Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder
|
|
- Jan Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen
2 Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed... side 12 Udfordringer for alle... side 14 Bevægelse... side 23 Årsplan og evaluering... side 24 Kommunikationspolitik... side 26
3 3 Rønneskolen Rammer og organisering Rønneskolen består af tre afdelinger Østre Åvang Søndermark Hver afdeling har 1-3 spor fra 0.-9.klasse. Desuden har vi en specialklasserække, som er placeret på Østre. Specialklasserne er for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Afdelingsopdelt skole Østre, Åvang og Søndermark er afdelingsopdelte, forstået på den måde, at lærerne stort set arbejder i hver sin storgruppe: Indskolingsgruppen, mellemgruppen, overbygningsgruppen. I hver gruppe er desuden en eller flere specialklasser på Østre. Indskolingsgruppen Mellemgruppen består af børnehaveklasse til og med 3. klasse samt specialklasse SFO er og indskolingen arbejder tæt sammen består af 4. klasse- 6.klasse samt specialklasser Overbygningsgruppen består af 7. klasse- 9.klasse samt specialklasser
4 4 Visioner og værdier Vision På Rønneskolen arbejder de ansatte, forældre og børn i fællesskab for at skabe et miljø med nytænkning og kreativitet, hvor børnene er nysgerrige, engagerede og har lyst til at lære børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige og sociale kompetencer ud fra den enkeltes potentiale børnene trives og indgår i gode relationer i et trygt fagligt og socialt fællesskab børnene indgår aktivt i den verden, vi lever i Værdier På Rønneskolen arbejder de ansatte, forældre og børn i fællesskab for at skabe et godt miljø med følgende værdier: Anerkendelse og respekt vi møder andre mennesker positivt og med udgangspunkt i deres potentialer Vi respekterer forskelligheder og møder hinanden med åbenhed og interesse Tydelighed og åbenhed vi møder hinanden med klare forventninger og i åben dialog Tillid, ansvarlighed og fællesskab - vi forventer det bedste af hinanden og indgår ansvarligt i fællesskabet Engagement og udviklingsparathed vi er åbne for forandring, nytænkning og har plads til begejstring Trivsel og tryghed vi indgår i positive relationer med hinanden, så den enkelte føler sig værdsat Demokrati og medindflydelse skolen bygger på demokrati og medindflydelse, så vi kan indgå i en verden i forandring
5 Værdiregelsæt Rønneskolens værdiregelsæt tager udgangspunkt i de grundlæggende værdier tillid og respekt Alle elever og ansatte skal respektere hinanden og acceptere hinandens forskelligheder Alle klasser skal sikres medindflydelse ved at de selv udarbejder regler for klassens adfærd I begyndelsen af hvert skoleår skal alle klasser i dialog om udmøntningen af mobbepolitikken Hver afdeling vedtager et konkret sæt ordensregler Afdelingsrådene udarbejder årlige handleplaner for trivsel og tryghed, herunder afholdelse af en årlig trivselsdag Værdiregelsættet evalueres årligt i skolebestyrelsen
6 6 Inklusion I skoleåret og fremefter har Bornholms Regionskommune Inklusion som fokusområde. Inklusion skal øge mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring for alle børn i dagtilbud og skoler. Tilstedeværelse betyder, at så mange børn og unge som muligt skal have mulighed for fysisk tilstedeværelse i de almindelige dagtilbud og skoler Deltagelse betyder, at alle børn og unge oplever sig som værdifulde deltagere i dagtilbuddenes og skolernes faglige og sociale fællesskaber Læring betyder, at alle børn og unge tilbydes vilkår, så de lærer mest muligt både fagligt og socialt Der er udpeget en inklusionsvejleder på hver afdeling Ledelse og personalet kvalificeres gennem kursus i forbindelse med inklusion, der bygger videre på LP - platformen Politiske mål At tydeliggøre de inkluderende værdier: Tilstedeværelse, deltagelse og læring for både forældre, børn og professionelle At tydeliggøre redskaber og procedurer der fremmer inklusion En effektiv ressourceanvendelse
7 7 På Rønneskolen opfatter vi inklusion som en værdi, der er indeholdt i mange af skolens øvrige mål og tiltag. Det kan f.eks. beskrives med følgende figur Trivsel og tryghed Normal-specialklasse Trinmål AKT Inklusion Visioner Differentiering Udfordringer for alle Holddannelse Værdier LP Familieklasse Rønneskolens formål: Børnene trives og indgår i gode relationer i et trygt fagligt og socialt fællesskab
8 Målet er at sikre at alle børn udfordres og udvikler deres faglige, personlige og sociale kompetencer ud fra den enkeltes potentiale at styrke og videreudvikle den inkluderende praksis at styrke fællesskaber i skolen at styrke de gode relationer børnene imellem og mellem personale og børn at styrke bevidstheden om, hvordan vi taler med og om hinanden - børn/forældre/personale Handleplan Sådan gør vi 1. Kursus- og mødevirksomhed Der planlægges kursusforløb for personalet i konflikthåndtering og spørgeteknik 2. Inklusionsvejlederne deltager i forløb i begyndelsen af skoleåret i børnehaveklassen og 1. klasse. I forløbet indgår Observation af relationerne mellem eleverne Observation af relationer mellem børnehaveklassepersonalet, 1.klasses lærere, pædagoger og elever Refleksion, vejledning, supervision af personalet på baggrund af observation Evaluering af igangsatte tiltag
9 9 3. Inklusionsvejlederne deltager i mindst et teammøde pr. skoleår i alle teams, hvor der reflekteres over, vejledes i følgende områder Hvordan taler vi med og om børnene? Idéudveksling, evt. observation i klasserne efterfulgt af vejledning Hvordan er relationerne børnene imellem og mellem personale og børn? Idéudveksling, evt. observation i klasserne efterfulgt af vejledning Hvordan arbejdes med at styrke fællesskabet? Drøftelser af praksis og idéudveksling 4. På årgange, hvor der både er almen- og specialklasser, er årgangsteamet sammen forpligtede på at planlægge, gennemføre og evaluere faglige og sociale forløb for enkelte elever og grupper af elever med henblik på at tilgodese den enkeltes udviklingspotentiale 5. Inklusion er på som punkt på forældremøder. Ledelsen deltager. Inklusionsvejleder deltager ved forældremødet i børnehaveklassen og 1. klasse 6. Elevens tilstedeværelse, deltagelse og læring drøftes ved elevsamtaler og skole-hjemsamtaler 7. Ledelsen deltager på teammøder, hvor arbejdet med inklusion drøftes
10 10 LP- Model Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP- modellen er en pædagogisk analysemodel, som lærere og pædagoger anvender i teamet, når der opstår pædagogiske udfordringer eller vanskeligheder. Man tager udgangspunktet i børnenes og de unges styrkesider og potentialer. I LP- modellen arbejdes med relationer, klasse- og læringsledelse, differentiering af undervisning, elevernes sociale kompetencer, motiverende og anerkendende praksis. AKT Adfærd - Kontakt - Trivsel Elever, som har vanskeligheder med adfærd, kontakt eller trivsel, eller lærere, som har svært ved selv at løse problemerne med dette, kan søge hjælp hos AKT medarbejder. AKT- medarbejderen kan observere i klassen, have samtaler med elever, supervisere lærere, deltage i forældremøder afhængig af problemernes karakter. Målet er at løse problemer og konflikter, så alle kan trives i klassen.
11 11 Familieklasse På Rønneskolen har forældre til børn med særlige behov mulighed for at benytte sig af familieklassen. Familieklassen er i øjeblikket placeret på Østre. Når man går i familieklasse har man mor eller far med i skole to gange om ugen i et modul hvor man undervises sammen med andre elever og forældre. Familieklassen giver forældrene mulighed for medansvar for at deres barn ændrer adfærd i skolen Målgruppen er Elever, der ikke trives Elever, der er ukoncentrerede Elever, der har en uhensigtsmæssig adfærd Elever, der har svært ved at være en god skoleelev Elever, der har svært ved at begå sig blandt jævnaldrende Se folder om Familieklassen på SkoleIntra. Samarbejde mellem normal- og specialklasser på Østre Normalklasser og specialklasser samarbejder i forløb, hvor det er til gavn for elevernes faglige og sociale udbytte. Dette sikrer, at specialklasseeleverne har kammerater udenfor klassen og styrker deres trivsel.
