Socialpædagogik. Praksis baseret på viden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpædagogik. Praksis baseret på viden"

Transkript

1 Socialpædagogik Praksis baseret på viden

2 3 Forord Viden er vejen til bedre resultater 4 Viden skal være til gavn 6 Praksisforskning med fokus på viden der virker 8 Viden kræver mod til forandring 10 Fra forskning til forbedring 12 Forskning i børn og unges perspektiver 14 Fællesskaber i børnegruppen 16 Bedre IT-produkter, praksisnær forskning og mere metodeudvikling skal skabe spredning af social IT Hvordan kan man prioritere og organisere sig og skabe fora og arbejdsgange, der gør det muligt at arbejde med at opdage og omsætte ny viden og forskning i praksis? Og hvilke kompetencer skal medarbejderne besidde og hvordan kan de få dem? Jeg ønsker mig forskning, der indbefatter, at forskningen finder vej og bliver brugbar i praksis, så både den eksisterende forskning og den nye forskning kommer ud i det arbejde, vi udfører hver dag sammen med borgerne. Hver dag dokumenterer vi vores arbejde og vi gør det med mange forskellige formål. Mit indtryk er dog, at vores dokumentation ikke lykkes så godt med det, der måske ellers er det vigtigste formål: At skabe grundlag for at systematisere og analysere vores erfaringer, så de kan blive til viden, der kan udvikle og kvalitetssikre vores praksis og vores samarbejde med den enkelte. Så jeg kunne ønske mig en forskning, der ville undersøge, hvordan man kan skabe fora, dokumentations-systemer og -praksisser, der gør det muligt at samle op og analysere på egne erfaringer, således at disse kan omdannes til viden? Hvilke kompetencer skal der til hos medarbejderne og hvordan kan de tilegne sig disse? Line Top Abildtrup, forstander, bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Som områdeleder i et Børnehandicapcenter ( 0-18 år) er jeg optaget af medborgerskabet og fællesskaber. Hvordan kan vi sammen med familierne skaber de rigtige tilbud/ løsninger så de kan løfte den store opgave det ofte er at have et barn med varig nedsat funktionsniveau. Samt hvordan vi kan støtte børnene / de unge i at blive en del af et fælleskab, få en ven, have betydning for andre, være noget mm Mit forsknings spørgsmål vil ud fra ovenstående være todelt: 1. Hvordan kan vi arbejde med medborgerskabet i forhold helhedsperspektivet / skabe de rigtige tilbud til familierne. 2. Hvordan kan vi skabe fælleskaber så vores børn og unge ikke bliver ensomme, at de får en ven. Unna Koldbæk, områdeleder, Børnehandicapcenter, Silkeborg Jeg mener, at det er ekstremt vigtigt først og fremmest at få dokumenteret den tavse viden, som er på det socialpædagogiske område: Bredt set er det også af stor betydning, når vi anvender metoder i vores arbejde, at vi så er i stand til, at beskrive hvorfor vi bruger netop det stykke værktøj og ikke et andet. Vi skal blive bedre til at få indset hvilke faggrupper som er i stand til at løfte den enkelte opgave i stedetforsom nu blot at have fokus på at fastholde et område som rent det ene eller det andet, nogle kalder det flerfaglighed og andre tværfaglighed. Det helt praksisnære spørgsmål er: Hvordan påvirker det borgeren at blive mødt med så mange forskellige tilgange og teorier om hvad der er den bedste og mest relevante hjælp for borgeren. Tænker på den enorme forskellighed der er i tilgangen til og synet på borgeren fra ex. boformen, misbrugsbehandlingen, psykiatrien, somatisk sygehus, praktiserende læge, sagsbehandler. Peder Staufeldt Larsen, socialpædagog og formand for SL s Netværk for Udsatte og Socialt Marginaliserede

3 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN Viden er vejen til bedre resultater Vi ved for lidt, om hvad der virker på det socialpædagogiske område. De sidste mange år har der været en altovervejende enighed om, at de socialpædagogiske indsatser bør bygge på en viden om, hvad der virker og ikke virker, for hvem, hvornår og hvordan. Men vi kan logisk nok ikke sætte ind med vidensbaserede indsatser uden et solidt vidensgrundlag og det mangler vi. Vi har brug for at vide om vi gør de rigtige ting og om vi gør tingene rigtigt. Vi har i dag meget lidt systematisk viden om selve indsatsen under et barns anbringelse uden for hjemmet. Og ingen forskningsbaseret viden, der kan sige noget om effekten af indsatsen. Den socialpædagogiske støtte til mennesker med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer er meget bredt og sporadisk belyst. Der mangler viden om selve indsatsen og dens resultater. Det er ikke ensbetydende med, at socialpædagoger famler i blinde. Tværtimod. Der er naturligvis gennem mange års socialpædagogisk praksis opbygget både viden og erfaring. Socialpædagoger arbejder aktivt med at dokumentere indsatsen i deres daglige arbejde. Men det er dokumentation der bruges lokalt og ikke nødvendigvis bidrager til udvikling og distribution af viden på tværs af arbejdspladser. En erfaringsbaseret viden. Forskningsmæssigt er det socialpædagogiske arbejdsområde derimod tyndt. Det er derfor vi i Socialpædagogerne har fremlagt et konkret forslag til et nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde. Et program for en praksisnær forskning, der kan give socialpædagogerne, praktikere som de er, svar på deres hvordan-spørgsmål. Vi vil simpelthen gerne vide, hvornår vi udfører arbejdet godt, og hvornår det lykkes mindre godt. Helt konkret. Det har vi gjort, fordi det specialiserede socialområde koster rigtigt mange penge. Penge vi kunne bruge meget bedre, hvis vi fik styrket vores viden om, hvilke metoder der virker, og virker bedst. Det vil gøre os i stand til at prioritere ressourcerne og til at udvikle den socialpædagogiske faglighed og indsats, så vi får bedre resultater til gavn for den enkelte borger og samfundet. Vi gør det, fordi der i dag ikke er afsat strategiske forskningsmidler. Der er ingen nationale strategier for forskning og udvikling. Det til trods for, som sagt, at det specialiserede socialområde koster rigtigt mange penge, at vi ved for lidt og der vejen rundt er enighed om, at indsatserne skal baseres på viden. I vores programforslag præsenterer vi en række områder, temaer og emner, som vi mener bør være genstand for forskning og udvikling. I dette småskrift giver en række praktikere, uddannelse- og organisationsfolk samt forskere i enqueter, interview og artikler deres bud på, hvad der for dem og i deres virke er de vigtigste forskningsspørgsmål. De bekræfter alle på hver deres måde, at vi har brug for viden. Benny Andersen forbundsformand 3

4 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Viden skal være til gavn AF STEFFEN BOHNI, AFDELINGSLEDER I SOCIALSTYRELSEN Forskningen skal forbedre praksis, så praksis bygger på viden. Men praksis kan også inspirere forskningen og det vil være til fordel for alle. Det er sagt før, men det må siges igen: Vi ved for lidt om, hvad der virker på det sociale område. Det seneste tiår har vi bevæget os henimod en større konsensus om betydningen af en evidensbaseret praksis. Men vi kan logisk nok ikke sætte ind med evidensbaserede indsatser, hvis vi ikke har den tilstrækkelige viden. Viden om, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder. Her har vi fortsat brug for at blive klogere og ikke kun på det socialpædagogiske felt. Behovet for helhedsorienterede indsatser, der sætter borgeren i centrum og realiseres på tværs af både faglige og institutionelle skel, er centralt på tværs af de forskellige målgrupper i sociallovgivningen. Socialt arbejde er meget ofte tværfagligt, og ofte vil en socialpædagog skulle samarbejde med fx socialrådgivere, psykologer eller familieterapeuter for at sikre borgeren barn som voksen den bedste og mest effektive indsats. Den mest effektive indsats Og netop det med at sikre borgeren den bedste og mest effektive indsats bør set fra min stol være omdrejningspunktet for en socialforskning, der er praksisnær. Vi kan på ingen måde undvære grundforskningen. Men skal vi sikre, at forskningen har umiddelbar nytteværdi for udviklingen af det sociale arbejde, har vi også brug for forskning, der på meget direkte vis er borgerrettet og anvendelsesorienteret. Det skal, som vi siger i Socialstyrelsen, være viden til gavn. Helt basalt har vi brug for viden om de målgrupper, indsatserne gælder. Vi skal have en nuanceret og opdateret viden om differentierede målgrupper, uanset om det handler om omsorgssvigtede børn, voksne med dobbeltdiagnoser, ældre med frontallap-demens eller noget helt fjerde. Og vi har brug for dybtgående viden om metoder og indsatsformer fra de lokalt udviklede til de internationalt anerkendte. Men vi har også brug for viden om tre andre aspekter, der traditionelt har været meget mindre fokus på: Virker indsatsen? Hvordan implementeres den? Og hvad koster det? Det er alt sammen spørgsmål, som er afgørende for den kommunale beslutningstager eller faglige leder, der skal tage stilling til, hvilke indsatser der skal sættes i værk, og som dermed afstikker rammerne for det faktiske sociale arbejde. Praksis skal involveres I Socialstyrelsen arbejder vi konstant med at udvikle det sociale arbejde. Forskere og evaluatorer er helt uundværlige her, hvis vi ønsker at øge evidensen på socialområdet. Men vi inddrager også løbende socialpædagoger og andre praktikere med deres erfaring fra det sociale arbejdes frontlinje. For ligesom forskningen gerne skal forbedre praksis, kan praksis inspirere forskningen. Det har alle en interesse i: Vi ved, at det er mest sandsynligt, at forskning rent faktisk anvendes, hvis praksis har været involveret undervejs. Faktisk viser forskningen, at involvering i processen er den væsentligste faktor for, at forskningsresultaterne også bliver brugt bagefter. Et godt eksempel på et frugtbart møde mellem forskning og praksis er modellen Åben dialog, der er udviklet i psykiatrien i Finland i starten af 1990 erne og bruges i arbejdet med mennesker med psykoser. Hele netværket inddrages i indsatsen, der foregår i en ligeværdig dialog mellem alle involverede, og som for eksempel kan finde sted i borgerens eget hjem. Modellen er slående enkel, men viser lovende resultater. Efter en opfølgningsperiode på fem år er mere end 80 % blevet helt fri for deres psykotiske symptomer. De to drivkræfter bag modellen er psykologen Jaakko Seikkula, der er professor i Finland, og den norske professor og psykiater Tom Andersen. Nok så interessant i denne sammenhæng er, at den er udviklet i tæt samarbejde med praksis: Et spor, vi arbejder videre ad her i Danmark, hvor vi har udarbejdet en manual, der nu afprøves i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og en række kommuner. Samtidig evalueres indsatsen med fokus på implementering, effekt og økonomi. Evaluator og Socialstyrelsen er i tæt dialog med både de oprindelige udviklere af Åben dialog og de kommuner, der skal afprøve manualen, som så efterfølgende kan justeres. 4

5 SOC IALPÆDAG O G ER NE SO CI A LPÆ DAG O G I K P RA K SI S BA SE RE T PÅ V I D E N Viden skal puljes I det hele taget skal vi blive langt bedre til at tænke på tværs af sektorer og andre skel. Viden og videnskab findes i mange kontekster, og jeg er sikker på, at man kunne vinde meget ved i højere grad at pulje den forskning og udvikling på social- og velfærdsområdet, der i dag foregår rundt omkring; ikke bare på universiteter og forskningsinstitutioner som SFI, men også i kommuner og regioner og i private konsulentfirmer. Vekselvirkningen mellem forskning og praksis kan altså foregå på flere planer. Også uddannelsessiden kan tænkes mere systematisk ind, både når det gælder kompetenceudvikling til medarbejdere og uddannelse til studerende. Hvis vi skal udvikle vores sociale arbejde, så det bliver bedre og mere effektivt end det, vi har i dag, så skal det strategiske samarbejde mellem UC erne, der uddanner morgendagens socialarbejdere, og forskningsverdenen styrkes, så vi sikrer, at ny viden også kommer i brug. Og dermed er vi tilbage ved udgangspunktet: Viden skal være til gavn. Vi har brug for mere af den. Og vi har brug for at blive bedre til at bruge den viden, vi allerede har. 5

6 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Praksisforskning med fokus på viden der virker AF ANNE SKOV, CAND. SCIENT. SOC., TIDLIGERE KONSULENT I SOCIALSTYRELSEN Forskning og udvikling vil kunne bidrage til, at den socialpædagogiske indsats kvalificeres og i højere grad tager udgangspunkt i metoder, der virker og dermed komme mennesker med funktionsnedsættelser til gavn bane vejen for reelt medborgerskab Mennesker med funktionsnedsættelser er først og fremmest mennesker Den socialpædagogiske indsats kan skabe rum for handlemuligheder og erfaringsdannelse for mennesker med funktionsnedsættelser sådan, at de udvikler deres kompetencer til at træffe beslutninger om egen livsførelse. Forudsætningen herfor er at indsatsen tager udgangspunkt i de rettigheder, mennesker med funktionsnedsættelser har. Mennesker med funktionsnedsættelser er først og fremmest mennesker med samme rettigheder som alle andre med ret til at deltage ligeværdigt i samfundslivet. Medborgerskabet og det at være og føle sig inkluderet i samfundet bidrager til at definere, hvem vi er, og hvor vi hører til. En forudsætning for reelt medborgerskab og vellykket inklusion er, at der er en gensidig accept af forskellighed i hele samfundet, så alle mennesker bliver anerkendt og oplever sig som inkluderet. En accept som lovgivningsmæssigt blev givet med serviceloven fra 1998 og som er stadfæstet med Danmarks ratificering af FN s handicapkonvention. Den sociale indsats har med udgangspunkt i servicelovens målsætninger og konventionens værdier og rettigheder til formål at sikre, at mennesker med funktionsnedsæt- 6

7 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN telser reelt får mulighed for at realisere deres rettigheder og livsprojekter i lighed med alle andre uanset bopæl og funktionsnedsættelse. Den socialpædagogiske indsat og varetagelsen af en professionel rolle, som understøtter medborgerskabet er derfor af afgørende betydning i forhold til at skabe lige muligheder for, at mennesker kan udfolde og udvikle sig ud fra de ressourcer og muligheder, de har. Udvikling af kompetencer med viden om rettigheder, herunder hvad man har ret til selv at bestemme og ikke mindst kompetencer til at anvende rettighederne, må anses som en kerneopgave i det socialpædagogiske arbejde. Fra livstilrettelægger til livshjælper Respekten for forskellige ressourcer, evner og syn på livet og en insisterende tro på at alle mennesker har potentialer, som kan udvikles, koblet sammen med etisk beslutningstagen, faglig systematik og dokumentation har rundt om i landet givet nye muligheder for en stor gruppe mennesker med funktionsnedsættelser. Der er mange steder sket et skift i opfattelsen af, hvad den professionelle rolle er og i hvad kerneydelserne er. Der er kommet opmærksomhed på, at den professionelle rolle skulle ændre sig fra at være livstilrettelægger med fokus på at sørge for, ordne, klare og træffe beslutninger for den anden til at være livshjælper med fokus på at støtte den anden til selv at sørge for, ordne og klare og ikke mindst træffe egne valg. Det handler grundlæggende om myndiggørelse og mægtiggørelse. Til trods for mange gode viljer og projekter rundt om i landet, så er det stadig en stor udfordring for socialpædagogerne at slippe den gamle rolle. En stor del af forklaringen ligger i, at der stadig mangles viden om, hvordan man praktiserer støttet beslutningstagen, hvordan man giver viden om rettigheder og ikke mindst, hvordan man kan bidrage til, at den enkelte kan mestre eget liv. Og der hvor der er viden og kunnen i praksis, er denne viden og kunnen ikke systematisk opsamlet, beskrevet, formidlet og implementeret. Ofte er der ikke tid og overskud til systematisk opsamling og dokumentation i den praktiske hverdag. Eller det er ikke prioriteret. En praksisnær forskning med vægt på de konkrete handlinger, som understøtter borgerne, vil kunne give viden, som socialpædagogerne kan handle på. Denne viden om praksis som virker, kan samtidig være en af grundstenene i uddannelserne og bidrage til en generel udvikling af den socialpædagogiske indsats. Når der mangler viden og metoder så falder socialpædagogerne nemt tilbage på gammel praksis. Som alternativ til reel støttet beslutningstagen henvises der til aftaler om sengetider, indtagelse af mad og drikke, kærestetider og brug af penge. Aftaler som borgerne har ret til at bryde men ikke altid ved, at de kan og ikke altid er klar over, at de selv har været med til at beslutte. Der er brug for mere viden om konkrete metoder og handlinger, som virker Særlig udfordrende er det for den socialpædagogiske praksis, at mennesker med funktionsnedsættelser har ret til, at have de samme uvaner og leve ligeså usundt som alle andre. At støtte den enkelte i at træffe et godt valg er svært og resulterer ikke altid i det tilsigtede. Det er udfordrende at se, at det går ned ad bakke med hygiejnen, sundheden eller økonomien. Er der samtidig et pres fra familien, bliver det ekstra svært. Udfordringen ligger i at støtte den enkelte til at leve et liv på egne præmisser og samtidig være opmærksom på omsorgspligten at finde måden, som den enkelte vil modtage støtten på, uden at falde tilbage på gammel praksis. Også her er der brug for mere viden om konkrete metoder og handlinger som virker. Ved for eksempel deltagende observationer i praksisfeltet, hvor man ser på de konkrete handlinger som socialpædagogerne praktiserer sammen med borgerne, kan megen brugbar viden i forhold til konkrete handlinger i hverdagen der virker beskrives. Handlinger som støtter og vejleder den enkelte på en anerkendende og udviklende måde. En viden om blandt andet kommunikationsformer, indlæringsmetoder om hvad der konkret siges og gøres. Med viden om, hvad der skaber handlemuligheder og erfaringsdannelse for mennesker med funktionsnedsættelser, så de udvikler deres kompetencer til at træffe beslutninger om egen livsførelse, kan der dannes grundlag for en større afprøvnings og implementeringsindsats. 7

8 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Viden kræver mod til forandring AF TUE BYSKOV BØTKJÆR, FORMAND FOR DET CENTRALE HANDICAPRÅD Der mangler mere sammenhængende vidensopbygning og formidlig af viden. Den kommende forskning kunne netop handle om, hvorfor den eksisterende viden ikke i højere grad bliver udbredt og brugt. Der er brug for viden til at håndtere forandringer Det danske samfund er konstant under forandring. Det gælder også det sociale område og det socialpædagogiske arbejde. Over de seneste årtier har et ændret perspektiv på borgerne ført til nye mål for indsatsen. Og ny teknologi har givet andre muligheder for at nå dem. På handicapområdet har vi heldigvis oplevet et skærpet fokus på, at arbejdet med personer med handicap skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker, behov og situation. Samtidig har de seneste års strammere krav om at begrænse og styre udgifterne på området vist sig som en udfordring, der sætter spørgsmålstegn ved hele tilrettelæggelsen af indsatsen. Der er brug for viden til at håndtere disse forandringer. De ændrede vilkår er ikke nødvendigvis negative, men de kræver, at vi styrer endnu mere målrettet efter indsatser, som vi ved virker og er til størst mulig gavn hos borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi ikke blot har viljen til at blive klogere og dygtigere vi skal også have modet til at forandre. Vi skal turde tage konsekvensen af den nye viden, vi får. Det gælder i det daglige arbejde, og det gælder i de overordnede prioriteringer af indsatsen. Derfor er jeg glad for, at Socialpædagogerne aktivt efterspørger mere forskning og viden om, hvad der virker, og hvordan vi får det til at virke. Jeg ser det som tegn på, at SL er klar til at bane vejen for forandringer og klar til at arbejde aktivt for, at socialpædagoger bruger ny viden til at gå egen praksis efter i sømmene og ændre den, hvis der er behov for det. Som det ser ud nu, halter Danmark desværre langt bagefter inden for handicapforskning. SFI har blandt andet påpeget, at Danmark har færre forskningsmiljøer omkring de sociale aspekter af et handicap end Norge, Sverige og England har. Handicapforskning i Danmark er meget spredt, og der er stort set ingen kontakt mellem forskerne fra forskellige discipliner. Løsningen på dette efterslæb er ikke bare mere forskning. Det afgørende er, at den forskning, vi har, både kan bruges og bliver brugt til noget i praksis. Og at den derigennem er en del af en bredere videnskultur på det sociale område. Det vil skabe mærkbare forandringer for de mange mennesker, hvis livskvalitet er afhængig af den bedst mulige sociale indsats. Det handler om aktivt at søge og omsætte den viden, der allerede findes Socialpædagogernes fokus er naturligvis det socialpædagogiske arbejdsfelt, som er i tæt samspil med andre professionsfelter inden for det sociale område. Det sociale område dækker nemlig mennesker i mange forskellige situationer. Området er så komplekst, at det ofte ikke er muligt at komme med færdige løsninger, der passer til store grupper af borgere. Derfor er forskningens effekt helt afhængig af praktikernes vilje og evne til at tage den nye viden til sig og (selv)kritisk bruge den på deres egen praksis og i samarbejdet med andre. Socialpædagogerne og andre faggrupper skal turde konkludere, at det, man hidtil har gjort og troet på, ikke har været den bedste løsning. Det kan sågar være, man må konkludere, at nogle opgaver løses bedre af andre. Der er givetvis plads til forbedring, når det handler om aktivt at søge og omsætte den viden, der allerede findes, i en bedre praksis. Om den viden så er baseret på egentlig forskning, projekter eller bare udvikling af praksis andre steder. Konstant og positivt at opsøge viden, der kan forbedre indsatsen, bør være en dagsorden for Socialpædagogerne og socialpædagogerne uafhængigt af, hvor megen ny forskning, der kommer. Og noget af den kommende forskning kunne måske netop handle om, hvorfor den eksisterende viden ikke i højere grad bliver udbredt og brugt i praksis. Der er sket meget på handicapområdet siden de store statsinstitutioners tid. Her var ambitionerne om inklusion af beboerne i samfundet ofte til at overse. Men man kan diskutere, om de efterfølgende reformer, som bl.a. kom til udtryk i ophævelsen af institutionsbegrebet, er blevet fulgt tilstrækkeligt op med viden om og anvisninger på, hvordan et mere inklude- 8

9 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN rende perspektiv med respekt for borgerens egne ønsker gennemføres i praksis. Der er arbejdet meget med at udvikle praksis i lokale projekter, og det er dejligt at se det drive, som mange medarbejdere hver dag viser i forhold til at give borgerne den bedst mulige hverdag. Men når det er sagt, så har der nok manglet den mere sammenhængende vidensopbygning og -formidling, som skal til for at give praksis et mere generelt løft. Det er afgørende at inddrage borgerne En anden positiv udfordring er ny teknologi, som kan styrke mulighederne for, at borgere bliver mere selvhjulpne og selvbestemmende. Eksempelvis har borgere uden verbalt sprog stor gavn af teknologi, som redskab til kommunikation og kontakt med andre. Hvis man har kognitive funktionsnedsættelser måske endda kombineret med bevægehandicap og er afhængig af personlig hjælp, så kan teknologiske hjælpemidler også være adgangsbillet til langt større frihed i hverdagen. Men vi har brug for forskning til at vise, hvordan den nye teknologi kommer til størst mulig gavn for borgerne. Der er så mange udviklingsmuligheder i teknologien, og det er enormt vigtigt, at vi gør disse muligheder tilgængelige for mennesker, som vil have gavn af dem, men som måske ikke selv kan opsnappe dem. Socialpædagogerne er vigtige formidlere i denne proces, men det kræver viden og opkvalificering. Forskning spiller også her en afgørende rolle, fordi den kan vise, hvordan vi i praksis får dette teknologi og selvbestemmelsesløft til at blive til virkelighed. Her er det helt centralt, at vi husker de personer, som en socialpædagogs arbejde egentlig handler om: Borgerne. Det forskningsprogram, som Socialpædagogerne foreslår, skal give ny viden til det socialpædagogiske arbejde. Dette arbejde består i at hjælpe nogle mennesker i forskellige situationer. Derfor er det afgørende, at forskningsprogrammet inddrager de borgere, der skal have gavn af den socialpædagogiske støtte. Borgernes bidrag vil uden tvivl føre til forandringer af forskningsprojekterne det er netop hele pointen med inddragelsen. Den skal kvalificere forskningen og dermed kvalificere praksis. Jeg vil have tre helt grundlæggende forventninger til et forskningsprogram, der skal bidrage til udvikling af den sociale praksis over for mennesker med handicap: 1. Borgerne inddrages og har indflydelse. 2. Ny viden kan nemt omsættes til ny praksis til gavn for borgeren. 3. Ledere og medarbejdere tager den nye viden til sig og reflekterer over egen praksis altid med øje for borgerens perspektiv. 9

10 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I dag forskes der meget i det, der efterspørges af det politiske system og mindre i det, der kan anvendes i praksis. Og det socialpædagogerne nu efterspørger gennem deres fagforening er mere handlerettet og relevant forskning. Stefan Hermann, formand for professionshøjskolerens forskningsudvalg Fra forskning til forbedring AF MARIA RØRBÆK, Hvordan kommer den socialpædagogiske forskning rent faktisk til at forbedre det socialpædagogiske arbejde? Stefan Hermann har selv et bud på svaret, men han mener også, at der er behov for mere viden om emnet. Hvordan bliver der skabt et bedre samspil mellem på den ene side forskeren, der skaffer ny viden og forståelse om socialpædagogiske emner og på den anden side praktikeren, der udfører det konkrete, socialpædagogiske arbejde? Dét spørgsmål interesserer Stefan Hermann, der er formand for professionshøjskolernes forskningsudvalg og rektor på Professionshøjskolen Metropol i København. - Generelt har vi ikke meget præcis viden om, hvordan viden transporteres, men det er min vurdering, at der med vores nuværende indretning ikke nødvendigvis er nogen stærk sammenhæng mellem forskningen, det der uddannes i, og det, der sker i praksis. Og at der heller ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem det, der forskes i og det praktikerne har brug for at vide. Men det bør der være, siger han. Fra forskning til faktura For nogle år siden talte daværende videnskabsminister Helge Sander om, at vi skulle gå fra forskning til faktura, så den nyeste, akademiske viden kunne omsættes til kroner og ører. På samme måde mener Stefan Hermann, at der på det socialpædagogiske område er behov for at gå fra forskning til konkret forandring. - Vi har behov for viden, der både virker og udfordrer i et velfærdsperspektiv, siger han. I dag mener Stefan Hermann, at alt for megen forskning enten ender som ulæste rapporter eller måske bliver diskuteret på en temadag uden, at det for alvor flytter noget i praksis. - Men for at få værdi skal viden ikke bare gives for som lektier. Viden skal omsættes og anvendes i praksis, siger han. Hvordan det konkret kan ske, bør der i hans øjne forskes mere i. Hvordan omsættes viden - Vi har både brug for mere forskning i det, vi kalder uddannelseseller professionsdidaktik altså fx hvordan, man konkret kan undervise i forskningsresultater på en måde, der gør, at de studerende også bliver bedre og mere reflekterede praktikere og mere forskning i, hvordan arbejdspladserne konkret kan omsætte ny viden til forandring. 10

11 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN For at få værdi skal viden ikke bare gives for som lektier. Viden skal omsættes og anvendes i praksis. Stefan Hermann, formand for professionshøjskolerens forskningsudvalg - Jeg har selv en hypotese om, at det i meget høj grad handler om systematik. I stedet for bare at se ny viden som noget, der skal stå på reolen i en rapport, skal arbejdspladsen fx spørge sig selv: Okay, hvad bør denne nye viden betyde for den måde, vi fordeler efteruddannelsesmidlerne på? Hvad bør det betyde for den måde vi rekrutterer nye ansatte? Hvad bør det betyde for den måde, vi dokumenterer på? Og så videre. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev undersøgt om, jeg har ret i den hypotese. Det kunne for eksempel ske i en undersøgelse, hvor man sammenlignede forskellige typer af ledelsesadfærd, når der kommer ny viden og så undersøger, hvad adfærden får af konsekvens for brugerne. Det er næppe muligt at bevise, hvad der har den bedste effekt men man kan sikkert godt sandsynliggøre det. Forskning, uddannelse, praksis Selv om Stefan Hermann altså mener, at der er brug for mere forskning i den mest hensigtsmæssige måde at omsætte forskning til en bedre praksis, har han allerede her og nu en ret klar ide om, hvad der skal til. - I mine øjne er det altafgørende vigtigt at skabe en stærk værdikæde, hvor praksis, uddannelse og forskning er tæt forbundet. Både den ene vej, så forskningen præger uddannelsen, der igen præger praksis og den anden vej, så problemer fra praksis spiller tilbage og påvirker såvel uddannelsen som forskningen. Og netop derfor mener jeg, at det er uhyre vigtigt, at der forankres endnu mere forskning på professionshøjskolerne i modsætning til i dag, hvor det kun er afsindigt små andele af forskningsmidlerne, der går til professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne kan være et værdifuldt bindeled mellem forskning og praksis, fordi vi fx hele tiden har studerende, der både er en del af praksis, når de kommer i praktik, og som samtidig er tæt på forskningen, når de fx modtager undervisning af forskere. Glad for Socialpædagogernes udspil På grund af hans vision om et tættere samspil mellem praksis, uddannelse og forskning er han også meget begejstret for Socialpædagogernes udspil om en national forskningsstrategi. - I dag forskes der meget i det, der efterspørges af det politiske system og mindre i det, der kan anvendes i praksis. For at tage et eksempel fra skoleverdenen, har vi PISA-undersøgelserne, der giver et billede af, hvordan næsten elever læser men som ikke kan bruges til ret meget, hvis du som enkeltlærer ønsker at finde ud af, hvordan du kan tilrettelægge en bedre læseundervisning. Og det socialpædagogerne nu efterspørger gennem deres fagforening er mere handlerettet og relevant forskning. 11

12 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Forskning i børn og unges perspektiver AF IDA SCHWARTZ, CAND. PSYCH., PH.D. OG LEKTOR, CENTER FOR TVÆRPROFESSIONELT ARBEJDE MED INKLUSION (TAMI), FORSKNING OG INNOVATION, UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Socialpædagogisk støtte virker, når børn, unge og forældre kan bruge den til at skabe konstruktive livsmuligheder. På samme måde opnår praksisnær forskning betydning og relevans i det omfang, et professionsfelt kan bruge den til at videreudvikle deres indsatser. Indsatsen afhænger af de samfundsmæssige muligheder Socialpædagoger kan ikke ændre børn og unges fortid, selvom de gerne ville. Ingen kan gøre det skete om, men socialpædagoger kan ændre betydningen af en problematisk fortid ved at støtte børn og unge i at skabe gode fremtidsmuligheder. Det store spørgsmål i socialpædagogik er, hvordan socialpædagoger kan bidrage til at børn og unge i udsatte positioner skaber et godt liv her og nu og i deres fremtid. Det kan kun lykkes, hvis børnene og de unge selv tager ansvar for egen livsførelse og finder en vej ind i vores samfund. Ingen socialpædagog kan leve børn og unges liv for dem. Det centrale dilemma i socialpædagogik er, at socialpædagoger kan yde en massiv støtte til børn og unge i vanskeligheder, men indsatsen afhænger af, om de samfundsmæssige muligheder åbnes, så børnene eller de unge selv kan skabe egne livsmuligheder. Vi har brug for mere viden om, hvordan socialpædagoger kan understøtte, at børn og unge skaber deres egen livsførelse i de fællesskaber, de færdes i. Både socialpædagoger og forskere har interesse i at blive klogere på dette dilemma. Hvis vi vil forstå mere om, hvordan socialpædagoger systematisk kan understøtte børn og unges egen handleevne i deres hverdagsliv, må forskere tage udgangspunkt i børn og unges perspektiver og skabe viden i tæt samarbejde med de professionelle, der oplever disse dilemmaer i praksis. I det følgende diskuteres, hvad det kan indebære at forske i børn og unges perspektiver, og hvorfor det er så afgørende, at forskningen finder sted i et tæt samarbejde med socialpædagoger. Læring og udvikling finder sted i fællesskaber Det første man får øje på, når man som forsker stiller sig i børn og unges positioner, er andre menneskers betydning, og det gælder både børn og voksne. Intet barn eller ung udvikler sig i kraft af sig selv. Børn og unges udvikling finder i almindelighed sted gennem deres deltagelse i samfundets mange forskellige udviklingssammenhænge som daginstitution, skole, fritidsorganisationer og familie. Ved at deltage disse mange steder lærer børn og unge, hvem de selv er, og hvordan de kan tage del og gøre brug af samfundets ressourcer. Familiemedlemmer, kammerater, lærere, pædagoger og fodboldtrænere udgør alle vigtige relationer, der har betydning og spiller ind på den forståelse, børn og unge danner af, hvordan tilværelsen kan gribes an. Udvikling af egen livsførelse finder netop ikke sted gennem brug af manualer, men ved at den enkelte gør erfaringer med de fælles muligheder på sin egen personlige måde. Når børn og unge går til fodbold, lærer de at indgå aftaler, og overholde bestemte regler for at spillet kan fungere. De skal have styr på træningstøj, aftaler om kampe, og kunne håndtere konflikter både med træner og kammerater. Først og fremmest skal de udvikle spillet i tæt samarbejde med andre. Pointen er, at læring og udvikling finder sted i fællesskaber, og derfor er børn og unges sociale deltagelse i relevante barndomskontekster så afgørende for deres fremtidsmuligheder. Traumatiserende livsomstændigheder De vanskeligheder som udsatte børn og unge bakser med, har deres udspring i ulige socioøkonomiske vilkår og forskellige former for omsorgssvigt. Det er naturligvis vigtigt, at der gribes ind i forhold til traumatiserende livsomstændigheder, men det store spørgsmål forbliver, hvordan børnene eller de unge 12

13 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN kommer videre derfra. Ofte er udsatte børn og unges grundlæggende erfaringer, at de ikke kan være med i et børne- eller ungdomsliv som andre børn og unge. Det betyder at disse børn og unge kan opleve, at de ikke har adgang til eller rådighed over de livsmuligheder, som andre børn og unge tager som en selvfølge. Når børn og unge erfarer, at de ikke kan tage del, kan det føre til, at de trækker sig eller bliver ekskluderet fra de steder, hvor de netop skulle lære social deltagelse. Det kan føre til selvforstærkende processer, hvor negative erfaringer fører til stadig mere social isolation. Det er en central del af socialpædagogisk arbejde at kunne vende sådanne selvforstærkende processer, så der åbnes for en positiv udviklingsspiral, hvor barnet eller den unge udvikler stadig større rådighed over egne sociale deltagelsesmuligheder. Det er en forudsætning herfor, at socialpædagoger kan gribe ind i og påvirke komplicerede sociale dynamikker i de fællesskaber, som børn og unge deltager i. Både socialpædagoger og forskning i socialpædagogik savner viden om, hvordan man arbejder professionelt med at skabe deltagelsesmuligheder direkte i de barndomskontekster, hvor børn og unge lever. Forskning og udvikling i tæt samarbejde I forlængelse af ovenstående argumentation, så indebærer forskning i børn og unges perspektiver, at forskeren stiller sig i børnenes sko og ser med børnene ud på deres sociale liv de forskellige steder, de lever. På denne måde kan der skabes viden om, hvad problemerne handler om set ud fra det enkelte barn eller den unges perspektiv. Dette blik for at de sociale udviklingsmuligheder findes i samfundets almene barndomskontekster rejser spørgsmål om, hvordan socialpædagoger samarbejder både med forældre og andre professionelle om at styrke børnenes adgang til de sammenhænge, hvor socialpædagogerne ikke selv har rådighed og autoritet. Hvad er det helt konkret, der gør deltagelse i skolen, i spejdergruppen eller i ungdomsklubben mulig, og hvordan kan en professionel indsats bearbejde sociale barrierer, så et barn eller en ung kan overvinde eventuelle vanskeligheder? Samlet set kan man sige, at en forskning ud fra børn og unges perspektiver vender forskerens og de professionelles blik mod børnenes sociale livsomstændigheder, og mod det professionelle arbejde med at bearbejde og forandre disse livsbetingelser. Enhver socialpædagogisk indsats har til formål at fremme børnenes bedste, men ikke alle professionelle interventioner har den tilsigtede virkning. For nogle børn og unge udgør socialpædagogiske indsatser en meget stor del af deres livsbetingelser, og det er en hjælp, der både kan skabe barrierer og muligheder i deres livsførelse. Forskning giver mulighed for at observere og følge, hvordan børn, unge og forældre gør brug af den støtte, de modtager. Det optager også socialpædagoger at udforske, hvordan deres daglige indsats har betydning for børn og deres forældre. Som forsker er man afhængig af socialpædagogernes viden for at kunne opnå indsigt i de faglige begrundelser for, at indsatserne udformes, som de gør. Både forskning og udvikling af professionel praksis kan kvalificeres, når de finder sted i tæt samarbejde. References: Schwartz, I. (2014). Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse. Århus: Klim. 13

14 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Fællesskaber i børnegruppen AF OLE STEEN KRISTENSEN, PROFESSOR, AARHUS UNIVERSITET Man kan ikke kun bedømme børn ud fra deres adfærd, men må i høj grad inddrage børns tilhørsforhold, inklusiv barnets familie. Indsigt i dette tilhørsforhold vil få de pædagogiske interventioner til at være betydelig mere acceptable for børn. Sådan er tesen ud fra den nyere forskning. Tesen er sandsynliggjort, men der mangler flere studier af, hvad dette tilhørsforhold betyder, og hvordan det kan udvikles. Der er mange sider af børns fællesskaber, som savner afklaring Når et barn bliver anbragt uden for eget hjem, er det ikke kun nye voksne, barnet møder. Barnet kommer ofte ind i et nyt fællesskab sammen med andre børn. Mest tydeligt er det på døgninstitutioner, hvor barnet mere eller mindre ufrivilligt placeres sammen med andre, fremmede børn, men også for anbragte børn i familiepleje skiftes vennekredsen ud med andre børn. Det oplever mange børn i løbet af deres barndom, men det specielle for anbragte børn er, at udskiftningen af vennekredsen sker oveni mange andre svigt i barnets liv. Der findes en begyndende opmærksomhed i forskningsverdenen på dette fællesskab og på konsekvenserne af at blive ekskluderet fra fællesskaber. Der er dog mange sider af børns fællesskaber, som savner afklaring, især når øjet falder på anbragte børn. Eksklusioner kan gradbøjes og dækker alt fra at blive ignoreret, afvist og isoleret over at møde antipati, aggression, chikane eller at blive bagtalt til at blive svigtet, at opleve skyld og skam eller blive fjernet. Nyere amerikanske undersøgelser giver et overraskende indblik i konsekvenserne af eksklusion af børn. Disse undersøgelser tyder på, at eksklusion af børn allerede i børnehaven kan spores i børnenes skolegang 5-10 år efter. Børn, der oplever at blive afvist allerede i børnehaven klarer sig dårligere i skolen. Det skyldes delvist, at børn, der en gang har oplevet afvisning, ofte vil opleve det igen i skolen, men det er ikke det eneste afgørende. Oplevelsen af afvisningen sætter sig spor i barnets oplevelse af skolen; negative spor. 14

15 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN Fokus på børns tilhørsforhold I forskningsverdenen er der kommet stor fokus på børns tilhørsforhold. Tilhørsforhold er barnets følelse af at være accepteret, værdisat, inkluderet og anerkendt af andre samt følelsen af at være en vigtig del af gruppens liv. Der er mange sider af dette: barnets oplevelse af at høre til, den voksnes støtte til eller konflikt med barnet, kvaliteten af venskaber, børnehierarkier (barnets position i hierarkiet), og accept af kammerater, samt ikke mindst stabilitet i barndommen. Børn, der oplever et brud på det at høre til i en børnegruppe, mærker konsekvenserne i form af væsentligt større risiko for mental og psykisk sygdom, større aggression og mindre prosocial adfærd. Børns tilhørsforhold er altså afgørende for barnets udvikling. Anbragte børn har ofte oplevet eksklusion i flere omgange, mest radikalt ved selve anbringelsen, og det gør det relevant at overveje, om tilhørsforhold kan bringe barnet tilbage på udviklingssporet. Imellem to domæner Børn, anbragt på døgninstitution, oplever i hverdagen et skisma mellem børnegruppen og det pædagogiske arbejde. På den ene side er børnegruppen vigtig, og børnene har, når de ankommer til en døgninstitution, et stærkt ønske om at høre til og være del af et socialt fællesskab. Det betyder, at børnene er loyale over for hinanden samtidig med at der let opstår positionskampe; interne hierarkier i børnegruppen, og det videre samvær præges af en kamp for anerkendelse blandt de andre især for børn med lav social status. Fællesskab og socialt hierarki er dermed to sider af samme sag. På den anden side præges det pædagogiske arbejde også af det, der er vigtigt for barnet. Barnet forsøger at tilpasse sig de pædagogiske handlinger og udvikler sig under de pædagogiske strategier. Der ligger et element af krav i de pædagogiske strategier om at udvikle sig i overensstemmelse med den plan, der er lagt. Imellem disse to domæner opstår ofte et modsætningsforhold. Barnet ønsker at gøre sig gode venner med andre børn, men dette venskab kan spænde ben for det pædagogiske arbejde. Børnene kan så stå i et dilemma om de skal beskytte deres position som loyal i børnegruppen, eller de skal samarbejde med pædagogerne, fordi det er til deres eget bedste i fremtidigt perspektiv. Et nyankommet barn vil typisk som det først orientere sig i børnegruppen og finde sin position i gruppen, også selv om det betyder, at barnet ikke følger pædagogisk initierede handlinger. Først når barnet har en stabil position i børnegruppen, opstår overskuddet til at følge pædagogiske anvisninger. 15

16 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Bedre IT-produkter, praksisnær forskning og mere metodeudvikling skal skabe spredning af social IT AF MARIA LINCKE JØRGENSEN, SOCIALT UDVIKLINGSCENTER SUS OG KASPER NIZAM, LIVING IT LAB Gennem brugercentreret innovation, forskningsbaseret kompetenceudvikling, metodeudvikling og systematisk videnindsamling kan der skabes optimale forudsætninger for anvendelsen af social IT. En anvendelse funderet i en socialpædagogisk praksis, der skal gavne livskvaliteten hos borgere med funktionsnedsættelser i Danmark. Der er stadig lang vej Selv om der i dag anvendes social IT på mange tilbud inden for handicapområdet, er der stadig lang vej før social IT er lige så udbredt hér som i det øvrige samfund. Dette til trods for at social IT skaber enestående muligheder for at kompensere for de vanskeligheder, der kan følge med en funktionsnedsættelse. IT-produkter der er utilfredsstillende og utidssvarende, mangel på kompetenceudvikling, videndeling og dokumentation er væsentlige grunde til at udbredelsen i anvendelsen af social IT i dag er langsommelig. Innovation af ny og bedre social IT-løsninger Der findes i dag social IT-løsninger, der med fordel kan anvendes af borgere med handicap. Apps og softwareprogrammer kan understøtte for eksempel kommunikation med apps som PredictAble og ChatAble, webservicen canconnect.dk samt dagstruktur, overblik, selvhjulpenhed med et program som MemoActive og app en ScanHow. Der findes gode produkter, som vi ved, at mange socialpædagogiske fagpersoner og brugere har glæde af. Der er samtidig mange produkter, der ikke virker tilfredsstillende og i praksis ofte mangler eller har for mange funktionaliteter i forhold til brugernes behov. Mange produkter virker vanskelige at sætte op og lære for brugeren og mange støttepersoner. Der er en del eksempler på mindre IT-projekter, hvor virksomheder og forskningsmiljøer udvikler løsninger, der ligner eller overlapper hinanden. De har ikke adskilt sig nævneværdigt fra hinanden og omvendt heller ikke slået kræfterne sammen om i stedet at skabe ny og for brugerne banebrydende social IT-løsning. I mange tilfælde hviler IT-innovationen ikke på et solidt og systematisk vidensgrundlag om en brugergruppes behov og forudsætninger. Og der er en del eksempler på især mindre virksomheder, der har udviklet deres IT-løsning med ganske få konkrete brugere for øje, for eksempel et familiemedlem. Den klare risiko er, at innovationen sander til, da muligheden for udbredelse og markedsorientering ikke bliver udnyttet. Resultatet er, at IT-produkter med stort potentiale for at styrke en bredere brugergruppes livskvalitet ikke realiseres. I bedste fald har IT-løsningen en meget begrænset udbredelse. Social IT er IT, som styrker kommunikation, selvbestemmelse og selvhjulpenhed, sociale relationer og læring hos mennesker med fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser. Det kan være hverdagsteknologi som Facebook og Youtube eller specialdesignet IT som struktur app en Scan How, Interaktiv BorgerGuide samt NemPC og DukaPC. Dertil kommer diverse betjeningssystemer som stemme- og øjenstyring og hardware. 16

17 SOCIALPÆDAGOGERNE SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN Derfor er der behov for at udvikle bedre ideer og løsninger til ny og banebrydende social IT til gavn for borgere med handicap, men også til gavn for kommuner og de IT-virksomheder, der producerer IT-lsøningerne. Brugerne og fagpersonerne har erfaringer og viden, der skal inddrages i udviklingen og afprøvningen af ny social IT. Det sikrer, at de endelige IT-produkter i højere grad rammer plet. Målet er at frembringe ny social IT, som borgere, fagpersoner på socialområdet og kommunerne vil investere i og få gavn af at hverdagsintegrere i praksis. Det er væsentligt, at både borgere, socialpædagoger og ledere på sociale tilbud samt IT-virksomheder og kommuner bliver involveret i at ideudvikle og frembringe velafprøvede og nyttige former for social IT, som giver værdi på alles bundlinjer. Derfor skal virksomheder, kommuner og socialpædagogiske miljøer involveres for sikre sprednings- og forretningspotentiale for økonomisk bæredygtige produktinnovationer. Vi ved fra mange års erfaring, at de socialpædagogiske fagpersoner, der arbejder med borgere med funktionsnedsættelser, ofte er nøglen til borgernes succesfulde brug af social IT samt inddragelse i dialog om behov for ny social IT. Her skal perspektivet og metoderne til brugerinddragelse skal fortsat udvikles og udbredes. Vi har med den sociale sektor muligheden for, at Danmark bliver en spydspids inden for innovation af social IT til borgere med handicap. Innovationen af social IT skal samtidig hænge sammen med kompetenceudvikling, mere videndeling og bedre dokumentation. Bedre kompetencer er afsæt for forandring Social IT kan være et effektivt redskab til at øge handlemuligheder hos borgere med handicap, skabe adgang til den omkringliggende verden og for at være aktivt deltagende i eget liv. Anvendelsen af social IT forudsætter i mange tilfælde en særlig indsats af det socialpædagogiske personale. Borgere med handicap vil ofte have svært ved selv at se potentialet i en teknologi, få overblik over hvad der findes eller tilegne sig viden om, hvordan teknologien anvendes. Det er dermed afgørende for borgernes adgang til social IT, at det socialpædagogiske personale viser vejen. Mange socialpædagogiske medarbejdere efterlyser kompetencer i anvendelsen af social IT med målgruppen. Social IT er ikke i dag en obligatorisk del af pensum på pædagoguddannelsen, og der stilles ikke systematisk krav om IT-kompetencer ved ansættelser på fx sociale botilbud. Der er samtidig et stigende fokus på de muligheder social IT tilbyder borgere med handicap særligt på grund af den yngre generation af socialpædagoger. Men der er ingen velkendt systematik i, hvordan social IT mest hensigtsmæssigt implementeres i en socialpædagogisk praksis, og hvilke effekter de forskellige social IT-løsninger har i forhold til forskellige målgrupper. Behovet for kompetenceudvikling på dette område skal ikke alene ses som et udtryk for manglende fokus fra uddannelsesinstitutioners side. Det skal ses i sammenhæng med behovet for videndeling og dokumentation af indsatsen med social IT og borgere på sociale tilbud i landets kommuner. Videndeling En landsdækkende undersøgelse af brugen af social IT på sociale tilbud, gennemført af Socialt Udviklingscenter SUS i 2012, viste, at der mangler videndeling omkring anvendelsen af social IT. For det første mangler der videndeling mellem bosteder selv inden for samme kommune. Dette betyder, at det enkelte bosted i mange tilfælde starter på bar bund og uden at trække på andre tilbuds viden i det socialpædagogiske arbejde med social IT. Videndeling om social IT til fx at understøtte borgernes selvbestemmelse, inklusion eller sociale netværk er ellers oplagt for styrke den socialpædagogiske viden om effektive IT-løsninger og dokumentation om indsatsen med de IT-løsninger. Undersøgelsen viste også, at der i mange kommuner kun er begrænset eller ingen videndeling vertikalt mellem bosteder og forvaltning. Forvaltningerne mangler overblik over, hvordan tilbuddene arbejder med social IT, og kan således heller ikke sikre videndeling eller systematik i arbejdsgangene på tværs af tilbuddene. Heller ikke på tværs af landets kommuner arbejdes der systematisk med videndeling. Kommunerne har ikke indblik i, hvilke initiativer der er igangsat i andre kommuner, og hvilke effekter der har vist sig at være ved anvendelsen af social IT. Manglende videndeling betyder, at der i dag ikke arbejdes ud fra et systematisk vidensbaseret grundlag for, hvordan social IT kan understøtte kompetencer og handlemuligheder hos borgere med funktionsnedsættelser. 17

18 SOCIALPÆDAGOGIK PRAKSIS BASERET PÅ VIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE Dokumentation Vi ved i dag meget lidt om, hvilken social IT der har hvilke effekter på hvilke målgrupper. Skal det undersøges, hvordan den enkelte teknologi kan anvendes i forhold til en borger, og hvilke resultater det afføder, kræver det systematiske målinger over tid. I mange tilfælde vil forandringerne hos borgere med betydelige funktionsnedsættelser være af en art og ske i små trin, som gør, at de ofte er vanskelige at registrere. Det kræver her særlige dokumentationsmetoder og et længerevarende perspektiv for indsamling af viden. Det er efter vores vurdering perspektivrigt, at der igangsættes praksisnær forskning, der har som sigte at skabe viden om effekter af social IT hos borgere med funktionsnedsættelser. Og for at det socialpædagogske felt i fremtiden kan arbejde endnu bedre med systematisk dokumentation af effekter af social IT er det vigtigt, at den forskningsbaserede viden anvendes til at skabe valide og letanvendelige værktøjer til i en travlt hverdag relativt enkelt at måle på effekter hos borgerne i det enkelte sociale tilbud. Udbredelsen af simple værktøjer til dokumentation af effekter kan være det afgørende første skridt i forhold til skabe overblik over og videndeling om virksomme socialpædagogiske metoder samt kompetenceudvikling i anvendelsen af social IT. 18

19 De børn og unge som kommer på et 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet har sammen med deres familier selv valgt at søge om at få et ophold. Børnene er mellem 7-13 år på Kildemose. De fleste er overvægtige og mange er blevet mobbet, flere føler sig ensomme og nogle synes ikke de nogensinde har haft en god ven. Der er også mange hvor forældrene er skilt og hvor samarbejdet i en del tilfælde kan være svært til tider yderst problematisk. Det går ud over barnet. Kan vi på det første besøg inden barnet skal begynde, høre at forældrenes samarbejde er problematisk fortæller vi forældrene at vi forventer at de inden barnet begynder bliver enige om; hvem der besøger på besøgs søndage og hvem barnet skal være hos i hjemme weekends. Medens barnet er hos os kan vi opleve børn som fysisk bliver dårlige eller er kede af det. De bekymrer sig, fordi forældrene skændes. Nogle børn skal agere talerør for forældrene. Vi taler med dem, hjælper ved at fortælle forældrene, hvad det gør ved deres børn. Fortæller til slutsamtalen de ting som kan være svært for barnet at fortælle forældrene, medens barnet er til stede. Børnene bruger hinanden, når de får gode venner til fortrolige snakke. Børnene får et pusterum fra hverdagen ved at være på Julemærkehjemmet. Vi gør det bedste vi kan for at hjælpe dem ved at lytte og snakke og give dem gode oplevelser. Mit forskningsspørgsmål vil være: Hvordan kan jeg som socialpædagog arbejde med at børnene kan blive bedre rustet til at være skilsmissebarn. Katrine Rygård, TR og socialpædagog, Julemærkehjemmet Kildemose Forskning i hvordan lærer og pædagoger får brugt deres forskellige kompetencer i forhold til inklusion af børn og unge i folkeskolen. Lærer og pædagoger uddannes i forskellige grene af pædagogikken. Lærer har fokus på formidling og faglige kompetencer og pædagogen har fokus på at være og sociale kompetencer. Forskning i hvordan der bevares et barnefokus når forskellige faggruppers interesser også skal varetags. Fagforeningerne slås om arbejdspladser i folkeskolen. Forskning i hvordan fagpolitiske kamp kan bliver til glæde for både medlemmer og børn og unge. Forskellige faggrupper skal samarbejde i folkeskolen, pædagogerne er flyttet ind i skolen, som oprindeligt er lærernes. Der er sikkert forsket i hvad skolepædagoger har haft af betydning, men hvad betyder skolereformen for samarbejdet og for fokus på barnet. Jeg har brug for mere viden om hvordan det tværfaglige samarbejde kan udbygges vigtig viden og tid går tabt mellem institutioner og forvaltningen. Det er forvaltningen der er myndighed og har ansvaret og institutionen der skal varetage barnet/ familiens tarv i et hverdagsperspektiv. Der er behov for mere viden om hvordan samarbejdet optimeres. Socialpædagog, Trine Lohmann, afdelingsleder på Birkebo, Akut- og observationsinstitution, Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, Jægerspris I takt med at kommunerne er blevet lagt sammen og der skal findes besparelser, har kommunen hjemtaget de borgere der før var placeret på de regionale institutioner. Disse borgere flytter ind i de kommunale bofællesskaber. Det er borgere med sværere handicaps, nogle borgere har måske flere diagnoser. På trods af den socialpædagogiske indsats, lever mange af disse borgere med højt stressniveau. Når disse borgere oplever akut stress og angst, så slår de fra sig, både på medborgere og / eller medarbejdere. Dette medfører mere angst og stress for medbeboere og mulige arbejdsskader eller arbejdsbetingede lidelser for medarbejderne. Mit forslag til forskningsprojekt vil være, at samle al den neurologiske viden, som forskningen efterhånden har bidraget med, hvordan konkretopfattende hjerner skal kommunikeres med. Dette sammenholdes med nyere tids viden om stress reduktion via mindfullness / kroppens afspænding / massage. Kan en målrettet Socialpædagogisk indsats, hvor der arbejdes udfra mindfullness principperne, nedsætte den omtalte borgergruppes stress niveau og dermed deres udadreagerende adfærd. Dette vil kunne få stor betydning, både for de borgere vi som Socialpædagoger skal støtte til at få et så godt og lykkeligt liv som muligt og for medarbejderne der vil få et bedre arbejdsmiljø og dermed færre arbejdsskader. Kirsten Elsing, socialpædagog Bofællesskabet Syrenvænget DESIGN: MARK GRY CHRISTIANSEN ILLUSTRATIONER: GITTE SKOV

20 Socialpædagogerne Brolæggerstræde København K Tlf

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Hvad siger rapporten? Udvalgte problemstillinger fra rapporten: 1. Der er behov for

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere