En kvinde, tre mænd. Pouline Middleton. Foråret 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kvinde, tre mænd. Pouline Middleton. Foråret 2010"

Transkript

1 En kvinde, tre mænd Pouline Middleton. Foråret 2010

2 Kære Dagbog 10. april 2010 Mille blev mit et og alt efter skilsmissen. Og jeg skulle kun savne hende hver anden weekend, for det var alt, hvad han havde overskud til at have hende. I takt med at den nye situation holdt op med at være ny, fik jeg hende til at føle sig tryg. En morgen så hun på mig og sagde, - Mor du ser træt ud. Hun var 7 år. Jeg så mig i spejlet og indså, hun havde ret. Jeg har været en pæn velopdragen pige i snart en halv menneskealder, fordi jeg mente, at hvis vi alle opfører os ordentligt, skal der nok komme fred i Palæsrael, lige løn for lige arbejde og færre fattige i Afrika, mens jeg valser med min prins til døden os skiller. Ingen af de ting er sket. Det hævdes stadig, at vi får fred ved at gå i krig, ligeløn ved ikke at gøre noget, og færre fattige ved at støtte korrupte regimer. Og mit kærlighedsliv er blevet splintret til atomer endnu en gang, og jeg aner ikke, hvordan jeg kommer videre. Og ser jeg tilbage, synes jeg, positive erfaringer med kærligheden er sparsomme i mit liv. Jeg blev gift med koleriske Steen, overbevist om, at fik han bare en hel masse af kærlighed, ville han falde ned og finde ro og glæde. Jeg var fuldstændig vild med ham, da jeg mødte ham til koncert i Berlin. Draget af hans intensitet både på og udenfor scenen. Han var så følsom, og det rørte mig dybt, at han kunne mærke hårene på armen rejse sig, når han hørte et smukt stykke musik. Da jeg var syv, så jeg hårene rejse sig på min fars arm i takt med en orgelkoncert af Bach. Dette lille fælles træk mellem Steen og mit far gav mig en tryghed, samtidig med at jeg netop valgte Steen, fordi han ikke lignede min far. Som bassist i et band var Steen Kunstner med stort K, og som sådan langt fra min forskerfar. Jeg syntes, Steen var virkelig god og støttede ham og bandet i, at de stod overfor et snarligt gennembrud indtil det gik op for mig, at øvetiden i studiet mest blev brugt på at drikke øl og udveksle historier om dengang, de var opvarmningsband for The Clash for 27 år siden! 2 Dagen efter indskrev jeg mig på en Gudindeskole for at komme væk fra et mig, jeg ikke længere genkendte. Et halvt år tog det, hvor jeg lærte at lave kunstværker med hjertet, spise ukendte ting med alle sanser, føle indiske stoffer mod huden, lytte til kampe andre kvinder havde taget, og dele mine med dem. Lidt efter lidt mærkede jeg, at mine drømme, ønsker og behov rejste sig igen, som planter, der har været druknet i regn for længe. Stoltheden over at være kvinde vendte tilbage. Kort efter mødte jeg millionær Peter Nielsen, og en uge efter flyttede vi sammen hos ham. Det var tider i den toplækre Charlottenlund villa - med kæmpe udestue, gartner og rengøringshjælp i næsten to år. For hans datter Thea undede ikke sin far en ny kone. Hun var jaloux på både mig og Mille. Hun stjal min dyre makeup og mit undertøj. Hun flippede ud, da vi foreslog, at Mille skulle have hendes gamle værelse, som stod urørt, siden hun var flyttet hjemmefra. Og Thea blev rasende, hvis Mille legede med noget af hendes gamle legetøj, selvom tøsen var 24 år gammel! Og når Mille ikke var hos os, krævede Thea, at farmand inviterede hende ud at spise, i teatret eller biografen. Peter sagde ikke fra overfor sin datter, og den dag det gik op for mig, at det mønster, var det mest permanente i vores forhold, flyttede jeg. Da jeg så mødte Thomas, gik det endelig fremad, og jeg følte, jeg var lykkedes med kærligheden. Det var så dejligt, at han var metroseksuel, så de skarpe grænser mellem det maskuline og det feminine blev udvisket. Han havde det godt med, at jeg er direktør, og vi skændtes aldrig om penge eller kørte tåbelige konkurrencer op. Alt var bare godt,

3 indtil det hele krakkelerede. Og nu er jeg alene igen, dumpet i faget KÆRLIGHED jeg hader at dumpe!! Den dag lykken brast 11. april Det var lige efter nytår Vi gik hen ad stranden, og jeg nød at mærke vinden i mit hår. Thomas var kommet hjem fra Barcelona. Han plejer ikke at have lyst til at gå tur, lige efter han er landet, men på vej hjem fra lufthavnen, standsede han bilen ved Amager Strandpark og sagde, han havde brug for noget luft. Jeg kan huske, at da vi begyndte at gå ned ad stranden, stak jeg min arm ind under Thomas arm. Han lod den ligge, men reagerede ikke med at trække mig ind til sig, som han plejede. Tværtimod virkede det, som om han trak sig lidt væk fra mig. Jeg tænkte, at han nok var træt. Og så mærkede jeg en dyb kærlighed til ham. Han var det bedste, der var sket i mit liv. Og jeg var sikker på, han stod overfor et gennembrud kunstnerisk set. Han skulle bare lige male lidt mere og med de nye oliefarver, som jeg havde skaffet ham fra Milano: med dem kunne han få en dybde i nuancerne, som han havde stræbt efter. Så ville den være der. Det var jeg helt sikker på. Mille holdt også meget af Thomas, og kaldte ham far. Det havde hun gjort tre uger efter, hun havde mødt ham første gang. Som vi gik der på stranden, følte jeg en stor taknemmelighed overfor Thomas, at han rummede min pige. Thomas gik hurtigt, og jeg måtte anstrenge mig for at følge med. Han styrede ud på den nye mole i strandparken og drejede til højre. Han så lige frem, og jeg spurgte, om det havde været en god tur. - Vi er nødt til at tale sammen, sagde han og så fortsat lige ud. Og gik videre. Jeg tænkte igen på, at jeg gerne ville have været med til Barcelona, men Thomas og Anton har en lang tradition med at tage derned i januar, og det ville jeg ikke forstyrre. - Der skete noget, sagde Thomas. Og gik videre. - Det var ikke meningen, fortsatte han. - Jeg har aldrig gjort det før. Hans ord ramte mig så pludseligt som et baseballbat, man ikke har set komme. Min arm gled ud af hans, og jeg sagtnede farten. Han fortsatte med at gå og sagde noget, jeg ikke kunne høre. Jeg indhentede ham og hørte, at han sagde - Det var slet ikke meningen. Jeg tog mekanisk det ene skridt efter det andet, og min hals snørede sig langsomt sammen. Alt standsede, og mine øjne blinkede i slow motion, indtil de nægtede at åbne sig igen, så jeg ikke kunne se noget. Vindens kulde gik gennem min krop, som var den en hullet si. En hvinen i luften bredte sig og steg i styrke, og jeg kunne kun følge den tunnel, lyden skabte. Thomas så lige ud og stred fremad mod vinden, som om der var et vigtigt mål forude. Vreden steg som vand i et lille glas i mig, og jeg rev fat i hans arm for at få ham til at standse. Han flåede sin arm til sig, men jeg holdt fast med en kraft, der overraskede os begge. Han standsede og vendte sig væk fra mig. Jeg havde lyst til at skrige, men stirrede blot indtrængende på hans bortvendte hoved. - Jeg har været sammen med en, hvislede han. - Det skete bare. - Hvad for noget? Skete bare?! - Jeg mødte hende på en cafe. Hun er journalist, og vi talte kunst. Lige pludselig tog hun min hånd og sagde: kom. 3

4 Det passer ikke, var min første tanke. Thomas skulle hjem og male. Nu! Så ville han være klar til at udstille. I samme øjeblik jeg tænkte det, løb mine tårer ned ad kinderne, og jeg var 12 år. Det var morgen, og det grå lys, som jeg vidste, mor elskede, strømmede ind ad vinduerne. Jeg skulle i skole, men hvis jeg gik, ville mor blive liggende i sengen og ikke få udnyttet det grå lys, der gjorde hende så glad. Jeg trak hende blidt ud af sengen, hjalp hende med tage tøj på, og fulgte hende ind i atelieret. Hun gled ud af mine arme og satte sig tungt på gulvet. Jeg tog et af de malerier, som var færdige, og som stod på gulvet frem og pegede på den dybe azurblå tone, som fyldte et lille område af lærredet og roste hende. Hun stirrede tomt tilbage. Jeg satte billedet op på staffeliet og foreslog, at hun brugte det som inspiration. Og så smilede jeg for gud ved hvilken gang opmuntrende til hende, og gik i skole. Fem timer senere kom jeg hjem til et atelier, hvor hun lå med hovedet på det azurblå område, resten af maleriet var flænset i stykker, og hun havde en næsten tom whiskyflaske i hånden. Jeg for hen til hende og fandt pulsen. Den bankede svagt. - Vi er nødt til at tale sammen, sagde Thomas og bragte mig tilbage til nutiden. Tårerne strømmede ned ad mine kinder. Det var ikke min Thomas, der stod foran mig. Min Thomas elsker mig over alt på jorden, og han er lige ved at lykkes som kunstner, det ved jeg. Og det er det, det handler om. Jeg har støttet ham og gjort, hvad jeg kunne for at hjælpe ham til at se på muligheder frem for begrænsninger. Hvad fanden bilder han sig ind at ødelægge det hele nu? Hvad er der sket i Barcelona, der kan få ham til at gøre noget så tåbeligt? - Kom nu her, Elizabeth, sagde han og stod foran bilen, uden jeg anede, hvordan vi begge var kommet derhen. Jeg vendte om og gik tilbage ned på stranden. 4 Han gik efter mig og råbte: Kom nu, vi skal hjem. - Skrid!! Råbte jeg din dumme skid!!! Han løb tilbage til bilen, speedede op og kørte der fra i høj hastighed. Luften gik helt ud af mig, da han var væk. Jeg faldt ned lige der, hvor jeg stod, og nu kan jeg huske, at sandet føltes koldt. Det ænsede jeg ikke den dag. Jeg græd og følte mig eftertrykkeligt mislykket. Uden jeg ville det røg jeg tilbage i min mors atelier, da jeg fandt hende sådan første gang. Chokeret ville jeg lægge hende i seng, inden far kom hjem. Det lykkedes lige, og da han spurgte, hvor mor var, sagde jeg, at hun havde hovedpine. Han blev rasende og råbte, at det måtte høre op med de evindelige problemer. Jeg lavede kaffe, og piskede flødeskum og serverede det sammen med et stykke kage. Da han havde spist og drukket det, var han faldet lidt ned. Så satte jeg Le Sacre du Printemps af Stravinskij på og gik op på mit værelse. Jeg troede, at jeg gjorde det, man skulle for at holde sammen på det hele og lykkes. Ligesom med Thomas. Støtte, opbakning, opmuntring, ros og sørge for praktiske detaljer, så han kunne realisere sine potentialer. Det er tre måneder siden jeg har set ham. Jeg har stadig ikke fundet svar på, hvorfor jeg mislykkes sådan med dem, jeg holder af. Og et nyt forhold interesserer mig ikke. Min drømmemand og mig Senere den Som kvinde lever jeg i den bedste af alle tidsaldre med så mange muligheder for at få lige præcis det liv, jeg drømmer om, siger man. Og

5 hvad drømmer jeg så om? Eller skulle jeg spørge, hvad mit sind drømmer om, for jeg oplever ikke altid, vi er enige? Jeg er blevet proppet med idealer om kærligheden og kvindens rolle i den, og skulle jeg have glemt de romantiske idealer, genopfrisker Hollywood dem med jævne mellemrum. Det er jo ikke, fordi jeg tror på de historier, eller synes, kvaliteten er god, eller det er særlig kunstnerisk, men det er, som om mit sind gør. For hver gang jeg møder en mand, bruger jeg en del kræfter på at proppe ham ind i det romantiske kærlighedsideal, og hver gang fører det til frustrationer, himmelvendte øjne og lange venindesamtaler om, hvor anderledes mænd er. Vi siger det ikke direkte. Vi udstiller blot overfor hinanden den suppedas, vi står i og griner ad Bridget Jones, og de fjollede situationer, hvor hun gør sig pinligt bemærket, for dem genkender vi. Og jeg føler mig underholdt af de film. Men umiddelbart derefter bliver jeg sur. Hvad er hun for et fjols, der tror, hendes lykke i livet er gjort, bare hun møder en mand? Det er først der, problemerne begynder. Og det er, hvad enten hun vælger Colin Firth eller Hugh Grant. Med Colin vil det hurtigt udvikle sig til en dagligdag, hvor han arbejder hele tiden, og hun bønfalder ham om nærhed, så snart han er hjemme. Han er træt og kan ikke helt forstå, hvad hun efterlyser. Han vil bare gerne have fred. Og er for træt til sex. Hvis hun i stedet vælger at slå sig sammen med Hugh, vil hun efter de første intense seks måneder opleve, at han ikke lige er der til tiden, når de har en aftale, og ikke er helt præcis, når han forklarer, hvor han har været, og at han hele tiden lige skal noget, som ikke involverer hende, og hvor han kommer hjem og lugter af cigaretter og kvindeparfume. I sengen er han forudsigelig grænsende til det kedelige. Eller er jeg bare desillusioneret?! Og spørger mig selv, hvor Germaine Greer, Susanne Brøgger og deres kvindeligheder blev af? Hvorfor er de helt væk fra mit sinds idealer? Tager mit sind fejl? Hvad 5 er kærligheden så? Tager jeg fejl og skal bare acceptere, at mænd og kvinder er fundamentalt forskellige og aldrig for alvor kan mødes i kærligheden? Skal jeg acceptere, at de store kærlighedsforventninger, som mit sind af sig selv kan producere så snart der er en mulig mand indenfor miles omkreds, ikke kan måle sig med virkeligheden? Eller skal jeg afskære al form for romantik og blot indlede en kropslig relation til en mand af den rette støbning? Jeg savner en rigtig mand, men savnet vækker frustrationer, for hvad er en rigtig mand? En rigtig mand er en, der - har menneskeligt overskud - har selvindsigt - synes sex er vigtigt og dejligt - har sociale kompetencer - har penge - ser godt ud - er sjov - kan hengive sig - kan lytte til andre - kan sige fra og til

6 - er romantisk Jeg er klar over, at alle disse ting samlet virker en kende overvældende, men jeg synes, det er vanskeligt at korte listen ned. Skal han fx. ikke være sjov? eller ikke have penge? Eller ikke være i stand til at lytte til andre? Det er vigtigt, at han har lyst til sex med mig og ikke bare sex med en kvinde. Og han skal ønske at skabe et liv sammen med mig. Hvad kan jeg selv tilbyde en mand? Jeg synes det er vanskeligt at sige det, for de gængse kvindemodeller tiltrækker mig ikke. Den ene model er den rendyrkede idealkvinde i patriarkatet, også kaldet fru Kaj Holger -modellen: en sød, køn, serviceminded kvinde som sørger for mandens hjemmebane fungerer med søde velopdragne børn, et rent smukt hjem og lækker mad + alt det andet der skal til for at få en husholdning til at fungere. Magten i relationen ligger hos manden, kvinden bøjer af og indretter sig og sit personlige liv efter, hvad der passer ham. Det vil sige sex, når han har lyst, at være alene hjemme aften efter aften, hvis hans arbejde eller fritidsinteresse kræver ham, og at vedligeholde hans sociale relationer til forældre, søskende og vennepar, så manden kan træde ind og ud af det, når han har lyst. Han forventer ikke, at hun udlever hans seksuelle fantasier med ham. Enten har han ikke nogen, eller også udlever han dem med andre. Jeg kan godt forstå mænd, der drømmer om sådan en kvinde i deres liv. Det er absolut en løsning, når man gerne vil udleve sine drømme og lege. I den anden ende af skalaen, er der Lady Macbeth modellen, hvor kvinden har indrettet livet for hende og manden, og hun bestemmer, hvad de bruger deres penge på, hvem de omgås, hvad manden laver, når han har fri, og hvis hun kan komme til det, bestemmer hun også, hvordan han udfører sit job. Seksuelt har hun trusserne på, og i mit billede af hende, beholder hun dem også på for det meste. Manden accepterer denne fordeling af energierne og tusser rundt for sig selv, så meget han kan. Her misunder jeg hverken kvinden eller manden. De fleste mennesker jeg kender lever en variant af disse to og denne ene part er tavst frustreret. Det kan jeg godt forstå. Jeg drømmer om et ligeværdigt kærlighedsmøde og et intimt rum, hvor man kan lege med, at magten skifter mellem ham og hende. Et liv, hvor vi begge kan bestemme er ikke muligt, siger flere af mine veninder. Den ene er altid stærkere end den anden; nogle gange er det kvinden og nogle gange manden. Det er meget muligt, at de har ret, og at sådan har relationer været i mange år, men sådan ønsker jeg ikke, det skal være i mit liv. Jeg ønsker en ligeværdig relation. Klokken Jeg føler mig som et lille dyr i en hule under jorden, som har mistet alle de andre dyr. Der er ingen, der nusser min pels eller finder mad sammen med mig. Hvad skal jeg gøre for at få bare en lille smule velfungerende kærlighed ind i mit liv? Hvad gør andre? Hvor fanden ved de fra, hvad man skal gøre?? 6

7 En kvinde søger tre mænd Den 12. april Tog et bad her til morgen. Da jeg stod i brusebadet og mærkede vandet rense min krop, fik jeg en ide. Jeg skal droppe den traditionelle jagt på én kæreste og i stedet lede efter tre mænd: en til snak, en til sex og en til praktisk arbejde. Jeg har tænkt mere siden i morges og besluttet, det må være vejen frem, for på den måde kan jeg øve mig indenfor tre forskellige områder med mænd. Hvis jeg siger helt åbent, at det er det, jeg går efter, så kender de præmissen. Mange gange går det galt, fordi man har så mange forventninger til hinanden. Med denne her model kan de levere noget, som de gerne vil levere, og som jeg bliver glad for, og dermed skaber vi en win-win situation, som de siger i det pulserende erhvervsliv. Er det helt vildt langt ude? Måske. Men hvad skal jeg ellers gøre? og hvad er der at miste? Jeg kan prøve at lægge en profil på en af datingsiderne og se, hvad der sker. Kan jeg overhovedet formulere det i en profil, så det giver mening? Tre mænd søges Nogen siger, at alle mænd bare vil have sex, så måske skal jeg skrive dét først for at tiltrække opmærksomhed? Jeg har lige talt med Rebekka, og hun siger, at jeg aldrig finder en til praktisk arbejde. Det gider mænd bare ikke. Hun skal i hvert fald bede sin mand syv gange, før han slår græsset. Men måske tager hun fejl. Jeg kender da en del mænd, der godt kan lide praktisk arbejde og med denne her løsning, slipper de for alle de andre forventninger. Så er der den med snak. De fleste mænd, der snakker, snakker om sig selv. Så måske skulle jeg efterlyse en, der kan lytte? På den anden side sender det et signal om, at jeg er sådan en, der taler hele tiden, og det passer heller ikke. Og måske er det mere sådan, at mænd, man snakker godt med, måske bare håber på sex, og det er derfor, de snakker? På den anden side, hvis nu det udvikler sig, kan den samme mand vel godt opfylde to af mine behov - altså både snak og sex? Jo, men kun i en periode for ellers er jeg lynhurtigt tilbage i det gamle spor, og det duer ikke. Ringede til Karen på vej hjem, og hun synes, det er en super god ide med tre mænd. Hun har selv en broget buket af kærlighedserfaringer, som enten hedder meget eller ingenting ad gangen. Da hun første gang lagde en profil på en af datingsiderne, kom der 250 henvendelser i løbet af tre dage! Det syntes hun var helt uoverskueligt. Hun vil ligesom jeg gerne finde en mand der brænder for noget, så de sammen kan udforske verden og dele indsigter. Hun valgte en af mændene, som så rimelig godt ud og havde svaret originalt på hendes profil. De aftalte at ringes ved og tale lidt sammen, inden de aftalte en date. Mandag aften kl. 22 efter et par indledende bemærkning på telefonen, spurgte hun så, hvad hans livsmission er. Jeg behøver næppe fortælle, at hun ikke var tilfreds med svaret. Jeg har prøvet at fortælle hende, at man først skal mødes i den virkelige verden, så man kan mærke, om man tænder på hinanden. Hvis man gør, skal man mødes igen, og det er måske først på den tredje date, man kan bringe spørgsmål om livsmissionen op, fordi så er der skabt tillid og interesse. Det er jo ikke en eksamen han er oppe til, - sagde eksperten i brudte forhold. Denne plan med tre mænd gør mig virkelig i godt humør! Det giver mig mulighed for at gå til alt det med kærlighed på en sjov måde og ikke så alvorligt, som jeg ellers har tendens til. Det er også interessant at sidde i førersædet og signalere, at det er mig, der bestemmer. Lidt 7

8 ligesom prinsessen i Klods Hans på den søde måde, for duer en mand ikke til det ene, kan han nok bruges til det andet. TRE MÆND SØGES Jeg er specialist i romantiske film, men synes ikke modellen holder. Jeg er irriteret over, at mit sind drages til dem igen og igen, og jeg ser dem oven i købet med min datter igen og igen. Det skal høre op. Nu. Jeg skal have andre modeller til mig og mit sind og en mand. Har derfor skabt et nyt dogme, der hedder 1Q3M og til det søger jeg tre mænd, som hver kan opfylde et af følgende behov: # 1 En fornuftig filosoferende mand til samtale en regnfuld søndag. Jeg serverer en kælderkold øko-thy, varm mad, kaffe og kage. Fordel: Gensidig opfyldelse af praktiske behov og lejlighedsvis søndags-hygge Når jeg ser mig selv i spejlet, ser jeg en kvinde på 42, som er 175 cm høj, næsten ægte blondine, kvindeligt frodig, økologisk orienteret, politisk interesseret, erotisk nysgerrig og ser alt for mange romantiske film. Den er nu lagt online, og da jeg skal på kursus i to dage, kan jeg først se efter svar på torsdag! Jeg er direktør for et stort iværksætterhus, og har en deledatter på 12 år. Jeg trænger til en mand at snakke med om dagligdagen, politik, filosofi, arbejdet, som jeg går op i, og livet i det hele taget. Fordel: Vi kan være ærlige # 2 En lækker mand til regelmæssig sex Det vil sige ca. to gange om ugen, eller hvad vi nu har lyst til. Du skal være nysgerrig, parat til at udforske dit og mit begær, og især nyde sex med lige netop mig. Fordel: Ingen langsigtede forventninger # 3 En handymand, der kan få tingene gjort sammen med mig Jeg bor i et gammelt rækkehus, hvor jeg trænger til en hånd med at skifte pakninger, slå græs, eller bare hænge ud i sofaen med en god film 8

9 Er der mon kommet nogen svar? Jeg er spændt på hvor mange der har svaret, men har ventet et par dage med at checke. Kan mærke jeg vil blive skuffet, hvis der ikke er nogen, der svarer. Jeg tager det på en måde personligt, selvom de jo ikke aner, hvem der sidder i den anden ende. Rebekka synes jeg er langt ude med at søge efter tre mænd, og undrer sig over, at jeg allerede er videre efter Thomas. Men hvad skal jeg gøre? Ville hun måske acceptere at hendes Mr. Perfect havde en affære? som om det ikke er nok, har de inviteret til et klassisk kirkebryllup Bare jeg ikke får Oscar til bords. Fik 7 urtepotter af ham i sommer, så jeg kunne plante frø og tænke på ham, når de blomstrede, sagde han. De står stadig i skuret, man kan ikke beskylde mig for at have grønne fingre. Det første kys fik jeg af ham, som 9-årig, da vi legede far, mor & børn. Det dirrede på læberne længe efter, og var en åbenbaring. Siden har Rebecca vogtet over sin dyrebare bror som en hunulv, men hun kan tage det helt roligt, han er alt for velfungerende til at være min type! Skal nok overveje den formulering lidt nærmere ved lejlighed. Gad vide hvad han ville sige til modellen med de tre mænd? Nå slut med overspringshandlinger, nu går jeg online og ser om der overhovedet er nogen, der vil prøve kræfter med min nye model 27 svar!!! # 1 Jeg elsker at tale med kvinder. Faktisk taler jeg altid med kvinder. Jeg fortæller dem alt om mit liv, og det er spændende, så de hører efter, kan jeg godt fortælle dig. Jeg forhandler kæmpe store kontrakter på plads over hele verden indenfor maskinindustrien. Og jeg kan altid 9 tale med kvinder. For eksempel kan jeg fortælle om den gang, jeg var i Ny Guinea... Tre sider fylder hans historie om Ny Guinea, og om hvor dygtig han er. Hver gang! Og så til slut... Og når vi så er færdige med at snakke, og hun ikke har fået nok, så får hun, hvad hun trænger til. Og jeg siger dig, de sukker! Pyha det gør jeg også af kedsomhed. #2 Orgasme med garanti stod der på min hoveddør, da jeg var 17, og det gælder stadig, skriver Jens. Som 17-årig? Den kvindelige seksualitet er noget mere kompleks, end de fleste 17-årige kan få øje på. På den anden side er udtalelsen udtryk for en ihærdighed, man ikke skal kimse af, når det gælder sex med kvinder. I hvert fald nogle gange. Sex med en kvinde er som at spille på alle instrumenter i et stort orkester. Hvis han evner det nænsomme målrettede tryk, der skal til for at få en tværfløjte til at lyde, og hvis han med lynets hast kan skifte til paukerne, når bevægelserne tager fart, for så at slå et smut omkring Stradivarius violinens sprøde toner igen og igen, inden han banker igennem med taktstokken og råber Jeg elsker dig skønne kvinde, ja så kan han komme langt i hvert fald med mig. Samtidig er ihærdighed uden en følsom lytten og mærken af den anden noget af det mest pinsomme på lagnerne. God sex kræver en bevidsthed fra begge sider om, at den anden er noget særligt, og det man oplever sammen er et dyrebart møde, også selvom det kun er en enkelt nat. Hvor gammel er ham her nu? 34. hm. det dobbelte af 17 betyder det mon to orgasmer med garanti? nå, på listen over mulige 2 ere med ham. #3 Jeg er pisse god til det praktiske og har et ordentligt jern. Hm... Han forstår ikke helt, at han kun skal opfylde et af

10 behovene. Men måske er det sådan, en mand præsenterer sig, når han vil have sex. Og der er flere svar af samme skuffe, fra mænd der puster sig op, og blabrer om alle de tilfredse kvinder de har onduleret, som har smagt fars jern, kommer kravlende efter mere den tone, tænder jeg godt nok helt af på. Måske jeg skulle bede dem rekvirere anbefalinger fra tidligere partnere? HEHE. Overrasker mig, at der er så mange søde svar. Der findes måske flere søde mænd derude end jeg lige havde troet. Har nu sendt svar til 10, der ser interessante ud og bedt dem vælge en af de tre roller. Og indtil videre har Rebekka ret: der er ikke nogen, der har meldt sig til praktiske 10