12 12 Trivsel og Tryghed På Rønneskolen betragter vi børns trivsel og tryghed som den væsentligste forudsætning for læring og personlig udvikling. Vi ønsker derfor, at der er et vedvarende fokus på de sociale kompetencer og værdier i et samarbejde mellem forældre, børn, skole og SFO. Målet er At sikre det enkelte barns trivsel At styrke børnenes sociale og emotionelle læring At synliggøre hvad der fremmer tryghed og trivsel, herunder opmærksomhed på sprogets rolle i forbindelse med trivsel At afdække, mindske og forebygge mobning At styrke fællesskabet
13 13 Handleplan Sådan gør vi Ved to årlige elevsamtaler skal elevens trivsel og tryghed være genstand for en drøftelse elev/lærer Det fremgår af den enkelte klasses årsplan, hvordan og hvornår der arbejdes med trivsel og tryghed i klassen Den enkelte klasse/årgang skal ved skoleårets start udarbejde klasseregler, herunder aftaler om sprogbrug Eleverne besvarer hvert år DCUM s mobbeundersøgelse inden 1. november Legepatrulje, bestående af store elever, sørger for at igangsætte lege for indskolingen Der afholdes trivselsdage for eleverne på de tre afdelinger Trivselsmedarbejdere inspirerer, koordinerer og arrangerer trivselsdage for eleverne. Et udvalg bestående af lærere, pædagoger, forældre og elever fra hver afdeling mødes en gang årligt for at inspirere hinanden og dele erfaringer Hvis mobning opdages har den enkelte afdeling en procedure, som følges
14 14 Udfordringer for alle På Rønneskolen har vi fokus på fagligheden for alle elever. Derudover har vi særlige tiltag, som skal udfordre de fagligt dygtige elever og andre tiltag, hvis mål er at støtte de elever, som har brug for dette. I 2012 har vi følgende fokusområde: Formål Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige og sociale kompetencer ud fra deres potentiale Målet er: at styrke læring gennem leg og bevægelse at styrke kreativiteten i den daglige undervisning, i SFO og klub at styrke alsidigheden i de metoder, børnene/eleverne præsenteres for Emne Holddannelse og fleksibel planlægning, hvor læringsstile og/eller udelæring indgår.
15 15 Handleplan Sådan gør vi 1. Det fremgår af årsplanen, hvordan de enkelte teams planlægger følgende i den daglige undervisning: Bevægelse Læringsstile og andre metoder end klasseundervisning f.eks. Cooperative Learning Udnyttelse af udemiljøet som undervisningsrum Udnyttelse af naturen (økobasen, Galløkken etc.) Niveaudeling og holddannelse af eleverne 2. Der afsættes midler til indretning af udelæringsmiljøer på alle tre afdelinger.
16 16 3. For overbygningens elever planlægges i øvrigt flg. aktiviteter dels på tværs af afdelingerne dels på egen afdeling: First Lego League for 7. klasserne 7.klasserne deltager i hold på tværs af afdelingerne i uge 45 Teaterprojekt for 8. klasserne Der arrangeres to ugers teaterprojekt for 8. klasserne på tværs af afdelingerne I uge 44 og 45 for a. klasser og s- klasser, I uge 14 og 15 for b og c klasser I projektet trænes dramateknik og eleverne får kendskab til virkemidler i dramagenren Fordybelsesuger for 8. klasserne med f.eks. værksteder i sprog, dansk, samfundsfag, matematik. I uge 44 og 45 for b og c klasser I uge 14 og 15 for a og s klasser Forberedelse og afholdelse af idrætsprøve for 9. klasserne Forberedelse til prøven fra omkring november på tværs af afdelingerne. Selve prøven afholdes i foråret Naturvidenskabsfestival klasserne deltager alle i naturfagsfestival i uge 39 på egen afdeling
17 17 Øvrige tiltag, der styrker Udfordringer for alle Fleksibel planlægning For at give eleverne de bedste muligheder for fordybelse, sammenhæng og differentiering i undervisningen arbejdes med fleksibel planlægning. Det giver mulighed for tværfaglige perioder og projekter. Eleverne kan derfor have flere lektioner i et fag i en periode end i andre. Holddeling Skolen tildeler hver årgang et antal lektioner til holddeling. Det giver mulighed for niveaudelt undervisning, kursusforløb osv. for at tilgodese elever på alle niveauer. Desuden giver holddelingen mulighed for undervisning på mindre hold, hvis klassekvotienten er stor. Årgangsteam Lærerne arbejder i årgangsteam. Udvikling af teamsamarbejde og arbejde med LP- modellen er fokusområder for Rønneskolen. Målet er løbende at kvalificere undervisningen og arbejdet med eleverne, både fagligt og socialt. Man planlægger og evaluerer undervisningsforløb i fællesskab og deler viden og erfaringer.
18 18 Specialcenter/ støttecenter Der afsættes hvert år et antal timer til specialundervisning i specialcenteret/ støttecenteret, eller til støtte-undervisning i enkelte klasser. Elever, som har brug for ekstra støtte, kan få undervisning i en kortere eller længere periode bl.a. i form af læsekurser, læsehop, stavekurser, matematik-kurser. Tosprogede børn modtager ekstra danskundervisning. Klassekonferencer En gang årligt er der klassekonferencer i alle klasser, hvor klassens faglige og sociale status drøftes med ledelsen. Erhvervsklasse 9 Erhvervsklasse 9 er et ø- dækkende tilbud til elever i 9.klasse, som er normaltbegavede, men skoletrætte. Målet er bl.a. at forebygge, at elever dropper ud af skolen, og derved mister muligheden for en ungdomsuddannelse at eleven udvikler redskaber til mere målrettet indsats i undervisningen, samt indgår i positive sociale relationer med andre mennesker at skabe tættere samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne gennem et udvidet samarbejde og praktikforløb Se i øvrigt oplysninger på Skoleintra.
19 19 Science talentprojekt for 9. klasse elever Science talentprojekt er et ø-dækkende tilbud til dygtige og naturvidenskabsinteresserede elever fra folkeskolerne på Bornholm, som måske påtænker at søge gymnasium efter folkeskolen. Projektet gennemføres i samarbejde med Campus Bornholm. Målet er at give de dygtige elever ekstra udfordring. Undervisningen gennemføres på højeste faglige niveau, både teoretisk og eksperimentelt. Projektet indeholder tre faglige forløb samt en videnskabsrejse til Science talentcenteret i Sorø. Se i øvrigt oplysninger på Skoleintra. Talentengelsk for 9. klasse elever Talentengelsk er et ødækkende tilbud til de dygtige, engelskinteresserede elever, som måske påtænker at søge gymnasium efter folkeskolen. Projektet gennemføres i samarbejde med Campus Bornholm. Målet er at give de dygtige elever ekstra udfordring. Projektet indeholder tre forløb. Se i øvrigt oplysninger på Skoleintra.
20 20 Fokus på læsning På Rønneskolen ønsker vi at styrke elevernes læsefærdigheder og lyst til at læse. Vi har desuden som mål at styrke elevernes faglige læsning. I faglig læsning fokuseres på læsestrategier og læseteknikker, som sætter eleverne i stand til bedre at forstå og tilegne sig tekster i fag som matematik, biologi, fysik eller historie. Læsevejledere Vi har læsevejledere på hver afdeling. Læsevejlederne inspirerer og vejleder kollegerne omkring læseprocessen og inspirerer årgangsteamets arbejde med f.eks. den faglige læsning. Læsekvarter/læsebånd Alle elever har dagligt eller i perioder læsekvarter/læsebånd for at styrke læsningen. Læsekvarteret eller læsebåndet ligger også i andre fag end dansk. Derved styrkes også den faglige læsning i andre fag. Sproglig opmærksomhed Der arbejdes med sproglig opmærksomhed især i børnehaveklasse og 1. klasse for at understøtte læseindlæringen. Læseindsats i børnehaveklasserne Der arbejdes med opdagende skrivning i børnehaveklassen sammen med læsevejlederen for at understøtte læseindlæringen. Læsemakkere Klasser på forskellige trin samarbejder i perioder om at træne læsning og/eller skrivning.
21 21 Projekt Faglig læsning for 7. klasserne Lærere på 7. klassetrin og læsevejlederne gennemfører i fællesskab et forløb i faglig læsning i forskellige fag. Målet for eleverne er bl.a. at forsøge at kvalificere læseundervisningen i normalklasserne, så færre elever mister læselysten. Derudover gøres tiltag med læseforståelsesstrategier på 4. klassetrin. Café læselyst Tilbud til Rønneskolens klasses elever, som mangler læselyst, motivation og har vanskeligheder med læseforståelse. Læsevejlederne gennemfører forløb én gang ugentligt i 10 uger i efterår/vinter 2012 på afd. Østres bibliotek Målet er at fremme elevernes lyst til at læse for at opleve og lære at støtte, stimulere og udvikle elevernes læsning at læsetræne ved lystlæsning
22 22 Praktisk- musiske aktiviteter For at styrke elevernes praktisk-musiske og kreative kompetencer arrangeres forskellige aktiviteter på de enkelte afdelinger. Aktiviteterne styrker det sociale liv i klassen, på afdelingen eller på Rønneskolen som helhed. Af arrangementer kan nævnes: Billedkunstuge Skolefest Karneval Luciaoptog Musicals Trivselsdage Julearrangementer.
23 23 Bevægelse På Rønneskolen ønsker vi at udvikle en bevægelseskultur, som øger børn og unges lyst til og mulighed for fysisk aktivitet i såvel undervisning (herunder frikvarterer) som i SFO/klub med henblik på at sætte yderligere fokus på elevernes fysiske, psykiske og sociale trivsel samt deres overskud, livsglæde og læring. Handleplan Sådan gør vi Der er nedsat et idrætsudvalg med repræsentanter fra de tre afdelinger, som koordinerer følgende aktiviteter: Ironkid for 7. kl. tirsdag d. 4. september 2012 Store-idrætsdag for kl. tirsdag d. 11. september 2012 Mini- idrætsdag for 2. kl. og 3. kl. torsdag d. 17. januar 2013 Børneløb for kl. torsdag d. 25. april 2013 Mikro-idrætsdag for 0. kl. og 1. kl. tirsdag d. 18. juni 2013
24 24 Årsplan og evaluering Årsplan Årsplanen dokumenterer, hvordan trinmålene i de enkelte fag og emner opfyldes og evalueres.årsplanen består af faglige mål, sociale mål og metode mål. Det fremgår bla. af årsplanen, hvordan man arbejder med trivsel og forebyggelse af mobning. Årsplanen lægges på SkoleIntra i starten af skoleåret. Evaluering af elevens arbejde Eleven arbejder med portefølje eller andre redskaber som dokumentation af sit arbejde. Elevens arbejde evalueres på forskellige måder, f.eks. ved anvendelse af målcirkler, tests, samtaler, logbog mv. afhængig af det planlagte forløb. Samtaledage med eleverne Der er samtaledage to gange i løbet af året med eleverne. Samtaledag i september: Læringsmål for den enkelte elev drøftes og kan indsættes i elevplan. Trivsel og tryghed drøftes Samtaledag i april: Status og mål evalueres. Trivsel og tryghed drøftes
25 25 Skole-hjem samarbejde Hvert skoleår gennemføres som udgangspunkt to forældremøder og to individuelle skole/hjem-samtaler Klasselæreren og klasseforældrerådet samarbejder om at planlægge indhold og omfang af skole/hjem-samarbejdet Desuden afholdes arrangementer med sociale formål på initiativ af skolens personale, klasseforældrerådet eller afdelingsrådet. Skolens personale kan deltage i disse arrangementer indenfor rammerne af arbejdstidsaftalen Elevplanen Der udarbejdes en elevplan, som formidles til forældrene forud for efterårets skolehjem samtaler. Elevplanen følges op på forårets skole-hjemsamtale. I passende tid inden skole- hjemsamtalerne lægges elevplanen på SkoleIntra og foreligger i papirform eller på pc til samtalerne. Der anvendes en fælles elevplansskabelon på Rønneskolen.
26 26 Kommunikationspolitik Formål: Det er vigtigt for Rønneskolen, at vi møder andre mennesker positivt. Vi respekterer forskelligheder og møder hinanden med åbenhed og interesse. Det er vigtigt for Rønneskolen, at vi møder hinanden med klare forventninger og i åben dialog. Det betyder f.eks., at vi henvender os til hinanden, hvis der er noget, der undrer, således at misforståelser forebygges og spørgsmål besvares. Det er vigtigt for Rønneskolen at anlægge en åben information og kommunikation for at skabe en bedre forståelse for, hvad der foregår i vores skole. Det er vigtigt for Rønneskolen, at børn, forældre og ansatte er velinformerede om skolens forhold og betingelser og deltager aktivt og engageret i opgaveløsningerne. Skole-hjem Forældre, andre samarbejdspartnere og offentligheden skal kunne informere sig via skolens hjemmeside, som løbende opdateres. Alle forældre holder sig løbende orienteret på ForældreIntra, hvor man på sine børns klassesider skal kunne finde oplysninger om skolens og klassens aktiviteter. Når forældre skal kontakte skolen er det vigtigt, at man altid kontakter den ansatte, der har forklaringen på det, man undrer sig over. Det er vigtigt, at kontakten etableres rettidigt, så eventuelle problemstillinger tages i opstarten.
27 27 Kommunikationen mellem skole og hjem foregår dels gennem dialog (møder, telefon), dels via Skoleintra. Dette afhænger af den konkrete situation. Kommunikationsformen overvejes derfor i det enkelte tilfælde. Retningslinjer på Skoleintra: Hvis forældre gerne vil i kontakt med en ansat, skrives til denne i SkoleIntra Hvis den ansatte skønner, at det tager mere end 2 skoledage at give et rimeligt og uddybende svar, skriver man og forklarer, at mailen er modtaget, og at man svarer inden for en bestemt tidshorisont Den ansatte tjekker sin SkoleIntra postkasse på alle skoledage Der tages forbehold for svarfristerne, hvis den ansatte er fraværende
28
Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereForældrefolder Østre. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2011-2012
Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2011-2012 Rønneskolen Indhold Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen... side 04 Udfordringer for alle. Herunder læsning,
Læs mereForældrefolder Østre. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder
Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2010-2011 Rønneskolen Indhold Visioner, målsætninger og værdigrundlag i Rønneskolen... side 04 Fokus på faglighed - udfordringer for alle.
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereKASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereHelhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.
Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereMål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereHjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E
Hjemområde E Velkommen til hjemområde E Vi har et godt og rummeligt arbejdsmiljø med mange muligheder og god plads til forskellighed, spontanitet, meningsudvekslinger, liv og glæde. Det ønsker vi, at alle
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Alslev Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereINDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL
INDSKOLINGS ALFABET/ PROFIL Arrangementer For at styrke samarbejdet og fællesskabet afholder vi arrangementer, hvor børn, forældre og lærere/pædagoger kan være sammen udenfor almindelig åbningstid. Vi
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Merete Hedelund Rasmussen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Kirsten Ramsing, Institutionsleder Line, pædagog fra Tusindfryd Søren Toft Jepsen, SFO-leder
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik 2012-2016
Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereMELLEMTRINNET 4. 6. årgang
MELLEMTRINNET 4. 6. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt, hvilket alderstrin
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereTingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor
Læs mere