Skrevet af. Jens Budtz-Jørgensen Julie Linette Witt-Nielsen Morten Boesen Christian Kofod. Vejleder. Annette Bilfeldt

Transkript

1 Skrevet af Jens Budtz-Jørgensen Julie Linette Witt-Nielsen Morten Boesen Christian Kofod Vejleder Annette Bilfeldt De Samfundsvidenskabelige Basisstudier, RUC, 2. semester

2 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Hypotese Begrebspræcisering UNDERSPØRGSMÅL TIL PROBLEMFORMULERING METODE KAPITELGENNEMGANG AFGRÆNSNING TVÆRFAGLIGHED VALG AF EMPIRI IDAs undersøgelse Interview IDAs visioner og personalepolitikker VALG AF TEORI Sennett Arbejdets udvikling Forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager Begrebsdiskussion i projektet Fagbevægelsens tre retninger Scheuers ideelle fagforening KILDEKRITIK ILLUSTRATION AF OPBYGNING AF PROJEKTET PROJEKTET SOM EN PROCES EMPIRI IDA-UNDERSØGELSEN REFERAT AF INTERVIEWS Interview Interview IDAS VISIONER IDAS PERSONALEPOLITIKKER TEORI BEGREBSDISKUSSION Definition af Fleksibilitet Begreber inden for det fleksible arbejdsmarked ARBEJDETS UDVIKLING Den traditionelle organisering af arbejdet Forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager SENNETT Det fleksible arbejdes organisering Konsekvenser af det fleksible arbejdes organisering Fleksibilitetens strukturelle aspekter Den nye arbejdsform FREMTIDENS FAGBEVÆGELSE INDIVIDUALISME-KOLLEKTIVISME PARADOKSER I DANSK ARBEJDSLIV ANALYSE Første underspørgsmål Andet underspørgsmål Tredje underspørgsmål Fjerde underspørgsmål

3 5.5 Femte underspørgsmål Sjette underspørgsmål KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG Interview med Tanja via telefon fra RUC BILAG Interview med Pia på RUC BILAG Spørgsmål til interviews

4 1. Indledning 1.1 Motivation Motivationen for dette projekts fokus bunder i en interesse for udviklingen inden for arbejdslivet i det senmoderne samfund. Til at begynde med var gruppen splittet med hensyn til, hvilken vinkel projektet skulle have. Hovedsageligt gik de første mange diskussioner på, om hvorvidt perspektivet skulle ses fra medarbejderen, eller om udgangspunktet skulle være virksomheden og ledelsesstrategier. Fælles var dog, at vi ønskede at beskæftige os med det fleksible arbejdsmarked. Gruppen deltog i et kollokvium omhandlende individualiseringen på arbejdsmarkedet. Vi fik her et bredt og generelt indtryk af forskningen inden for forskellige områder i arbejdslivet, både omkring udbredelsen af det fleksible arbejde, de ledelsesmæssige udfordringer samt problemerne ved det fleksible arbejde. Gruppen har desuden deltaget i et årsmøde arrangeret af Center for Studier i Arbejdsliv. Særligt motiverende ved dette var de foredragsholdere, som besøgte årsmødet. Man fik således her en indføring i den nyeste forskning inden for arbejdsliv fra nogle eksperter på området. Efter deltagelse i kollokviet og årsmødet var vi i stand til at indsnævre vores fokus til at tage udgangspunkt i problemerne ved det fleksible arbejde. 1.2 Problemfelt Det senmoderne samfund, vi har i dag, er på mange måder kendetegnet ved en høj grad af individualisme og fleksibilitet, der medfører at arbejdsmarkedet for tiden gennemgår nogle ændringer således, at de værdier vi kender fra det industrielle samfund er på retur. I takt med at fleksibilitet og individualisme vinder frem på arbejdsmarkedet stilles der nye krav og udfordringer til virksomheder og medarbejdere. Desuden åbnes der også op for nye muligheder for både virksomheder og medarbejdere. Den nye måde at organisere arbejdet på sætter den enkelte medarbejder i centrum og kan medvirke til, at der kan finde en form for selvrealisering sted for den enkelte medarbejder på arbejdsmarkedet. Desuden ses medarbejderen som en vigtig ressource, der kan bruges som middel til at nå virksomhedens mål, da de bedste og mest konkurrencedygtige ideer og kundeløsninger kommer fra folk som trives på arbejdet. 4

5 Der lægges således vægt på medarbejdernes faglige og personlige udvikling, herunder at der løbende sker en udvikling og efteruddannelse af medarbejderne (Bason et al. 2003:29-50). Der er således mulighed for, at både arbejdsgiveren og medarbejderen kan drage fordel af den nye arbejdsform. For at kunne fungere på dette moderne arbejdsmarked skal man være fleksibel. Dette ses ved, at dagligdagen bliver præget af, at man skal kunne varetage forskellige opgaver i løbet af en dag, samt kunne arbejde sammen med forskellige mennesker i teams. Dette medfører, at medarbejderen både skal kunne løse en række forskellige arbejdsopgaver i grupper på tværs af faggrænser, men også kunne arbejde selvstændigt. Desuden er dagligdagen præget af, at medarbejderne styres af virksomhedens værdier, i stedet for af regler, som det var tilfældet på det tidligere arbejdsmarked. På et arbejdsmarked, hvor der er fokus på fleksibilitet, får den enkelte medarbejder tildelt en stor grad af ansvar og indflydelse, hvorved man selv får mulighed for at tilrettelægge sin arbejdsdag på en så fleksibel måde, at der er balance mellem familieliv og arbejdsliv. I det omfang disse oven for nævnte forhold er til stede er der mulighed for, at virksomheden vil få nogle mere engagerede medarbejdere, som er mere effektive og derved kan skabe mere profit for virksomheden. Der er imidlertid meget der tyder på, at familieliv og arbejdsliv er vanskeligt at forene. Det fleksible arbejde rummer dog nogle problemer. Den brede værdibaserede form for ledelse, som er at finde på det fleksible arbejdsmarked, medfører, at de ansatte skal arbejde ud fra deadlines, hvilket medfører, at der ikke er en afgrænset arbejdstid. Ydermere får den ansatte tildelt et ansvar i forhold til det færdige produkt. Dette medfører, at medarbejderen ofte vil arbejde mere end de gængse 37 timer om ugen for at levere det bedst mulige produkt (Csonka 1999:12). Virksomhedens ledelse ønsker hele mennesker, som giver sig tid til familien. Kun på denne måde får den de bedste og mest innovative løsninger. De ansatte får lov selv at tilrettelægge mængden af arbejdet i form af deadlines den ansatte selv fastsætter. 5

6 Ydermere får medarbejderen selv indflydelse på hvordan arbejdets udførsel skal tilrettelægges. På trods af denne mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet har analyser af medarbejdere på det fleksible arbejdsmarked vist, at mange imidlertid har haft problemer. Enkelte af disse medarbejdere har haft mentale sammenbrud og mange har kronisk dårlig samvittighed. De siger generelt, at de føler sig personligt utilstrækkelige og mener, at de står alene med deres problemer. Medarbejderne fortæller, at de ofte må arbejde over samt, at de ikke får tid til familien. De fortæller desuden, at de kun har ringe eller ingen indflydelse på driften i dagligdagen (Tynell 2003:23-24). Man kan dermed undre sig over det paradoks, der ligger i modsætningen mellem ledelsens ønsker og medarbejdernes problemer. Spørgsmålet er om denne nye udvikling på arbejdsmarkedet virkelig både er i virksomhedernes og medarbejdernes interesse. Arbejdsmarkedsforskeren Agi Csonka påpeger, at når man beskæftiger sig med det fleksible arbejde, er det vigtigt at skelne mellem virksomhedens og medarbejderens interesser. Det kan som Csonka siger det, ikke tages for givet at de to parters interesser er ens eller kombinerbare (Csonka 1999:45). Den amerikanske sociolog Richard Sennett er blandt andet optaget af den moderne kapitalismes kortsigtethed og hvordan denne påvirker familien og menneskets karakter. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man kan forhindre at familierelationerne bukker under på grund af de loyalitets- og forpligtelsessvigt som præger den moderne arbejdsplads. Han fremhæver familien med sine forpligtelser, pålideligheder og formål som værende præget af langsigtede værdier. Sennett mener, at den nye måde arbejdet er tilrettelagt på, truer med at undergrave menneskets karakter (Sennett 1999:24-25). Csonka og Sennett påpeger således nogle elementer og paradokser ved det fleksible arbejde, som kan have negativ betydning for balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Det kan måske være svært for medarbejderen at finde ud af hvor arbejdet stopper og privatlivet begynder med den overordnede mål- og værdibaserede ledelse samt manglen på afgrænset arbejdstid, som kendetegner det fleksible arbejde. Hvordan skal man få tid 6

7 til privatlivet og hvilken plads vil det få, hvis grænserne og indflydelsen angående arbejdet og familielivet nedbrydes? I den forbindelse kan hjemmearbejde blive et centralt punkt, idet at mange pga. de korte deadlines måske ser sig nødsaget til at tage arbejdet med hjem. Hvilke konsekvenser vil det medføre for familien, at man på trods af at være hjemme stadigvæk skal nå at udføre et stykke arbejde grundet de korte deadlines og presset fra kollegaer? Hvordan kan man fungere som ståsted og holdepunkt for sine børn, hvis man selv har en fragmenteret og opdelt identitet? Hvordan giver man dem langtidsholdbare værdier? Ingeniørerne er en faggruppe som måske står med nogle af disse problemer. En undersøgelse af Ingeniørfagforeningen i Danmark påpeger nogle dilemmaer omkring ingeniørerne med hensyn til balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Undersøgelsen konkluderer, at det at skulle balancere familieliv og arbejdsliv er den væsentligste faktor til at ingeniørerne føler sig stressede (IDA 2004:4). Fagforeningerne repræsenterer medarbejdernes interesser. Dog mister forbundene medlemmer, og medlemskabet af en fagforening vurderes i stigende grad ud fra en individuel synsvinkel (LO 2003:15-16). Spørgsmålet er på baggrund af disse konstateringer, hvordan fagforeningerne formår at vende denne negative spiral. Meget tyder på, at de enkelte medlemmer ikke føler, at netop deres krav til en fagforening bliver opfyldt. En mulig udgang af denne problematik kunne være, at fagforeningerne bliver nødt til at revidere deres funktion på arbejdsmarkedet. Det er nok nærmere et spørgsmål om, at have en klar profil ud ad til. Som Scheuer fremhæver, er det hensigtsmæssigt, både at satse på de kollektive aspekter, samtidig med de individuelle aspekter (Scheuer 2001:24). Vi finder det interessant at undersøge hvordan fagforeningen formår at bibeholde det kollektive kombineret med, at de formår at løse problemerne på det fleksible arbejdsmarked som i høj grad er præget af individualisme. Ovenstående kunne tyde på, at grænsen mellem arbejdsliv og privatliv muligvis er bragt i fare under det nye fleksible arbejde. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 7

8 1.2 Problemformulering Hvilke problemer rummer det fleksible arbejde for ingeniører mht. balancen mellem arbejdsliv og familieliv, og hvilke muligheder har ingeniørernes fagforening for at løse disse? Hypotese Det fleksible arbejde medfører problemer med at balancere arbejdsliv og familieliv Begrebspræcisering Agi Csonka har defineret det fleksible arbejde som havende følgende karaktertræk: 1) Medarbejderne anses for at være en vigtig ressource. 2) Brede og varierede job, med mange forskellige arbejdsopgaver. 3) Ansvaret for tilrettelæggelse af arbejdet er uddelegeret til dem, der udfører det. 4) Der stilles krav om, at de ansatte løbende udvikler sig fagligt og personligt. 1 Balancen mellem arbejdsliv og familieliv defineres som i IDA-rapporten til, at der er den tid og plads til familien, som den enkelte finder ønskelig. Med fleksibilitet mener vi elementer omkring arbejdets udførsel og arbejdstiden. Den nye type rammebaserede og målorienterede ledelse medfører, at medarbejderne skal arbejde i selvstyrende projektteams efter korte deadlines. De er fleksible i den forstand, at de selv bestemmer hvordan målene indfries inden for de udstukne rammer. 1.3 Underspørgsmål til problemformulering For at anskueliggøre problemformuleringen har vi valgt at dele den op i følgende underspørgsmål. 1) Hvilke konsekvenser har kontrol med arbejdsmængden for balancen mellem arbejdsliv og familieliv? 2) Hvilke konsekvenser har hjemmearbejdets karakter for balancen mellem arbejdsliv og familieliv? 3) Hvilken betydning har teamworkets karakter for balancen mellem arbejdsliv og familieliv 4) Hvad betyder fleksible virksomheder for balancen mellem arbejde og privatliv? 5) Hvordan kan IDA karakteriseres som fagforening? 6) Hvilke muligheder har IDA for at løse problemerne ved det fleksible arbejde? 1 Jf. afsnit

9 2. Metode I det følgende præsenteres projektrapportens metode og metodiske overvejelser. Først præsenteres en kapitelgennemgang af projektet. Dernæst fremstilles den afgrænsning, vi har foretaget i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Der redegøres derefter for tværfagligheden i projektet. Herefter redegøres der for den empiri og teori, vi har valgt, samt for hvordan vi benytter disse. Til sidst i dette afsnit har vi for overskuelighedens skyld valgt at illustrere projektets opbygning grafisk. 2.1 Kapitelgennemgang Del 1 Den første del af rapporten udgøres af motivations- og problemfeltsafsnittene samt problemformuleringen. Dette er den indledende del af opgaven, som skal argumentere for motivation, og for at den problemstilling, vi har valgt, er et reelt problem. Desuden vil vi splitte vores problemformulering op i 6 underspørgsmål og en hypotese. Del 2 Den næste del af opgaven udgøres af metodeafsnittet, som for det første vil redegøre for, hvordan vi løser problemstillingen. Derudover præsenteres en grafisk fremlægning af opgaven, som har til hensigt at skabe et overblik over projektets opbygning. Del 3 Del 3 udgøres af vores empiri. Her vil vi præsentere vores empiri. Da hele vores empiri er temmelig omfattende at have med i sin fulde udstrækning, har vi forsøgt at anskueliggøre det ved at trække de væsentligste pointer frem, som vi vil anvende i resten af opgaven. Del 4 Denne del indeholder teoriafsnittet. Her vil de anvendte teoretikere blive præsenteret samt de dele af deres teorier, som vi har fundet relevante til at løse vores problemstilling med. Desuden vil vi diskuterer nogle af de væsentlige begreber og noget af forskningen bag disse. Del 5 I denne del vil vi analysere vores problemstilling ud fra de 6 opstillede underspørgsmål. Hvert underspørgsmål udgør en separat analyse med sin egen delkonklusion. Analysen vil kæde empirien og teorien sammen for derved at opnå ny viden. 9

10 Del 6 Del 6 indeholder konklusionen. Konklusionen vil sammenfatte de 6 delkonklusioner på underspørgsmålene, og vi vil herved være i stand til at svare overordnet på problemformuleringen og finde ud af, om vores hypotese holder. Del 7 I Perspektiveringen vil vi lægge nye perspektiver på problemstillingen. Del 8 og 9 Del 8 udgøres af litteraturlisten samt bilagene. 2.2 Afgrænsning Med afsæt i det fleksible arbejde vil vi som det fremgår af problemformuleringen undersøge, hvorledes dette påvirker balancen mellem arbejdsliv og privatliv for medarbejderen. Det vil sige, at vi har valgt at undersøge problemstillingen set ud fra medarbejderens perspektiv. Det bemærkes, at vi har valgt at afgrænse os til at undersøge problemerne ved det fleksible arbejde, da det er denne vinkel, vi finder mest interessant. Vi er opmærksomme på, at der også er fordele ved det fleksible arbejde, og at vores projekt bliver ensidigt, ved at vi afgrænser os fra at undersøge fordelene. Der er mange forhold, der kan påvirke balancen mellem arbejdsliv og privatliv, og vi er derfor klar over, at vi ikke har mulighed for at undersøge alle disse forhold. Vi har som følge deraf udvalgt områder, som vi finder relevante for at afdække, hvordan balancen er mellem arbejdsliv og privatliv. Dette drejer sig om arbejdets betydning for oplevelsen af balancen mellem arbejdsliv og privatliv, herunder indflydelsen på arbejdets og arbejdstidens tilrettelæggelse og problemerne ved at forene arbejdsliv og privatliv. Det er disse områder vi behandler i projektrapporten. Vi har valgt disse områder på baggrund af undersøgelsen foretaget for Ingeniørerfagforeningen i Danmark, IDA, som omhandler balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt Sennetts teori, hvor de optræder som vigtige faktorer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Derudover har vi valgt at afgrænse os til de psykiske konsekvenser af det fleksible arbejde, der vedrører balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Dette har vi valgt, i og med at det fleksible arbejde i højere grad er udbredt inden for videnstungt arbejde som i ringere grad medfører fysiske konsekvenser (Csonka 2000:125). 10

11 Vi er klar over, at stress og psykisk arbejdsmiljø hænger utrolig tæt sammen, samt at stress er et vidt begreb. Denne opgave vil ikke arbejde med diskussionen omkring forskellige opfattelser af begrebet. Vi vil dog ligesom IDA-rapporten, læne os op ad Arbejdsmiljø Instituttets definition, som omhandler følgende fem faktorer: Mentalt helbred, energi, adfærdsmæssige stresssymptomer og kropslige og tankemæssige stresssymptomer. For at konkretisere besvarelsen af problemformuleringen har vi valgt at undersøge en specifik faggruppe, som har et fleksibelt arbejde, da vi mener, at det er for omfattende at undersøge alle faggrupper, der har et fleksibelt arbejde. Ingeniørerne skal i vores opgave således fungere som repræsentanter for den videnstunge del af det fleksible arbejde. De er gode som repræsentanter, idet de udfører videnstungt arbejde, som i høj grad er karakteriseret ved at være fleksibelt på den måde som vi beskæftiger os med 2. Ydermere har ingeniører som sagt ifølge IDA-rapporten problemer med at balancere arbejdsliv og privatliv, hvilket således vil tydeliggøre de problemer ved det fleksible arbejde som vi beskæftiger os med. En anden faktor, der har gjort sig gældende i vores valg af ingeniørerne, har været, at deres fagforening, IDA, har foretaget en del forskning i forbindelse med ingeniørernes arbejdsmiljø. Denne forskning finder vi relevant og brugbar i forhold til besvarelse af vores problemformulering. 2.3 Tværfaglighed Samfundsvidenskaben består af flere forskellige faglige discipliner, og de fleste problemstillinger inden for samfundsvidenskaben har elementer fra flere af disse. Det er derfor en fordel at arbejde tværfagligt, fordi man derved ikke begrænser sig til kun at belyse et givent problem fra et enkelt fagområdes synsvinkel (Launsø & Rieper 2005:202). Vores problemstilling kan således med fordel besvares tværfagligt. Dette gør vi ved at besvarer den med både en sociologisk og en politologisk vinkel. Den sociologiske vinkel består i, at undersøge de problemer for medarbejderen, det fleksible arbejde rummer med hensyn til balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Den politologiske vinkel består i, at vi undersøger IDAs muligheder for løsning af problemerne, som 2 Jf. afsnit

12 præger det fleksible arbejde. Dog lægger vores problemstilling op til en undersøgelse med primær sociologisk optik og teori, da vores fokus er på medarbejderens perspektiv. Den politologiske optik vil derfor veje mindre i projektet. 2.4 Valg af empiri Empirien i dette projekt er tredelt. Den første del består af IDAs undersøgelse. Den næste del udgøres af kvalitative interviews, som er fortages af os. Sidste del består af IDAs visioner samt deres personalepolitik IDAs undersøgelse Den første del af empirien består som sagt af en undersøgelse, der er foretaget af PLS Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. Denne undersøgelse hedder Ingeniører mellem arbejdsliv, familieliv og stress, og analyserer danske ingeniører med et fleksibelt arbejde, der påvirker balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Undersøgelsens rolle vil da være at påpege nogle af de psykiske konsekvenser, der er for ingeniører under det fleksible arbejde. Vi har valgt at benytte netop denne undersøgelse, da den lægger sig tæt op af vores genstandsfelt. Undersøgelsen bygger på tre forskellige datakilder: En spørgeskemaundersøgelse, kvalitative arbejdspladsanalyser og kvalitative familieinterviews (PLS Rambøll Management 2002:25). I spørgeskemaundersøgelsen indgår i alt ingeniørrespondenter. De kvalitative arbejdspladsanalyser er gennemført på 12 forskellige ingeniørarbejdspladser og de kvalitative familieinterviews er foretaget på 9 ingeniører samt deres ægtefæller (PLS Rambøll Management 2002:27-28). Denne undersøgelse er kendetegnet ved at være empiri, der er udarbejdet af andre, og som vi finder særdeles anvendelig og relevant til at beskrive nogle generelle tendenser omkring balancen mellem arbejdsliv og familieliv hos ingeniører Interview Den anden del af empirien har vi selv udarbejdet, idet vi har foretaget interviews, og i den forbindelse anvendt kvalitativ metode. Forskellen mellem kvalitativ og kvantitativ metode består ifølge Thagaard i, at den kvalitative metode fokuserer på mening, mens den kvantitative metode fokuserer på udbredelse og antal. Kvantitative tilgange præges desuden af afstand til informanterne og store udvalg, mens kvalitative præges af nærhed til informanterne og små udvalg (Thagaard 2004:19). Vi fandt, at den kvalitative tilgang 12

13 var godt egnet, fordi den giver os mulighed for at få indsigt i medarbejderens liv, situation, tanker, følelser og meninger, og dermed for at danne os en større forståelse af, hvordan forskellige elementer af det fleksible arbejde påvirker balancen hos den enkelte mellem arbejdsliv og privatliv. Vores interview har således til formål at hjælpe os til at finde ud af, hvorvidt den enkelte oplever implikationerne af den teori, vi har med i rapporten. Derudover vil vi, ligeledes på mikroniveau, afdække ønskerne og kravene til IDA som fagforening. Det er derudover hensigten, at interviewene skal gå mere i dybden med nogle af de områder, IDAs undersøgelse omhandler. Vi får på denne måde suppleret det brede, repræsentative perspektiv af problemerne omkring det fleksible arbejde fra IDA-undersøgelsen med den dybdegående forståelse fra det kvalitative interview. De metodiske overvejelser omkring forberedelse, gennemførelse samt analyse af vores interview er inspireret af Steinar Kvale (Kvale 1999:95). Vi har valgt at interviewe to kvinder med familie og hjemmeboende børn. Baggrunden for, at vores interviewpersoner skal opfylde disse kriterier er, at den ovenfor nævnte undersøgelse, der blev foretaget for IDA har vist, at kvinder med familie og hjemmeboende børn har sværest ved at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Ved at vælge disse interviewpersoner får vi størst mulighed for at belyse og tydeliggøre de problemer, der ligger hos den enkelte i at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv i et fleksibelt arbejde. Vi gør opmærksom på, at valget af kvindelige ingeniører har at gøre med bedst mulig belysning af vores problem, og ikke eventuelle diskussioner omkring køn og det fleksible arbejde Ud fra den tid vi havde til rådighed, og det vi vil med interviewet, vurderede vi, at det ikke ville være muligt at nå i dybden med interviewene, hvis vi havde flere end to personer. Vi er klar over, at generalisérbarheden således er meget lav, når man kun har to interviews. Denne faktor bliver dog mindre vigtig i og med, at vi har fokus på, hvordan de interviewede selv oplever tingene. Vi har således for at indfri formålet med vores interview overordnet valgt at spørge dels til forholdende på arbejdspladsen, og hvad den betyder for vores respondenter, og dels 13

14 til hvilke ønsker de har til en fagforening, og hvordan en fagforening skal gebærde sig under det fleksible arbejde. Spørgsmålene kan findes i bilagene. For at gøre interviewmaterialet bedst muligt forberedt til analyse, har vi valgt at transskribere begge interviews fra mundtlig tale til skriftlig tekst. Dette sætter os i stand til lettere at danne os et overblik over, hvad der blev sagt. Vi har valgt at udelade enkelte detaljer som pauser og unødige tillægsord for at lette overblikket. Vi vurderede, at disse detaljer ikke var nødvendige for at indfri vores formål. De transskriberede interviews kan ligeledes findes i bilagene. Det første interview forgik per telefon, og det andet var et personligt interview. Begge interview blev udført på RUC. Vi vurderede, at personlige interviews var den bedste løsning i begge tilfælde. Dog var dette ikke umiddelbart muligt ved det første, da vores respondent bor i Jylland. Der kan være problemer forbundet med et telefonisk interview omkring ordentlig kontakt med sin respondent. Man kan ikke se, hvordan der reageres på spørgsmål, og det bliver generelt lidt sværere at komme i dybden med spørgsmålene IDAs visioner og personalepolitikker Til at belyse hvorvidt fagforeninger kan påvirke udviklingen af det fleksible arbejde, har vi valgt at se på en fagforening, som beskæftiger sig med ansatte inden for denne sektor. Vi har udover at vi beskæftiger os med ingeniører desuden valgt at bruge ingeniørernes fagforening IDA som eksempel på, hvordan en fagforening forsøger at varetage medarbejdernes interesser på det fleksible arbejdsmarked. Vi ser på fagforeningens overordnede visioner samt personalepolitikker som skal illustrere, hvordan IDA forsøger at tackle de udfordringer, der er mht. det fleksible arbejdsmarked. Dette skal udgøre den sidste del af empirien 2.5 Valg af Teori Her vil der blive redegjort for metodiske overvejelser omkring det teorigrundlag, som denne opgave vil bygge på Sennett Vi har valgt at anvende Richard Sennett som teoretiker i vores projekt, fordi han beskæftiger sig kritisk med det fleksible arbejde, samt på grund af de overvejelser, han 14

15 har gjort sig herom. Sennetts teori handler dels om de magtstrukturer, som ligger bag den moderne fleksibilitets former, dels om arbejdets betydning for identiteten, og dels om den måde det fleksible arbejde påvirker arbejdsliv og privatliv på. Alle tre elementer af Sennetts teori finder vi relevant at benytte i forbindelse med at analysere vores problemstilling. Sennetts teori kan således bruges til at forklare de tendenser, som IDAundersøgelsen og interviewene påpeger omkring problemerne under det fleksible arbejde, og hvilke årsager der er hertil. Desuden kan Sennett bidrage til at belyse, hvilke konsekvenser det fleksible arbejde kan have for medarbejderens oplevelse af balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Det Sennett skal hjælpe os til er at finde en forståelse og forklaring på, hvorfor og hvordan det fleksible arbejde påvirker medarbejderen. Ved hjælp af IDA-undersøgelsen og vores interviews fremhæver vi nogle problemer for medarbejderen under det fleksible arbejde og bruger derved Sennett til at give en forklaring på årsagerne til disse problemer. Med vores valg af Sennett tager det teoretiske grundlag som sagt udgangspunkt i den kritiske videnskab. I Social Research Methods af Neuman finder man nogle af de karaktertræk som kendetegner den kritiske videnskab og dermed optikken i vores rapport. Den kritiske videnskab er kendetegnet ved, at man vil nedbryde myter og ændre samfundet radikalt. Det er en kritik, som skal afsløre de sande forhold og hjælpe mennesket til at se en bedre verden. Den sociale virkelighed defineres som værende konfliktfyldt og fyldt med skjulte strukturer (Neuman 2000:85). Således afgrænser optikken vores erkendelser og analyse, fra det man eksempelvis kunne opnå gennem positivismen, der er kendetegnet ved en søgen efter stabile love og mønstre i den sociale virkelighed. Denne optik for får betydning i forbindelse med vores interview, da vi her ligeledes kritisk vil søge efter modsætninger i respondenternes udtalelser Metodiske problemer ved anvendelse af Sennett Sennett ser på det senmoderne samfund ud fra objektive analyser af tendenser i samfundet. Han ser således nogle generelle strukturer i samfundet og forsøger at forklare hvilke konkrete konsekvenser disse har for arbejderen og dennes ageren. Denne overvejende makro-optik som præger de dele af hans teori som omhandler 15

16 strukturerne i samfundet bevirker, at der kan opstå et spring når den anvendes på en mere specifik problemstilling som vores, der overvejende opererer på mikroniveau idet vi ind imellem fokuserer på den enkelte medarbejder. Sennetts teori bygger på empiriske studier, der er forskellige fra dem, der er benyttet i IDAs undersøgelse. Det kan derfor være et problem at holde teorien direkte op mod empirien, da teorien og empirien bygger på forskellige undersøgelsesmetoder til forskellige genstandsfelter. Dog vil vi mene at empirien, der bliver benyttet i Sennetts teori og i IDA-undersøgelsen, til en vis grad omhandler det samme felt, det fleksible arbejde Arbejdets udvikling Afsnittet om arbejdets udvikling skal give en idé om, hvad der var før det fleksible arbejde. Dette skal give et bredt perspektiv på arbejdets rolle og betydning gennem tiderne for at sætte vores problemstilling i relief. Det bør bemærkes at denne opgave ikke i nævneværdig grad er en sammenligning af ældre og nye arbejdsforhold, men vi finder det relevant at sætte vores konklusioner omkring det fleksible arbejde i forhold til det der var før Forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager Dette afsnit skal give en forståelse af, hvordan forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager har ændret sig. Denne ændring har i høj grad betydning for hvilke krav hhv. virksomheden og den ansatte har til hinanden, og har derved stor relevans i forhold til besvarelse af vores problemstilling Begrebsdiskussion i projektet Afsnittet om definitionen af fleksibilitet indeholder en diskussion af forskellige former for fleksibilitet. Dette skal give os en mere præcis forståelse af, hvilke elementer der indgår i begrebet fleksibilitet, samt give os mulighed for at skærpe og præcisere, hvad vi mener når vi bruger begrebet i forskellige sammenhænge. Afsnittet om det fleksible arbejdsmarked tager udgangspunkt i en ph.d.-afhandling skrevet af Agi Csonka, som har sammenfattet forskningen omkring det fleksible arbejdsmarked. Her vil vi bl.a. diskutere nøglebegrebet for denne opgave, det fleksible arbejde. Begreberne omkring det fleksible arbejdsmarked vil således i denne opgave læne sig op af Agi Csonkas definitioner. 16

17 2.5.5 Fagbevægelsens tre retninger Til at finde ud af hvordan IDA formår at løse de problemer, der er opstået ved det fleksible arbejde har vi valgt at karakterisere IDA som fagforening. Instituttet for Fremtidsforskning har opstillet tre forskellige retninger, som fagbevægelsen kan gå i retning af. Vi vil da forsøge at karakteriserer IDA som en af disse. De tre typer af fagbevægelse er blevet udarbejdet i forbindelse med et projekt, iværksat af LO der hedder Fremtidens Fagbevægelse. Denne teori kan belyse, på hvilken måde IDA er i stand til at løse problemerne ved det fleksible arbejde. Det bemærkes, at vi ikke vil beskrive, hvad IDA konkret gør af tiltag for at løse disse konflikter, men snarere fokusere på, hvordan de har mulighed for det i forhold til den type fagbevægelse, som vi karakteriserer IDA som. Altså påtager vi os her en normativ tilgangsvinkel Scheuers ideelle fagforening I 2001 skrev Scheuer en artikel omhandlende et paradoks omkring individualisme og kollektivisme, som der ifølge ham er at finde i det danske arbejdsliv. Vi har valgt ham, fordi han beskæftiger sig med de udfordringer fagforeningerne står over for under det fleksible arbejde. Han opstiller en teori for, hvordan fremtidens fagforening bør være med til at løse disse problemer. Vi ser således hans teorier som en mulig løsning på vores problem. Teorierne vil blive anvendt normativt, i det vi ser på hvordan IDA bør se ud, hvis den skal formå at løse de fremtidige problemer, der er forbundet med det fleksible arbejde. Vi vil således opfatte Scheuers fremtidige fagforening som værende ideel til at løse problemerne omkring det fleksible arbejde. Vi vil således sammenligne karakteristikken af IDA med Scheuers ideelle fagforening og se på hvilke muligheder og mangler IDA har for at løse problemerne ved det fleksible arbejde. 2.6 Kildekritik I forbindelse med Sennetts teori benytter vi primærlitteratur, men den er læst i oversat form, og det skal derfor tages i betragtning, at det er oversætteren, der har tolket, hvilken værdiladning oversættelsen skal have. Den litteratur, vi gennem projektet har benyttet os af, er udvalgt selektivt i forhold til, hvad vi finder relevant til belysning af vores problemstilling. Det vil sige, at vi således bevidst har udeladt dele af litteraturen, og dertil kommer, at det er vores egen tolkning 17

18 af litteraturen, der er gengivet i projektet. Men vi har så vidt muligt forsøgt at være loyale. 18

19 2.7 Illustration af opbygning af projektet Motivation Problemfelt Problemformulering Hvilke problemer rummer det fleksible arbejde for ingeniører mht. balancen mellem arbejdsliv og familieliv, og hvilke muligheder har ingeniørernes fagforening for at løse disse? Underspørgsmål Politologiske underspørgsmål Metode Valg af empiri Valg af teori m.m. Sociologiske underspørgsmål Empiri IDA-undersøgelsen Interviews IDAs visioner og personalepolitikker Teori Sennett Scheuer m.m. Analyse af politologisk del og del-konklusioner Analyse af sociologisk del og del-konklusioner Konklusion Sammenfatning af del-konklusioner og svar på problemformulering Perspektivering 19

20 2.8 Projektet som en proces I forbindelse med et projekt vil vi mene at processen dvs. det at kunne arbejde sammen, organisere sig og kommunikere som en gruppe spiller ind på det faglige såvel som det sociale. Dette anser vi i høj grad som værende af betydning for projektets endelige udformning, faglighed, kvalitet og helhed. Derfor har vi fået knyttet to procesvejledere til vores gruppe i forbindelse med dette projekt. Disse procesvejledere er overbygningsstuderende i psykologi. Vi har haft 3 møder, hvor de har fungeret som coaches for gruppearbejdet. Dette vil sige, at vi sammen med procesvejlederne har formuleret og udvekslet nogle værktøjer, strategier og erfaringer for gruppearbejdet, som vi dermed håber på vil kunne optimere vores arbejds- og læringsproces igennem projektet. Vi har konkret bl.a. diskuteret rollefordeling i en gruppe. Hvilken rolle har man i gruppen, hvilke mål har man, og hvordan forenes de forskellige personligheder og mål til en sammenhængende gruppe eller enhed. Dog har procesvejlederne ikke været involveret i nogen form for faglig vejledning, da dette ikke er tilladt. Vi vil mene, at vi med disse procesvejledere overordnet har effektiviseret gruppeprocessen i projektet med hensyn til eksempelvis at nå hurtigere frem til beslutninger, og sørge for, at alle finder sig tilpas under hele forløbet. 20