Proffernes Hjørne. Introduktion. Ekkolods principper
|
|
- Simone Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Proffernes Hjørne Tolkning af ekkolods billeder. Af Luke Morris (Lowrance Electronics) Oversat til dansk af Jens Sahl. Billeder og tekst er venligst udlånt af Lowrance Electronics, som har givet tilladelse til oversættelse og publikation. Dokumentet må ikke publiceres uden tilladelse fra Jens Sahl. Introduktion Denne guide er skrevet for at give basis viden om ekkolods principper og anvendelse af dem, baseret på anerkendt elektronisk teori og principper, der forklarer hvordan, hvad, og hvorfor dit ekkolod viser ekkoer. Det vil være umuligt at illustrere alle tænkelige eksempler på ekkolodsbilleder du måske tidligere har set. Til gengæld vil du med en basis viden om hvordan ekkolodder og transducere / svingere virker, og hvordan signaler bliver fortolket og vist på skærmen, hurtigt og præcist kunne fortolke alle mulige forskellig ekkolodsbilleder som du vil komme ud for. Denne vejledning er skrevet ud fra en ikke individets perspektiv og er ikke tænkt som en fuldkommen kilde. Ingenting kan erstatte lokal kendskab over farvandet og mange timer brugt på vandet hvor billederne er blevet analyseret på kryds og tværs. Jo mere tid der bruges med at undersøge funktioner for netop dit ekkolod jo bedre vil du blive til at læse billederne fra dit ekkolod. Ekkolods principper Ekko Det starter med at et elektriske signal fra en generator bliver konverteret til en lydbølge i transduceren / svingeren og sendt ud i vandet. Når denne lydbølge rammer et objekt reflekteres et ekko. Dette ekko rammer tilbage på transduceren, som nu konvertere ekkoet til et elektrisk signal, som forstærkes i modtageren, og omregnes til en eller flere pixels som vises på skærmen. Da lydens hastighed i vand er konstant (ca m/s), kan tiden der går fra signalet udsendes til det modtages igen omregnes til en afstand til objektet. Denne procedure gentages mange gange hvert sekund. Ekkoloddet sender og modtager signal som vises på skærmen. Da dette sker mange gange pr. sekund, vil det danne en linie hen over skærme n der viser bundes kontur. Ekkoer fra andre objekter mellem overfladen og bunden vil også blive vist. Da man kender lydens hastighed i vand (1600 m/s) og tiden det tager for ekkoet at blive modtaget, kan ekkoloddet vise vanddybden (afstanden til bunden under transduceren) og afstanden til objekter i vandet
2 Udbredelse En lydbølge er ikke lige som lys eller radio bølger. Lydbølger betragtes som en mekanisk bølge som bedst beskrives ved et vandmolekyle skubber til det næste vandmolekyle, som igen skubber til det næste vandmolekyle osv.. Det er ligesom når en sten smides i en sø og en bølge udbredes indtil det rammer et objekt hvor den reflekteres og kommer tilbage som et ekko, eller også fortsætter i det uendelige. Måden lyden udbreder sig på er vigtig af flere årsager. Primært for at forstå hvorfor springlag, iltindhold i vandet, fisk og andre objekter giver et ekko. Når et molekyle skubber til det næste vil ændringer i tætheden af vandmolekyler give et lille konstant ekko. I koldt vand er molekylerne paket tættere. Når en lydbølge går fra en overgang af varmere vand til koldere vand vil det give et lille ekko. Det er kendt som springlaget som vises som en konstant linie i en bestemt dybde. Ilt-linier, eller linier der opstår pga. lag af vand med forskellig ilt indhold vil give lignende resultater. Det sammen vil andre typer af vandlag af vand med forskelligt indhold. Det gælder også for bl.a. mudder, sand, og fra vandudledninger fra damme, åer og floder. I alle disse situationer kan der opstå lagdeling af vandet pga. temperatur eller vandindhold. Alt det kan give ekkoer der vises på dit ekkolod. Kendskab til disse vandlag og hvad de skyldes kan være afgørende for hvordan fødefisk og rovfisk forholder sig til disse vandlag, og det kan være en stor fordel for fiskere at kende til. Bemærk: De akustiske egenskaber i fisks kød er meget tæt på vands akustiske egenskaber. Det betyder at udbredelsen af lydbølger går gennem fisken i stedet for at reflektere et ekko. Det der får fisk til at returnere ekko er skæl, skind, skelettet / ben, men mest af alt er det svømmeblæren som er fyldt med luft. Både ferskvandsfisk og saltvandsfisk har svømmeblære fyldt med luft som de bruger til at tilpasse sig i en bestemt dybde. Fisk som hurtigt kan skifte dybde som tun og albacore har en meget lille svømmeblære hvilket gør dem svære at se på ekkoloddet. Andre fisk som aborre og gedde og selv fødefisk har denne blære som gør det muligt at se dem på ekkolodde ved hjælp af lydbølger. Transmission og modtagning af signalet Længden eller afstanden til bunden, eller til et hver andet objekt som returnere et ekko, er alle baseret på en tids måling. Vi ved at lydbølger gennem vand har hastigheden 1600m/s.. Ved at måle tiden til ekkoet kommer tilbage kan afstanden bestemmes. Bemærk: 1 meter på ekkolodsskærmen betyder at lydbølgen har bevæget sig 2 meter. Eksempel: der er 10 meter til bunden, det betyder at lydbølgen først bevæger sig 10 ned og herefter 10 meter op, i alt 20 meter.. Det modtagne signal måles i forhold til tid og signal styrke. Det afgør afstanden til objektet samt hvor kraftigt ekkoet er. Signalstyrken afgør hvilken farve intensitet eller gråskala / grålinie der vises på skærmen, som kan angive hvor hård bunden er
