Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Transkript

1 Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December

2 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen i samarbejde udviklet og afprøvet Madværksteder i tre af Engskovskolen SFO-afdelinger. Madværksteder er en pædagogisk aktivitet på linje med sy- eller træværksteder. Til Madværksteder tilbereder børn og pædagoger i fællesskab et sundt og velsmagende eftermiddagsmåltid til alle SFO ens børn. Projektets formål og mål Projektet tog afsæt i en idé om, at tilberedning af mad i fællesskab med andre kan bidrage til børns udvikling, trivsel og læring. Formålet med projektet var at undersøge, om det sundhedsfremmende arbejde med børns madvaner kan understøtte de pædagogiske kerneopgaver på en meningsfuld måde gennem afholdelse af Madværksteder. Målet med projektet var at afprøve Madværksteder som et redskab til at give børn viden, evner og lyst til at lave sund og velsmagende mad, men også til at skabe fælleskaber, inklusion og udvikling. Derudover var målet, at pædagogerne i de tre SFO-afdelinger kunne gennemføre Madværksteder dagligt på egen hånd efter projektforløbet. På lang sigt er målet, at Madværksteder kan bidrage til, at børnene i Holbæk Kommunes SFO er får sundere madvaner. Kulinarisk Kørekort og Madværksteder De tre SFO-afdelinger, som deltog i projektet, var afdelingerne Jernløse, Undløse og Knabstrup, der alle hører under Engskovskolen. Projektet bestod af kursusforløbet Kulinarisk Kørekort for pædagoger og et efterfølgende forløb med sidemandsoplæring i den enkelte SFO-afdeling, som tilsammen skulle klæde pædagogerne på til at afholde Madværksteder på egen hånd. Fire pædagoger gennemførte Kulinarisk Kørekort, et kursus i madformidling, madhåndværk, hygiejne m.m., som gav dem den nødvendige teoretiske viden til at afholde Madværksteder. Derefter afviklede pædagogerne et forløb med Madværksteder i hver SFO-afdeling, hvor de lavede mad sammen med 2-8 børn. Maden var et eftermiddagsmåltid, som alle børnene i SFO en efterfølgende spiste sammen. Seks gange under forløbet blev pædagogerne vejledt af en kok. Organisering i projektperioden Projektet blev finansieret af Sundhedsafdelingen i Holbæk Kommune. Madkulturen har haft det primære ansvar for projektledelse, udvikling og afvikling med strategisk sparring fra en sundhedskonsulent i Holbæk Kommune. Projektet byggede videre på Madkulturens erfaringer fra Madværksteder i SFO er, klubber og daghjem i 2013.

3 Evaluering af Madværksteder 3 Fremgangsmåde for evalueringen Evalueringen bygger på en indsatsteori udviklet i samarbejde med EVA (Danmarks Evalueringsinstitut). Indsatsteorien er en trin-for-trin-model over projektet, som udgør et centralt redskab i en virkningsevaluering. Evalueringen bygger på følgende materiale: Datamateriale Spørgeskema til evaluering af Kulinarisk Kørekort Logbøger udfyldt af kok og pædagog i fællesskab efter hvert Madværksted Logbøger udfyldt af kok og pædagog i fællesskab efter hver uge med Madværksteder (sundhedsmæssigt og didaktisk fokus) Observation og uformelle interviews med børn til Madværksteder Telefoninterviews med hhv. pædagog og SFO-leder Evalueringsmøde med ledere og medarbejdere fra hhv. SFO-afdelingerne, Sundhedsafdelingen i Holbæk Kommune og Madkulturen Man lærer jo at lave mad til Madværksteder. Det er også godt at kunne, når man bliver voksen Naya Ramirez, 2. klasse Resultater Evalueringen samler op på resultaterne og de afledte effekter af forløbet med Madværksteder i Engskovskolens SFO. På de næste sider præsenteres de vigtigste konklusioner. Børnenes engagement og udbytte Det var ikke kun børn fra ressourcestærke familier, der deltog i Madværkstederne, men alle børn som var interesserede i mad. Børnene fik større lyst til at spise, når der var fokus på måltidet og stemningen (anretning, pynt og ro) omkring måltidet. Det kunne endda give dem lyst til at smage noget nyt. Børnene ville gerne spise de nye retter, og langt de fleste børn var nysgerrige efter at smage på mad, de ikke kendte. Børnene spurgte ind til maden og til råvarernes oprindelse, og de fortalte om familiens madvaner undervejs til Madværkstederne. Nogle børn (og voksne) spurgte efter opskrifter og lavede retter derhjemme, som de kendte fra Madværksteder.

4 Evaluering af Madværksteder 4 Nogle gange havde pædagogerne svært ved at rekruttere børn til Madværkstederne. Madværksteder var ofte i konkurrence med andre aktiviteter, så som airtrack og rollespil. Det betød, at børn, som havde tilmeldt sig, nogle gange hoppede fra i sidste øjeblik. Børn, som havde deltaget i Madværkstederne, ville gerne anbefale deres venner at deltage. Da børnene blev bedt om at sætte blomster på bordetskete der helt uden opfordring det, at de dækkede bordene med tallerkner og servietter. En dejlig udvikling i forhold til de bare borde med buffet-stakke af tallerkner der tidligere har været Linda Sølvmose, pædagog Personalets udbytte og engagement samt den pædagogiske kerneopgave Kulinarisk Kørekort gav viden om råvarer, sundhed, hygiejne, økonomi m.m., som ifølge pædagogerne kunne bruges i hverdagen og det pædagogiske arbejde. Pædagogerne oplevede, at Kulinarisk Kørekort og det efterfølgende sparringsforløb klædte dem på til at afholde Madværksteder på egen hånd. Pædagogerne gav udtryk for, at Madværksteder kunne være lidt mere krævende at afholde end andre værksteder, men at det også var sjovt og givende. Tre ud af de fire pædagoger, som deltog i projektet, havde en stor personlig motivation for at ændre på maden i SFO en og inddrage børnene. En enkelt oplevede det som en stor opgave at ændre menu og rutiner, f.eks. i forhold til at have børn med i køkkenet. Det var vigtigt med opbakning til Madværkstederne fra kolleger. Det var pædagogernes opfattelse, at det havde betydning for, at SFO-afdelingerne ikke faldt tilbage til gamle vaner med usunde retter. I nogle tilfælde opstod der gnidninger mellem de pædagoger, som normalt var madansvarlige, og de pædagoger, som havde overtaget ansvaret for maden i kraft af deres Kulinariske Kørekort og forløbet med Madværksteder. Madværksteder kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering blandt børn og til styrkelse af børnefællesskaberne. Pædagoger og SFO-leder erfarede, at eksempelvis grupper af piger kunne opbygge positive relationer og samarbejde til Madværkstederne. Børn i inklusionstilbud havde behov for mindre støtte til Madværksteder. Et eksempel var en gruppe drenge, som almindeligvis blev støttet i et særligt inklusionstilbud, hvor én pædagog gik fra til fire børn. Det var personalets vurdering, at behovet for ekstra støtte var mere eller mindre udvisket til Madværksteder.

5 Evaluering af Madværksteder 5 Når vi laver mad i vores Madværksteder, så snakker vi om maden, og hvor det kommer fra. Og vi snakker om, hvordan man tilbereder maden, hvordan man smager maden til, og hvor sundt det er - Frank Møller, pædagog Rammer for afholdelse og videreføring af Madværksteder Det kunne lade sig gøre at lave et sundt og velsmagende eftermiddagsmåltid for 2,25 kr. pr. barn pr. dag. Madværksteder medførte et øget fokus på økonomistyring, bl.a. fordi ambitionsniveauet for madindkøbet steg. Madværksteder krævede ingen særlige køkkenfaciliteter. Køkkenerne i SFOafdelingerne var forskellige i forhold til indretning, størrelse og udstyr, men de var alle egnede til Madværksteder, så længe antallet af børn var tilpasset pladsen. Selvom tiden var knap, kunne pædagoger og børn nå langt, hvis menuen var planlægt og forberedt dagen før, f.eks. ved at koge kartofler og ris til salater og at koldhæve dej natten over. Ifølge pædagogerne afhang kollegernes opbakning til Madværkstederne af, om der var ledelsesmæssigt fokus på ansvarsfordeling mellem pædagogerne og prioritering af aktiviteten. Uklarhed om fordeling af opgaver gav nogle udfordringer for organiseringen af Madværkstederne i starten, men det blev løst gennem dialog mellem leder og personale. Afholdelsen af Madværksteder førte til et øget fokus på digital vidensdeling, f.eks. i form af elektroniske opskriftsamlinger, der sikrede kvaliteten af maden uanset hvem, der var madansvarlig. Madværkstederne videreføres i dag i tre ud af fire SFO-afdelinger, og der er et ønske blandt pædagoger og SFO-leder om at videreudvikle dem. Formålet er jo at få børnene til at få øje på, at mad er andet end det, man får i madpakken, eller det man får derhjemme, som måske ikke altid er så varieret. Det er forskelligt fra familie til familie, hvad man får. Jeg synes jo også, der både er matematik og dansk og meget andet ind over. Der er meget mere læring i det, end man måske umiddelbart tænker Linda Sølvmose, pædagog

6 Evaluering af Madværksteder 6 Børn, som vi normalt har særlige pædagogiske foranstaltninger for, har især draget nytte af Madværkstederne. Vi kan indimellem være nervøse for at betro dem en skovl på legepladsen, men der har ikke været den mindste grund til bekymring, når de har haft en kniv i hånden i køkkenet. Jeg tror, det handler om, at man er sammen om et fælles projekt. Mad er genkendeligt, selvom det er mad på en ny måde til Madværkstederne Thomas Brauner, SFO-leder Produkter Projektet har resulteret i en række produkter: Guide til Madværksteder En mappe hvor erfaringer fra forløbene med Madværksteder er omdannet til gode råd og forslag til aktiviteter med mad og måltider i centrum. Guiden findes også i en elektronisk version, som SFO erne kan arbejde videre med. Virtuel kogebog Pædagogerne har under forløbet samlet de opskrifter, de har brugt, på et online drev, og der bliver ved med at komme flere opskrifter til. Opskriftsamlingen findes også i Guide til Madværksteder. Kulinarisk Kørekort Fire pædagoger har gennemført kurset Kulinarisk Kørekort og er blevet uddannet Kulinariske Vejledere. De er uddannet til at afvikle mad- og måltidsaktiviteter med børn. Kursus i virkningsevaluering Workshop om indsatsteori og virkningsevaluering hos EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) d. 2. juni 2014 for medarbejdere fra Holbæk Kommunes Sundhedsafdeling.

7 Evaluering af Madværksteder 7 Film En kort film om Madværksteder i Engskovskolens SFO. Tryk på linket, og se filmen her: Erfaringer fra projektet og filmen er bl.a. blevet delt på hhv. Sundhedsafdelingens og Madkulturens hjemmesider og facebooksider, samt på Engskovskolens intranet. Artikler Tryk på linket, og læs artiklerne her: Holbæk Kommune 18. juni Holbæk Online 19. juni Maden har fungeret som god motivation i forhold til inklusion. Vi kunne også lave rulleskøjteværksted eller spille hockey. Det er jo en metode. Vi kan bare konstatere, at Madværksteder har en ret høj succesrate. Er det personerne? Er det lysten til maden? Det er ikke til at sige med sikkerhed, men hvis det er det, der virker, så er det det, vi gør Thomas Brauner, SFO-leder

8 Evaluering af Madværksteder 8