Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Fagmodulsprojekt SV-K2

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Projekt- eller specialetitel: Det prekære Danmark Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Fagmodulsprojekt SV-K2 Katrine Klinte Fagmodulsprojekt SV-K2 Ida Breth Holmgaard Fagmodulsprojekt SV-K2 Mikkel Steen Pedersen Fagmodulsprojekt SV-K2 Lea Brith Grummisgaard Friedberg Fagmodulsprojekt SV-K2 Vejleders navn: Klaus Rasborg Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder 1

2 DET PREKÆRE DANMARK Dato: Forår 2014 Vejleder: Klaus Rasborg Socialvidenskab, 4. semester Roskilde Universitet Studerende: Christian Skou Larsen: Katrine Klinte: Ida Breth Holmgaard: Mikkel Steen Pedersen: Lea Brith Grummisgaard Friedberg:

3 Resume: Det prekære Danmark Formålet med projektet er at operationalisere og vurdere Guy Standings precariatsteori i en dansk kontekst. En stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som følge af globaliseringen og neoliberalisme, har i Danmark ført til en øget fragmentering og polarisering på arbejdsmarkedet. Standings postulerede udvikling i retning af et mere prekært samfund kan bekræftes i Danmark, dog kun delvist grundet traditionelt stærke fagforeninger, et højt niveau af sociale ydelser samt den danske flexicuritymodel. Precariatet kan identificeres, men graden af usikkerhed og konsekvenserne heraf er særdeles divergerende. Den politiske udvikling og de svækkede fagforeninger synes dog på nuværende tidspunkt at forstærke grundlaget for en eskalering af det danske precariat. Precariatets fremtid vil afhænge af, hvordan problemet italesættes og dermed hvilke løsningsforslag, der opstilles. En styrket fagbevægelse samt kollektiv mobilisering skaber muligheder for at imødegå udviklingen af stadigt flere prekære borgere i Danmark. Behovet for mobilisering er endnu ikke markant, men udviklingen stemmer overens med Standings forudsigelser. Precariatet kan på den ene side antages at være et udtryk for et generelt neoliberalt pres på alle faggrupper, men kan på den anden side anses som værende italesættelsen af en global tendens, der konstituerer en klasse for sig. Det er relevant at tale om et precariat i dansk kontekst, men der kan stilles spørgsmålstegn ved teoriens forklaringskraft grundet dets klasseperspektiv. 3

4 Abstract: The Danish Precariat The project s objective is to operationalize and assess the theory of 'the precariat' by Guy Standing on a Danish context. As a by-product of the globalization and neoliberalism, the increasing flexibility in the labour market in Denmark has led to an aggravated fragmentation and polarization. We conclude that Standing s assertion on the development towards a precarious and fragmentized society is visible in Denmark, though only partly due to the traditionally strong trade unions, the relatively high level of social security and the Danish flexicurity model. It is possible to identify the precariat, but the level of insecurity and the consequences of which it composes is highly divergent. Although highly divergent, the current political developments and the weakening of the traditional trade unions seem to form the bedrock for an escalation of the Danish precariat. The future of the precariat will depend on how the issue is conveyed and which solutions are set forth. We assess that strengthened trade unions and a steady collective mobilization can be the basis to accommodate the ever rising precariat citizens in Denmark. The need for such a mobilization is not yet significant, but the development seems to be in accordance with Standing s predictions. The precariat can, on one hand, be presumed to be a side-effect of the general neoliberal pressure on all trades, but it can on the other hand, be considered as an articulation of a global trend that constitutes a class of its own. We estimate that it is highly relevant to shed light on the Danish precariat, although we also conceive that our theoretical foundation can be questioned for its validity and explanatory power due to its class perspective. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL METODE PROJEKTDESIGN BESVARELSESSTRATEGI AFGRÆNSNING DATA KVALITETSVURDERING VIDENSKABSTEORI TEORI GUY STANDINGS TEORI OM PRECARIATET LOÏC WACQUANTS TEORI OM PRECARIATET INDIVIDUALISERINGSTESEN VERSUS SOCIAL STRATIFIKATIONSPERSPEKTIVET KLASSISK KLASSETEORI DEN DANSKE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDVIKLING GLOBALISERINGEN DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDVIKLING I DANMARK SIDEN 1990 ERNE ANALYSE 1: ÆNDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED DEN FINANSIELLE KRISE FLEXICURITYMODELLEN FORANDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET: FRA INDUSTRISAMFUND TIL POSTINDUSTRIELT SERVICESAMFUND DELKONKLUSION ANALYSE 2: PRECARIATET I DANMARK DEN FORDREVNE ARBEJDERKLASSE VELUDDANNEDE UNGE IMMIGRANTER DELKONKLUSION DISKUSSION POTENTIALET FOR MOBILISERING BIELERS KRITIK AF STANDING KONKLUSION LITTERATURLISTE

6 1. Indledning Vi vil i dette kapitel først præsentere vores motivation for valg af problemstilling. Dernæst vil vi i problemfeltet beskrive den kontekst, som problemstillingen indgår i. Denne kontekstuelle redegørelse bliver udgangspunktet for at opstille en problemformulering, som vi vil besvare ved hjælp af fire arbejdsspørgsmål. Endelig vil vi definere, hvad vi afgrænser os fra at undersøge i forhold til problemformuleringen. 1.1 Motivation Den danske velfærdsstat er i løbende forandring som resultat af stigende økonomisk global interdependens, demografiske udfordringer og nye forståelser af, hvilke velfærdsydelser staten bør tilbyde sine borgere (Greve, 2014: 8). Også på arbejdsmarkedet sker der forandringer som følge af udviklingen i produktionsstrukturerne (Boje & Ejrnæs, 2013a: 24). Lønmodtagerne skal være fleksible, omstillingsparate og have mulighed for at opdatere deres kompetencer for at kunne opfylde kravene fra arbejdsgivernes side i bestræbelsen på at følge med udviklingen. Disse krav til arbejdskraften har ifølge den engelske arbejdsmarkedsprofessor Guy Standing ført til opkomsten af precariatet 1, en global gruppe af lønmodtagere, hvis arbejdsliv er kendetegnet af indkomstmæssig, jobmæssig og ansættelsesmæssig usikkerhed (Standing, 2011: 6). Inspireret af Standings teori finder vi det interessant at undersøge, om ændringer i den danske beskæftigelsespolitik og strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet som følge af den globale påvirkning har skabt et dansk precariat. Derudover ser vi en motivation i at afdække, hvorvidt udviklingen af et dansk precariat er en uundgåelig proces eller om det er en tendens, der kan imødegås på længere sigt. 1.2 Problemfelt Overgangen fra industrisamfund til servicesamfund har resulteret i strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet, hvor fleksibilitet i forhold til løn, ansættelsesforhold og arbejdstid i stigende omfang erstatter industrisamfundets mere stabile arbejdsmønster (Boje & Ejrnæs, 2013a: 108f). Denne tendens mener Guy Standing er et produkt, af dels den globale udvikling og dels politisk vedtagne beslutninger, der har fået negative konsekvenser for tusindvis af lønmodtagere: 1 Ordet precariat er en sammentrækning af det engelske ord precarious (på dansk usikkerhed ) og proletariat (Standing, 2011: 7). 6