3 Dette billede viser et ekko der returnere som det ser ud efter modtageren med før den digitale signalbehandlingen. Signalstyrken kan variere mens tiden eller dybden er den samme Ændringer i signalstyrken afhænger af om bunden er hård eller blød. Ændringerne kan vises enten med gråskala eller farve spektre. Bemærk: Grålinien eller farve intensiteten afhænger altså af signalstyrken.. En blød mudret bund på 3 meter vand giver f.eks. samme signalstyrke som en hård bund på 10 meter vand. Det betyder at ekkoloddet vil tegne grålinie eller farvelinien på samme måde. Den primære grund til at vise grålinie eller favelinie er for at vise ændringer i signaler, og ikke til direkte genkendelse af objekter. Det kan bruges til at adskille bunden fra fisk eller andre materialer omkring bunden eller i samme afstand som der er til bunden. Frekvens overvejelser I industrien bruges generelt fra 175 khz til ca.250 khz. Jeg er sikker på at alle fabrikanter mener at netop deres specifikke frekvens er den rigtige. Vi mener at frekvenser mellem 190 khz og 200 khz giver de bedste resultater i vande med gængse dybdes hvor de fleste lystfiskere fisker. Ekkolodder med højere frekvenser er bedst egnet til lavere vand, ikke dybere end 200 meter. De giver en finere adskillelse af det returnerede ekko pga. den kortere bølgelængde. Lavere frekvenser, generelt omkring de 50 khz, er bedre egnet til dybere vand, som normalt kun opnås i saltvand. Høj effekt, lav frekvens, og større bølgelængde på det udsendte signal gør at signalet når dybere ned, uden at blive spredt af tryk forskelle eller vandets saltindhold, end signaler med højere frekvens. Anvendelse 200 khz kan anbefales til ferskvand for at give den bedste dækning og opløsning. 50 khz anbefales til saltvand i kystnære områder, i saltvand med store dybde (høj effekt transducer), og i store søer med dybt vand. In ferskvand kan 50 khz bruges til at måle vanddybden og afstanden til f.eks. downrigger lodder og dybe trolling agn når detaljer ikke er vigtigt
4 Transducer / svingere Generelle specifikationer Ekkolods transduceren er øret i dit instrument, som hvad er en transducer egentlig og hvad er det den gør? I elektronikkens verden er den kendt som et krystal. Den har nogle meget specielle egenskaber. Nå den udsættes for et elektrisk felt begynder den at svinge eller vibrere med en specifik frekvens, som bl.a. afhænger af materialets egenskaber. Hvis transduceren i stedet udsættes for mekaniske svingninger så den vibrerer, vil det generere et elektrisk felt eller en spænding. Ekkolods transduceren er altså et krystal der består af sammensatte materialer med netop de egenskaber. Når den påtrykkes en spænding (der udsendes en effekt), begynder den at vibrere ved den ønskede frekvens. Denne vibration sker mens transduceren er i vandet, og det sender lydbølger ud gennem vandet.. Når lydbølgernes ekko rammer transduceren igen, genereres en spænding som kan måles og behandles i ekkoloddet. Transducerens funktion er kort sagt at omsætte lydbølger til et elektrisk signal og omvendt. Det lyder enkelt men jeg garantere at det nok skal blive kompliceret senere hen. Transducer vinkel kontra dækningsområde Transducer vinkel og dækningsområde er nok det der debatteres mest, men er den mindst forståede specifikation. Lad os prøve at kaste noget lys over området. Først støder vi på udtrykket Decibel forkortet db. Vi har hverken tiden eller den matematiske ekspertise til at forklare det her. Vi skal blot vide, at det fortæller noget om forholdet mellem to effekt niveauer. Det bruges til at forklare hvordan transduceren måler. Hver transducer type har specielle egenskaber der gør at den virker på en bestemt måde, der afgøres af materiale valg, diameter, tykkelse, and resonans frekvens. Transduceren parametre kan måles, og det bruges til at adskille transducer typer fra hinanden. Den vigtigste parameter der afgør hvordan en transducer opførere sig er transducer vinklen. Transducer vinklen har ikke direkte indflydelse på hvor godt ekkoloddet tegner. Den fortæller derimod noget om hvor stort område der dækkes. Det bruges generelt til at identificere forskellige typer af transducere. Det gøres på følgende måde: - 4 -
5 Figuren viser forholdet mellem transducer vinklen (cone angle) og dækningsområdet (coverage area) og hvordan det måles. For at måle vinklen ar man nød til at måle den maksimale effekt. Det er lige under centeret af transduceren. Nu måles udad indtil der kun er den halve effekt tilbage. (Det kaldes også 3 db punktet). Transducervinklen opgives fra 3 db punktet i den ene side til 3 db punktet i den modsatte side. Uden for 3 db området er der stadig effekt nok til at der kan komme ekkoer, men effekten aftager eksponentielt, men der kan stadig komme brugbare ekkoer ud til 60º på en standard 20º vinkel transducer. Det er derfor transducervinklen kun et mål der siger no get om transduceren. Det betyder ikke at der ikke kommer signaler uden for denne vinkel. Bemærk: Alle objekter der befinder sig i dækningsområdet vil blive tegnet, selv objekter uden for dækningsområdet kan blive tegnet hvis de et tæt på transduceren. Det er lidt ligesom lyset på din bil. På en mørk vej kan man tydelig se omridset af lyskeglen. Alligevel er det muligt at se vejskilte i 10 meters højde selvom lygterne peger nedad
6 Ekkolods billeder Hvad er der i villigheden Ok nu er det på tide at omsætte de ting vi har lært i teorien til den virkelige verden.. Lad os starte med at se på noget af det ekkolodsbillederne viser. Hvad og hvordan kan transduceren egentlig se i denne undervands verden? Først og fremmest må vi slå fast at denne undervands verden ikke er i 2D! Man bliver nemt fanget i at tro at det ekkolodsbilledet viser er et 2D billede at en 3D verden lige under vores båd. Det er en vigtig evne at ha, at kunne omsætte ekkoloddets 2D billede til en rigtig 3D verden inde i dit hoved, og det er en stor gevinst for en lystfisker at kunne dette. Denne evne er baseret på adskillige kritiske koncepter, som når man forstår dem og mestre dem, vil ændre den måde du måde du ser på dit ekkolod, og den måde du fortolker de informationer det gir
7 Kritisk koncept # 1 : Transduceren er øjet i ekkoloddet. Dette er mere sandt en de fleste mennesker er klar over. Transduceren er et øje der ser ivandet under båden i fulde 360º. Foran, til højre, til venstre, bagved, hele vejen rundt. Transduceren ser tingene som gennem et fiskeøje hvor det nærmeste punkt er lige under transduceren. Hvis man ser på en søbund, hvad er så fremad, bagved, og hvad er til siden? I alle tilfælde vil afstanden være længere i yderkanten end der er til centerpunktet lige under. Hvis et ekkolod faktisk viser hele det signal som der bliver sendt ud og modtaget kan det svare til den følgende illustration. Her er det mere let læseligt hvad der er tættest på transduceren, hvad som er længst væk. Det sted hvor der er kortest til transduceren bliver angivet som den aktuelle dybde. Så selvom ekkoloddet egentlig modtager ekkoer fra objekter ude til siden, foran eller bag båden vil de ført blive tegne når de kommer tættere på transduceren end afstanden til bunden lige under transduceren. Det vil altså sige. Selvom ekkoloddet modtager små ekkoer af objekter frit i vandet, skal de være tættere på transduceren end afstanden til bunden for de bliver tegnet på skærmen. Formen og signalstyrken på bananerne kan indikere hvor i forhold til centeret eller det nærmeste punkt ekkoet befinder sig. Der hvor bananen er kraftigst indikere ikke hvor dybt objektet befinder sig. Det siger kun hvor langt fra transduceren det befinder sig
8 Kritisk koncept # 2 : Afstand er ikke dybde og dybde er ikke afstand. Skalaen i højre side af ekkolodsskærmen kaldes for AFSTANDS SKALAEN og det er der en grund til. Denne skala referere til afstanden fra transduceren til det objekt der giver et ekko. Det eneste tidspunkt hvor distancen fra transduceren til noget der returnere et ekko, er lig dybden er når man ser på vanddybden lige under transduceren. I alle andre tilfælde vil ekkoer der vises på ekkoloddet kun kunne refereres til som afstand fra transduceren. Lad os nu se nærmere på ekkoer i vandsøjlen eller bananer som vi kalder dem. Hvad er egentlig en banan og hvad fortæller formen af bananen os egentlig? I dette ekkolodsbillede ser vi begyndelsen på en banan, toppunktet og bagsiden. En typisk banan som du muligvis har set på dit ekkolod. Da der var 31 fod vand fra transduceren til bunden, blev der detekteret et objekt der returnerede et ekko. Det begyndte at returnere ekko da det var 30 fod fra transduceren. Da vi begynde at komme tættere på objektet flyttede ekkoet sig op på afstandsskalaen. Da ekkoet var nærmest transduceren var det 16 fod væk, før det flyttede sig længe ud igen indtil det til sidst forsvinder hvor bunden bliver tegnet. Det betyder ikke at denne fisk var i 16 fods dybde. Det betyder kun at der var 16 fod fra fisken til transduceren da den var tættest på. På det tidspunkt var der 31 fod dybt. Kritisk koncept 3: Hvor dybt nede var fisken så??? - 8 -
9 Fiskens dybde kan ikke fastslås med et ekkolod. Udtrykket SONAR står for SOund Navigation & Ranging. (Lyd navigation & afstand). Det er kun i stand til at markere at der kom et ekko og hvor langt væk objektet var fra transduceren. Nu kan vi lave kvalificerede gæt der bygger på vores viden om dækningsvinkel, signalstyrke, springlag osv. Men at udtale sig om dybden alene på et frit ekko er umuligt. Lad os illustrere det nu: Der hvor banen er højest oppe angiver afstanden til transduceren, og ikke dybden af fisken. Som billedet viser vil kun en fisk lige under transduceren være i den dybde afstanden angiver. Hvis fisken står i en anden vinkel, i forhold til transduceren, vil den være højere oppe i vandet. Afstanden fra transducer til fisk er dog den samme i begge tilfælde. Tolkning af ekkolodssignaler til den virkelige verden I det følgende afsnit vil vi se på virkelige ekkolodsbilleder og se på nogen af de signaler vi kan komme ud for. Der er dog kun tale om et lille udsnit af de ting du kan komme ud for ude på vandet
10 A: Dette er et glimrende eksempel på udstukne signaler. De viser starten af en banan (en fisk) men fisken opdager måske bådens skygge, motor larm, eller andre ting der får den til at bevæge sig hurtigt væk fra transduceren. Husk på, at selvom stregen går nedad er det ikke sikkert at fisk er på vej ned, den er bare på vej væk. Måske er den blevet i samme dybde men er svømmet væk fra båden. B: På dette kort kan man også se tegn på springlag omkring 22 fods dybde. Selvom det måske kun kan anes på skærmen er det vigtigt at iagttage hvordan rovfisk og fødefisk står i forhold til disse temperatur forskelle
11 A: Her ser vi begyndelsen på et spor lavet af en aktiv fisk i bevægelse. Bananen, hvis vi kan kalde den det, viser at selvom den starter med at bevæge sig væk fra transduceren, begynder at flytte sig parallelt med båden. Måske har den været på udkig efter vores levende agn som vi trollede efter båden. B: Der findes også mindre aktive fisk i vandet, som ikke væger sig meget rundt. Det viser sig ved en fin rund banan. Den flade runding er tegn på at fisken er tæt på centrum af transduceren. Uden at komme nærmere ind på matematikken i dette vil vi i stedet give en tommefingerregel: Jo længere væk fra centrum af transduceren fisken / bananen befinder sig, jo skarpere vil rundingen på bananen være. Hvis bananen har en fladere runding er fisken tæt på centrum af transduceren. C: Små stimer af fødefisk kan også blive vist i banan lignende former. Men som vist er toppen af banan farvede, der fortæller at der er tale om et kraftigere ekko, selvom de også går i opløsning. I nogle tilfælde vil det være muligt at selv en enkelt fødefisk tegnes som en banan
12 A & B: Dette billede viser fint forskellen me llem fisk lige under transduceren og fisk i kanten af dækningsområdet. A bananen er farvet hvilet betyder kraftigt ekko, og den har en blød runding og lige lange streger til og fra bananen. B bananen har en kraftigere runding, signalet er ikke lige så kraftigt. Det tyder på at den banan kommer fra en fisk i yderkanten af dækningsområdet, modsat A der var nærmere centrum. C: Dette indikere fødefisk i vandet. Stimerne er ca. lige store og vi må gå ud fra at fødefiskenes størrelse også er den samme. Den første stime er mere farvet i centrum af stimen, end den næste der er lidt svagere. Den anden stime er også lidt længere væk fra transduceren. Det er tegn på at stimen er længere væk fra centrum end den første stime
13 A: Sådan tegnes springlaget. I dette tilfælde er det nemt at se i andre tilfælde er det svært. Du har måske bemærket det aktivitet sker omkring springlaget. Dette billede viser også aktive fisk (B:) tættere på overfladen hvor signalet bliver udstukket når de forsvinder igen efter de har været omkring 10 fod fra transduceren. Dybere nede ses også andre inaktive fisk (C:) som ikke ser ud til at blive påvirket af at vi troller forbi dem
14 A:, B:, og C: tyder alle på en aktiv fisk i bevægelse som formentlig er på jagt efter fødefisk. A: Her er hvor vi første gang ser et ekko fra fisken. På dette tidspunkt er fisken ca. 26 fod fra transduceren. Omkring B: er det punkt hvor fisken er tættest på transduceren, ca. 18 til 20 fod væk. Man kan se at den bevæger sig parallelt med båden mens den er ca.20 fod fra båden i ca. 15 til 30 sekunder før den forsvinder væk igen. D: Bemærk de små stimer af fødefisk har en banan lignende facon. Vær særlig opmærksom på at stimerne befinder sig omkring springlaget
15 A: & B: Her ses tydeligt forskellen på to stimer af fødefisk. A: Denne stime vises ikke helt, og der er ingen farve. Denne stime findes i udkanten af dækningsområdet. B: Denne stime er tæt pakket og der returnerer et kraftigt ekko der giver en kraftig farve. Vi kan nu se at stimen placere sig lige over eller midt i springlags linien. Vi kan kun gætte på om fødefiskene er jaget der op eller om de jages ned i springlaget, men det er her de er
16 Dette billede må betragtes som JACKPOT. Ude over åbent vand bliver fiskeri med agn sjældent bedre end dette. A: Her ses store mænger af fødefisk oppe i vandet. B: Her ses springlaget hvor fødefiskene er samlet. C: Her ses aktive fisk i bevægelse som formentlig er ved at jage hvilket kan ses på bananernes form. D: Her ses fisk der er mindre aktive. Disse fisk har muligvise spist hovedretten og sunder sig lidt inden det er tid til desserten
17 A: her ses aktive fisk på jagt efter fødefisk. B: Transduceren kommer faktisk inden for 7 til 8 fod fra denne fisk, og bananen tyder på at denne fisk var fed, dum og glad for den gad ikke flytte sig efter dens næste måltid. C: Her ses fødefiskene og springl aget som de befinder sig omkring. Special thanks and consideration go to our friend Mr. Hugh Hamilton, Hamilton Guide Service, Garfield Ark. Covering Beaver lake and the White river
18 Flere ekkolodsbilleder fra den virkelige verden Forskellige ekkolodsbilleder alt efter opsætning og farver. Ekkolodsbilleder vil afhænge af bådens fart, hvor ofte der måles og farve opsætningen i loddet. Ikke alt fiskeri forgår ved at trolle med en given hastighed over stimer af fødefisk og rovfisk. I de tidligere billeder er du blevet præcenteret for principper til at tyde billeder i praksis. Nu hvor omstændighederne ændre sig, betyder ikke noget ved disse principper. De samme regler gælder, så lad se nærmere på nogle anderledes billeder. I dette eksempel står ekkoloddet stille. Det vil ofte ske når båden bare driver langsom af sted, eller hvis der fiskes fra en mole eller lignende med et transportabelt ekkolod. I det næste eksempel blev der fisket fra en mole ovenfor et af forfatteren favorit huller. Det første du lægger mærke til er at det hele består af flade lige linier. Når ekkoloddet ikke bevæger sig er det de samme ekkoer der tegnes igen og igen. Det betyder at det er de samme informationer der vises hele vejen hen over billedet, så linierne opstår. A: Her ses bunden under transduceren. B: Her ses små ekkoer fra tang eller lignende lige under transduceren. C: Her ses forskellig lag i vandet som skyldes forskellige temperaturer eller forskellig ilt indhold i vandet. Sporet som går gennem billedet er fra en jig / pirk som bevæger sig henholdsvis tættere på og længere væk fra transduceren
19 Så i det forrige billede stod transduceren stille og ekkoerne skyldes de samme objekter gennem hele billedet. Den eneste ting der ændre sig er en jig som skiftevis kommer tættere på og bevæger sig væk fra transduceren. Det er essensen. Kritisk koncept # 4 : Hvor er fisken? Når ekkoloddet ikke bevæger sig vil en fisk være repræsenteret af en streg der bevæger sig. Det kan være en linie der kommer og forsvinder igen, skifter dybde, eller en anden form for bevægelse, der viser at der er fisk der flytter sig. Så lad os skrue lidt op for følsomheden. Dette billede viser en jig der bevæger sig op og ned. Det viser også tre ekkoer som kan være fisk der bevæger sig. Den første viser sig i 18 til 20 fod. De andre ses lige under springlaget og lige over hvor jigen bevæger sig. Der er tale om små ekkoer hvilet kan indikere at fiskene er i udkanten af dækningsområdet. Bemærk også flådet som var sat mellem 25 og 30 fod og som følger jigens bevægelser. Du kan også se spor af luft / gasser som ofte ses som en jævn opad gående linie. Et objekt der tabes i nærheden af transduceren vil det give en lignende nedadgående linie
20 Har jeg brug for farve? LCX Farve skala. Farven på et Lowrance farve ekkolod fortæller hvor kraftigt retur ekkoet er. På denne farve skala bliver de kraftigste signaler tegnet med en klar gul farve, signaler af mellem niveau bliver tegnet røde, mens svage signaler bliver blå. Den sorte linie indikere hvor bunden er. (Som vist oven over) Farven under den sorte linie Farvelinien virker på samme måde som Grålinien på sort/hvid lodder. Fa rven angiver signal styrken på ekkoet og bliver primært brugt til at skelne mellem hvad der er bund, og hvad der er objekter på bunden. På billedet oven over bemærkes en gul farve som angiver bunden mens f.eks. vegetationen, sten, klipper eller vrag i dette tilfælde tegnes med en rød farve. Der kommer altså mindre ekko fra objekterne end fra bunden, så det er muligt at adskille objekter fra bunden. Ved at anvende Bottom Tracking Color Mode ændre bunden til en helt anden farve som ikke anvendes i farve skalaen. Det gør det muligt at se frie fisk der er gemt i vegetationen, på den mest detaljerede måde
21 Her ses det samme billede med samme opløsning, følsomhed og ens indstillinger. A: Her ses fødefisk og rovfisk som står inden i eller i forbindelse med en eller anden form for bund vegetation. B: her ses vegetation som er i direkte kontakt med bunden. C: Her ses hård bund hvor bunden klart kan adskilles fra vegetationen oven over. Med farve bliver tingene mere raffineret, og forskellene i ekkoerne bliver nemmere at se. Farve skalaen gør det nemmere at adskille de gule områder fra røde områder, og de røde områder fra de blå områder. Der er sværere at adskille de grå nuancer fra hinanden. Det gør os altså i stand til bedre at tolke og se forskelle i ekkoer fra objekter, end det er muligt med gråskala. Med Bund separations funktion slået til (Bottom Tracking Color Mode) bliver bunden og bund objekter tegnet meden helt tredje farve. Det gør os i stand til at se alt det er ikke er bund eller i forbindelse med bunden. Dette adskiller hvad der er bund og bund objekter fra andre frie ekkoer. Det sikre altså at frie ekkoer ikke forveksles med bunden eller bund objekter. I området omkring C: kan vi se at der er objekter næsten lige under transduceren, men ikke lige under der giver en hård bund og et billede af bund objekterne
22 Dette billede ser ud som et ujævnt bund forhold. Det er som om bunden er en skrænt. Billedet er faktisk taget på en ren hård sandbund. Det er taget med en meget smal transducervinkel, i en aluminiumbåd med V-bund. Den båd var udsat for en masse bevægelse, og resultatet blev altså dette billede. Da båden er meget smal og kun ca.14 fod lang, bevæger den sig meget fra side til side når båden ikke er i bevægelse, og langsom frem og tilbage når den er i bevægelse. Det giver en stor vertikal bevægelse på transduceren som er sat på hækken, og det ændre afstanden til bunden, og får bundforholdene til at se ujævne ud. Denne ændring er måske kun på 7 til 12 cm på transduceren men det får stor indflydelse på den målte afstand
Ekkolodder. af: Jens Sahl Why Worry
Ekkolodder af: Jens Sahl Why Worry Jens Sahl Why Worry Fisket fra båd siden 1990 Ingeniør (Svagstrøm / software) Oticon høreapparater Optisk / magnetisk Måleudstyr Agenda Hvordan virker ekkoloddet Bølgeteori
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereKvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde
Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen
Læs mereFangst- og redskabsovervågning
Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et
Læs mereMateriale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4
Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan
Læs mereRally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen
1. Start Rally Lydighed Begynderklassen I begynderklassen er hunden i snor og skal føres i løs line. På hele banen bliver kontakten mellem hund og fører bedømt, herunder at hunden holder pladspositionen.
Læs mereBetjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger. El.nr. 63 98 964 328
Betjeningsvejledning Seba VM-880 Stophanesøger El.nr. 63 98 964 328 Seba VM-880 side 2 Indhold Seba VM-880 introduktion... 2 Seba VM-880 standardudstyr... 2 Tekniske specifikationer... 3 Kontrol og indikatorer...
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereAGV Kursus August 1999
AGV Kursus August 1999 Dato: 26.08.99 Morten Nielsen Daniel Grolin Michael Krag Indledning: Princippet bag en AGV (Autonomous Guided Vehicle) er at få et køretøj til at bevæge sig rundt i nogle omgivelser,
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereKom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael
Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt
Læs mereSØ- OG HAVFISKERI: MARINEELEKTRONIK FOR BEGYNDERE
Med moderne GPS-teknologi er det pærelet at visualisere området samt finde frem til et waypoint. Alt hvad du skal gøre er at trykke på waypointet, samt»navigate to«knappen og så går det ellers derudaf.
Læs mereNAVMAN TRACKFISH 6600 Quick Guide
NAVMAN TRACKFISH 6600 Quick Guide Tillykke med din nye NAVMAN 6600 kortplotter/fishfinder! NAVMAN TRACKFISH 6600 bruger C-MAP NT+ / MAX søkort. Elektroniske søkort er ment som en hjælp til navigation,
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereOpdage styrken ved Bézier maskering
Opdage styrken ved Bézier maskering Gary Rebholz Tilbage i februar 2007 rate af denne kolonne, jeg talte om at skabe maskering spor i Vegas Pro software. Jeg vil gerne bruge denne måneds kolonne til en
Læs mereFrihåndsquiltning på maskine Du kan lære det!
Frihåndsquiltning på maskine Du kan lære det! 10 trin til dig fra BaliQuilt, som hjælper dig på vej til at quilte på maskine. BONUS: Tre øvelser til at komme i gang på. Trin nr. 1 tilbehør Der er tilbehør
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereAutopilot. Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1
Autopilot Lowrance Autopilot ver. 1.0 Oktober 2015 1 Indhold Indledning... 3 Det har Autopiloten betydet for vores fiskeri... 3 Installation... 4 Indstilling til HDS Gen. 2... 5 Kalibrering... 8 Lav egen
Læs mereTræningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior.
Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Mindre øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de mindre øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne.
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mere1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet).
3.1. Styrke Parøvelser styrkeprogram 1 Øvelse 3.1.1. Programmet gentages to gange med ca. 5 minutters pause mellem hver omgang. Der holdes en pause på ca. 1 minut mellem hver deløvelse. Øvelserne gennemføres
Læs mereVejledning til Photofiltre nr. 117 Side 1
Side 1 I denne vejledning skal vi bruge 7 billeder som skal sættes ned i størrelse. Bagefter sættes de sammen 3 i den ene rækker og 4 i den anden. Til sidst sættes de 2 rækker sammen så det er som en collage.
Læs mereØvelser til større børn
som bedrer bevægelse, styrke, balance og stabilitet i fødderne. KONTAKT OG MERE VIDEN Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Kontakt Fysio- og Ergoterapi Tlf. 97 66 42 10 SÅDAN GØR DU ØVELSE
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereSpørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd
Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen
Læs mereGyptone lofter 4.1 Akustik og lyd
Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereTræningsmateriale sprint
Træningsmateriale sprint Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereHalvliggende vristspark
Halvliggende vristspark Anvendes til afleveringer over lange distancer, sideskift, indlæg fra siden, målspark, hjørnespark og skud på mål. Tilløb Tilløbet skal være vinklet i forhold til sparkeretningen
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mereSonaren. Kapitel 11 side 61
Kapitel 11 side 61 Sonaren En sonar viser fiskeren, hvad der er under havoverfladen ved hjælp af lydbølger. Sonaren kan se i alle retninger. Derfor behøver fiskeren ikke sejle rundt for at finde fisk men
Læs mereMATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER
MATEMATIK I HASLEBAKKER 14 OPGAVER Matematik i Hasle Bakker Hasle Bakker er et oplagt mål for ekskursioner, der lægger op til, at eleverne åbner øjnene for de muligheder, naturen giver. Leg, bevægelse,
Læs mereVELKOMMEN TIL PHOTO STORY FOR WINDOWS
VELKOMMEN TIL PHOTO STORY FOR WINDOWS Jens Honoré 2005 Photo Story er et program, du kan bruge til at lave en billedfortælling med. Du kan: Indsætte billeder Ændre billedernes farver Tilføje effekter til
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke
Læs mereKulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet
Kulstofnanorør - småt gør stærk Side 20-23 i hæftet SMÅ FORSØG OG OPGAVER Lineal-lyd 1 Lineal-lyd 2 En lineal holdes med den ene hånd fast ud over en bordkant. Med den anden anslås linealen. Det sker ved
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Læs mereRev.1 November 2009. Betjenings vejledning for RD 7000 DL
Rev.1 November 2009 Betjenings vejledning for RD 7000 DL Beskrivelse af RD 7000 Modtager Modtager RD 7000 15 12 10 11 12 18 19 20 21 22 RD 7000 funktioner 1 Tryk knapper. 2 LCD-display 3 Batteriklap 4
Læs mereRally Lydighed Øvelsesvejledning
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens
Læs mereFysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereNatursten Fladehugning af sandsten
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) BAI kompendiestandard af 24.11.2005 Natursten Fladehugning af sandsten Undervisningsministeriet. 2008-01-10 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mereOpsætning og installation af NMEA 2000 netværk. Generel information
Dansk vejledning NMEA LowranceNet.qxp 26-01-2006 17:18 Side 1 Opsætning og installation af NMEA netværk Generel information NMEA er en databus specielt til både. Det er en industristandard udviklet af
Læs mereZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE
ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereAnalytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011
Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereSekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde
Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereSamlevejledning Møbel - Høj
TTICCO Samlevejledning Møbel - Høj Fritstående & indbygget Kommode, reol & skab Solo, duo & trio Godt i gang Husk Beskyt underlag og møbel? Værktøj? + = www.atticco.dk Tlf.: +45 23 29 79 47 Værktøj du
Læs mereKasteparabler i din idræt øvelse 1
Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal
Læs merePraktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mere60+ - EN STÆRK ALDER
60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereHvis du leder efter et billigt haveskur,
Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide
Læs mereFysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne
Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT
Læs mereVejledning til Photofiltre nr. 118 Side 1
Side 1 I stedet for blot at sende en mail med kun hvid baggrund, kan man pynte mail'en lidt op - f.eks. ved at indsætte en personlig billedcollage med tekst i toppen af mail'en inden man begynder at skrive.
Læs mereØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF
Den Gule Linie Målet og Vejen Tekniktræning og talentudvikling i ØFC ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF 1918 Egedal Teknikmærke Egedal Teknikmærke er et begyndermærke, der i sin grundstruktur svarer til DBU s Bronzemærke,
Læs mereBeklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1
Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 1. SOFbyg skin1 Når skellettet er klar til beklædning, dvs. skelettet er høvlet så der ikke er nogle skarpe kanterskelettet er lakeret med fortyndet lak
Læs mereSådan bruger du bedst e-mærket
1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mere_ MOBIL OG MAIL. MARKER HVOR MEGET PRESSET FYLDER Helt uenig Helt enig
TEST AF GLÆDEN - TESTSKEMAER 68 talenter har deltaget i de forskellige test af glæden. Testene er bygget op over tre primære spørgeskemaer, og testene er suppleret med interview og iagttagelser med fokus
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereBrugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX
Brugermanual og monteringsvejledning MODEL AEV907EX Tak, fordi du valgte vores emhætte. Læs denne brugsanvisning grundigt, Inden emhætten tages i brug. Monteringen skal foretages af en kvalificeret og
Læs mereForberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.
Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort
Læs mereTræningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro
Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro Lav dit eget program med denne bog! Opvarmningsøvelser All-round øvelser Makkerøvelser Træningsformer Muskelgruppetræning En UWN træning starter normalt med opvarmning
Læs mereArbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen
Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi
Læs mereAT3000 Kabelsøger & Signalgenerator
AT3000 Kabelsøger & Signalgenerator El-nr. 87 98 327 411 Elma AT3000 side 2 Forord R-3000 og G-3000 er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereMen det er da et nydeligt objektiv, ik?
Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro
Læs mereIllustrator Undervisning
Indhold Illustrator: Pixels kontra Vektor.............. 2 Pathværktøj...................... 3 Værktøjer........................ 4 Nyt dokument..................... 5 Intro til værktøjer....................
Læs mereIntroduktion. Arbejdsspørgsmål til film
OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet
Læs mereDK..... Light Assist
DK... Light Assist Light Assist er en flytbar motor til hjælp for assisterende personer, der skubber en manuel kørestol. Dens rolle er at gøre dagligdagens kørsel på fortove, gader og stier lettere. Den
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereCMT650. Fræseskabelon til bordsamling BRUGERMANUAL
CMT650 Fræseskabelon til bordsamling BRUGERMANUAL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....side 2 Hvad indeholder sættet.....side 3 Hvad skal man ellers bruge......side 4 Generelle sikkerheds forskrifter
Læs mereFjordager IF Fodbold TalentHolmFonden Tekniktræning. Teknik mærker U10-U12. De 10 øvelser til opnåelse af teknikmærke (Bronze, Sølv og Guld)
Fjordager IF Fodbold TalentHolmFonden Tekniktræning Teknik mærker U10-U12 De 10 øvelser til opnåelse af teknikmærke (Bronze, Sølv og Guld) FIF 29-03-2015 Indhold Første berøring langs jorden... 2 Agility
Læs mereBrøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).
Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og
Læs mereSOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med
1 2 SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med forslag til træningsøvelser og planlægning af lektioner
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereGrafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje
Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...
Læs mereELIPSE TRAINER JE-520
ELIPSE TRAINER JE-520 HN 11136 Brugervejledning Læs brugervejledning omhyggeligt før maskinen tages i brug. Gem brugervejledningen til senere brug. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion og sikkerhedsanvisninger
Læs mereForslag til træningsøvelser for U7 U8
Forslag til træningsøvelser for U7 U8 Driblinger Alle 1 bold pr. spiller Der laves en firkant hvor hver spiller har en bold, træneren tager også en bold så spiller kan se hvad der skal laves. Man starter
Læs mereKOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.
15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i
Læs mereSilkeborg IF spillestil (5-mands)
Silkeborg IF spillestil (5-mands) Udarbejdet af Jacob Tind T + -træner Silkeborg IF Med det formål, at synliggøre vores spillestil og inspirere klubtrænerne i og omkring Silkeborg Seneste revidering: 21.
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereForsvarstræning med 5 stationer
Forsvarstræning med 5 stationer Intervaltræning arbejde 30 sek / hvile 30 sek. Sammen 2 og 2. God i forbindelse med opvarmning. Ved alle øvelser arbejdes der med mindst én fod i gulvet ( slæbende ), lidt
Læs mereGenerelt indtryk. Det er ikke nogen fjer. Vægten er på små 400 gr. Balancen i objektivet er fin.
Jeg har tidligere skrevet en anmeldelse af dette objektiv og den ligger på Fotostart.dk, under anmeldelser/olympus. Dette er en revideret anmeldelse. Tidligere gav jeg objektivet karakteren 4. Generelt
Læs mere