Retorisk agency sponseret af virksomheder
|
|
- Christina Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Jeppe Aagaard Jeppesen Retorisk agency sponseret af virksomheder - Når virksomheder inviterer til samfundsdebat på sociale medier Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Afdeling for Retorik Engelsk titel: Rhetorical agency sponsored by corporations - When corporations invite to social debate on social media Vejleder: Christine Isager Anslag:! Normalsider: 70 Afleveret den: 01. august 2014
2 Abstract((! InDenmarkcorporationshaveembracedtheso4calledattitudeorientatedmarketing. Throughadvertisingthecorporationsinvitethepublictoengageinanonlinesocialmedia forumforopinionformationaboutthevaluesthecompaniesexpress.thisnewformof advertisinghasthepotentialtoelaboratehowweconceiverhetoricalagency,andhowwe understandthepremisesforengagementonsocialmedia. InthisthesisIexaminethistendencyinacasestudythroughaconceptually orientatedcriticism.thecaseiexamineisthedanishcorporationalm.brand scampaign: Takegoodcareofthegood$values.Ifindthattherhetoricalagencyissomewhatenactedin thesocialmediacontext.butthequalityoftheengagementhasacharacterofsponsorship agency.bysponsoredimeanthatthespeakingpositionofferedbythecompanyisn tfree.for obviousreasonsthepeopleengagedareexposedtothecompany snameandvalueswhen theyinteract.butialsofoundthatthespecificvalueswhichshouldbedefinedbytheusers wereimplicitdefinedbythecompany.thatis:thevaluesthattheusersfoundpreferablewere encouragedbythecompany,andtolivebythisvalues,thepeopleengagedshouldbe customersatthecompany. Anotherelaborationisontrustaspredeterminingtorhetoricalagency.Peopledo notascriberhetoricalagencytooneanotherwithoutmutualtrust.butinthecaseinquestion somethingdifferenthappened.thoughthecompanyspentagreatdealoftimedebating accusationsofmistrustwiththeaudience,therewasaparallelengagementonthefacebook4 pagewherepeoplewroteabouttheirvaluesandopinionsinrelationtothecompany svalue4 questions.iarguethatthefacebookindenmarkhasreachedapositioninthepublicsphere, wherepeopleactuallyascribetheirtrusttothesocialmediaplatformandnottotheethosof thecompanyinquestion. 2
3 Abstract!...!2! 1 Indledning!...!5! 1.1 Problemstilling!...!6 1.2 Problemformulering!...!7 1.3 Introduktion!til!case!...!7! 2 Metode!...!8! 2.1 Forløb!og!valg!af!case!...!9 2.2 Afgrænsning!af!case!...! Ordforklaring!...! Om!Web!2.0!og!retorisk!agency!...!13! 3 Retorisk!agency!!en!teoretisk!diskussion!...!16! 4 Analytisk!tilgang!til!et!dynamisk!medie!...!20! Ethosonline Rammerne Relationer Handlekraft Facebookogbloggenren Erplatformepånettetenteknologiellerengenre? Ethos Tillid De!tre!faser!...! Fase!1:!Konstitueringsfasen!...! Fase!2:!Handlekraft!til!forhandling!...! Fase!3:!Realiseringen!af!retorisk!agency!...!32! 5 Kommunikationssituationen!!det! nye!alm.!brand!...!33! 5.1 Påtrængende!problemer!...! Hvilken!form!for!kampagne?!...! Vilkår!...! Modtagerne!...! Betydningen!af!Alm.!Brands!ethos!...!37! 6 Analyse!...!40! 6.1 Fase!1:!Konstitueringen!...! Dekonstituerenderammer Dekonstituerendereklamer Tillidtilmodtagerneitv4reklamer?
4 6.1.3 Detkonstituerendebrev Dekonstituerendeopslag Delkonklusion Fase!2:!Handlekraft!til!forhandling!...! Forhandlingenaftillid Forhandlingenafethos Alm.Brandsværdier...58 Debattenudenstøj Delkonklusion Fase!3:!Realiseringen!af!retorisk!agency!online!...! Deledendespørgsmål TavshedfraAlm.Brand Sponsorshipagency Detkræverressourcerattrængeigennempåsocialemedier Facebooksomplatformtildebat Enbedretalerposition? Delkonklusion Agency!tilskrives!i!tillid!!men!til!hvem!eller!hvad?!...!69! 7.1 Virksomheder!i!værdidebat!...! Andre!veje!gennem!casen!...!71! 8 Perspektivering!...!73! 9 Konklusion!...!75! 10 Litteraturliste!...!77 11 Bilag!...!82 Bilag!1!...!82 Bilag!2!...!83 Bilag!3!...!84 Bilag!4!...!85 Bilag!5!...!86 Bilag!6!...!87 Bilag!7!...!88 Bilag!8!...!89 Bilag!9!...!90 Bilag!10!...!91 Bilag!11!...!92 Bilag!12!...!93 Bilag!13!...!94 Bilag!14!...!95 Bilag!15!...!96 Bilag!16!...!97 Bilag!17!...!98 Bilag!18!...!99! 4
5 1 Indledning!! I Danmark er brugen af Facebook ekstremt udbredt. Der er over tre millioner brugere af mediet (Brun, 2013) 1. Muligvis derfor har virksomhederne fulgt trop. Virksomheder bruger Facebooksomkundeservice,reklameportalogtilatengageredereskunder.Altdettegøresud fraetmantraom,atvikommunikerermedvoresmodtagere,derhvordeer.ogidanmarker detpåfacebook. Ud over at kommunikationen har flyttet sig, er der tilsyneladende også opstået en ny form for kommunikation fra flere virksomheder: den holdningsbaserede kommunikation. Virksomheder som Call me, Seat og Alm. Brand tager et standpunkt i en samfundsmæssig debatogopfordrerviadereskampagnertil,atdereskunder(påhverderesmåde)skalopføre sig ordentligt (M. T. Hansen, 2014) 2. Dermed har de alle et persuasivt sigte med deres budskab,somliggerudoverdetoplagte:atfåflerekunder. Facebook opstiller rammer, som potentielt set gør det nemmere for alle at komme i dialog med hinanden, hvilket også udnyttes af den holdningsbaserede kommunikationfraorganisationerne.deinviterermodtagernetilatgivederesholdningertil kendepåsocialemedier,deinviterertildialog,ogdeharalleetbudskabom,atvirksomheden villytte.virksomhederneharderudoveretsamfundsorienteretproblem,somkanløsesved, at modtagerne engagerer sig online i en debat administreret af virksomhederne. Men hvad giverdissemuligheder,dergivestilmodtagerne?virksomhederneharmidlertilatreklamere og sætte fokus på deres Facebook4fællesskab og kan på denne måde tiltrække brugere og opmærksomhed om deres side. Derfor tilbydes brugerne umiddelbart et noget bredere fællesskab til at ytre sig i forhold til deres eget personlige Facebook4netværk.Mengørdet nogenforskel,nårmodtagernelånerderesdigitaleopmærksomhedtilvirksomhederne,ogfår de noget igen? Får de en kapacitet til at kunne handle retorisk, så det gør en forskel, at de engagerer sig i netop virksomhedernes online fællesskaber? Eller er det bare skamløs reklame, hvor det at følge en virksomheds Facebook4side er det samme som et Ja tak til reklamer fravirksomheden? 1 Hentet9.april2014,frahttp://atcore.dk/blog/danmark4pa4facebook42013/ 2 Hentet29.april2014,frahttp://epn.dk/brancher/markedsforing/ECE /reklamer4med4holdninger4er4 2 Hentet29.april2014,frahttp://epn.dk/brancher/markedsforing/ECE /reklamer4med4holdninger4er4 et4hit/ 5
6 I den henseende er begrebet retorisk agency interessant, da Facebook umiddelbart opstillerrammer,sompotentieltlettermulighedenforatfårealiseretentalerpositiononline. Jeg har i foråret 2014 fulgt flere af disse kampagner, og jeg fandt i særlig grad Alm. Brands kampagne: Pas godt på de gode$ værdier repræsentativ og relevant for tendensen.kampagnenharforsøgtatændrealm.brandsethosioffentligheden,sådeihøjere gradharkapacitettilatkunneigangsætteenværdidebat,hvilketplacereralm.brandsomen tillidsfuld og lyttende organisation. Studiet af kampagnen åbner for uddybning og videreudvikling af den forståelse af retorisk agency online, som Hoff4Clausen har argumenteret for de seneste år. Det gælder i særlig grad hendes forståelse af ethos og tillid somfundamentaleforrealiseringenafretoriskagency(hoff4clausen,2008;2013).derudover illustrerer kampagnen de perspektiver, som sociale medier har for ny kommunikation og realiseringen af retorisk agency, da den åbner op for en diskussion af, om de rammer, der opstilles på sociale medier, i sig selv er nok til realisering af retorisk agency, og hvilken kvalitetdenretoriskeagencyisåfaldkansigesathave. 1.1 Problemstilling! Retorisk agency er et omdiskuteret begreb inden for retorisk forskning. Begrebet er blevet brugt til at forklare, hvordan mindre samfundsgrupper konstitueres til at have retorisk handlekraft,somkanændresocialeproblemstillinger(charland,1987).deterblevetbrugttil atkritiseremåden,retorerkonstituerermodtagerneshandleposition.oftegårkritikkenpå,at grupperingeripublikummetfratagesretoriskhandlekraftved,atdeikkekonstitueressomen del af dem, som har muligheden for at ændre på sociale problemstillinger (Murphy, 2006). Derudovererdetblevetbrugttilathyldederetorisketekster,derkonstituererkonfliktramte grupperingertilendialog,somisidsteendekanføretilsocialeændringerisamfundet(leff, 2003). Men hvordan realiseres retorisk agency, når en virksomhed inviterer til debat, stillerrammertilrådighedforrealiseringenafmodtagernestalerpositionogbrydermedden konventionelleopfattelseaf,hvadvirksomhedenharrettilatsige?deterjoikkeenfolkevalgt eller journalistisk institution, der starter debatten, men en virksomhed med kommercielle interesser. Og hvad bettyder de teknologiske rammer, der stilles til rådighed af Facebook? Alle,derharenprofil,kanfåennypositionogkanaltilatkommunikereigennemkoncernens 6
7 Facebook4side.MenkanderpåenkoncernsFacebook4siderealiseresendebat,somgiverde medvirkende handlemuligheder til at skabe sociale ændringer? Eller er virksomhedens kommerciellesigtesådominerende,atdenhandlemulighed,modtagernefår,ersponseretaf virksomheden i en sådan grad, at den er forførende? Til at undersøge dette vil jeg stille to åbne spørgsmål angående, hvordan den retoriske agency realiseres online i kraft af Alm. Brandskampagne.Detførsteharenhypotetiskogdeskriptivkarakter,hvordetundersøges, hvordan den retoriske agency realiseres, og det andet har et mere vurderende formål, hvor det undersøges, hvilken kvalitet den retoriske agency kan siges at have. Min problemformuleringersomfølger: 1.2 Problemformulering!! Hvordan realiseres retorisk agency i Alm. Brands kampagne for organisationen og deres publikumvedintegrationenaffacebook? Hvilken form for retorisk agency realiserer Alm. Brand for dem selv og deres modtagere i kampagnen Pasgodtpådegodeværdier? 1.3 Introduktion!til!case!! Dereringentvivlom,atvistikkernæsenlidtfremmeddenherkampagne.Hvorviikkekun taleromprisogmarkedsudvikling,mentaleromholdninger. (Ostrynski,2014) 3. Sådan beskriver Alm. Brands direktør Søren Boe Mortensen kampagnen Pas godt på de gode værdier. Kampagnen har fokus på de værdier der binder det danske velfærdssamfundsammen.deterennyformformarkedsføring,hvorvirksomhedertagerdel ielleropfordrertilsamfundsdebat,oghvorvirksomhederikkeappellerertilprisogservice, mentilværdier. Alm. Brands kampagne har som omdrejningspunkt for debatten en tilknyttet Facebook4side. Her kan brugerne gå i dialog med hinanden og Alm. Brand og diskutere de gode værdier. Kommunikationsformen på Facebook er interessant i et retorisk perspektiv. 3 Hentet6.juni2014,frahttp:// 7
8 Afsenderens og modtagernes handlekraft skal accepteres af begge parter, før kommunikationssituationenspåtrængendeproblem(exigence)kanafhjælpes. DetkanværeenvanskeligprocespåFacebookatskabeenretorisktalerposition. Særligt når afsenderen har en offentligt ethos, hvor det ikke handler om samfundsværdier, menomatsælgeforsikringer.derernogetnyti,atvirksomhederforsøgeratpåvirkederes offentligeethosgennembrandingellerandenformformarkedsføring.detnyeer,atdialogen med kunderne er en del af kampagen, og at den dialog er eksplicit, så alle kan se den. Alm. Brandforsøgeraltsåatskabeetnytethosietnytmediemedennyformformarkedsføring. 2 Metode!! Formålet med dette speciale er at undersøge retorisk agency4begrebet i en social mediekontekst.detgøresudfraenbegrebsorienteretkritik. Ienbegrebsorienteretkritiklæserkritikerenartefaktetogteorienienvekselvirkning (Jasinski,2001,s.256).Deterendialektiskbevægelse,hvorennærlæsningafartefaktetogde teoretiske overvejelser bidrager til en forståelse af hinanden (Villadsen, 2009, s. 41). Tilgangenersærligrelevantfordettespeciale,dadenladerdefinitionerneafdetundersøgte begreb være åbne for fortolkning ud fra den optik, hvor begrebet analyseres(hoff4clausen, 2008,s.22). Ved brugen af nærlæsning (close reading) forudsættes et retorisk artefakt, der er stabilt og velafgrænset, så den retoriske kritiker kan nærlæse argumentationen og de stilistiskenuancer(hoff4clausen,2008,s.63).onlineartefaktererhverkenafgrænsedeeller stabile. For at løse denne problemstilling skriver Hoff4Clausen, at man må gøre op med den måde,manserentekstpå,nårdetdrejersigomwebtekster,hvorderikkeerenumiddelbar startogslutning.denretoriskekritikermåderimodskabetekstenudfradet,somkritikeren ønskeratundersøge.udfradennepræmiskantraditionelleanalysemetoderapplicerespåen webtekst(hoff4clausen,2008,s.68). Når den retoriske kritiker skaber teksten, skal det ifølge Hoff4Clausen være udvalgte nøgletekster. Artefaktets nøgletekster er kilder der i særlig grad kan belyse forskningsspørgsmålet (Hoff4Clausen, 2008, s. 65). Her kan man, som Hoff4Clausen også påpeger, indvende, at den retoriske kritiker kan udvælge nøgletekster efter behov for sin teoretiskepointe.hoff4clausenmener,atdennekritikaltidkananvendespåretoriskkritik,og 8
9 medhenvisningtilphillipwanderogstevenjenkinspointererhun(wander&jenkins,1973), atkritikerenaltidkanvælgeobjekter,dergiverdemlejlighedtilattaleomdensandhed,som kritikeren finder relevant at tale om (Hoff4Clausen, 2008, s. 68). Men forskellen på traditionelle artefakter og online artefakter er markant, når den retoriske kritiker vælger nøgletekster, som underbygger kritikerens pointer. Derfor er det særlig vigtigt, at den retoriske kritiker er åben om sine valg og diskuterer det i relation til de konklusioner, der kommesfremtilidenretoriskekritik(hoff4clausen,2008,s.65). Hoff4Clausenbetragterikkeonlineartefaktersomværker,menderimodsometretorisk medium for interaktion (Hoff4Clausen, 2008, s. 230). Jeg følger denne anskuelse, da den betoner det centrale for min undersøgelse, at det konkrete netsted betinger brugernes (herunderinitiativtagernes)retoriskehandlekraftonline (Hoff4Clausen,2008,s.232). 2.1 Forløb!og!valg!af!case! Foratunderbyggemineanalytiskepointererdetsåledesvæsentligt,atjegsomretorisk kritikerlæggerminudvælgelseafnøgleteksterfremogereksplicitomdekriterier,hvorudfra jegharudvalgtmincase.derforviljegidetfølgendeførstredegøreformitvalgafcaseog efterfølgendevise,hvordanjegafgrænsercasen. Detførstekriterium,jegopstillede,dajegbegyndteatudvælgecasesonline,var atfindeencase,somkunnebidragetilnyforståelseafbegrebetretoriskagencyiensocial medie4kontekst.mitudgangspunktvarenobservationaf,atkommunikationenblandt virksomhederogpolitikereharændretsigietparløbmedudviklingenafdesocialemedier. Medietsrammerogudviklinghargjortdetmuligtforaktørerneatkommunikeremere dialogiskmedmodtagerne,ogjeghargennemdetsenesteårseteksemplerpå,hvordan politikereogvirksomhederihøjeregradinviterertildialog,ogatdialogenblivereksplicitfor alle.retorikeraltiddialogisk,mendenneekspliciteringafdialogensomendelafartefaktet harenbetydningforcasenogheltkonkretkarakterenafdenretoriskeagency,somstillestil rådighedafafsenderen.somhoff4clausenskriver: webmedietsomvilkårforretorisk handlekraftharåbnetenrækkemulighederforaktørerirollernesomonlineafsenderog modtager(redaktør$ogauditor) (Hoff4Clausen,2008,s.14),ogdialogenharsamtidigåbnetfor nyeperspektiverfordenretoriskekritiker(ibid.).derforvarmitudgangspunktformin researchatfindeeksempler,hvordialogenvarendelafartefaktet,oghvorafsenderen 9