7 Certainly, the evolution of the precariat came with globalization and the systematic attempt by governments to create more flexible labour markets. Flexibility means eroding all the labour-based securities that had been strengthened during the 20th century. (Standing, 2013: 45). Standings udtalelse udstiller en klar problematik: Stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet har betydet en forringelse af de sociale og arbejdsrelaterede rettigheder, der ellers har kendetegnet 1900-tallets arbejdsliv. Det er forringelser, der har skabt mere usikre løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne, og som efter Standings vurdering bidrager til at konstituere en klasse af lønmodtagere, precariatet, hvis tilværelse på og tilknytning til arbejdsmarkedet er præget af stor usikkerhed og risiko for at opleve fattigdom (Standing, 2013: 46). Den danske arbejdsmarkedsmodel eller aftalemodel baserer sig på indgåelse af kollektive overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne (fagforeningerne), der regulerer løn- og arbejdsvilkårene på de dele af arbejdsmarkedet, der omfattes af overenskomsterne (Greve, 2011: 40f). Fagforeningerne spiller en central rolle i den danske model, da de sikrer lønmodtagernes rettigheder gennem forhandling med arbejdsgiverne om løn om ferie mm. (ibid). Antallet af lønmodtagere, der er organiseret i en fagforening har generelt set været faldende siden 1995 (Ibsen et al., ). Denne udvikling finder arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet problematisk, da det bl.a. bidrager til at øge uligheden i det danske samfund. Det skyldes, ifølge Flemming Larsen, at fagforeningerne gennem overenskomstaftalerne kan sikre et relativt stabilt mindstelønsniveau, der mindsker afstanden mellem de højeste og de laveste indkomster i samfundet (Schmidt, ). Dermed vil en faldende organisationsprocent potentielt set mindske overenskomstdækningen og skabe større social usikkerhed for lønmodtagerne (ibid). Den danske arbejdsmarkedsmodel er ydermere kendetegnet ved at indebære flexicurity. Flexicurity er defineret ved samspillet mellem indkomsterstattende ydelser i tilfælde af ledighed, aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod de arbejdsløse og stor grad af fleksibilitet i forhold til lønmodtagernes ansættelsessikkerhed, arbejdstid og jobfunktioner (Greve, 2011: 36f). Balancen mellem de tre elementer er imidlertid under pres. F.eks. er dagpengeperioden blevet forkortet fra 4 år til 2 år, og kravene til genoptjening af dagpengeretten er blevet skærpet, hvilket ifølge A- kassernes Samvirke har betydet, at ca personer har stået uden en reel indtægt efter den nye dagpengereform er trådt i kraft pr. 1. januar 2013 (CASA, 2013: 11f). Ændringen i 7

8 dagpengeordningen har dermed betydet, at flere personer end forventet er blevet ekskluderet fra både arbejdsmarkedet og kontanthjælpssystemet. I stedet er de henvist til at klare sig på et lavt økonomisk niveau grundet mangel på indkomst, der skaber større økonomisk og beskæftigelsesmæssig usikkerhed i samfundet (ibid). Forkortelsen af dagpengeperioden er et eksempel på et socialt investeringspolitisk indgreb, som har til formål at øge udbuddet af arbejdskraft ved at forstærke incitamentet til at komme i job (Boje & Ejrnæs, 2013a: 94). Ønsket om at øge udbuddet af arbejdskraft har også resulteret i forringelser af indkomsterstattende ydelser som førtidspension og kontanthjælp, der øger lønmodtagernes usikkerhed i forhold til indkomst (Kristensen & Wolfhagen, ). Samlet set har reformerne af dagpenge, førtidspension, kontanthjælp, efterløn og sygedagpenge ifølge forskningsleder Finn Kenneth Hansen ikke nedbragt antallet af personer på overførselsindkomst, men i stedet medvirket til potentielt at øge uligheden i Danmark (CASA, 2013: 4ff). Dermed afspejler udviklingen i adgangen til de forskellige typer af overførselsindkomst en åbenlys problematik, da udviklingen kan resultere i øget social og økonomisk usikkerhed i Danmark. En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i februar 2014 viser, at hver femte af de unge i Danmark under 30 år er arbejdsløse. Dette gælder både unge uden uddannelse samt unge med uddannelse (Bjørsted et al., ). Det skyldes den økonomiske krise, som har ramt denne gruppe hårdere end den øvrige del af arbejdsstyrken (ibid). Dermed har den unge del af befolkningen en større risiko for at opleve beskæftigelsesmæssig og indkomstmæssig usikkerhed, da disse har sværere ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU har betydet en stigende tilgang af østeuropæiske arbejdere til det danske arbejdsmarked (Flensburg, ). De østeuropæiske arbejdere kommer fra lande med høj arbejdsløshed, lav løn og ringe arbejdsvilkår (Arnholtz & Hansen, 2011: 110). Det faktum gør dem mere tilbøjelige til at acceptere dårlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, end hvad danske arbejdere vil acceptere (ibid). Østeuropæerne finder typisk arbejde i brancher, hvor arbejdet er ureguleret pga. manglende overenskomster (Olsen, ). Det bevirker, at et stigende antal danske lønmodtagere beskæftiget inden for landbrug, gartneri, rengøring, transport, hotel og restauration samt i byggesektoren mister deres arbejde, da arbejdsgiverne afskediger dem til fordel for billigere arbejdskraft fra Østeuropa; en tendens, der forstærker presset på de ufaglærte 8

9 og de faglærte, da de typisk er beskæftiget i disse brancher (Jensen, ). Arbejdskraftens frie bevægelighed bidrager dermed på problematisk vis til at øge danske lønmodtageres utryghed i forhold til at fastholde et arbejde og en indkomst, samt blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke kun danske lønmodtagere, der risikerer at blive udsat for marginalisering på arbejdsmarkedet. Ifølge Arbejdsmiljøforskningsfonden risikerer immigrantarbejdere i Danmark at pådrage sig fysisk skade på arbejdspladsen, da særligt de østeuropæiske arbejdere har mindre fokus på et sikkert arbejdsmiljø (COWI, ). Manglende danskkundskaber, begrænset viden og uddannelse vedrørende arbejdsmiljøregler er grundlæggende årsager til, at østeuropæiske arbejdstagere pådrager sig flere arbejdsskader end danske lønmodtagere (ibid). I denne sammenhæng har det vist sig, at det irske vikarbureau Atlanco Rimec, der bl.a. leverer fleksibel østeuropæisk arbejdskraft til metrobyggeriet i København afskediger medarbejdere, der går til de faglige organisationer for at få forbedret løn- og arbejdsvilkårene (Larsen & Madsen, ). Atlanco Rimecs metoder afspejler en åbenlys problematik på det globale arbejdsmarked, da virksomheden kan maksimere deres indtjening ved at udbetale lav løn og undlade indbetaling til pension og andre sociale ydelser til de ansatte (ibid). En sådan tendens bidrager sammen med de fleksible forhold på arbejdsmarkedet til at øge usikkerheden for de østeuropæiske vikararbejdere, da de i højere grad er eksponeret for dårlige arbejdsvilkår, lave lønninger og uvis adgang til sociale ydelser som pension. Risikoen for at opleve indkomstmæssig og beskæftigelsesmæssig usikkerhed er dermed i denne sammenhæng væsentligt større end tilfældet er for danske lønmodtagere, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår. En undersøgelse fra 2012 gennemført af Danmarks Statistik viser, at der i årene fra 2009 til 2011 forekom en markant udflytning af arbejdspladser i industrien (Danmarks Statistik, 2012a). Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og tidligere kommunikationschef i AE Janus Breck har den økonomiske krise forstærket tendensen til, at virksomhederne flytter arbejdspladser og produktion til udlandet, da lønomkostningerne her er lavere end i Danmark (Breck & Andersen, ); en tendens, der sammen med den teknologiske udvikling har skabt øget arbejdsløshed blandt ansatte i industrien. Derudover fastslår Andersen og Breck, at efterspørgslen på uddannet arbejdskraft som følge af den globale og tekniske udvikling i fremtiden vil være voksende, hvormed de ufaglærte vil stå svagere på fremtidens arbejdsmarked (ibid). Stigende uddannelsesmæssige krav vil dermed kunne skabe større 9

10 beskæftigelsesmæssig usikkerhed på det danske arbejdsmarked, da tilknytningen til arbejdsmarkedet i stigende grad bliver afhængig af uddannelsesniveau. Ydermere vil outsourcing også bidrage til stigende beskæftigelsesusikkerhed, da lønmodtagerne risikerer, at deres job bliver flyttet til udlandet. Som beskrevet i det ovenstående har den globale udvikling i kombination med nye statslige politikker skabt grundlæggende forandringer på arbejdsmarkedet. Stigende fleksibilitet og reformer af overførselsindkomster kan forøge lønmodtagernes mulighed for at opleve fattigdom. Grupper som immigrantarbejdere, unge og ældre ufaglærte og personer med kort uddannelse kan have sværere ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og har dermed større risiko for at opleve indkomst- og beskæftigelsesmæssig usikkerhed. En tendens, som udflytning af arbejdspladser også bidrager til at intensivere. 1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål Ud fra vores problematisering af udviklingen på arbejdsmarkedet vil vi undersøge, hvorvidt et stigende antal lønmodtagere i Danmark oplever usikkerhed i forhold til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil vi gøre ud fra følgende problemformulering: I hvilken udstrækning giver det mening at tale om fremkomsten af et precariat i Danmark, og hvilken betydning har det, at Guy Standing belyser precariatet i et klasseperspektiv? For at besvare problemformuleringen har vi opstillet følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan har beskæftigelsespolitikken udviklet sig i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne? 2. Hvilke strukturelle ændringer har fundet sted på det danske arbejdsmarked siden overgangen til det postindustrielle samfund? 3. I hvilken grad eksisterer der et dansk precariat? 4. Hvilke muligheder er der for at imødekomme problematikken om et øget precariat? 10

11 2. Metode 2.1 Projektdesign 11

12 2.2 Besvarelsesstrategi 1) Hvordan har beskæftigelsespolitikken udviklet sig i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at danne en referenceramme for resten af rapporten. Viden om den globale udvikling samt udviklingen i den danske beskæftigelsespolitik er en forudsætning for, at vi senere i opgaven kan undersøge sammenhængen mellem samfundsudviklingen og fremkomsten af et dansk precariat. Først gennemgår vi kort globaliseringens betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet og dermed for et eventuelt precariat. Det globale perspektiv er fundamentalt for forståelsen af et dansk precariat, da de valgte teorier tager udgangspunkt i, at fremkomsten af et precariat er et globalt fænomen, som i høj grad er resultatet af en række globale udviklingstendenser. For at forstå danske tilstande, er vi derfor nødt til at danne en forståelse af de forandringer, der globalt har fundet sted, og hvordan disse har påvirket Danmark. Vi har af ressourcemæssige årsager valgt kun at belyse den beskæftigelsespolitiske udvikling siden begyndelsen af Rationalet bag denne afgrænsning er, at der netop i denne periode er sket en række beskæftigelsespolitiske ændringer, som har været værd at belyse i relation til en fremkomst af et dansk precariat. Det har været vanskeligt at besvare dette arbejdsspørgsmål fuldstændig neutralt for ideologi, da den politiske udvikling kan betragtes forskelligt alt efter perspektiv og at vi qua de valgte teorier har anlagt en kritisk vinkel på neoliberalismens indtog i dansk politik. Vi har tilstræbt at belyse udviklingen så neutralt som muligt, ved at tage udgangspunkt i en række centrale begreber fra teorien: workfare, welfare og neoliberalisme m.fl. Disse begreber har dermed været styrende for fremstillingen af den politiske udvikling, hvilket der naturligvis både er fordele og ulemper ved. Begreberne er dog i sig selv udtryk for bestemte politiske holdninger og ideologisk ståsted, idet vi gennem hele opgaven arbejder med teori, der er kritisk over for neoliberalismen. Vi ser det dog som en styrke, at vi har anvendt et specifikt begrebsapparat i vores belysning af udviklingen i dansk politik. Dette skyldes, at vi løbende har kunnet identificere begrebernes relevans for politik ført af både borgerlige og socialdemokratiske regeringer. Vi underkender ikke begrebernes normative elementer, selvom det er begreberne, der har været styrende for fremstillingen, og ikke de specifikke politiske agendaer siden 1990 erne. Dermed gøres det klart for læseren, hvilket udgangspunkt vi har arbejdet ud fra og hvorfor. 12

13 Som tidligere nævnt, har vores teoretiske ramme allerede i redegørelsen haft betydning for hvilke aspekter af den politiske udvikling, vi har valgt at fokusere på. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at både Standing og Wacquant opstiller nogle klare tendenser i den politiske udvikling som værende af afgørende betydning for fremkomsten af et precariat, og det har dermed været oplagt for opgaven at starte med at gøre rede for netop disse aspekter i en dansk kontekst. Det stadfæstes dermed tidligt i redegørelsen, at vores opgave tager udgangspunkt i en række teoretisk genererede teser. Denne del af metodologien vil vi uddybe senere i kapitlet. Det empiriske grundlag for besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål er primært hentet fra politiske analyser. Vi har både anvendt kilder udformet af kritikere af den politiske udvikling, bl.a. Henrik Herløv Lund 2 og Per Kongshøj Madsen 3, samt tekster af politikere, der på den ene eller anden måde selv har spillet en rolle i den politiske udvikling. Derudover har vi anvendt materiale udarbejdet af forskere, der ikke direkte kan antages at tale hverken den ene eller den andens sag. Vi mener dermed, på trods af vores teoretisk funderede forudindtagelser, at det empiriske belæg er nuanceret i acceptabel grad. Desuden har vi anvendt selvproduceret kvalitativ empiri i form af kvalitative interviews, til at bidrage til en mere nuanceret oversigt over udviklingen. 2) Hvilke strukturelle ændringer har fundet sted på det danske arbejdsmarked siden overgangen til det postindustrielle samfund? Dette arbejdsspørgsmål udgør første del af analysen, som vi har valgt at dele i to. Denne første del om udviklingen på det danske arbejdsmarked hænger tæt sammen med den foregående redegørelse af den beskæftigelsespolitiske udvikling, da de to ting på mange måder afhænger af hinanden. Vi ønsker at besvare dette arbejdsspørgsmål ved at kombinere statistisk data om bl.a. udviklingen i ansættelsesformer og kombinere disse tal med vores interviews og anden kvalitativ data. Formålet med denne del af analysen er at belyse, hvorvidt der er sket en markant udvikling på det danske arbejdsmarked, og om denne udvikling stemmer overens med teoriernes postulater om fragmentering og deregulering på de europæiske arbejdsmarkeder. En analyse af det danske arbejdsmarkeds udvikling er central for at kunne analysere os frem til, om man kan tale om prekære tilstande i Danmark, som i sidste ende kan have resulteret i et dansk precariat. Dermed lægger 2 Økonom, cand.scient.adm., tidl. medlem af den alternative velfærdskommission. 3 Per Kongshøj Madsen: Økonom., professor på AAU, tilknyttet CARMA, formand i AE. 13

14 konklusionen fra dette afsnit direkte op til vores videre analyse om tilstedeværelsen af et precariat i Danmark, da dette i høj grad afhænger af arbejdsmarkedets indretning og udvikling. Ligesom i redegørelsen har det i denne del af rapporten været nødvendigt at lave en tidsmæssig afgrænsning for vores undersøgelse af udviklingen. Vi har valgt at begrænse os til at analysere udviklingen efter overgangen til det postindustrielle samfund. Denne afgrænsning er funderet i en teoretisk forståelse af de ændringer, overgangen har medført især i henhold til ændringer på arbejdsmarkedet. Vi antager qua teorien, at vi i dag befinder os i et postindustrielt samfund, som besidder en række karakteristika, der adskiller sig fra det industrielle samfund, og som er relevante i henhold til vores undersøgelse af udviklingen på det danske arbejdsmarked. Som sagt anvender vi statistisk materiale til besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål. De statistiske data skal bl.a. bidrage til at give overblik over udviklingen i deltids- og heltidsansættelser, samt andre ansættelsesformer, såsom vikaransættelser, der kan anvendes som indikatorer for fremkomsten af et dansk precariat. Vi har til denne del af analysen anvendt data fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, samt tekster fra forskellige fagbøger og økonomiske analyser. Som allerede introduceret i redegørelsen tager vi også i denne del af analysen udgangspunkt i teoretisk funderede teser om precariatets fremkomst. Dette skyldes, at vi med baggrund i teorien, ønsker at identificere en udvikling på arbejdsmarkedet. Både Standing og Wacquant belyser arbejdsmarkedets fragmentering som afgørende for udviklingen af et precariat. Det har derfor været elementært for besvarelsen af problemformuleringen at undersøge, om denne udvikling også har fundet sted i Danmark. I denne forbindelse har vi haft et ønske om ikke blot at følge teorien blindt, men også at undersøge specifikke kontekstafhængige elementer i den danske model 4, herunder flexicurityelementet. Dermed anvender vi også induktion, idet vi vurderer tesernes gyldighed i dansk kontekst med udgangspunkt i empiri om det danske arbejdsmarked. Dette er centralt for senere at kunne påvise eller afvise et dansk precariat. 3) I hvilken grad eksisterer der et dansk precariat? Dette arbejdsspørgsmål udgør analysens anden del, som er en undersøgelse af, hvorvidt det er relevant at tale om eksistensen af et dansk precariat. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål bygger på foregående delanalyse samt konklusioner fra redegørelsen omkring den beskæftigelsesmæssige udvikling i Danmark. Både arbejdsspørgsmål 1 og 2 danner grundlag for at undersøge, hvorvidt 4 Referer både til den danske velfærdsmodel og arbejdsmarkedsmodel. 14

15 man kan tale om et precariat i Danmark. Dette skyldes, at det først og fremmest har været nødvendigt at påvise tilstedeværelsen af en række forhold i Danmark som fremført i teorien, da disse i høj grad er årsag til fremkomsten af et precariat. Efter at have analyseret dele af teoriens påstande i dansk kontekst, ønsker vi også at undersøge hver af de tre subgrupper i dansk kontekst. Dermed søger vi at vurdere de tre subgruppers tilstedeværelse i Danmark, samt give en vurdering af, hvorvidt deres eksistens stemmer overens med teorien. Samlet giver det os en mulighed for at vurdere, hvilke af teoriens fremlagte subgrupper, der er relevante i dansk kontekst, og hvorvidt disse kan antage at tilhøre et precariat. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål samler op på hele analysen, samt det indledende, beskrivende arbejdsspørgsmål, og søger helt konkret at sammenkoble teori og empiri. Igen er udgangspunktet de teoretiske teser, som vi søger at vurdere og deducere ud fra en dansk kontekst. Samtidig søger vi at komme med et bud på, hvad der måtte konstituere et dansk precariat. Dermed arbejder vi induktivt, da vi bl.a. søger at bruge empirien til at problematisere, at teorien ikke tager højde for specifikke kontekstafhængige forhold. Bl.a. den danske flexicuritymodel samt de forskellige typer af velfærdsstater i Europa er af stor betydning for fremkomsten af et precariat. Analysens empiriske grundlag er primært etableret gennem de foregående kapitler, som har fungeret som empiriske gennemgange af en række samfundsændringer af betydning for precariatet. Derudover har vi i høj grad anvendt selvproduceret data i form af kvalitative interviews til at belyse teoriens relevans i en dansk kontekst og til at bidrage til at danne et overblik over specifikke karakteristika ved den danske model. Ydermere inkluderer vi også statistisk data til at påvise hvilke grupper, der kan antages at befinde sig i precariatet, samt antallet af prekære arbejdere i de forskellige subgrupper. 4) Hvilke muligheder er der for at imødekomme problematikken om et øget precariat? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at diskutere precariatets muligheder for mobilisering og organisering som eventuelle løsninger på problematikken. Vi ønsker ikke at opstille konkrete løsningsforslag, men i stedet tage udgangspunkt i de tiltag, som Standing og Wacquant ser som centrale i henhold til at modvirke prekære tilstande og udviklingen af et stigende precariat. Vi ønsker at diskutere deres overordnede teoretiske overvejelser om potentialet for en kollektiv samling og mobilisering af det danske precariat. I den forbindelse trækker vi på rapportens gennemgående teori og tidligere fremlagte data og delkonklusioner for at bedømme 15

16 fagforeningernes og socialpolitikkens rolle i at dæmre udviklingen af det danske precariat i en mulig fremtid. Hensigten med dette er at vurdere, hvorvidt precariatet i Danmark selv - assisteret af fagbevægelsen eller ej - har fundament for og pondus til at agere modpol til neoliberalismens negative konsekvenser for lønarbejderne. Efter at have diskuteret fagforeningernes rolle ønsker vi at stille spørgsmålstegn ved Standing og Wacquants klassetænkning i henhold til precariatet. Vi har i de foregående kapitler belyst udviklingen af et dansk precariat og ønsker her at diskutere, hvilke konsekvenser Standings klassebaserede teoretisering kan have for de opstillede løsningsforslag og opfattelsen af et precariat. Vi ønsker dermed at diskutere, hvorvidt Standings klasseperspektiv kan spænde ben for eventuelle løsninger og/eller bidrager til at understrege en udvikling, der hverken er ny eller så unik som Standing beskriver den. Hensigten med diskussionen er både at vurdere precariatets potentiale for organisering, samt problematisere, om Standings klassetænkning skaber barrierer i opfattelsen af precariatet og dets muligheder for faglig organisering. Første del er en teoretisk diskussion mellem de af Standing og Wacquant fremførte argumenter. Herefter vil vi diskutere precariats potentiale for organisering i en dansk kontekst. Dette gør vi med udgangspunkt i analysen af et dansk precariat med inddragelse af fagforeningernes rolle. Derefter diskuterer vi Standings klasseperspektiv ud fra en kritisk tilgang, bl.a. belyst af professor i politisk økonomi ved Nottingham University, Andreas Bieler. Bieler opstiller en række kritikpunkter af Standings teori, som vi vil anvende som inspiration til at diskutere konsekvenserne af Standings klassetænkning i henhold til precariatet. Dog vil vi fortsat holde fokus på fagforeningernes rolle, da vi tidligere i analysen har identificeret netop denne som central i dansk kontekst. Vi ønsker, at diskussionen skal fungere som en problematisering af og refleksion over analysens konklusioner, samt vores måde at operationalisere precariatsteorien på. Det empiriske belæg for diskussionen finder vi i analysen samt teorien. Ydermere inddrages Andreas Bielers kritik af Standings teori. Metodisk arbejder vi igen både deduktivt og induktivt. I første del, hvor vi har foretaget en teoretisk diskussion, er vi overvejende deduktive, da vi anvender teorien til at sige noget om precariatet i en dansk kontekst. I diskussionens anden del er vi overvejende induktive, idet vi vurderer teoriens validitet ud fra vores empiri, samt søger at dekonstruere teorien og belyse alternativer til Standings opfattelse af precariatet. Vi er i 16