Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning)"

Transkript

1 Print Form Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning) Eksaminator: Janus Holst Aaen Afleveringsdato: Datalogi modul: Digitale repræsentationer, intern bestået/ikke bestået Digitale modeller, intern 7 skala Informationsvidenskabelig metode modul: Informationsvidenskabelig metode 1: Kvalitativ metode, intern, uden censur, bestået/ikke bestået Informationsvidenskabelig metode 2: Repræsentationer, intern, uden censur, bestået/ikke bestået Kommunikation, ekstern 7 skala Historie og samfundsvidenskabelig modul: Videnskabsteori, intern 7-skala Design, intern 7-skala Teknologihistorie, ekstern 7-skala Organisationsanalyse, ekstern 7-skala (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) Valgfag modul: Computer supported coorperative work, intern 7-skala (sæt kryds) Eller Interaktionsdesign, intern 7-skala (sæt kryds) Bachelorprojekt, ekstern 7-skala Opgavens anslag: Afleveret af: (sæt kryds) Årskort: Julie Mia Lerche Møller Navn: Årskort: Malene Østergaard Nielsen Navn: Årskort: Kaja Ravn Cramer Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Må eksaminators eksemplar af eksamensopgaven gøres til genstand for udlån? JA NEJ Studienævnet for Informations- og Medievidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N

2 Margrethe Vestager Kampen om vælgerne Brugen af de sociale medier i et kommunika:onsteore:sk perspek:v

3 Margrethe Vestager - Kampen om vælgerne Brugen af sociale medier i et kommunikationsteoretisk perspektiv Bacheloropgave i faget Kommunikationsmiljøer: Afleveres d. 19. december 2011 Vejleder: Janus Holst Aaen Udformet på: 5. semester Informationsvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet Skrevet af: Julie Mia Lerche Møller Malene Østergaard Nielsen Kaja Ravn Cramer Opgavens omfang: Antal tegn: Antal sider: 59, 01 Ansvarsfordeling: Opgaven er skrevet på baggrund af fælles diskussioner i gruppen, og vi står derved alle inde for alle afsnit. Herunder er det dog angivet hvilke sider, vi hver især har skrevet, og dermed er ansvarlige for. Konklusionen er skrevet i fællesskab. Julie (s , s , s , s og s ) Malene (s. 1-3, s. 8-10, s , s og s ) Kaja (s. 4-7, s , s og s ) I

4 Abstract In the fall of 2011 the Danish political scene was marked by the country s 67th general election. The election was settled on the 15th of September and resulted in the formation of a new government. One of the reasons for this result was the progress of the party Radikale Venstre; partly caused by the popularity of their party leader Margrethe Vestager. A number of medias dubbed her queen of the election, and she was the main reason why the Opposition could take over the power. Several experts claimed that the election was to be won on the social media scene. Margrethe Vestager has exploited these to the full with frequently updated profiles on Facebook, Twitter, and the partys own social networking site Radikale.net. By analyzing observations made on the three social networking scenes, we seek to find out how Margrethe Vestager succeeded in creating a sense of community among the members during the election campaign The analysis also focuses on her self presentation and the effect this had on her profile. Through observations and analysis, Facebook and Twitter have showed to be the most useful in creating a sense of virtual community among the users. Margrethe Vestagers posts on these social media sites are characterized by being a mix of her private and public life. Her interactions with the users on these sites had an important influence on their sense of virtual community and on her self presentation. When she, herself, answers the users questions, she appears to be reliable and genuine. This genuineness affects the users behavior and results in a sense of virtual community, wherein Margrethe Vestager is the key figure. This strategy has been less clear on Radikale.net, where all Margrethe Vestager s posts during the election campaign focused on political rather than private subjects. Radikale.net is primarily visited by existing members, who already have a connection to the party, therefore this is not a media to capture new members. That is probably why Margrethe Vestager chose not to put a lot of effort in this media through the election campaign. The look behind the scenes, which Vestager s use of Facebook and Twitter gave, is not present on the party s own social media site. In that way the sense of community is not as widespread on Radikale.net as it is on the two other social media sites, and Margrethe Vestager s profile is therefore not as clear. The election campaign of 2011 was, according to experts, fought on the social medias. This assignment proves that Margrethe Vestager succeeded in using the many possibilities of the social medias to create attention about her person and her party Radikale Venstre. II

5 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Metode...2 Introduktion til de sociale medier...4 Facebook...6 Twitter...8 Radikale.net...11 Teori...14 Fællesskabsfølelse...15 Virtual community...15 Sense of Communities...16 Feelings of membership...17 Feelings of influence...18 Integration and fulfillment of needs...19 Shared emotional connection...19 Sense of virtual community...19 Imagined community...20 Kommunikationens effekt på fællesskabsfølelsen...21 Fællesskab vs. netværk...22 Meningsgrænser...23 Sammenfatning...24 Profilering...26 Goffman...26 Meyrowitz...27 Middle region...27 Mediernes mellemkomst...28 Dagligdagens interaktion...29 Facework...31 Ethos...32 Skabelse af troværdighed gennem sociale medier...33 Sammenfatning...34 III

6 Analyse...36 Fællesskabsfølelser online...37 Indflydelse og normdannelse...37 Identifikation og rolledannelse...40 Magtstrukturer...43 Integration og support...44 Fælles relationer og historier...46 Sammenfatning...48 Selviscenesættelse og troværdighedsskabelse...50 Kommunikation i middle region...50 Offentlig og privat adfærd på de sociale medier...55 Margrethe, læser du med?...56 Ciceros begreber i en nutidig kontekst...59 De visuelles elementers effekt...61 Sammenfatning...62 Debatkulturen...64 Den anlagte line...64 Facework...65 Sammenfatning...71 Diskussion...72 Radikale.net et fællesskab?...72 Dronningen af Twitter og Facebook...74 Konklusion...76 Perspektivering...80 Fællesskab eller ej?...80 Margrethe Vestagers fremtid på de sociale medier...81 Litteraturliste...83 IV

7 Figuroversigt Figur 1: Tabel over online sociale netværkstjenester, Figur 2: Screenshot fra Margrethe Vestagers side (Twitter)...8 Figur 3: Antallet af tweets partierne imellem...9 Figur 4: Screenshot af Margrethe Vestagers side (Radikale.net)...12 Figur 5: Dannelsesprocessen for sense of virtual community...20 Figur 6: Fællesskabernes grad af tilhørsforhold og forpligtelse...25 Figur 7: Forskelle og ligheder mellem Goffman og Meyrowitz region-teorier...28 Figur 8: Radikale Venstre svarer på vegne af Margrethe Vestager (Facebook)...37 Figur 9:Argumentation (Radikale.net)...39 Figur 10: Personlige henvendelser (Twitter)...40 Figur 11: Nærværende opslag (Facebook)...41 Figur 12: En magtfuld og travl politiker (Twitter)...43 Figur 13: Bruger-til-bruger support...44 Figur 14: Vidensdeling angående strikkepinde (Twitter)...45 Figur 15: Følelsesmæssig support (Facebook)...45 Figur 16: Socialt arrangement skaber fælles relationer og historier (Twitter)...46 Figur 17: Offline relation og fælles historie (Facebook)...47 Figur 18: Online relation (Radikale.net)...48 Figur 19: Margrethe Vestagers statusopdatering omhandlende strikketøj og løbetur (Facebook)..51 Figur 20: Opdateringen giver et indblik bag kulisserne (Facebook)...52 Figur 21: Eksempler på Vestagers mange tweets (Twitter)...53 Figur 22: Tweets af personlig karakter (Twitter)...54 Figur 23: Offentlig adfærd (Radikale.net)...55 Figur 24: Tvivlsspørgsmål fra partimedlem (Radikale.net)...56 Figur 25 Spørgsmål fra vælger: Hvor skal jeg henvende mig? (Facebook)...58 Figur 26 Interaktionen mellem afsender og modtager resulterer i positiv stemning (Facebook)...59 Figur 27: Link til en af Radikale Venstres mange valgvideoer (Twitter)...59 Figur 28: Partimedlem roser Margrethe Vestagers arbejde (Radikale.net)...60 Figur 29: Svar på støtte (Facebook)...65 Figur 30: Angreb på Margrethe Vestager (Facebook)...67 V

8 Figur 31: Out of face (Facebook)...68 Figur 32: Debat (Facebook)...69 Figur 33: Afslappet stemning (Twitter)...70 Figur 34: Let debat (Twitter)...70 Bilagsoversigt Bilag A Fakta om de sociale medier Bilag B Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre VI

9 Indledning De sociale medier blev under valgkampen 2011 udråbt til, for første gang, at være afgørende i kampen om vælgerne, og der er ikke noget at sige til, at flere og flere politikere vælger at gå online for at få kontakt med vælgerne. Rapporten Befolkningens brug af internet 2010 fra Danmarks Statistik viser, at 54 procent af Danmarks befolkning mellem år er tilknyttet en online social netværkstjeneste. Det svarer til omkring 2,2 millioner mennesker. 1 Med så stor en andel af Danmarks befolkning repræsenteret, er her god mulighed for politikerne for at markedsføre sig selv og skabe en direkte kontakt med vælgerne. Margrethe Vestager, politisk leder for Radikale Venstre, er en af de politikere, der i den grad har taget de sociale medier til sig. Hun er bl.a. aktiv på Facebook, Twitter og på Radikale Venstres eget sociale netværk og forum, Radikale.net. Margrethe Vestager er født i 1968 og har været medlem af Folketinget siden 1998 og politisk leder af Radikale Venstre siden Fra 1998 til 2001 var hun Undervisnings- og Kirkeminister, mens hun fra 2011 fungerer som Indenrigs- og Økonomiminister. Ved folketingsvalget 2011 gik Radikale Venstre frem fra 8 mandater til 17 mandater, og sikrede dermed en sejr til rød blok i samarbejde med S og SF. 2 Undersøgelser viser, at de partier der gik frem i mandattal, også var de partier, der havde størst vækst i fans på de sociale medier. 3 Siden sidste folketingsvalg i 2007 er de sociale medier vokset kraftigt, og er nu en stor del af mange menneskers hverdag. Flere og flere danskere kommunikerer online, og dette kan politikerne med fordel være en del af. Men hvordan kan politikerne bruge disse online medier til at skabe en positiv opmærksomhed omkring sig selv, engagere vælgerne, og hvilken strategi skal i brug for at få mest muligt ud af disse tjenester? Med udgangspunkt i en analyse af Facebook, Twitter og Radikale.net i perioden fra 26. august til 15. september 2011, vil vi undersøge følgende problemformulering: Hvordan lykkedes det Margrethe Vestager, under valgkampen 2011, at skabe en fællesskabsfølelse blandt brugerne samt at iscenesætte sin egen person, og hvilken effekt havde dette på hendes profilering? 1 Danmarks Statistik (2010), s dr.dk (2011) 3 Børsen.dk (2011) 1

10 Metode Den bedste besvarelse af vores problemformulering sker, set fra vores synspunkt, ud fra en grundig humanistisk medietekstanalyse af de tre sociale netværk. Opgaven er lavet ud fra kvalitative metode, men er udelukkende observerende, idet der i forvejen er lavet store interview-undersøgelser indenfor feltet, der er alment anerkendte, og som vi i denne opgave, ikke ville have ressourcer til selv at lave. I stedet læner vi os i denne analyse op af det, der allerede er antaget, men ser det i vores eget perspektiv. Observationerne er lavet ud fra et deltagerperspektiv, idet vi selv har været deltagende på alle tre netværk. Vi har været deltagende i den grad, at vi er fans af Margrethe Vestager på Facebook, har en profil på Radikale.net og følger Vestager på Twitter. Derigennem fungerer vi som medlemmer af de forskellige grupper. Vi er dog passive medlemmer, idet vi ikke interagerer i kommunikationen. Vi observerer altså blot de øvrige medlemmers interaktion. Inden for kvalitativ metode kaldes dét at interviewe og observere for etnografisk feltarbejde. Her bevæger man sig ud i felten, og søger ofte at blive en del af miljøet for at kunne foretage den bedst mulige analyse. Det at foretage såkaldt feltarbejde på internettet går i dag under betegnelsen netnografi. Denne tilgang er udviklet af Robert Kozinets i sidste halvdel af halvfemserne, som et svar på det stigende behov for at analysere digitale situationer. Netnografi anvender således de samme fremgangsmåder, som kendes fra etnografien, men tilpasses til at studere online miljøer. 4 Opgavestruktur Opgaven tager udgangspunkt i to teoriafsnit, omhandlende henholdsvis fællesskabsfølelse og profilering. Her vil vi redegøre for forskellige former for fællesskab samt for måder, hvorpå mennesket profilerer og iscenesætter sig selv. Teorien vil danne baggrund for de tre analyseafsnit omhandlende fællesskabsfølelser, selviscenesættelse og troværdighedsskabelse samt debatkultur. Her vil vi som netnografer undersøge og analysere de sociale netværk, samt Margrethe Vestagers og brugernes adfærd herpå. Vores analyse understøttes af citater og screenshots fra de tre forskellige netværk. Desuden giver vores grundlæggende kendskab til de enkelte netværk, især Facebook og Twitter, en indsigt i, hvordan kommunikationen her almindeligvis foregår samt, hvilke 4 Beckmann & Langer (2005) 2

11 overordnede normer der findes. Derudover vil vi diskutere hvilke medier, der bedst fanger vælgernes interesser, og derigennem skaber positiv opmærksomhed omkring Margrethe Vestager. Slutteligt vil vi konkludere og dermed komme med en besvarelse af problemformuleringen. 3

12 Introduktion til de sociale medier Facebook, Twitter og Radikale.net er alle sociale medier opstået i det såkaldte Web 2.0 univers. Tim O Reilly skriver i sin artikel What is web 2.0 (2005), at efter dot.com-boblens nedbrud i 2001 var der brug for et nyt net. 5 Fra simple online præsentationer af tekst og billeder fik nettet nu form af tjenester, hvor brugerne har fri adgang til et hav af funktionalitet som løbende opdateres. Web 2.0 fokuserer derudover i høj grad på brugerinvolvering, hvor brugernes intelligens og engagement udnyttes til skabelsen af diverse netværk og fællesskaber. 6 Dette er især tilfældet i de sociale medier, der danner omdrejningspunkt for denne opgave, da brugerne igennem ytringer og uploads selv skaber netværket og dermed giver udbuddet af tjenester en værdi. Som nævnt i indledningen er de sociale medier meget populære i Danmark og udover de unge internetbrugere, kommer der også flere og flere ældre brugere til. Nedenfor ses en tabel over, hvor stor en del af henholdsvis befolkningen og internetbrugerne, der er tilknyttet en online social netværkstjeneste. 7 Figur 1: Tabel over online sociale netværkstjenester, O Reilly (2005) 6 Ibid. 7 Danmarks statistik (2010), s. 26 4

13 Nicolai B. Ellison og danah m. boyd definerer, i artiklen Social Network Sites: Definition, History, and Scholarship (2007), hvad der gør et socialt medie til et social network site (SNS): We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system.". 8 Twitter, Facebook og Radikale.net går således alle under betegnelsen SNS. I følgende afsnit følger en individuel introduktion til disse netværk, som vil danne udgangspunkt for analysen af Margrethe Vestagers online engagement. 8 boyd & Ellison (2007), s. 2 5