10 inviteredetildialogellerinteraktionpåafsenderenspræmis.derudoverskulle kommunikationenhavedenkvalitet,atdenbrødmedkonventionellekommunikationsformer vedbrugafinternettetsmuligheder. Det, som hurtigt sprang i øjnene som en tilsyneladende ny form for kommunikation, var den såkaldte holdningsbaserede kommunikation fra virksomheder. Her læste jeg blandt andetcallmeskampagne Talordentligt detkosterikkenoget (Callme,2014) 4.Menkort indeiudvælgelsesfasenblevjegopmærksompåden(dengang)højaktuellekampagnefraalm. Brand: Pasgodtpådegodeværdier.Kampagneninvitertil,atmodtagerneskalskrivederes mening om de danske værdier på virksomhedens platform(alm. Brands Facebook4side), og dialogen, som jeg observerede, viste sig hurtigt at påvirke karakteren af den retoriske talerposition, som virksomheden tilbød modtagerne. Kampagnens form er betinget af de muligheder,sominternettetopstiller,hvilketidettetilfældeerdetsocialemediefacebook. Kampagnen gør ikke kun brug af nettets muligheder for interaktion, men også det faktum,atdanskernehartagetfacebooktilsig,ogatdederforervantetilatkommunikere gennem mediet. Dermed åbner kampagnen op for interessante aspekter for realisering af retorisk agency i relation til tillid og ethos, som Hoff4Clausen ser som forudsætning for retoriskagency. Derfor fandt jeg Alm. Brands kampagne passende som case i en begrebsorienteret kritik, da casen kunne vise, hvordan internettets muligheder og en diskussionafbegrebetretoriskagencyiendialektiskudviklingkanbidragetilforståelsenaf denyekommunikationsformerogretoriskagencyanno2014ietdanskperspektiv. 2.2 Afgrænsning!af!case!! Hoff4Clausen understreger, at det kan være overvældende og virke utilnærmeligtattilgåen case,nåretwebmedieerkanalentilkommunikationen(hoff4clausen,2008,s.63).detsamme kan siges om Alm. Brands kampagne, da den bruger mange kanaler, og det vil være for omfattende at gå i dybden med samtlige tekster, kommentarer, billeder, stemmeføring i reklamerne og farverne i Alm. Brands nye logo. Derfor har jeg måtte udvælge nogle 4 Hentet15.juli2014,frahttp://talordentligt.callme.dk/ 10
11 nøgletekster.pådenmådeerjegsomkritikerselvmedtilatskabemitanalyseobjektogvili detfølgenderedegørefordekriterier,jegharvalgtud. Overordnet har jeg udvalgt de nøgletekster, som påvirker realiseringen eller de rammer,somalm.brandopstillerfordenretoriskeagency.herharjegtagetudgangspunkti kommunikationenpåalm.brandsfacebook4side. NårAlm.Brandudtalersigienavisellerdeltageriettv4programomkampagnen,såer deindvendinger,sommodtagernehar,ikkepåsammemådeendelafdetudtryk,kampagnen får.menjegharikkeudelukketteksterneframinempiri,damanharmulighedenforatlinke tilandreteksterogwebstederpåfacebook.ogdetgørbådealm.brandogmodtagernebrug af.minafgrænsningbeståri,atjegharfokuspådetekster,derlinkestilfrafacebook4siden, dadeogsåkansessometargumentikommunikationen. Jegharafgrænsetcasentilatværemellemd.7.februartild.15.juni2014.Deterinden fordissedatoer,jegharlæstkampagnen,kommentarerogdeinterviews,derergivetfraalm. Brand om kampagnen. Grunden til, at det er væsentligt at vise, hvilken periode jeg har indsamletmaterialefra,er,atderkankommenyinformationefterfølgende,sompotentieltset kan give nye perspektiver til min analyse, men de perspektiver kan jeg af gode grunde ikke medtage. 2.3 Ordforklaring!! JegvilidetfølgendekortforklarenøgletermerindenforbrugenafFacebook,samthvordan jeghenvisertildeudvalgteteksterfrasiden: Facebook5side$ Denpersonligeside,hvorFacebook4brugerensinteraktionfremgår.HerkanFacebook4 brugerenellerandre,derharrettilatseden,dannesigetoverblikoverdeopslag,delinger ellerkommentarer,facebook4brugerenharinteragereti.andrefacebook4brugereharogså mulighedforat slånogetop påvæggen,altsåskrivenoget,somsåfremgårpåvæggen,men forvirksomhedsprofilererdettevalgfrit.mankandesudenvælge,hvordandisseopslagskal fremståpåsiden,entenienadskiltboksellerparalleltmedandreopslag. $ $ 11
12 Nyhedsfeed$$ EtnyhedsfeederFacebook4brugerensstartside.HerfremgåropslagfraFacebook4brugerens vennerogdem,somfacebook4brugerenfølger.mankanhervælgemellemsenesteog tophistorier.facebooksalgoritmerafgør,hvadderfremgårafnyhedsfeed et,nårindstillingen erpåtophistorier. Statusopdatering/$opslag$$$ HerskriverFacebook4brugeren,hvaddenneharpåhjertet.Derermulighedforatlinketil andrewebsider,delebillederogvideoer,delesinpositionellerbareskriveentekst. Synes$godt$om$og$venner$$ Foratmankanseandresstatusopdateringerisitnyhedsfeed,skalmanentensynesgodtom dem,blivevennermeddemellerfølgedem.påvirksomhedersfacebook4sidererdertypisk kunmulighedforentenatsynesgodtomdemellerfølgedem. Sponseret$opslag$$ Facebook4brugereharmulighedforatbetalepengefor,atderesopslagfårstørre gennemslagskraftiengivenmålgruppe.herkanvirksomhedereksempelvisbetaleforat deresstatusopdateringbliversetaffacebook4brugeremedbørn,ellerandrederindgåri deresmålgruppe.opslagderersponseretfremgårifacebook4brugernesnyheds4feedmed mærkatet,sponseret.$ NårjeghenvisertilAlm.BrandsFacebook4side,dokumentererjegmedskærmbilledersom entenfindesitekstenelleribilag.deresterendeopslagogkommentarerkantilgåspå Facebook4siden. 5 5 Senesthentetd.25.juli2014frahttps:// 12
13 2.4 Om!Web!2.0!og!retorisk!agency! På nettet er mulighederne for at blive hørt i den offentlige debat i dag nemmere end nogensinde, og som Hoff4Clausen skriver om afsenderrollen er det ikke længere en privilegeretpositionatindtageidetoffentligerum (Hoff4Clausen,2009,s.476). NettetidagerbeskrevetsomWeb2.0(ca.sidenårtusindskiftet).Nettets nye version skyldes, at indholdet i version 2.0 delvist er skabt af brugerne og nemt kan deles mellem brugerne,hvorimodderiversion1.0vartaleomenvejskommunikation(dijck,2013,s.445).i kølvandet på Web 2.0 erder opstået mange forskellige tjenester, der udnytter nettets nye muligheder.tjenesternekandefineressomsocialemedierogkansigesatværekerneniweb 2.0(Hoff4Clausen,2008,s.219),f.eks.YouTube,TwitterogFacebook. Web 2.0 og særligt de sociale medier har udviklet sig som en dominerende del af nettet.detseseksempelvisved,atderidagerovertremillionerdanskerepåfacebook(brun, 2013). Det centrale for min opgave er, at udviklingen åbner op for nye former for kommunikation,hvordeternemtformodtagerneatgåidialogmedafsenderen. Medudviklingenafdedigitalemedier,ogsærligtmeddesocialemediersdominans,er det også muligt for flere at komme til orde i den offentlige debat. Hoff4Clausen henviser til Dyson, som pointerer, at Nettet giver enkeltpersoner enorm magt. Muligheden for at blive hørt over hele verden (Dyson, 1998, s. 13), og at nettet giver muligheder for at skabe fællesskaber,hvorindividersamlersigomkringensag(hoff4clausen,2009,s.473). MenHoff4Clausentvivlerpå,atdenøgedemobiliseringisocialefællesskaberpånettet har ført til mere individuel handlekraft på nettet(hoff4clausen et al. 2005, s. 60),ogsenere tvivlerhoff4clausenpå,atdenøgedemobiliseringisocialefællesskaberpånettetharførttil mere politisk debat, hvor brugere engagerer sig i debatter, hvor de ikke i forvejen er enige (Hoff4Clausen, 2009, s ). Jeg kan ikke modsige dette, men blot konstatere, at de senesteårsudviklingbådepådesocialemedierogidetraditionellenyhedsmediertyderpå, atgrupperneharsynlighedimedierne. Degrupper,deropstårpåFacebook,kaldes Facebook4grupper,ogdefårsynlighedi medierne.detkunneeksempelvissesiforbindelsemeddebattenomoffentlighedsloven,hvor enfacebook4gruppeblevanledningentilenartikelipolitiken(kromann,2013) 6.Denneform for synlighed i medierne, hvor græsrodsbevægelser hurtigt kommer til orde i deres 6 Hentet8.april2014,frahttp:// 13
14 mærkesag,ermarkant.nårdetersagt,kanmanspørgesigselv,hvordandeenkeltegrupper lykkesmedattrængeigennempånettet?forsomhoff4clausenskriver: At trænge igennem som retor i webmediets hypertekstmiljø, hvor mængden af informationisigselverenbelastning,forudsætteretstortantalafaktivtogindividuelt opsøgendebrugere,dermedderesklikogindtastningerefterspørgerinformation.(hoff4 Clausenetal.,2005,s.60). Svaret mener jeg er de sociale mediers rammer. De sociale medier er designet til at give indholdetliv,hvilketbetyder,atindholdetbliverdeltogkommenteret.hoff4clausensudsagn stammer fra en artikel udgivet i 2005, hvilket er mange år siden i forhold til de digitale mediersudvikling.derforharderpådettetidspunktikkeværetmulighedforatinddragede socialemediersrolleiforholdtilretoriskagency,somdeneridag.detcentralefordetteer, somhunsenereskriver,atdetkræverressourceratrealisereonlineagency,båderetoriskeog økonomiske (Hoff4Clausen, 2008, s. 220). Særligt de økonomiske ressourcer har virksomhederne i deres kampagnebudgetter. De har derfor ressourcerne for at kunne realisere en retorisk agency online. Her kommer jeg til et centralt punkt for min undersøgelse.derermangevirksomheder,someraktivepåfacebook,flereafdemharmange følgere, og flere af dem vælger at bruge deres Facebook4side som platform til dialog med deres kunder. Derudover vælger flere at bruge siden som debatfora for et emne, som virksomhedenmarkedsførersigmed.debrugere,derkommunikererher,harmulighedforat kommunikere til et publikum, der ofte vil være større end deres eget (deres egne følgere). Dvs.atdegennemvirksomhedensFacebook4sideiteorienfårdeklikogdenopmærksomhed, derkræves,foratbrugerenfårgennemslagskraftpånettetoginogletilfælderetoriskagency. Der rejser sig det naturlige spørgsmål i denne forbindelse: Hvorfor vælger virksomheder at debattere samfundsmæssige problemstillinger, som ikke har direkte relevansforvirksomhedenpåderesfacebook4side? Man kunne påstå, at virksomhederne mangler indhold til deres sider, og særligt indhold, der engagerer brugerne, da Facebooks algoritmer er opbygget således: Jo flere kommentarerogkliketopslagfår,jomeresynligtbliveropslagetpåfølgernesfacebook4feed, 14
15 hvorfor denne tilgang skaber større opmærksomhed for virksomhederne(komfo.com). 7 I artiklen der henvises til står der Engaging content is king. Hvilket betyder, atforatskabe opmærksomhedpåfacebook,såskalvirksomhedengenerereindhold,sombrugernevildele eller synesgodtom. Jeg vil afholde mig fra at spekulere i, hvad motivet for virksomhedernes brug af Facebook er, men hæfte mig ved, hvordan nye retoriske talerpositioner bliver konstrueret, når virksomheder påtager sig rollen som samfundsdebattør og inviterer brugere til debat. Hvordankanderværetaleomretoriskagency,hvordankonstituerervirksomhedensinrolle, hvemhar/fårretoriskagencyoghvilkenkvalitetdenkansigesathave?meddissespørgsmål erdetmitsigteatkunnebidragetilforståelsenafbegrebetretoriskagencyogsamspilletmed de digitale mediers udvikling. Dette gøres med udgangspunkt i en dansk kontekst med en dansk case. Derfor tager jeg primært udgangspunkt i Hoff4Clausens tekster, som netophar beskæftigetsigmedbegrebetiendanskonlinesammenhæng(hoff4clausen,2008). Som nævnt er retorisk agency et omdiskuteret begreb, og det kan være vanskeligt at tilgå, da selve definitionen af begrebet kan give hovedpine og være en lang, kompliceret teoretisk udredning. Men for at gøre begrebet analyserbart, altså for at tale om tilstedeværelsen af retorisk agency eller realisering, som Michael Leff (2003) kalder det, er det nødvendigt: 1) at afklare min forståelse af begrebet og 2) hvordan det kan undersøges analytisk.!! 7 Hentet9.April2014,frahttp://komfo.com/resource/how4to4increase4fan4penetration/ 15
16 3 Retorisk!agency!!en!teoretisk!diskussion! I suggest that what makes us apprehensive about public speaking is precisely the energy that signals the presence of agency (Miller, 2007, s. 149). Retorisk agency er som begreb blevet tolket og brugt i mange forskellige retninger. Det berører noget fundamentalt i retorikken, da det er den kvalitet, som gør den retoriske handling meningsfuld, altså at retorikken kan ændre ved noget (Isager, 2009, s. 270). Problemet med begrebet er, at der ifølge posthumanistiske teoretikere ikke er tale om det bevidste individ, der frit kan agere i verden. Derimod er individet styret af strukturerne i samfundet (Hoff4Clausen et al., 2005, s. 58; Gunn & Cloud, 2010, s. 55). Diskussionen om retoriskagencyharførttildet,somkaldes agency4krisen,dersætterspørgsmålstegnvedde fundamentaledimensionerafretorikken:kandenændrenoget,ogpåhvilketgrundlagvirker retorik?(hoff4clausen,2010,s.55). Envejudafagency4krisenervistafJoshuaGunnogDanaCloudmedderesdialektiske forståelse af begrebet (2010). Den dialektiske opfattelse af begrebet anerkender den posthumanistiskekritik,samtidigmedatdenanerkender,atmennesketharmulighedforat bryde de strukturer, de er betinget af. Den dialektiske forståelse tager udgangspunkt i den dialektiske tankegang fra marxismen (Gunn & Cloud, 2010, s. 72). Individet er påvirket af strukturer,menharmulighedforatbrydedemvedathandleogtænkeselv.dennehandling indikerer,atderertaleomretoriskagency. Gunn og Cloud skriver, at Carolyn R. Millers forståelse af retorisk agency er et eksempel på den dialektiske opfattelse(gunn & Cloud, 2010, s. 56). Netop Miller beskriver retorisk agency som den kinetiske energi, der opstår i en retorisk situation i samspillet mellemafsenderenogmodtageren(miller,2007,s.147).hunforklarerdenneenergived,at denkanfølessomdennervøsitet,deflesteoplever,nårdeskaltaleellerskrivetilnogen,hvor der er noget på spil. Det, der er på spil, er muligheden for at blive anerkendt, underkendt, ydmyget eller hyldet (Miller, 2007, s. 149). Det kræver, at begge parter i 16
17 kommunikationssituationen anerkender hinandens position i samtalen som meningsfuld. Altsåatbeggepartertilskriverhinandenretoriskagency(ibid.). Begrebet blev også i 2005 diskuteret ved temadagen Oratory and Agency: The EquivocalSubjectintheRhetoricalTradition ikøbenhavn(hoff4clausenetal.,2005).iden forbindelseblevdernedfældetenseminarrapport,hvorderblevgjortredefor,hvadretorisk agency kan siges at betyde. Særligt seminarrapportens oversættelse af rhetorical agency til danskkanvirkeopklarendefor,hvaddetflertydigebegrebindeholder. Begrebet kan betegnes som tosidet, hvor det på den ene side henviser til instrumentelleaspekterafretorikkentilatnåetmålgennemkommunikationsformen,hvilket kan oversættes til dansk som handlekraft eller handleevne (Hoff4Clausen et al., 2005, s. 57).Pådenandensidehenviserdetikkekuntildenkonkretesituation,menogsåtilsocialeog samfundsmæssige forhold, der påvirker retorens muligheder for at blive hørt. Det kan oversættes til dansk som talerposition eller handlemulighed (ibid.). I rapporten argumenteresderfor,atbegrebetkanoversættespådeneneellerandenmåde,altefterhvad dervægtesibrugenafbegrebet.hvisdeindividuelleinstrumentelleaspektererifokus,kan begrebet handlekraft bruges. Hvis de strukturelle faktorer derimod er i fokus, kan begrebet talerposition/handlemulighed anvendes (ibid.).menoverordnetkonkluderes der, at agency sætter fokus på den konstellation af individuelle og strukturelle faktorer, der i vekselvirkningen mellem den agerende taler og de situationelle forhold har relevans for retoriskbetydningsdannelseogpåvirkning (ibid.). Iminbrugafbegrebetanvenderjegogsåbegrebetpådansk.Jegbrugerbegrebetiden oversættelse,jegmenererpassendeidenpartikulærekontekst.nårjegskrivertalerposition, handler det således om de omstændigheder, som retoren konstituerer og konstitueres af. Disse omstændigheder er særligt væsentlige for modtagerne, da Alm. Brand netop konstituerer en ny (taler)position eller handlemulighed for deres publikum. Alm. Brand konstituerer også en ny talerposition for dem selv. Men når jeg skriver om måden de forhandler og debatterer den med modtagerne, så bruger jeg begrebet handlekraft. Da det i disse tilfælde handler om Alm. Brands evner og strategier til at håndtere kommunikationsformen. Jeg betoner også modtagernes retoriske handlekraft. Altså deres evner til at kommunikere ud fra situationen. Når jeg skriver om modtagernes handlekraft, betonerjegisærliggraddevilkårsomdenerpåvirkeretaf. 17
18 Retorisk agency bruges som opsamlende betegnelse, hvor både de konstituerende muligheder og strategiske evner er med. Derfor bruger jeg begrebet agency i min problemformulering. Densidsteteoretiker,jegvilinddrageiredegørelsenafretoriskagency,er MichaelLeff(Leff,2003).MininddragelseafLeffskyldesprimært,athanopstillerenanalytisk tilgangtilretoriskagency,somjegerinspireretafiminanalytisketilgang. Deelementer,Leffopstiller,ogsomhanmenerbørindgåienanalyseafagency,er: 1) retorskonstruktionafsigselv,(2)retorskonstruktionafpublikum(det,edwinblackkalder denandenpersona )og(3)realiseringen(enactment)itekstenafforholdetmellemretorog publikum (Leff,2003,s.11). Idetførstepunktundersøges,hvordanretorenskonstruktionafsigselverbefordrende for retorisk handlekraft både for sig selv og for modtagerne. Det andet punkt skal vise hvordanretorenkonstruererpublikumitekstenjf.edwinblackssecond$persona(black,1970). Somjegkommerindpåsenere,erdetonlineikkenokatretorengørsigforestillingeromet publikum, her er interaktionen med det faktiske publikum også med til at påvirke konstrueringen eller konstitueringen af publikummet (Hoff4Clausen, 2008, s. 162). Hvor de første to punkter relateres til retorens bevidste og instrumentelle handlinger i kommunikationen, er realisering det, som danner faktiske sociale relationer, hvilketkanværeuafhængigtafretorensintention(isager,2009,s.275).selvomdetikkeer retorensintention,kanbåderetorenskonstruktionafmodtagerneogsigselvværeafgørende forrealiseringenafretoriskhandlekraft.pådennemådekandenretoriskekritikerundersøge, hvordan teksten konstituerer og konstruerer relationer, der potentielt skaber reelle sociale relationer. Christine Isager tilføjer et fjerde element hvor opmærksomheden rettes eksternt påderelationer, der opstår mellem retor/publikum og omverdenen(isager, 2009, s. 275). Dette aspekt er særligt relevant for min case, da man som Isager illustrerer kan tale om iscenesat$handlekraft.altsåhvorhandlekraftenisigselvfremhævesogbliverdetderskaber opmærksomhed til kommunikationen (Isager, 2009, s. 277). Jeg vil som nævnt ikke følge dennetilgang,menjegnævnerdet,dajegerblevetinspireretafden,ogdadeterenafdefå instrumentelletilgangetilretoriskagency,somerpraktiskorienteret. Opsummerende er retorisk agency den kinetiske energi, der er til stede, når en retorogmodtagerinteragererpåenmeningsfuldmåde(miller,2007,s.147).detkræversom 18
19 nævnt, at både afsenderen og modtageren anerkender hinandens positioner og indbyrdes tilskriverhinandenretoriskagency. Flere retoriske kritikere har fokus på, hvordan taleren konstituerer sin handlekraft i talen(leff,2003;murphy,2006;charland,1987),oghvordanafsenderenskonstruktionafsig selvidentificerersigselvmedfællesskabet(isager,2009,s.273),menhoff4clausenharisine teksterogsåfokuspå,hvadderkræves,førparterneviltilskrivehinandenretoriskagency.før vi kan eller vil gå i dialog med hinanden, som er en forudsætningen for kommunikation, så kræverdet,atvianerkenderhinandenspositiontilatytresig,ogikkemindst,atviervilligetil atgøredet. Forudsætningen for dialogen har Hoff4Clausen argumenteret for både er betinget af tillid, og at realiseringen af ethos er afgørende for, om retorisk agency kan realiseres(hoff4 Clausen,2008;2010;2013).Hoff4Clausenillustrerdetteionlinecasestudier.Ikkepåsociale medier,menmedier,derharklarerelationertildetiformafinteraktion,invitationtildebat og opbygningen af interessefællesskaber. Jeg vil derfor med udgangspunkt i Hoff4Clausens tekster i næste afsnit fremlægge en tilgang til at analysere retorisk agency på de sociale medier.! 19
20 4 Analytisk!tilgang!til!et!dynamisk!medie!! Mens webmediet som vilkår for retorisk handlekraft har åbnet en række muligheder for aktører i rollerne som online afsender og modtager (redaktør og auditor), har mediet også ændret betingelserne og dermed den umiddelbare handleposition for den, der studerer og agerer kritiker af den offentlige kommunikation! (Hoff-Clausen, 2008, s. 14).! Identeoretiskediskussioniforrigeafsnit har jeg opstillet en række kriterier for, hvordan mankananalysereencaseisamspilmedendiskussionafretoriskagencypåetgenereltplan. Mit fokus for diskussionen af retorisk agency er, hvordan det i en vekselvirkning med nye socialemedier(facebook)udviklerhinandenogåbneropfornyeperspektiverforbegrebet ogmulighederneforrealiseringenafretoriskagency. Der foreligger ingen klar analytisk tilgang til, hvordan det undersøges om retorisk agencyrealiseres på Facebook. Jeg har i den teoretiske tilgang ovenfor redegjort for, hvad retorisk agency er, og hvornår der er tale om retorisk agency. Men hvordan kan man analyserebegrebetirelationtilfacebook? Foratsvarepådetteviljegudfraenteoretiskdiskussionopstilleentilgangtilen analyse af retorisk agency på de sociale medier. Brugen af sociale medier er et væsentligt vilkår i den retoriske situation og et væsentligt vilkår$ for mig som retorisk kritiker, da kommunikationen på Facebook som nævnt har en anderledes dynamik end traditionelle kommunikationsformer. Retoriske analyser af kommunikation gennem sociale medier og webmedier generelt ersomnævntbegrænset.menmedsinbogonline$ethos(hoff4clausen,2008)erderåbnetop for en række metodiske og analytiske tilgange til webmedier. I bogen opstilles en række brugbaretilgangetilanalysenafwebmedier,mendenteknologiskeudviklinggårsomnævnt stærkt, og flere af bogens præmisser for analyse af webmedier er i dag ændret, hvilket jeg 20
Digital Retorik. Wrap-up
Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereDigital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning
Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab
Læs mereTirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK
Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab
Læs mereEt brugerskabt online ethos - Den nye fortælling
Et brugerskabt online ethos - Den nye fortælling Jacob Laust Jensen Digital design og kommunikation jlau@itu.dk Abstract In 2011, The Danish Agriculture and Food Council launched a campaign with the goal
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mere6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE
6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereNet: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik
Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul12345 FIP Retorik Program 9.30-10.00: Kaffe 10.00-10.15: Velkomst og præsentation 10.15-11.00: Gennemgang af den nye vejledning v. Sune Weile 11.00-12.00:
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereGuide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities
Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereSådan laver du gode. opdateringer på Facebook
Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereWord of Mouth. I samarbejde med CBS. Maj 2011. 2010 2011 Side 1. Afsnit 5
Word of Mouth I samarbejde med CBS Maj 2011 2010 2011 Side 1 Baggrund Vores beslutningsprocesser bliver påvirket af stadig flere stimuli vi skal tage stilling til. Mediebilledet fragmenteres og digitale
Læs mereGUIDE: SKÆRP DIT BRAND!
En gratis e-guide til dig fra Stormvind. - med håb om at du kan lide smagen i denne digitale smagsprøve på Velbekomme! Dorte 1 Inden du går i gang med at investere din tid i at implementere nogle af disse
Læs mereLæserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereMobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereDen larmende verden!!
BLOG DIG TIL SUCCES Den larmende verden Den larmende verden Overflod af indhold og afsendere 1/4 af alt indhold er i dag skabt af brugerne selv 10 timer Så meget content indtager vi hver eneste dag 5x
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereSOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER
SOCIALE MEDIER, SOCIALE VIRKELIGHEDER VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Børn og unge færdes i stigende grad i sociale online foras, de danner netværksrelationer og fællesskaber og får serveret deres nyheds-
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereAkademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Læs merePraktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereKURSUSGANG OKTOBER ETHOS II: TILLID OG TROVÆRDIGHED
1 KURSUSGANG 7. 20. OKTOBER ETHOS II: TILLID OG TROVÆRDIGHED 2 IDAG Tillidsarkitekter i SNS - Reboot10 Fogg-tekst v/gruppe 7 Troværdighedsmarkører på websites v/anne Evt. ranking v/lisbeth Øvelse: Vejledning
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereRamme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet
Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet lisas@hum.ku.dk Fra vejledningen: Eleverne skal lære at foretage retorisk kritik
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereE-markedspladser et springbræt for dansk eksport
E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mere#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE
#EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereStrategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen
Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereEftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:
Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mere10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer
10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereJosephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017
1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget
Læs merePresse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg
David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereOpgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag
13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mere3 KAMPAGNER. Hvilken er den rette for dig?
3 KAMPAGNER Hvilken er den rette for dig? Forskning i programmering af kampagner for alternative fortællinger og modfortællinger peger på, at mange kampagner ikke er udformet på en måde, der inddrager
Læs mereSom en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i
1 Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i mit daglige arbejde, men de tre som jeg har valgt at
Læs mereEn praktisk håndbog om tips til anvendelsen af. som effektivt redskab
En praktisk håndbog om tips til anvendelsen af som effektivt redskab SOCIALE MEDIER 2015 3.300.000 DANSKE BRUGERE PÅ FACEBOOK - svarende til 68% af den danske befolkning i aldersgruppen 13 år eller ældre.
Læs mereHVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD
1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereJeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation
Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross
Læs mereSIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014
SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereInterne retningslinjer for Facebook
Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mere