Bemærkninger til lovforslaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bemærkninger til lovforslaget"

Transkript

1 27. august 2007 EM 2007/51 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund. 2. Lovforslagets hovedpunkter. 3. Gældende ret. 4. Kommissionens overvejelser og forslag. 5. Justitsministeriets overvejelser. 6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser. 7. Høring. 1. Indledning og baggrund Formålet med lovforslaget er at gennemføre de forslag og anbefalinger, som Den Grønlandske Retsvæsenskommission (herefter kommissionen) har fremsat i betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen (herefter betænkningen). Lovforslaget skal derfor også ses i sammenhæng med det forslag til kriminallov for Grønland, der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Kommissionen blev nedsat i 1994 af Justitsministeriet og det grønlandske hjemmestyre med henblik på at gennemgå og revurdere hele det grønlandske retsvæsen. På dette grundlag skulle kommissionen fremsætte forslag til en revision af retsvæsenet i Grønland. Baggrunden for nedsættelsen af kommissionen var navnlig, at det grønlandske samfund siden tilblivelsen af det gældende lovgrundlag for retsvæsenet har gennemgået en markant udvikling. Samfundsforholdene er blevet mere komplicerede bl.a. i takt med, at befolkningen i stigende grad er blevet koncentreret i byerne, og at der har været en intensiv udvikling af erhvervslivet. Bl.a. disse sociale forandringer har ført til, at forudsætningerne for retsvæsenets indretning har ændret sig væsentligt. I kommissionens kommissorium blev det bl.a. anført, at overvejelserne om en nyordning på retsvæsenets område bør ske under hensyntagen til de særlige grønlandske forhold, herunder de traditioner, der er knyttet til det grønlandske retsvæsen og den grønlandske egenart. Lovforslaget bygger på kommissionens udkast til en ny retsplejelov for Grønland med de anbefalinger, der knytter sig dertil. EM 2007/51 Sekr. j. nr

2 Med lovforslaget er der lagt op til at gøre den grønlandske retsplejeordning mere tidssvarende og i stand til at imødekomme kravene fra det moderne grønlandske samfund. For så vidt angår nærmere oplysninger om kommissionens nedsættelse, kommissorium, sammensætning og arbejdsform henvises der til betænkningens afsnit I, pkt. 2 og Lovforslagets hovedpunkter Der er med dette forslag til en ny retsplejelov for Grønland lagt op til en gennemgribende opdatering af den grønlandske retsplejeordning, således at den tilnærmer sig reglerne i den danske retsplejelov. Reformen er udformet med en væsentlig hensyntagen til de særlige grønlandske forhold, herunder ved at den grønlandske kredsdommerordning fastholdes og styrkes bl.a. ved en formaliseret uddannelse. Det foreslås bl.a. at lovfæste, at en række væsentlige retlige dokumenter skal oversættes til et sprog, som den pågældende kan forstå, og det forudsættes generelt, at der i stigende omfang skal ske oversættelse af retlige dokumenter til grønlandsk. Med hensyn til inddelingen af retskredse foreslås det, at antallet af retskredse som hidtil fastsættes til 18, men således at kredsdommerne og til dels kredsretssekretærerne kan placeres på større faste kontorsteder, der er fælles for flere retskredse. Kredsdommerne skal efter forslaget fortsat ikke være jurister, men det tilstræbes, at de som noget nyt ansættes på fuld tid. Der etableres en egentlig uddannelse af kredsdommerne, og det forudsættes, at også uddannelsen af domsmænd og retssekretærer samt den juridiske vejledning i forhold til kredsretterne styrkes. Uddannelsen og vejledningen af kredsdommerne foreslås varetaget af en ny juridisk domstol i 1. instans, der tillige skal behandle juridisk komplicerede sager. Grønlands Landsret skal herefter alene behandle appelsager. Det foreslås at oprette et Dommerråd, som bl.a. skal behandle sager om afskedigelse af kredsdommere og medvirke ved ansættelsen af disse. Med lovforslaget bliver advokaters forhold og virksomhed i Grønland endvidere lovreguleret. Inden for kriminalretsplejen foreslås der en væsentlig udbygning af de gældende regler, herunder reglerne om de kriminalprocessuelle tvangsindgreb

3 Endvidere foreslås der i kriminalsager en styrkelse af forsvaret ved, at forsvarerens rolle præciseres og udstrækkes til også at gælde forud for tiltalerejsningen. Det foreslås i den forbindelse, at der indføres en forsvarerautorisation for personer, der har gennemgået en ny formaliseret forsvareruddannelse. Retten får efter forslaget i alvorlige sager mulighed for at beskikke en advokat som udenretlig rådgiver for den ikke juridisk uddannede forsvarer, der møder i kredsretten, og i visse sager af meget alvorlig karakter skal advokater kunne beskikkes som forsvarere i kredsretssager. I tilknytning hertil forudsættes der indført en telefonrådgivning fra et advokatkontor, som autoriserede forsvarere kan benytte. Der foreslås endvidere en hjemmel til at beskikke en bisidder for den forurettede i en kriminalsag. På den civile retsplejes område foreslås der etableret en landsdækkende retshjælpsordning, der forudsættes forankret hos advokater med kontor i Grønland, som er antaget under beneficieordningen. Der foreslås endvidere indført bestemmelser om anvendelsen af videokonferenceudstyr i retssagsbehandlingen. Herudover foreslås der regler, der skal lette videregivelse og forkyndelse af retlige meddelelser og styrke behandlingen af civile sager. Det er tanken, at sagerne i videre omfang end efter den gældende ordning skal afgøres efter afholdelse af en hovedforhandling. Parterne skal så vidt muligt være til stede ved denne hovedforhandling, eventuelt ved hjælp af videokonferenceudstyr. Kredsretterne overtager efter forslaget som udgangspunkt området for tvangsfuldbyrdelse i civile sager fra politiet. Endelig foreslås der indført regler om retsafgift og om fri proces. Med henblik på opfølgning på de foreslåede reformer oprettes der efter forslaget et Råd for Grønlands Retsvæsen, og med henblik på at styrke og koordinere den kriminalpræventive indsats oprettes Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd. 3. Gældende ret - 3 -

4 Den gældende retsplejelov for Grønland blev vedtaget som lov nr. 271 af 14. juli 1951 efter flere års reformovervejelser og ønsker om bl.a. at tilvejebringe én retsplejeordning gældende for samtlige borgere i Grønland. Retsplejeloven er siden vedtagelsen blevet ændret adskillige gange. Siden den seneste bekendtgørelse af loven i 1984 er den således ændret i alt 7 gange. Om retsplejelovens tilblivelse og udvikling henvises der til betænkningens afsnit II, kapitel 2. Den gældende retsplejeordning kan kort beskrives på følgende måde: Domstolssystemet består af kredsretterne, der dækker hver sin retskreds svarende til de i alt 18 kommuner, og som appelinstanser Grønlands Landsret, Østre Landsret og Højesteret. Hvervet som kredsdommer varetages som deltidsbeskæftigelse og uden krav om særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Som hovedregel pådømmes alle typer af sager i 1. instans af den lokale kredsret. Retssprog i Grønland er grønlandsk og dansk. Begge sprog kan således anvendes af og ved domstolene. Der findes kun et begrænset antal advokater i Grønland hovedsagelig i Nuuk og retsplejeloven indeholder ikke regler om advokaters virksomhed. Som bisiddere (forsvarere) i kriminalsager ved kredsretterne anvendes næsten udelukkende lægfolk. Advokater optræder i reglen kun som bisiddere i kriminalsager, der ankes til Grønlands Landsret. Både de civilprocessuelle og kriminalprocessuelle regler bygger på regler i den danske retsplejelov, men er betydeligt mindre detaljerede. Der findes ikke noget formaliseret retshjælpsinstitut i Grønland, men der gælder en ordning baseret på landsdommerens forpligtelse til at vejlede kredsretterne. Der er heller ikke lovfæstede regler om fri proces. Der opkræves i dag ikke retsafgifter i Grønland. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VI, kapitel 3, afsnit VII, kapitel 1.1., 2.1., 3.1. og , afsnit VIII, kapitel 2.1., 3.1., 4.2., 5.1., 6.1., 7.1., 8.1., 9.1., 10.1., og 12.1., afsnit IX, kapitel 2.1., 3.1., 4.1., 5.2. og 6.1., afsnit X, kapitel 2.1., 3.2., 4.1., 5.2., , , , , , , , , , , , , , , , , , 10.2., 11.1., og 13.1., afsnit XI, kapitel , 2.1.,

5 og 4.2., afsnit XVII, kapitel 1.1., 2., 3.1. og 4.1., samt for en beskrivelse af politiets organisation, personale og arbejdsopgaver til afsnit XVIII, kapitel Der henvises endvidere til gennemgangen af kommissionens overvejelser og forslag nedenfor under pkt. 4, hvor gældende ret visse steder indgår i kommissionens analyse. 4. Kommissionens overvejelser og forslag Nedenfor er kommissionens overvejelser og forslag på det kriminalretlige område gennemgået med udgangspunkt i betænkningens resumébind Domstolenes organisation og personale Indledning Den grønlandske retsplejeordning er bl.a. kendetegnet ved, at domstolene i 1. instans, kredsretterne, er rene lægmandsdomstole. Denne ordning blev indført med retsplejelovens vedtagelse i 1951, og dengang som i dag hører hovedparten af alle sager under kredsretterne. Her træffes afgørelserne af den lokale kredsdommer som retsformand og to stedlige domsmænd, der ikke har juridisk eller anden speciel uddannelse. Et af de helt centrale spørgsmål for kommissionen med hensyn til valget af en fremtidig retsplejeordning har været, om dommerne ved domstolene i 1. instans fortsat skal være ikke-jurister, eller om samtlige dommerstillinger skal besættes med jurister. I dette afsnit beskrives bl.a. overvejelserne herom, som har ført til, at kommissionen anbefaler at fastholde, at dommerne i kredsretterne ikke skal være jurister Historisk tilbageblik I et historisk tilbageblik fremgår det, at disse overvejelser ikke er nye. Den nuværende retsplejelov har løbende været underkastet ændringer, men det grundlæggende ønske om, at retsafgørelserne træffes af lægdommere, har dog stedse været fastholdt. Lov nr. 271 af 14. juni 1951 om rettens pleje i Grønland trådte i kraft den 1. december 1951, og har således været gældende i omkring et halvt århundrede. Begrundelsen for, at Grønland fik sin egen retsplejelov, var et ønske om at få et system, der passede til et særdeles stort geografisk område med en lille og meget spredt befolkning. Ønsket var også, at alle borgere, danske som grønlandske, skulle ligestilles, og at alle skulle kunne forstå - 5 -

6 retshandlingerne sprogligt og indholdsmæssigt. Man oprettede derfor i alle kommuner en kredsret, hvor afgørelserne skulle træffes af personer, der tilhørte lokalsamfundet, dvs. af lægfolk. Som det fremgår, er den gældende retsplejeordning kendetegnet ved et nærhedsprincip. Borgerne serviceres lokalt, og kredsdommerne rekrutteres blandt den stedlige befolkning. De tilhører således lokalsamfundet og kender sproget, kulturen og befolkningen i retskredsen. Derved sikres, hvad der betegnes som det grønlandske element i retsplejen. Dette er af stor betydning på grund af de sproglige, samfundsmæssige og kulturelle forskelle, der gør sig gældende ikke bare mellem Danmark og Grønland, men også mellem de forskellige egne i Grønland. Som en del af det grønlandske domstolssystem oprettede man samtidig med kredsretsordningen Grønlands Landsret, der er en juridisk ledet domstol. Dette skete for at sikre en juridisk ankebehandling af kredsretternes afgørelser. Som et sikkerhedsnet under lægdommersystemet blev det desuden bestemt, at landsretten skulle fungere som 1. instans i visse tilfælde, idet landsretten bl.a. kunne overtage særligt komplicerede enkeltsager fra kredsretterne. Lederen af landsretten, landsdommeren, fik endvidere til opgave at yde juridisk støtte til kredsretterne i form af vejledning og bistand i spørgsmål vedrørende retsudøvelsen. Denne pligt, som landsdommeren ifølge retsplejeloven har til at vejlede kredsretterne, har kredsdommerne i vid udstrækning benyttet sig af. Oprindelig var det hensigten, at vejledningen skulle være af generel karakter. Over årene dannede der sig imidlertid fast praksis for, at kredsretterne indhentede vejledning til brug i enkeltsager. Der har ikke hidtil eksisteret nogen formel fremgangsmåde for vejledningen eller uddannelsen af nyansatte kredsdommere og sekretærer. De pågældende har typisk fået en kortere indføring i arbejdet fra det øvrige personale, hvorefter de har måttet søge viden gennem praktisk erfaring og den almindelige vejledning i øvrigt. Der har igennem alle årene været udtrykt ønske om yderligere uddannelse og vejledning fra både kredsdommernes og sekretærernes side. I 1995 blev landsretten, på kommissionens initiativ, delt i en retssagsafdeling og en vejledningsafdeling. Formålet med opdelingen var dels at modvirke de betænkeligheder, som kan være forbundet med, at appelbehandlingen sker ved den samme instans, som forestår vejledningen, dels at styrke vejledningen og uddannelsen af kredsretternes personale. Der er alt i alt iværksat en lang række tiltag med det formål at styrke den faglige kunnen hos såvel kredsdommere som sekretærer, bl.a. i form af hyppigere besøgsrejser, kurser og skriftlig vejledning. Som et særligt tiltag har man endvidere gennemført et forsøg vedrørende uddannelse af kredsdommerne

7 Den gældende retsplejeordning Udover kredsretterne består den nugældende grønlandske retsplejeordning af appelinstanserne Grønlands Landsret og de danske domstole Østre Landsret og Højesteret. Hovedparten af alle sager behandles som nævnt af kredsretterne i 1. instans. Dette gælder både for civile sager og kriminalsager. Visse sager er dog ifølge lovgivningen henlagt til Grønlands Landsret som 1. instans. Landstinget kan endvidere fastsætte sådanne regler for så vidt angår sagsområder, der hører under hjemmestyret. Derudover er der mulighed for, at landsdommeren kan lade Grønlands Landsret overtage en sag til behandling i 1. instans, hvis juridisk eller anden særlig indsigt skønnes at være af betydning ved sagens afgørelse. En sag, som er afgjort af kredsretten, kan frit appelleres til Grønlands Landsret. En sag, som er afgjort af Grønlands Landsret i 1. instans, kan frit appelleres til Østre Landsret. Højesteret fungerer som 3. instans for afgørelser, der er truffet af Grønlands Landsret som 2. instans, og for afgørelser, der er truffet af Østre Landsret. Appel til Højesteret kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet i Danmark. Kredsretterne dækker hver en retskreds, som svarer til kommunalinddelingen. I hver retskreds ligger en by, hvor kredsretten har fast sæde, og en eller flere bygder, hvor kredsretten sættes i forbindelse med de tjenesterejser, som foretages med jævne mellemrum. Hver kredsret har en kredsdommer. I Nuuk er der dog 2 kredsdommere, og kredsdommeren i henholdsvis Aasiaat (Egedesminde) og Paamiut (Frederikshåb) er tillige udnævnt som kredsdommer for henholdsvis Kangaatsiaq og Ivittuut. De 18 retskredse er bemandet med 17 kredsdommere i alt. Alle sager ved kredsretten behandles af kredsdommeren som retsformand og to domsmænd. Kredsdommerne beskikkes af landsdommeren ved Grønlands Landsret for 4 år ad gangen med mulighed for genbeskikkelse. Domsmændene vælges efter indstilling fra landsdommeren af kommunalbestyrelsen. Valget gælder tilsvarende for fire år ad gangen med mulighed for genvalg. Hvervet som kredsdommer eller domsmand er et borgerligt ombud, som således ikke indebærer en egentlig ansættelse i retsvæsenet. Kredsdommerne og domsmændene har som følge heraf typisk hovederhverv andetsteds, og opholder sig primært i kredsretten i forbindelse med de berammede retsmøder. Der stilles ikke krav om særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer, men alene krav om, at de skal være uberygtede og opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen, ligesom de normalt bør udpeges blandt befolkningen på det sted, hvor retten har sit sæde

8 Ved hver kredsret er der ansat en eller flere kontoruddannede retssekretærer, hvis faste tilstedeværelse er forudsætningen for, at ordningen med kredsdommerhvervet som borgerligt ombud kan fungere. Kredsretssekretærerne har i praksis et meget stort ansvarsområde og varetager en lang række selvstændige opgaver. Ved kredsretsordningens begyndelse var antallet af sager ganske beskedent. Man forventede derfor, at arbejdet som kredsdommer uden problemer kunne udføres som et borgerligt ombud ved siden af et andet job og til dels i fritiden. Arbejdsbyrden og kravene til kredsretterne har imidlertid ændret sig meget gennem årene, hvilket bl.a. har medført et stadig større behov for sekretærbistand samt et behov for at overveje, om jobbet som kredsdommer fortsat kan udføres som et borgerligt ombud ved siden af et andet job og til dels i fritiden. Sagsmængden ved de grønlandske kredsretter varierer betydeligt, men er i alle tilfælde væsentligt lavere, end man kender det i Danmark. Dette er en naturlig følge af det lave befolkningstal i Grønland, hvortil kommer inddelingen af landet i 18 retskredse. Afgørende for arbejdsmængden ved de enkelte kredsretter er ikke kun antallet og typen af sager. Af stor betydning er også antallet af bygder, som retskredsen omfatter, herunder disse bygders beliggenhed og de trafikale forhold, som gør sig gældende for tjenesterejser til stedet. Disse og andre særlige forhold medfører, at der ikke på baggrund af sagsstatistikkerne alene kan foretages en vurdering af personalebehovet mv. ved de grønlandske domstole, ligesom det heller ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning med forholdene ved de danske domstole. Den begrænsede sagsmængde indebærer imidlertid, at der ved en række af de nuværende kredsretter ikke kan beskæftiges en kredsdommer på fuld tid. Grønlands Landsret dækker ligesom Østre Landsret og Højesteret hele landet. Grønlands Landsret har fast sæde i Nuuk, men sættes i forbindelse med sine tjenesterejser overalt i landet. Østre Landsret og Højesteret har sæde i København. Østre Landsret sættes dog i Nuuk 1 gang årligt. Grønlands Landsret ledes af en landsdommer, der skal være jurist og som udnævnes af kongen. Ved landsretten er der endvidere ansat et antal juridiske medarbejdere, som i landsdommerens sted kan udøve dennes funktioner. Sagerne ved landsretten behandles af landsdommeren eller en anden juridisk medarbejder som retsformand og to domsmænd. Landsrettens domsmænd vælges af Landstinget efter indstilling af landsdommeren på samme vilkår som domsmænd ved kredsretterne. Retsvæsenet i Grønland og lovgivningen herom er et af de områder, der ikke efter den nugældende hjemmestyreordning kan overgå til Grønland. Det lovforberedende arbejde ligger i Justitsministeriet, ligesom lovgivningskompetencen fortsat ligger i Folketinget. Administrationen varetages af Domstolsstyrelsen

9 Kommissionens vurdering af den gældende ordning Både forud for og i forbindelse med kommissionens arbejde er der fra flere sider blevet fremsat kritik af det faglige niveau ved kredsretterne, herunder specielt af den læge kredsdommerordning. Kredsdommerne selv har som nævnt også ved gentagne lejligheder givet udtryk for, at de ønsker yderligere vejledning og uddannelse. Den rejste kritik skal ses i lyset af, at det grønlandske samfund har været og fortsat er inde i en rivende udvikling, som bl.a. har ført til en omfattende og tiltagende kompliceret lovgivning. Udviklingen har betydet, at kredsretterne præsenteres for stadigt mere komplekse problemstillinger, der stiller øgede krav til dommernes faglige indsigt og kunnen. På baggrund af bl.a. denne kritik iværksatte kommissionen en undersøgelse af brugernes oplevelse og forståelse af kredsretten og dens virksomhed. Rapporten I kredsretten af Helene Brochmann viser, at der er en fin samklang mellem befolkningen og kredsretten. Parternes holdning til kredsretten er positiv og præget af respekt. Sagerne behandles og afgøres på en måde, som er forståelig for parterne. Rapporten har dog også en del forslag til forbedringer, bl.a. af informationen til borgere, der kommer i kredsretten. Det har endvidere været vanskeligt at finde og fastholde egnede personer som kredsdommere. Problemet har bl.a. bestået i, at de personer, man anså for egnede, ikke ønskede at påtage sig opgaven. Årsagerne til den store udskiftning blandt kredsdommere er mange. Det har været fremhævet, at det var vanskeligt at bestride opgaven ved siden af et andet job. Arbejdet har været følt for ansvarsfuldt, det har været dårligt lønnet, og der er ikke givet den fornødne støtte og oplæring inden en eventuel beskikkelse. Tilsvarende rekrutterings- og fastholdelsesproblemer har gjort sig gældende for så vidt angår kredsretssekretærerne. Rekrutteringen af jurister til Grønlands Landsret har ligeledes været vanskelig. Med en enkelt undtagelse har alle jurister i Grønlands Landsret hidtil været danskere. Det har været næsten umuligt at rekruttere blandt de få grønlandske jurister. Der er efterfølgende blevet uddannet grønlandske jurister, men deres antal er endnu begrænset, og der er ikke tegn på, at der inden for en kortere årrække vil blive flere især ikke jurister som også er fuldt grønlandsksprogede. Til overvejelserne om, hvorvidt dommerne i 1. instans fremtidigt bør være lægfolk eller jurister, knytter sig imidlertid også det formelle spørgsmål, om en domstol i grundlovens eller Menneskerettighedskonventionens forstand kan bestå udelukkende af lægfolk. Kommissionen har - 9 -

10 til brug for behandlingen af dette spørgsmål indhentet udtalelser fra Justitsministeriet og Det Danske Center for Menneskerettigheder, og på baggrund af disse udtalelser er det kommissionens opfattelse, at hverken grundloven eller Menneskerettighedskonventionen stiller sig hindrende i vejen for en ordning med læge kredsdommere Kommissionens forslag Kommissionen har gennemarbejdet og vurderet en række modeller for, hvordan den fremtidige ordning kan udformes. De gode erfaringer med kredsdommerordningen har direkte sammenhæng med det nærhedsprincip, der hidtil har præget det grønlandske retsvæsen i form af retternes lokale tilstedeværelse og personalets særlige indsigt i stedlige og almene grønlandske forhold, herunder ikke mindst det grønlandske sprog. Ved en ordning med jurister som dommere ved kredsretterne vil det ikke være muligt at bevare de nævnte naturlige fordele. Dette skyldes ikke mindst de sproglige problemer. Fordelene ved en juristbaseret ordning består således først og fremmest i opnåelsen af den faglige ekspertise, som en juridisk kandidateksamen indebærer. Det foreslås, at domstolene i 1. instans kredsretterne fortsat skal være til stede lokalt, og at personalet, herunder kredsdommeren, skal rekrutteres blandt den stedlige befolkning. Der er imidlertid behov for en væsentlig faglig styrkelse af kredsretterne for at kunne imødekomme det moderne grønlandske samfunds behov. Den faglige styrkelse skal ske ved, at kredsdommerne fremover skal gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse, og at de herefter skal ansættes i faste stillinger. Ligeledes skal der fortsat ydes kredsretterne generel og konkret vejledning. Visse sager skal som hidtil behandles af en juridisk domstol som 1. instans. Desuden skal kredsdommerne og retssekretærerne så vidt muligt sikres en højere løn og bedre lokaleforhold, der sikrer værdige rammer for retshandlingerne. Den faglige styrkelse kan herudover søges sikret ved, at flere kredsdommere placeres sammen. Et flertal af kommissionens medlemmer lægger imidlertid samtidig vægt på, at kredsretterne fortsat skal være til stede lokalt, og at der så vidt muligt også fremover skal være en fast bosiddende kredsdommer i hver by

11 Som følge af de faktiske forhold kan disse hensyn ikke i alle tilfælde forenes. Et flertal i kommissionen har på grundlag af en konkret afvejning af de enkelte områders og retskredses forhold udarbejdet et forslag til en fremtidig kredsretsstruktur, hvis væsentlige træk er, at samtlige 18 retskredse bevares, og at der i 11 af disse er en fast bosiddende kredsdommer. Et mindretal i kommissionen (1 medlem) foreslår, at kredsretsstrukturen regionaliseres i form af en sammenlægning af retskredse. Formålet er at skabe så fleksibel en ordning som muligt for derigennem at sikre højere faglig kvalitet i kredsretternes afgørelser og bedre udnyttelse af ressourcerne. Et andet mindretal i kommissionen (3 medlemmer) støtter flertallets model med de 18 retskredse. Dette mindretal mener imidlertid, at det ved gennemførelsen af kredsdommerordningen kan blive aktuelt at stile mod en form for regionalisering. Kommissionens forslag om at fastansætte kredsdommerne medfører et særligt behov for at sikre kredsdommernes uafhængighed, jf. herved grundlovens og Menneskerettighedskonventionens bestemmelser. Det foreslås derfor at kredsdommernes ansættelse gøres varig, og at der oprettes et Dommerråd, der fremover skal varetage en række opgaver omkring kredsdommernes ansættelse og afskedigelse mv. I forbindelse med gennemførelsen af kommissionens forslag om en særlig kredsdommeruddannelse som forudsætning for fastansættelse mv. som kredsdommer skal der laves overgangsordninger med henblik på at sikre retsvæsenets funktion i en overgangsperiode ved at fastholde de nuværende kredsdommere. For yderligere at højne kvaliteten i retsplejen foreslår kommissionen endvidere, at der oprettes en juridisk domstol i 1. instans (Retten i Grønland), som foruden retssagsbehandling for hele Grønland skal varetage vejledningen og uddannelsen af kredsdommere m.fl. Sager der hører under kredsretterne skal efter en konkret vurdering kunne henvises af kredsretterne til Retten i Grønland som 1. instans. Med en selvstændig juridisk domstol i 1. instans vil det desuden være muligt at lade samtlige appelsager behandle ved Grønlands Landsret. Dette vil også medføre en yderligere selvstændiggørelse af det grønlandske retsvæsen, idet det ikke længere vil være nødvendigt at sende sager ud af landet. Herved opnås den fordel, at grønlandske jurister kan ansættes i centrale stillinger ved såvel den juridiske domstol i 1. instans som ved Grønlands Landsret med mulighed for gradvist at overtage juriststillingerne i retsvæsenet og også herved mindske afhængigheden af udefra kommende juristers arbejdskraft

12 De almindelige domstole vil herefter være: Kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands Landsret og Højesteret. Kredsretterne og Retten i Grønland skal i fællesskab varetage domstolenes funktioner i 1. instans, mens Grønlands Landsret udelukkende skal være 2. instans, og Højesteret skal som hidtil være 3. instans. Efter forslaget skal Østre Landsret således ikke længere indgå i den grønlandske retsplejeordning. Retten i Grønland skal dække hele landet og betjenes af en juridisk dommer, der udnævnes af kongen efter samme regler, som gælder for udnævnelse af dommere i Danmark. Endvidere skal der virke et passende antal juridiske medarbejdere, som efter dommerens bestemmelse kan udøve dennes funktioner. Retten i Grønland skal have sæde i Nuuk, men skal i øvrigt kunne sættes der, hvor parter og vidner befinder sig. Appeladgangen fra 1. til 2. instans skal som hidtil være fri, dvs. at der altid kan ankes fra kredsretterne og Retten i Grønland til Grønlands Landsret, medens appel til Højesteret som hidtil vil kræve tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Som hidtil skal domsmænd medvirke ved de grønlandske domstole, dog med visse ændringer. Kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands Landsret pådømmes under medvirken af domsmænd, medmindre det drejer sig om mindre sager. For civile sagers vedkommende foreslås domsmænd kun at skulle medvirke, hvis dommeren eller en af parterne ønsker det. Under appelbehandlingen af civile sager ved Grønlands Landsret skal der herefter kun medvirke domsmænd, hvis sådanne har deltaget i pådømmelsen i 1. instans. Der henvises i øvrigt til betænkningen afsnit VI Rettergangsfuldmægtige, forsvaret, advokater og retshjælp Rettergangsfuldmægtige (civile sager) Efter retsplejeloven kan en hvilken som helst god person møde for enhver sagsøger og sagsøgt i en civil sag, hvis den mødende er fyldt 18 år og forsynet med tilstrækkelig skriftlig fuldmagt. Kommissionen foreslår, at retten til at optræde som rettergangsfuldmægtig skal tilkomme enhver uberygtet og myndig person over 18 år. Baggrunden for forslaget om at opretholde den gældende ordning er bl.a., at der stadig ikke er almindelig adgang til professionel, juridisk bistand i de enkelte byer Forsvaret

13 Efter retsplejeloven kan enhver uberygtet og myndig person beskikkes som bisidder. Retten til at møde som bisidder tilkommer således alle. På grønlandsk anvendes som i Danmark betegnelsen forsvarer om den person, som bistår den anklagede i en kriminalsag. På dansk derimod anvendes begrebet bisidder. Som bisiddere i kriminalsager ved kredsretterne anvendes næsten udelukkende lægfolk, der som bibeskæftigelse stiller deres bistand til rådighed fra sag til sag. Bisidderne har ikke tidligere modtaget nogen juridisk undervisning, men har været overladt til at høste viden gennem praktisk erfaring. Derudover har de ikke været organiseret. Advokater optræder i reglen kun som bisiddere i kriminalsager, der er anket til Grønlands Landsret, og i en del sager ved Nuuk kredsret. Også jurister, der har hovederhverv i hjemmestyrets og statens administrationer mv., optræder som bisiddere. Ordningen med de læge bisiddere har været udsat for kritik i offentligheden ikke mindst fra danske advokaters side. Kritikken har lydt på, at brugen af læge bisiddere er retssikkerhedsmæssigt uforsvarlig og i øvrigt i strid med Menneskerettighedskonventionens krav om et effektivt forsvar. På baggrund af bl.a. denne kritik har kommissionen overvejet, om brugen af læge bisiddere fortsat skal være grundlag for forsvaret ved kredsretterne. Ved vurderingen er der bl.a. lagt vægt på, at der ikke står grønlandske jurister til rådighed, som kan varetage de nuværende bisidderes opgaver. Hertil kommer, at de forholdsvis få advokater, som i dag praktiserer i Grønland, næsten alle har til huse i Nuuk, hvorfra de vanskeligt eller umuligt kan udføre det samlede antal lokale bisidderes funktioner. Desuden vil advokaterne normalt være uden de særlige kvalifikationer, som de læge bisiddere har ved at beherske det grønlandske sprog og ved at have indsigt med grønlandske lokale forhold. Efter en samlet vurdering er det kommissionens opfattelse, at den fremtidige ordning for forsvaret i kriminalsager ved kredsretterne fortsat bør baseres på lokale bisiddere. Ordningen bør imidlertid styrkes væsentlig i faglig henseende. For at markere dette foreslås det, at betegnelsen bisidder skal erstattes af udtrykket forsvarer også på dansk. Ændringen skal understrege, at de pågældende personers opgave ikke alene er at yde den sigtede almindelig støtte og vejledning, men at udøve et reelt forsvar i henseende til såvel skyldspørgsmålet som foranstaltningsvalget. Med henblik på en generel styrkelse af forsvaret foreslås det, at der indføres en autorisationsordning, som skal sikre, at kun lægpersoner med tilstrækkelige faglige kvalifikationer

14 har møderet som forsvarer. Meddelelse af autorisation skal afhænge af den pågældendes deltagelse i en særlig forsvareruddannelse, som afsluttes med en bestået prøve. I efteråret 2000 gennemførte det første hold bisiddere uddannelsesforløbet med afsluttende eksamen. For at styrke forsvaret i den enkelte sag er der endvidere på kommissionens initiativ indført en såkaldt hotline-ordning med et advokatkontor i Nuuk, hvortil de læge bisiddere på et hvilket som helst tidspunkt kan rette henvendelse med anmodning om vejledning i en konkret sag. Ordningen foreslås opretholdt i udbygget form, jf. straks nedenfor. Kommissionen finder det imidlertid nødvendigt også efter erfaringerne med det først gennemførte uddannelsesforsøg af bisiddere at forsvaret snarest muligt styrkes yderligere ved, at der oprettes en stilling som enten offentlig eller privat landsforsvarer, der skal varetage hensynet til et effektivt forsvar, herunder forestå uddannelsen og rådgivningen af forsvarerne samt føre tilsyn med forsvarernes virksomhed. Ved en sådan ordning vil forsvaret blive tildelt en position, der bringer det på et fagligt niveau med anklagemyndigheden, hvor de lokale politifolk efter mangeårig praksis uddannes og rådgives af politimesterembedet. Landsforsvareren skal forestå uddannelsen af forsvarerne med henblik på at opnå autorisation som forsvarer og overtage hotline-ordningen som led i sin rådgivning af forsvarerne. Stillingen som landsforsvarer kan oprettes enten som et selvstændigt embede, eventuelt på åremål, eller som privat advokat tilknyttet et advokatkontor med de muligheder, det giver for faglig udvikling. Ved siden af den læge, autoriserede forsvarer skal der i visse tilfælde kunne beskikkes en advokat eller anden jurist, som udenretligt skal rådgive forsvareren om sagens førelse, men som i øvrigt ikke skal møde i sagen. Forskellen til hotline-ordningen er, at juristen får tilsendt sagens akter, og at der skal være pligt til at konsultere juristen. Ansvaret for og beslutningerne om sagens førelse skal dog fortsat påhvile den læge, autoriserede forsvarer. Efter landsdommerens beslutning anvendes også denne ordning allerede i et vist omfang ved kredsretterne. Endelig foreslås det, at forsvareren i enkelte ganske særligt alvorlige sager skal være en advokat eller anden jurist, også ved kredsretterne, f.eks. i en kompliceret drabssag. Forsvarerordningen ved de juridiske domstole, dvs. Retten i Grønland og Grønlands Landsret, forudsættes som hidtil i det væsentlige at skulle baseres på advokater eller andre jurister Advokater Ved retsplejelovens indførelse var advokater et ukendt fænomen i Grønland, og retsplejeloven indeholder derfor ikke regler om advokaters virksomhed. Advokaters forhold er heller ikke reguleret ved anden særlig lovgivning. Efter den danske retsplejelov er stillingsbetegnelsen

15 advokat en beskyttet titel. Advokatbetegnelsen nyder således ikke beskyttelse i Grønland, og der gælder ikke formelle regler for god advokatskik mv. Siden slutningen af 1960 erne, hvor den første danske advokat nedsatte sig i Grønland, er der gradvist kommet flere til. Da den første advokat kom til Grønland, blev der mellem landsdommerembedet og den pågældende advokat indgået en gentleman-agreement om, at advokaten ikke gav møde ved kredsretterne, selv om der efter retsplejeloven var og er adgang hertil. Ved Nuuk Kredsret har der dog med tiden dannet sig praksis for, at advokaterne møder oftest som rettergangsfuldmægtige i civile sager, men efterhånden også som bisiddere i kriminalsager. Kommissionen foreslår, at der indføres samme regler for advokater og deres virksomhed som i Danmark, herunder at advokatordningen administreres af justitsministeren. Advokaterne i Grønland vil desuden indgå i Det Danske Advokatsamfund og de danske advokatmyndigheder og dermed blive underlagt samme regler for behandling af salærklager og disciplinærsager som de øvrige medlemmer. Om advokaters møderet foreslås en ordning, hvorefter alle advokater i riget skal have fri adgang til at møde for de grønlandske domstole, men kun i særlige tilfælde skal kunne beskikkes ved kredsretterne. For at sikre retternes mulighed for at kunne beskikke en advokat foreslås der så vidt muligt indført en beneficieordning i lighed med den danske, hvorefter justitsministeren efter ansøgning antager et passende antal advokater med kontor i Grønland til at påtage sig beskikkelse. Kun advokater, som er antaget under ordningen, skal have pligt til at lade sig beskikke. Beneficerede advokater vil have pligt til at yde retshjælp Retshjælp Der findes ikke noget egentligt retshjælpsinstitut i Grønland. Ifølge retsplejeloven påhviler det dog myndighederne at vejlede sagsøgeren med hensyn til stævningens udfærdigelse, og kredsdommeren har pligt til at søge mangelfulde stævninger fuldstændiggjort og vejlede parterne om deres påstande, anbringender og mulige beviser. Samfundsudviklingen og en tiltagende kompliceret lovgivning, ikke mindst inden for det offentligretlige område, har affødt et stort behov hos borgerne for at kunne søge vejledning i retlige spørgsmål

16 Kommissionen foreslår, at beneficerede advokater efter retsplejeloven skal være pligtige til at yde ubemidlede borgere retshjælp. Retshjælp skal efter forslaget alene tilbydes privatpersoner, der opfylder de økonomiske betingelser for fri proces efter de herom foreslåede regler. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VII Fællesbestemmelser for alle retssager mv Indledning I den grønlandske retsplejelov findes en række regler, som gælder for domstolenes behandling af alle typer af retssager. Reglerne berører bl.a. spørgsmål om retssproget, retsbøger, retsledelse, offentlighed, forkyndelse og vidner, mundtlighed og bevisumiddelbarhed i retsplejen. Reglerne er indført ved retsplejeloven af 1951 og er ikke eller kun i meget begrænset omfang blevet ændret siden. Kommissionen har i lyset heraf gennemgået gældende ret med henblik på at identificere de områder, hvor der efter kommissionens opfattelse er behov for en ajourføring Retssproget Det fremgår af den nugældende retsplejelov, at retssproget i Grønland er grønlandsk og dansk, hvorfor begge sprog kan anvendes af og ved domstolene. Bestemmelsen bygger på en erkendelse af, at Grønland dengang som nu er et dobbeltsproget samfund, og at man ikke har anset det for muligt at foretrække enten det grønlandske eller det danske sprog som retssprog. Disse forhold kan efter kommissionens vurdering ikke ventes at ændre sig markant i de kommende år. På den baggrund må det efter kommissionens opfattelse også fremover være retsplejelovens udgangspunkt, at retssproget i Grønland er grønlandsk og dansk, og der stilles således ikke forslag om ændringer i retsplejelovens centrale bestemmelser om retssproget. Det har været et grundlæggende synspunkt for kommissionen, at det sprog, der umiddelbart anvendes i retssagen er grønlandsk, hvis parterne er grønlandske, eller hvor dette ikke er umiddelbart opnåeligt da at sikre, at mulighederne for en så effektiv og betryggende oversættelse som muligt er til stede

17 Indsatsen er koncentreret omkring iværksættelse af tiltag, der hurtigst muligt kan afhjælpe eventuelle problemer i relation til anvendelsen af grønlandsk sprog og på sigt bidrage til en endelig løsning. Det foreslås på denne baggrund, at oversættelse så vidt muligt skal ske ved en tolk. En sådan ordning forudsætter naturligvis, at der er den fornødne kvalificerede tolkebistand til rådighed for domstolen. Dette emne behandles nærmere i afsnit V, pkt. 5, i betænkningen Mundtlighed og bevisumiddelbarhed Principperne om mundtlighed og bevisumiddelbarhed i retsplejen bør ifølge kommissionen iagttages i videst muligt omfang. I Grønland er det som følge af de store afstande og vanskelige trafikale forhold ofte ikke muligt at bringe sagens parter og vidner til stede under samme retsmøde, så den samlede bevisførelse kan foregå umiddelbart for den dømmende ret. Kommissionen har i den forbindelse overvejet mulighederne for at anvende videokonferenceudstyr i retsplejen og anbefalede i 1996 en forsøgsmæssig anvendelse af udstyret ved de grønlandske domstole. Landsdommeren har herefter foranlediget, at videokonferenceudstyr har været brugt i en række sager. I retsplejeloven foreslås optaget en bestemmelse om, at retssager behandles mundtligt, og at skrift kun anvendes i det omfang, loven særligt bestemmer det. På baggrund af de erfaringer, som er fremkommet under forsøgsordningen med anvendelse af videokonferenceudstyr, bør der indføres en udtrykkelig hjemmel i retsplejeloven til at bringe videokonferenceudstyr i anvendelse Offentlighed i retsplejen Princippet om offentlighed i retsplejen anses for at være et af de væsentligste processuelle grundprincipper. Det fastslås således i retsplejeloven, at rettens møder er offentlige. I lyset af de tilsvarende bestemmelser i den danske retsplejelov og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det kommissionens opfattelse, at der bør gennemføres en ny og mere detaljeret udformning af retsplejelovens regler om offentlighed. Reglerne om dørlukning, navneforbud og referatforbud skal udformes således, at det i videre omfang end efter gældende ret angives, i hvilke tilfælde de forskellige begrænsninger i offentligheden kan komme på tale, ligesom

18 der foreslås indført en proportionalitetsregel i retsplejeloven, hvorefter der ikke kan træffes bestemmelse om dørlukning, hvis referat- eller navneforbud må anses for tilstrækkelig. Desuden foreslås retsplejeloven ændret for at forbedre massemediernes muligheder for at bringe korrekt og dækkende omtale af retssager Retsafgørelsernes form Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke bestemmelser, der omtaler eller mere generelt regulerer retsafgørelsernes form. Det er kommissionens opfattelse, at der ved den fremtidige lovregulering bør ske en endelig fastlæggelse af retsafgørelsernes form og betegnelserne herfor, ligesom det af hensyn til det læge element i retsplejen generelt bør tilstræbes, at systemet omkring retsafgørelsernes form mv. fremtræder så klart og enkelt som muligt. Endvidere bør der indføres en begrundelsespligt for afgørelser i de tilfælde, hvor kendelsesformen anvendes i Danmark. Dette indebærer, at alle retsafgørelser herefter vil skulle træffes som domme eller beslutninger. Ordet kendelse er ikke indarbejdet i grønlandsk retspleje og medtages fortsat ikke i lovteksten. I stedet angives særskilt, hvilke beslutninger der skal begrundes. Der er herved lagt vægt på, at hensynet til at bevare et enkelt og overskueligt system taler for at bevare de velkendte termer, der herefter vil være: Dom og beslutning (med og uden begrundelse) Retsbogen Et vigtigt processuelt redskab for domstolenes afvikling af retsmøder er retsbogen, som skal indeholde en optegnelse af alle forhold af betydning, som retten har foretaget sig i den enkelte sag. Det foreslås derfor, at der indføres en regulering af disse forhold i retsplejeloven. Der bør indføres en lovfæstet adgang for sagens parter mv. til at forlange en udskrift af retsbogen samt af de dokumenter, der har været fremlagt i retten Forkyndelser I kriminalsager foretages forkyndelser af politiet eller kommunefogederne og i civile sager af de af politimesteren beskikkede stævningsmænd, der som regel også er politifolk. Fra retternes side har der gennem flere år været rejst kritik af forkyndelsestiden. Kommissionen har herefter vurderet, hvorledes den praktiske ordning vedrørende forkyndelse kan effektiviseres og forbedres

19 Ansvaret for beskikkelse af stævningsmænd bør fortsat påhvile politimesteren, og forkyndelse skal som hidtil ske ved politiet og kommunefogederne samt ved de af politimesteren beskikkede stævningsmænd, og det forventes at politifolk også i fremtiden skal optræde som beskikkede stævningsmænd. Kommissionen foreslår, at der indføres nye forkyndelsesformer, som kan lette presset på især stævningsmændene, at kravet om forkyndelse begrænses til de retlige meddelelser, hvor det er nødvendigt at kunne fastslå, at adressaten har fået meddelelsen på forskriftsmæssig måde, at retterne vejledes om i videst muligt omfang at gøre brug af forkyndelses- og meddelelsesformer, som ikke involverer politi og stævningsmænd, at eksisterende standardskrivelser underkastes en revision, at politifolk og stævningsmænd skal modtage nøjere instruktion om forkyndelseshvervets udførelse, at der i videre omfang skal føres kontrol med især stævningsmændenes arbejde, og at det overvejes, om der med henblik på at øge motivationen er grundlag for et noget større vederlag pr. forkyndelse eller forsøgt forkyndelse, end der ydes i dag Vidner Vidnepligt stedlig afgrænsning. Efter de gældende regler om vidner er udgangspunktet, at vidnepligten er stedligt afgrænset til den retskreds, hvor vidnet er bosiddende. Behandles sagen i en anden retskreds, afgives vidneforklaring derfor ved den stedlige kredsret i form af subsidiær afhøring, og kun undtagelsesvis pålægges det et vidne at møde for kredsretten i en fremmed retskreds for at afgive forklaring. Den særlige udformning af reglen om vidnepligt, som ikke genfindes i den danske retsplejelov, har en naturlig begrundelse i de geografiske forhold i Grønland. Kommissionen har overvejet, om der fortsat er fornøden begrundelse for at opretholde den stedlige begrænsning i vidnepligten, eller om den som det skete i Danmark i 1965 kan ophæves og erstattes af en pligt til at give møde for alle domstole i landet. Efter en samlet vurdering foreslås det, at det gældende princip om vidnepligtens stedlige begrænsning opretholdes, men at der samtidig sker en betydelig lempelse i betingelserne for at pålægge personer at afgive vidneforklaring for en kredsret i andre retskredse end den, hvor de pågældende er bosiddende, ligesom muligheden for at afhøre vidner under anvendelse af fjernkommunikation, dvs. typisk videokonferenceudstyr og telefon, foreslås lovfæstet Vidner tilsigelse og afhøring. Vidner tilsiges af retsformanden, idet anklageren dog kan tilsige vidner i kriminalsager. Det er ligeledes udgangspunktet, at vidner i civile

20 sager afhøres af retsformanden. Dette står i modsætning til fremgangsmåden i Danmark, hvor vidner som hovedregel afhøres af den part, som har begæret vidnet ført. Kommissionen foreslår, at retsformandens aktive indsats bør nedtones, og at det i langt højere grad bør være op til parterne selv at tage stilling til bevisførelsen og dermed hvilke vidner, der bør indkaldes. En sådan ændring findes ikke betænkelig, når der henses til, at retsformandens vejledningsforpligtelse over for parterne opretholdes. Reglerne herom foreslås udformet med inspiration fra den danske retsplejelov, hvorefter det fortsat vil være retten, der indkalder vidner i sagen, men således at der ikke tilsigtes den helt samme indholdsmæssige prøvelse af vidnernes relevans for sagen, som er forudsat i forarbejderne til de gældende regler i den grønlandske retsplejelov. Vidneafhøringen bør endvidere forestås af den part, som har begæret vidnet ført, og ikke af retsformanden. Retten vil dog kunne stille supplerende spørgsmål til vidnet Syn og skøn Den grønlandske retsplejelov indeholder på nuværende tidspunkt ikke nogen regler, der specifikt regulerer spørgsmålet om anvendelsen af såkaldt syn og skøn i retsplejen. Med tiden har der imidlertid udviklet sig en praksis på området, som i meget vidt omfang er overensstemmende med de regler om syn og skøn, der er fastsat i den danske retsplejelov. Det foreslås, at der indføres regler om syn og skøn inspireret af reglerne om syn og skøn i den danske retsplejelov. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit VIII Civile sagers behandling Indledning Hovedparten af alle civile sager behandles af kredsretterne som 1. instans med en kredsdommer som retsformand. Kommissionens vurdering af lovregler og praksis på dette område har navnlig haft retssikkerhedsmæssige forhold og nedbringelse af sagsbehandlingstiden for øje, og overvejelserne skal ses i lyset af forslaget om, at hovedparten af alle sager, også i fremtiden, skal henhøre under

21 kredsretterne, hvor dommeren er en lokalt forankret person, der ikke er jurist. Procesordningen foreslås ligeledes fortsat indrettet på selvmødere Procesregler En række processuelle spørgsmål er slet ikke reguleret i den grønlandske retsplejelov. En ny grønlandsk retsplejelov bør i videst muligt omfang give parterne og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige og dommerne svar på de processuelle retsspørgsmål, der kan opstå under sagernes behandling. Det vil være utilfredsstillende, hvis retslivets aktører fortsat i større omfang må henvises til at supplere med principper fra den danske retsplejelov. Kommissionen finder, at der er behov for at udbygge reglerne, og foreslår, at der som udgangspunkt indføres de samme regler som i Danmark Stævningen. En civil sag indledes med, at en stævning indsendes til formanden for vedkommende ret. For at hindre at der påbegyndes en sagsbehandling, som på grund af mangler ikke kan gennemføres, foreslås det, at der ved loven skal indføres udtrykkelige formkrav til stævningen Udeblivelse. I gældende ret kan en sag fremmes selvom sagsøgeren udebliver, medmindre denne bør afhøres, eller der bør gives den pågældende lejlighed til at ændre påstanden, eller det af andre grunde findes betænkeligt at afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Disse regler afviger fra den danske ordning, hvor sagen afvises, hvis sagsøgeren udebliver. De mere lempelige grønlandske regler er i henhold til retsplejelovens forarbejder begrundet i de store geografiske afstande og vanskelige trafikale forhold. Kommissionen er enig i at disse hensyn bør tilgodeses, men finder ikke, at det bør ske ved reglerne om udeblivelse. Hensynet til parternes faktiske mulighed for at give møde findes i stedet at skulle varetages ved rettens tilrettelæggelse af sagen, således at der ikke sker indkaldelse med udeblivelsesvirkning til følge, hvis det på forhånd er klart, at parten af geografiske årsager herunder også tidsmæssige eller økonomiske grunde er afskåret fra at komme frem til de pågældende steder. Herefter bør de nuværende regler skærpes, så de i hovedsagen svarer til reglerne efter den danske retsplejelov. Det foreslås således, at sagen skal afvises, hvis sagsøger udebliver fra retsmødet eller undlader at svare skriftligt i sagen inden for en af retten fastsat frist. I tilfælde af sagsøgtes udeblivelse fra retsmødet eller undladelse af at svare skriftligt i sagen skal der dømmes i overensstemmelse med sagsøgers påstand, for så vidt den findes begrundet i stævningen

22 Sagens behandling ved retten. Udgangspunktet for sagens behandling efter den gældende ordning er, at parterne indkaldes til en hovedforhandling for en samlet ret, men sagerne bliver ikke altid afgjort efter afholdelse af en hovedforhandling. Den overvejende del af parterne i civile sager ved kredsretterne er selvmødere. Om muligheden for at lade sig bistå af en rettergangsfuldmægtig henvises til betænkningens afsnit VII, kap. 1. I modsætning hertil er parterne i sager ved Grønlands Landsret som altovervejende hovedregel repræsenteret ved en advokat. Dette præger processen ved landsretten, som udspiller sig i lighed med den danske retsplejeordning. Kommissionens overvejelser om den fremtidige ordning er sket i lyset af forslaget om, at hovedparten af alle sager også i fremtiden skal henhøre under kredsretterne, hvor dommeren er en lokalt forankret person, der ikke er jurist. Det er kommissionens opfattelse, at den nuværende praksis ved kredsretterne på visse punkter afspejler manglende overblik og utilstrækkelig styring af processen. En forbedring vil kunne opnås ved fastansættelse og faglig styrkelse af kredsdommerne. Kommissionen foreslår, at retsplejeordningen også i fremtiden skal være indrettet på, at den overvejende del af parterne er selvmødere. Processen skal derfor tilrettelægges med henblik på at lette den almindelige borgers mulighed for at varetage sine interesser på egen hånd. Bl.a. skal parterne tilbydes den fornødne retlige vejledning og bistand. Princippet om bevisumiddelbarhed skal også i de civile sager finde anvendelse i videst muligt omfang. Sagerne skal således søges afgjort efter afholdelse af en hovedforhandling, hvor begge parter er til stede, og hvor den samlede bevisførelse foregår. Det foreslås, at der indføres mulighed for brug af telefon, videokonferenceudstyr og andet teknisk udstyr i retsplejen. For at undgå behandling af sager, som kunne være forligt, skal retten have pligt til at mægle forlig mellem parterne, medmindre dette på forhånd må anses for uigennemførligt eller formålsløst Inkassoproces Den gældende grønlandske retsplejelov indeholder ikke regler om en særlig inkassoproces. I langt de fleste civile retssager ved kredsretterne bestrider sagsøgte ikke sagsøgerens påstand, og kommissionen foreslår derfor, at der indføres en enkel, billig og praktisk behandlingsform for disse sager. Ved udformningen af forslaget er der taget udgangspunkt i de hovedprincipper for en inkassoproces i Danmark, som er blevet foreslået i en betænkning afgivet af Småsagsudvalget. Inkassoprocessen bør indledes med indgivelse af en stævning, hvori kreditor skal angive, at sagen ønskes behandlet efter reglerne om inkassosager. Sagsøgte/skyldneren kan ved at fremkomme med

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden:

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: 14. september 2007 EM 2007/51 Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

27. august 2012 EM 2012/80. Forslag til: Ikrafttræden af lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.

27. august 2012 EM 2012/80. Forslag til: Ikrafttræden af lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v. 27. august 2012 EM 2012/80 Forslag til: Ikrafttræden af lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland m.v.) Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Ændring

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

U D K A S T. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 U D K A S T Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejelov for Grønland

Forslag. Lov om ændring af retsplejelov for Grønland 2012/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0017 Fremsat den 7. november 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Introduktion til advokatbranchen i Grønland

Introduktion til advokatbranchen i Grønland Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt Introduktion til advokatbranchen i Grønland Møde med Folketingets Retsudvalg den 10. september 2016 Advokatfuldmægtig Stine Dahl, advokat Rebekka Bisgaard

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE Thomas Trier Hansen JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Den Grønlandske kriminalretspleje Thomas Trier Hansen Den Grønlandske kriminalretspleje Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

GRØNLANDS DOMSTOLE. 10. september 2016 KALAALLIT NUNAANNI EQQARTUUSSIVIIT GRØNLANDS DOMSTOLE

GRØNLANDS DOMSTOLE. 10. september 2016 KALAALLIT NUNAANNI EQQARTUUSSIVIIT GRØNLANDS DOMSTOLE Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt 10. september 2016 Agenda Grønlands Domstoles organisation Første instans» Kredsretterne» Retten i Grønland Anden instans» Grønlands Landsret Fokuspunkter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 186/2015 Advokat Søren Beckermann kærer Vestre Landsrets afgørelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Søren Beckermann) I tidligere instanser

Læs mere

2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2009/1 LSF 186 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-730-1093 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Retsudvalget REU alm. del - Bilag 117 Offentligt Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, med de ændringer,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 1600 af 19/12/2014 Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-1924-0222 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1881 af 29/12/2015 LOV nr

Læs mere

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:

Notat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven: Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) LBK nr 231 af 07/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-1924-0600 Senere ændringer til forskriften LOV nr 503 af 23/05/2018

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1008 af 24/10/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-4000-0021 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 1. maj 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 1. maj 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 1. maj 2008 30. april 2008. Nr. 305. Retsplejelov for Grønland VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER Indledning Aftalen Regeringen og KL indgik den 9. februar 2009 en aftale om sagsbehandlingen på husdyrområdet i kommunerne. Aftalen indebærer bl.a.,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne m.v.)

Forslag. Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne m.v.) 05. februar 2014 FM 2014/135 Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til 33 i Forretningsordenen for Inatsisartut: Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 210/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Henriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. september

Læs mere

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation. Retterne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation. Retterne. 27. august 2007 EM 2007/51 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation Retterne Til 1 Efter bestemmelsen foreslås det,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 L 74 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 11. december 2018 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

Forslag. Retsplejelov for Grønland

Forslag. Retsplejelov for Grønland 2007/2 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-730-0393 Fremsat den 12. december 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer. Maj 2014 Forretningsorden for Danmarks Vækstråd I medfør af 7, stk. 6 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, som ændret senest ved lov nr. 313

Læs mere

10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Arbejdsløsheden i Grønland er voksende, og til trods for at størstedelen af de arbejdsløse er ufaglærte, ansætter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 17. december 2013 Sag 208/2013 Anklagemyndigheden kærer Østre Landsrets kendelse om ikke at tilbagekalde beskikkelsen af advokat Kristian Mølgaard som forsvarer

Læs mere

I motiverne til forslag om lov om omsætning af fast ejendom (lovforslag nr. 225, 1992) fremgår bl.a.:

I motiverne til forslag om lov om omsætning af fast ejendom (lovforslag nr. 225, 1992) fremgår bl.a.: Kendelse af 6. august 2009 (J.nr. 2008-0018314) Klager opfylder ikke kravene til teoretisk indsigt vedrørende ejendomsformidling. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 1 og stk. 2, nr. 6. (Ingrid Henriksen,

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Betænkning om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager. Betænkning nr. 1513

Betænkning om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager. Betænkning nr. 1513 Betænkning om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager Betænkning nr. 1513 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2009 1499 Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform 1500

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Den xx.xx.2012 FM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1 Efter at Grønlands Hjemmestyre overtog sundhedsområdet fra Den Danske Stat den 1. januar 1992, har Sundhedsvæsenets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Betænkning om Det Grønlandske Retsvæsen, november 2004

Betænkning om Det Grønlandske Retsvæsen, november 2004 Betænkning om Det Grønlandske Retsvæsen, november 2004 -Høringsvar fra DRF DANSK RETSPOLITISK FORENING Høringssvar til Justitsministeriet vedr. Betænkning om Det Grønlandske Retsvæsen (Betænkning nr. 1442/2004,

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45

Læs mere

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager

Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager Regler for juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager 1 Disse regler for afgivelse af juridisk/teknisk udtalelse i IT-sager gælder, når parterne enten ved allerede opståede eller i forbindelse med fremtidige

Læs mere

betænkning om det grønlandske retsvæsen

betænkning om det grønlandske retsvæsen betænkning om det grønlandske retsvæsen BIND 1 2 3 4 5 6 7 2 RESUME Retsplejen og domstolene DEN GRØNLANDSKE RETSVÆSENSKOMMISSION Betænkning nr. 1442/2004 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2003

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

2015-27. Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering. 8. juni 2015

2015-27. Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering. 8. juni 2015 2015-27 Afskedigelse af tjenestemand med rådighedsløn frem for omplacering 8. juni 2015 Justitsministeriet afskedigede en tjenestemand på grund af besparelser og stillingsnedlæggelser i den politikreds,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt den 14. september 2018 Sag BS 7799/2018 HJR I/S Gunderup Deponi, Efterbehandlingssamarbejde ved Mariagerfjord Kommune, Randers Kommune og Rebild Kommune (advokat Christian Bachmann)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

Grønlandsudvalget L 191 Bilag 1 Offentligt

Grønlandsudvalget L 191 Bilag 1 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 L 191 Bilag 1 Offentligt Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. 2. Høringssvarene Den Danske Dommerforening, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 8. december 2008 J.nr. 08-801-3 Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2014-213751 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 10-06- 2015 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har den 17. og 19. september 2014 oplyst Region Hovedstaden ved Rigshospitalet om, at

Læs mere

betænkning om det grønlandske retsvæsen

betænkning om det grønlandske retsvæsen betænkning om det grønlandske retsvæsen 1 2 3 4 5 6 7 RESUME Resume DEN GRØNLANDSKE RETSVÆSENSKOMMISSION Betænkning nr. 1442/2004 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2003 1426 Frist- og forældelsesregler

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 16. december Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland. 13. december Nr

Lovtidende A Udgivet den 16. december Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland. 13. december Nr Lovtidende A 2016 Udgivet den 16. december 2016 13. december 2016. Nr. 1581. Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland Herved bekendtgøres retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, med

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 28. februar 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2006-740-0150 Dok.: KHE40397 N O T I T S om Ændringer af lovforslaget om en politi- og domstolsreform Denne notits

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko

Forsikringsbetingelser. for. Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko Betingelser nr. 950901 Forsikringsbetingelser for Retshjælpsforsikring for Lystfartøjskasko KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf 77 32 50 00, CVR-nr.: 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015 Sag 139/2015 Advokat Mogens Olesen kærer Vestre Landsrets kendelse i sagen: A (advokat Mogens Olesen) mod B (advokat Hanne Louise Mikkelsen) I tidligere

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 69/2011 Anklagemyndigheden (statsadvokaten for Nordsjælland og København) mod Christoffer

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England

Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England Redegørelse for tolkebistand i retssager i henholdsvis Norge, Sverige og England Indledning. Bilag 3. Arbejdsgruppen om tolkebistand i retssager besluttede på sit første møde den 7. januar 2002 at søge

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere

Kommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. januar 2009 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2007-4030-0077 Dok.: UFB40625 Kommissorium for Arbejdsgruppen om udvælgelse af lægdommere 1. Baggrund Den danske strafferetspleje

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013 1 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Vallensbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013 Center for Børn

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. november 2013 af Morten Bødskov Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer) 1 I færdselsloven,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Politiklagemyndigheden behandler og træffer afgørelse i adfærdsklager og efterforsker sager, hvor der er

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde

Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder. Kapitel 1. Lovens formål. Formål og anvendelsesområde Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om ligestilling af mænd og kvinder Kapitel 1 Lovens formål Formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 26. august 2011 JOURNAL NR. RA-2011-131-0004 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet:

Svar: Jeg har for så vidt angår lægdommeres virke, herunder aflønning og planlægning indhentet følgende udtalelse fra Justitsministeriet: Tilsynet i henhold til grundlovens 71 71-tilsynet alm. del - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12140-173 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere