationen og når du så kigger på din mailbox de var alle helt kørt op og til sidst blev jeg nødt til at sige til ham: Søren du sidder der og ser så afslappet ud. Burde jeg også være så afslappet og tænke de andre er kørt op eller hvordan skal jeg fortolke det? Fordi faktisk lader jeg mig selv blive påvirket af atmosfæren jeg oplevede i mailboxen hvor jeg begyndte at tænke: wauw vi har travlt og så ser jeg på Søren som bare sidder der så tilbagelænet og rolig.
46 Arbejdsorganisering Kollektiv arbejdsorganisering Ændring af arbejdsgange skabte tættere gruppesammenhold og større lighed i måden de tænkte om deres job, større lighed i valg af copingstrategi. Nu er travlheden delt imellem os, hvor det før var den enkelte, der havde travlt. Social og faglig støtte integreret del af deres interaktion
47 Kultur Forskerne Det der med at gå rundt og fortælle at man har travlt og man kan manøvrere i det, det er noget man rigtig gerne vil fortælle det er en rigtig heman historie Snakke med hinanden? Nej Søren og Christian kommer engang imellem men ellers er der ikke nogen der kommer og piver Laboranterne Vi kan og skal ikke lade arbejdet ødelægge os. Vi har også et liv ved siden af Vi ved, at vi altid kan komme til hinanden. Bare det at man får det sagt til hinanden, det er første skridt til at få det bedre
48 Vurdering af arbejdsmiljøet Gruppeforskelle Forskere Laboranter Travlhed er en trussel mod deres individuelle velbefindende Travlhed er en trussel mod deres individuelle velbefindende Travlhed er noget man bør stræbe efter Travlhed skal bekæmpes kollektivt
49 Gruppeforskelle Håndtering Forskere Individuel tilpasningsstrategi Øger arbejdshastighed Øger arbejdstiden Øger effektiviteten Øger egne ressourcer Nedsætter kvaliteten af arbejdet Nedsætter brugen af social støtte Laboranter Kollektiv ændrings-strategi Går til ledelsen kollektivt såvel som individuelt Søger emotionel støtte Søger instrumentel støtte Udtrykker frustration til hinanden
50 Ex. på dobbeltheden i vurderingen På et tidspunkt havde jeg lavet nogle planlægninger af det her, hvor jeg rent faktisk havde tid til alt det jeg havde forestillet mig. Der fik jeg det virkelig skummelt. Jeg tænkte: nej det kan ikke være rigtigt. Jeg blev helt bekymret og tænkte om jeg var ved at blive kørt ud på et sidespor. De ting jeg havde gang i havde jeg planlagt til at tage mindre tid end jeg rent faktisk havde i min kalender. Det synes jeg var ubehageligt. Hvordan var det ubehageligt kan du beskrive det nærmere? Jamen det kan ikke være rigtigt. Jeg skal jeg er teknologispecialisten. Jeg bliver nødt til at have gang i den.
51 Forståelse af stress Forskere Jeg tænkte måske bare, at stress det var, hvis de kom med for mange opgaver til mig, så blev jeg stresset, punktum. Så enkelt tror jeg jo ikke det hænger sammen i dag i hvert fald. Jeg tænker nok meget mere stress som en individuel ting. Så selvfølgelig med nogle ydre faktorer, men lige så meget også med ens egen personlighed, der spiller sammen. Laboranter Jamen stress udvikles når du ikke har nok tid til at lave de ting du gerne vil. De ting du havde forestillet dig du havde tid til at gøre. Og så søge at informere de mennesker som uddeler arbejdsopgaverne at man ikke kan nå det og at du har et realistisk billede af hvor lang tid ting tager. Og hvis de mennesker som fordeler arbejdsopgaverne tænker at du burde lave mere, så bare tag dem med til laboratoriet så de kan se hvor travlt der er.
52 Gruppeforskelle Professionskultur Forskere Laboranter Individualistisk kultur Klarer problemerne selv Konkurrence Internalisering af organisationskulturen Kollektiv kultur Klarer problemerne kollektivt Hjælper hinanden Modkultur
53 Gruppeforskelle Fysiske omgivelser og arbejdsorganisering Forskere Laboranter Enmandskontorer Specialiserede arbejdsopgaver Flermandskontorer Ens arbejdsopgaver Opgaveløsning er ikke knyttet til arbejdspladsen Opgaveløsning er knyttet til arbejdspladsen
54 Organisationskultur Vores Det Du Travlhed Medarbejderne skal lære fremmer at skal motivation lære mere Du Forsker: (måden stressforebyggelseskursus skal Der lære medarbejderne er at også performe noget i vores 80 og %. forklarer ledelsen effektivt at fordi taler det der om opgaverne bliver travlhed) ikke bidrager tilført som hober gangene er flere stressede. til en atmosfære sig op som hænder Interviewer: Travlhed får folk til Der sikkerhed som skaber gør stress, det endnu men beskeden nogen som ikke at gøre deres sværere er at denne ophobning yderste at gå til ledelsen og sige fra føler på denne måde som siger: nej alt aldrig forsvinder så kort sagt: lær at Vi er en travl virksomhed, men Forsker: Der er også noget i vores narrativ, at vi Vi Travlhed det betyder er ikke en at du travl får skal virksomhed, folk til at gøre skal have travlt. Alle men deres på gangene det stressede. narrativ, glemme din sikkerhed cope at vi mere skal have effektivt Interviewer: travlt. Der er Alle ikke nogen på der ikke har det på Travlhed fremmer den måde som siger: nej alt er fint? betyder Vi ikke skal motivation at yderste bare du skal igang glemme din Forsker : Det tror jeg sgu ikke de tør sige længere er fint? lev med det Medarbejderne skal lære at cope mere effektivt Du skal lære at arbejde mere effektivt fordi der tilføres ikke flere hænder. Du skal lære at performe 80 %. Vi skal bare igang Vores stressforebyggelseskursus forklarer at det er ophobning af opgaver der skaber stress, men at denne ophobning aldrig forsvinder så kort sagt: lær at lev med det Forsker : Det tror jeg sgu ikke de tør sige mere. Den (måden medarbejdere og ledelsen taler om travlhed) bidrager til en atmosfære som gør det sværere at gå til ledelsen og sige fra
55 Sociale relationer Man lærer coping strategier fra andre Interviewer: Er det noget I giver videre til de nyansatte? David: Ja det er vi gode til Simon: Så skal de bare lære at gøre det David: Det er vigtigt fordi hvis du gør som Marianne forklarede: Det kan jeg lige gøre, jeg kan lige presse det ind i morgen osv så bliver det et rod fordi så bliver det ikke fjernet fra systemet og den forskerne tænker næste gang: ja det fungerer fint, hvorfor kan du ikke klare det du kunne sidst? Fælles narrativer om coping Det er en kamp og vi skal tage den. Vi skal have noget at kæmpe tilbage med. Vi bliver stressede pga. det. Legitime måder at cope på Vi har snakket om det laborantgruppen at det er tilladt at udtrykke at nu skal vi ikke have flere opgaver fordi vi er travle. Og vi accepterer at vi siger sådan til hinanden. Jeg tænker at hvis det var en forsker som sagde det, så ville han eller hende føle sig uden for I gruppen, fordi alle andre klarer deres arbejde så jeg tror ikke det er tilladt på samme både at sige det I forskergruppen.
56 Udvikling over tid Du kan sige at balancen nu er at forskerne sidder 100 % på deres kontorer Individualistisk coping praksis Kollektiv coping praksis Vi skal holde ud og ikke give op Stigende arbejdsbyrde og ikke-støttende ledelse Det ser ud til at vores nærmeste leder pleaser opad og siger aldrig nej hvis der er opgaver. De tager dem bare af frygt for at se dårlig ud i forhold til deres leder. Vores nærmeste leder burde være vores mand ikke øverste leders mand.
57 Ændringsfokusering: Kollektiv stress Kollektiv coping praksis Problemfokusering: Selektering: Generalisering: Cirkularitet: Distribueret emotionalitet: Resignation:
58 Hvad karakteriserer ledelsen? Manglende anerkendelse af de oplevede problemer Manglende støtte i forhold til problemerne Manglende forsøg på ændring af forholdene Ledelse opad Positiv forståelse af travlhed Individualistisk forståelse af stress
59 Tilpasningsorienteret coping Øger arbejdstiden Øger arbejdshastigheden Man forsøger som medarbejdergruppe at hjælpe hinanden med arbejdsopgaver Man giver hinanden social og faglig støtte Individuel coping Kollektiv coping Adresserer ledelsen individuelt for at ændre på arbejdsbetingelser Tager arbejdsbetingelser man oplever som stressende op med medarbejdergruppen Adresserer ledelsen kollektivt for at ændre på arbejdsbetingelser Holder møder internt i medarbejdergrupper for at lave en strategi Forandringsorienteret coping
60 Hvad skal man være opmærksom på i forhold til stress som kollektivt fænomen?
61 Produktionsenheden Ledelsesstil Demokratisk Personaleorienteret/Ledelse nedad Beskyttende Hver gang det hober sig op, og vi får travlt, så gør vores ledelse hvad de kan. Det kan være at få en studentermedhjælper ind. Det tages virkelig alvorligt
62 Ledelsesmæssige tiltag i forhold til travlhed Spejling af medarbejdernes frustrationer Kommunikation omkring, hvorfor ledelsen ikke kan ændre på arbejdsforholdene Gennemsigtighed i hvilke overvejelser ledelsen har haft i forhold til det oplevede arbejdspres Inddragelse af medarbejderne i forhold til, hvordan de som afdeling kan komme igennem en periode med arbejdspres. Forsøge at hjælpe medarbejderne såsom eksempelvis at tænke på nye måder at organisere arbejdet på
63 Konstruktive kollektive processer hos medarbejderne Diskuterede måder de fælles kunne komme igennem arbejdspresset Tog potentielle konflikter i opløbet internt Tog problemerne kollektivt op med ledelsen Stoppede negative processer i grupperne (talte ikke negativt om hinanden eller om ledelsen) Kom med forskellige konstruktive løsninger i forhold til de problemer, som grupperne eller som de hver især mødte. I samarbejdet med ledelsen fandt de nye måder at optimere arbejdsprocesserne på så tid blev frigivet
64 Konstruktive gruppers udvikling Vi har lært af en periode hvor vi oplevede stress og hvor vi forværrede situationen i gruppen. Nu har vi regler: hold det på et acceptabelt niveau og forvær ikke situationen og fortæl ikke om det i de andre afdelinger der er ikke nogen grund til at gøre det Vi fokuserer på at tage konflikterne med det samme og taler åbent og ærligt om tingene, vi taler positivt om hinanden og hjælper hinanden Forsøger at tale negativitet ned og beroliger hinanden i tilfælde af travlhed eller frustration
65 Hvad kan ledelsen gøre i forhold til kollektive stressprocesser? Manglende anerkendelse af de oplevede problemer Tager medarbejdernes oplevelse af arbejdspres alvorligt Manglende støtte i forhold til problemerne Manglende forsøg på ændring af forholdene Gennemsigtige i kommunikationen om arbejdspres Inddrager medarbejderne i hvordan de sammen kan komme igennem denne periode med arbejdspres Implementerer en række tiltag for at reducere arbejdspresset.
66 Hvad kan medarbejderne gøre i forhold til kollektive stressprocesser? Mindske den hyppige kommunikation om frustrationerne for en periode Kollektivt at lave en handlingsplan over hvad man vil gøre for at gøre betingelserne bedre Lade handlemulighederne være centralt i en periode. Hjælpe hinanden med perspektivering Berolige hinanden
67 Skabe adgang til at håndtere stress Skabe et arbejdsmiljø der åbner op for brugen af mange forskellige strategier Ex ændring i arbejdsorganisering, fysisk placering, udfordring af professionskulturerne Individuelle praksisser skal tilbydes mere kollektive måder at cope på Kollektive praksisser skal først og fremmest have gennemsigtighed og oplevelse af støtte i de ledelsesmæssige beslutninger
68 Styrke de kollektive praksisser Tale om hvordan man må og ikke må tale om arbejdsmiljøet og handle i forhold til det. Tale om forskellige forståelser af stress. Tale om hvordan vi ønsker vores gruppe skal være Den kollektive handling overfor ledelsen Kommunikation omkring hvad ledelsesformen har af betydning for den interne kommunikation Fælles beslutning om handling i forhold til evt. problematiske arbejdsbetingelser
Stress som et kollektivt fænomen
Stress som et kollektivt fænomen Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik Den nuværende stressforskning Arbejdsmiljøorienteret tilgang Individualistisk
Læs mereStress som et kollektivt fænomen. Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik
Stress som et kollektivt fænomen Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest Universitets Klinik Forebyggelse Minimere risikofaktorer Forebyggelse Hvilke faktorer opleves
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereEfter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning
Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.
Læs mereFra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress
Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereHVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST
HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST FÆLLESSKAB SAMMENHOLD FÆLLESSKAB MED KOLLEGER FÆLLESSKAB MED LEDEREN
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereForebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013
Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige
Læs mereOdder kommune 1. februar 2010
Odder kommune 1. februar 2010 Fra Stress til trivsel - Hvordan kommer vi fra retningslinjer til handling Jette Vangslev Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereHvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø
Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mere20-05-2016. Hvad er stress?
1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.
Læs mereTravlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet
Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen
SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mereOplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.
Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?
Læs mereINVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING
INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING Stress som samspil STRESS KAN JEG HÅNDTERE KRAVENE? KAN JEG HANDLE MIG UD AF DET, HVIS JEG IKKE
Læs mereStress. Organisationen under forandring. Stress
Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereStress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død
Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereThomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk
Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet
Læs mereCabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold
Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs mereskal løses i fællesskab
skal løses i fællesskab Stress skal løses i fællesskab 3 INDHOLD: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereArbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan
Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereFra stress til trivsel
Fra stress til trivsel Inspirations-workshop Næstved Kommunes temadag 3. november 2009 Sidsel Westi Kragh og Rikki Hørsted, Rejseholdet rejsehold@vfa.dk Videncenter for Arbejdsmiljø Et formidlingscenter
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereDu er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.
1 PAS PÅ DIG SELV! Stress er ligesom en sygdom. Influenza er kroppens reaktion på et virus angreb. Stress er kroppens naturlige reaktion på en kortvarig belastning. Når denne belastning er vedvarende over
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereFra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016
Fra fravær og stress til nærvær og trivsel Marts 2016 2 Vi vil nedbringe sygefravær og forebygge stress De sidste år har der været en stigning i sygefraværet og flere bliver henvist til psykologhjælp på
Læs mereFørstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress
1 Førstehjælp til dit arbejdsliv Skab arbejdsglæde på jobbet uden stress Viden om og håndtér stress Positiv psykologi Trivsel & arbejdsglæde Energi - boostning 2 Viden om stress Fakta - WHO Verdenssundhedsorganisationen
Læs mereHVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen
Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereTABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00
TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mere1: Stress. Februar 2013
1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer
Læs mereBliv klogere på stress
Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,
Læs mereStresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1
1 Formålet med vores stresspolitik er at sikre: At stress er et problem vi alle har ansvar for at løse At forebygge stress At vi har opmærksomhed på uhensigtsmæssig stress At vi tidligt sætter ind overfor
Læs mereSTRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens
Læs mere23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015
23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereSTRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) www.yescoaching.dk
STRESS MANAGEMENT VED JESPER OLSEN (YESPER) HVAD ER INDHOLDET? Hvad er Stress og hvad er Stress ikke? Hvorfor er stress kommet på dagsordenen? Hvordan opdages stress? Hvad kan starte Stress og hvad kan
Læs mereHVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?
HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer
Læs mereÆndringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015
Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Program Hvad kan psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling tilbyde? -Stresshåndteringstilbud
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for
Læs mereStresspolitik for Middelfart Kommune
- udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereSådan tackler du stress
Sådan tackler du stress Stress er kommet for at blive! Men med enkle metoder kan du teste dig selv og begrænse negativ stress Udgivet af Business Danmark og Center for Stress Business Danmark gennemførte
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs mereFra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE
Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Program Fokus på stress i Lederne Fakta om stress Hvordan kan man spotte og håndtere stress? Fokus på stress i Lederne stress Lederne arbejder
Læs mereSund ledelse Hvordan? 16. september 2014. HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling
Sund ledelse Hvordan? 16. september 2014 HR- og forretningsudviklingschef Helle Mørk Balling Agenda Præsentation - min baggrund for at stå her i dag Kort om Sherpa Sherpas brugere Hvad skubbede vores brugere
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mere5 råd til at forebygge stress, skabe hverdagsglæde. og overskud
5 råd til at forebygge stress, skabe hverdagsglæde og overskud Kirsten-K, Lykkesholmvej 8, 8570 Trustrup mail: kontakt@kirsten-k.dk tlf 23697260 Side 1 Velkommen til og rigtig god fornøjelse Tusind tak
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mere