REFERAT FRA MØDE OM VANDPLANLÆGNING PÅ MARIELYST

Transkript

1 REFERAT FRA MØDE OM VANDPLANLÆGNING PÅ MARIELYST Møde afholdt d. 26. juni 2014 kl på Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Velkomst v. Jakob Lysholdt (JLS) og præsentation af dagsorden (se præsentation fra Jakob Lysholdt). Opsamling fra sidste møde: Workshop om helhedsorienteret vandplanlægning blev afholdt d. 26. juni Formålet var/er at finde fælles forståelse for udfordringer plus sammen finde fælles helhedsorienterede løsninger. 01. JULI 2014 Præsentation af klimatilpasningsplan v. Runa Sørensen (se præsentation fra Runa Sørensen). Runa præsenterede baggrunden for planen og dens elementer (oversvømmelseskort, værdikort, risikokort mm.), samt lidt om ansvarsfordelingen. Desuden blev det forventede billede af vejr og vandstand frem mod 2050 (2100) beskrevet. JLS tilføjede at Guldborgsund Kommune kun kunne bede Guldborgsund Forsyning om at kortlægge de fælles- eller regnvandskloakerede oplande. Marielyst er kun spildevandskloakeret, men Guldborgsund Kommune har som følge af forrige møde bedt NIRAS om en oversvømmelseskortlægning over Marielystområdet. Specifikt om Marielyst, v. Jakob Lysholdt (JLS) (se præsentation fra Jakob Lysholdt): SAGSBEHANDLER: JAKOB LYSHOLDT Problemerne i Marielyst handler ikke kun om ekstrem regn, men fx også tøbrud. Ansvarsfordeling: Guldborgsund Kommune (myndighed), Guldborgsund Forsyning (drift af spildevandsanlæg), Bøtø Nor Landvindingslag (drift af kanaler), samt grundejerforeninger (nogle få med pumpelag). I spildevandskloakerede områder skal man selv sørge for håndtering af regnvand på egen grund. Der er historisk set sket en løbende udbygning af drænsystemet. Eksisterende hoveddræn driftes af Guldborgsund Forsyning, men udbygges ikke. Løsninger i Marielyst bør også forholdes til turisme, fx i forbindelse med lystfiskeri og gode strande. Præsentation af oversvømmelseskort over Marielyst, deres tilvejebringelse samt resultatet. Ebbe Edvardsen efterspørger viden om kapacitet af drænene, som beslutningsgrundlag for grundejerforeningerne. Runa forklarede oversvømmelseskortets farver, 5 og 20 års hændelser samt 2011-hændelsen. Debat om at hændelserne kan indtræffe med få års mellemrum. (Ebbe: Det er vi nødt til at løse med så store værdier på spil). Fare for indtrængning af saltvand i grundvand/drikkevand blev diskuteret. Marielyst Vandværk forklarede at kraftig pumpning kan hive saltvand ind i drikkevandsboringerne. JLS forklarede, at kanalsystemet også kan påvirke grundvandskvaliteten. Lennart Dahlrot spurgte om det var en mulig løsning at udvide kanalsystemet, så flere kan få adgang (i højere grad end det aktuelle projekt)? JLS: Allerede i dag er der bedre afledning og større kapacitet i kanalen. Lennart: Kan man udvide pumpen i Marrebæk for at trække mere vand? JLS: Det er allerede sket ved ny pumpe. Diskussionen afbrydes til planlagt gruppearbejde.

2 SIDE 2/5 Bøtø Nor-projektet v. Anita Pedersen Projektet er stadig på skitse-niveau og afhænger af alle lodsejeres sidste accept! Projektet skal sikre levevilkår for Plettet Rørvagtel, bilag IV-art i Natura 2000-området. Pt. 0-1 par i Bøtø. Desuden sjældne planter samt paragraf 3 naturtyper (eng, mose, overdrev). Klimatilpasning tænkes ind såvel som turisme (3-i-1). Anita fortalte om udpegningen af projektområdet fra et stort område til et mindre i midten. Afgjort af projektmidler samt lodsejere. I dag holdes dele af området tørt af en pumpe; vandet pumpes ud i kanalen. Vi (Anita) mener ikke det er en holdbar løsning (for naturen), der skal i stedet mindre vand i kanalen og mere ud på området. Jo mere vand, jo renere bliver det også. Dårlig kvalitet af drænvand fra området, så vandet fra pumpestationen ved Lævej/Trevlekronevej kan ikke bruges. Dårlig vandkvalitet skyldes forhøjet indhold af fosfor, hvilket skyldes fejltilslutninger af kloak (toiletspildevand på dræn). Anita kom ind på udfordringerne i projektet, bl.a. ift. økonomi for lodsejerne (når jorden oversvømmes og ikke kan dyrkes). Finansieringen til projektet stammer fra flere puljer/fonde. Status: Foreløbig accept fra lodsejere. Den 19. juni blev pengene bevilget. Projektet kan dog ikke starte officielt, før alle lodsejere har underskrevet en endelig aftale, og der skal indhentes tilladelser. Projektet SKAL være færdigt 1. februar 2015, pga. LAGmidler. Samlet projektbudget på ca. 12,5 mio. kr. inkl. støtte til lodsejerne. Torben Friis-Hansen om Nordkanalen (billeder fra udvidelsen af kanal) Kanalen er udvidet mod sydvest, samt hævet i terræn, og overskydende jord er genanvendt på landbrugsjord. Udvidelsen starter ved pumpestationen. Torben viste fotos fra grave- og anlægsarbejdet, og fortalte om udfordringer og de positive (hurtige) resultater. Udfordringen er at komme under broer, bl.a. pga. vandværkernes råvandsledninger. Arbejdet startede 28/ og sluttede 1/ , helt efter planen. (Afsluttende ordudveksling om samarbejde mellem kommune, Landvindingslag og grundejerforeninger.) Ja/Nej-øvelser Debat om hvilket serviceniveau man kan/bør kræve ved oversvømmelser: 5 årshændelser, 10-års eller 2011-niveau. Alle undtagen én mente, at man ikke bør planlægge efter 2011-hændelser (den ene mente, at det ikke var et slemt tilfælde, og som sagtens vil kunne håndteres). Til gengæld mente alle, at 5- og 10 års-hændelser skal kunne håndteres (uden nævneværdige skader). Alle mener at oversvømmelser på græs og naturområder er ok. Spørgsmål med flere svarmuligheder Til spørgsmålet: hvor mange dage er det acceptabelt, at der står vand i rodzone på landbrugsområder? svarede størstedelen det laveste antal dage, det var muligt, hvilket var 1-5 dage. Få andre svarede 6-10 dage, mens ingen mente at 10 dage eller mere var acceptabelt.

3 SIDE 3/5 I forhold til spørgsmålet om, hvor mange cm det er acceptabelt, at der står op til sokkel i et sommerhus, var der bred enighed om, at det kun var op til 5-10 cm. Slutteligt blev alle spurgt om betalingsvilligheden med spørgsmålet: Hvor meget er det acceptabelt, at hver enkelt lodsejer betaler for forebyggelse? Svarmulighederne var: 1) årlig udgift på kr. 2) årlig udgift på kr., 3) engangsbeløb på op til kr. eller 4) engangsbeløb på kr. De fleste valgte, at det helst skulle være en årlig udgift, og størstedelen her valgte den billigste løsning (årlig udgift på kr.). Der var også nogle der stod bag ved løsningen om et engangsbeløb på op til kr. men ikke alle mente, at det var noget som ejerne kunne fremskaffe, og argumenterede med, at den årlige udgift derfor var bedre. Modsat blev det sagt, at de årlige udgifter hurtigt kan overstige engangsudgiften. Dem der valgte ikke at vælge den laveste betalingsvillighed argumenterede med, at hvis der skulle være sammenhæng mellem de oversvømmelseshændelser, som de gerne ville undgå, og hvad de mente at det krævede af løsninger, så skulle der større investeringer til. Vision Ved sidste møde var der lavet 3 visioner ved gruppearbejde. Disse 3 havde Guldborgsund Kommune samlet til én. Deltagerne diskuterede den og der var enighed om den foreslåede fælles vision, dog tilrettet med at det ikke skal være DK's bedste, det skal bare være i orden og give værdiforøgelse af området/husene. Snak om samarbejder og dialog, enighed om at det er vigtigt med et bredt funderet samarbejde med kommune, foreninger og NGO'er. Visionen blev besluttet at være: Området skal løftes op i en klasse, hvor natur og turisme udvikles med alle dets potentielle kvaliteter, der kan øge turisme, naturområder, dyreliv og stier, og skabe exceptionelle oplevelser. Området skal have en fremtidssikret dræning/kloakering, som giver værdiforøgelse af de enkelte ejendomme og området som helhed. Der skal i området være en god dialog og organisering på tværs af interesseorganisationer, ejerforeninger, digelag, landvindingslag og myndigheder. Succeskriterer og SMART-mål Ved bordene blev deltagerne bedt om først at lave succeskriterier for projektgruppens videre arbejde. Dernæst blev de bedt om, at lave SMART-mål (se definition i Runas præsentation) for projektgruppens arbejde. Resultatet var: Gruppe 1 Succeskriterium Formuleret en handleplan for afvanding af sommerhusområderne i hele Marielystområdet (ikke nødvendigvis en plan, der omfatter fælles løsninger) SMART-mål En realistisk og økonomisk prioriteret løsning ift ramte områder (Marielyst Grundejerforening) Gruppe 2 1) Få løst vandproblem i 1) Økonomiske/finansielle

4 SIDE 4/5 Gruppe 3 Marielystområdet (Ueninghed om formulering) 2) Finde bedst mulig løsning for at få vandet væk 3) udvikling af natur (turisme) - sammenhængende naturstier 1) Forsyning fortsætter og kortlægger spulet dræning i hele området færdiggøres. 2) Alle sommerhuse betaler til Bøtø Nor. 3) Alt tagvand til faskiner konsekvenser skal være belyst inde for 2 år. 2) Hovedledning/pumper (referer til succeskriterium 2) Projektgruppe skal sikre at forsyning færdiggør gennemgang af samtlige hoveddræn inden (Efter fælles drøftelse, hvor forsyningen tydeliggjorde, at de ikke havde ansvaret, blev det besluttet, at det var målet at Guldborgsund Forsyning fik ansvaret, og at projektgruppen fandt midlerne til det). Løsninger Deltagerne på workshoppen havde fået seks bønner hver, som de var blevet bedt om at fordele imellem 5 løsningsforslag plus et 6., hvor de selv kunne komme med alternative forslag. Det blev konkluderet, at bønnerne var meget bredt fordelt, hvilket afspejler forskellige interesser blandt deltagerne, samt at der ikke kan peges på én løsningsmulighed, men at det står åbent for projektgruppen, at undersøge flere forskellige løsningsmuligheder. Resultatet blev som følger: Løsning 1 Individuel afvanding på vandlidende matrikler (eget ansvar/ikke fælles) 2 Etablering af pumpelag for vandlidende matrikler (med oppumpning til hav eller kanaler. Fælles løsning for vandlidende matrikler) 3 Etablering af pumpelag for hele sommerhusområdet (med oppumpning til hav eller kanaler. Fælles løsning/solidarisk løsning) 4 Ændre vandafledning fra centralt sommerhusområde til lavtliggende landsbrugsområde 5 Skybrudspumpe i Nordkanal med udløb i nord (fælles løsning) 6 Alternativ løsning? (skulle skrives på resulterede i 2 forslag) 1) afvande til vådområde fra Marielyst grunde, og 2) uddybning af kanalen Antal bønner Der blev spurgt ind til de alternative løsninger, i fht. hvad folk mente og hvad der var stemt efter. De fleste havde stemt på det første forslag (vådområder), der var inspireret af Anita Pedersens oplæg. Det blev pointeret, at det var vigtigt at understrege at selv hvis det lykkedes, at få vandkvaliteten op på niveau, så det kun-

5 SIDE 5/5 ne udledes til projektområdet, så ville det ikke forhindre oversvømmelserne som dem i 2011 og det mere ekstreme. Der var et ønske om at finde penge til at Forsyningen kan fortsætte det arbejde de startede i Gedesby. Kortlægge og reparere dræn. Input fra DLS: Dræning er blot en del af løsningen; man skal passe på ikke at fokusere ensidigt på det - som sådan handler det om at håndtere/forebygge oversvømmelser generelt. JLS: Dræn løfter en driftsopgave i specifikke områder, man kan ikke håndtere ekstremregn. Der skal derfor også tænkes i andre løsninger. Opsamling En synes det er gået for hurtigt med øvelserne, og at det er alt for overordnet og upræcist at forholde sig til. Det præciseres at der ikke er udelukket noget efter i dag, at det blot er fingerpeg om retninger/pejlemærker. De færdige løsninger kommer senere i processen, når projektgruppen har arbejdet med dem. Elkenøre og Stovby Klit grundejerforeninger vil også gerne deltage i projektgruppen, der blev udpeget efter sidste workshop. Det blev tilføjet, at Marielyst Strand har skiftet navn til Dyrehaven. Projektgruppens deltagere er som følger: Danmarks Naturfredningsforening Naturstyrelsen Pedersdal Grundejerforening Dyrehaven (Marielyst Strand Grundejerforening) Marielyst Grundejerforening Guldborgsund Kommune Guldborgsund Forsyning Det Falsterske Digelag Dansk Landbrug Sydhavsøerne Bøtø Nor Landviningslag Elkenøre Grundejerforening Stovby Klit Grundejerforening Det blev aftalt, at der skal holdes møde i september for projektgruppe. De som ikke deltager i projektgruppen får også tilsendt referat fra projektgruppens møder. TAK for dagen og tak for udbyttet. Bilag: Præsentationer fra Jakob Lysholdt, Runa Sørensen. Deltagerliste