14 Facebook Facebook er et af mange SNSs, som har tiltrukket millioner af brugere verden over, og som af mange er blevet integreret som en del af hverdagens praksis. 9 Ifølge Facebooks egne statistikker er der i dag over 800 mio. aktive brugere på Facebook, hvoraf halvdelen logger på hver eneste dag procent af den danske befolkning er, ifølge Danmarks Statistik, på Facebook, 11 og hele 94 procent af de danskere, der er tilknyttet en social netværkstjeneste, har en profil på Facebook. 12 Dette gør Facebook til det mest brugte SNS i Danmark, sandsynligvis fordi netværket bærer præg af en stor grad af brugervenlighed, hvilket gør det nemt for såvel unge som gamle at benytte sig af netværket. Ovenstående gør sitet til et oplagt sted for politikerne at promovere sig, da det er her størstedelen af de danske vælgere kan findes. Facebook blev oprettet i 2004 af den amerikanske datalogistuderende Mark Zuckerberg, og var i første omgang kun tiltænkt de studerende på Harvard University. Kort efter udvidedes Facebook til også at inkludere andre universiteter, derefter high schools og i 2006 alle. 13 Til trods for, at Facebook ikke længere er koblet op på de enkelte uddannelsesinstitutioner, er målet med Facebook stadig at holde kontakt med sine offline fællesskaber, snarere end at møde nye mennesker. Som Facebook selv skriver på hjemmesiden: [...] Facebook is a social utility that helps people to communicate more efficiently with their friends, family and co-workers. 14 Navnet Facebook relaterer til de amerikanske universiteters årbøger, som er det vi i Danmark, kalder for blå bog. 15 Som i disse årbøger giver Facebook brugerne mulighed for at præsentere sig selv gennem en online profil med billeder, samt personlige oplysninger som fødselsdato, uddannelses- og arbejdsforhold, civilstatus samt hobbyer og interesser. Brugerne kan ansøge hinanden om venskab, som ved bekræftelse giver adgang til hinandens profiler og mulighed for at kommentere herpå. Derudover kan facebookbrugere være med i grupper baseret på f.eks. sportsinteresser, gamle skoleklasser eller som denne opgave tager udgangspunkt i, en fælles politisk retning. Det er også muligt at blive inviteret til begivenheder, hvor brugerne kan angive om de 9 boyd & Ellison (2007), s Facebook, Statistik (2011) 11 Danmarks Statistik (2010), s Ibid., s boyd & Ellison (2007), s Facebook, Faktaark (2011) 15 Jensen (2009), s. 88 6

15 deltager; ja, nej eller måske. En central del af brugen på Facebook ligger desuden i statusmeddelelserne, hvori brugerne kan angive, hvad de laver, hvor de er henne eller, hvad de generelt går og tænker på. 16 Indenfor alle ovennævnte muligheder kan brugerne synes godt om, tilføje kommentarer eller dele, hvilket derefter synliggøres på deres egen profil. Dette er en måde, hvorpå man f.eks. kan tilkendegive sin støtte eller deltage i en diskussion. Brugerne kan selv vælge, hvorvidt deres profil skal være synlig for venner, venners venner eller om den skal være fuldt offentlig. Brugerne på Facebook har i det hele taget stor kontrol over deres profil og kan til enhver tid slette uhensigtsmæssige billeder, opslag eller kommentarer, slette venner, gøre begivenheder og grupper usynlige osv. 17 Dette er en mulighed, som Margrethe Vestager i høj grad benytter sig af på sin facebookprofil, hvor hun i retningslinjerne beskriver, at alle vægopslag og kommentarer skal overholde god takt og tone, loven om ophavsret og ikke må indeholde reklame. Slutteligt skriver hun: Radikale Venstre forbeholder sig ret til at slette vægopslag og kommentarer, der ikke lever op til ovenstående retningslinjer. 18 Dette er en forholdsregel som Margrethe Vestager må tage, da hendes facebookside er fuldt offentlig, og derved giver alle mulighed for at interagere på siden. På Margrethe Vestagers facebookside kan man i venstre kolonne få et overblik over, hvor mange fans hun har, eller i hvert fald hvor mange, der følger hende på Facebook. Her er nemlig angivet, hvor mange der synes godt om siden. Der er i øjeblikket , der synes godt om. Derudover er det muligt at se, hvor mange der taler om dette, dvs. hvor mange der udfører handlinger på profilen, og derved skaber historie herom på vennernes forside-væg. Det kan ske ved at kommentere, ved at dele et billede eller ved at synes godt om noget på siden. Tallet gælder pr. person, altså ikke pr. gang, og tæller fra 48 timer siden og syv dage bagud. 20 Derved kan man konstant observere facebooksidens popularitet og opdateringsniveau. På Margrethe Vestagers facebookside er der , der taler om dette. 16 Jensen (2009), s Facebook, Statement of Rights and Responsibilities (2011): Facebook forbeholder sig dog rettigheder til alt, hvad brugerne uploader af billeder, links mm. 18 Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011) 19 Facebook, Margrethe Vestager ( ) 20 Bigum (2011) 21 Facebook, Margrethe Vestager ( ) 7

16 Twitter Twitter.com så dagens lys i 2006, men slog først rigtigt igennem i Twitter er et SNS med omkring 100 millioner aktive brugere i 2011, selvom der dog hersker stor tvivl om det eksakte tal. 22 Twitter adskiller sig fra andre sociale medier på en række områder. Hovedformålet er såkaldt microblogging, hvilket i denne henseende betyder, at brugernes beskeder kun må fylde op til 140 tegn af gangen. Disse beskeder kaldes tweets. Herudover er Twitter også et såkaldt asymmetrisk netværk, hvilket vil sige, at man ikke behøver følge dem, der følger én og omvendt. Dette kaldes på Twitter for followers. Følger to personer begge hinanden, er der dog tale om friends. 23 Figur 2: Screenshot fra Margrethe Vestagers side (Twitter) Twitter har et fællessprog der indeholder forskellige tegn og bogstavkoder, som udefrakommende og nybegyndere kan have svært ved at forstå. Et af disse er f.eks. det såkaldte hashtag(#). Dette bruges til at give ens tweet en form for overordnet emne. Handler tweeten f.eks. om VM i fodbold, kan den se således ud #WorldCup. Brugere kan på denne måde søge på emner, de interesserer sig for og se en oversigt med tweets, der indeholder dette emne. Herudover bruges forkortelsen RT (Retweet) om en besked, der bliver videresendt, bruges til at identificere den 22 Delo, Cotton (2011) 23 Gruzd, Wellman & Takheyev (2011), s. 2 8

17 twitterbruger, der tales om, samtidig med at beskeden også sendes til denne bruger. 24 Twitter er som udgangspunkt tekstbaseret, mens billeder, videoer og artikler, kan linkes til via eksterne sider. Twitter har langt fra slået igennem i Danmark i forhold til resten af verden. Undersøgelser viser, at der kun er omkring aktive twitterbrugere i Danmark, hvor størstedelen er mellem år og næstefter mellem år. 25 Herudover viser der sig en stor inaktivitet på Twitter, idet mange opretter sig, men derefter ikke gør brug af tjenesten. Mange bruger Twitter til at følge kendte mennesker, som de kender fra fjernsynet, hvilket gør fordelingen af friends/followers skæv. Dette bevirker også, at få twittere står for stor aktivitet på sitet. 26 Sammen med følgeskabet af kendte mennesker bliver Twitter i Danmark primært brugt til vidensdeling og networking blandt folk, der arbejder indenfor IT- og kommunikationsbranchen. 27 Figur 3: Antallet af tweets partierne imellem Gruzd, Wellman & Takheyev (2011), s Danmarks Statistik (2010), s Bøgh-Andersen, Stefan (2010) 27 Den Grafiske Branche (2011) 28 Manus, Danmark (2011) Vestager, Løkke og Søvndals Twitterprofiler er personlige, mens de andre er regnet ud efter partiernes twitter kontoer. 9

18 Netop det med at følge kendte mennesker, og den deraf skæve fordeling af friends/followers, viser sig også på Margrethe Vestagers Twitter netværk, da hun har followers, mens hun selv følger Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal er de eneste to partiledere med en personlig twitterprofil, udover Margrethe Vestager, mens de andre partier bare har en profil, der administreres på vegne af partiet. Margrethe Vestager er dog den eneste af politikerne, der for alvor har taget Twitter til sig, hvilket viser sig i antallet af tweets, hvor hun med 1798 ligger langt foran sine konkurrenter. 30 (Se figur ovenfor) 29 Twitter, Margrethe Vestager ( altså tal fra efter valget) 30 Maxus Denmark (2011) 10

19 Radikale.net I 2007 blev hjemmesiden Radikale.net lanceret. Ønsket om en digital platform som kunne mindske afstanden mellem top og bund i det politiske parti, var blandt en af grundene til, at netværket blev skabt. Endvidere var den geografiske faktor imellem partiets medlemmer også medvirkende til, at Radikale.net under partiets årsmøde i 2007 blev præsenteret. 31 Radikale.net er for alle, som gerne vil være med til at præge debat, politik og idéudvikling i Radikale Venstre. Netværket skal være med til at udvikle, kvalificere og udfordre det politiske indhold i partiet. 32 Således præsenteres Radikale.net på hjemmesiden, og det er ifølge Anna Ebbesen og Astrid Haug netop det faktum, at alle har adgang til kommunikationen, der er omdrejningspunktet for sitet. I forhold til traditionelle partihjemmesider er Radikale.net: [ ] tænkt som en platform for partiets græsrødder. Går man ind på radikale.net, er det ikke gruppeformand Margrethe Vestager [...] der toner frem med et budskab til verden. Hvad der i stedet møder den besøgende, er de mange brugeres ansigter og deres indlæg. 33 Radikale.net er ligesom Facebook og Twitter et SNS. Brugerne af Radikale.net er mennesker, som enten er interesseret i Radikale Venstre eller medlemmer af partiet. Det er dog muligt at læse diverse indlæg og kommentarer dertil uden videre forbindelse til partiet. Ønsker man at deltage aktivt på sitet, kræves en profil, hvori det oplyses, hvorvidt man er eksisterende medlem af partiet eller blot har interesse deri. 34 Som medlem af sitet er der bl.a. mulighed for at deltage i debatter, oprette og følge events og skabe relationer til andre brugere. Som nævnt har hensigten med Radikale.net bl.a. været at skabe bedre kommunikationsmuligheder for partiets medlemmer, som er spredt ud over det danske land. Førhen var kommunikationen begrænset til et medlemsblad og et årligt landsmøde, men med dette sociale medie er dialogen mellem medlemmerne højnet, hvilket ifølge Margrethe Vestager er sitets primære grundlag Ebbesen & Haug (2009), s Radikale.net (2011), Om Radikale.net 33 Ebbesen & Haug (2009), s Radikale.net (2011), Oprettelse af profil 35 Ebbesen & Haug (2009), s

20 Debatkulturen på Radikale.net er forholdsvis åben og fri, dog forbeholder sitet sig retten til at fjerne indlæg, hvis de f.eks. er af racistisk karakter eller groft stødende. 36 Et eksempel på brug af sitets muligheder er, da tidligere radikale gruppemedlem Simon Emil Ammitzbøll valgte at forlade partiet. 37 I 2008 meldte Ammitzbøll sig ud af Radikale Venstre, og denne oplysning blev offentliggjort på Radikale.net. Dette vidner ifølge Ebbesen og Haug om, at dette site er en integreret del af partiet. 38 Endvidere udtalte et andet gruppemedlem, Morten Østergaard, at debatten blandt partiets bagland på Radikale.net, som Ammitzbølls exit afledte, var livsbekræftende. 39 Da sitet skulle udvikles og lanceres var målet at nå 1000 profiler inden for et år, hvis ikke det skulle betegnes som en fiasko. Denne målsætning blev indfriet inden for de første fire måneder 40, og i dag er der 2829 registrerede profiler på Radikale.net. 41 En brugers profil på sitet ser således ud: Figur 4: Screenshot af Margrethe Vestagers side (Radikale.net) 36 Radikale.net (2011), Debatkulturen på sitet 37 Ebbesen & Haug (2009), s Ebbesen & Haug (2009), s TV 2 Finans, Artikel om Simon Emil Ammitzbølls exit fra Radikale Venstre 40 Ebbesen & Haug (2009), s Radikale.net (2011), Index over personer på sitet d

21 De tre bokse i henholdsvis lyserød, lilla og grå i øverste højre hjørne repræsenterer; antallet af brugere som profilens ejer indgår i relation med, antallet af brugere som anbefaler profilen og til sidst, hvorvidt profilens ejer er medlem af Radikale Venstre eller blot er interesseret i partiet. Som det er illustreret i Margrethe Vestagers tilfælde, indgår hun i relation med 138 andre brugere, anbefales af 55 brugere og står markeret som værende medlem Bilag A Fakta om de sociale medier 13

22 Teori Med udgangspunkt i de to overordnede vinkler, der ligger til grund for vores problemformulering, vil vores teoretikere i nedenstående teoriafsnit præsenteres med blik for henholdsvis fællesskabsfølelse og profilering. Vi vil i første vinkel søge at redegøre for de fire former for fællesskab, som henholdsvis Howard Rheingold, Anita Blachard og M. Lynne Markus, Nancy Baym, Jesper Tække samt Benedict Anderson præsenterer. Herigennem beskrives de kvaliteter, som er nødvendige for oprettelsen af en fællesskabsfølelse. I den anden vinkel omhandlende profilering vil vi, ved hjælp af Erving Goffman redegøre for, hvordan mennesket gennem sin selviscenesættelse kan påvirke udfaldet af enhver kommunikation. Her vil vi endvidere inddrage Joshua Meyrowitz og hans redegørelse for, hvordan mediernes mellemkomst påvirker denne selviscenesættelse. Dette vil beskrives i tæt samspil med Elisabeth Hoff-Clausens termer om troværdighed i online retorik. 14

23 Fællesskabsfølelse Dette afsnit omhandler de online fællesskaber, der er opstået i de seneste årtier i takt med internettets udvikling. I afsnittet vil vi komme omkring definitionerne på disse fællesskaber for dernæst at redegøre for de forskellige former for fællesskabsfølelse, der kan opstå herpå. Vi vil fokusere på hvilke kvaliteter, der skal til for at skabe følelsen af fællesskab, samt hvordan denne følelse kommer til syne online. Virtual community Howard Rheingold var en af de første til at beskrive begrebet virtual community, hvilket han gjorde i bogen Virtual communities: Homesteading on the Electronic Frontier fra 1993, hvor Internettet var et forholdsvis nyt fænomen for de fleste mennesker. Han definerer virtual communities således: Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough people carry on those public discussions long enough, with sufficient human feeling, to form webs of personal relationships in cyperspace. 43 Dette uddyber han vha. en biologisk analogi: [ ] think of cyperspace as a social petri dish, the Net as the agar medium, and virtual communities, in all their diversity, as the colonies of microorganisms that grow in petri dishes. Each of the small colonies of microorganisms the communities on the Net is a social experiment that nobody planned but that is happening nevertheless. 44 Ifølge Rheingold er dannelsen af virtual communities således en uundgåelig begivenhed. Rheingold hylder denne dannelse, da virtual communities bidrager til, at man ikke længere kun kan have et fællesskab med dem, man tilfældigvis omgiver sig med i sine dagligdagsaktiviteter, men også med dem der har samme interesser som én og, som man faktisk ønsker at udveksle ressourcer med. 45 Hvor man førhen måtte søge efter fællesskaber i nabolaget og hos kollegaerne, er det nu muligt at gå online på to minutter og søge direkte derhen, hvor favoritemnerne diskuteres og hvor de bedste 43 Rheingold (2000), s. xx 44 Ibid., s. xx 45 Ibid., s. 9 15

24 diskussionspartnere findes. 46 Foruden diskussioner kan online communities også bruges til fælles brainstorming og planlægning, til at flirte, spille spil eller til at udveksle nyheder. Som Rheingold skriver: People in virtual communities do just about everything people do in real life, but we leave our bodies behind. You can t kiss anybody and nobody can punch you in the nose, but a lot can happen within those boundaries. To the millions who have been drawn into it, the richness and vitality of computer-linked cultures is attractive, even addictive 47. Der er ingen tvivl om, at Rheingold ser denne nye kultur som medrivende, og betragter sit virtual community som en del af sit daglige liv. Han har en følelse af at være med i et fællesskab. I følgende afsnit vil vi karakterisere fællesskabsfølelser. Sense of Communities Anita L. Blanchard og M. Lynne Markus undersøger i The Experienced sense of a Virtual Community: Characteristics and Processes (2004), hvorvidt der eksisterer fællesskabsfølelser i online miljøer. 48 De tager udgangspunkt i termen sense of community (SOC), som af teoretikere bruges om de tætte forbindelser, der adskiller nabolag fra egentlige fællesskaber. 49 Blanchard og Markus definerer SOC således: [...] a feeling that members [of a group] have a belonging, a feeling that members matter to one another and to the group, and a shared faith the members needs will be met through their commitment to be together. 50 I følge Blanchard og Markus kan online miljøer med en vis mængde computermedieret interaktionen gå under betegnelsen virtual settlements, mens der skal eksistere en SOC for, at der kan være tale om virtual communities. Der skal altså eksistere fællesskabslignende adfærd og processer, for at der kan være tale om et fællesskab. Opstår følelsen af fællesskab på et online miljø, er der således tale om SOVC, sense of virtual community Rheingold (2000), s Ibid., s. xvii-xviii 48 Blanchard & Markus (2004), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s

25 I bestræbelsen på at definere SOC, beskriver Blanchard og Markus fire dimensioner inden for rammerne af SOC, disse er henholdsvis feelings of membership, feelings of influence, integration and fulfillment of needs og shared emotional connection. Disse fire dimensioner antages gældende for såvel SOC som SOVC. Dimensionerne kan sættes i tæt forbindelse med de fem kvaliteter Nancy K. Baym opstiller som kendetegnende for online communities i bogen Personal Connections in the Digital Age (2010). Disse fem kvaliteter inkluderer sense of space, shared practice, shared resources and support, shared identities og interpersonal relationships. 52 Vi vil i nedenstående sammenskrive Bayms fem kvaliteter med de fire dimensioner, da en stor del af indholdet er ens, og dermed kan vi skabe en samlet karakteristik af SOC/SOVC. Dette giver et bedre overblik og skaber samtidig et konkret udgangspunkt for analysen senere i opgaven. Feelings of membership Blanchard og Markus feelings of membership beskriver følelserne af at høre til og at kunne identificere sig med fællesskabet. Disse følelser opstår som følge af fællesskabets grænser, opfattelsen af en følelsesmæssig sikkerhed samt medlemmernes fornemmelse af at tilhøre en gruppe og at kunne identificere sig med denne. Disse følelser matcher Bayms kvalitetskrav om shared identities, som inkluderer de personligheder og roller, som de enkelte individer påtager sig. Det kan f.eks. være rollen som ekspert, der har svarene på alt, eller rollen som klovn, der kommer med sjove bemærkninger. Det er altså den fælles forståelse af, hvilke funktioner de specifikke medlemmer har, og hvad der forventes af disse medlemmer. 53 Blanchard og Markus argumenterer for, at der overordnet findes henholdsvis posters og lurkers på SNSs. Posters opslår rutinemæssigt meddelelser, mens lurkers læser opslag, men aldrig poster dem selv. 54 Når medlemmerne har en identitet, om end den er passiv eller aktiv, vil det give dem en følelse af at have en plads på holdet og dermed at føle sig som en del af fællesskabet. Feelings of membership opstår desuden ved personlig investering af tid i gruppen. 55 Som Baym beskriver det med sense of space handler det om at opnå følelsen af at være til stede i samme rum. I og med fællesskaber, før Internettets opståen, oftest har været betinget af, at medlemmerne havde samme geografiske udgangspunkt, er det i online communities vigtigt også at frembringe denne 52 Baym (2010), s Ibid., s Blanchard & Markus (2004), s Ibid., s

26 følelse af at være til stede sammen. 56 Følelsen kan bl.a. komme til udtryk, når alle brugere skriver på det samme sprog, og når der diskuteres regionale eller nationale emner. Desuden kan det være en fordel at benytte synkron kommunikation, således at brugerne er til stede foran computeren på samme tid, og at kommunikationen dermed nærmest fungerer som in real life (irl). 57 Feelings of membership er således tæt forbundet til Meyrowitz hævden om, at kommunikation ikke kræver fysisk tilstedeværelse, som Goffman ellers argumenterer for, men at man sagtens kan være i forskellige rum og alligevel kommunikere. Dermed får man fornemmelsen af et medlemskab ud fra den information, man har om hinanden. Dette udpensles yderlige i afsnittet Meyrowitz. Feelings of influence Feelings of influence beskriver følelserne af at have indflydelse på, og være påvirket af, fællesskabet. Disse følelser opstår gennem processer med at opretholde normer i gruppen. 58 På samme måde som Blanchard og Markus, beskriver Baym også fællesskabets normbaserede kommunikation og handlen, dette gennem kvaliteten shared practice. Baym lægger vægt på, at online communities bærer præg af en rutinebaseret adfærd, hvor medlemmerne ubevidst udfører handlinger, der ligger inden for de samme normer. 59 Det kan f.eks. være, at der ikke bandes eller at hvert indlæg konsekvent kun fylder et par linjer. Disse normdannelser kan sammenlignes med Luhmanns meningsgrænser, som er med til at fastlægge grænserne for enhver kommunikation. Tækkes formidling af Luhmanns meningsgrænser står beskrevet i afsnittet Meningsgrænser. Shared practice inkluderer også magtstrukturer, da gruppens hierarki ofte lægger op til, at nogle af medlemmerne har mere at sige end andre, når adfærdsmæssige standarder skal dannes og reguleres. 60 De øverste i hierarkiet er f.eks. dem, der har ansvaret for at slette upassende eller distraherende indlæg, således at gruppens samtaler holdes på rette spor. Det kan også være dem, der indfører nye måder at gøre tingene på. Det er således de mest aktive medlemmer, der vil opleve at have størst mulig indflydelse på normdannelsen, hvorimod de øvrige brugere, f.eks. tidligere nævnte lurkers, oftest vil opleve at være påvirket af normdannelsen. I forhold til at have indflydelse på SNSs opdeler Blanchard og Markus de såkaldte posters i to, således at der i alt er tre typer medlemmer; leaders, participants og lurkers. Hvor leaders identificeres som indflydelsesrige med 56 Baym (2010), s Ibid., s Blanchard & Markus (2004), s Baym (2010), s Ibid., s

27 en stor anpart i fællesskabets aktiviteter, identificeres participants ikke som ledere, men stadig som særdeles aktive medlemmer, der ofte poster mere end leaders. 61 Lurkers deltager kun passivt ved at læse meddelelser. Integration and fulfillment of needs Integration and fulfillment of needs er følelserne af at blive støttet af andre i fællesskabet og samtidig at kunne støtte dem. Disse følelser kommer af at være medlem og have status i gruppen, at opleve sine kompetencer have en funktion, at have fælles værdier og at opfylde andres behov samtidig med at ens egne behov opfyldes. 62 Dette går i tæt spænd med Bayms shared resources and support, som beskriver fællesskabets mulighed for at støtte og hjælpe andre ved at dele ud af sine ressourcer. 63 Der kan være tale om decideret vidensdeling såvel som følelsesmæssig støtte. Mange online communities er bygget op om disse kvaliteter, f.eks. AOAs (Alt om Aarhus) facebookgruppe, som formidler en personlig kultur- og byguide til livet i Aarhus, eller mindet.dk, som er et online fællesskab for mennesker i sorg. Shared emotional connection Shared emotional connection er følelser af relationer, fælles historier og en fællesskabsånd. Disse følelser udvikles gennem hyppig interaktion af høj kvalitet, fælles historier, investering af tid og ressourcer samt åndelige, tætte forbindelser mellem medlemmerne. 64 Baym kalder denne kvalitet for interpersonal relationships. Såvel venskaber som romancer er positive bidragydere til at skabe følelsen af fællesskab. Disse relationer fremstilles oftest synlige online, f.eks. når de samme to personer altid kommenterer hinandens indlæg, eller når en bruger refererer til en fælles oplevelse med en eller flere af de andre brugere, som er sket irl. Når eksempelvis lurkers ser sådanne referencer, og dermed fornemmer, at der er tætte bånd mellem andre brugere, giver dette en fornemmelse af at båndet i gruppen er stærkt. 65 Sense of virtual community Blanchard og Markus skriver, efter flere interviews i forbindelse med deres undersøgelser, at brugernes sense of community varierede i forhold til deres deltagerniveau og i forhold til deres 61 Blanchard & Markus (2004), s Ibid., s Baym (2010), s Blanchard & Markus (2004), s Baym (2010), s

28 opfattelser af fordelene ved at deltage. Brugerne gav dog alle grunde til, at det pågældende virtual settlement kunne betragtes som et virtual community. Grundene inkluderede identifikation af sig selv og andre, det at give og modtage support, fælles relationer medlemmerne imellem samt en følelsesmæssig forbindelse og forpligtelse til fællesskabet. 66 Dette fungerer således som en karakteristik af SOVC på det pågældende virtual community, og ligger tæt op af de tidligere nævnte fire dimensioner, hvilket bekræfter disse. På baggrund af karakteristikken med de fire dimensioner samt karakteristikken af SOVC på det pågældende community, argumenterer Blanchard og Markus for, at communities udvikles ved følgende proces: Figur 5: Dannelsesprocessen for sense of virtual community 67 De argumenterer for at medlemmernes troværdighed til de øvrige medlemmer, i forhold til den support de modtager, er altafgørende, hvis de skal opleve en SOVC. Ligeledes er det et krav, at de kender og stoler på support-givernes identitet. I processen med at opbygge denne tillid kommer tidligere nævnte karakteristikker ind i billedet i form af normbaseret kommunikation, opbyggelse af relationer, fælles historier m.m. 68 Imagined community Som en modsætning til Blanchard, Markus og Baym står socialkonstruktivisten Benedict Anderson med bogen Imagined Communities: Reflections on the Origin and Spread of Nationalism fra Denne bog omhandler ikke online fællesskaber, da bogen er skrevet før Internettet blev et kendt fænomen. Den omhandler i stedet, som titlen indikerer, refleksioner over oprindelsen og udbredelsen af nationalismen. Ifølge Anderson er en nation et forestillet, politisk fællesskab: 66 Blanchard & Markus (2004), s Ibid., s Ibid., s

29 It is imagined because the members of even the smallest nation will never know most of their fellow-members, meet them, or even hear of them, yet in the minds of each lives the image of their communion. [..]. In fact, all communities larger than primordial villages of face to face contact (and perhaps even these) are imagined. Communities are to be distinguished, not by their falsity/genuineness, but by the style in which they are imagined. 69 Anderson argumenterer således for, at mennesket ikke kan have et fællesskab med en stor mængde mere eller mindre ukendte mennesker, da en så stor gruppe er umulig at overskue. Fællesskaber kan altså kun, i visse situationer, opstå mellem et få antal mennesker, der har daglig og vedvarende faceto-face kontakt. Inddrager vi her tidligere nævnte Howard Rheingold fremstår det, at han til trods for sit virtual community med flere hundrede mennesker, opfatter det som et autentisk fællesskab, fordi det netop er en del af hans hverdag: The WELL [computer konferencesystem] felt like an authentic community to me from the start because it was grounded in my everyday physical world. 70 Hvor Rheingold værdsætter de fordele og glæder, som et community fører med sig, påstår Anderson altså, at disse følelser af fællesskab og glæde er imagined, da Rheingold f.eks. ikke vil kunne genkende mange af medlemmerne irl. Desuden vil der altid, som tidligere nævnt, være en form for hierarki, når så mange mennesker danner et fællesskab, hvilket ifølge Anderson understreger, at fællesskabet blot er en forestilling af en samlet, ligestillet gruppe mennesker, der har en masse til fælles. Mennesket ser altså igennem fingre med den ulighed, der hersker i ethvert fællesskab, blot for at opleve følelsen af fællesskab, et imagined community. 71 Kommunikationens effekt på fællesskabsfølelsen I forlængelse af de ovenstående afsnit omhandlende fællesskabsfølelser, vil dette afsnit, med baggrund i Jesper Tækkes Facebook et netværk i fællesskabet (2010), redegøre for, hvilken påvirkning kommunikation har på denne sense of virtual community. Tække tager bl.a. udgangspunkt i Niklas Luhmanns teori om kommunikation, hvilket afsnittet kort vil beskrive. Med inspiration fra Luhmanns kommunikationsteori, gør Tække brug af nogle tidligere begreber, og gør dem nutidige og relevante, hvilket afsnittet omkring meningsgrænser omhandler. 69 Anderson (1983), s Rheingold (2000), s. xvi 71 Anderson (1983), s

30 Ifølge Tække beskriver Luhmann, at kommunikation er et tredelt selektionssystem bestående af information, meddelelse og forståelse. 72 Endvidere beskriver Tække, hvorledes Luhmann definerer kommunikation som sociale systemer, som kan skelnes i tre typer interaktioner, organisationer og samfund. 73 I forlængelse af denne teori redegør Tække for, hvorledes begrebet fællesskab i forhold til et socialt medie som f.eks. Facebook, skal opfattes som værende et selvorganiserende interaktionssystem. Han beskriver disse, som værende systemer: [ ] der består af tilbagevendende interaktioner mellem en afgrænset kreds af bidragydere, der alle har adgang til såvel at afgive ytringer som til at modtage alle afgivne ytringer. 74 Kommunikationen har dermed en central rolle for begrebet fællesskab. Tække uddyber, at det fælles skabende i det tredelte selektionssystem ligger i [ ] at det altid er op til hinanden at selektere forståelse, således at forståelse ikke kan dirigeres af den, der ytre sig, ved at selektere information og meddelelsesadfærd. 75 Dermed er kommunikation resultatet af interaktion mellem flere individer, og med baggrund i Luhmann konkluderer Tække, at det vigtigste element for et fællesskab er, at alle implicerede parter har adgang og mulighed for at bidrage til kommunikationen og dermed til fællesskabet. 76 Fællesskab vs. netværk I introduktionsafsnittet om Facebook beskrives mediets funktionalitet, bl.a. i forhold til hvordan man som bruger, selv vælger, hvilke personer man vil indgå i relationer med og dermed hvem, der f.eks. har adgang til ens statusopdateringer. Dermed eksluderes der individer, og endvidere minimeres adgangen til kommunikation, hvilket er i uoverensstemmelse med den beskrivelse af et fællesskab, som Tække konkluderer på baggrund af Luhmann i det foregående afsnit. Dermed kategoriseres Facebook, og mange andre sociale medier ikke som deciderede fællesskaber, men snarere som netværk. Tække forklarer, hvorledes sociologen Manuel Castells beskriver netværk som værende en samling af indbyrdes forbundne knudepunkter. 77 Dermed er netværk karakteriseret ved, at de opstår på baggrund af relationer mellem individer. Castell påpeger også, at de sociale medier er medvirkende til et skifte fra fællesskab i grupper til 72 Tække (2010), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s

31 netværksindividualisme. 78 Med baggrund i Luhmann og Castell fastslår Tække, at Facebook som socialt medie snarere danner netværkskommunikation frem for fællesskabskommunikation. 79 Dog har Facebook ifølge Tække belæg for, at skabe et bidrag til samfundets fællesskab. Diverse statusopdateringer og links kan være med til at skabe social refleksion, som dermed frembringer kommunikation. 80 I afsnittet Sense of Communities fastslog Markus og Blanchard, at deltagelse i online medier kan skabe følelsen af fællesskab. På trods af et vis forbehold overfor Facebook, som ifølge Tække mere danner netværkskommunikation frem for fællesskabskommunikation, så vil vi senere i opgaven redegøre for, hvorledes de tre sociale medier Twitter, Facebook og Radikale.net, understøtter teoretikernes teser. Meningsgrænser Som nævnt tidligere beskriver Luhmann kommunikationen som værende fundamentet for, at der kan opstå et fællesskab. Med baggrund i Luhmanns teori, og ikke mindst Markus og Blanchards definition af onlinefællesskaber, kan fællesskaber ifølge Tække også beskrives som værende selvorganiserende interaktionssystemer. På trods af Tækkes beskrivelse, som er citeret i afsnittet Kommunikation, hvori det fremgår, at alle har adgang til ytringer på lige vilkår, så kan der opstå hierarkiske tendenser, hvor der i disse systemer f.eks. er udvalgt en leder. Men som udgangspunkt har alle adgang til kommunikationen, hvilket er definitionen på et fællesskab, ifølge Luhmann. Kommunikationen regulerer sig selv ved hjælp af det tidligere nævnte tredelte selektionssytem information, meddelelse og forståelse. Endvidere er den historik, som den tilbagevendende kommunikationen danner, med til at skabe, hvad Luhmann definerer som meningsgrænser. 81 I afsnittet Feelings of influence blev der beskrevet, hvorledes fællesskabsfølelser er med til at være normdannende for den kommunikative grænse. Ligeledes er meningsgrænserne med til at fastlægge de kommunikative grænser, og Tække forklarer at det: [ ] er et begreb for, at semantikker er forhandlede og definerede mellem en kreds af bidragydere. Ligeledes er det udkrystalliseret, hvad man i denne kreds kan tale om og i hvilken tone ( ). Man kan forklare det på den måde, at der i interaktionshistorien er 78 Tække (2010), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s

32 kondenseret, ikke bare hvilke emner der legitimt kan kommunikeres, men også normerne for, hvordan de kan kommunikeres, hermed inkluderes og eksluderes også bidragydere, da ikke alle kan konstruere bidrag, der vil finde anknytning. 82 Luhmanns teorier var ikke tiltænkt sociale medier, men er alligevel relevante, og et begreb som meningsgrænser er især. De selvorganiserende interaktionssystemer, hvori brugere interagerer med hinanden, er dermed medvirkende til at skabe meningsgrænser. Et eksempel på sådan en meningsgrænse online, findes på avisen Politikens hjemmeside. Under fanen debat er der artikler, som alle defineres som værende argumenterende journalistik. 83 De fremfører synspunkter, og er endvidere med til at skabe debat blandt avisens læsere, eftersom brugerne har mulighed for at ytre sig under selve artiklen. Dog henviser redaktionen til at holde god tone i debatten, og ligeledes påtager de sig retten til at fjerne upassende kommentarer. 84 Dermed er redaktionen i sammenspil med læserne med til at danne meningsgrænsen for dette sociale forum. Sammenfatning Ovenstående seks teoretikere præsenterer os for fire former for online fællesskab. Blanchard og Markus skriver om virtual settlements, som er betegnelsen for de miljøer på internettet, der har en vis grad af computermediet kommunikation. Kun de virtual settlements hvori medlemmerne udvikler følelsesmæssige tætte forbindelser, kan kategoriseres som virtual communities. Virtual communities defineres af Rheingold som et net af personlige forbindelser i cyperspace, opstået på baggrund af menneskers vedholdende offentlige diskussioner, inkluderet en tilstrækkelig mængde menneskelige følelser. Den tredje form for fællesskab, imagined communities, præsenteres af Anderson. Han mener, at fællesskaber med en stor mængde mennesker, som ikke kender hinanden, og som lever under en hierarkisk orden, ikke er rigtige fællesskaber, og altså må betragtes som imagined communities. Sidst med ikke mindst præsenterer Tække den fjerde form for fællesskab, nemlig selvorganiserende interaktionssystemer. Selvorganiserende interaktionssystemer er karakteriseret ved, at et begrænset antal bidragydere interagerer med hinanden. Denne interaktion er tilbagevendende, hvilket er med til at danne såkaldte meningsgrænser. Endvidere har alle mulighed for at afgive ytringer, ligesom de har mulighed for at modtage dem. Den tilgængelige 82 Tække (2010), s Ifølge John Chr. Jørgensen (2007) er denne form for journalistik karakteriseret ved, at det er avisartikler, hvori der fremsættes synspunkter som begrundes. 84 Politiken, Regler for debat (2010) 24

33 kommunikation er altså altafgørende for de selvorganiserende interaktionssystemer og dermed for fællesskabet. Nedenfor har vi illustreret de fire former for fællesskab. Illustrationen viser, hvor stor en grad af henholdsvis forpligtelse og tilhørsforhold, medlemmer af disse fællesskaber føler. Hvor graden af forpligtelse viser, hvorvidt der stilles krav til medlemmerne, viser graden af tilhørsforhold, hvorvidt medlemmerne føler sig tilknyttet fællesskabet. Pilene er et udtryk for, at graden både kan være høj og lav. Figur 6: Fællesskabernes grad af tilhørsforhold og forpligtelse 25

34 Profilering Med den enorme fremkomst af sociale medier i dette årtusinde, er det nu nemmere end nogensinde før for mennesker at fremstille sig selv, som de gerne vil fremstå. Skellet mellem privatperson og offentligperson er i den grad blevet mindre, og i nogle tilfælde ser vi, at de helt smelter sammen. I forbindelse hermed vil vi i det følgende gennemgå Erving Goffmans teori om dagligdagens sociale handlinger og rammer herfor, samt Joshua Meyrowitz medierede udgave af Goffmans teori. Herefter vil vi redegøre for Goffmans termer om facework, som også bruges i dagligdagen til at opretholde kommunikationen og iscenesætte sig selv. I forlængelse af dette vil vi med baggrund i Elisabeth Hoff Clausens teori om ethos, beskæftige os med troværdighedsskabelse gennem online retorik. Goffman Goffman præsenterer i The presentation of Self in Everyday Life fra 1956 samfundet og menneskers dagligdagsinteraktion som et teater, hvor vi alle optræder og spiller forskellige roller. Ifølge Goffman fungerer interaktionen i dagligdagen således, at mennesket kan præsentere sig selv og prøve at kontrollere det indtryk, det ønsker at give af sig selv overfor andre mennesker. 85 Mennesket kan altså med andre ord iscenesætte sig selv. Sociale relationer foregår, ifølge Goffman, i samspil med andre. Hvis den rolle der spilles, ikke virker troværdig overfor publikum, kan den ikke fungere. Virker rollen derimod troværdig skabes et afhængighedsforhold mellem aktør og publikum, idet publikum bidrager til at rollen fastholdes. Vi støtter altså hinanden i vores iscenesættelse gennem troværdighed. 86 I forbindelse med ovenstående metafor, hvor samfundet ses som et teater, præsenterer Goffman termerne front region og back region, der skal ses som henholdsvis på scenen og bag kulisserne. På front region spilles en offentlig rolle. Her holdes ofte en facade, hvor man lever op til de forventninger, man har til hinanden ud fra samfundets normer og værdier. 87 På back region er man som nævnt bag kulisserne, hvor man i højere grad kan være sig selv, da man er sammen med sine nærmeste, og derfor kan undgå at spille en rolle. Ifølge Goffman er back region et sted, hvor den optrædende kan stole på, at ingen fra publikum skaffer sig adgang til. 88 Der findes mange eksempler 85 Goffman (1956), preface 86 Ibid., s Ibid., s Ibid., s

35 på, hvad front region og back region kan være. Eksempelvis er der forskel på, hvordan værterne af et middagsselskab er overfor deres gæster, og hvordan de er overfor hinanden, når gæsterne er gået. En tjener veksler ligeledes mellem at være i front region, altså iblandt kunderne ude i restauranten, og i back region, når han befinder sig i køkkenet. Meyrowitz Hvor Goffmans teori koncentrerer sig om dagligdagens face-to-face interaktion 89, udvider medieforskeren Joshua Meyrowitz Goffmans teori til også at omhandle medierede situationer: While Goffman and many other sociologists tend to think of social roles in terms of the places in which they are performed, I argue that electronic media have undermined the traditional relationship between physical setting and social situation. 90 Ifølge Meyrowitz skal vi altså væk fra Goffmans beskrivelse af, at sociale møder kun foregår faceto-face. I stedet skal vi kigge på det bredere perspektiv og se mere på, hvilke sociale informationer, f.eks. gennem medierne, som vi har adgang til om hinanden. 91 Ovenstående citat stammer fra Meyrowitz bog No Sense of Place The Impact of Electronic Media on Social Behavior fra 1985, hvori han beskriver, hvordan tv mediets indtog har ændret ved den grundlæggende kommunikation og mønstret for social handling mennesker imellem. 92 Skellet mellem den private og den offentlige person har rykket sig, er blevet mere sløret, og kan derfor være svære at sætte ind i Goffmans kasser med front region og back region. Meyrowitz tilføjer derfor en tredje region, nemlig middle region, som han skyder indimellem Goffmans to oprindelige regions. Middle region Meyrowitz arbejder videre med Goffmans teatermetafor, og beskriver middle region som et sted, hvor publikum har mulighed for at få et sidestage view. Dvs. at de har mulighed for at få et indblik i både den traditionelle front region og den traditionelle back region, da der veksles mellem disse. I 89 Goffman (1956), s Meyrowitz (1985), s Ibid., s Ibid., s

36 forlængelse heraf, kalder han nu den tidligere front region for forefront region og den tidligere back region for deep back region. I disse findes ekstremerne fra de gamle regions, der ikke er inkluderet i middle region. Ved forefront region ses altså de meget formelle former for offentlig adfærd, hvor kommunikationen er meget fastlagt, f.eks. på en talerstol. I deep back region findes det helt intimt personlige, der aldrig skal komme i offentlighedens lys. 93 Nedenfor ses en figur, der viser forskellene og lighederne mellem de to teorier: Figur 7: Forskelle og ligheder mellem Goffman og Meyrowitz region-teorier. 94 Mediernes mellemkomst Meyrowitz udpeger her, hvordan elektroniske medier har ændret den måde, hvorpå vi kommunikerer og omgås hinanden: Electronic media [...] have rearranged many social forums so that most people now find themselves in contact with others in new ways. And unlike the merged situations in faceto-face interaction, the combined situations of electronic media are relatively lasting and inescapable, and they therefore have a much greater effect on social behaviour. 95 TV ets indtog giver publikum mulighed for at skaffe sig adgang til Goffmans oprindelige back region. Uden mediets mellemkomst ville de fleste af disse områder være skjulte for os. Meyrowitz 93 Meyrowitz (1985), s Schrøder (2009), s Meyrowitz (1985), s. 5 28

37 gør altså Goffmans teori mere nutidig med tilføjelsen af middle region. Goffmans teori baserede sig på face-to-face interaktion, hvor det var muligt at spille forskellige roller på forskellige sociale scener. For hvert publikum kunne man altså spille en forskellig version af sig selv, der ville passe til den specifikke situation. 96 Med fjernsynet er publikumsskaren pludselig meget større end ved faceto-face interaktion, det er svært at opretholde de forskellige roller, og vi får derfor indsigt i forskellige sociale verdener, som vi måske ikke er vant til. Både Goffman og Meyrowitz teorier fra henholdsvis 1956 og 1985 er udviklet før Internettets almene udbredelse og burde i teorien være forældede i forhold til analyse af dette medie. Dette er dog ikke tilfældet, da de stadig tjener til en grundlæggende analyse af menneskers adfærd og social handlen. Meyrowitz teori kan desuden føres over på nutidens digitale muligheder, men kan uden tvivl også sagtens videreudvikles, da der er sket meget siden hans teori så lyset for første gang. Der kan dog stadig være tale om en middle region, med både oprindelig front region og back region adfærd. Internettet og de sociale medier giver endnu en dimension til den måde, hvorpå der i dag kommunikeres. Med de sociale medier forsvinder det mellemled, som tv mediet før i tiden agerede. Med de sociale medier er der mere direkte kontakt mennesker imellem, og muligheden for at iscenesætte sig selv er større end nogensinde. Dagligdagens interaktion I forbindelse med iscenesættelsen af sig selv kan man gøre brug af Goffmans regler om facework i sociale interaktioner, som han præsenterer i On Face Work An Analysis of Ritual Elements in Social Interaction fra Disse tager udgangspunkt i både face-to-face og medieret kommunikation med andre deltagere. 97 De er altså derfor også brugbare til analyse af kommunikationen på digitale medier. Nedenfor gennemgår vi de begreber fra Goffmans terminologi, som vi vil bruge i analysen. Goffman bruger begrebet line om det mønster af verbale eller nonverbale handlinger, hvorigennem det enkelte menneske udtrykker sin opfattelse af situationen og derigennem sin evaluering af deltagerne, specielt ham selv. Det enkelte menneske anlægger denne line i sit samspil med andre mennesker, uanset om han er klar over det eller ej. De deltagere han interagerer med vil automatisk antage, at han har indtaget en position. Derfor må han tage de indtryk i betragtning, som de 96 Meyrowitz (1985), s Goffman (1955), s

38 formodentlig har dannet sig af ham, hvis han vil forholde sig til deres reaktion på ham. 98 Han kan altså allerede være klar over sin position, inden han indtager den, og kan derfor mere eller mindre fremstille sig selv, som han ønsker, de andre skal se ham. Begrebet face er også et af de helt centrale begreber i Goffmans terminologi, og han definerer det således: face may be defined as the positive social value a person effectively claims for himself by the line others assume he has taken during a particular contact. 99 Face kan altså siges at være den selvfremstilling, som en person bruger i forbindelse med line. Et face kan dog ikke forekomme uden interaktion med andre, da det netop er situationen, den enkelte befinder sig i, der er med til at definere den enkeltes face. Der kan være mange følelser forbundet med det face, vi tildeles af andre i interaktionen. Alt efter om facet er en overraskelse eller noget forventet, kan følelserne være alt fra voldsomme til næsten ikke eksisterende. Hvis interaktionen f.eks. opretholder et billede af ham, som han selv længe har taget for givet, vil det ikke vække de stærke følelser. Hvis interaktionen giver ham et face, som er bedre, end han havde forventet, vil han føle sig stærkt veltilpas, mens han omvendt vil føle sig såret eller dårligt tilpas, hvis det face han får, ikke lever op til de forventninger, han havde. 100 En person kan have face, be in face eller maintain face. Disse tre dækker i princippet over det samme. Dette forekommer når den line, der er anlagt, glider helt gnidningsfrit, og hvor der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved det face, personen har fået tildelt og, prøver at opretholde i samarbejde med de andre aktører. Når dette sker, opretholdes kommunikationen. 101 Der er dog også situationer, hvor det ikke er muligt at opretholde kommunikationen, og kommunikationen bryder sammen. Til dette formål, har Goffman også opsat en række begreber, så de forskellige situationer kan adskilles fra hinanden. Disse vil vi gennemgå i det følgende. En person kan be in wrong face, når der i interaktionen forekommer informationer om ham, som på ingen måde kan integreres med den line, der er givet ham. En person kan også være out of face. Dette sker, når en person deltager i en interaktion, hvor han ikke har den line, som de andre deltagere forventer der påtages. 102 Når folk laver sjov med hinanden, er deres formål ofte, at få den anden person til at være in wrong face eller out of face, men der findes også mere alvorlige 98 Goffman (1955), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s

39 situationer, hvor en person kan miste sit ansigt, hvilket indebærer at kommunikationen bryder sammen. 103 Det kan f.eks. være i forbindelse med en løgn, hvor personen bliver afsløret og ikke ved, hvordan han skal reagere. Facework Inden kommunikationen bryder sammen, kan deltagerne dog gøre brug af facework. Goffman beskriver dette således: By facework I mean to designate the actions taken by a person to make whatever he is doing consistent with face. 104 Facework er altså alle de handlinger, som den enkelte foretager sig i et forsøg på hele tiden at være i overensstemmelse med det face, der er blevet givet. I enhver interaktion vil den enkelte altså gøre brug af facework for at modarbejde hændelser, der truer ens face. 105 Goffman præsenterer to grundlæggende former for facework. Den første er the avoidance process. Dens egentlige formål er blot at undgå kontakt med situationer, hvor trusler mod ens face sandsynligvis kan forefindes. Det gælder altså om at undvige disse situationer, hvis man ikke vil være out of face. 106 Er man dog allerede i en situation, hvor kommunikationen er brudt sammen, kan man prøve at korrigere med det Goffman kalder the corrective process. 107 Med denne proces prøver den enkelte alene eller i samspil med de øvrige at genoprette kommunikationen. Når en eller flere personer har måttet sande, at the corrective process er uundgåelig, begynder en række handlinger, som Goffman kalder an interchange, der kan sikre genetableringen af det tabte face. Dette kan være noget så simpelt som udvekslingen Undskyld mig med svaret Det er okay. 108 Slutteligt kan man ved trusler mod ens ansigt også vælge at bruge det, som Goffman kalder for poise. 109 Poise bruges til at undertrykke og skjule et muligt tab af face. Man forsøger altså at bevare sit face ved at ignorere angreb, og skjule sine mulige følelser for omverdenen. Et face kan både bevares af hensyn til ens egen stolthed, samt for fællesskabets skyld, så kommunikationen ikke bryder sammen Goffman (1955), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Goffman (1955), s

40 Ethos I bogen Online ethos webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis (2008) beskæftiger Elisabeth Hoff-Clausen sig med begrebet ethos 111, i forbindelse med at studere online retorik. 112 Dette afsnit vil redegøre for den historiske udvikling af begrebet og hvorledes ethos aktualiseres i den online retorik. I forlængelse af Goffmans teori om fremstillingen af selvet via. facework, vil omdrejningspunktet for dette teoriafsnit være troværdighedsprofilering på sociale medier. Ethos er som nævnt et begreb, som Hoff-Clausen benytter sig af til at undersøge retorik på bl.a. internettet. På trods af begrebets nutidige relevans, så har ethos sin oprindelse langt tilbage. Med baggrund i Aristoteles (384 f.kr. 322 f.kr. 113 ) og Isokrates (436 f.kr.-338 f.kr. 114 ) definition af begrebet ethos, er der blevet skabt to traditioner indenfor ethos som fænomen, henholdsvis den aristoteliske og den isokratiske. 115 Hvor Aristoteles fokuserede på talerens evne til at opbygge overbevisende kraft og troværdighed i den aktuelle fremtræden, så lagde Isokrates vægt på at ethos opbygges gennem afsenderens generelle livsførelse. 116 På trods af de to traditioners forskelligheder, så erkendte Aristoteles at ethos også opbygges af talerens karakter. Denne kendsgerning er ifølge Hoff-Clausen at finde i Den Nikomakæiske Etik, hvor Aristoteles redegør for, hvorledes menneskers troværdighed udvikles igennem valg og handlinger. 117 Med baggrund i Aristoteles uddybede den romerske taler Cicero (106 f.kr-43 f.kr. 118 ) fænomenet ethos. Cicero sidestiller ethos med begrebet conciliare, hvis danske oversættelse er at berede velvilje. To andre vigtige funktioner som taleren/afsenderen skal være opmærksom på er, ifølge Cicero, at docere og movere, som henholdsvis er at oplyse og bevæge. 119 I denne sammenhæng kan ethos ses i tæt relation med begrebet patos, hvorigennem der appelleres til modtagerens følelser. 120 Ciceros forståelse af ethos bygger på, at denne troværdighed ikke alene opstår på baggrund af 111 Hoff-Clausen (2008) begrunder sin anvendelse af begrebet, hvor hun staver ethos med h, med at denne stavemåde både findes i international og dansk retorikforskning, samt at det også anvendes sådan i den danske oversættelse af Aristoteles Retorik (1983). Med baggrund i denne begrundelse og ikke mindst på grund af, at denne del af teoriafsnittet tager udgangspunkt i Hoff-Clausens teori, har vi også valgt at stave begrebet med h igennem hele opgaven. 112 Hoff-Clausen (2008), s Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (1) 114 Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (2) 115 Hoff-Clausen (2008), s Ibid., s Ibid., s Engelsk filosofisk encyklopædi, Cicero 119 Hoff-Clausen (2008), s Jørgensen (2007), s

41 afsenderens tale, men derimod gennem en social dynamik mellem taler og tilhørere over tid. 121 Dvs. at igennem tale forsøger afsenderen at skabe ethos, men reelt opstår denne form for troværdighed først når og hvis, modtagerne fortolker den specifikke situation. Den udlægning af begrebet ethos som findes i dag, defineres ofte på baggrund af Aristoteles definition. Som nævnt fokuserer Aristoteles på afsenderens evne til at opbygge ethos i en aktuel fremtræden, dog undervurderer han ikke vigtigheden af afsenderens generelle karakter. Hoff- Clausen redegør for begrebet med baggrund i Aristoteles således: [ ] den personlige troværdighed, som afsenderen kan søge at opbygge og søge tilslutning gennem i sin kommunikationsytring. 122 Dermed fokuseres der på afsenderens/talerens evne til at overbevise modtagere, vha. den aktuelle fremtræden. 123 Men som sagt er ethos også et resultat af modtagernes fortolkning af det fremsagte. Endvidere påpeger Hoff-Clausen også, at ethos skal ses under nogle bestemte forhold og betingelser. 124 Denne tankegang kan ses som en pendant til Tækkes teori om begrebet meningsgrænser, som der er redegjort for i afsnittet af samme navn. På samme måde som meningsgrænser er med til at definere rammerne for kommunikation, så er retorisk agency det også. Afsenderens ethos påvirkes af vedkommendes agency, som ifølge Hoff-Clausen er den retoriske handleposition. 125 Dvs. afsenderen skal fokusere på, hvad der er acceptabelt og passende at fremsige i specifikke situationer. Endvidere er den retoriske agency også med til at definere modtagernes retoriske rammer. 126 Ligesom meningsgrænser er med til skabe en form for reglement, både blandt afsender og modtagere, så er den retoriske agency det også. Skabelse af troværdighed gennem sociale medier Hvorvidt online valgkampagner reelt flytter stemmer fra et parti til et andet, har Bruce Bimber og Richard Davis i bogen Campaigning online The Internet in U.S Elections (2003) svært ved at dokumentere. 127 På trods af dette fastslår Bimber og Davis, ifølge Hoff-Clausen, at diverse kampagnesites har indflydelse på kandidaternes troværdighed, og dermed vælgernes tillid til dem. 128 Som tidligere nævnt opstår ethos i sammenspil mellem afsenderen og modtageren. På 121 Hoff-Clausen (2008) s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Ibid., s Hoff-Clausen (2008), s Ibid., s

42 samme måde beskriver Hoff-Clausen hvorledes En kandidats troværdighed er en dynamisk størrelse, som genforhandles hver gang en modtager møder afsenderen, hvad enten det er ansigttil-ansigt [ ] eller i elektroniske medier. 129 Som citatet illustrerer, har de sociale medier dermed indflydelse på vælgernes tillid, i forhold til kandidaternes ethos. Kandidaternes interaktion med vælgerne har altså effekt på ethosopbyggelsen, og det har de sociale mediers søskendetekster og metatekster, ifølge Hoff-Clausen, også. På diverse blogs er der forskellige visuelle elementer såsom indholdskategorier og personlige oplysninger. Dette referer Hoff-Clausen til som værende søskendetekster. 130 Søskendetekster er med til at danne et billede af afsenderne af diverse blogs og dermed, hvilken profilering der skabes udadtil. Så når Lars Løkke Rasmussen på sin facebookside linker til en artikel omhandlende, at han netop har modtaget prisen som årets motionist, så er dette ikke blot informerende, men derimod også med til at skabe læserens tolkning af landets forhenværende statsminister. 131 Metateksterne skal ses i forlængelse af interaktionen mellem afsenderen og modtagerne, da dette begreb dækker over de kommentarer, som modtagerne tilføjer. 132 Endvidere er bloggerens svar til modtagerne også en form for metatekster, hvilket ifølge Hoff-Clausen er et vigtigt element i opbyggelsen af ethos: Reaktionerne på publikums respons er ligefrem et springende punkt for online ethos, fordi et betydeligt element i bloggerens ethos, [ ] er villigheden til at invitere andre ind, at vise sig modtagelig for andre stemmer og at respektere dem i deres egen ret. Sammenfatning På trods af de forskellige teoriers historiske baggrund med oprindelse før Internettet og de sociale mediers opståen, har dette teoriafsnit redegjort for deres anvendelighed og relevans i et nutidigt perspektiv. I beskrivelsen af Goffman og Meyrowitz teorier omkring regions, beskrives det, hvordan skellet mellem front og back region er blevet mere flydende med indtoget fra de elektroniske medier, og sidenhen de digitale medier. Derfor blev denne middle region indført, hvori elementer af både den oprindelige front og back region indfinder sig. Med de mange muligheder, 129 Ibid., s Ibid., s Lars Løkke Rasmussens facebookside (2011), Statusopdatering d Hoff-Clausen (2008), s

43 som de sociale medier fører med sig, er det blevet lettere end nogensinde før at iscenesætte sig selv, og dermed selv at styre, hvordan man vil fremstilles. Men med denne mulighed kommer også et større indblik ind i det enkelte individs back region, eller mere private dele af livet. I sammenhæng med denne iscenesættelse bruges ethos til at se på troværdigheden af denne fremstilling. Den gængse opfattelse af begrebet har baggrund i Aristoles definition, hvilket betyder at ethos skabes igennem afsenderens aktuelle fremtræden, men også på baggrund af afsenderens generelle karakter. Med alt dette in mente vil i analyseafsnittet undersøge, hvorvidt det lykkes Margrethe Vestager at skabe og ikke mindst opretholde ethos på de sociale medier, samt hvordan hun fremstiller sig selv både som privat person og offentlig person. Herudover vil vi, med Goffmans termer om facework, se på hvordan denne iscenesættelse kan styres og evt. reddes, i samspil med deltagerne. 35

44 Analyse Som beskrevet i den indledende teori mener Howard Rheingold, at dannelsen af virtual communities er en uundgåelig begivenhed. Til trods for at eksempelvis Facebook oprindelig er skabt til at holde kontakt med offline venskaber og bekendtskaber, giver denne form for netværk også rig mulighed for at engagere sig i online grupper eller til personer, der relaterer sig til ens interesser og standpunkter, nærmere end til personerne i ens egen omgangskreds. Margrethe Vestagers profil på henholdsvis Facebook, Twitter og Radikale.net er et eksempel på, hvordan mennesker fra hele Danmark mødes online i et fælles politisk standpunkt, netop Radikale Venstre med Margrethe Vestager som partileder. Her diskuteres politik, udveksles nyheder samt, i Margrethe Vestagers tilfælde, åbnes op for hverdagen på såvel arbejdspladsen som hjemmefronten. Vi vil i følgende analyseafsnit undersøge, hvordan det lykkedes Margrethe Vestager, i samspil med brugerne, at opnå en fællesskabsfølelse på de sociale netværk under valgkampen Endvidere vil vi analysere, hvorvidt dette i samspil med Margrethe Vestagers selviscenesættelse havde en effekt på hendes profilering. 36

45 Fællesskabsfølelser online I teoriafsnittet beskrives det, hvordan Blanchard, Markus og Baym i forskellige termer, har søgt at definere hvilke kvaliteter, der skal være til stede i en gruppe for at opnå sense of virtual communities. I nedenstående afsnit vil vi analysere, om disse kvaliteter er til stede på Margrethe Vestagers tre online netværk. Indflydelse og normdannelse Margrethe Vestager benytter sig i høj grad af de sociale medier, og som hun selv skriver i et tweet på Twitter: Jeg nyder at tweete undervejs responsen og humoren giver god energi. 133 Det må dog, alt andet lige, også være en større fornøjelse af tweete og skrive opslag, når kommunikationen holdes på Vestagers egne præmisser. I dette afsnit vil vi, gennem Blanchard og Markus feelings of influence undersøge, hvem der har indflydelse på normdannelsen og meningsgrænserne på de sociale netværk. På Facebook skriver Margrethe Vestager: Jeg kan desværre ikke nå at svare på alle kommentarer og spørgsmål, men jeg læser alle de kommentarer og beskeder, jeg får. 134 Det gøres hermed legitimt, at mange af brugernes opslag på siden ikke kommenteres. Der dannes altså, i Tækkes termer, en meningsgrænse, hvor brugerne uden videre accepterer, at der ikke reageres på alle opslag. Figur 8: Radikale Venstre svarer på vegne af Margrethe Vestager (Facebook) 133 Twitter, Margrethe Vestager (2011) 134 Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011) 37

46 Ifølge vores egne beregninger, kommenterer Margrethe Vestager ca. 110 gange 135 på facebookbrugernes opslag under valgkampen, omtrent ligeså mange gange er det Radikale Venstres facebookprofil, der overtager, og går ind og svarer på vegne af Vestager som i ovenstående eksempel. Radikale Venstre svarer brugerne forholdsvis kort og kontant, og indsætter ofte direkte udpluk fra deres partiprogram. Desuden henviser de ofte til tidligere opslag eller kommentarer fra Margrethe Vestager. Til trods for disse ret upersonlige svar virker det anerkendt, at Radikale Venstre går ind og hjælper, da det medvirker til at flere brugere får svar på deres spørgsmål. En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager påvirker meningsgrænsen og normdannelsen er ved, som tidligere nævnt, at anføre en række retningslinjer. Da vi ikke har set stødende beskeder på nogle af de sociale netværk går vi ud fra, at disse opfordringer om takt og tone overholdes eller, at der løbende slettes sådanne forstyrrende opslag. Mht. sletning af opslag er der flere brugere på netværkene, særligt på Facebook, der anklager Margrethe Vestager og Radikale Venstre for at slette de opslag, der fremstår kritiske overfor den radikale politik. Dette vil vi analysere i afsnittet Facework. Som beskrevet i introduktionen til de sociale netværk sætter SNSs også selv normer for kommunikationen. På Twitter må brugernes beskeder eksempelvis kun fylde 140 tegn og ved brug af og # henviser brugerne til Twitters fællessprog. På Radikale.net er der ikke som sådan et fællessprog, men netværket er umiddelbart tiltænkt debat med politisk indhold. Da Radikale.net bærer præg af at være mere politisk end de to andre, medvirker meningsgrænsen her til, at der kun tales om ting, der har politisk relevans. Der åbnes derved ikke op for den mere personlige Margrethe Vestager, som vi ser på de to andre netværk, hvilket vi i øvrigt vil komme nærmere ind på i analyseafsnittet omhandlende middle region. Facebook sætter ikke på samme måde normer for kommunikationen, og har ikke et særligt fællessprog. Ud over normdannelsen fra Margrethe Vestager, Radikale Venstre og SNSs, sætter brugerne også selv normer for kommunikationen. Hvert eneste opslag smitter på den ene eller anden måde af på dannelsen af meningsgrænser. Det gøres til en norm, hvad brugerne skriver om, spørger om, hvad 135 Bilag A Fakta om de sociale medier 38

47 de kommenterer på osv. På Radikale.net skrives der således kun om politik, og her er tonen meget alvorlig og faglig, og medlemmerne forlanger dokumentation på alt. Dette ses i eksemplet nedenfor: Figur 9:Argumentation (Radikale.net) Det gøres altså til en norm, at man skal kunne argumentere for det, man skriver, således at debatten holdes på et højt niveau uden fejlkilder. På Facebook og Twitter er tonen derimod mere afslappet, og diskussionen vedrørende Vestagers hjemmestrikkede børnesko er ligeså velkommen som diskussionen af udlændingepolitikken. 39

48 Medlemmernes engagement til hvert enkelt opslag er ligeledes med til at sætte normerne. Eksempelvis er der ikke et eneste af Radikale Venstres 28 opslag på Margrethe Vestagers facebookside, der er kommenteret, hvorimod alle Vestagers 69 opslag kommenteres af mange hver gang. Dette skyldes sandsynligvis, at Vestager er samlingspunktet for gruppen, og at Radikale Venstre derimod betragtes som værende ansvarlig for ren politisk vidensdeling. Der står ikke som sådan én enkelt person bag Radikale Venstre på Facebook, og brugerne reagerer derfor ikke på disse opslag som noget, der skal besvares, men nærmere som en informationskilde. Dette vil blive yderligere berørt i afsnittet om magtstrukturer. Identifikation og rolledannelse I så store fællesskaber, som dem Margrethe Vestager skaber på de sociale netværk, er det vigtigt, at brugerne, jf. Bayms shared identities, kan identificere sig med gruppen og opnå Blanchard og Bayms feelings of membership. Det må formodes, at medlemmerne på de tre SNSs alle støtter Radikale Venstre som parti eller Margrethe Vestager som politiker, eller at de i hvert fald er interesserede i at høre nærmere herom. Størstedelen af brugerne vil således allerede kunne identificere sig selv som radikale og dermed føle, at de passer godt ind, da alle andre brugere også er radikale. Derudover er det op til Vestager selv at give brugerne en fornemmelse af, at hun taler til netop dem, og at hun vil dem og Danmark noget godt. Denne opgave løser Vestager f.eks. ved konstant at bruge 2. person ental i sine opslag, dvs. at hun henvender sig til dig som person og til din fremtid. Dette ses i eksemplerne nedenfor: Figur 10: Personlige henvendelser (Twitter) En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager viser sine læsere respekt er, ved altid at skrive godmorgen i de tilfælde, hvor hun poster tidligt fra morgenstunden. Vestager gør desuden en dyd ud af, at kommentere på så mange opslag som muligt. Som tidligere nævnt kommenterede hun mere 40

49 end 110 opslag fra brugere under valgkampen, hvilket vil sige, at hun ca. kommenterede hver 7. opslag. Brugerne opnår derved følelsen af, at hun er til stede sammen med dem, tager sig tid til dem og værdsætter deres ytringer. En anden faktor, som Margrethe Vestager viser hensyn til er, at det er lettere at identificere sig med en person, hvor følelsen af at være til stede sammen med denne person opnås. Det er derfor, at Vestager og mange andre politikere drager rundt i landet under valgkampen. For at møde vælgerne der, hvor de er. Vestagers måde at gøre dette online på er ved hele tiden at gøre opmærksom på, hvor i landet hun befinder sig, som i nedenstående eksempel, hvor hun besøger Svendborg. Figur 11: Nærværende opslag (Facebook) Det er ikke sikkert, at medlemmerne af gruppen også er i denne by, men måske de kender byen, og derved bedre kan sætte sig ind i hendes besøg der. Derudover diskuteres der, ikke overraskende i en 41

50 valgkamp, mange regionale og nationale emner. Igen omtales altså steder, som brugerne kan identificere sig med og derved emner, der virker relevante og nærværende. Dette er ikke mindst hensigtsmæssigt i forhold til at opnå en fællesskabsfølelse på de sociale netværk, men selvfølgelig også i forhold til det politiske spil. I et samfund med fokus på udkantsdanmark er netop denne nærhed en afgørende faktor at spille på. Slutteligt er det vigtigt at understrege Margrethe Vestagers daglige brug af medierne. De forskellige SNSs er baseret på asynkron kommunikation, men dét at Vestager, især på Facebook og Twitter, er synlig flere gange om dagen gør, at kommunikationen på disse sider nærmest kan virke synkron for de af læserne, der ligeledes besøger medierne dagligt. Dette giver fornemmelsen af at være i samme rum. I vores højteknologiske verden er det, baseret på ovenstående analyse, således intet problem at kommunikere online, uden at være fysisk tilstede og samtidig at opnå en fællesskabsfølelse herved. I forhold til de enkelte personers roller på de sociale netværk er der en række brugere, der påtager sig specifikke roller. Der er de negative, der kommer med sure opstød, og beskylder Vestager for at slette opslag, der er de rosende med de søde bemærkninger, og selvfølgelig de morsomme med sjove citater og links. På Facebook fremstår Radikale Venstre som eksperten, der kommer med opklarende spørgsmål på alt, hvad der har med politik at gøre. Når alle disse typer er repræsenteret i en gruppe, giver det en god dynamik, og skaber derved en følelse af fællesskab. De to overordnede identiteter på SNSs er som tidligere nævnt posters og lurkers. Det er indlysende, at der på en facebookside med mere end fans, en twitterprofil med over followers samt et Radikale.net med profiler er et klart flertal af lurkers. De holder sig interesserede og føler sig inde i varmen til trods for, at de aldrig selv er aktive, men da de via de mere aktive brugere kan se, at der er fællesskabslignende relationer, adfærd og processer. Der kan dog være nogle af disse lurkers, f.eks. på Facebook, som i ny og næ viser en snert af aktivitet ved at synes godt om et opslag eller en kommentar. Da mere end brugere under valgkampen synes godt om Margrethe Vestagers opslag, vil en sådan handling stadig være forholdsvis anonym og snige sig ind som en del af mængden. Posters derimod, som yderligere kan inddeles i leaders og participants, skriver løbende kommentarer og opslag på eksempelvis Facebook. Til trods for en forholdsvis stor variation i disse posters er det dog tydeligt, at nogle brugere er mere aktive end andre. Dét at nogle 42

51 brugere gør sig særligt bemærket på siderne ved at optræde jævnligt, skaber kendte ansigter og kendte identiteter, hvilket får de mere passive til at føle sig hjemme i miljøet. Magtstrukturer Der hersker ingen tvivl om at Margrethe Vestager er den højeste i magthierarkiet på de sociale netværk. Det er hende der lyttes til, hende der fortæller om sit liv, og derved hende der danner de adfærdsmæssige standarder. I Blanchard og Markus termer er Margrethe Vestager derved det man kalder en leader. Hun er altså den indflydelsesrige leder, der tager størst anpart i de aktiviteter, der udføres på de sociale netværk. Dette kommer især til udtryk i mængden af vægopslag på Facebook og tweets på Twitter. Hun er aktiv hver eneste dag, og sørger på den måde for, at gryderne så at sige holdes i kog, og at vælgerne holdes til ilden. Så længe hun er aktiv, giver hun de passive lurkers en grund til at besøge siden dagligt for at holde sig opdateret, og giver samtidig de mere aktive participants engagement til at skrive kommentarer, opslag mv. I de tre uger valgkampen stod på, modtog Margrethe Vestager 777 opslag fra brugerne, kommentarer og synes godt om tilkendegivelser på sine egne opslag på sin facebookside. 136 Rollen som leader er desuden ikke svær at opnå for Vestager, da hun i forvejen i sit offline liv er kendt som Radikale Venstres politiske leder. Hun har derved allerede en høj status i samfundet, hvilket også kommer til syne på hendes opslag, der ofte bærer præg af, at vi har at gøre med en travl, magtfuld kvinde. I eksemplet nedenfor, gøres det klart, hvor mange kontakter Vestager har og hvor eftertragtet hun er. Figur 12: En magtfuld og travl politiker (Twitter) Radikale Venstre, som ofte går ind og hjælper Margrethe Vestager på hendes facebookside, fremstår ikke på samme måde som leader, men nærmere som aktiv participant. Det er Vestager, der står for slagets gang, hvor Radikale Venstre går ind og understøtter dette, og samtidig står for ren og skær politiske opslag, som reklamesøjle for partiet og dets program. Til trods for deres mange 136 Bilag A Fakta om de sociale medier 43

52 indslag og kommentarer på siden fremstår de meget objektive og tilbagetrukket, og lader altså vælgerne komme med de subjektive udtalelser, så det er dem, der danner rammen for fællesskabet. Integration og support Som nævnt i teoriafsnittet Integration and fulfillment of needs bygger et fællesskab i høj grad på, at medlemmerne støtter hinanden. Det handler altså om, at de enkelte medlemmer deler ud af de kompetencer, de er i besiddelse af, og ligeledes deler ud af deres bekymringer og tvivlsspørgsmål, således at medlemmer med andre ressourcer kan være behjælpelige hermed. Således udnyttes fællesskabets potentiale, og jo flere medlemmer, jo flere kvaliteter. Medlemmerne af Margrethe Vestagers online fællesskaber er derfor heldige med, at der er så mange engagerede mennesker tilknyttet. Her er medlemmerne, inklusiv Margrethe Vestager og Radikale Venstre, behjælpelige med såvel politiske spørgsmål, som mere personlige, hobby-relaterede spørgsmål. Kommende figurer er fra henholdsvis Facebook og Twitter. Hvor eksemplet fra Facebook viser bruger-tilbruger support angående et politisk spørgsmål, viser eksemplet fra Twitter, hvordan Margrethe Vestager går ind og giver support i forhold til hendes strikke-hobby. Figur 13: Bruger-til-bruger support 44

53 Figur 14: Vidensdeling angående strikkepinde (Twitter) Udover direkte vidensdeling, hvor der svares på spørgsmål, er der på de sociale netværk også tilfælde med følelsesmæssig support. Medlemmerne er gode til at bakke hinanden op, eksempelvis når Margrethe Vestager har klaret sig flot i en tv-debat eller når meningsmålinger viser, at partiet går frem. Da der i valgkampen 2011 var stor fremgang for Radikale Venstre, og da de stort set undgik personsager, var eksemplerne på den følelsesmæssige support mest positiv opbakning som beskrevet ovenfor. Havde der i stedet været tale om et parti med nedgang, havde den følelsesmæssige support mere bestået i at trøste og komme videre sammen. Når brugerne diskuterer politiske spørgsmål online, er folk ligeledes hurtige til at tilslutte sig en debattør og bakker således op ved at støtte ham/hende i sine synspunkter. Nedenstående er et eksempel fra Margrethe Vestagers facebookside, hvor to brugere af siden bekræfter hinanden i, hvor godt partiet klarer sig, og hvor stolte de er over at være radikale. Figur 15: Følelsesmæssig support (Facebook) 45

54 Ovennævnte vidensdeling og følelsesmæssig support er i høj grad med til at give medlemmerne af gruppen en følelse af at blive velintegreret. Dét, at opleve at andre medlemmer tænker, føler og politisk har de samme synspunkter som én selv, giver en følelse af at høre til. Desuden skaber det stor selvtillid samt en endnu større fællesskabsfølelse, at kunne bruge sine kompetencer til at hjælpe andre medlemmer. Det er samtidig også nødvendigt at føle sig som en del af et fællesskab, før man har lyst til at dele ud af sine kompetencer og hjælpe andre. Man skal vide, at andre også er interesserede i at hjælpe, hvis man selv en dag står med et spørgsmål. Support på SNSs sker dermed kun, når medlemmerne stoler på hinanden. Dette tillidsspørgsmål vil tilgås dybere senere. Fælles relationer og historier Blanchard og Markus shared emotional connection samt Bayms interpersonal relationships er vigtige faktorer på SNSs og disse fælles relationer og historier fremstår meget tydelige på netværkene, i de tilfælde, hvor de er til stede. Figur 16: Socialt arrangement skaber fælles relationer og historier (Twitter) 46

55 Især i valgkampsperioden arrangerede mange politikere sociale arrangementer sammen med de potentielle vælgere, og Margrethe Vestager var ingen undtagelse. Til sådanne arrangementer fungerer de sociale medier perfekte som bindeled mellem vælgerne og politikerne. Vestager oplyste stort set hver dag i valgkampen, hvor hun befandt sig på sin tur rundt i landet, så vælgerne her kunne møde hende. Desuden arrangerede hun f.eks. d. 3. september en fælles løbetur i Aarhus, hvor alle og enhver var velkomne til at deltage. (Se ovenstående eksempel) Dette var således et arrangement, kun baseret på det sociale mellem vælgerne og politikerne, og vælgerne fra de sociale medier vil med sådan en løbetur kun opleve en forstærkning af fællesskabsfølelsen online. Hvis andre brugere tilmed tilkendegiver, at de også har været til stede ved arrangementet, bekræftes dette fællesskab yderligere. En række af medlemmerne har nu en fælles historie, om den dag de var ude at løbe med Margrethe Vestager. En anden måde at opleve fælles relationer online på er når to eller flere af medlemmerne tydeliggør, at de på den ene eller anden måde kender hinanden, og dermed har eller har haft relationer til hinanden irl. Flere af brugerne udviser at de kender hinanden f.eks. ved at skrive interne beskeder. Det kan også være folk, der ikke har en offline relation mere, men som tidligere har kendt hinanden. Dette ses i nedenstående eksempel, hvor en tidligere skolekammerat til Margrethe Vestager skriver på Facebook: Figur 17: Offline relation og fælles historie (Facebook) Ovenstående relationer og fælles historier er især at finde på medierne Facebook og Twitter, men er sværere at finde frem på Radikale.net. I og med tonen her er mere alvorlig og politisk, tydeliggøres det ikke i den online kommunikation, om brugerne kender hinanden. Dette er sandsynligvis fordi personerne gerne vil fremstå så saglige som muligt, og at det ser useriøst og utroværdigt ud at gøre opmærksom på, hvis man kender nogle af medlemmerne personligt. Dette vil ligeledes være uhensigtsmæssigt i en debat. Vi har ikke beviser for, om medlemmerne på Radikale.net kender hinanden, men da netværket især bruges af personer, der er meldt ind i Radikale Venstre, antager vi, at flere af disse personer har set hinanden før ved vælgermøder mv. Der er dog få undtagelser med 47

56 eksempler på relationer på Radikale.net., dog ikke hvor der direkte tilkendegives en offline relation, men i stedet en online relation. I følgende eksempel henviser en ivrig debattør på Radikale.net nemlig til en anden brugers analyser, som jo plejer at være troværdige. Han tilkendegiver således, at de to tidligere har været i online debat sammen. Figur 18: Online relation (Radikale.net) Grundlæggende kan man sige, at disse fælles relationer og historier giver udtryk for, at det pågældende SNS har et godt fællesskab. Set udefra fremstår netværket altså som et solidt fællesskab, hvor medlemmerne har særlige bånd til hinanden. Dette til trods for at enhver kan gennemskue, at ikke alle medlemmer af Margrethe Vestagers facebookside har særlige relationer med andre og at langt fra alle deltager i de nævnte sociale arrangementer. Disse lurkers, der ikke tilkendegiver nogle relationer eller fælles historier, har det godt med at indtage en passiv position, og føler sig alligevel med i fællesskabet, da de kan følge de aktive medlemmers færden og opbyggelse af relationer. Sammenfatning Som vist i Blanchard og Markus figur for dannelsesprocessen af sense of virtual communities, i afsnittet af samme titel, er en af de vigtigste faktorer ved et fællesskab dét, at kunne stole på de øvrige medlemmer af fællesskabet. Uden denne tillid er der ikke nogen medlemmer, der for alvor vil erklære netværket som værende et fællesskab. Medlemmerne skal altså mere eller mindre have følelsen af, at indflydelse og normdannelse, identifikation og rolledannelse, magtstrukturer, integration og support samt fælles relationer og historier er at finde i gruppen. Kun gennem disse kvalitetskrav opstår muligheden for at opbygge tillid medlemmerne imellem og derved at kunne erklære denne sense of virtual community som tilstedeværende. Vi mener, at det lykkes Margrethe Vestager, på henholdsvis Facebook og Twitter, at skabe denne tillid blandt medlemmerne og dermed at få dem til at engagere sig i gruppen og sammen danne en fællesskabsfølelse. På 48

57 Radikale.net er Vestager mindre aktiv og har altså en mindre fremtrædende rolle, hvilket svækker fællesskabsfølelsen på dette netværk. 49

58 Selviscenesættelse og troværdighedsskabelse Med udgangspunkt i Meyrowitz udvidede teori om middle region, vil vi i følgende afsnit se på, hvordan Margrethe Vestager fremstiller sig selv på de tre sociale medier, vi har med i denne analyse. Ved middle region tog Meyrowitz som sagt fat i Goffmans termer om front region og back region og argumenterede for, at disse, med mediernes mellemkomst, ikke længere kunne holdes skarpt adskilt. I stedet forekommer nu en middle region med elementer af både front og back region, mens forefront region og deep back region indeholder ekstremerne. Nedenfor vil vi se på, hvordan Margrethe Vestager iscenesætter sig selv, især med fokus på om hun agerer i middle region med et miks af både privat og offentlig adfærd, eller om hun holder sig mere til forefront region, hvor kun meget officiel adfærd finder sted. I denne forbindelse vil vi undersøge, om den samme adfærd finder sted på alle tre netværk. Vi vil derudover analysere, hvorledes Margrethe Vestager skaber ethos igennem de sociale mediers mange elementer, og hvilken konsekvens interaktionen, eller mangel på samme, mellem afsender og modtager har for afsenderens troværdighed. Til sidst vil vi beskæftige os med, hvorvidt opbyggelsen af ethos kan være et resultat af patos. Kommunikation i middle region Som tidligere nævnt har Margrethe Vestager på Facebook i valgperioden lavet 69 statusopdateringer, og modtaget over 3000 kommentarer og over synes godt om anmodninger. 137 Under en valgperiode vil der selvfølgelig være mange valgrelaterede statusopdateringer, idet det er dette, der fylder meget i hendes liv, og folk efterspørger politiske holdninger og standpunkter op til valget. Margrethe Vestager formår dog i mange tilfælde at gøre sine statusopdateringer personlige og humoristiske. I de to eksempler på de næste sider ser vi, hvordan hun giver sine venner et indblik i en back region som de, uden de sociale medier, ikke umiddelbart ville have haft adgang til. De to statusopdateringer er begge fra d. 3. september Disse giver et mere privat indblik fra en politiker på landevejen. I den første statusopdatering finder vi et billede af Margrethe Vestagers strikketøj med en tilhørende tekst: På vej til Aarhus strikker, hører radio, taler i telefon. Det er ikke mig, der kører :-) På gaden og fælles løb kl. 12 Denne statusopdatering indeholder egentlig tre elementer. For det første er den opdaterende, den fortæller hvad hun laver, og hvad der skal ske senere på dagen. Herudover er billedet af strikketøjet af privat karakter og kvalificerer sig derfor til 137 Bilag A Fakta om de sociale medier 50

59 den oprindelige back region, idet ingen ville have set dette, hvis ikke hun selv havde lagt det op. Slutteligt har opdateringen også et humoristisk hint, jf. sætningen [ ] Det er ikke mig, der kører :-)[ ]. Figur 19: Margrethe Vestagers statusopdatering omhandlende strikketøj og løbetur (Facebook) I den anden statusopdatering (kan ses på næste side) senere på dagen, uploader Margrete Vestager igen et billede. Denne gang af sin chauffør, der sover på færgen mellem Jylland og Sjælland. Denne opdatering indeholder også elementer af både front region og back region adfærd. Billedet af chaufføren er i den grad et indblik bag kulisserne på hendes turné rundt om i landet i valgdagene. Hun får dog også sneget et politisk budskab ind i en ellers forholdsvis personlig opdatering, nemlig den positive indstilling overfor en Kattegatbro. I de to eksempler ser vi, hvordan Margrethe Vestager mikser det politiske med det private og personlige, og det er netop dette miks, som Meyrowitz henviser til med begrebet middle region. Uden eksistensen af f.eks. de sociale medier, ville dette være ukendt område for andre. Herudover giver de to statusopdateringer med tilhørende billeder i den grad udtryk for, at det er Margrethe Vestager selv, der har lagt dem ind, og ikke nogen fra f.eks. hendes parti. Dette er med til at styrke troværdigheden, som vi vil komme ind på senere i dette afsnit. Disse observationer kan desuden 51

60 understøttes af udtalelser i en mailkorrespondance med Jacob Packert, som er kampagneansvarlig for Radikale Venstre, og endvidere har rådgivet Margrethe Vestager om brugen af sociale medier de sidste par år. 138 Figur 20: Opdateringen giver et indblik bag kulisserne (Facebook) På Twitter har Margrethe Vestager tweetet 96 gange i valgperioden, hvilket svarer til i gennemsnit fire tweets om dagen. Dette er vel og mærke tweets af Vestager selv, hvilket vil sige at kommentarer, hvor hun svarer eller skriver til andre personer i sit twitternetværk, ikke tæller med. Hvis vi tager udgangspunkt i aktiviteten på Margrethe Vestagers profil d. 27. august 2011, ser vi en del aktivitet (figur på næste side). Margrethe Vestager har denne dato selv postet hele seks gange, mens hun derudover også interagerer med andre brugere. Disse tweets har både karakter af politiske budskaber samt mere private indblik i hendes dagligdag. Her ses altså tydeligt, hvordan Vestager, ligesom på Facebook, 138 Bilag B Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre. 52

61 kommunikerer i middle region, idet der veksles mellem front region og back region. Eksempler som Løkke vil ha bredt samarbejde [ ] og Hvorfor vil V ikke sammen med S-SF [ ] er begge eksempler på kommunikation, der er nærmere front region end back region, da vi her ser en mere officiel Margrethe Vestager. Disse tweets bærer dog stadig præg af personlighed og undren. D. 27. august er der også to indlæg, der tager Margrethe Vestagers followers, rent bogstaveligt, med bag kulisserne. I indlægget RU s valgfest [ ] linker hun til et gruppebillede af glade mennesker fra Radikal Ungdom, mens hun i indlægget Venter på Teglholmen [ ] ligeledes linker til et billede, denne gang et billede fra backstage, inden hun skal lave et tv-indslag. Disse tweets bærer i høj grad præg af back region, hvor hun tager sine followers med ind i en verden, de ikke ville have mulighed for at se, hvis ikke kun postede disse indlæg. Figur 21: Eksempler på Vestagers mange tweets (Twitter) Der findes også indlæg af endnu mere privat og personlig karakter. Dette ses f.eks. i nedenstående eksempler fra d. 1 og 12. september, hvor hun tweeter om hhv. en ny ring med tilhørende billede og et par færdigstrikkede babystøvler, også med tilhørende billede. 53

62 Figur 22: Tweets af personlig karakter (Twitter) Her er det vigtigt at have in mente, at Margrethe Vestager selv bestemmer, hvilke ting hun poster på de forskellige sider. Som Goffman beskriver, spiller alle mennesker en form for rolle, og mennesket kan præsentere sig selv og samtidig prøve at kontrollere de indtryk, de giver af sig selv overfor andre mennesker. Margrethe Vestager kan altså selv bestemme, hvordan hun iscenesætter sig selv, og hvordan hun ønsker andre mennesker, skal opfatte hende. Hvad der bliver postet er altså rent selektivt, og ikke bare hvad som helst. Iscenesættelsen kan derfor planlægges grundigt ved at styre, hvilke dele af privatlivet, der offentliggøres. Margrethe Vestager kommer hurtigt til at fremstå som en slags super-woman, der både har tid til morgenløbeture, strikketøj og koncertbesøg under en travl valgkamp. I forhold til hendes egen profilering er det ikke overraskende, at hun vælger lige netop disse private ting at poste og ikke ting, som kan have en negativ effekt for hende, eller bevirke at hun fremstår som et svagt menneske. Selvom Radikale.net kan karakteriseres som et socialt netværk, er det alligevel en del anderledes end de to andre netværk. I valgperioden har Margrethe Vestager skrevet ni indlæg, og disse adskiller sig fra indlæggene på de andre sider ved at være en del længere, samt kun at omhandle politiske emner, som der ses nogle eksempler på nedenfor. Der ses derfor ingen elementer af back region på Radikale.net, der bærer præg af, i forhold til de to andre netværk, at være et udelukkende politisk forum, og derfor er det udelukkende mere officiel kommunikation og debat, der foregår her, som det også er blevet gjort opmærksom på tidligere i analysen. 54

63 Figur 23: Offentlig adfærd (Radikale.net) Offentlig og privat adfærd på de sociale medier Vi kan altså se, at Margrethe Vestager bruger de tre sociale medier på forskellige måder. Facebook og Twitter bruger hun meget ens, i 57 af tilfældene er det endda mere eller mindre de samme indlæg hun poster på de to sider. 139 Disse er en blanding af både politiske budskaber og mere personlige beretninger, og hun svæver derfor her i Meyrowitz middle region. I Meyrowitz teori refererer han, som tidligere nævnt, til fjernsynet som det mellemled, der skabte middle region. Uden denne indblanding ville det ikke være muligt at få et såkaldt sidestage view. Med de sociale medier forsvinder dette mellemled imidlertidigt. Når politikere, som f.eks. Margrethe Vestager, tager disse sociale medier til sig, skaber de en mere direkte kommunikationskanal til deres vælgere, end de ellers ville kunne. Uden et mellemled kan politikerne bruge de sociale medier til at iscenesætte sig selv og forbedre deres profil udadtil, hvis de vel og mærke formår at bruge dem rigtigt. De sociale medier bruges af politikere som et strategisk kommunikationsværktøj til at markedsføre sig selv og 139 Bilag A Fakta om de sociale medier 55

64 skabe en god relation til vælgerne, og for vælgerne, er det et spændende indblik i en politikers hverdag. På Radikale.net er det en lidt mere tilbagetrukket adfærd vi ser fra Margrethe Vestagers side i forhold til private indlæg. Forummet ligger dog heller ikke op til denne form for adfærd, men er mere et fællessted for diskussion af politik mellem Radikale Venstres medlemmer og andre interesserede. Kommunikationen er altså på dette forum mere i forefront region, end middle region, og den måde hun iscenesætter sig selv på, er ved at skrive seriøse indlæg om radikal politik. Margrethe, læser du med? Denne del af analyseafsnittet vil beskæftige sig med Margrethe Vestagers opbyggelse af ethos på baggrund af tilstedeværelsen på de sociale medier. Overskriften til dette afsnit stammer fra en kommentar, der er postet den 5. september på Radikale.net. Dagen inden udgav Margrethe Vestager indlægget Radikale ønsker til en ny udlændingepolitik, som resulterede i 50 kommentar fra andre brugere, deriblandt Svend Jensen som ifølge Radikale.net er sekretær i Svendborg Radikale. Figur 24: Tvivlsspørgsmål fra partimedlem (Radikale.net) De mange kommentarer som indlægget affødte, skal ifølge Hoff-Clausens teori ses som metatekster. Som det er beskrevet i afsnittet Skabelse af troværdighed gennem sociale medier, dækker dette begreb over de kommentarer, som modtagerne tilføjer. Derudover er de svar, som afsenderen poster i den forbindelse, også metatekster. Som sagt er metatekster et vigtigt omdrejningspunkt i forhold til afsenderens troværdighed, eftersom disse beviser, at afsenderen er modtagelig overfor andres holdninger og respekterer dem. 56

65 Margrethe Vestagers indlæg fra d. 4. september skabte en del kommentarer. Dog er ikke en eneste af kommentarerne skrevet af Vestager selv. 140 Ebbesen og Haug, som i afsnittet Introduktion til Radikale.net, beskæftiger sig med de sociale medier, forklarer yderligere, hvorfor Margrethe Vestager anvender netop denne strategi på Radikale.net: Det er dog langt fra altid, at hun blander sig, for nogle gange lever debatterne deres eget liv, og så føler hun, at det er mere interessant at lytte til, hvor debatten bevæger sig hen, end at blive en part i den. 141 Dette begrunder, hvorfor Margrethe Vestager vælger at følge debatten frem for at deltage i den. Men med baggrund i Hoff-Clausens teori og Svend Jensens kommentar, burde hun være mere deltagende end blot observerende. Det er tydeligt, at Margrethe Vestager er modtagelig overfor andres holdninger i dette eksempel, men interaktionen mellem afsender og modtager udebliver, når hun vælger denne passive adfærd. Margrethe, læser du med? spørger Svend Jensen. Hvorvidt det er med irritation eller frustration i stemmen, at spørgsmålet bliver stillet, er svært at definere. Men blot det faktum, at spørgsmålet bliver stillet, indikerer, at brugerne er i tvivl om, hvorvidt Margrethe Vestager overhovedet læser med, og er interesseret i brugernes kommentar. Dette svækker Margrethe Vestagers ethos, og endvidere er den manglende kommunikation også truende overfor fællesskabsfølelsen, som den defineres af Tække med baggrund i Luhmann. Svend Jensens tvivl viser sig dog heller ikke at være helt ubegrundet. I forhold til indlæggene på Radikale.net, så beskriver Jacob Packert at Radikale Venstres kommunikationsafdeling: [ ] hjælper [ ] med at skrive udkast på baggrund af diktat fra Margrethe Vestager, og hun gennemlæser, tilføjer, retter altid teksten selv til sidst, før den publiceres. Igen er det et praktisk hensyn, da der er færre timer i døgnet, end det kræver at være partileder og minister. 142 Hermed erkender Jacob Packert, at den personlige kontakt, som er på Twitter og Facebook, ikke på samme måde er til stede på Radikale.net. 140 Radikale.net (2011), Indlæg af MV omhandlende udlændingepolitik 141 Ebbesen & Haug (2009), s Bilag B Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre 57

66 På samme måde som Svend Jensen stiller spørgsmålstegn overfor Margrethe Vestagers tilstedeværelse, så gør Anne Gottfredsen det også: Figur 25 Spørgsmål fra vælger: Hvor skal jeg henvende mig? (Facebook) Figurerne ovenover viser et spørgsmål og svaret hertil, som blev givet under valgkampen på Margrethe Vestagers facebookside. Anne Gottfredsens spørgsmål drejer sig om, hvilket sted hun skal henvende sig, hvis hun ønsker at stille et spørgsmål og få svar fra Margrethe Vestager. Dette spørger hun om d. 1. september kl Mindre end en time senere kl samme dag, er der svar fra Radikale Venstre. Dog er svaret ikke direkte fra Margrethe Vestager selv, hvilket bliver begrundet med at [ ] hun kan desværre langt fra nå at svare alle i valgkampen. Dog vidner dette svar om, at spørgsmålet og modtagerne bliver taget seriøst, og der opstår en form for samspil mellem afsender og modtager, trods det ikke er Margrethe Vestager selv, der er afsenderen. Ifølge 58

67 Hoff-Clausen er ethos en foranderlig størrelse, som genforhandles hver gang, der foregår interaktion mellem afsender og modtager. Figur 26 Interaktionen mellem afsender og modtager resulterer i positiv stemning (Facebook) I forlængelse af Radikale Venstres svar til Anne Gottfredsen, illustrerer eksemplet ovenover hendes taknemlighed over at få svar på sit spørgsmål. Denne interaktion har en positiv effekt på opfattelsen af Margrethe Vestagers facebookside og dermed også på Margrethe Vestager som person. Brugerne anerkender at svaret ikke er skrevet af Margrethe Vestager selv, da dette som tidligere nævnt er en del af meningsgrænsen. Dette kunne have svækket hendes ethos, men i tilfældet her, har det snarere en positiv virkning. Anne Gottfredsen udviser tydelig tilfredshed, hvilket er med til at opbygge ethos hos partiet og Margrethe Vestager. Ciceros begreber i en nutidig kontekst I teoriafsnittet omhandlende troværdighedsopbyggelse blev der redegjort for en række begreber, som den romerske taler Cicero præsenterede. I dette afsnit vil vi på baggrund af begrebet søskendetekster beskæftige os med, hvorvidt Ciceros begreber er anvendelige. Søskendetekster blev tidligere i opgaven præsenteret med et eksempel, hvor Lars Løkke Rasmussen på sin facebookside, linkede til en artikel et andet sted på internettet. Udover at links kan defineres som værende søskendetekster, så dækker begrebet også over visuelle elementer på sitet eller personlige oplysninger. Ligesom Lars Løkke gør brug af søskendetekster i form af links, så gør Margrethe Vestager det også. Figur 27: Link til en af Radikale Venstres mange valgvideoer (Twitter) Den 13. september, to dage før valgets afgørelse, opdaterede Margrethe Vestager det ovenstående eksempel på Twitter. I dette tweet linker hun til en af partiets mange valgvideoer. Ved at linke til en 59

68 video, som befinder sig på hjemmesiden vimeo.com 143, benytter Vestager sig af søskendetekster. Dermed er den oprindelige platform Twitter suppleret af et andet medie, og mulighederne for at udbrede politiske budskaber er dermed endnu større. Som sagt er denne type tekster, ifølge Hoff- Clausen, også med til at skabe et billede af afsenderen og endvidere, hvilken profilering der opbygges. Vi stoler. Også på udlændinge, lyder det i Margrethe Vestagers tweet, og ved at klikke på det efterfølgende link, underbygges denne påstand. Partiformanden toner frem i sort-hvid og med alvor i stemmen, udlægges partiets overordnede udlændingepolitik i en video på 27 sekunder. Tidligere i opgaven redegøres det for, hvorledes den romerske taler Cicero mente, at ethosopbyggelse er et resultat af at bevæge og oplyse modtageren. I videoen siger Margrethe Vestager: Hvis du kommer her og er forfulgt, så skal du kunne regne med at få en ordentlig behandling. Og hvis du har børn, skal de kunne komme i skole og have en fornuftig barndom her. 144 Udover at oplyse modtagerne omkring den politiske linje hos Radikale Venstre, er det klart at Margrethe Vestager også forsøger at bevæge og tale til modtagernes følelser. Dermed opbygges ethos som en konsekvens af patos. Her understreges det, at Ciceros begreber er yderst anvendelige i en nutidig kontekst. Denne konklusion kan ydermere tydeliggøres ved det næste eksempel, som repræsenterer metatekster. Figur 28: Partimedlem roser Margrethe Vestagers arbejde (Radikale.net) 143 vimeo.com er en hjemmeside, som består af en lang række videoer, som sitets brugere oploader. Oprindeligt var ideen med hjemmesiden at den specifikt henvendte sig til filminteresserede, som ønskede at dele deres projekter med andre. I dag har alle mulighed for at oprette en profil og dele private og offentlige videoer. Dette benytter Radikale Venstre sig af, og på siden er der 74 videoer, som er under kategorien Radikale Venstre. (Besøgt d. 6. december 2011) 144 Vimeo.com, Valgkampagnevideo: Vi stoler. Også på udlændinge. 60

69 Den 12. september postede Margrethe Vestager et indlæg på Radikale.net med titlen Reformer for fremtiden. Til dette indlæg skrev Tobias Rasmussen en kommentar. I kommentaren roser han Margrethe Vestager, og giver hende en stor del af æren for, at Radikale Venstre under valget oplevede fremgang. Han fortsætter med rosen: [ ] Vestager fremstår langt mere troværdigt og ægte i mange af debatterne i forhold til andre partileder konkurrenter, der fremstår populistisk og taler i overskrifter. Som det fremgår af citatet, adskiller Margrethe Vestager sig, ifølge Tobias Rasmussen, fra andre kandidater, ved ikke blot at tale i overskrifter. Igennem hendes interaktion er det lykkes både at informere, men også at påvirke modtagernes følelser, for som han også påpeger i sin kommentar, fremstår hun troværdig og ægte. De visuelles elementers effekt Når man som bruger besøger Margrethe Vestagers facebookside, præsenteres den som en fællesskabsside. 145 Derudover er der i øverste venstre hjørne et sort-hvidt billede af Margrethe Vestager. Under dette er der forskellige ikoner, der repræsenterer typiske facebookelementer, som alle profiler indeholder, såsom væg og billeder. Dog er der også tre ikoner som signalerer, at omdrejningspunktet for denne profil er en politiker med baggrund i Radikale Venstre. Ikonerne er en lille lyserød firkant med et hvidt B indeni, som symboliserer partiets partibogstav. Bagefter disse ikoner står der Velkommen, Mærkesager og Vær med. Alle disse elementer er som sagt søskendetekster, ifølge Hoff-Clausen, og disse har en effekt på afsenderens ethos. Margrethe Vestagers facebookside signalerer seriøsitet og oprigtighed. De mange partibogstavikoner er med til at skabe troværdighed, sådan at man som bruger ikke er i tvivl om, at man er havnet det rigtige sted, hvis man ønsker at besøge Margrethe Vestagers facebookprofil. Det profilbillede hun benytter sig af på Facebook, fungerer også som profilbillede på hendes twitterprofil. På Twitter er der, udover profilbillede, også et stort baggrundsbillede med en smilende Margrethe Vestager, som holder sin iphone. Dette signalerer en moderne politiker, som 24/7 er online. Udover billeder er hendes tweets listet op i kronologisk rækkefølge, og der er en række personlige oplysninger, der beskriver, hvor hun er fra og hvilken stilling hun besidder. Ligesom på Facebook er alle disse visuelle elementer med til at danne et indtryk af Margrethe Vestager. Som det tidligere er nævnt i opgaven omhandlende Goffman, formår hun at invitere 145 Facebook, Margrethe Vestager ( ) 61

70 modtagerne med ind i sin privatsfære med billeder af f.eks. strikketøj, hvilket er med til at iscenesætte hende på en bestemt måde. I forlængelse af dette vælger Margrethe Vestager også selv hvilke oplysninger, der skal stå på diverse sociale medier. Som nævnt tidligere, skal man på Radikale.net, når man opretter en profil, skrive en hemmelighed om sig selv, som så kommer frem på ens profil. Her har Margrethe Vestager valgt at afsløre at Hvis kakaoprocenten er høj nok, nyser jeg. Et rigtigt Atjuu. Meget afslørende som barn Dette er absolut ikke nogen hemmelighed som rydder avisforsider, men det er heller ikke hensigten. Derimod får man i et indblik i den oprindelige back region, som nu kan benævnes middle region. Altså et indblik i en mere privat Margrethe Vestager. Udover at de mange oplysninger, som er at finde på henholdsvis Facebook, Twitter og Radikale.net, er informerende, er de også med til at påvirke Margrethe Vestagers ethos. De er med til at signalere seriøsitet, og endvidere er oplysningerne og billederne af mere personlig karakter med til at vise noget ægthed og menneskeligt, hvilket også er med til at højne Margrethe Vestagers troværdighed på de sociale medier. Sammenfatning De sociale medier har ud fra denne analyse vist sig at være yderst anvendelige i forbindelse med Margrethe Vestagers selviscenesættelse og troværdighedsskabelse i valgkampen. Med de sociale medier skabes en direkte kontakt mellem politiker og vælger, og politikeren har mere end nogensinde før mulighed for at iscenesætte sig selv. På Twitter og Facebook bevægede Margrethe Vestager sig i middle region, og havde dermed elementer af både offentlig og privat adfærd. På disse to medier valgte hun at offentliggøre ting fra sin mere private side, og viste hermed sine vælgere mere af mennesket bag politikeren. På Radikale.net derimod holdte hun sig til mere officiel adfærd ved kun at lave politiske indlæg. Denne fordeling af indlæg hænger sammen med den line, der er anlagt og de normer, der allerede findes på siderne. Ud fra den ovenstående analyse vil vi argumentere for, at en personlig Margrethe Vestager fremmer hendes profilering og selviscenesættelse overfor vælgerne. Dette tilsammen fremmer samtidig hendes troværdighed. I forhold til troværdighedsskabelse er det tydeligt, at tilstedeværelse er et vigtigt aspekt i forhold til opbyggelsen af Ethos. Hvis ikke Margrethe Vestager interagerer med modtagerne, kan der opstå et tvivlsspørgsmål om, hvorvidt hun reelt selv er bag skærmen og dette kan endvidere svække hendes 146 Radikale.net (2011), Margrethe Vestagers profil på Radikale.net 62

71 troværdighed. Udover tilstedeværelse har de visuelle elementer også en effekt på ethosopbyggelsen, hvilket kan ses på alle tre sociale medier. Medierne indeholder altså både seriøsitet, men også mere personlige oplysninger, hvilke er med til at danne et menneskeligt billede af partiformanden, som samtidig gavner hendes troværdighed. 63

72 Debatkulturen I følgende afsnit vil vi se på Goffmans termer om facework, og hvordan dette tager sig ud på de tre sociale medier. I forlængelse af ovenstående afsnit, vil vi forsætte med at have fokus på iscenesættelse, og den fremstilling som folk ønsker andre folk, skal have af dem. Selvom Goffmans teori om facework i første omgang koncentrerer sig om face-to-face kommunikation, så kan den sagtens, som beskrevet i teorien, bruges til online kommunikation. Her er roller og facework lige så vigtige som de er i offline kommunikation, for at kommunikationen kan flyde, og ikke bryder sammen. I det følgende vil vi se på, hvordan både Margrethe Vestager og medlemmerne af de forskellige sider håndterer dette facework. Den anlagte line På de tre sociale medier findes nogle regler og retningslinjer for brugen, hvori det gøres klart, hvilken tone debatten og indlæggene må have. På Facebook har Margrethe Vestager, som nævnt tidligere i opgaven, opstillet nogle retningslinjer for kommunikationen på sin private side, hvor hun appellerer til en god og ordentlig dialog, der er forbehold for sletning af indlæg og sidst men ikke mindst skriver hun, at hun ikke kan nå at svare alle, der skriver på siden. 147 På Twitter findes ingen regler for selve Margrethe Vestagers side, men kun generelle regler om brugen, mens der på Radikale.net henvises til debatkulturen, der gælder for hele sitet. 148 Ud fra disse retningslinjer har de forskellige sider altså antaget en line, hvori medlemmerne forventes at kommunikere ud fra. Hvis denne ikke overholdes kan kommunikationen risikere at bryde sammen, med mindre den bliver reddet ved samarbejde medlemmerne imellem. Udover den line, der er anlagt på de forskellige sider, kan der også ses en line i forhold til dagligdagens normer og brug af de forskellige medier. Hvor Facebook og Twitter er medier, der bruges til andet end at følge Margrethe Vestager, bruges Radikale.net kun til at diskutere radikal politik. Tidligere i opgaven fandt vi frem til, at Facebook og Twitter blev brugt til mere personlige indlæg fra Margrethe Vestagers side, mens indlæggene på Radikale.net kun indeholdt politiske emner. Dette kan altså hænge sammen med en mere generel line, der findes for Facebook og Twitter, hvor man er mere personlig, mens den generelle line på Radikale.net er et forum for 147 Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011) 148 Radikale.net, Debatkultur (2011) 64

73 diskussion af radikal politik. Dette kan sammenlignes med den meningsgrænse og normdannelse, der blev nævnt tidligere i opgaven, som ligeledes medvirker til dette. Facework I det følgende vil vi kigge nærmere på nogle af de tendenser, der viser sig ved kommunikationen på de tre sociale medier. Vi tager her fat på nogle eksempler, der er gennemgående og som alle forekommer mere end én gang. Da der er mange eksempler, vil vi som udgangspunkt se på nogle, som Margrethe Vestager selv er en del af, og nogle, hvor kommunikationen ikke foregår helt, som det måske ønskes. Facebook er den platform, hvor Margrethe Vestager især modtager kritik og spørgsmål vedrørende hendes og Radikale Venstres politik. Som tidligere nævnt i analyseafsnittet går Radikale Venstre ind, og svarer på nogle af disse spørgsmål, mens andre slet ikke bliver besvaret, som der også gøres opmærksom på i retningslinjerne for siden. Nogle spørgsmål går Margrethe Vestager dog også selv ind og svarer på og dette kan påvirke kommunikationen, da medlemmer kan se, at hun har været inde og svare nogle, men ikke andre. I mange tilfælde svarer hun ikke på den kritik hun får, eller de spørgsmål hun får, men kun de, som tilkendegiver støtte. I de tilfælde, hvor hun ikke svarer, gør hun brug af det, som Goffman kalder the avoidance process, hun undgår simpelthen at svare. Figur 29: Svar på støtte (Facebook) 65

74 Ovenstående screenshot er et eksempel på dette. Her ser vi tre indlæg på Margrethe Vestagers facebookside, hvor hun har svaret en ud af tre. Det indlæg hun vælger at svare på, er Martins indlæg med teksten Du har min stemme., mens Nikolaj, der stiller et konkret spørgsmål ikke får noget svar og Kim, der ønsker forandring i Danmark, heller ikke får noget svar. Der er mange flere eksempler på dette på siden, hvor hun takker støtterne, men ikke svarer på spørgsmål, og hermed ignorerer politiske indlæg, som måske kan skade hende. Her kan man argumentere for, at hun er en travl dame, og derfor har hun måske kun tid til at skrive de korte svar. Hvis hun svarer nogle indlæg med kritik eller spørgsmål, kan der komme en debat ud af det, og hun er derfor nødt til at vende tilbage, hvilket der måske ikke er tid til, eller måske ikke er interesse for. Denne udvælgelse kan påvirke Margrethe Vestagers ethos, som vi beskrev det i afsnittet om selviscenesættelse og troværdighedsdannelse. Tendensen er altså, at det kan virke som om, at Margrethe Vestager svarer lidt tilfældigt på indlæggene på sin facebookside. F.eks. kan det undre, at hun svarer på nedenstående indlæg af Chamakh, der helt enkelt skriver: du er SÅ nederen!!, hvilket er et direkte angreb på Margrethe Vestager som person. 66

75 Figur 30: Angreb på Margrethe Vestager (Facebook) Margrethe Vestager svarer igen og spørger efter en dybere forklaring med: Hvorfor?. Chamakh havde måske ikke regnet med, at Vestager personligt ville skrive tilbage til ham, og han kommer også out of face, da han skal svare hende igen. Han starter med at give en begrundelse, mens han et minut efter poster endnu en besvarelse med teksten: men jeg kender ikke så meget andet til politik and end at det er kedeligt.. Her trækker han sig altså lidt tilbage i frygt for, at han skal komme out of face i en diskussion med Margrethe Vestager, som han godt ved er uundgåeligt, da han ikke rigtig ved noget om det. Efterfølgende kommer Arwit og Hasse til for at hjælpe Margrethe Vestager i diskussionen. De angriber dog ikke, som Chamakh startede med at gøre, men prøver at tage ham i hånden, og få ham til at forstå det vigtige i politik. Dette kan ses som et eksempel på den fællesskabsfølelse, som vi analyserede tidligere i opgaven, hvor medlemmerne støtter hinanden med de kompetencer, de hver især besidder. Arwit og Hasse prøver at få Chamakh til at føle sig som en del af dette fællesskab. En anden tendens er, at rigtig mange brugere skriver opslag, fordi de mener, at deres tidligere indlæg er blevet slettet, og derfor retter et angreb mod Margrethe Vestager. Som der stod i retningslinjerne ville indlæg, der ikke levede op til disse, blive slettet uden varsel. Eksemplet på næste side er netop et eksempel på dette. 67

76 Figur 31: Out of face (Facebook) Jørgen Grimm skriver: Vær en mand lad også de kritiske indslag stå på dit opslag. I første omgang er det Margrethe Vestager, der ser ud til at være out of face, indtil Radikale Venstre går ind, og svarer på indlægget med direkte links til Jørgen Grimms tre opslag på facebooksiden i dag. Så er det i stedet ham, der er out of face. Der er flere eksempler på dette, og i alle tilfældene er det Radikale Venstre, der går ind og henviser til indlæggene og dermed hjælper Margrethe Vestager. En sag der fyldte meget på Margrethe Vestagers facebookside i dagene omkring d. 14. september, var en sag omkring ministerbørn, der får pension, når deres forældre har været ministre. Mange brugere skrev derfor på siden, og ønskede en forklaring på dette. Med alle disse forespørgsler er Margrethe Vestager midlertidigt in wrong face, idet denne information skader hende, og ikke harmonerer med den line, der er anlagt. I eksemplet på næste side skriver Sanne et indlæg med et tilhørende link til en artikel og et ønske om en forklaring. Næstefter kommenterer Jane, og erklærer sig enig, og herefter kommenterer Margrethe Vestager så indlægget. Hun erklærer sig ikke enig med Sanne og Jane og foreslår ikke en ændring af pensionsordningen, hvis hun kommer i regeringen, men sætter i stedet sin lid til det allerede eksisterende. Sanne angriber igen, men Margrethe Vestager svarer ikke tilbage i diskussionen, og vælger dermed poise, begrebet der ifølge Goffman bruges, når man prøver at ignorere et angreb fra en anden. Det er forståeligt, at Margrethe Vestager ikke går ind, og svarer alle trådene i denne sag, men dét at hun ikke skriver tilbage på Sannes kommentar i den første tråd, må siges at fremstå utroværdigt. Hendes argumentation er i første omgang meget tynd, og det vil uden tvivl give hende et stærkere face at komme med en ordentlig redegørelse for sit synspunkt. 68

77 Figur 32: Debat (Facebook) På Twitter er debatten mere minimal. Dette kan have noget at gøre med, at der kun kan skrives 140 tegn pr. indlæg, og at det dermed er umuligt at fastholde en god debat. Stemningen på Twitter er generelt mere munter, som det f.eks. ses i de to nedenstående eksempler: 69

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Organisationen. Tekstanalyse af Star Tour på Facebook

Organisationen. Tekstanalyse af Star Tour på Facebook Organisationen Mål: Best profitability, most recommended og enviromental leaders. Vision: Making holiday dreams come true. I 2010 var der 189.300 danskere der rejste på ferie med Star Tour, hvilket var

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015

Netværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

TWITTER OG #KVÆGKONGRES

TWITTER OG #KVÆGKONGRES SEGES 17-02-2015 Dorte Marcussen Projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler TWITTER OG #KVÆGKONGRES Skriv #kvægkongres i tweets på Kvægkongressen Er klar til på #kvægkongres at se på de muligheder

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

The World of Social Media

The World of Social Media The World of Social Media Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online - Det er altså kommunikation der går begge veje. Sociale medier kan også

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Naturen på sociale medier

Naturen på sociale medier Naturen på sociale medier Toppen af Danmark, onsdag den 27. juni 2012 Marie Kjær Pedersen, konxion Velkomst & agenda Agenda: Naturen på sociale medier Gennemgang af sociale medier hvordan virker teknologien.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Er din landsby stor nok til Grid?

Er din landsby stor nok til Grid? Er din landsby stor nok til Grid? Poul-Henning Kamp Dansk Grid Forum 2010-01-12 Risø Grid Computing er en enorm success > Millioner af CPU'er til rådighed. > Markedet præget af hård konkurrence > Lave

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

hverdagslivets dramaturgi

hverdagslivets dramaturgi Oplevelsesrummet og hverdagslivets dramaturgi g Heidi HansenHansen Ervin Goffman Amerikansk sociolog Hverdagslivets dramaturgi Samfundet består af en række scener Frontstage Front stage og back stageog

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer

Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer Advokat Per Mejer ActaAdvokater Medlemsfastholdelse når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen - IT-advokatens syn på informationshåndtering i organisationer 29. oktober 2013 IDA Konferencecenter

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Tillykke med din Facebook-virksomhedsprofil. I denne vejledning finder du hjælp til hvordan du inviterer dit personlige netværk, hvordan du bliver administrator,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum

Medlemmer. Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering. Medlemmet i centrum Medlemmer Strategi og handling Loyalitet og fastholdelse Rekruttering Medlemmet i centrum Lidt om os Kort runde Hvilken organisation kommer I fra? Hvor mange medlemmer har I? Hvordan arbejder I med loyalitet?

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com Facebook Timeline KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com W EBDANMARK.COM APS T: +45 7020 1619 CVR 25 85 88 32 SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@W

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Sociale medier en katalysator for salget

Sociale medier en katalysator for salget Sociale medier en katalysator for salget Anne Tingleff 13/9 2012 2 Facebook versus LinkedIn i Danmark Sociale medier i Danmark Danmarks statistik 2011 54% af danskerne bruger sociale medier Ca. 85 % af

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt Side 1 af 4 Du kan gøre indsigelse, hvis du har købt en vare ved fjernsalg (køb på nettet) og varen er defekt, eller der er aftalt køb af original mærkevare og varen der er leveret, er en kopivare, eller

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Konkurrencereglerne på Facebook

Konkurrencereglerne på Facebook Konkurrencereglerne på Facebook Guide udarbejdet af Komfo Marts 2012 " Konkurrencereglerne på Facebook Marts 2012 Hvorfor denne guide? Facebook ændrer løbende deres konkurrenceregler, hvilket de senest

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere