Tandstatus hos søskende
|
|
- Per Bjerre
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken, barnet er. Desuden undersøges betydningen børneflokkens størrelse, hvem barnet bor sammen med samt forældrenes alder, uddannelse, indkomst, etniske baggrund og egne tandlægevaner. Analysens hovedkonklusioner Andelen af børn, som har haft caries i deres blivende tænder, stiger med alderen. Blandt 7-årige er det kun 3 pct., blandt 12-årige er det 21 pct. og blandt 15-årige er det 39 pct. Mange familieforhold har betydning for børnenes sandsynlighed for at få huller. Størst betydning har barnets nummer i søskendeflokken og forældrenes uddannelse. Men forældrenes indkomst og etniske baggrund, moderens alder og antallet af børn i søskendeflokken spiller fx også en rolle. Førstefødte har en lavere sandsynlighed for at få huller i tænderne end børn senere i søskendeflokken. Blandt 15-årige førstefødte har ca. hver tredje har haft huller i tænderne, mens det blandt de, som er født som nr. tre eller senere i søskendeflokken, gælder næsten halvdelen. Denne forskel eksisterer også, når der justeres for de øvrige familieforhold. Andelen af børn med huller i tænderne er omtrent dobbelt så stor blandt børn af forældre, som kun har fuldført grundskolen, sammenlignet med børn af forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Denne forskel eksisterer fortsat om end mindre udtalt når der justeres for øvrige familieforhold. Enebørn har generelt lidt oftere huller i tænderne end børn med en søster/bror. Men andelen med huller i tænderne stiger med flere søskende især når søskendeflokken kommer op på fire eller derover. Børn af forældre med ikke-vestlig baggrund har generelt flere huller i tænderne end børn af forældre med dansk baggrund, ligesom børn af forældre, som selv sjældent går til tandlæge også oftere har huller i tænderne. Tandsundheden er generelt lidt bedre blandt børn, som bor sammen med begge forældre end blandt børn, som kun bor sammen med den ene forælder. Betydningen af barnets boforhold er dog minimal, når der justeres for øvrige familieforhold. Side 1 af 19
2 1 Metode og data Tandstatus undersøges med brug af data fra Sundhedsstyrelsens Centralodontologiske Register (SCOR) koblet med baggrundsinformationer om barnets familie fra Danmarks Statistiks registre. Der tages udgangspunkt i 3 årgange af børn født i hhv. 1, 14 og 9, som var til tandundersøgelse i 16, dvs. det år de fyldte hhv. 15, 12 og 7 år) og som var bosiddende i Danmark pr. 1. januar 16. Tandstatus opgøres, som andelen af børn, der har eller har haft caries i mindst én tand i det permanente tandsæt. Side 2 af 19 Betydningen af følgende forhold i barnets familie for tandsundheden undersøges: - Barnets nummer i søskendeflokken (opgjort blandt moderens børn) - Søskendeflokkens størrelse (opgjort som summen af moderens børn) - Hvem barnet bor sammen med (hhv. begge forældre, kun moderen, kun faderen, moderen og en anden voksen eller faderen og en anden voksen) - Moderens og faderens alder ved barnets fødsel - Moderens og faderens uddannelsesniveau i undersøgelsesåret. - Moderens og farens personlige indkomst i undersøgelsesåret - Moderens og faderens etniske baggrund (oprindelsesland) - Moderens og faderes egne tandllægevaner (om de har været ved tandlægen de seneste 2 år)
3 Andel med caries i det permanente tandsæt 2 Resultater 2.1 Hvor mange har haft huller i tænderne? Andelen af børn, som har haft caries i deres blivende tænder, stiger naturligvis med alderen. Blandt 7-årige har kun 3 pct. på et tidspunkt haft caries i deres blivende tænder, blandt 12-årige er det hver femte og blandt 15-årige er det mellem hver anden og hver tredje jf. figur 2.1. Figur 2.1: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, ,2 21,3 39, Side 3 af 19 Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). 2.2 Hvad betyder familieforhold? Det har betydning for tandsundheden, hvilket nummer i søskendeflokken, barnet er. Andelen af børn, som har haft caries i deres blivende tænder, er lavest blandt førstefødte og højest blandt børn, som er nummer tre eller mere i søskendeflokken jf. figur 2.2. Samme tendens ses for alle tre årgange (7-årige, 12-årige og 15-årige i 16). Betydningen af nummer i søskendeflokken eksisterer fortsat, hvis der tages højde for andre familieforhold (se afsnit 2.3 og bilag 2). Figur 2.2: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter nummer i børneflokken ,4 21,2 28, 35,1 38,7 48,6 2,8 3,1 4,3 Førstefødte Født som nr. 2 Født som nummer 3 eller senere Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Nummer i børneflokken er opgjort ud fra antallet af børn, som moderen har.
4 Andel med caries i det permanente tandsæt Andel med caries i det permanente tandsæt Det har også betydning for tandsundheden, hvor stor søskendeflokken er. Andelen af børn, som har haft caries i deres blivende tænder, stiger med antallet af børn i familien. Især børn i familier med mindst fire børn har en højere sandsynlighed for at have haft huller i tænder. Dog har en større andel af enebørn haft huller i tænderne end børn med én søskende jf. figur 2.3. Tendensen ses for både 12-årige og 15-årige, mens de yngste enebørn (7- årige) ikke har samme ulempe. Når der justeres for de øvrige familieforhold, er den selvstændige effekt af søskendeflokkens størrelse dog begrænset (se bilag 2). Figur 2.3: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter søskendeflokkens størrelse 6 5 3, 2,8 3,5 5,3 21,3 21,6 18,5 38,3 39,8 34,7 Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Søskendeflokkens størrelse er opgjort ud fra antallet af børn, som moderen har. 31,4 Enebarn 2 børn 3 børn Fire eller flere børn 52,1 Side 4 af 19 Tandsundheden er generelt bedst blandt børn, som bor sammen med begge forældre jf. figur 2.4. Det gælder for både 7-, 12- og 15-årige. Dog ser det blandt 12-årige også ud til at have betydning, om barnet bor sammen med moderen eller faderen, hvis det ikke bor sammen med begge forældre. Tandsundheden er generelt lidt bedre blandt 12-årige, der bor sammen med deres far (og evt. en anden voksen), end blandt børn der bor sammen med deres mor (og evt. en anden voksen). Hvem barnet bor sammen med har dog kun lille betydning sammenlignet med de øvrige familieforhold, og effekten forsvinder stort set, når der justeres for øvrige familieforhold (se bilag 2). Figur 2.4: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter hvem de bor sammen med 5 Begge forældre Kun far Far og anden voksen Kun mor Mor og anden voksen Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Boforhold er opgjort ud fra hvilke og hvor mange voksne, der bor på barnets adresse.
5 Andel med caries i det permanente tandsæt Andel med caries i det permanente tandsæt Forældrenes alder ved barnets fødsel har også betydning for børnenes tandsundhed jf. figur 2.5. Generelt har børn, hvis forældre er under 25 år, når de bliver født, dårligere tandsundhed end børn af ældre forældre. Tandsundheden bliver dog også ringere, når forældrenes alder er over 35 år ved fødslen. Den bedste gennemsnitlige tandsundhed findes blandt børn med forældre, der er -34 år, når de bliver født. Det gælder for både 7-, 12- og 15-årige. Når der justeres for andre familieforhold, forsvinder en del af denne alderseffekt dog (se bilag 2). Figur 2.5: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter forældrenes alder Side 5 af 19 Mors alder ved fødsel Fars alder ved fødsel 5 under 25 år år -34 år år år eller derover Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene).
6 Andel med caries i det permanente tandsæt Andel med caries i det permanente tandsæt Forældrenes uddannelsesniveau har stor betydning for børnenes tandsundhed jf. figur 2.6. Andelen af børn, som har haft caries i deres blivende tænder, falder med stigende uddannelsesniveau blandt forældrene. Andelen af børn med huller i deres blivende tænder er således omtrent dobbelt så stor blandt børn af forældre, som kun har fuldført grundskolen sammenlignet med børn af forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse jf. figur 2.6. Tendensen ses for både farens og morens uddannelsesniveau og for alle årgange (7-, 12 og 15-årige). Uddannelseseffekten eksisterer fortsat, når der justeres for de øvrige familieforhold. Den selvstændige effekt af forældrenes uddannelse er dog mindre (se evt. bilag 2). Side 6 af 19 Figur 2.6: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau Mors uddannelse Fars uddannelse Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange og lange videregående uddannelser Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Uddannelsesniveauet er forældrenes højest fuldførte uddannelse i 16.
7 Andel med caries i det permanente tandsæt Andel med caries i det permanente tandsæt Forældrenes indkomst har tilsvarende betydning for børnenes tandsundhed jf. figur 2.7. Jo højere indkomstniveau blandt forældrene, jo lavere en andel af børnene har haft huller i tænderne. Betydningen ses for både farens og morens indkomst og for alle årgange (7-, 12 og 15-årige). Effekten af forældrenes indkomst ses fortsat om end mindre udtalt når der justeres for de øvrige familieforhold (se bilag 2). Figur 2.7: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter forældrenes indkomst Mors indkomst Side 7 af Under, kr om året 2-, kr om året 3-, kr om året 4-5, kr om året 5-7, kr, om året Over 7, kr, om året Fars indkomst 6 5 Under, kr om året 2-, kr om året 3-, kr om året 4-5, kr om året 5-7, kr, om året Over 7, kr, om året Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Indkomstniveauet er den samlede personindkomst i 16.
8 Andel med caries i det permanente tandsæt Andel med caries i det permanente tandsæt Forældrenes etniske baggrund har også betydning for børnenes tandsundhed jf. figur 2.8. Børn af forældre, hvis oprindelsesland er et ikke-vestligt land har i højere grad huller i tænderne end børn af forældre med dansk eller anden vestlig baggrund. Betydningen ses for både farens og morens oprindelsesland og for alle årgange (7-, 12 og 15-årige). Når der justeres for øvrige familieforhold, forsvinder effekten af enten moderen eller faderes oprindelsesland dog (se bilag 2). Figur 2.8: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter forældrenes etniske baggrund Mors oprindelsesland Side 8 af ,4 5 45,2 34,5 36,3 19,3 25,9 5,9 2,7 3,7 1 Danmark 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande Fars oprindelsesland 6 56,5 5 35,1 36,3 39,3 19,1 22,8 5,9 2,7 3,2 1 Danmark 3 Ikke-vestlige lande 2 Vestlige lande Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Etnisk baggrund er opgjort ud fra forældrenes oprindelsesland (se beskrivelse hos Danmarks Statistik) og derefter inddelt i 3 kategorier: Danmark, andet vestligt land og ikke-vestligt land.
9 Andel med caries i det permanente tandsæt Andel med caries i det permanente tandsæt Forældrenes egne tandlægevaner har også betydning for børnenes tandsundhed jf. figur 2.9. Blandt børn af forældre, som ikke har været til tandlæge i løbet af de sidste 2 år, har en højere andel haft caries i de blivende tænder end børn af forældre som selv har været til tandlæge. Betydningen eksisterer for både farens og morens tandlægevaner og for alle årgange (7-, 12 og 15-årige). Når der justeres for de øvrige familieforhold, er den selvstændige effekt af forældrenes tandlægevaner dog begrænset. Figur 2.9: Andel af børn, som har haft caries i det blivende tandsæt, fordelt efter forældrenes egne tandlægevaner Mors tandlægevaner Side 9 af ,8 36,3 27,5 19,4 4,2 2,9 Ikke til tandlæge i løbet af de seneste 2 år Til tandlæge i løbet af de seneste 2 år Fars tandlægevaner ,9 36, 26, 18,8 3,9 2,8 Ikke til tandlæge i løbet af de seneste 2 år Til tandlæge i løbet af de seneste 2 år Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Forældrenes tandælgevaner er opgjort ud fra tandlægekontakter i sygesikringsregisteret i 15 og 16.
10 2.3 Betydning af nummer i søskendeflokken: Justerede analyser Blandt alle de undersøgte familieforhold er barnets nummer i søskendeflokken et af de forhold, der har størst betydning (jf. figur 2.2 og bilag 2). Førstefødte har generelt færre huller i tænderne end senere fødte børn. De deskriptive figurer i afsnit 2.2 er dog ikke justeret for andre forhold, der kan tænkes at påvirke den sammenhæng, der ses. Fx kan størrelsen af søskendeflokken spille ind: Enebørn er jo pr. definition førstefødte og deres tandsundhed adskiller sig jf. figur 2.3 også fra andre børns. Forældrenes alder er også pr. definition lavere blandt førstefødte end blandt senere fødte spiller det mon en rolle? Og forældrenes uddannelsesniveau kan tænkes at stige i løbet af familieårene og dermed gennemsnitligt være lidt højere blandt senere fødte end førstefødte og derigennem have betydning. Side af 19 I dette afsnit undersøges den selvstændige betydning af barnets nummer i søskendeflokken når der tages højde for de øvrige familieforhold. Det gælder søskendeflokkens størrelse (herunder enebørn), hvem barnet bor sammen med samt forældrenes uddannelse, indkomst, etniske baggrund, alder og egne tandlægevaner. Som det fremgår af figur 2., har barnets nummer i søskendeflokken betydning for sandsynligheden for at have haft caries i de blivende tænder uafhængigt af de øvrige familieforhold. De 7-årige, som er født som nummer tre eller mere i en søskendeflok, har 6-7 pct. højere sandsynlighed for at have haft huller i de blivende tænder end førstefødte (Odds Ratio =1,67 1 ). Betydningen er nogenlunde den samme i alle tre årgange. Figur 2.: Betydning af nummer i søskendeflokken for caries i det blivende tandsæt (logistisk regressionsmodel, Odds Ratio, førstefødte) 2 1,5 1,5 1,67 1,59 1,6 1,29 1,29 1,28 1, 1, 1, * ** *** Førstefødte Født som nr. 2 Født som nummer 3 eller senere * Justeret for forældres uddannelse og indkomst, moders alder og tandlægevaner og faders oprindelsesland. **Justeret for antal børn i familien, forældrenes uddannelse, indkomst og egne tandlægevaner, hvem barnet bor sammen med, moders alder og fars oprindelsesland. ***Justeret for antal børn i familien, forældrenes uddannelse, indkomst, alder og egne tandlægevaner og moders oprindelsesland. Note: Logistisk regressionsmodel over caries i det blivende tandsæt (mindst ét hul) med nummer i søskendeflokken som primære forklarende variabel (førstefødte som reference, dvs.odds Ratio=1). Se detaljerede resultater i bilag 2. 1 Odds Ratioen er tæt på den relative risiko (og kan derfor tolkes på samme måde som Risk Ratio), når udfaldet er sjældent, som tilfældet er i den logistiske regressionsmodel for 7-årige. Blandt 12- og 15-årige, hvor udfaldet er mindre sjældent, overvurderer OR den relative risiko.
11 Bilag 1 Fordeling af alle forklarende variable Figur B1.1: Fordeling af nummer i søskendeflokken % 18,8 19,5 19,1 8% 6% 37, 37, 37,2 Født som nr. 3 eller senere % Født som nr. 2 % 44,2 43,5 43,7 Førstefødte Side 11 af 19 % Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Nummer i børneflokken er opgjort ud fra antallet af børn, som moderen har. Figur B1.2: Fordeling af størrelsen af søskendeflokken % 8,3 12,5 13,9 8% 6% % % 26,2 53,9 31,6 31,6 47,9 46,4 Enebarn To børn Tre børn Fire eller flere børn % 11,7 7,9 8, Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Søskendeflokkens størrelse er opgjort ud fra antallet af børn, som moderen har. Figur B1.3: Fordeling af børnenes boforhold % 5,7 9,7 12, 14,6 8% 1,6,7 17,3 18,4 2,7 1,5 3,4 2,2 6% % 76,7 67,7 62,4 % Andre boforhold begge Kun med far Med far og anden voksen Kun med mor Med mor og anden voksen %,7 1,1 1,7 Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Boforhold er opgjort ud fra hvilke og hvor mange voksne, der bor på barnets adresse.
12 Figur B1.4: Fordeling af børn efter forældrenes alder ved fødsel % 9% 8% 7% 6% 5% % % % % % 3,4 2,5 2,1 17, 15, 13,8 36,3 Moders alder 36,1,2 33,5 32,7 35,8 12,8 12,4 14,7 Side 12 af 19 % 8% 6% % % % Faders alder 12,3,3 9, 22,7 22,,9 35,2 35,8 34, 21,1 23,3 25,2 5,9 5, 6,3 under 25 år år -34 år år år eller derover Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene).
13 Figur B1.5: Fordeling af børn efter forældrenes uddannelsesniveau Moders uddannelsesniveau % 8% 6% % % % 43,4,3 36,1 5,6 5,4 27,9 32,1 34,8 4,9 5,5 5,8 11,7 12,7 14,6 6,5 4, 3,8 4,9 Side 13 af 19 % 8% 6% % % % Faders uddannelsesniveau 28,9 27,1 24,5 7,6 7,7 7,2 36,3 38,2 39,3 4,9 5,1 5, 14,3 15,2 16,6 7,9 6,8 7,4 Mellemlange og lange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Grundskole Uoplyst Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Uddannelsesniveauet er forældrenes højest fuldførte uddannelse i 16.
14 Figur B1.6: Fordeling af børn efter forældrenes indkomst % 9% 8% 7% 6% 5% % % % % % % 9% 8% 7% 6% 5% % % % % % 19,6 29,7 23,3 Moderens indkomst 3,7 5, 5,1,9 12,1 12,,6,4 29,9 29,9 21,9 22,2 12,5,1 9,8 Faderens indkomst 13,6 16,3 16,3 19,6,2,1 19,3 19,5 18,6 22,1 19,8 19,4,9,5,9 11,2 11, 11,6 Under. kr om året 2-. kr om året 3-. kr om året Side 14 af kr om året 5-7. kr. om året Over 7. kr. om året Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Indkomstniveauet er den samlede personindkomst i 16.
15 Figur B1.7: Fordeling af børn efter forældrenes etniske baggrund (oprindelsesland) Moders oprindelsesland % 8% 4,6 3,4 3, 12,5 11,8 11,8 6% % % % % 9% 8% 7% 6% 5% % % % % % 82,6 84,3 84,3,3,6,9 Faders oprindelsesland 4, 3,2 2,9 11,1,4,7 82, 82,8 81,7 2,9 3,6 4,7 Uoplyst Danmark Ikke-vestlige lande Vestlige lande Side 15 af 19 Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Etnisk baggrund er opgjort ud fra forældrenes oprindelsesland (se beskrivelse hos Danmarks Statistik) og derefter inddelt i 3 kategorier: Danmark, andet vestligt land og ikke-vestligt land.
16 Figur B1.8: Fordeling af børn efter forældrenes egne tandlægevaner % 9% 8% 7% 6% 5% % % % % % % 9% 8% 7% 6% 5% % % % % % 26,2 Moders tandlægevaner 24,2 24,52 73,8 75,8 75,48 Faders tandlægevaner 35,4 33,3 33,51 64,6 66,7 66,49 Side 16 af 19 Til tandlæge i løbet af de seneste 2 år Ikke til tandlæge i løbet af de seneste 2 år Note: Opgjort blandt børn med tandundersøgelse i 16 (ca. 75 pct. af årgangene). Forældrenes tandælgevaner er opgjort ud fra tandlægekontakter i sygesikringsregisteret i 15 og 16.
17 Bilag 2 Logistiske regressionsmodeller Odss Ratio P-værdi Odss Ratio P-værdi Odss Ratio P-værdi Nummer i børneflokken <,1 <,1 Førstefødte Født som nr. 2 1,293 1,292 1,278 Født som nummer 3 eller senere 1,665 1,59 1,596 Antal børn i familien (mors),1 <,1 Enebarn 1,1* 1,137 To børn 1 1 Tre børn 1,29* 1,61 Fire børn eller flere 1,166 1,245 Mors uddannelse,6 <,1 <,1 Uoplyst uddannelse 1,611 1,62 1,473 Grundskole 1,343 1,447 1,557 Gymnasiale uddannelser 1,362 1,143 1,131 Erhvervsfaglige uddannelser 1,235 1,241 1,252 Korte videregående uddannelser 1,985*,975* 1,49* Mellemlange og lange videregående uddannelser Fars uddannelse <,1 <,1 Uoplyst uddannelse 1,638 1,439 1,544 Grundskole 1,442 1,48 1,363 Gymnasiale uddannelser 1,92* 1,96* 1,68* Erhvervsfaglige uddannelser 1,154* 1,231 1,198 Korte videregående uddannelser,762* 1,62* 1,48* Mellemlange og lange videregående uddannelser 1 1 Mors indkomst <,1 <,1 Under. kr. om året 1,352 1,217 1, kr. om året 1,273 1,237 1, kr. om året 1,93 1,92 1, kr. om året 1,129 1,51* 1,31* 5-7. kr. om året 1 1 Over 7. kr. om året,913* 1,19* 1,946* Fars indkomst,114 <,1 <,1 Under. kr. om året 1,352 1,174 1, kr. om året 1,273 1,145 1,7 3-. kr. om året 1,93* 1,122 1, kr. om året 1,129* 1,6* 1, kr. om året Over 7. kr. om året,913*,921*,987* Mors alder ved fødsel^2,243,115,4 Side 17 af 19 Fars alder ved fødsel^2,462 Mors oprindelsesland <,1 Danmark 1 Vestlige lande 1,159 Ikke-vestlige lande 1,328 Fars oprindelsesland,51 <,1 Danmark 1 1 Vestlige lande,84* 1,8* Ikke-vestlige lande 1,235 1,299 Bor med,15 Begge forældre 1 Kun far,967* Far og anden voksen,951* Kun mor 1,136 Mor og anden voksen 1,64 Mors tandlægevaner,387 <,1 <,1 Til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1 1 1,166 Ikke til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1,131 1,137 1 Fars tandlægevaner <,1,6 Til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1 1 Ikke til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1,127 1,82 * konfidensintervallet omfatter værdien 1. I hver model er kun medtaget variable, som var signifikante. Der er foretaget baglæns modelsøgning for at komme frem til de tre endelige modeller.
18 Bilag 3 Logistisk regressionsmodel, 12-årige (trinvis tilføjelse af variable) Logistisk regression: Outcome caries i det permanente tandsæt (ja/nej). Odss Odss Odss Odss Odss Odss Ratio P-værdi Ratio P-værdi Ratio P-værdi Ratio P-værdi Ratio P-værdi Ratio P-værdi Nummer i børneflokken <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 København S Førstefødte Født som nr. 2 1,226 1,234 1,3 1,5 1,214 1,219 Side 18 af 19 Født som nummer 3 eller senere 1,774 1,447 1,379 1,374 1,387 1,4 Antal børn i familien (mors) <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 Enebarn 1,257 1,15 1,12 1,8 1,86* To børn Tre børn 1,99 1,2 1,1 1,89* 1,78 Fire børn eller flere 1,69 1,439 1,399 1,352 1,294 Mors uddannelse <,1 <,1 <,1 <,1 Uoplyst uddannelse 3,289 2,275 1,98 1,881 Grundskole 2,387 1,91 1,672 1,69 Gymnasiale uddannelser 1,47 1,315 1,222 1,4 Erhvervsfaglige uddannelser 1,591 1,37 1,272 1,269 Korte videregående uddannelser 1,61*,99*,971*,976* Mellemlange og lange videregående uddannelser Fars uddannelse <,1 <,1 <,1 Uoplyst uddannelse 1,944 1,86 1,63 Grundskole 1,831 1,763 1,562 Gymnasiale uddannelser 1,242 1,226 1,147 Erhvervsfaglige uddannelser 1,348 1,321 1,228 Korte videregående uddannelser 1,3* 1,87* 1,57* Mellemlange og lange videregående uddannelser Mors indkomst <,1 <,1 Under. kr om året 1,342 1, kr om året 1,385 1, kr om året 1,149 1, kr om året 1,81* 1,62* 5-7. kr. om året 1 1 Over 7. kr. om året,992* 1,9* Fars indkomst <,1 Under. kr om året 1, kr om året 1, kr om året 1, kr om året 1,26* 5-7. kr. om året 1 Over 7. kr. om året,92
19 Odss P- Odss P- Odss P- Odss P- Odss P- Odss P- Dato: Odss 3. juli 19 P- Ratio værdi Ratio værdi Ratio værdi Ratio værdi Ratio værdi Ratio værdi Ratio værdi Nummer i børneflokken <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 Førstefødte Født som nr. 2 1,9 1,31 1,5 1,4 1,296 1,293 1,292 Født som nummer 3 eller senere 1,63 1,628 1,624 1,619 1,6 1,592 1,59 Antal børn i familien (mors) <,1 <,1 <,1,2,4,7,1 Enebarn 1,135 1,127 1,134 1,136 1,5 1,3* 1,1* To børn Weidekampsgade 1 Tre børn 1,* 1,32* 1,25* 1,22* 1,* 1,29* Postboks 1,29* 337 Fire børn eller flere 1,217 1,217 1,179 1,17 1,178 1,17 1,166 København S Mors uddannelse <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 Uoplyst uddannelse Grundskole 1,775 1,534 1,779 1,533 1,618 1,492 1,652 1,489 1,671 1,474 1,629 1,453 1,62 Side 19 1,447 af 19 Gymnasiale uddannelser 1,19 1,189 1,155 1,152 1,148 1,143 1,143 Erhvervsfaglige uddannelser 1,247 1,248 1,243 1,247 1,244 1,242 1,241 Korte videregående uddannelser,977*,976*,966*,968*,968*,971*,975* Mellemlange og lange videregående uddannelser Fars uddannelse <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 Uoplyst uddannelse 1,56 1,562 1,517 1,462 1,458 1,448 1,439 Grundskole 1,58 1,59 1,519 1,516 1,5 1,492 1,48 Gymnasiale uddannelser 1,135 1,137 1,118 1,112 1,9* 1,3* 1,96* Erhvervsfaglige uddannelser 1,6 1,21 1,231 1,234 1,231 1,232 1,231 Korte videregående uddannelser 1,53* 1,57* 1,59* 1,6* 1,59* 1,6* 1,62* Mellemlange og lange videregående uddannelser Mors indkomst <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 Under. kr om året 1,26 1,256 1,21 1,212 1,244 1,223 1, kr om året 1,284 1,281 1,254 1,256 1,257 1,24 1, kr om året 1,3 1,3 1,95 1,97 1,99 1,93 1, kr om året 1,54* 1,54* 1,55* 1,55* 1,53* 1,52* 1,51* 5-7. kr. om året Over 7. kr. om året 1,18* 1,17* 1,16* 1,17* 1,22* 1,19* 1,19* Fars indkomst <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 <,1 Under. kr om året 1,326 1,31 1,245 1,225 1,1 1,192 1, kr om året 1,257 1,246 1,3 1,191 1,173 1,162 1, kr om året 1,159 1,154 1,144 1,138 1,133 1,128 1, kr om året 1,2* 1,18* 1,15* 1,13* 1,11* 1,9* 1,6* 5-7. kr. om året Over 7. kr. om året,911,913,917,917,917 1,97*,921* Mors alder ved fødsel ^2,1,51,46,56,2,3,115 Fars alder ved fødsel ^2,273,293,4,295,437,462 Mors oprindelsesland <,1 insign. og derfor udtaget Danmark 1 Vestlige lande 1,87* Ikke-vestlige lande 1,276 Fars oprindelsesland <,1 <,1 <,1 <,1 Danmark Vestlige lande 1,6 1,112* 1,97* 1,8* Ikke-vestlige lande 1,325 1,337 1,314 1,299 Bor med,2,4,15 Begge forældre Kun far,988*,974*,967* Far og anden voksen,965*,951,951* Kun mor 1,153 1,146 1,136 Mor og anden voksen 1,8* 1,74* 1,64 Mors tandlægevaner <,1 <,1 Til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1 1 Ikke til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1,167 1,137 <, Fars tandlægevaner 1 Til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1 Ikke til tandlæge i løbet af de seneste 2 år 1,127 * Konfidensintervallet omfatter værdien 1,.
Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst
blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereUdvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter
Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereForskel i hvornår man får barn nummer
Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereAnalyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A
Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereBYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --
BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mere2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4
Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen
Læs mereBilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger
Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereN OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden
N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereUdvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre
A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereVelfærds- og Sundhedsudvalget
Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereUdvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre
A N A LYSE Udvikling i lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af besøg i hjemmet blandt ældre patienter,
Læs mereKarakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereFattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereBilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereSøskende og sundhed. Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar Temarapport skoleåret 2017/18
Søskende og sundhed Temarapport skoleåret 2017/18 Temadag Databasen Børns Sundhed 10. Januar 2019 Trine Pagh Pedersen Projektleder Databasen Børns Sundhed Ph.d., cand.scient.san.publ. National Statens
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs merePOTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL v/ Bodil Helbech Hansen, KL s Analyseenhed Konference om sundhedsanalyser 25. oktober 2016 POTPOURRI AF SUNDHEDSANALYSER FRA KL
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.5 REGION (BOPÆL)... 6 1.6 KARAKTERER... 8 1.7 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereBilag 3: Metode. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 3: Metode Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mere