'5V NXOWXUDUYVSURMHNW )RUPLGOLQJ DI NXOWXUDUY JHQQHP VRFLDOH PHGLHU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'5V NXOWXUDUYVSURMHNW )RUPLGOLQJ DI NXOWXUDUY JHQQHP VRFLDOH PHGLHU"

Transkript

1 '5V NXOWXUDUYVSURMHNW )RUPLGOLQJ DI NXOWXUDUY JHQQHP VRFLDOH PHGLHU 6NUHYHW DI.ODXV :LQWKHU 7KRPDV /DQGDO

2 Abstract Today many cultural institutions are making use of social media platforms as a way to engage with their users. This provides both opportunities and challenges for the institutions. Where traditional communication often focuses on one- way communication, digital cultural communication through social media focuses on features like engagement, collaboration, interaction and dialogue. Cultural Heritage Project. and Twitter when communicating cultural heritage. The thesis therefore seeks to answer the following research question: which content would be most beneficial for the Cultural Heritage Project to use when communicating on Facebook and Twitter? This research draws upon a pilot study which was conducted during a four week period. The goal of the pilot study was to examine how users perceive and respond to different content on the Cultural Heritage Projects Facebook page and Twitter profile. Furthermore the empirical basis for the thesis consists of ten qualitative interviews with users of Facebook and Twitter and two interviews with experts in the field of digital cultural communication. the sender has significant impact on how they perceive content. In addition the qualitative data showed that users on Facebook are most interested in content that is fun, nostalgic and unique while users on Twitter especially wanted dialogue and up- to- date content. Results from the pilot study indicate that it takes time and great effort to engage and maintain a persistent interaction with the users on Facebook and Twitter. Furthermore the findings point out that it is of great importance that the Cultural Heritage Project takes into consideration what time of day they post content and how frequently they publish the content. Finally the thesis illustrates that both Facebook and Twitter can be used as channels to direct web traffic to the Cultural Heritage Projects own website 1

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 5 Problemfelt... 6 Problemformulering... 7 Formål med specialet... 8 Kapitel 2. Metode og analyse... 9 Baggrund for valg af case... 9 Kvalitative interviews Mette Bom Sarah Grøn Kulturarvsprojektet Strukturering af data Pilottest Databearbejdning Afgrænsning Kapitel 3. Præsentation af case Kapitel 4. Den medieteknologiske udvikling Internettet som medie Kapitel 5. Sociale medier Web 2.0 og sociale medier Communities Sociale netværkssider Fra modtagerkultur til deltagerkultur Kapitel 6. Facebook og Twitter i et formidlingsperspektiv Facebook Twitter Kapitel 7. Kulturarvsprojektets brug af sociale medier Facebook Twitter Sammenfatning

4 Kapitel 8. Vores tilgang til sociale medier Begrundelser for indhold Kapitel 9. Præsentation af data Betatestere til danskkulturarv.dk Webtrafik til danskulturarv.dk Testresultater fra Facebook og Twitter Facebook Twitter Brugerinterviews Facebookskema Twitterskema Statusopdateringer Tweets Kapitel 10. Analyse Interesse/forventning Facebook Twitter Sammenfatning Indhold Facebook Brugernes forventning til indhold Brugernes holdning til indhold Twitter Brugernes forventning til indhold Brugernes holdning til indhold Sammenfatning Onlineadfærd Facebook Twitter Sammenfatning Handling Facebook og Twitter Sammenfatning Kapitel 11. Konklusion

5 Kapitel 12. Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

6 Kap. 1. Indledning Igennem de seneste år har vi oplevet, at nye digitale medier, herunder sociale medieplatforme, spiller en stadig større rolle i vores hverdag. Brugen af digitale teknologier gennemsyrer, så at sige, vores dagligdag, og repræsenterer derved både nye muligheder samt udfordringer for virksomheder og organisationer, der vil i kontakt med deres kunder. Især inden for kulturformidling har vi set en forandring i måden, hvorpå kulturinstitutioner aktivt anvender digitale medier til at involvere deres, professor i medievidenskab, forklarer: de digitale medier indebærer en udvidet tekstualisering af kulturen, idet de ikke blot kan integrere alle andre tekstuelle repræsentationer, men også billeder, lyd og enhver form mekanisk procedure (Finnemann 2008: 301). Fremkomsten af de mange nye digitale medier har således åbnet for en ny form for kulturformidling. Det har betydet, at mange institutioner er begyndt at benytte, blandt andet, sociale medieplaforme i deres formidling. Kulturinstitutionerne befinder sig dermed i en ny rolle, ikke kun som analoge formidlere af kultur, men nu også som digitale formidlere af kultur. Det betyder, at de har mulighed for at inddrage brugerne i dialog samt komme ud til en større mængde potentielle brugere. Institutioner som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst er bl.a. aktive brugere af sociale medier. Blandt andet har Statens museum for kunst profiler på Google+, Facebook og Twitter og bruger dem aktivt i formidlingen af kultur. En side som 1001 fortællinger 1 har skabt et brugerdrevet website med dertil hørende app til smartphones, hvor brugerne selv kan uploade deres bidrag til kulturen. Desuden har digitaliseringen af kunst og kultur medvirket til, at brugerne på f.eks. kan surfe rundt blandt alverdens museer, som har lagt samlinger op digitalt, så brugerne selv kan gå på opdagelse i materialerne hjemme foran computeren. Kulturen er blevet digital, og det samme er formidlingen. Det giver både muligheder og udfordringer for de mange institutioner, som springer ud i forsøget med digital formidling. For hvor traditionel museums- og kulturformidling tit har fungeret som en en- vejskommunikation i form af plakater, annoncer, hjemmesider osv., stiller digital formidling på sociale medier krav om dialog, engagement og interaktion med brugerne fortællinger er et brugerdrevet site om Dansk kulturarv udarbejdet af kulturstyrelsen 5

7 Problemfelt Mange kulturinstitutioner anvender allerede i dag digitale medier, og flere er herunder tilstede på diverse sociale medieplatforme. Men hvad er det egentlig, disse platforme kan tilbyde brugerne, og forstår institutionerne rent faktisk at udnytte mediernes egenskaber? En af de institutioner, som gør brug af sociale medieplatforme, er Danmarks Radios kulturarvsprojekt. Formålet med kulturarvsprojektet er først og fremmest at sikre DR s audiovisuelle arkiver for eftertiden gennem digitalisering. Samtidig er der forventninger til, at projektet skal bidrage med værdi til samfundet ved at gøre den danske kulturarv tilgængelig for danskerne. Målet er her bl.a. at involvere samt aktivere danskerne til selv at anvende og dykke ned i materialerne, da det er her, værdien realiseres for brugerne og samfundet (Golodnoff 2009: 13). Kulturarvsprojektet har siden 2007 arbejdet på forskellige forslag til, hvordan det digitaliserede materiale kan blive tilgængeliggjort og formidlet. Kulturarvsprojektet har bl.a. vist, hvordan internettet kan give danskerne ny adgang til kulturarven samt nye muligheder for selv at blive en del af, og også skabe, den danske kulturarv. Dette kan eksempelvis ses i form af projektet Bonanza, der har givet danskerne mulighed for selv at udvælge og bestemme hvilke materialer, der først skulle digitaliseres (Bonanza: Baggrund, n.d.). Kulturarvsprojektets seneste projekt er platformen danskulturarv.dk, som er et samarbejde mellem seks kulturinstitutioner 2 og kulturstyrelsen om at digitalisere og gøre den fælles kulturarv tilgængelig for danskerne. Platformen forventes at blive lanceret i en endelig version i september Dog åbnede kulturarvsprojektet op for en betaversion af websiden den 25. maj 2012, hvor et begrænset udvalg af personer fik mulighed for at teste platformen. Det er kulturarvsprojektet, som har det overordnet ansvar for platformen, idet det er DR, som ejer domænet. Med hensyn til danskkulturarv.dk arbejder kulturarvsprojektet på at gøre materialerne tilgængelige på nye og innovative måder, så danskerne bliver ansporet til selv at anvende og dykke ned i kulturarven. Derfor har kulturarvsprojektet valgt at gøre brug af sociale medieplatforme som Facebook og Twitter, da det giver dem en stor mulighed for at øge kendskabet til den danske kulturarv og dermed deres nye platform. Til trods for at kulturarvsprojektet igennem det seneste halve år har anvendt Facebook og Twitter i formidlingen af kulturarv, kan deres fremgangsmåde dog betegnes som ad hoc, da de ikke har en strategi for brugen af disse. Da danskkulturarv.dk åbnede for deres betaversion, indeholdt platformen allerede mere end materialer i form af film, videoer, fotografier, malerier, tegninger m.m. Idet indholdet er af så forskellig 2 Det Danske Filminstitut, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statsbiblioteket, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst 6

8 karakter, kan det derfor være svært for kulturarvsprojektet at vide, hvilke materialer deres brugere på henholdsvis Facebook og Twitter er interesserede i. Dette kan betyde, at det indhold kulturarvsprojektet udsender på Facebook og Twitter eksempelvis ikke lever op til brugernes forventninger, hvilket f.eks. kan resultere i, at brugerne ikke interagerer med indholdet. Derfor er det vigtigt, idet kulturarvsprojektet ønsker at aktivere og involvere danskerne i kulturarven, at kulturarvsprojektet har kendskab til, hvilket indhold brugerne egentlig efterspørger, samt hvilke forventninger de har til dette. Vi mener, at for at kulturarvsprojektet kan drage fuld nytte af deres Facebookside og Twitterprofil, er det vigtigt med en mere målrettet indsats samt forståelse for hver enkelt platforms muligheder. Det kræver blandt andet, at kulturarvsprojektet er bevidst om platformenes individuelle kvaliteter, og at det samme indhold nødvendigvis ikke er fordelagtigt at anvende på begge platforme. Samtidig er det interessant at se, hvorledes sociale medier kan benyttes til at skabe webtrafik til kulturarvsprojektets platform danskkulturarv.dk, da det er her indholdet og materialerne er tilgængelige. I takt med at kulturarvsprojektet råder over et kæmpe digitalt bibliotek over den danske kulturarv, finder vi det interessant at undersøge, hvordan de kan anvende dette indhold på sociale medier til at involvere danskerne i kulturarven. Problemformulering Med udgangspunkt i vores problemfelt ønsker vi med dette speciale at besvare følgende problemformulering: Hvilket indhold vil være fordelagtig for kulturarvsprojektet at anvende i formidlingen af dansk kulturarv på Facebook og Twitter? For at kunne svare på ovenstående problemformulering, ønsker vi at undersøge både Facebook og Twitters individuelle kvaliteter, da det vil give os indblik i platformenes muligheder og potentialer for formidling af kulturarv. Yderligere vil vi, ved hjælp af en pilottest, afprøve forskellige former for indhold for på den måde at få et indblik i, hvad brugerne efterspørger og finder relevant. Dette vil vi endvidere underbygge ved hjælp af brugerinterviews, hvilke skal give indblik i brugernes holdninger og forventninger til indhold. 7

9 Formål med specialet Vi ønsker med dette speciale at opnå en større forståelse for og indsigt i, hvordan brugere opfatter og reagerer på forskelligt indhold på to af kulturarvsprojektets sociale medieplatforme, henholdsvis deres Facebookside og Twitterprofil. På baggrund af denne viden håber vi, at vores speciale vil kunne kulturarvsprojekt et dybere indblik i, hvilket indhold der kan være fordelagtigt at udsende. Således er formålet med dette speciale ikke at udfærdige en samlet social mediestrategi eller give et endegyldigt bud på, hvordan kulturarvsprojektet skal anvende Facebook og Twitter, men derimod forsyne dem med en teoretisk og empirisk baseret forståelse af de to platforme og de muligheder, de rummer. Specialet kan på den måde fungere som et fundament for en fremtidig social mediestrategi. 8

10 Kap. 2. Metode og analyse Vi vil følgende redegøre for vores valg af case samt metodiske tilgang til empiriindsamlingen. Som dataindsamlingsmetode har vi benyttet os af kvalitative forskningsinterviews og gennemført en fire ugers pilottest. Dette kapitel vil indeholde overvejelser og begrundelser vedrørende disse valg. Baggrund for valg af case Fra specialets opstart har det været et fælles ønske at arbejde ud fra et case- orienteret perspektiv. Dette grunder bl.a. i, at vi gerne ville arbejde mere praktisk orienteret samt forankre vores speciale i en helt specifik kontekst. En ulempe ved at beskæftige sig med casestudier kan dog være, at det er svært at generalisere sine data, og at man som forsker ofte kan have en forudindtaget holdning til denne (Zainal 2007). Eftersom vi beskæftiger os med digitale medier, hvilke må siges at være i konstant forandring og udvikling, er vi bevidste om, at vores speciale kun illustrerer et øjebliksbillede. Alligevel ønsker vi at arbejde case- orienteret, da det giver os et konkret billede af en given situation hos en aktør, og derved muligheden for drage konkrete konklusioner, som kan være med til at påvirke fremtidige processer hos aktøren. I vores tilfælde er aktøren Danmarks Radios kulturarvsprojekt, og de vil således danne rammerne for det interessant; de står overfor at skulle lancere en ny internetplatform, samtidig stilles der politiske krav vedrørende tilgængelighed og formidling af kulturarven til den danske befolkning. Yderligere har kulturarvsprojektet et ønske om at gøre kulturarven tilgængelig på nye og innovative måder (Kulturarvsprojektet: Baggrund, n.d.a), hvorfor de blandt andet eksperimenterer med brugen af sociale medier, dog uden at have en strategi. Specielt dette finder vi interessant, da vi mener, at sociale medier rummer et kæmpe potentiale, både med henblik på tilgængelighed og formidling. Dog mener vi, at det er nødvendigt at forankre sin tilstedeværelse på de sociale medier i konkrete mål, for på den måde ikke at famle i blinde (Svarre 2012). Vi finder derfor kulturarvsprojektet interessant som case, For at få mest muligt ud af casen, har vi valgt at indgå i et samarbejde med kulturarvsprojektet (bilag 5). Igennem hele forløbet har vi haft kontakt til Tobias Golodnoff, som er projektleder og redaktør for t. Samarbejdsaftalen er indgået for at sikre, at begge parter overholder indgåede aftaler. Således har vi igennem vores samarbejdsaftale sikret os adgang til kulturarvsprojektets Facebookside og 9

11 Twitterprofil samt analytiske værktøjer, med tilladelse til at opdatere og agere som kulturarvsprojektet i en tidsbestemt periode. Dette sikrer, at vi har adgang til at gennemføre den pilottest, som specialet kræver. Da vi har fået adgang til at udføre tests på kulturarvsprojektets platforme, betyder det, at en del af vores empiri vil være baseret på online feltarbejde. I stedet for klassisk etnografisk research, anvender vi en netnografisk tilgang (Kozinets 2010). Det betyder, at vi benytter computer- medierede kommunikation som kilde til at opnå oplysninger, der kan give en etnografisk forståelse og repræsentation af et kulturelt eller fælles fænomen (Kozinets 2010: 60). På den måde får vi indsigt i vores brugeres onlineadfærd, og kan anvende relevant data til at analysere, hvordan brugerne agere på kulturarvsprojektets sociale platforme. I forhold til casen og vores online feltarbejde er det vigtigt at have for øje, at vi som forskere kommer ind midt i en proces, hvilket betyder, at vi skal være opmærksomme på, i hvor høj grad vi påvirker casen. You need to decide exactly what it is that you are going to be studying. How you are going to study it. How you are going to represent yourself. How you are going to handle this project ethically. And just how much of a disruption you are going to create in the community or cultures you are studying (Kozinets 2010: 75). Eftersom størstedelen af det datamateriale vi analyserer på er baseret på vores egenudviklet pilottest, kan vi ikke undgå at påvirke processen mere, end hvis vi blot havde observeret og analyseret kulturarvsprojektets egen brug og indhold. På denne måde bliver vi selv en aktiv del af casen, og er således nødt til at balancere mellem det at være en insider, og tæt på brugerne, og en outsider, og holde en vis forskningsmæssig distance (Neyland 2008: 80-81). Vi har derfor været meget bevidste om vores egen rolle i undersøgelsen og så vidt muligt forholdt os kritisk til denne igennem hele processen. Kvalitative interviews Vi har i specialet arbejdet med to typer af kvalitative interviews; ekspertinterviews og brugerinterviews. Begge interviewtyper er baseret på det kvalitative forskningsinterview, hvilket ifølge Lars Fuglsang er et interview hvis formål er at indhente og fortolke information om en given problemstilling, hos personer der forventes at have viden om den (Kristensen 2007: 284). Grundlaget for vores interviews er således at tilegne os en dybere forståelse og indsigt i nogle af de problemstillinger, vi har fremsat. 10

12 Da vores omdrejningspunkt for specialet er centreret omkring brugen af sociale medier, fandt vi det nødvendigt at inddrage nogle brugere i vores undersøgelse. Vi har derfor i alt gennemført ti kvalitative brugerinterviews. Yderligere for at få et indblik i hvad digitale medier betyder for kulturformidling, samt hvilke muligheder og udfordringer de kan medføre, har vi gennemført to kvalitative ekspertinterviews. Den interviewform som vi har lagt fokus på, er det semistrukturerede interview (Kvale & Brinkmann 2009). Denne interviewform bygger på, at der på forhånd er udarbejdet en række temaer såvel som spørgsmål, der skal besvares. Samtidig er der mulighed for at forfølge de svar og historier, som interviewpersonen giver undervejs. Grunden til at vi har valgt denne interviewform, er med henblik på at have en fast struktur i interviewforløbet, hvor der dog stadig er mulighed for afvigelser. De temaer og spørgsmål vi søgte besvaret, havde vi forud for interviewet nedskrevet i en interviewguide (bilag 6). Formålet med interviewguiden var dels at fungere som et sikkerhedsnet, hvis interviewet skulle køre af sporet, men også at sørge for at vi fik besvaret de forberedte spørgsmål bedst muligt (Kvale & Brinkmann 2009, Gaskell 2000, Hansen et al. 1998). Vi har valgt at transskribere alle vores interviews, da vi mener, det er den hurtigste og letteste måde at lave en grundig afkodning af de givne svar. Måden vi har behandlet vores data/transskriberinger er ud fra en varierende tilgang, hvor vi både har arbejdet metodisk men også mere løst og hurtigt (Gaskell 2000: 53-54). Dette har åbnet for en mere åben og kreativ fortolkningsproces, hvor vi har haft mulighed for at anskue vores data fra forskellige perspektiver. Vi har valgt at foretage vores brugerinterviews umiddelbart efter vores pilottests udløb. Dette var et bevidst valg, idet det gav os mulighed for at inddrage og spørge til vores eget producerede indhold. Da vi ville påvirke interviewpersonerne mindst muligt, har vi valgt ikke at fortælle dem, at indholdet de så, var produceret af os. Vores kriterier for udvælgelsen af interviewpersoner var henholdsvis, at personen enten skulle følge Dansk kulturarv på Twitter eller have trykket synes godt om Dansk kulturarvs Facebookside. Vi har valgt at dele vores brugerinterviews op i to kategorier, Facebook og Twitter, og har således udarbejdet to forskellige interviewguides, dog centeret omkring samme emner. Vi har i alt gennemført fem brugerinterviews inden for hver kategori. Vi vil nu kort introducere de personer, vi har anvendt i vores ekspertinterviews. Kriterierne for udvælgelsen af personer har været todelt. For det første fandt vi det relevant, at tale med en, som havde en vis viden om dansk kulturarv og erfaring inden for digital kulturformidling. For det andet ville vi gerne i kontakt med en person, der til dagligt arbejder med kulturformidling via sociale 11

13 medieplatforme. Yderligere har vi løbende afholdt møder med Tobias Golodnoff og Miriam Lerkenfeld fra kulturarvsprojektet. Mette Bom Mette Bom (bilag 1) har siden 2009 været kommunikationschef hos Kulturstyrelsen og har derfor et stort indblik i og erfaring med kulturformidling. Hun er endvidere webredaktør på websitet 1001 fortællinger, et brugerdrevet site om dansk kulturarv, hvor brugere kan bidrage med deres egne historier. Yderligere har Mette været med til at udvikle websitet og har derfor erfaringer med, hvad der skal til for at opbygge og drive en social netværksside. Vi mener, at Mette vil kunne give os et interessant og praktisk indblik i digital kulturformidling samt brugerinvolvering på internettet. Dertil er det muligt for os at indhente relevant viden om kulturarv på et mere overordnet plan, hvilket kan hjælpe os til en dybere forståelse af vores forskningsfelt. Sarah Grøn Sarah Grøn (bilag 2) er ansat som digital redaktør hos Statens Museum for Kunst (SMK), hvor hun er ansvarlig for museets brug af sociale medier. Sarah har endvidere været med til a sociale mediestrategi. Vi mener, at Sarah specielt vil kunne bidrage med sin praktiske viden og erfaring inden for kulturformidling via sociale medier. Eftersom Sarah bl.a. er ansvarlig for at opdatere Facebookside og Twitterprofil, forventer vi at kunne få et indblik i de udfordringer, muligheder og erfaringer, SMK har gjort sig. Til trods for at Sarah Grøn arbejder specifikt med digital museumsformidling, mener vi stadigvæk, at procedurer og fremgangsmåder i høj grad kan sidestilles med dem, som kulturarvsprojektet må have, da digital museumsformidling er et område, som omhandler kulturformidling. Kulturarvsprojektet Vi har igennem projektforløbet afholdt flere uformelle møder med henholdsvis Tobias Golodnoff og Miriam Lerkenfeld. Disse møder foregik både i DR- byen og på IT- Universitetet. Nedenstående har vi listet mødedatoer for de møder, vi har afholdt: 05/03/ /04/ /04/ /05/ /05/

14 Strukturering af data For at strukturere vores brugerinterviews og danne os et overblik over materialet har vi gjort brug af en tematiseret analyse (Kristensen 2007: ). Vi har her overordnet været inspireret af Kim Schrøders multidimensionale model (Schrøder 2003). Schrøders model bygger på, at der inden for kvalitative undersøgelser af mediereception findes nogle fundamentale aspekter, der analytisk er værd at orientere sig efter. Eftersom vi fokuserer på, hvordan brugere opfatter og interagerer med medieindhold på kulturarvsprojektets Facebookside og Twitterprofil, mener vi at Schrøders model kan være behjælpelig. Schrøder definerer, ud fra egne erfaringer, fem dimensioner der er væsentlige at undersøge i forbindelse med mediereception; motivation, forståelse, konstruktion, holdning og handling (Schrøder 2003: 68-69). Motivation: Hvor motiveret er modtageren, og hvad er det præcist i medieindholdet, som motiverer modtageren? Motivation omhandler den relevans- relation, der er imellem modtagerens tids- og rumligt strukturerede livsverden og medietekstens/brugssituationens univers. Forståelse: Hvordan forstår modtageren medieindholdet? Er modtagers forståelse f.eks. i overensstemmelse med afsenders intenderede budskab? Konstruktionsbevidsthed: Er modtageren kritisk over for medieindholdet, elle Er brugeren»offer for«eller»medspiller til«teksten? (Schrøder 2003: 68) Holdning: Hvad er modtagerens subjektive holdning til medieindholdet og dets delelementer? Handling: Hvordan bruger modtageren medieindholdet i sin hverdag? Vi har valgt at tage udgangspunkt i Schrøders model, idet at den udover at være en systematisk analyseopskrift også tilbyder en stor fleksibilitet, således at den kan tilpasses til det konkrete analyseobjekt, man nu anvender den på (Schrøder 2003: 72). Schrøder forklarer, at modellen ikke Jeg er ikke sikker på, om modellen skal se præcis sådan ud, som 13

15 den gør her af dette nævner Schrøder, at der f.eks. kan være behov for en interaktivitetsdimension når man undersøger interaktive medier. I vores tilfælde kunne en sådan dimension eksempelvis vise sig relevant, idet medieindholdet på sociale medier er særligt baseret på interaktivitet. I praksis har vi taget udgangspunkt i Schrøders model, men justeret dens dimensioner i forhold til vores analyseobjekt. Vi har valgt at fokusere på fire dimensioner; interesse/forventning, indhold, online adfærd og handling. Interesse/forventning omhandler modtagerens forventninger til afsender, og hvad der ligger til grund for modtagers motivation. Denne dimension er således baseret på, hvad Schrøder betegner som motivation. Hvad vi benævner som indhold, refererer til modtagerens forventning og holdning til medieindholdet. Dette punkt bygger på to af Schrøders dimensioner; forståelse og holdning. Vores tredje dimension, online adfærd, er ikke direkte baseret på nogle af Schrøders punkter, men handler derimod om hvordan modtager, på et overordnet plan, agerer og anvender sociale netværkssider. Vores sidste dimension, handling, tager udgangspunkt i hvilke aktive handlinger, modtager har gjort med medieindholdet og er derved funderet i Schrøders handlingsdimension. Vi skal dog her nævne, at idet sociale medier er kendetegnet ved at være dynamiske og interaktive, mener vi, at det kan være særdeles svært at adskille handlingsdimensionen fra de andre dimensioner. Derfor har vi i vores analyse bevidst valgt at arbejde fleksibelt med handlingsdimensionen, og derved kæde denne sammen med de andre dimensioner hvis nødvendigt. Grunden til at vi har beholdt handlingsdimensionen som en separat dimension er, så vi kan behandle specifikt udvalgte handlinger, modtager har gjort, samt diskutere modtagers handlinger på et mere overordnet plan. Ved at tage udgangspunkt i Schrøders multidimensionale model kan vi systematisk forenkle vores kvalitative data uden at miste for meget af den betydningsmæssige kompleksitet og derved have et dokumenterbart grundlag for fortolkning og analyse af materialet (Schrøder 2003: 72). Pilottest Vi har valgt at benytte en pilottest til at undersøge og teste, hvordan brugere opfatter og reagerer på forskelligt indhold på to af kulturarvsprojektets sociale medieplatforme, henholdsvis deres Facebookside og Twitterprofil. Formålet med pilottesten er at afprøve forskellige kommunikative og platform- specifikke fremgangsmåder, for på den måde at undersøge hvilket indhold samt tilgang, der i et fremtidigt perspektiv kunne være relevant for kulturarvsprojektet. Vores pilottest vil således bestå af egne produceret Facebook statusopdateringer og Twitter tweets (bilag 7). For at kæde vores pilottest sammen med vores brugerinterviews, har vi i vore interviews inddraget eksempler på statusopdateringer og tweets, for på den måde at få brugernes umiddelbare holdning til 14

16 indholdet. Erfaringerne fra pilottesten og vores brugerinterviews vil derfor danne grundlaget for vores analyse. Det er vigtigt at pointere, at når vi anvender termen pilottest er dette for at understrege undersøgelsens eksperimenterende og afprøvende tilgang. Testen er således ikke begrænset til udvalgte personer, men vil være offentlig og tilgængelig for alle. Valget for at benytte os af en pilottest, og ikke blot tage udgangspunkt i nuværende og tidligere indhold skabt af kulturarvsprojektet, grunder i muligheden for at afprøve forskelligt indhold og metoder inden for en fast tidsramme. Yderligere mener vi ikke, at det datamateriale, som var tilgængeligt var fyldestgørende nok til en analyse. Vi har været helt muligt. For det første blev der udsendt en pressemeddelelse angående kulturarvsprojektet, at nu var deres website gået i luften, hvilken fik en del opmærksomhed. Dette har været med til at påvirke nogle af vores resultater, eksempelvis antallet af besøgende på deres website. Dog eftersom vores fokus er på indhold, vil det ikke have den store forstyrrelse for vores testresultater. Yderligere har kulturarvsprojektet selv været inde og poste enkelte tweets og statusopdateringer, samt lave - tilkendegivelser og retweets på enkelte af de opslag, vi udsendte. Dette har vi dog frasorteret i vores resultater, da vi mener, at det ville give et misvisende billede. Vores pilottest er overordnet baseret på tre aspekter. Først og fremmest har vi analyseret kulturarvsprojektets nuværende brug af Facebook og Twitter (kapitel 7), og derved haft deres egen fremgangsmåde og tilgang for øje i udviklingen af vores pilottest. For det andet er vores test forankret i en teoretisk og funktionalistisk forståelse af sociale medier (kapitel 5 & 6). Som det sidste punkt er vores pilottest baseret på en eksperimenterende tilgang, hvilket bl.a. kommer til udtryk i form af de forskellige statusopdateringers indhold, tone og tidspunkt de er udsendt på (kapitel 8 & 10). Vores pilottest kan derfor bedst beskrives som værende semistruktureret, da vi på forhånd havde udarbejdet alle statusopdateringer og tweets, dog med mulighed for rokeringer og ændringer, alt efter hvordan processen forløb. Vi har været bevidste om, at grundet de sociale mediers struktur og internettets kommunikationsmæssige muligheder, er det nærmest umuligt at tilrettelægge sin kommunikation uden at have en vis fleksibilitet og omstillingsparathed for øje. Vores pilottest blev gennemført i tidsperioden den 21. maj 2012 til den 17. juni Som nævnt var testens overordnet formål at afprøve og undersøge, hvordan brugere reagerer på forskelligt indhold i form af statusopdateringer og tweets. Udover dette havde vi inddelt pilottesten i to faser, begge 15

17 værende af to ugers varighed. I den første testfase, den 21. maj til den 3. juni, fokuserede vi på, foruden vores overordnede fokus, hvordan man via kulturarvsprojektets Facebookside og Twitterprofil kunne involvere folk til at blive betatestere på kulturarvsprojektets nye platform. Eksempelvis blev størstedelen af opslagene forsynet med et afsenderlink til websiden I den anden testfase, den 4. juni til den 17. juni, fokuserede vi fuldt ud på, hvordan brugerne opfatter og reagerer på forskelligt indhold. Dette indebar bl.a. at se på, i hvilket tidsrum der var mest aktivitet fra brugerne for på den måde at få et indblik i, hvornår det kan være mest fordelagtigt at udsende indhold. Derudover har vi fokuseret på, om der er en forskel i måden folk interagere og kommunikere på henholdsvis Facebook og Twitter. Dette har vi eksempelvis undersøgt ved at poste det samme indhold på begge platforme, og se på hvordan folk modtager det. Endvidere ønsker vi med pilottesten at få et indblik i, hvad de enkelte platforme hver især har af kvaliteter for på den måde bedre at kunne målrettet kommunikationen med brugerne, og forstå Databearbejdning Vi har løbende igennem pilottesten overvåget aktiviteten på de forskellige platforme, og hvordan de forskellige statusopdateringer blev modtaget. Således har vi fra pilottestens start beskæftiget os med analyse og fortolkning af resultaterne i en løbende proces. Efter pilottestens udløb valgte vi at aflæse alt data fra perioden, hvilket således skulle danne ramme for vores analyse (bilag 8 & 9). Denne fremgangsmåde betød dog, at de første opslag vi udsendte havde en længere levetid, og derved muligvis højere eksponering, end de sidst udførte. I forhold til hvad vi løbende har observeret, kan der være tale om en mindre stigning i bestemte statusopdateringers synlighed, hvilket vi dog ikke mener, påvirker de øvrige resultater. Måden vi har indhentet vores data på, er ved hjælp af henholdsvis Facebook og Twitters egne analytiske redskaber samt tredjeparts- værktøjer. Vi vil i kapitel 9 fremhæve de mest relevante resultater og diskutere betydningen af disse, hvorefter resultaterne løbende vil blive inddraget i vores analyse. Afgrænsning Vi har i dette speciale valgt at afgrænse os fra andre medier, såsom tv og radio, da kulturarvsprojektet som afdeling kun kommunikativt råder over websitet og diverse sociale medieplatforme. Til trods for at rojekt samarbejder med seks øvrige 16

18 kulturinstitutioner og kulturstyrelsen om danskkulturarv.dk, har vi valgt ikke at gå i dybden med disse, da det er DR, som overordnet står for udviklingen af websitet. Endvidere har vi valgt kun at fokusere på Facebook og Twitter, selvom kulturarvsprojektet også er tilstede på flere andre sociale platforme, herunder Flickr, Tumbler og Wikipedia. Dette er gjort på baggrund af, at Facebook er den absolut største sociale netværksside i Danmark (SocialSemantic: Factbooks, n.d.) samt at Twitter, inden for det seneste år, har oplevet en kæmpe stigning i antallet af brugere (Atcore: Blog, n.d.). Yderligere er det de to platforme, hvor kulturarvsprojektet er mest aktive. 17

19 Kap. 3. Præsentation af case Følgende er en præsentation af vores case. Denne skal give læseren et dybere indblik i DR s kulturarvsprojekt, bl.a. baggrunden for og formålet med projektet samt hvilke funktioner kulturarvsprojektet varetager. Kulturarven har væsentlig betydning for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden, og kunst og kultur får i disse år en stigende betydning. Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med formidling af den danske kulturarv nationalt og internationalt (Kulturministeriet 2009: 3).. I forbindelse med medieforliget anså partierne og den danske regering det som en nødvendighed at digitalisere Danmarks kulturarvsprojekt. Forud for beslutningen, allerede i 2006, forelå et ønske fra regeringen, DF, S, RV og SF om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forskellige forslag til digitalisering af udvalgte prioriterede dele af kulturarven. Det førte til, at DR i 2007 modtog en særbevilling på 75 mio. kr., som skulle bruges med henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse af kulturarven, i form af digitalisering af Danmarks Radios mediearkiv (Kulturministeriet 2009: 4). bevillingen samtidig forpligtet til at samarbejde med andre arkivbærende kulturinstitutioner, herunder Det Danske Filminstitut, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statsbiblioteket, Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst og Kulturstyrelsen. Dette har resulteret i danskkulturarv.dk, der således er et samarbejde mellem ovenstående kulturinstitutioner. eftertiden. Yderligere er der forventninger til, at projektet skal bidrage med værdi til samfundet ved at gøre den danske kulturarv tilgængelig for danskerne. Målet er her bl.a. at involvere samt aktivere danskerne til selv at anvende og dykke ned i materialerne, da det er her, værdien realiseres for brugerne og samfundet (Golodnoff 2009: 13). Digitaliseringen af materialerne i DR s arkiv betyder således, at danskerne får adgang til arkivmateriale, der før har været uden for deres rækkevidde. Kulturarvsprojektet har indtil videre gennemført en række forskellige formidlingsprojekter såsom Bonanza, Nordisk forfatteratlas og City Soundspace, der alle har haft til formål at engagere danskerne i 18

20 kulturarven (Kulturarvsprojektet: Projekter, n.d.). Især Bonanza blev populært i den brede befolkning. Her fik danskerne for første gang mulighed for at gense gamle klip fra Danmarks Radios store mediearkiv. Således lod Bonanza- projektet danskerne bestemme, hvilket arkivmateriale, der først skulle digitaliseres fra arkivet, hvilket rigtig mange danskere involverede sig i. Indtil videre har der været visninger af klip fra arkivet på Bonanza hjemmesiden (set den 26/08/2012). fungeret som et betalab til test af digitale koncepter (Golodnoff & Lerkenfeld 2011: 16). Websiden er et fælles domæne, som er blevet til i samarbejde med de førnævnte seks nationale kulturinstitutioner formål at gøre den fælles kulturarv tilgængelig for danskerne. Det er DR, som ejer domænet samt driver et projektsekretariat omkring samarbejdet. Kulturarvsprojektet har siden 2011 arbejdet på en relancering af danskkulturarv.dk, og det forventes at en endelig version af websiden/platformen vil står klar til september Det primære fokus for kulturarvsprojektets nye platform bliver beskrevet således: at skabe et sted, hvor der er en fælles formidling via et interaktivt brugerunivers, der har rum til at fokusere på nicher og digitale fællesskaber. Brugerne kan dermed gå på opdagelse i arkiverne, skabe deres egen kontekst omkring arkivindholdet eller se, hvorledes de forskellige institutioner belyser forskellige personer, begivenheder, perioder m.m. ). På danskkulturarv.dk vil det altså være muligt for brugerne at se, høre og opleve arkivmaterialer fra samtlige af de involverede kulturinstitutioner. Det er op til den enkelte institution, hvad der skal være tilgængeligt på platformen. For Danmarks Radio betyder det at hele deres store mediearkiv bliver digitaliseret og lagt tilgængeligt på platformen, så længe der er rettigheder til materialet. Det anslås at Baggrund, n.d.a). I forhold til rettigheder omkring ophavsret, indgik DR i 2007 en historisk aftale med 26 organisationer samlet i COPY- DAN, der sikre at DR kan gøre arkivmaterialerne tilgængelig på danskkulturarv.dk (Kulturarvsprojektet: Baggrund, n.d.b). Det blev i 2007 anslået, at det ville koste omkring 284 millioner kroner at digitalisere Danmarks Radios fulde mediearkiv. Dog har det vist sig at med den nuværende fremdrift i digitaliseringen, vil mere end 75 procent af arkivet være digitaliseret med den givne særbevilling på 75 millioner kroner (Golodnoff & Lerkenfeld 2011: 18). Udover Danmarks Radio er det det belgiske firma Memnon, som vandt udbuddet i 2008 om at digitalisere alle 19

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015

BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 1 BYGGEPLADS.DK MEDIAINFORMATION 2015 ONLINE MEDIER / 02 Online annoncering / 03 Bannerformater og teknik / 04 BYGGEPLADS.DK / ONLINEMEDIER 2015 / 2 Online medier www.byggeplads.dk,

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen.

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Index INDHOLDSFORTEGNELSE side Innovativ digital formidling... 3 Idékatalog 4 Udvalgte funktioner 5 Kort 6 Kalender 7

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen 2 Roskilde LIVE Case for Roskilde Kommune lanceret maj 2012 Scan QR-koden eller sms mob roskilde til 1969 En let og legende vej til kulturelle

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Inbound Marketing. Sådan får du kunderne til at komme til dig

Inbound Marketing. Sådan får du kunderne til at komme til dig Inbound Marketing. Sådan får du kunderne til at komme til dig AGENDA. 1 Hvorfor Inbound? 2 Hvordan ser en effektiv Inbound Strategi ud? 3 Hvordan påvirker Inbound Leadprocessen? 4 Fundamentet for Inbound

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Facts om det danske mobilmarked II

Facts om det danske mobilmarked II Facts om det danske mobilmarked II Udviklingen på annoncemarkedet Konsulent Johan Winbladh, Danske Medier johanwinbladh@gmail.com - Tel: 21915612 74% af danskerne har en smartphone Smartphones står for

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion...

Web 2.0. Af Frederik Adamsen. Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... Web 2.0 Af Frederik Adamsen Indholdsfortegnelse Definitionen af Web 2.0... 2 Problemstilling og løsning... 2 Udvikling af produkt... 3 Tankegang... 4 Konklusion... 6 Frederik Adamsen Kom/IT Web 2.0 Side

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

I har ikke brug for endnu et nyt website!

I har ikke brug for endnu et nyt website! I har ikke brug for endnu et nyt website! Tusindvis af websites svæver formålsløst rundt i cyberspace. Mange af vores nye kunder har siddet med følelsen af, at de ikke fik nok ud af deres website. Og mange

Læs mere

Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab

Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab Brugergenereret indhold at navigere succesfuldt i brugernes landskab Hvis man i år 2010 ikke forholder sig til sin tilstedeværelse på sociale medier, er man dårligt nok på internettet! Det er den virkelighed

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Agenda Hvordan møder vi turisten i en digital verden FØR, UNDER og EFTER? Hvad er vores udgangspunkt og hvad ved vi om brugeren i dag? Hvad

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi

DEN RENE VARE EFTER LUKKETID. Janni, Tobias, Camille og Soffi DEN RENE VARE EFTER LUKKETID Janni, Tobias, Camille og Soffi 1 Ide, historie og ramme: Program: Vi har valgt at lave et cross media koncept for forbrugerprogrammet Den Rene Vare. Både fordi opgaven foreskrev,

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere