Indhold 1. INDLEDNING 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold 1. INDLEDNING 4"

Transkript

1 Indhold 1. INDLEDNING PROBLEMFELT UDVALGTE PROBLEMSTILLINGER PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL KAPITELOVERSIGT 9 2. METODE DET TEORETISKE GRUNDLAG VALG AF EMPIRI KILDEKRITIK TILVALG OG FRAVALG PROJEKTDESIGN ANALYSE METODE OG STRATEGI DOKUMENTANALYSE AF DF S IDEOLOGI IDENTIFIKATION AF DOKUMENTER IDEOLOGI ANALYSE: PROBLEMER VED DOKUMENTANALYSE AF IDEER VIDENSKABSTEORETISK TILGANG VIDENSKABSTEORI GENERELT DEN ONTOLOGISKE VARIANT TEORIER OM NATIONALISME ANDERSON OG FORESTILLEDE FÆLLESSKABER NATION VERSUS STAT 33 1

2 3.3 DANSK NATIONALISME BANAL NATIONALISME DEMOKRATIOPFATTELSE MEDBORGERSKAB I DEN DANSK/SKANDINAVISKE DEMOKRATIMODEL ANALYSE OG DISKUSSION ANALYSEMODEL NATIONALISTISK IDENTIFIKATION AF DANSKE VÆRDIER KRISTENDOMMEN SOM OMSAMLINGSPUNKT DF S KONSTRUKTION AF DANSK HISTORIE DF S SYN PÅ DEMOKRATI INTERNE TRUSLER EKSTERNE TRUSLER MEDBORGERSKAB DF S LØSNINGSFORSLAG DISKUSSION AF DF S LØSNINGSFORSLAG DF S KULTUR IDEOLOGI OG IDEER DF S KULTUROPFATTELSE IDEANALYSE AF DF S KULTUROPFATTELSE KULTURRACISME IDEOLOGISK STRUKTUR KONKLUDERENDE BETRAGTNINGER PERSPEKTIVERING 86 ABSTRACT 87 RESUMÉ 87 2

3 LITTERATURLISTE 88 BØGER: 88 INTERNET: 90 NOTATER: 92 3

4 1. Indledning Nutidens måde at koordinere samfund på, i særdeleshed i den vestlige verden, 1 er karakteriseret ved, at nationalstaterne er organiseret som demokratier (Spencer & Wollman, 2005:301f), hvilket betyder, at der er sammenfald mellem nationen og stat, og hvor demokratiet efterkommes ved, at borgerne i de pågældende lande alle tilskrives samme rettigheder på baggrund af loven. De demokratiske nationalstater er blandt andet repræsenteret af lande så som Danmark, Tyskland, Storbritannien og Sverige. Den her måde at organisere et land på som en politisk enhed er blevet en globalt accepteret norm (Spencer & Wollman, 2005:301f). På denne ene side har nationalstaten næsten fået universal accept, men på den anden side visker globaliseringen de nationale grænser ud, og bryder sammenhængen mellem territorium og magt, hvilket derved kan svække selve nationalstaten. Globalisering er en betegnelse for den udvikling, der i stigende grad har gjort det muligt via teknologiske fremskridt at overskride de geografisk nationale grænser og gøre dem flydende. Strømmen af penge, varer og kulturer bliver udvekslet med større hastighed og intensitet end tidligere set. En konsekvens af denne udvikling er en svækkelse af nationalstatens kontrol og beslutningsmuligheder, hvilket har medført en modreaktion, der har styrket en tilbagevenden til de traditionelle nationale tilhørsforhold, herunder nationalismetanken (Heywood, 2002:99). Nationalisme findes første gang som begreb i trykt form i 1844, og med to forskellige definitioner: loyalty and devotion to a nation ; especially : a sense of national consciousness exalting one nation above all others and placing primary emphasis on promotion of its culture and interests as opposed to those of other nations or supranational groups. 2: a nationalist movement or government (Merriam Webster 2009). Stanford Encyclopedia of Philosophy beskriver derudover nationalisme som værende et fænomen, der indeholder: 1 Den vestlige verden: Vesteuropa, Nordamerika og Australien (Heywood, 2002:33f), 4

5 (1) the attitude that the members of a nation have when they care about their identity as members of that nation and (2) the actions that the members of a nation take in seeking to achieve (or sustain) some form of political sovereignty (Stanford.com 2009). Modreaktionen mod globaliseringen, som følge af den formindskede kontrol med, hvem og hvad, der kommer ind og ud over de nationale grænser, har, over det seneste årti, medført strømninger i Europa, der politisk set har kanaliseret indflydelse over i højrenationale partier. Her kan i flæng nævnes partier som det østrigske Freiheitliche Partei Österreichs, Vlaams Belang i Belgien, Front National i Frankrig m.fl. i Europa, som i relation til udlændingepolitik generelt set er meget højreorienterede, og som derfor i denne specifikke sammenhæng kan klassificeres i samme gruppe som Dansk Folkeparti herefter DF. 1.1 Problemfelt Dansk Folkeparti (DF) er det danske folketings tredjestørste parti med 25 mandater, efter Venstre (46 mandater) og Socialdemokraterne (45 mandater). Selv om de kun er et støtteparti til den siddende regering, som består af Venstre og de Konservative, så er DF s mandater ofte udslagsgivende i forhold til en udførelse af regeringsarbejdet. Det betyder, at DF de facto sidder i en betydelig magtposition, som kan påvirke regeringens politik på de områder, som DF selv betragter som deres kerneområder. Nogle af de temaer, som DF betegner som deres mærkesager, er: Udlændingepolitik stram udlændingepolitik og ægte velfærd, Retspolitik vi vil have et trygt land og EU-politik vi siger nej til EU forfatningen (Bilag: 2ff). DF blev stiftet i efteråret 1995, hvor fire folketingsmedlemmer fra Fremskridtspartiet, heriblandt nuværende formand Pia Kjærsgaard, efter flere års interne magtkampe i Fremskridtspartiet, dannede en udbrydergruppe og stiftede det nye parti, Dansk Folkeparti (denstoredanske.dk, 2009). Partiet har efter stiftelsen kunnet påvise en stor øgning i deres vælgertilslutning. Ved folketingsvalget i 1998 fik partiet således 7,4 procent af danskernes stemmer, hvilket svarede til 13 mandater. I november 2001 fik DF en fremgang på næsten 5 procent, hvilket betød, at 12 procent af den danske befolkning valgte DF. De 13 mandater svulmede derfor efter dette valg op til 22 mandater. Ved valget i februar 2005 gik partiet endnu engang frem og kunne efter det endelige valgresultat pege på, at 13,3 procent af vælgerne havde sat kryds ud for DF, hvilket betød yderligere to 5

6 mandater, så de nu var oppe på 24. I november 2007, det foreløbig sidste folketingsvalg, fik DF en vælgertilslutning på 13,9 procent, hvilket resulterede i yderligere et mandat, så de kom op på de nuværende 25 (DF.dk/valg, 2009). Disse tal viser, at alle de folketingsvalg, som Dansk Folkeparti har stillet op til siden stiftelsen, har betydet en fremgang for partiet. Ud fra dette kan man argumentere for, at der i det danske samfund findes mange mennesker, som føler, at DF er det parti, som bedst kan repræsentere deres sag. Som nævnt i indledningen udgør demokratiet en vigtig element i den vestlige verden. Demokratiet er bl.a. så eftertragtet på grund af demokratiets potentielle styrke til at tildele folket magt. Det vil med andre ord sige, at det er folket, der i udgangspunktet udgør den største magtfaktor ved at vælge de politikere, via afstemning, som repræsentanter for de værdinormer og politiske holdninger, de selv har. Det ville på baggrund af ovenstående være interessant at stille spørgsmålet, hvordan DF forholder sig til begreber som nationen, folket og demokrati. Eksempelvis er det interessant, at DF s partiprogram, og derved deres ideologiske ståsted, synes at udtrykke holdninger, som appellerer til store dele af den danske vælgerskare, hvilket kan ses i deres konstante fremgang. I deres arbejdsprogram tilskriver DF sig visse Mærkesager, hvorunder overskrifter som eksempelvis udlændingepolitik og EU-politik står højest på dagsordnen (Bilag: 2). Derudover har kulturpolitik også sit helt eget kapitel, hvori der redegøres for klare definitioner af, hvad kultur er, hvordan dens udvikling har fundet sted og sidst, men ikke mindst, hvordan den i DF s optik bør efterleves. DF trækker på denne kulturpolitik (Bilag: 1/22) og anvender den, når der tages politiske beslutninger i folketinget. Dette sker på trods af, at kulturforskere til stadighed er uenige om en endegyldig definition af selve kulturbegrebet, og derfor kan det synes besynderligt, at DF på denne måde har en stærk mening om, hvad dansk kultur rent faktisk er, og altid har været. På denne baggrund kan man argumentere for, at der synes at være en tendens til en monopolisering af retten til at definere kulturbegrebet, og at DF sætter dagsordnen igennem en kulturdiskurs, som den hollandske professor i diskursstudier Teun A. van Dijk (1998) har defineret som en ideologisk konstruktion (Van Dijk, 1998:278). Der er uden tvivl visse markante holdninger til ovenstående begreber, som kunne tænkes at gøre udslaget for vælgernes store tilslutning til partiet eftersom man må antage, at folk stemmer på DF på baggrund af blandt andet 6

7 deres mærkesager. Ved nærmere læsning af DF s arbejdsprogram kan der påpeges, at der desuden er væsentlige ligheder mellem DF s holdningsudtryk, i særdeleshed omkring udlændingepolitikken og det indledningsvise citat, hvorom begrebet nationalisme er defineret. Det er bl.a. gennem udlændingepolitik, at DF har markeret sig, hvorfor debatten tit og ofte er kommet til at omhandle temaer så som indvandrere og integration. Nationalismebegrebet, i vores anvendelse af det, påkalder en vis form for loyalitet og hengivenhed til nationen, samtidig som begrebet bygger på det primære aspekt, at nationens befolkning understreger deres egen kultur i forhold til andres kulturer. Denne nationalitetsforståelse kan kædes sammen med det argument, at også indvandrere, der kommer til landet, skal tage del i den form for nationalismetanke. De må også udvise loyalitet og hengivenhed til nationen i kraft af, at de uddanner sig og deltager i erhvervslivet således, at de på den måde, på lige fod med andre, bidrager til velfærdssamfundet (Bilag: 2). Deri ligger den hengivenhed til nationen, som her er defineret som værende sat lig med velfærdssamfundet. Man kunne derpå fremlægge det argument, at DF s politik lægger sig opad en diskurs, som indeholder en nationalistisk præget ideologi. Ydermere ville det være interessant at se på, om der eksisterer andre underafdelinger af nationalisme begrebet og om man i så fald, og på baggrund af DF s arbejdsprogram, ville kunne finde frem til hvilke(n) form(er) for nationalisme, der i givet fald er at finde hos DF Udvalgte problemstillinger Vi ønsker, som før nævnt, at stille skarpt på udvalgte emner af DF s politik. Her vil vi sætte fokus på deres syn på nationen og kulturen, samt deres tilgang til demokratiet og medborgerskabet. Deres forhold til, hvad det danske demokrati er, kommer i afsnit 4.0, men, som konsekvens af mediernes, politikernes og i særdeleshed DF s hyppige brug af ordet demokrati i deres arbejdsprogram mener vi, at det er relevant at klarlægge en overordnet og historisk betydning af begrebet demokrati. Demokrati (folkestyre) henviser til det græske ord kratos (substantiv: at styre ), hvilket 7

8 udmønter sig i styret af demos (substantiv: et folk ). Grundlæggende vil det sige, at masserne og folket har magten og skal styre (Heywood, 2002:68). DF siger følgende i deres arbejdsprogram om demokrati: Dansk Folkeparti ønsker at styrke og forny folkestyret i respekt for Grundloven, blandt andet ved indførelse af mere direkte demokrati.(df.dk/statensstyre, 2009) DF mener, at vi skal have mere direkte demokrati og mere magt til folket. Den spændende problemstilling ligger her i, hvordan de definerer demos (det danske folk). Der har i tidens løb foregået en værdikamp om at definere danskheden, og især højrefløjen har været specielt gode til at udnytte nationale vaner, skikke, ritualer, kulturel og religiøs symbolik som et middel til at dominere værdikampen (Forskning.com, 2009), som vi senere vil argumentere for kan det ses i sammenhæng med Billigs (1995) 2 fremstilling af banal nationalisme, samt konstruktionen af nationen og det danske folk. Desuden findes der, i forlængelse af den tanke, en yderligere interessant problemstilling i at diskutere konstruktionen af den danske nation. Her vil vi trække på det begrebsapparat som den britiske historier og samfundsforsker Benedict Anderson (2001) kategoriserer som et forestillet fællesskab når der tales om en nation (Anderson, 2001) herom senere i projektet. Ifølge Gundelach (2002) 3 er nationen en forestilling om danskheden, hvor man er enig om nogle overordnede værdier, og derved mødes om det at være dansk, og afgrænser sig igennem det, der ikke er dansk. Igennem en analyse af DF s politik, foretaget på baggrund af vores valgte teorier, vil vi undersøge, hvilke nationalismeformer, de tillægger sig, for derigennem at kunne diskutere og sætte det i relation i forhold til demokrati, hvor basale principper så som sammenhængskraft, lighed, frihed, gennemsigtighed, rationalitet og inkludering, med tanke på medborgerskab, er grundpiller for et velfungerende samfund (Siim, 1998:64). Den sidste del af analysen vil fokusere på hvordan analysen af nationalismeformerne og medborgerskabet kan sættes i relation til DF s kulturforståelse. Dette leder til følgende problemformulering: 2 Michael Billig: Professor i samfundsvidenskab ved Loughborough University 3 Peter Gundelach: Professor i sociologi ved Københavns Universitet 8

9 1.1.3 Problemformulering Hvilke(n) form(er) for nationalisme trækker Dansk Folkeparti på og i hvilken grad påvirkes det danske demokratiske medborgerskab af denne ideologi? arbejdsspørgsmål Vi har valgt at benytte tre arbejdsspørgsmål, der vil fungere som projektets støttehjul og rettesnore. Arbejdsspørgsmålene sigter mod at dække problemstillingens elementer, og vil være udgangspunktet for tankegangen bag udarbejdelsen af analysen i projektet. 1. Hvordan opfatter DF den danske nation, og i hvilken grad hænger deres syn på nationen sammen med dansk nationalisme, forestillede fællesskaber og banal nationalisme? 2. Hvordan forholder DF sig til demokratiet i Danmark, og hvem ser de som værende folket, samt, hvem skal in- og ekskluderes fra det danske medborgerskab? 3. Hvilke diskursive ideer, ud fra analysen af DF s opfattelse af nationalisme og demokrati, sættes i spil i forhold til DF s opfattelse af dansk kultur? Kapiteloversigt I følgende afsnit vil der redegøres for projektrapportens udvikling fra arbejdsspørgsmål og metodiske overvejelser til de enkelte kapitler. Kapiteloversigten vil beskrive rapportens enkelte kapitler, samt fungere som en læsevejledning. Vi vil her kort redegøre for kapitlernes teoretiske og empiriske relevans for projektarbejdet. Kapitel 1. Problemfelt, - stilling og -formulering Dette kapitel har til formål at redegøre for valg af problemstillinger. Her fremlægges også synspunkter om det givne emne. Gennem denne fremlæggelse indsnævres problemstillingen, der slutteligt udmunder i den endelige problemformulering. Herefter redegøres for de overvejelser omkring afgrænsning af problemstillingen samt en konkretisering af problemformuleringens arbejdsspørgsmål. 9

10 Kapitel 2. Metode Kapitlet indeholder en gennemgang af projektets fremgangsmåde, samt den videnskabelige metode. De videnskabsteoretiske overvejelser bliver ligeledes fremlagt og diskuteret. Der bliver redegjort for, hvilken socialkonstruktivistisk tradition projektet ligger sig mest op af i anskuelsen af den danske nation, som et socialt konstrueret fænomen. Desuden præsenteres forholdet mellem valg af videnskabsteori og valg af metode. Der vil også være en redegørelse af dokumentanalysen som metode for empirisk dataanalyse. Afsnittet vil præsentere den valgte fremgangsmetode samt demonstrer den måde hvorpå det pågældende data bliver behandlet. Dokument- og Ideologianalysens konkrete metodiske udformning vil blive præsenteret og praktiseret i dette afsnit. Denne analysestrategi har til hensigt at klarlægge den politiske praksis i DF som sproghandlinger. Derigennem forventes det at kunne forfine og forbedre forklaringerne på de i problemfeltet nævnte problematikker. Afslutningsvis vil kapitlet redegøre for de empiriske og teoretiske overvejelser, kildekritik samt en afsluttende inddragelse af to undersøgelser om muslimske indvandrere og deres holdninger til frihed, lighed og demokrati. Kapitel 3. Nationalisme - teori og historisk perspektiv Kapitlet redegør for de valgte teoretikeres relevante teorier indenfor problemstillingen. Kapitlet skal tjene til formål at fastlægge et begrebsapparat til brug i den videre analyse. Teorierne om den moderne nationalstat og dansk nationalisme er mange, og derfor benyttes Andersons teori om de forestillede fællesskaber og Billigs teori om banal nationalisme. De empiriske undersøgelsesdata vil ikke kunne italesætte alle aspekter ved problemstillingen, så valget af de pågældende teorier er tilmed en forventning om, at disse kan gøre dette. Yderligere vil vi positionere DF s måde at konstruere det danske folk på ved at sætte et historisk perspektiv på dansk nationalisme. Kapitel 4 Demokrati, medborgerskab og frihed Kapitlet tager demokratibegrebet op og påpeger, hvordan de moderne skandinaviske velfærdssamfund er sammensat. Derefter opsummeres kapitlet med Heywoods beskrivelser 10

11 af begrebet demokrati og medborgerskab, samt de farer for minoriteters eksklusion, som kan opstå i demokratiske samfund. Ved at bruge Heywoods definition af demokratiet vil det bidrage med et begrebsapparat til at se kritisk på den måde, hvorpå DF definerer det danske demokrati igennem deres politiske dokumenter. Kapitel 5. Analyse & Diskussion I det pågældende kapitel holdes de empirisk udledte data og teorier overfor hinanden og der bliver efterfølgende diskuteret sammenhængen. Det empiriske data vil blive behandlet med hjælp fra det teoretiske begrebsapparat, med henblik på at besvare problemformuleringen, hvor der igennem udvalgte politiske holdninger i DF s politiske dokumenter 4 kan udlede meningen med deres politik og evt. komme til en forståelse af, hvilke konsekvenser dette måtte have for sammenhængskraften i forhold til medborgerskabet og minoritetsgrupper i Danmark. Analysen vil ligeledes ligge til grund for vores konkluderende betragtninger og perspektivering. Kapitel 6. Konkluderende betragtninger Kapitlet vil sammenfatte det samlede projektarbejde, og derved besvare problemformuleringen ud fra henholdsvis teorierne og analysen. Der sammenfattes nyerhvervede erfaringer med projektarbejdet og den viden om problemstillingerne, som der er blevet tilegnet. De konkluderende betragtninger har dermed til hensigt at præsentere resultaterne af undersøgelsen. Kapitel 7. Perspektivering Perspektiveringen vil indeholde yderligere diskussion af problemstillingens alternative løsningsmodeller. Endvidere vil der gives bud på et eventuelt fremtidsscenarium for denne problemstilling, og diskutere problemstillinger og udfordringer ved en given fremtidig undersøgelse af dette problem, altså i hvilken retning samfundet potentielt ville udvikle sig, hvis sådan DF ideologi bliver efterlevet. 4 Poltiske dokumenter: Empiri der tæller: DF s principprogram, arbejdsprogram, mærkesager og politiske udtalelser 11

12 2. Metode I dette kapitel foretages en nærmere gennemgang af det videnskabsteoretiske fundament og strategien bag vores analyse. Redegørelsen i dette kapitel skal være med til at give et billede af den berømte røde tråd som projektet tilstræber at trække hele vejen igennem projektet. Der vil ligeledes være en gennemgang af de empiriske og teoretiske valg og overvejelser af vores projekt. 2.1 Det teoretiske grundlag I tilgangen til teori bliver udvalgte teoretiske begreber benyttet, som skal danne ramme for, samt tilføje nye dimensioner og perspektiver til anskuelse af problemformuleringen. Teorierne giver samtidig en tværfaglig dimension til projektet, da såvel sociologi i form af nationalismeafsnittet og politologi i form af demokratitilgangen inddrages. Eftersom projektet hovedsageligt omhandler nationalisme i en dansk kontekst er det relevant at benytte teoretikere som Michael Billig, Benedict Anderson og Peter Gundelach for på baggrund af dem, at belyse de forskellige nationalistiske forestillinger. Billigs anvendelse af begrebet banal nationalisme er med til at problematisere, hvordan DF konstruerer nationale symboler, værdier og forestillinger ukritisk og ureflekteret. Disse bliver produceret og reproduceret i samfundet, uden man er bevidst om det nationalistiske symbolværdi, som de har. Derved er banal nationalisme med til at indkredse, hvordan man selektivt vælger historiske perioder og strømninger til at konstruere bestemte nationale forestillinger, fremstillet som sand viden om nationen. Andersons teoretiske perspektiv omkring forestillede fællesskaber er med til at stille skarpt på, hvorfor vi som mennesker vil leve og dø for nationen, og hvad der gør, at det nationale bliver den primære identitetsbærende konstruktion. Samt problematiserer han hvem og hvor man er med i nationen, og hvordan nationsbegrebet i sig selv er et tomt begreb, der skal tillægges værdi og mening hos dens brugere. De teoretiske tilgange virker sammen og supplerer hinanden: Hvor Billigs teoretiske begreber er relevante til netop at sige noget konkret om det nationale [mis]brug af symboler i Danmark i dag, så er Andersons større historiske 12

13 perspektiver nyttige til at sige noget om, hvad nationalisme er som et begreb, og hvorfor nationen historisk og globalt er så vigtige tilhørs- og identitetsforhold. For yderligere at underbygge og føje til genstandsfeltet i en specifik dansk kontekst, gøres brug af Gundelach, som har foretaget studier om den danske nationale identitet. Denne tilgang kan være med til at give en ekstra forståelsesramme for den danske nationale identitet og forestillinger om denne danskhed. Forståelsen i den danske kontekst bliver ledsaget af et teoretisk perspektiv fra Heywood omkring demokratiet. Argumentet for at bringe demokrati på banen, er nødvendigheden i at kunne positionere DF s udsagn og vise, hvilke forestillinger, de trækker på, når de bruger ord som demokrati/folkestyre og velfærdsstaten til at beskrive Danmark som nation. Herefter kan Siims teori fremstå som et forklarende element på, hvem der inkluderes i velfærdssamfundets medborgerskab, og hvem der ekskluderes, og hvordan disse diskursive mekanismer har indflydelse på begreber som frihed, lighed m.m. For at samle op, bruges teorierne som et middel til, at opnå viden og indsigt, de er ikke noget endemål i sig selv. Den metodiske fremgangsmåde er en vekselvirkning mellem teori og empiri. 2.2 Valg af empiri Størstedelen af det empiriske materiale er oplysninger af primær karakter, idet det er hentet fra DF s hjemmeside ( Her har vi valgt at anvende Arbejdsprogrammet som hovedkilde, samt mærkesager og principprogram som underdokumenter (kapitel 2.7.2) da dette, fortæller, hvordan, DF forholder sig til projektets genstandsfelt og de problemstillinger, der ligger i det. Materialet er af overvejende kvalitativ natur, baseret på ord i stedet for tal, dog også på visse områder bakket op af kvantitative data omkring årstal, mandater, etc. Vi har udover principprogrammet også udvalgte udtalelser fra partiformand Pia Kjærsgaard og andre medlemmer af DF for at styrke det empiriske materiale og give os et mere gyldigt og repræsentativt syn på DF s ideologi. Desuden har vi også anvendt materiale omkring den danske nationalisme i en historisk kontekst for at positionere DF i forhold til deres egne udsagn om nationen. For at kunne påvise, hvilke nationale forestillinger DF s politiske ideologi trækker på og reproducerer, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken historisk periode, samt hvilke symboler 13

14 og værdier, der gør sig gældende. Sidst vil vi komme ind på vores kvantitative data, i form af to undersøgelser foretaget af CEPOS 5 i Der er udvalgt to undersøgelser. Den første: Indvandrere og efterkommere fra muslimske lande er glade for Danmark, har de har lavet i samarbejde med Danmarks statistik. Det er en undersøgelse hvor Danmarks Statistik i perioden oktober til november 2007 foretog på bestilling af CEPOS, en meningsmåling hvor første- og andengenerationsindvandrere fra muslimske lande blev spurgt om deres holdninger til en række værdipolitiske spørgsmål. I dette notat stiller CEPOS skarpt på nydanskernes holdninger til Sharialovgivning, indgreb i ytringsfriheden og den personlige frihed. Denne undersøgelse kan give os et indblik i værdipolitiske spørgsmål, som oftest tages op af DF, her tænkes eksempelvis på Sharia-loven, som DF beskylder indvandrer med muslimsk baggrund for at sætte over dansk lov. Desuden indeholder rapporten også spørgsmålet om frihed. Et spørgsmål der er med til klargøre hvordan indvandrer med muslimsk baggrund placerer sig. Det er i projektets interesse at bruge det i forhold til de frihedsværdier DF opstiller i deres politik. Derudover vil der i projektet blive benyttet endnu en rapport fra CEPOS: Tilliden mellem danskerne og indvandrere - den er større end vi tror (2007) ligeledes udført af Danmarks Statistik og som undersøger tillidsforholdene mellem etniske danskere og indvandrere/efterkommere fra muslimske lande. De to undersøgelser af CEPOS, kan virke som et redskab til at belyse problemstillingen i projektet. De tager netop fat på hvad etniske danskers, muslimske indvandreres samt deres efterkommers holdninger er til frihedsprincipper, samt tillid til deres medborger i landet. Spørgsmålene der er undersøgt, passer ind i forhold til projektet da de kan bidrage med kvantitative data på besvarelsen af projektets arbejdsspørgsmål især med henblik på demokrati og medborgerskabet. 5 CEPOS: Center for politiske studier blev dannet i 10. marts 2005 og betegner sig som en uafhængig tænketank, der fremmer et Danmark baseret på frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt (klide: 14

15 2.3 Kildekritik Når der i metodeafsnittet bliver argumenteret for det empiriske og teoretiske valg, er der selvfølgelig også nogle konksekvenser, der skal tages højde for. I forhold til, at det empiriske materiale er fra DF, er det problematisk, at der ikke bruges yderligere materiale, der underbygger eller påviser om de udsagn, de fremstiller om nationen, også bliver omsat i reelle politiske love og forhandlinger. Dernæst er deres arbejdsprogram skrevet med så vage ord og uspecifikke betegnelser og sætninger at de diskurser, der udspringer nemt kan virke, som værende sandheder, da de spiller på individets egen fortolkning af deres ideologi. Derfor er det nødvendigt at udvise påpasselighed samt være kritisk refleksiv ved brug af deres arbejdsprogram. Dernæst skal de kvantitative data fra CEPOS også ses på meget kritiske da de som det fremgår, er kvantitative samt at det ikke fremgår klart hvorledes spørgsmålene er blevet stillet og der derfor godt kan være en skjult manipulation dels hvad angår de stillede spørgsmål og dels derefter de fremkomne resultater. Desuden er interviewene omkring frihedsrettigheder kontekstafhængige da rapporten blev lavet i en tid, hvor Danmark var i en stor udenrigspolitisk krise, nemlig som konsekvens af nogle tegninger af muslimernes profet Mohammed. Derfor kan svarene på danskernes side have været præget af en ophøjelse af frihedsidealer, samt en ophøjelse af religiøse symboler også har været ophøjet af de muslimske indvandrere. Disse værdiophøjninger, hvor man faktisk tillægger demokratiske eller religiøse værdier højre status end de normalt plejer at have, på baggrund af man føler sig truer eller krænket, kan således føre til et misvisende udfald fra respondenterne i undersøgelsen. Desuden plejer folk generelt at svare ud fra deres korttidshukommelse, når de deltager som interviewpersoner. Til det kan siges at de oftest er påvirket af, hvad der oppe i medierne og hvilke informationsstrømme de overværer. Derfor medfører det at svarerne bliver meget værdiladet og ikke altid er udtryk for informantens sande holdning omkring spørgsmålene i interviewet. Til sidst kan det siges om kilden til de kvantitative data, at de er udarbejdet af CEPOS der er en liberal tænketank, hvor mange af de samme værdier, som DF til dagligt i folketinget kæmper for, bliver taget op af CEPOS i debatter på deres hjemmeside. Så der er en vis ideologisk sammensmeltning, og dog kan denne styrke vores argumenter da deres undersøgelserne viser resultater der synes at overraske ed et resultat der om muligt ikke stemmer overens med liberal ideologi og derved 15

16 er med til at modbevise flere af de ting DF mener at vide om indvandrere med muslimsk baggrund. Hvad angår det teoretiske valg er der nogle konsekvenser i, hvad de kan og ikke kan bidrage med. Andersons tilgang er meget historisk og bruger meget plads på at beskrive de store strømninger om nationens og nationalismens udvikling og derfor forholder han sig ikke eksplicit til nationalisme, som det ser ud i dag. Han beskriver, hvordan der, efter anden verdenskrig, skete et boom af dannelse af nationalstater. Men fra bogens oprindelige udgave i 1983, har han ikke forholdt sig til mange nyere tanker om nationalisme. I forhold til Billig er banal nationalisme en måde at belyse alle de måder, hvorpå vi i dagligdagen producerer og reproducerer nationalstaten og dens måde at tænke på men, hvad er egentlig alternativet, hvis alt hvad vi gør, er at reproducere det nationale i en eller anden form. 2.4 Tilvalg og fravalg Med ethvert tilvalg må der givetvis medfølge et fravalg. I og med, at der ønskes en diskussion og undersøgelse DF s politiske ideologi, samt deres syn på nationalismen og deres indflydelse på samfundets sammenhængskraft, så ville det ikke give mening at inddrage de andre partier i folketinget, hvis der så ikke også skulle laves en form for komparativ analyse imellem det danske folketings partiers politiske holdning til nationen og sammenhængskraften. Netop fordi Dansk Folkeparti er meget eksplicit i deres forhold til at italesætte danskheden, er dette parti derfor mest relevant at sætte i fokus. Projektets problemfelt foregår på makro- og mezzo-plan 6, hvori nationale forestillinger og udviklinger bruger Danmark som helhed. Derved er det ikke hensigtsmæssigt at se på det enkelte danske individ og dettes påvirkning af det nationale fællesskab. Sådan en tilgang ville stille andre metodiske krav, og videnskabsteoretiske perspektiver. Detaljerede religiøse afsnit om kristendom og islam, med henvisninger til hellige skrifter som Biblen og Koranen, som hovedramme for at diskutere vores beskrivelse af nationale forestillinger, vil ikke blive inddraget. Dog bliver luthersk-evangelisk kristendom anvendt af DF som et fundament for at legitimere dansk kultur og ligeledes for at argumentere for, hvad den Makro og Mezzo: Nationale plan og på det partipolitiske organisationsplan 16

17 danske nation er. Det er med henblik på DF s brug af kristendommen, at religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed vil blive brugt i projektet, men det vil ikke indgå som et teoretisk eller analytisk element. Når der afgrænses fra religion som hovedramme inddrages der heller ikke religiøs fundamentalisme, da det ikke har relevans for selve projektets problemformulering. I de nationale konstruktioner af os og dem vil der højere grad blive fokuseret på vores det vil sige DF s fremstilling af dem det vil sige alle andre der ikke er en del af medborgerskabet. Fokusset ligger på DF s fremstilling af, hvad den danske nation og danskheden er og hvordan de så, i så høj grad, fremstiller, hvad den danske nation og danskheden ikke er. I forhold til begrebet demokrati, som en politisk styreform, vil der i projektet henvises til den skandinaviske universelle velfærdsmodel (Siim, 1998:63-64), som der vil blive argumenteret for, er den form, som demokratiet har antaget i Danmark. Dermed afgrænses der fra at sige noget om andre demokratiske modeller og lave komparative analyser, der f.eks. sammenligner de andre europæiske højrenationalistiske former for nationalisme i forhold til samfundets sammenhængskraft. Årsagen ligger i, at det er andre samfundsudviklinger, såsom historiske, politiske, økonomiske og sociale strukturer og faktorer, der har produceret nogle anderledes betingelser for disse europæiske nationers nationalismedannelse. 17

18 2.5 Projektdesign Problemformulering: Hvilke(n) form(er) for nationalisme trækker Dansk Folkeparti på, og i hvilken grad påvirkes det danske demokratiske medborgerskab af denne ideologi? Arb.spg.1: Hvordan opfatter DF den danske nation, og i hvilken grad hænger deres syn af nationen i forhold til dansk nationalisme, forestillede fællesskaber og banal nationalisme? Nationalismeteori som forestillede fællesskaber, historieafsnit og dansk nationalisme Nationen som symboler igennem Billigs banale nationalisme Arb.spg.2: Hvordan definerer DF demokrati i Danmark, og hvem ser de som værende folket, samt, hvem skal inog ekskluderes fra det danske medborgerskab? Demokratiopfattelse Medborgerskab i den danske velfærdsstat Arb.spg.3: Hvilke diskurser sætter DF i spil i forhold til deres kulturopfattelse, dvs. kan Van Dijks(1998) kulturracisme spores i deres kulturopfattelse? Teori: Van Dijks kulturracisme Empiri: DF s Arbejdsprogram Analyse og diskussion: Hvordan bliver danskheden konstrueret? Empiri: CEPOS 1 og CEPOS 2, samt udtalelser fra DF s ledelse Analyse og diskussion: Hvordan fremstiller DF det danske demokrati og medborgerskab? Empiri: Arbejdsprogram og citater fra DF s ledelse Analyse og diskussion: Kan kulturracisme identificeres i DF s holdninger Konkluderende betragtninger: Hvad kan vi drage ud af DF s konstruktion af virkeligheden? Perspektivering 18

19 2.7 Analyse metode og strategi Dette afsnit har til hensigt at klarlægge analysestrategien. Det vil sige, at vi vil beskrive vores metode til at analysere de udvalgte problemstillinger på. Til dette formål har vi valgt at lave en dokumentanalyse af ideer. Ideer kan identificeres som forhold, der er problematiske; de årsager, der udpeges som anledning til disse problemer; samt de eventuelle mulige løsninger, kan ses som sproglige symptomer på det idemæssige grundlag for produktion af et givet dokument. Med andre ord betyder det, at ideer er grundlaget for udformningen af et dokument. I projektet vil der, som nævnt i problemstillingen, tages fat i problemer, der kan komme i forbindelse med begreberne nationalisme, demokrati, medborgerskab og kultur racisme. Disse begreber skal virke som rettesnor igennem projektet og være med til at give en klar linje, som skal følges i udvælgelsen af dokumenter (empiri). I følgende afsnit fremstilles en forklaring på, hvad ideer er samt, hvordan de anvendes i projektet. Dernæst beskrives, hvilke kriterier, der ligger til grund for udvalget af netop disse dokumenter, samt hvordan ideer er blevet identificeret i de udvalgte dokumenter. Når dokumenterne er udvalgt, er der en yderligere metode som Van Dijk bruger til at analysere ideologi på. Han tager i forbindelse med kultur racisme fat på en diskursanalyse af tekster. I slutningen af afsnittet vil det belyses hvordan Van Dijks analysemodel vil blive brugt og hvordan den kombineres med analysen af ideer Dokumentanalyse af DF s ideologi Til selve analysen vil Kennet Lynggaard s udlægning af dokumentanalyse fra bogen Teknikker i samfundsvidenskaben (Lynggaard et al 2007:222) blive benyttet. Begrebet kan der, indenfor feltet, gøres brug af på mange forskellige måder og her kan ideer bruges som emner på en journalistisk eller politisk dagsorden, information eller viden, eller som meningsdannende paradigmer eller fortolkningsrammer (frames) (Lynggaard et al 2007:223). Dvs., at det er muligt på mange måder at indfange ideer ud fra den kontekst, som man gerne vil undersøge. DF s ideer og ideologi, som vil blive opstillet og forsøgt besvaret efter bedste 19

20 overbevisning, kan der argumenteres for, er en konstruktion af den virkelighed som DF ser den. Denne konstruerede virkelighedsopfattelse, som skabes af DF, sker igennem diskurser og i sammenspil med flere forskellige medier. Disse ideer kommer til udtryk igennem deres arbejdsprogram og deres udtalelser til medierne. Det vil ikke være muligt at komme rundt om alle problemstillinger og besvare alt i forbindelse med DF s ideologi og virkelighedsbillede, dog må det så vidt muligt være i projektets interesse at forholde sig til denne konstruerede virkelighed for derigennem at komme bag om og i dybden med deres påstande. Dette vil i bedste fald medføre nogle konkluderende betragtninger på de udvalgte problemstillinger projektet afgrænses til. Derved bliver det en decideret konstruktion af én form for virkelighed Identifikation af dokumenter Dokumenter kan defineres bredt som sprog, der er fikseret i en tekst (Lynggaard et al 2007:223). Her vil der blive fremført eksempler på ideer i de udvalgte dokumenter, som DF har udgivet, dvs. Principprogrammet, Arbejdsprogrammet og udvalgte politiske mærkesager. For at styrke argumentationen vil der også fremføres konkrete udtalelser fra DF s partimedlemmer. I arbejdsprogrammet ligger den ideologiske ramme, der overordnet belyser DF s ideer, hvorimod partimedlemmernes udsagn er mere konkrete og retter sig direkte mod specifikke delproblemer i den diskurs, som er konstrueret af DF arbejdsprogram. Disse dokumenter er officielle, og kan derfor ikke tilbagevises som noget, der ikke kan betragtes som udtryk for selve aktørernes, (det vil sige DF s medlemmers) politiske holdninger. Dokumenterne er udvalgt på baggrund af deres relevans for projektets problemstilling og udgør derfor det empiriske hovedgrundlag også kaldet monument (Lynggaard et al 2007:223). Efterfølgende bliver empirien sat i spil overfor vores udvalgte teorier om dansk nationalisme og Forestillede Fællesskaber, Banal Nationalisme, Demokrati og Medborgerskab. 20

21 2.7.3 identifikation af ideer og transformation Det mest centrale i empirien er DF s såkaldte Arbejdsprogram 7. Her stiller DF skarpt på nogle problemstillinger i det danske samfund, og de kommer ligeledes med ideer som, ifølge dem selv, kan fungere som løsningsmodeller. Lynggaard nævner, at i teorien kan det være både individuelle og strukturelle forhold 8, som er årsag til selve problematikken (Lynggaard et al 2007:227), hvilket senere hen vil blive pointeret i analysen. Arbejdsprogrammet bruger vi således til at udpege DF s ideer samt deres løsninger på samfundsrelaterede problemer. Efterfølgende ville der diskuteres om deres ideologi har konsekvenser for medborgerskabets sammenhængskraft. Arbejdsprogrammet er derfor moderdokumentet, hvorfra de andre udvalgte dokumenter så at sige udspringer (Lynggaard et al 2007:226). Der kan selvfølgelig også være flere forskellige ideer i spil i Arbejdsprogrammet, som måske ikke er specielt sammenhængende eller måske modsiger sig selv, hvilket man også skal tage højde for. ligeledes skal man undersøge, hvilken autoritet dokumentet tilskrives samt hvilke, og hvor mange, aktører, der siger god for understøtter det centrale dokument, som i dette tilfælde er Arbejdsprogrammet (Lynggaard et al 2007:229). 2.8 Ideologi Analyse: En af de centrale problemstillinger i projektet er at definere DF s ideologi i forbindelse med begreberne demokrati, kultur og nationalisme, samt inklusion og eksklusion af befolkningsgrupper. For at give et nuanceret billede af DF s demokrati-, nations- og kulturforståelse er det ikke nok med en analyse af arbejdsprogrammet. Derfor er det relevant at tage fat i nogle ytringer fra blandt andre DF s formand Pia Kjærsgaard, der med mere tydelighed og mere direkte sprog udtaler sig omkring udvalgte politiske spørgsmål. I denne forbindelse ses der på udtalelser (lexical) og tekster (gramatical) og får derved afsenderens utvetydige 7 Arbejdsprogrammet består af 34 politiske temaer. De temaer, som vi har valgt at beskæftige os med, bliver kaldt Bilag 1 8 Det vil sige, hvorvidt et problem er forårsaget af menneskelige fejl og inkompetence eller fx fejlslagne politikker og uhensigtsmæssige strukturer. 21

22 ideologiske meninger om begivenheder, folk, og aktører (Van Dijk 1998: 272). Det vil sige formandens med flere ytringer i sammenspil med DF s politiske ideologi i monumentet, stabilisere et godt billede af, hvad DF s holdning er om dansk kultur, og hvordan de præcis definerer det danske og ikke danske. Det er netop her at Van Dijks analyse af The Ideology and discourse of moderne racism kommer til sit rette. Han tager blandt andet fat i begrebet kulturracisme, hvor hans argument er, at den moderne form for racisme er ikke biologisk baseret, men snarere baserer sig på kulturelle forskelligheder. Han nævner eksempler, så som, hyldesten af hvid, vestlig kultur og civilisations hegemoni, samt problematiserer at de moderne racister angriber indvandreres kultur (Van Dijk, 1998:278). Disse angreb er ikke fysiske, men oftest verbale igennem dannelsen af diskurser. Altså skaber DF en ideologisk diskurs omkring indvandrere i Danmark og de problemer der bliver forbundet med det. For at kunne analysere dette gør vi brug af Van Dijks firkant model. Den giver en forklaring på, hvordan ideologiske diskurser bliver reproduceret og vinklet, så det fortæller en del af sandheden og ikke hele sandheden. For som Van Dijk ser det, er det ikke i forfatterens/talerens interesse at fortælle modtageren hele sandheden, da modtageren i dette tilfælde vil være i stand til at træffe beslutning på baggrund af facts og ikke halve sandheder. Disse halve sandheder bliver sat i værk og er med til at skabe ideological control, hvor forfatterne/taleren konstruere en sandhed ud fra en udvælgelses proces, der skal give modtageren et bestemt syn på en bestem problematik eller samfundsproblem (Van Dijk 1998: 267). Fx kunne dette være en beskrivelse af en hændelse (Mohammed krisen eller angrebene d. 11. September) som bliver problematiseret på en måde, der er i overensstemmelse med forfatterens/talerens ideologi og derved vinkles som en enten positiv eller negativ hændelse. Van Dijk sætter således den her model op: Ideologisk kommunikations strategi: den ideologiske firkant 1. Express/emphasize information that is positive about Us 2. Express/emphasize information that is negative about Them. 3. Suppress/de-emphasize information that is positive about Them 4. Suppress/de-emphasize information that is negative about Us (Van Dijk 1998 s: 267). 22

23 Modellen skal virke som et redskab til at analysere DF s ideologi. Den kan ligeledes medvirke til at belyse nogle af deres påstande og ideologiske holdninger omkring problemstillingen. Modellen kan kombineres med begrebet lexicalization. Van Dijk bruger begrebet lexicalization til at beskrive vigtigheden og udbredelsen af ideologiske ytringer i diskurser, der kan findes i de ord der vælges til at beskrive et bestemt koncept. Fx, De to frihedskæmpere mistede livet i aktionen i forhold til De to terroristerne mistet livet i aktionen, er et godt eksempel på ideologisk baseret lexicalization. Det vil med andre ord sige, at taleren/forfatteren er, med et negativt koncept af en gruppe, med til at definere (afhængig af konteksten) det mest hensigtsmæssige ord til at beskrive en ydregruppe, samtidige med at der bliver givet udtryk for talerens/forfatterens mening om gruppen (Van Dijk, 1998: 270). De ovennævnte eksempler på terrorist versus frihedskæmper er gode eksempler på en måde at konstruere virkelighed på. Her kan der også argumentere for (hvilket uddybes i analysen) at det synes at være samme model der trækkes på når DF vil have det danske folk til at forstå de samfundsproblemer Danmark står overfor. Det vil være af væsentlig karakter at lave en ideologi analyse da det kun er DF s syn på og om virkeligheden der er fremstillet og deres syn på virkeligheden kun repræsenterer en form for diskurs. I afsnit 2.9 vil den videnskabsteoretiske tilgang blive præsenteret og som vil have til hensigt at forklare sådanne konstruktioner. Der vil ligeledes foretages en undersøgelse af, om der kan findes tegn på selvmodsigelser og simplificeringer af de udvalgte politiske problemstillinger (Bitsch Olsen, et al., 2006:162) Problemer ved dokumentanalyse af ideer Afslutningsvis problematiseres de eventuelle forhindringer, der kan opstå ved brugen af en metode som dokumentanalyse og dernæst beskrives selve fremgangsmåden i analysen. Det må pointeres, at der kan findes potentielle faldgruber. Eksempelvis kan man spørge, hvornår registreres en ide som en ide og ikke noget andet fx en institution eller et udtryk 23

24 for en aktørs materielle interesser? Heri ligger udfordringen i at sætte grænser for, eller definere ideer til forskel fra, f.eks. institutioner, policies, interesser eller aktører (Bitsch Olsen, m.fl., 2007:229f). Valget af teoretikere er med til at sætte grænser for og samtidige virke som et vejledende element, til at vælge ideer. Ydermere er ideanalysen ikke nok til at analysere DF s ideer ud fra en analyse af monumentet, eftersom det kun belyser problemer og løsninger på udvalgte emner. Dette gør det meget svært at få indblik i DF s virkelighedsopfattelse og deres syn på alle samfundsproblemer. Det vil sige, hvis der skal findes svar på eksempelvis DF ståsted, hvad angår den økonomiske-krise i 2009, kan man ikke læse sig frem til det via deres arbejdsprogram, da den er skrevet flere år før krisen. Her giver det mere mening og relevans, at inddrage udtalelser der er så nye som mulige fra partiets repræsentanter. Det er her Van Dijks ideologianalysemodel kommer til sit rette. Disse 4 analysedele er udviklet af Van Dijk til blandt andet en analyse af begrebet kultur racisme (Van Dijk 1998:278). Denne analyseform kan give den fornødende indsigt i DF s ideologi og kan bidrage til at påvise detaljerede holdninger i DF s ideologi. Valget af Van Dijks teori giver en ekstra dimension til analysen, der blandt andet giver et diskursiv perspektiv på analysen, ud fra udtalelser af blandt andre Pia Kjærsgaard. For at samle op på de mange nævnte begreber og metoder, vil vi følgende beskrive vores fremgangsmåde i analysen. I praksis vil vi prøve at dele analysekapitlet op i 3 afsnit, hvert afsnit repræsenterer, hver sit arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene skal analyseres i forhold til Van Dijks ideologianalysemodel, der skal fungere som et redskab til at gå i dybden med udvalgte politiske holdninger. Ligeledes skal ideanalysen bruges til at drage ideer ud af disse politiske holdninger, hvor vi skal se på hvad de ser som problem, hvordan dette problem er blevet til og hvordan de mener, de kan løse dette problem. Det sidste element bliver at inddrage en social konstruktivistisk vinkel på hvert afsnit for at undersøge om, og hvordan, selvfølgeligheder og naturligheder bliver sat op af DF igennem deres konstruktioner af, den danske nation, demokrati og medborgerskab i Danmark, samt deres konstruktioner af hvad dansk kultur er. 24

25 2.9 Videnskabsteoretisk tilgang I dette afsnit præsenteres den i projektet valgte videnskabsteoretiske tilgang hvor der vil redegøres for de videnskabsteoretiske overvejelser der anføres i projektet - især genstandsfeltet for problemstillingen, samt den metode, hvormed man med videnskabsteoretiske briller kan tilegne sig viden om den verden, der omgiver os (Fuglsang & Bitsch Olsen, 2005: 8-9). Mere konkret vil der redegøres for socialkonstruktivisme som virkelighedshorisont, samt se på, hvordan sociale konstruktioner bliver til. Dernæst beskrives de sociale konventioner, der fungerer som forklaringsmodeller indenfor socialkonstruktivismen, og som redegør for den virkelighedsopfattelse og de virkelighedskonstruktioner, der specielt lægger sig op af sprog som det konstruerende Videnskabsteori generelt Den videnskabsteoretiske tilgang der benyttes i projektet er socialkonstruktivistisk, da der kan argumenteres for, at det er gennem sproget, at den sociale virkelighed bliver konstitueret og får betydning. Socialkonstruktivismens oprindelige idé er, at virkeligheden erkendes ved hjælp af begreber. Med andre ord har man kun et virkelighedsbegreb og det er de genstande og fænomener som formuleres via sproget og dets ytringer. Netop fordi sproget tilegnes så stor værdi og derfor udgør erkendelsesmoment i socialkonstruktivismen opfattes virkelighedens begreber det vil sige sproget som foranderlige da sproget hele tiden er i forandring. Samfundet er et produkt af den menneskelige praksis, og bliver konstrueret ud fra talehandlinger hvis betydning, grundet sprogets konstante forandring, hele tiden ændres over tid (Rasborg et al, 2004:349). Både Finn Collin(2004) 9 og Klaus Rasborg(2004) 10 påpeger, at man ikke kan se socialkonstruktivisme som en ensartet endegyldig størrelse, men hellere, at der er flere retninger, hvori man kan forstå socialkonstruktivisme. Disse retninger har forskellige 9 Finn Collin dansk filosof og sociolog. 10 Klaus Rasborg lektor i sociologi ved RUC. 25

26 opfattelser af, hvem der konstruerer, og hvad der bliver konstrueret. De varierer således også på et ontologisk og epistemologisk plan, og de har en vidt forskellig forståelse af, hvor omfattende konstruktionerne er. Collin forklarer om den ontologiske og den erkendelsesteoretiske variant, at disse to varianter adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige syn på den samfundsmæssige-, menneskelige- og fysiske virkelighed (Rasborg et al, 2004: 353) Den ontologiske variant Kendsgerninger opstår først, når mennesket kollektivt fastslår dem eller indfører dem i sproget. Virkeligheden er konstrueret af det medie, hvori det tænkes altså sprogrammen. Hvilke sproglige begreber man har til rådighed, er således bestemmende for ens erkendelsesmåde (Rasborg et al, 2004:352). I forhold til den samfundsmæssige og sociale virkelighed kan man dele den ontologiske konstruktivisme op i tre forskellige måder at forstå, hvem og hvad, der konstruerer: Én hævder, at det primært er videnskabsmænd og forskere der konstruerer. Her bliver vores sociale og samfundsmæssige virkelighed en konstruktion af vores videnskabelige viden om denne. En anden hævder, at det er de sociale aktører (samfundsborgerne, politiske partier etc.), der konstruerer, og mener, at den samfundsmæssige og sociale virkelighed er en konstruktion af vores dagligdagsviden herom. Den tredje hævder, at vores sociale og samfundsmæssige virkelighed er konstrueret af nogle epistemer, forstået som nogle abstrakte størrelser (Rasborg et al, 2004:352f). Her må vi tilkende os nummer to, da der kan argumenteres for at begreber som nationalisme, danskhed, de fremmede, indvandrere, muslimer og demokrati har fået deres betydning ud fra, hvem, der definerer, hvad disse begreber skal indeholde. Derfor bliver meningen eller de værdier, de ovennævnte begreber bliver forbundet med, til igennem de sproghandlinger politikerne tager i sammenspil med diverse medier, samt den sociale praksis i samfundet. DF tilskriver danskhed en betydning som værende af en størrelse der historisk set altid har været på en bestemt måde, stadig er sådan og fremover forbliver som den er i dag (kapitel 3). 26

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Lise Garde Lester (LL) Forløbsoversigt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere