Socialpædagogik. Praksis baseret på viden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpædagogik. Praksis baseret på viden"

Transkript

1 Socialpædagogik Praksis baseret på viden

2 3 Forord Viden er vejen til bedre resultater 4 Viden skal være til gavn 6 Praksisforskning med fokus på viden der virker 8 Viden kræver mod til forandring 10 Fra forskning til forbedring 12 Forskning i børn og unges perspektiver 14 Fællesskaber i børnegruppen 16 Bedre IT-produkter, praksisnær forskning og mere metodeudvikling skal skabe spredning af social IT Hvordan kan man prioritere og organisere sig og skabe fora og arbejdsgange, der gør det muligt at arbejde med at opdage og omsætte ny viden og forskning i praksis? Og hvilke kompetencer skal medarbejderne besidde og hvordan kan de få dem? Jeg ønsker mig forskning, der indbefatter, at forskningen finder vej og bliver brugbar i praksis, så både den eksisterende forskning og den nye forskning kommer ud i det arbejde, vi udfører hver dag sammen med borgerne. Hver dag dokumenterer vi vores arbejde og vi gør det med mange forskellige formål. Mit indtryk er dog, at vores dokumentation ikke lykkes så godt med det, der måske ellers er det vigtigste formål: At skabe grundlag for at systematisere og analysere vores erfaringer, så de kan blive til viden, der kan udvikle og kvalitetssikre vores praksis og vores samarbejde med den enkelte. Så jeg kunne ønske mig en forskning, der ville undersøge, hvordan man kan skabe fora, dokumentations-systemer og -praksisser, der gør det muligt at samle op og analysere på egne erfaringer, således at disse kan omdannes til viden? Hvilke kompetencer skal der til hos medarbejderne og hvordan kan de tilegne sig disse? Line Top Abildtrup, forstander, bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Som områdeleder i et Børnehandicapcenter ( 0-18 år) er jeg optaget af medborgerskabet og fællesskaber. Hvordan kan vi sammen med familierne skaber de rigtige tilbud/ løsninger så de kan løfte den store opgave det ofte er at have et barn med varig nedsat funktionsniveau. Samt hvordan vi kan støtte børnene / de unge i at blive en del af et fælleskab, få en ven, have betydning for andre, være noget mm Mit forsknings spørgsmål vil ud fra ovenstående være todelt: 1. Hvordan kan vi arbejde med medborgerskabet i forhold helhedsperspektivet / skabe de rigtige tilbud til familierne. 2. Hvordan kan vi skabe fælleskaber så vores børn og unge ikke bliver ensomme, at de får en ven. Unna Koldbæk, områdeleder, Børnehandicapcenter, Silkeborg Jeg mener, at det er ekstremt vigtigt først og fremmest at få dokumenteret den tavse viden, som er på det socialpædagogiske område: Bredt set er det også af stor betydning, når vi anvender metoder i vores arbejde, at vi så er i stand til, at beskrive hvorfor vi bruger netop det stykke værktøj og ikke et andet. Vi skal blive bedre til at få indset hvilke faggrupper som er i stand til at løfte den enkelte opgave i stedetforsom nu blot at have fokus på at fastholde et område som rent det ene eller det andet, nogle kalder det flerfaglighed og andre tværfaglighed. Det helt praksisnære spørgsmål er: Hvordan påvirker det borgeren at blive mødt med så mange forskellige tilgange og teorier om hvad der er den bedste og mest relevante hjælp for borgeren. Tænker på den enorme forskellighed der er i tilgangen til og synet på borgeren fra ex. boformen, misbrugsbehandlingen, psykiatrien, somatisk sygehus, praktiserende læge, sagsbehandler. Peder Staufeldt Larsen, socialpædagog og formand for SL s Netværk for Udsatte og Socialt Marginaliserede

3 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN Viden er vejen til bedre resultater Vi ved for lidt, om hvad der virker på det socialpædagogiske område. De sidste mange år har der været en altovervejende enighed om, at de socialpædagogiske indsatser bør bygge på en viden om, hvad der virker og ikke virker, for hvem, hvornår og hvordan. Men vi kan logisk nok ikke sætte ind med vidensbaserede indsatser uden et solidt vidensgrundlag og det mangler vi. Vi har brug for at vide om vi gør de rigtige ting og om vi gør tingene rigtigt. Vi har i dag meget lidt systematisk viden om selve indsatsen under et barns anbringelse uden for hjemmet. Og ingen forskningsbaseret viden, der kan sige noget om effekten af indsatsen. Den socialpædagogiske støtte til mennesker med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer er meget bredt og sporadisk belyst. Der mangler viden om selve indsatsen og dens resultater. Det er ikke ensbetydende med, at socialpædagoger famler i blinde. Tværtimod. Der er naturligvis gennem mange års socialpædagogisk praksis opbygget både viden og erfaring. Socialpædagoger arbejder aktivt med at dokumentere indsatsen i deres daglige arbejde. Men det er dokumentation der bruges lokalt og ikke nødvendigvis bidrager til udvikling og distribution af viden på tværs af arbejdspladser. En erfaringsbaseret viden. Forskningsmæssigt er det socialpædagogiske arbejdsområde derimod tyndt. Det er derfor vi i Socialpædagogerne har fremlagt et konkret forslag til et nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde. Et program for en praksisnær forskning, der kan give socialpædagogerne, praktikere som de er, svar på deres hvordan-spørgsmål. Vi vil simpelthen gerne vide, hvornår vi udfører arbejdet godt, og hvornår det lykkes mindre godt. Helt konkret. Det har vi gjort, fordi det specialiserede socialområde koster rigtigt mange penge. Penge vi kunne bruge meget bedre, hvis vi fik styrket vores viden om, hvilke metoder der virker, og virker bedst. Det vil gøre os i stand til at prioritere ressourcerne og til at udvikle den socialpædagogiske faglighed og indsats, så vi får bedre resultater til gavn for den enkelte borger og samfundet. Vi gør det, fordi der i dag ikke er afsat strategiske forskningsmidler. Der er ingen nationale strategier for forskning og udvikling. Det til trods for, som sagt, at det specialiserede socialområde koster rigtigt mange penge, at vi ved for lidt og der vejen rundt er enighed om, at indsatserne skal baseres på viden. I vores programforslag præsenterer vi en række områder, temaer og emner, som vi mener bør være genstand for forskning og udvikling. I dette småskrift giver en række praktikere, uddannelse- og organisationsfolk samt forskere i enqueter, interview og artikler deres bud på, hvad der for dem og i deres virke er de vigtigste forskningsspørgsmål. De bekræfter alle på hver deres måde, at vi har brug for viden. Benny Andersen forbundsformand 3

4 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Viden skal være til gavn AF STEFFEN BOHNI, AFDELINGSLEDER I SOCIALSTYRELSEN Forskningen skal forbedre praksis, så praksis bygger på viden. Men praksis kan også inspirere forskningen og det vil være til fordel for alle. Det er sagt før, men det må siges igen: Vi ved for lidt om, hvad der virker på det sociale område. Det seneste tiår har vi bevæget os henimod en større konsensus om betydningen af en evidensbaseret praksis. Men vi kan logisk nok ikke sætte ind med evidensbaserede indsatser, hvis vi ikke har den tilstrækkelige viden. Viden om, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder. Her har vi fortsat brug for at blive klogere og ikke kun på det socialpædagogiske felt. Behovet for helhedsorienterede indsatser, der sætter borgeren i centrum og realiseres på tværs af både faglige og institutionelle skel, er centralt på tværs af de forskellige målgrupper i sociallovgivningen. Socialt arbejde er meget ofte tværfagligt, og ofte vil en socialpædagog skulle samarbejde med fx socialrådgivere, psykologer eller familieterapeuter for at sikre borgeren barn som voksen den bedste og mest effektive indsats. Den mest effektive indsats Og netop det med at sikre borgeren den bedste og mest effektive indsats bør set fra min stol være omdrejningspunktet for en socialforskning, der er praksisnær. Vi kan på ingen måde undvære grundforskningen. Men skal vi sikre, at forskningen har umiddelbar nytteværdi for udviklingen af det sociale arbejde, har vi også brug for forskning, der på meget direkte vis er borgerrettet og anvendelsesorienteret. Det skal, som vi siger i Socialstyrelsen, være viden til gavn. Helt basalt har vi brug for viden om de målgrupper, indsatserne gælder. Vi skal have en nuanceret og opdateret viden om differentierede målgrupper, uanset om det handler om omsorgssvigtede børn, voksne med dobbeltdiagnoser, ældre med frontallap-demens eller noget helt fjerde. Og vi har brug for dybtgående viden om metoder og indsatsformer fra de lokalt udviklede til de internationalt anerkendte. Men vi har også brug for viden om tre andre aspekter, der traditionelt har været meget mindre fokus på: Virker indsatsen? Hvordan implementeres den? Og hvad koster det? Det er alt sammen spørgsmål, som er afgørende for den kommunale beslutningstager eller faglige leder, der skal tage stilling til, hvilke indsatser der skal sættes i værk, og som dermed afstikker rammerne for det faktiske sociale arbejde. Praksis skal involveres I Socialstyrelsen arbejder vi konstant med at udvikle det sociale arbejde. Forskere og evaluatorer er helt uundværlige her, hvis vi ønsker at øge evidensen på socialområdet. Men vi inddrager også løbende socialpædagoger og andre praktikere med deres erfaring fra det sociale arbejdes frontlinje. For ligesom forskningen gerne skal forbedre praksis, kan praksis inspirere forskningen. Det har alle en interesse i: Vi ved, at det er mest sandsynligt, at forskning rent faktisk anvendes, hvis praksis har været involveret undervejs. Faktisk viser forskningen, at involvering i processen er den væsentligste faktor for, at forskningsresultaterne også bliver brugt bagefter. Et godt eksempel på et frugtbart møde mellem forskning og praksis er modellen Åben dialog, der er udviklet i psykiatrien i Finland i starten af 1990 erne og bruges i arbejdet med mennesker med psykoser. Hele netværket inddrages i indsatsen, der foregår i en ligeværdig dialog mellem alle involverede, og som for eksempel kan finde sted i borgerens eget hjem. Modellen er slående enkel, men viser lovende resultater. Efter en opfølgningsperiode på fem år er mere end 80 % blevet helt fri for deres psykotiske symptomer. De to drivkræfter bag modellen er psykologen Jaakko Seikkula, der er professor i Finland, og den norske professor og psykiater Tom Andersen. Nok så interessant i denne sammenhæng er, at den er udviklet i tæt samarbejde med praksis: Et spor, vi arbejder videre ad her i Danmark, hvor vi har udarbejdet en manual, der nu afprøves i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og en række kommuner. Samtidig evalueres indsatsen med fokus på implementering, effekt og økonomi. Evaluator og Socialstyrelsen er i tæt dialog med både de oprindelige udviklere af Åben dialog og de kommuner, der skal afprøve manualen, som så efterfølgende kan justeres. 4

5 SOC IALPÆDAG O G ER NE SO CI A LPÆ DAG O G I K P RA K SI S BA SE RE T PÅ V I D E N Viden skal puljes I det hele taget skal vi blive langt bedre til at tænke på tværs af sektorer og andre skel. Viden og videnskab findes i mange kontekster, og jeg er sikker på, at man kunne vinde meget ved i højere grad at pulje den forskning og udvikling på social- og velfærdsområdet, der i dag foregår rundt omkring; ikke bare på universiteter og forskningsinstitutioner som SFI, men også i kommuner og regioner og i private konsulentfirmer. Vekselvirkningen mellem forskning og praksis kan altså foregå på flere planer. Også uddannelsessiden kan tænkes mere systematisk ind, både når det gælder kompetenceudvikling til medarbejdere og uddannelse til studerende. Hvis vi skal udvikle vores sociale arbejde, så det bliver bedre og mere effektivt end det, vi har i dag, så skal det strategiske samarbejde mellem UC erne, der uddanner morgendagens socialarbejdere, og forskningsverdenen styrkes, så vi sikrer, at ny viden også kommer i brug. Og dermed er vi tilbage ved udgangspunktet: Viden skal være til gavn. Vi har brug for mere af den. Og vi har brug for at blive bedre til at bruge den viden, vi allerede har. 5

6 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Praksisforskning med fokus på viden der virker AF ANNE SKOV, CAND. SCIENT. SOC., TIDLIGERE KONSULENT I SOCIALSTYRELSEN Forskning og udvikling vil kunne bidrage til, at den socialpædagogiske indsats kvalificeres og i højere grad tager udgangspunkt i metoder, der virker og dermed komme mennesker med funktionsnedsættelser til gavn bane vejen for reelt medborgerskab Mennesker med funktionsnedsættelser er først og fremmest mennesker Den socialpædagogiske indsats kan skabe rum for handlemuligheder og erfaringsdannelse for mennesker med funktionsnedsættelser sådan, at de udvikler deres kompetencer til at træffe beslutninger om egen livsførelse. Forudsætningen herfor er at indsatsen tager udgangspunkt i de rettigheder, mennesker med funktionsnedsættelser har. Mennesker med funktionsnedsættelser er først og fremmest mennesker med samme rettigheder som alle andre med ret til at deltage ligeværdigt i samfundslivet. Medborgerskabet og det at være og føle sig inkluderet i samfundet bidrager til at definere, hvem vi er, og hvor vi hører til. En forudsætning for reelt medborgerskab og vellykket inklusion er, at der er en gensidig accept af forskellighed i hele samfundet, så alle mennesker bliver anerkendt og oplever sig som inkluderet. En accept som lovgivningsmæssigt blev givet med serviceloven fra 1998 og som er stadfæstet med Danmarks ratificering af FN s handicapkonvention. Den sociale indsats har med udgangspunkt i servicelovens målsætninger og konventionens værdier og rettigheder til formål at sikre, at mennesker med funktionsnedsæt- 6

7 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN telser reelt får mulighed for at realisere deres rettigheder og livsprojekter i lighed med alle andre uanset bopæl og funktionsnedsættelse. Den socialpædagogiske indsat og varetagelsen af en professionel rolle, som understøtter medborgerskabet er derfor af afgørende betydning i forhold til at skabe lige muligheder for, at mennesker kan udfolde og udvikle sig ud fra de ressourcer og muligheder, de har. Udvikling af kompetencer med viden om rettigheder, herunder hvad man har ret til selv at bestemme og ikke mindst kompetencer til at anvende rettighederne, må anses som en kerneopgave i det socialpædagogiske arbejde. Fra livstilrettelægger til livshjælper Respekten for forskellige ressourcer, evner og syn på livet og en insisterende tro på at alle mennesker har potentialer, som kan udvikles, koblet sammen med etisk beslutningstagen, faglig systematik og dokumentation har rundt om i landet givet nye muligheder for en stor gruppe mennesker med funktionsnedsættelser. Der er mange steder sket et skift i opfattelsen af, hvad den professionelle rolle er og i hvad kerneydelserne er. Der er kommet opmærksomhed på, at den professionelle rolle skulle ændre sig fra at være livstilrettelægger med fokus på at sørge for, ordne, klare og træffe beslutninger for den anden til at være livshjælper med fokus på at støtte den anden til selv at sørge for, ordne og klare og ikke mindst træffe egne valg. Det handler grundlæggende om myndiggørelse og mægtiggørelse. Til trods for mange gode viljer og projekter rundt om i landet, så er det stadig en stor udfordring for socialpædagogerne at slippe den gamle rolle. En stor del af forklaringen ligger i, at der stadig mangles viden om, hvordan man praktiserer støttet beslutningstagen, hvordan man giver viden om rettigheder og ikke mindst, hvordan man kan bidrage til, at den enkelte kan mestre eget liv. Og der hvor der er viden og kunnen i praksis, er denne viden og kunnen ikke systematisk opsamlet, beskrevet, formidlet og implementeret. Ofte er der ikke tid og overskud til systematisk opsamling og dokumentation i den praktiske hverdag. Eller det er ikke prioriteret. En praksisnær forskning med vægt på de konkrete handlinger, som understøtter borgerne, vil kunne give viden, som socialpædagogerne kan handle på. Denne viden om praksis som virker, kan samtidig være en af grundstenene i uddannelserne og bidrage til en generel udvikling af den socialpædagogiske indsats. Når der mangler viden og metoder så falder socialpædagogerne nemt tilbage på gammel praksis. Som alternativ til reel støttet beslutningstagen henvises der til aftaler om sengetider, indtagelse af mad og drikke, kærestetider og brug af penge. Aftaler som borgerne har ret til at bryde men ikke altid ved, at de kan og ikke altid er klar over, at de selv har været med til at beslutte. Der er brug for mere viden om konkrete metoder og handlinger, som virker Særlig udfordrende er det for den socialpædagogiske praksis, at mennesker med funktionsnedsættelser har ret til, at have de samme uvaner og leve ligeså usundt som alle andre. At støtte den enkelte i at træffe et godt valg er svært og resulterer ikke altid i det tilsigtede. Det er udfordrende at se, at det går ned ad bakke med hygiejnen, sundheden eller økonomien. Er der samtidig et pres fra familien, bliver det ekstra svært. Udfordringen ligger i at støtte den enkelte til at leve et liv på egne præmisser og samtidig være opmærksom på omsorgspligten at finde måden, som den enkelte vil modtage støtten på, uden at falde tilbage på gammel praksis. Også her er der brug for mere viden om konkrete metoder og handlinger som virker. Ved for eksempel deltagende observationer i praksisfeltet, hvor man ser på de konkrete handlinger som socialpædagogerne praktiserer sammen med borgerne, kan megen brugbar viden i forhold til konkrete handlinger i hverdagen der virker beskrives. Handlinger som støtter og vejleder den enkelte på en anerkendende og udviklende måde. En viden om blandt andet kommunikationsformer, indlæringsmetoder om hvad der konkret siges og gøres. Med viden om, hvad der skaber handlemuligheder og erfaringsdannelse for mennesker med funktionsnedsættelser, så de udvikler deres kompetencer til at træffe beslutninger om egen livsførelse, kan der dannes grundlag for en større afprøvnings og implementeringsindsats. 7

8 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Viden kræver mod til forandring AF TUE BYSKOV BØTKJÆR, FORMAND FOR DET CENTRALE HANDICAPRÅD Der mangler mere sammenhængende vidensopbygning og formidlig af viden. Den kommende forskning kunne netop handle om, hvorfor den eksisterende viden ikke i højere grad bliver udbredt og brugt. Der er brug for viden til at håndtere forandringer Det danske samfund er konstant under forandring. Det gælder også det sociale område og det socialpædagogiske arbejde. Over de seneste årtier har et ændret perspektiv på borgerne ført til nye mål for indsatsen. Og ny teknologi har givet andre muligheder for at nå dem. På handicapområdet har vi heldigvis oplevet et skærpet fokus på, at arbejdet med personer med handicap skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker, behov og situation. Samtidig har de seneste års strammere krav om at begrænse og styre udgifterne på området vist sig som en udfordring, der sætter spørgsmålstegn ved hele tilrettelæggelsen af indsatsen. Der er brug for viden til at håndtere disse forandringer. De ændrede vilkår er ikke nødvendigvis negative, men de kræver, at vi styrer endnu mere målrettet efter indsatser, som vi ved virker og er til størst mulig gavn hos borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi ikke blot har viljen til at blive klogere og dygtigere vi skal også have modet til at forandre. Vi skal turde tage konsekvensen af den nye viden, vi får. Det gælder i det daglige arbejde, og det gælder i de overordnede prioriteringer af indsatsen. Derfor er jeg glad for, at Socialpædagogerne aktivt efterspørger mere forskning og viden om, hvad der virker, og hvordan vi får det til at virke. Jeg ser det som tegn på, at SL er klar til at bane vejen for forandringer og klar til at arbejde aktivt for, at socialpædagoger bruger ny viden til at gå egen praksis efter i sømmene og ændre den, hvis der er behov for det. Som det ser ud nu, halter Danmark desværre langt bagefter inden for handicapforskning. SFI har blandt andet påpeget, at Danmark har færre forskningsmiljøer omkring de sociale aspekter af et handicap end Norge, Sverige og England har. Handicapforskning i Danmark er meget spredt, og der er stort set ingen kontakt mellem forskerne fra forskellige discipliner. Løsningen på dette efterslæb er ikke bare mere forskning. Det afgørende er, at den forskning, vi har, både kan bruges og bliver brugt til noget i praksis. Og at den derigennem er en del af en bredere videnskultur på det sociale område. Det vil skabe mærkbare forandringer for de mange mennesker, hvis livskvalitet er afhængig af den bedst mulige sociale indsats. Det handler om aktivt at søge og omsætte den viden, der allerede findes Socialpædagogernes fokus er naturligvis det socialpædagogiske arbejdsfelt, som er i tæt samspil med andre professionsfelter inden for det sociale område. Det sociale område dækker nemlig mennesker i mange forskellige situationer. Området er så komplekst, at det ofte ikke er muligt at komme med færdige løsninger, der passer til store grupper af borgere. Derfor er forskningens effekt helt afhængig af praktikernes vilje og evne til at tage den nye viden til sig og (selv)kritisk bruge den på deres egen praksis og i samarbejdet med andre. Socialpædagogerne og andre faggrupper skal turde konkludere, at det, man hidtil har gjort og troet på, ikke har været den bedste løsning. Det kan sågar være, man må konkludere, at nogle opgaver løses bedre af andre. Der er givetvis plads til forbedring, når det handler om aktivt at søge og omsætte den viden, der allerede findes, i en bedre praksis. Om den viden så er baseret på egentlig forskning, projekter eller bare udvikling af praksis andre steder. Konstant og positivt at opsøge viden, der kan forbedre indsatsen, bør være en dagsorden for Socialpædagogerne og socialpædagogerne uafhængigt af, hvor megen ny forskning, der kommer. Og noget af den kommende forskning kunne måske netop handle om, hvorfor den eksisterende viden ikke i højere grad bliver udbredt og brugt i praksis. Der er sket meget på handicapområdet siden de store statsinstitutioners tid. Her var ambitionerne om inklusion af beboerne i samfundet ofte til at overse. Men man kan diskutere, om de efterfølgende reformer, som bl.a. kom til udtryk i ophævelsen af institutionsbegrebet, er blevet fulgt tilstrækkeligt op med viden om og anvisninger på, hvordan et mere inklude- 8

9 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN rende perspektiv med respekt for borgerens egne ønsker gennemføres i praksis. Der er arbejdet meget med at udvikle praksis i lokale projekter, og det er dejligt at se det drive, som mange medarbejdere hver dag viser i forhold til at give borgerne den bedst mulige hverdag. Men når det er sagt, så har der nok manglet den mere sammenhængende vidensopbygning og -formidling, som skal til for at give praksis et mere generelt løft. Det er afgørende at inddrage borgerne En anden positiv udfordring er ny teknologi, som kan styrke mulighederne for, at borgere bliver mere selvhjulpne og selvbestemmende. Eksempelvis har borgere uden verbalt sprog stor gavn af teknologi, som redskab til kommunikation og kontakt med andre. Hvis man har kognitive funktionsnedsættelser måske endda kombineret med bevægehandicap og er afhængig af personlig hjælp, så kan teknologiske hjælpemidler også være adgangsbillet til langt større frihed i hverdagen. Men vi har brug for forskning til at vise, hvordan den nye teknologi kommer til størst mulig gavn for borgerne. Der er så mange udviklingsmuligheder i teknologien, og det er enormt vigtigt, at vi gør disse muligheder tilgængelige for mennesker, som vil have gavn af dem, men som måske ikke selv kan opsnappe dem. Socialpædagogerne er vigtige formidlere i denne proces, men det kræver viden og opkvalificering. Forskning spiller også her en afgørende rolle, fordi den kan vise, hvordan vi i praksis får dette teknologi og selvbestemmelsesløft til at blive til virkelighed. Her er det helt centralt, at vi husker de personer, som en socialpædagogs arbejde egentlig handler om: Borgerne. Det forskningsprogram, som Socialpædagogerne foreslår, skal give ny viden til det socialpædagogiske arbejde. Dette arbejde består i at hjælpe nogle mennesker i forskellige situationer. Derfor er det afgørende, at forskningsprogrammet inddrager de borgere, der skal have gavn af den socialpædagogiske støtte. Borgernes bidrag vil uden tvivl føre til forandringer af forskningsprojekterne det er netop hele pointen med inddragelsen. Den skal kvalificere forskningen og dermed kvalificere praksis. Jeg vil have tre helt grundlæggende forventninger til et forskningsprogram, der skal bidrage til udvikling af den sociale praksis over for mennesker med handicap: 1. Borgerne inddrages og har indflydelse. 2. Ny viden kan nemt omsættes til ny praksis til gavn for borgeren. 3. Ledere og medarbejdere tager den nye viden til sig og reflekterer over egen praksis altid med øje for borgerens perspektiv. 9

10 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I dag forskes der meget i det, der efterspørges af det politiske system og mindre i det, der kan anvendes i praksis. Og det socialpædagogerne nu efterspørger gennem deres fagforening er mere handlerettet og relevant forskning. Stefan Hermann, formand for professionshøjskolerens forskningsudvalg Fra forskning til forbedring AF MARIA RØRBÆK, Hvordan kommer den socialpædagogiske forskning rent faktisk til at forbedre det socialpædagogiske arbejde? Stefan Hermann har selv et bud på svaret, men han mener også, at der er behov for mere viden om emnet. Hvordan bliver der skabt et bedre samspil mellem på den ene side forskeren, der skaffer ny viden og forståelse om socialpædagogiske emner og på den anden side praktikeren, der udfører det konkrete, socialpædagogiske arbejde? Dét spørgsmål interesserer Stefan Hermann, der er formand for professionshøjskolernes forskningsudvalg og rektor på Professionshøjskolen Metropol i København. - Generelt har vi ikke meget præcis viden om, hvordan viden transporteres, men det er min vurdering, at der med vores nuværende indretning ikke nødvendigvis er nogen stærk sammenhæng mellem forskningen, det der uddannes i, og det, der sker i praksis. Og at der heller ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem det, der forskes i og det praktikerne har brug for at vide. Men det bør der være, siger han. Fra forskning til faktura For nogle år siden talte daværende videnskabsminister Helge Sander om, at vi skulle gå fra forskning til faktura, så den nyeste, akademiske viden kunne omsættes til kroner og ører. På samme måde mener Stefan Hermann, at der på det socialpædagogiske område er behov for at gå fra forskning til konkret forandring. - Vi har behov for viden, der både virker og udfordrer i et velfærdsperspektiv, siger han. I dag mener Stefan Hermann, at alt for megen forskning enten ender som ulæste rapporter eller måske bliver diskuteret på en temadag uden, at det for alvor flytter noget i praksis. - Men for at få værdi skal viden ikke bare gives for som lektier. Viden skal omsættes og anvendes i praksis, siger han. Hvordan det konkret kan ske, bør der i hans øjne forskes mere i. Hvordan omsættes viden - Vi har både brug for mere forskning i det, vi kalder uddannelseseller professionsdidaktik altså fx hvordan, man konkret kan undervise i forskningsresultater på en måde, der gør, at de studerende også bliver bedre og mere reflekterede praktikere og mere forskning i, hvordan arbejdspladserne konkret kan omsætte ny viden til forandring. 10

11 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN For at få værdi skal viden ikke bare gives for som lektier. Viden skal omsættes og anvendes i praksis. Stefan Hermann, formand for professionshøjskolerens forskningsudvalg - Jeg har selv en hypotese om, at det i meget høj grad handler om systematik. I stedet for bare at se ny viden som noget, der skal stå på reolen i en rapport, skal arbejdspladsen fx spørge sig selv: Okay, hvad bør denne nye viden betyde for den måde, vi fordeler efteruddannelsesmidlerne på? Hvad bør det betyde for den måde vi rekrutterer nye ansatte? Hvad bør det betyde for den måde, vi dokumenterer på? Og så videre. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev undersøgt om, jeg har ret i den hypotese. Det kunne for eksempel ske i en undersøgelse, hvor man sammenlignede forskellige typer af ledelsesadfærd, når der kommer ny viden og så undersøger, hvad adfærden får af konsekvens for brugerne. Det er næppe muligt at bevise, hvad der har den bedste effekt men man kan sikkert godt sandsynliggøre det. Forskning, uddannelse, praksis Selv om Stefan Hermann altså mener, at der er brug for mere forskning i den mest hensigtsmæssige måde at omsætte forskning til en bedre praksis, har han allerede her og nu en ret klar ide om, hvad der skal til. - I mine øjne er det altafgørende vigtigt at skabe en stærk værdikæde, hvor praksis, uddannelse og forskning er tæt forbundet. Både den ene vej, så forskningen præger uddannelsen, der igen præger praksis og den anden vej, så problemer fra praksis spiller tilbage og påvirker såvel uddannelsen som forskningen. Og netop derfor mener jeg, at det er uhyre vigtigt, at der forankres endnu mere forskning på professionshøjskolerne i modsætning til i dag, hvor det kun er afsindigt små andele af forskningsmidlerne, der går til professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne kan være et værdifuldt bindeled mellem forskning og praksis, fordi vi fx hele tiden har studerende, der både er en del af praksis, når de kommer i praktik, og som samtidig er tæt på forskningen, når de fx modtager undervisning af forskere. Glad for Socialpædagogernes udspil På grund af hans vision om et tættere samspil mellem praksis, uddannelse og forskning er han også meget begejstret for Socialpædagogernes udspil om en national forskningsstrategi. - I dag forskes der meget i det, der efterspørges af det politiske system og mindre i det, der kan anvendes i praksis. For at tage et eksempel fra skoleverdenen, har vi PISA-undersøgelserne, der giver et billede af, hvordan næsten elever læser men som ikke kan bruges til ret meget, hvis du som enkeltlærer ønsker at finde ud af, hvordan du kan tilrettelægge en bedre læseundervisning. Og det socialpædagogerne nu efterspørger gennem deres fagforening er mere handlerettet og relevant forskning. 11

12 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Forskning i børn og unges perspektiver AF IDA SCHWARTZ, CAND. PSYCH., PH.D. OG LEKTOR, CENTER FOR TVÆRPROFESSIONELT ARBEJDE MED INKLUSION (TAMI), FORSKNING OG INNOVATION, UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialpædagogisk støtte virker, når børn, unge og forældre kan bruge den til at skabe konstruktive livsmuligheder. På samme måde opnår praksisnær forskning betydning og relevans i det omfang, et professionsfelt kan bruge den til at videreudvikle deres indsatser. Indsatsen afhænger af de samfundsmæssige muligheder Socialpædagoger kan ikke ændre børn og unges fortid, selvom de gerne ville. Ingen kan gøre det skete om, men socialpædagoger kan ændre betydningen af en problematisk fortid ved at støtte børn og unge i at skabe gode fremtidsmuligheder. Det store spørgsmål i socialpædagogik er, hvordan socialpædagoger kan bidrage til at børn og unge i udsatte positioner skaber et godt liv her og nu og i deres fremtid. Det kan kun lykkes, hvis børnene og de unge selv tager ansvar for egen livsførelse og finder en vej ind i vores samfund. Ingen socialpædagog kan leve børn og unges liv for dem. Det centrale dilemma i socialpædagogik er, at socialpædagoger kan yde en massiv støtte til børn og unge i vanskeligheder, men indsatsen afhænger af, om de samfundsmæssige muligheder åbnes, så børnene eller de unge selv kan skabe egne livsmuligheder. Vi har brug for mere viden om, hvordan socialpædagoger kan understøtte, at børn og unge skaber deres egen livsførelse i de fællesskaber, de færdes i. Både socialpædagoger og forskere har interesse i at blive klogere på dette dilemma. Hvis vi vil forstå mere om, hvordan socialpædagoger systematisk kan understøtte børn og unges egen handleevne i deres hverdagsliv, må forskere tage udgangspunkt i børn og unges perspektiver og skabe viden i tæt samarbejde med de professionelle, der oplever disse dilemmaer i praksis. I det følgende diskuteres, hvad det kan indebære at forske i børn og unges perspektiver, og hvorfor det er så afgørende, at forskningen finder sted i et tæt samarbejde med socialpædagoger. Læring og udvikling finder sted i fællesskaber Det første man får øje på, når man som forsker stiller sig i børn og unges positioner, er andre menneskers betydning, og det gælder både børn og voksne. Intet barn eller ung udvikler sig i kraft af sig selv. Børn og unges udvikling finder i almindelighed sted gennem deres deltagelse i samfundets mange forskellige udviklingssammenhænge som daginstitution, skole, fritidsorganisationer og familie. Ved at deltage disse mange steder lærer børn og unge, hvem de selv er, og hvordan de kan tage del og gøre brug af samfundets ressourcer. Familiemedlemmer, kammerater, lærere, pædagoger og fodboldtrænere udgør alle vigtige relationer, der har betydning og spiller ind på den forståelse, børn og unge danner af, hvordan tilværelsen kan gribes an. Udvikling af egen livsførelse finder netop ikke sted gennem brug af manualer, men ved at den enkelte gør erfaringer med de fælles muligheder på sin egen personlige måde. Når børn og unge går til fodbold, lærer de at indgå aftaler, og overholde bestemte regler for at spillet kan fungere. De skal have styr på træningstøj, aftaler om kampe, og kunne håndtere konflikter både med træner og kammerater. Først og fremmest skal de udvikle spillet i tæt samarbejde med andre. Pointen er, at læring og udvikling finder sted i fællesskaber, og derfor er børn og unges sociale deltagelse i relevante barndomskontekster så afgørende for deres fremtidsmuligheder. Traumatiserende livsomstændigheder De vanskeligheder som udsatte børn og unge bakser med, har deres udspring i ulige socioøkonomiske vilkår og forskellige former for omsorgssvigt. Det er naturligvis vigtigt, at der gribes ind i forhold til traumatiserende livsomstændigheder, men det store spørgsmål forbliver, hvordan børnene eller de unge 12

13 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN kommer videre derfra. Ofte er udsatte børn og unges grundlæggende erfaringer, at de ikke kan være med i et børne- eller ungdomsliv som andre børn og unge. Det betyder at disse børn og unge kan opleve, at de ikke har adgang til eller rådighed over de livsmuligheder, som andre børn og unge tager som en selvfølge. Når børn og unge erfarer, at de ikke kan tage del, kan det føre til, at de trækker sig eller bliver ekskluderet fra de steder, hvor de netop skulle lære social deltagelse. Det kan føre til selvforstærkende processer, hvor negative erfaringer fører til stadig mere social isolation. Det er en central del af socialpædagogisk arbejde at kunne vende sådanne selvforstærkende processer, så der åbnes for en positiv udviklingsspiral, hvor barnet eller den unge udvikler stadig større rådighed over egne sociale deltagelsesmuligheder. Det er en forudsætning herfor, at socialpædagoger kan gribe ind i og påvirke komplicerede sociale dynamikker i de fællesskaber, som børn og unge deltager i. Både socialpædagoger og forskning i socialpædagogik savner viden om, hvordan man arbejder professionelt med at skabe deltagelsesmuligheder direkte i de barndomskontekster, hvor børn og unge lever. Forskning og udvikling i tæt samarbejde I forlængelse af ovenstående argumentation, så indebærer forskning i børn og unges perspektiver, at forskeren stiller sig i børnenes sko og ser med børnene ud på deres sociale liv de forskellige steder, de lever. På denne måde kan der skabes viden om, hvad problemerne handler om set ud fra det enkelte barn eller den unges perspektiv. Dette blik for at de sociale udviklingsmuligheder findes i samfundets almene barndomskontekster rejser spørgsmål om, hvordan socialpædagoger samarbejder både med forældre og andre professionelle om at styrke børnenes adgang til de sammenhænge, hvor socialpædagogerne ikke selv har rådighed og autoritet. Hvad er det helt konkret, der gør deltagelse i skolen, i spejdergruppen eller i ungdomsklubben mulig, og hvordan kan en professionel indsats bearbejde sociale barrierer, så et barn eller en ung kan overvinde eventuelle vanskeligheder? Samlet set kan man sige, at en forskning ud fra børn og unges perspektiver vender forskerens og de professionelles blik mod børnenes sociale livsomstændigheder, og mod det professionelle arbejde med at bearbejde og forandre disse livsbetingelser. Enhver socialpædagogisk indsats har til formål at fremme børnenes bedste, men ikke alle professionelle interventioner har den tilsigtede virkning. For nogle børn og unge udgør socialpædagogiske indsatser en meget stor del af deres livsbetingelser, og det er en hjælp, der både kan skabe barrierer og muligheder i deres livsførelse. Forskning giver mulighed for at observere og følge, hvordan børn, unge og forældre gør brug af den støtte, de modtager. Det optager også socialpædagoger at udforske, hvordan deres daglige indsats har betydning for børn og deres forældre. Som forsker er man afhængig af socialpædagogernes viden for at kunne opnå indsigt i de faglige begrundelser for, at indsatserne udformes, som de gør. Både forskning og udvikling af professionel praksis kan kvalificeres, når de finder sted i tæt samarbejde. References: Schwartz, I. (2014). Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse. Århus: Klim. 13

14 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Fællesskaber i børnegruppen AF OLE STEEN KRISTENSEN, PROFESSOR, AARHUS UNIVERSITET Man kan ikke kun bedømme børn ud fra deres adfærd, men må i høj grad inddrage børns tilhørsforhold, inklusiv barnets familie. Indsigt i dette tilhørsforhold vil få de pædagogiske interventioner til at være betydelig mere acceptable for børn. Sådan er tesen ud fra den nyere forskning. Tesen er sandsynliggjort, men der mangler flere studier af, hvad dette tilhørsforhold betyder, og hvordan det kan udvikles. Der er mange sider af børns fællesskaber, som savner afklaring Når et barn bliver anbragt uden for eget hjem, er det ikke kun nye voksne, barnet møder. Barnet kommer ofte ind i et nyt fællesskab sammen med andre børn. Mest tydeligt er det på døgninstitutioner, hvor barnet mere eller mindre ufrivilligt placeres sammen med andre, fremmede børn, men også for anbragte børn i familiepleje skiftes vennekredsen ud med andre børn. Det oplever mange børn i løbet af deres barndom, men det specielle for anbragte børn er, at udskiftningen af vennekredsen sker oveni mange andre svigt i barnets liv. Der findes en begyndende opmærksomhed i forskningsverdenen på dette fællesskab og på konsekvenserne af at blive ekskluderet fra fællesskaber. Der er dog mange sider af børns fællesskaber, som savner afklaring, især når øjet falder på anbragte børn. Eksklusioner kan gradbøjes og dækker alt fra at blive ignoreret, afvist og isoleret over at møde antipati, aggression, chikane eller at blive bagtalt til at blive svigtet, at opleve skyld og skam eller blive fjernet. Nyere amerikanske undersøgelser giver et overraskende indblik i konsekvenserne af eksklusion af børn. Disse undersøgelser tyder på, at eksklusion af børn allerede i børnehaven kan spores i børnenes skolegang 5-10 år efter. Børn, der oplever at blive afvist allerede i børnehaven klarer sig dårligere i skolen. Det skyldes delvist, at børn, der en gang har oplevet afvisning, ofte vil opleve det igen i skolen, men det er ikke det eneste afgørende. Oplevelsen af afvisningen sætter sig spor i barnets oplevelse af skolen; negative spor. 14

15 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN Fokus på børns tilhørsforhold I forskningsverdenen er der kommet stor fokus på børns tilhørsforhold. Tilhørsforhold er barnets følelse af at være accepteret, værdisat, inkluderet og anerkendt af andre samt følelsen af at være en vigtig del af gruppens liv. Der er mange sider af dette: barnets oplevelse af at høre til, den voksnes støtte til eller konflikt med barnet, kvaliteten af venskaber, børnehierarkier (barnets position i hierarkiet), og accept af kammerater, samt ikke mindst stabilitet i barndommen. Børn, der oplever et brud på det at høre til i en børnegruppe, mærker konsekvenserne i form af væsentligt større risiko for mental og psykisk sygdom, større aggression og mindre prosocial adfærd. Børns tilhørsforhold er altså afgørende for barnets udvikling. Anbragte børn har ofte oplevet eksklusion i flere omgange, mest radikalt ved selve anbringelsen, og det gør det relevant at overveje, om tilhørsforhold kan bringe barnet tilbage på udviklingssporet. Imellem to domæner Børn, anbragt på døgninstitution, oplever i hverdagen et skisma mellem børnegruppen og det pædagogiske arbejde. På den ene side er børnegruppen vigtig, og børnene har, når de ankommer til en døgninstitution, et stærkt ønske om at høre til og være del af et socialt fællesskab. Det betyder, at børnene er loyale over for hinanden samtidig med at der let opstår positionskampe; interne hierarkier i børnegruppen, og det videre samvær præges af en kamp for anerkendelse blandt de andre især for børn med lav social status. Fællesskab og socialt hierarki er dermed to sider af samme sag. På den anden side præges det pædagogiske arbejde også af det, der er vigtigt for barnet. Barnet forsøger at tilpasse sig de pædagogiske handlinger og udvikler sig under de pædagogiske strategier. Der ligger et element af krav i de pædagogiske strategier om at udvikle sig i overensstemmelse med den plan, der er lagt. Imellem disse to domæner opstår ofte et modsætningsforhold. Barnet ønsker at gøre sig gode venner med andre børn, men dette venskab kan spænde ben for det pædagogiske arbejde. Børnene kan så stå i et dilemma om de skal beskytte deres position som loyal i børnegruppen, eller de skal samarbejde med pædagogerne, fordi det er til deres eget bedste i fremtidigt perspektiv. Et nyankommet barn vil typisk som det først orientere sig i børnegruppen og finde sin position i gruppen, også selv om det betyder, at barnet ikke følger pædagogisk initierede handlinger. Først når barnet har en stabil position i børnegruppen, opstår overskuddet til at følge pædagogiske anvisninger. 15

16 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Bedre IT-produkter, praksisnær forskning og mere metodeudvikling skal skabe spredning af social IT AF MARIA LINCKE JØRGENSEN, SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS OG KASPER NIZAM, LIVING IT LAB Gennem brugercentreret innovation, forskningsbaseret kompetenceudvikling, metodeudvikling og systematisk videnindsamling kan der skabes optimale forudsætninger for anvendelsen af social IT. En anvendelse funderet i en socialpædagogisk praksis, der skal gavne livskvaliteten hos borgere med funktionsnedsættelser i Danmark. Der er stadig lang vej Selv om der i dag anvendes social IT på mange tilbud inden for handicapområdet, er der stadig lang vej før social IT er lige så udbredt hér som i det øvrige samfund. Dette til trods for at social IT skaber enestående muligheder for at kompensere for de vanskeligheder, der kan følge med en funktionsnedsættelse. IT-produkter der er utilfredsstillende og utidssvarende, mangel på kompetenceudvikling, videndeling og dokumentation er væsentlige grunde til at udbredelsen i anvendelsen af social IT i dag er langsommelig. Innovation af ny og bedre social IT-løsninger Der findes i dag social IT-løsninger, der med fordel kan anvendes af borgere med handicap. Apps og softwareprogrammer kan understøtte for eksempel kommunikation med apps som PredictAble og ChatAble, webservicen canconnect.dk samt dagstruktur, overblik, selvhjulpenhed med et program som MemoActive og app en ScanHow. Der findes gode produkter, som vi ved, at mange socialpædagogiske fagpersoner og brugere har glæde af. Der er samtidig mange produkter, der ikke virker tilfredsstillende og i praksis ofte mangler eller har for mange funktionaliteter i forhold til brugernes behov. Mange produkter virker vanskelige at sætte op og lære for brugeren og mange støttepersoner. Der er en del eksempler på mindre IT-projekter, hvor virksomheder og forskningsmiljøer udvikler løsninger, der ligner eller overlapper hinanden. De har ikke adskilt sig nævneværdigt fra hinanden og omvendt heller ikke slået kræfterne sammen om i stedet at skabe ny og for brugerne banebrydende social IT-løsning. I mange tilfælde hviler IT-innovationen ikke på et solidt og systematisk vidensgrundlag om en brugergruppes behov og forudsætninger. Og der er en del eksempler på især mindre virksomheder, der har udviklet deres IT-løsning med ganske få konkrete brugere for øje, for eksempel et familiemedlem. Den klare risiko er, at innovationen sander til, da muligheden for udbredelse og markedsorientering ikke bliver udnyttet. Resultatet er, at IT-produkter med stort potentiale for at styrke en bredere brugergruppes livskvalitet ikke realiseres. I bedste fald har IT-løsningen en meget begrænset udbredelse. Social IT er IT, som styrker kommunikation, selvbestemmelse og selvhjulpenhed, sociale relationer og læring hos mennesker med fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Det kan være hverdagsteknologi som Facebook og Youtube eller specialdesignet IT som struktur app en Scan How, Interaktiv BorgerGuide samt NemPC og DukaPC. Dertil kommer diverse betjeningssystemer som stemme- og øjenstyring og hardware. 16

17 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN Derfor er der behov for at udvikle bedre ideer og løsninger til ny og banebrydende social IT til gavn for borgere med handicap, men også til gavn for kommuner og de IT-virksomheder, der producerer IT-lsøningerne. Brugerne og fagpersonerne har erfaringer og viden, der skal inddrages i udviklingen og afprøvningen af ny social IT. Det sikrer, at de endelige IT-produkter i højere grad rammer plet. Målet er at frembringe ny social IT, som borgere, fagpersoner på socialområdet og kommunerne vil investere i og få gavn af at hverdagsintegrere i praksis. Det er væsentligt, at både borgere, socialpædagoger og ledere på sociale tilbud samt IT-virksomheder og kommuner bliver involveret i at ideudvikle og frembringe velafprøvede og nyttige former for social IT, som giver værdi på alles bundlinjer. Derfor skal virksomheder, kommuner og socialpædagogiske miljøer involveres for sikre sprednings- og forretningspotentiale for økonomisk bæredygtige produktinnovationer. Vi ved fra mange års erfaring, at de socialpædagogiske fagpersoner, der arbejder med borgere med funktionsnedsættelser, ofte er nøglen til borgernes succesfulde brug af social IT samt inddragelse i dialog om behov for ny social IT. Her skal perspektivet og metoderne til brugerinddragelse skal fortsat udvikles og udbredes. Vi har med den sociale sektor muligheden for, at Danmark bliver en spydspids inden for innovation af social IT til borgere med handicap. Innovationen af social IT skal samtidig hænge sammen med kompetenceudvikling, mere videndeling og bedre dokumentation. Bedre kompetencer er afsæt for forandring Social IT kan være et effektivt redskab til at øge handlemuligheder hos borgere med handicap, skabe adgang til den omkringliggende verden og for at være aktivt deltagende i eget liv. Anvendelsen af social IT forudsætter i mange tilfælde en særlig indsats af det socialpædagogiske personale. Borgere med handicap vil ofte have svært ved selv at se potentialet i en teknologi, få overblik over hvad der findes eller tilegne sig viden om, hvordan teknologien anvendes. Det er dermed afgørende for borgernes adgang til social IT, at det socialpædagogiske personale viser vejen. Mange socialpædagogiske medarbejdere efterlyser kompetencer i anvendelsen af social IT med målgruppen. Social IT er ikke i dag en obligatorisk del af pensum på pædagoguddannelsen, og der stilles ikke systematisk krav om IT-kompetencer ved ansættelser på fx sociale botilbud. Der er samtidig et stigende fokus på de muligheder social IT tilbyder borgere med handicap særligt på grund af den yngre generation af socialpædagoger. Men der er ingen velkendt systematik i, hvordan social IT mest hensigtsmæssigt implementeres i en socialpædagogisk praksis, og hvilke effekter de forskellige social IT-løsninger har i forhold til forskellige målgrupper. Behovet for kompetenceudvikling på dette område skal ikke alene ses som et udtryk for manglende fokus fra uddannelsesinstitutioners side. Det skal ses i sammenhæng med behovet for videndeling og dokumentation af indsatsen med social IT og borgere på sociale tilbud i landets kommuner. Videndeling En landsdækkende undersøgelse af brugen af social IT på sociale tilbud, gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS i 2012, viste, at der mangler videndeling omkring anvendelsen af social IT. For det første mangler der videndeling mellem bosteder selv inden for samme kommune. Dette betyder, at det enkelte bosted i mange tilfælde starter på bar bund og uden at trække på andre tilbuds viden i det socialpædagogiske arbejde med social IT. Videndeling om social IT til fx at understøtte borgernes selvbestemmelse, inklusion eller sociale netværk er ellers oplagt for styrke den socialpædagogiske viden om effektive IT-løsninger og dokumentation om indsatsen med de IT-løsninger. Undersøgelsen viste også, at der i mange kommuner kun er begrænset eller ingen videndeling vertikalt mellem bosteder og forvaltning. Forvaltningerne mangler overblik over, hvordan tilbuddene arbejder med social IT, og kan således heller ikke sikre videndeling eller systematik i arbejdsgangene på tværs af tilbuddene. Heller ikke på tværs af landets kommuner arbejdes der systematisk med videndeling. Kommunerne har ikke indblik i, hvilke initiativer der er igangsat i andre kommuner, og hvilke effekter der har vist sig at være ved anvendelsen af social IT. Manglende videndeling betyder, at der i dag ikke arbejdes ud fra et systematisk vidensbaseret grundlag for, hvordan social IT kan understøtte kompetencer og handlemuligheder hos borgere med funktionsnedsættelser. 17

18 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Dokumentation Vi ved i dag meget lidt om, hvilken social IT der har hvilke effekter på hvilke målgrupper. Skal det undersøges, hvordan den enkelte teknologi kan anvendes i forhold til en borger, og hvilke resultater det afføder, kræver det systematiske målinger over tid. I mange tilfælde vil forandringerne hos borgere med betydelige funktionsnedsættelser være af en art og ske i små trin, som gør, at de ofte er vanskelige at registrere. Det kræver her særlige dokumentationsmetoder og et længerevarende perspektiv for indsamling af viden. Det er efter vores vurdering perspektivrigt, at der igangsættes praksisnær forskning, der har som sigte at skabe viden om effekter af social IT hos borgere med funktionsnedsættelser. Og for at det socialpædagogske felt i fremtiden kan arbejde endnu bedre med systematisk dokumentation af effekter af social IT er det vigtigt, at den forskningsbaserede viden anvendes til at skabe valide og letanvendelige værktøjer til i en travlt hverdag relativt enkelt at måle på effekter hos borgerne i det enkelte sociale tilbud. Udbredelsen af simple værktøjer til dokumentation af effekter kan være det afgørende første skridt i forhold til skabe overblik over og videndeling om virksomme socialpædagogiske metoder samt kompetenceudvikling i anvendelsen af social IT. 18

19 De børn og unge som kommer på et 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet har sammen med deres familier selv valgt at søge om at få et ophold. Børnene er mellem 7-13 år på Kildemose. De fleste er overvægtige og mange er blevet mobbet, flere føler sig ensomme og nogle synes ikke de nogensinde har haft en god ven. Der er også mange hvor forældrene er skilt og hvor samarbejdet i en del tilfælde kan være svært til tider yderst problematisk. Det går ud over barnet. Kan vi på det første besøg inden barnet skal begynde, høre at forældrenes samarbejde er problematisk fortæller vi forældrene at vi forventer at de inden barnet begynder bliver enige om; hvem der besøger på besøgs søndage og hvem barnet skal være hos i hjemme weekends. Medens barnet er hos os kan vi opleve børn som fysisk bliver dårlige eller er kede af det. De bekymrer sig, fordi forældrene skændes. Nogle børn skal agere talerør for forældrene. Vi taler med dem, hjælper ved at fortælle forældrene, hvad det gør ved deres børn. Fortæller til slutsamtalen de ting som kan være svært for barnet at fortælle forældrene, medens barnet er til stede. Børnene bruger hinanden, når de får gode venner til fortrolige snakke. Børnene får et pusterum fra hverdagen ved at være på Julemærkehjemmet. Vi gør det bedste vi kan for at hjælpe dem ved at lytte og snakke og give dem gode oplevelser. Mit forskningsspørgsmål vil være: Hvordan kan jeg som socialpædagog arbejde med at børnene kan blive bedre rustet til at være skilsmissebarn. Katrine Rygård, TR og socialpædagog, Julemærkehjemmet Kildemose Forskning i hvordan lærer og pædagoger får brugt deres forskellige kompetencer i forhold til inklusion af børn og unge i folkeskolen. Lærer og pædagoger uddannes i forskellige grene af pædagogikken. Lærer har fokus på formidling og faglige kompetencer og pædagogen har fokus på at være og sociale kompetencer. Forskning i hvordan der bevares et barnefokus når forskellige faggruppers interesser også skal varetags. Fagforeningerne slås om arbejdspladser i folkeskolen. Forskning i hvordan fagpolitiske kamp kan bliver til glæde for både medlemmer og børn og unge. Forskellige faggrupper skal samarbejde i folkeskolen, pædagogerne er flyttet ind i skolen, som oprindeligt er lærernes. Der er sikkert forsket i hvad skolepædagoger har haft af betydning, men hvad betyder skolereformen for samarbejdet og for fokus på barnet. Jeg har brug for mere viden om hvordan det tværfaglige samarbejde kan udbygges vigtig viden og tid går tabt mellem institutioner og forvaltningen. Det er forvaltningen der er myndighed og har ansvaret og institutionen der skal varetage barnet/ familiens tarv i et hverdagsperspektiv. Der er behov for mere viden om hvordan samarbejdet optimeres. Socialpædagog, Trine Lohmann, afdelingsleder på Birkebo, Akut- og observationsinstitution, Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, Jægerspris I takt med at kommunerne er blevet lagt sammen og der skal findes besparelser, har kommunen hjemtaget de borgere der før var placeret på de regionale institutioner. Disse borgere flytter ind i de kommunale bofællesskaber. Det er borgere med sværere handicaps, nogle borgere har måske flere diagnoser. På trods af den socialpædagogiske indsats, lever mange af disse borgere med højt stressniveau. Når disse borgere oplever akut stress og angst, så slår de fra sig, både på medborgere og / eller medarbejdere. Dette medfører mere angst og stress for medbeboere og mulige arbejdsskader eller arbejdsbetingede lidelser for medarbejderne. Mit forslag til forskningsprojekt vil være, at samle al den neurologiske viden, som forskningen efterhånden har bidraget med, hvordan konkretopfattende hjerner skal kommunikeres med. Dette sammenholdes med nyere tids viden om stress reduktion via mindfullness / kroppens afspænding / massage. Kan en målrettet Socialpædagogisk indsats, hvor der arbejdes udfra mindfullness principperne, nedsætte den omtalte borgergruppes stress niveau og dermed deres udadreagerende adfærd. Dette vil kunne få stor betydning, både for de borgere vi som Socialpædagoger skal støtte til at få et så godt og lykkeligt liv som muligt og for medarbejderne der vil få et bedre arbejdsmiljø og dermed færre arbejdsskader. Kirsten Elsing, socialpædagog Bofællesskabet Syrenvænget DESIGN: MARK GRY CHRISTIANSEN ILLUSTRATIONER: GITTE SKOV

20 Socialpædagogerne Brolæggerstræde København K Tlf

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde

årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde FORSA årsmøde og generalforsamling 2014 Onsdag den 5. november 2014 Tema: Tilgange og veje til vidensbasering af socialt arbejde Professionshøjskolen Metropol Socialrådgiveruddannelsen Kronprinsesse Sofies

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fremtidens socialpsykiatri nye roller og veje

Fremtidens socialpsykiatri nye roller og veje nye roller og veje Tværfagligt Netværk Socialpsykiatri Inklusion Medborgerskab Uddannelse Tværsektorielt Tværfagligt Kompetenceudvikling 2 Socialpsykiatri er... Begrebet Socialpsykiatri kan oversættes

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB

BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB Videnscenter for udsatte børn og unge Juni 2010 BILAG 1: VIDENSCENTRETS VIDENSBEGREB TRE BØLGER AF VIDENSCENTRE Videnscenter for socialt udsatte børn og unge er led i den tredje bølge af videnscentre.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2013 Adresse. Postnr. og By. Proaktiv Entreprenørvej 2 7000 Fredericia Proaktiv, Aktivitetshuset Jupitervej 29 7000

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere