Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Fagmodulsprojekt SV-K2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Fagmodulsprojekt SV-K2"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Projekt- eller specialetitel: Det prekære Danmark Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Fagmodulsprojekt SV-K2 Katrine Klinte Fagmodulsprojekt SV-K2 Ida Breth Holmgaard Fagmodulsprojekt SV-K2 Mikkel Steen Pedersen Fagmodulsprojekt SV-K2 Lea Brith Grummisgaard Friedberg Fagmodulsprojekt SV-K2 Vejleders navn: Klaus Rasborg Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder 1

2 DET PREKÆRE DANMARK Dato: Forår 2014 Vejleder: Klaus Rasborg Socialvidenskab, 4. semester Roskilde Universitet Studerende: Christian Skou Larsen: Katrine Klinte: Ida Breth Holmgaard: Mikkel Steen Pedersen: Lea Brith Grummisgaard Friedberg:

3 Resume: Det prekære Danmark Formålet med projektet er at operationalisere og vurdere Guy Standings precariatsteori i en dansk kontekst. En stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som følge af globaliseringen og neoliberalisme, har i Danmark ført til en øget fragmentering og polarisering på arbejdsmarkedet. Standings postulerede udvikling i retning af et mere prekært samfund kan bekræftes i Danmark, dog kun delvist grundet traditionelt stærke fagforeninger, et højt niveau af sociale ydelser samt den danske flexicuritymodel. Precariatet kan identificeres, men graden af usikkerhed og konsekvenserne heraf er særdeles divergerende. Den politiske udvikling og de svækkede fagforeninger synes dog på nuværende tidspunkt at forstærke grundlaget for en eskalering af det danske precariat. Precariatets fremtid vil afhænge af, hvordan problemet italesættes og dermed hvilke løsningsforslag, der opstilles. En styrket fagbevægelse samt kollektiv mobilisering skaber muligheder for at imødegå udviklingen af stadigt flere prekære borgere i Danmark. Behovet for mobilisering er endnu ikke markant, men udviklingen stemmer overens med Standings forudsigelser. Precariatet kan på den ene side antages at være et udtryk for et generelt neoliberalt pres på alle faggrupper, men kan på den anden side anses som værende italesættelsen af en global tendens, der konstituerer en klasse for sig. Det er relevant at tale om et precariat i dansk kontekst, men der kan stilles spørgsmålstegn ved teoriens forklaringskraft grundet dets klasseperspektiv. 3

4 Abstract: The Danish Precariat The project s objective is to operationalize and assess the theory of 'the precariat' by Guy Standing on a Danish context. As a by-product of the globalization and neoliberalism, the increasing flexibility in the labour market in Denmark has led to an aggravated fragmentation and polarization. We conclude that Standing s assertion on the development towards a precarious and fragmentized society is visible in Denmark, though only partly due to the traditionally strong trade unions, the relatively high level of social security and the Danish flexicurity model. It is possible to identify the precariat, but the level of insecurity and the consequences of which it composes is highly divergent. Although highly divergent, the current political developments and the weakening of the traditional trade unions seem to form the bedrock for an escalation of the Danish precariat. The future of the precariat will depend on how the issue is conveyed and which solutions are set forth. We assess that strengthened trade unions and a steady collective mobilization can be the basis to accommodate the ever rising precariat citizens in Denmark. The need for such a mobilization is not yet significant, but the development seems to be in accordance with Standing s predictions. The precariat can, on one hand, be presumed to be a side-effect of the general neoliberal pressure on all trades, but it can on the other hand, be considered as an articulation of a global trend that constitutes a class of its own. We estimate that it is highly relevant to shed light on the Danish precariat, although we also conceive that our theoretical foundation can be questioned for its validity and explanatory power due to its class perspective. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL METODE PROJEKTDESIGN BESVARELSESSTRATEGI AFGRÆNSNING DATA KVALITETSVURDERING VIDENSKABSTEORI TEORI GUY STANDINGS TEORI OM PRECARIATET LOÏC WACQUANTS TEORI OM PRECARIATET INDIVIDUALISERINGSTESEN VERSUS SOCIAL STRATIFIKATIONSPERSPEKTIVET KLASSISK KLASSETEORI DEN DANSKE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDVIKLING GLOBALISERINGEN DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDVIKLING I DANMARK SIDEN 1990 ERNE ANALYSE 1: ÆNDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED DEN FINANSIELLE KRISE FLEXICURITYMODELLEN FORANDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET: FRA INDUSTRISAMFUND TIL POSTINDUSTRIELT SERVICESAMFUND DELKONKLUSION ANALYSE 2: PRECARIATET I DANMARK DEN FORDREVNE ARBEJDERKLASSE VELUDDANNEDE UNGE IMMIGRANTER DELKONKLUSION DISKUSSION POTENTIALET FOR MOBILISERING BIELERS KRITIK AF STANDING KONKLUSION LITTERATURLISTE

6 1. Indledning Vi vil i dette kapitel først præsentere vores motivation for valg af problemstilling. Dernæst vil vi i problemfeltet beskrive den kontekst, som problemstillingen indgår i. Denne kontekstuelle redegørelse bliver udgangspunktet for at opstille en problemformulering, som vi vil besvare ved hjælp af fire arbejdsspørgsmål. Endelig vil vi definere, hvad vi afgrænser os fra at undersøge i forhold til problemformuleringen. 1.1 Motivation Den danske velfærdsstat er i løbende forandring som resultat af stigende økonomisk global interdependens, demografiske udfordringer og nye forståelser af, hvilke velfærdsydelser staten bør tilbyde sine borgere (Greve, 2014: 8). Også på arbejdsmarkedet sker der forandringer som følge af udviklingen i produktionsstrukturerne (Boje & Ejrnæs, 2013a: 24). Lønmodtagerne skal være fleksible, omstillingsparate og have mulighed for at opdatere deres kompetencer for at kunne opfylde kravene fra arbejdsgivernes side i bestræbelsen på at følge med udviklingen. Disse krav til arbejdskraften har ifølge den engelske arbejdsmarkedsprofessor Guy Standing ført til opkomsten af precariatet 1, en global gruppe af lønmodtagere, hvis arbejdsliv er kendetegnet af indkomstmæssig, jobmæssig og ansættelsesmæssig usikkerhed (Standing, 2011: 6). Inspireret af Standings teori finder vi det interessant at undersøge, om ændringer i den danske beskæftigelsespolitik og strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet som følge af den globale påvirkning har skabt et dansk precariat. Derudover ser vi en motivation i at afdække, hvorvidt udviklingen af et dansk precariat er en uundgåelig proces eller om det er en tendens, der kan imødegås på længere sigt. 1.2 Problemfelt Overgangen fra industrisamfund til servicesamfund har resulteret i strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet, hvor fleksibilitet i forhold til løn, ansættelsesforhold og arbejdstid i stigende omfang erstatter industrisamfundets mere stabile arbejdsmønster (Boje & Ejrnæs, 2013a: 108f). Denne tendens mener Guy Standing er et produkt, af dels den globale udvikling og dels politisk vedtagne beslutninger, der har fået negative konsekvenser for tusindvis af lønmodtagere: 1 Ordet precariat er en sammentrækning af det engelske ord precarious (på dansk usikkerhed ) og proletariat (Standing, 2011: 7). 6

7 Certainly, the evolution of the precariat came with globalization and the systematic attempt by governments to create more flexible labour markets. Flexibility means eroding all the labour-based securities that had been strengthened during the 20th century. (Standing, 2013: 45). Standings udtalelse udstiller en klar problematik: Stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet har betydet en forringelse af de sociale og arbejdsrelaterede rettigheder, der ellers har kendetegnet 1900-tallets arbejdsliv. Det er forringelser, der har skabt mere usikre løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne, og som efter Standings vurdering bidrager til at konstituere en klasse af lønmodtagere, precariatet, hvis tilværelse på og tilknytning til arbejdsmarkedet er præget af stor usikkerhed og risiko for at opleve fattigdom (Standing, 2013: 46). Den danske arbejdsmarkedsmodel eller aftalemodel baserer sig på indgåelse af kollektive overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne (fagforeningerne), der regulerer løn- og arbejdsvilkårene på de dele af arbejdsmarkedet, der omfattes af overenskomsterne (Greve, 2011: 40f). Fagforeningerne spiller en central rolle i den danske model, da de sikrer lønmodtagernes rettigheder gennem forhandling med arbejdsgiverne om løn om ferie mm. (ibid). Antallet af lønmodtagere, der er organiseret i en fagforening har generelt set været faldende siden 1995 (Ibsen et al., ). Denne udvikling finder arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet problematisk, da det bl.a. bidrager til at øge uligheden i det danske samfund. Det skyldes, ifølge Flemming Larsen, at fagforeningerne gennem overenskomstaftalerne kan sikre et relativt stabilt mindstelønsniveau, der mindsker afstanden mellem de højeste og de laveste indkomster i samfundet (Schmidt, ). Dermed vil en faldende organisationsprocent potentielt set mindske overenskomstdækningen og skabe større social usikkerhed for lønmodtagerne (ibid). Den danske arbejdsmarkedsmodel er ydermere kendetegnet ved at indebære flexicurity. Flexicurity er defineret ved samspillet mellem indkomsterstattende ydelser i tilfælde af ledighed, aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod de arbejdsløse og stor grad af fleksibilitet i forhold til lønmodtagernes ansættelsessikkerhed, arbejdstid og jobfunktioner (Greve, 2011: 36f). Balancen mellem de tre elementer er imidlertid under pres. F.eks. er dagpengeperioden blevet forkortet fra 4 år til 2 år, og kravene til genoptjening af dagpengeretten er blevet skærpet, hvilket ifølge A- kassernes Samvirke har betydet, at ca personer har stået uden en reel indtægt efter den nye dagpengereform er trådt i kraft pr. 1. januar 2013 (CASA, 2013: 11f). Ændringen i 7

8 dagpengeordningen har dermed betydet, at flere personer end forventet er blevet ekskluderet fra både arbejdsmarkedet og kontanthjælpssystemet. I stedet er de henvist til at klare sig på et lavt økonomisk niveau grundet mangel på indkomst, der skaber større økonomisk og beskæftigelsesmæssig usikkerhed i samfundet (ibid). Forkortelsen af dagpengeperioden er et eksempel på et socialt investeringspolitisk indgreb, som har til formål at øge udbuddet af arbejdskraft ved at forstærke incitamentet til at komme i job (Boje & Ejrnæs, 2013a: 94). Ønsket om at øge udbuddet af arbejdskraft har også resulteret i forringelser af indkomsterstattende ydelser som førtidspension og kontanthjælp, der øger lønmodtagernes usikkerhed i forhold til indkomst (Kristensen & Wolfhagen, ). Samlet set har reformerne af dagpenge, førtidspension, kontanthjælp, efterløn og sygedagpenge ifølge forskningsleder Finn Kenneth Hansen ikke nedbragt antallet af personer på overførselsindkomst, men i stedet medvirket til potentielt at øge uligheden i Danmark (CASA, 2013: 4ff). Dermed afspejler udviklingen i adgangen til de forskellige typer af overførselsindkomst en åbenlys problematik, da udviklingen kan resultere i øget social og økonomisk usikkerhed i Danmark. En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i februar 2014 viser, at hver femte af de unge i Danmark under 30 år er arbejdsløse. Dette gælder både unge uden uddannelse samt unge med uddannelse (Bjørsted et al., ). Det skyldes den økonomiske krise, som har ramt denne gruppe hårdere end den øvrige del af arbejdsstyrken (ibid). Dermed har den unge del af befolkningen en større risiko for at opleve beskæftigelsesmæssig og indkomstmæssig usikkerhed, da disse har sværere ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU har betydet en stigende tilgang af østeuropæiske arbejdere til det danske arbejdsmarked (Flensburg, ). De østeuropæiske arbejdere kommer fra lande med høj arbejdsløshed, lav løn og ringe arbejdsvilkår (Arnholtz & Hansen, 2011: 110). Det faktum gør dem mere tilbøjelige til at acceptere dårlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, end hvad danske arbejdere vil acceptere (ibid). Østeuropæerne finder typisk arbejde i brancher, hvor arbejdet er ureguleret pga. manglende overenskomster (Olsen, ). Det bevirker, at et stigende antal danske lønmodtagere beskæftiget inden for landbrug, gartneri, rengøring, transport, hotel og restauration samt i byggesektoren mister deres arbejde, da arbejdsgiverne afskediger dem til fordel for billigere arbejdskraft fra Østeuropa; en tendens, der forstærker presset på de ufaglærte 8

9 og de faglærte, da de typisk er beskæftiget i disse brancher (Jensen, ). Arbejdskraftens frie bevægelighed bidrager dermed på problematisk vis til at øge danske lønmodtageres utryghed i forhold til at fastholde et arbejde og en indkomst, samt blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke kun danske lønmodtagere, der risikerer at blive udsat for marginalisering på arbejdsmarkedet. Ifølge Arbejdsmiljøforskningsfonden risikerer immigrantarbejdere i Danmark at pådrage sig fysisk skade på arbejdspladsen, da særligt de østeuropæiske arbejdere har mindre fokus på et sikkert arbejdsmiljø (COWI, ). Manglende danskkundskaber, begrænset viden og uddannelse vedrørende arbejdsmiljøregler er grundlæggende årsager til, at østeuropæiske arbejdstagere pådrager sig flere arbejdsskader end danske lønmodtagere (ibid). I denne sammenhæng har det vist sig, at det irske vikarbureau Atlanco Rimec, der bl.a. leverer fleksibel østeuropæisk arbejdskraft til metrobyggeriet i København afskediger medarbejdere, der går til de faglige organisationer for at få forbedret løn- og arbejdsvilkårene (Larsen & Madsen, ). Atlanco Rimecs metoder afspejler en åbenlys problematik på det globale arbejdsmarked, da virksomheden kan maksimere deres indtjening ved at udbetale lav løn og undlade indbetaling til pension og andre sociale ydelser til de ansatte (ibid). En sådan tendens bidrager sammen med de fleksible forhold på arbejdsmarkedet til at øge usikkerheden for de østeuropæiske vikararbejdere, da de i højere grad er eksponeret for dårlige arbejdsvilkår, lave lønninger og uvis adgang til sociale ydelser som pension. Risikoen for at opleve indkomstmæssig og beskæftigelsesmæssig usikkerhed er dermed i denne sammenhæng væsentligt større end tilfældet er for danske lønmodtagere, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår. En undersøgelse fra 2012 gennemført af Danmarks Statistik viser, at der i årene fra 2009 til 2011 forekom en markant udflytning af arbejdspladser i industrien (Danmarks Statistik, 2012a). Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og tidligere kommunikationschef i AE Janus Breck har den økonomiske krise forstærket tendensen til, at virksomhederne flytter arbejdspladser og produktion til udlandet, da lønomkostningerne her er lavere end i Danmark (Breck & Andersen, ); en tendens, der sammen med den teknologiske udvikling har skabt øget arbejdsløshed blandt ansatte i industrien. Derudover fastslår Andersen og Breck, at efterspørgslen på uddannet arbejdskraft som følge af den globale og tekniske udvikling i fremtiden vil være voksende, hvormed de ufaglærte vil stå svagere på fremtidens arbejdsmarked (ibid). Stigende uddannelsesmæssige krav vil dermed kunne skabe større 9

10 beskæftigelsesmæssig usikkerhed på det danske arbejdsmarked, da tilknytningen til arbejdsmarkedet i stigende grad bliver afhængig af uddannelsesniveau. Ydermere vil outsourcing også bidrage til stigende beskæftigelsesusikkerhed, da lønmodtagerne risikerer, at deres job bliver flyttet til udlandet. Som beskrevet i det ovenstående har den globale udvikling i kombination med nye statslige politikker skabt grundlæggende forandringer på arbejdsmarkedet. Stigende fleksibilitet og reformer af overførselsindkomster kan forøge lønmodtagernes mulighed for at opleve fattigdom. Grupper som immigrantarbejdere, unge og ældre ufaglærte og personer med kort uddannelse kan have sværere ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og har dermed større risiko for at opleve indkomst- og beskæftigelsesmæssig usikkerhed. En tendens, som udflytning af arbejdspladser også bidrager til at intensivere. 1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål Ud fra vores problematisering af udviklingen på arbejdsmarkedet vil vi undersøge, hvorvidt et stigende antal lønmodtagere i Danmark oplever usikkerhed i forhold til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil vi gøre ud fra følgende problemformulering: I hvilken udstrækning giver det mening at tale om fremkomsten af et precariat i Danmark, og hvilken betydning har det, at Guy Standing belyser precariatet i et klasseperspektiv? For at besvare problemformuleringen har vi opstillet følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan har beskæftigelsespolitikken udviklet sig i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne? 2. Hvilke strukturelle ændringer har fundet sted på det danske arbejdsmarked siden overgangen til det postindustrielle samfund? 3. I hvilken grad eksisterer der et dansk precariat? 4. Hvilke muligheder er der for at imødekomme problematikken om et øget precariat? 10

11 2. Metode 2.1 Projektdesign 11

12 2.2 Besvarelsesstrategi 1) Hvordan har beskæftigelsespolitikken udviklet sig i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at danne en referenceramme for resten af rapporten. Viden om den globale udvikling samt udviklingen i den danske beskæftigelsespolitik er en forudsætning for, at vi senere i opgaven kan undersøge sammenhængen mellem samfundsudviklingen og fremkomsten af et dansk precariat. Først gennemgår vi kort globaliseringens betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet og dermed for et eventuelt precariat. Det globale perspektiv er fundamentalt for forståelsen af et dansk precariat, da de valgte teorier tager udgangspunkt i, at fremkomsten af et precariat er et globalt fænomen, som i høj grad er resultatet af en række globale udviklingstendenser. For at forstå danske tilstande, er vi derfor nødt til at danne en forståelse af de forandringer, der globalt har fundet sted, og hvordan disse har påvirket Danmark. Vi har af ressourcemæssige årsager valgt kun at belyse den beskæftigelsespolitiske udvikling siden begyndelsen af Rationalet bag denne afgrænsning er, at der netop i denne periode er sket en række beskæftigelsespolitiske ændringer, som har været værd at belyse i relation til en fremkomst af et dansk precariat. Det har været vanskeligt at besvare dette arbejdsspørgsmål fuldstændig neutralt for ideologi, da den politiske udvikling kan betragtes forskelligt alt efter perspektiv og at vi qua de valgte teorier har anlagt en kritisk vinkel på neoliberalismens indtog i dansk politik. Vi har tilstræbt at belyse udviklingen så neutralt som muligt, ved at tage udgangspunkt i en række centrale begreber fra teorien: workfare, welfare og neoliberalisme m.fl. Disse begreber har dermed været styrende for fremstillingen af den politiske udvikling, hvilket der naturligvis både er fordele og ulemper ved. Begreberne er dog i sig selv udtryk for bestemte politiske holdninger og ideologisk ståsted, idet vi gennem hele opgaven arbejder med teori, der er kritisk over for neoliberalismen. Vi ser det dog som en styrke, at vi har anvendt et specifikt begrebsapparat i vores belysning af udviklingen i dansk politik. Dette skyldes, at vi løbende har kunnet identificere begrebernes relevans for politik ført af både borgerlige og socialdemokratiske regeringer. Vi underkender ikke begrebernes normative elementer, selvom det er begreberne, der har været styrende for fremstillingen, og ikke de specifikke politiske agendaer siden 1990 erne. Dermed gøres det klart for læseren, hvilket udgangspunkt vi har arbejdet ud fra og hvorfor. 12

13 Som tidligere nævnt, har vores teoretiske ramme allerede i redegørelsen haft betydning for hvilke aspekter af den politiske udvikling, vi har valgt at fokusere på. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at både Standing og Wacquant opstiller nogle klare tendenser i den politiske udvikling som værende af afgørende betydning for fremkomsten af et precariat, og det har dermed været oplagt for opgaven at starte med at gøre rede for netop disse aspekter i en dansk kontekst. Det stadfæstes dermed tidligt i redegørelsen, at vores opgave tager udgangspunkt i en række teoretisk genererede teser. Denne del af metodologien vil vi uddybe senere i kapitlet. Det empiriske grundlag for besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål er primært hentet fra politiske analyser. Vi har både anvendt kilder udformet af kritikere af den politiske udvikling, bl.a. Henrik Herløv Lund 2 og Per Kongshøj Madsen 3, samt tekster af politikere, der på den ene eller anden måde selv har spillet en rolle i den politiske udvikling. Derudover har vi anvendt materiale udarbejdet af forskere, der ikke direkte kan antages at tale hverken den ene eller den andens sag. Vi mener dermed, på trods af vores teoretisk funderede forudindtagelser, at det empiriske belæg er nuanceret i acceptabel grad. Desuden har vi anvendt selvproduceret kvalitativ empiri i form af kvalitative interviews, til at bidrage til en mere nuanceret oversigt over udviklingen. 2) Hvilke strukturelle ændringer har fundet sted på det danske arbejdsmarked siden overgangen til det postindustrielle samfund? Dette arbejdsspørgsmål udgør første del af analysen, som vi har valgt at dele i to. Denne første del om udviklingen på det danske arbejdsmarked hænger tæt sammen med den foregående redegørelse af den beskæftigelsespolitiske udvikling, da de to ting på mange måder afhænger af hinanden. Vi ønsker at besvare dette arbejdsspørgsmål ved at kombinere statistisk data om bl.a. udviklingen i ansættelsesformer og kombinere disse tal med vores interviews og anden kvalitativ data. Formålet med denne del af analysen er at belyse, hvorvidt der er sket en markant udvikling på det danske arbejdsmarked, og om denne udvikling stemmer overens med teoriernes postulater om fragmentering og deregulering på de europæiske arbejdsmarkeder. En analyse af det danske arbejdsmarkeds udvikling er central for at kunne analysere os frem til, om man kan tale om prekære tilstande i Danmark, som i sidste ende kan have resulteret i et dansk precariat. Dermed lægger 2 Økonom, cand.scient.adm., tidl. medlem af den alternative velfærdskommission. 3 Per Kongshøj Madsen: Økonom., professor på AAU, tilknyttet CARMA, formand i AE. 13

14 konklusionen fra dette afsnit direkte op til vores videre analyse om tilstedeværelsen af et precariat i Danmark, da dette i høj grad afhænger af arbejdsmarkedets indretning og udvikling. Ligesom i redegørelsen har det i denne del af rapporten været nødvendigt at lave en tidsmæssig afgrænsning for vores undersøgelse af udviklingen. Vi har valgt at begrænse os til at analysere udviklingen efter overgangen til det postindustrielle samfund. Denne afgrænsning er funderet i en teoretisk forståelse af de ændringer, overgangen har medført især i henhold til ændringer på arbejdsmarkedet. Vi antager qua teorien, at vi i dag befinder os i et postindustrielt samfund, som besidder en række karakteristika, der adskiller sig fra det industrielle samfund, og som er relevante i henhold til vores undersøgelse af udviklingen på det danske arbejdsmarked. Som sagt anvender vi statistisk materiale til besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål. De statistiske data skal bl.a. bidrage til at give overblik over udviklingen i deltids- og heltidsansættelser, samt andre ansættelsesformer, såsom vikaransættelser, der kan anvendes som indikatorer for fremkomsten af et dansk precariat. Vi har til denne del af analysen anvendt data fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, samt tekster fra forskellige fagbøger og økonomiske analyser. Som allerede introduceret i redegørelsen tager vi også i denne del af analysen udgangspunkt i teoretisk funderede teser om precariatets fremkomst. Dette skyldes, at vi med baggrund i teorien, ønsker at identificere en udvikling på arbejdsmarkedet. Både Standing og Wacquant belyser arbejdsmarkedets fragmentering som afgørende for udviklingen af et precariat. Det har derfor været elementært for besvarelsen af problemformuleringen at undersøge, om denne udvikling også har fundet sted i Danmark. I denne forbindelse har vi haft et ønske om ikke blot at følge teorien blindt, men også at undersøge specifikke kontekstafhængige elementer i den danske model 4, herunder flexicurityelementet. Dermed anvender vi også induktion, idet vi vurderer tesernes gyldighed i dansk kontekst med udgangspunkt i empiri om det danske arbejdsmarked. Dette er centralt for senere at kunne påvise eller afvise et dansk precariat. 3) I hvilken grad eksisterer der et dansk precariat? Dette arbejdsspørgsmål udgør analysens anden del, som er en undersøgelse af, hvorvidt det er relevant at tale om eksistensen af et dansk precariat. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål bygger på foregående delanalyse samt konklusioner fra redegørelsen omkring den beskæftigelsesmæssige udvikling i Danmark. Både arbejdsspørgsmål 1 og 2 danner grundlag for at undersøge, hvorvidt 4 Referer både til den danske velfærdsmodel og arbejdsmarkedsmodel. 14

15 man kan tale om et precariat i Danmark. Dette skyldes, at det først og fremmest har været nødvendigt at påvise tilstedeværelsen af en række forhold i Danmark som fremført i teorien, da disse i høj grad er årsag til fremkomsten af et precariat. Efter at have analyseret dele af teoriens påstande i dansk kontekst, ønsker vi også at undersøge hver af de tre subgrupper i dansk kontekst. Dermed søger vi at vurdere de tre subgruppers tilstedeværelse i Danmark, samt give en vurdering af, hvorvidt deres eksistens stemmer overens med teorien. Samlet giver det os en mulighed for at vurdere, hvilke af teoriens fremlagte subgrupper, der er relevante i dansk kontekst, og hvorvidt disse kan antage at tilhøre et precariat. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål samler op på hele analysen, samt det indledende, beskrivende arbejdsspørgsmål, og søger helt konkret at sammenkoble teori og empiri. Igen er udgangspunktet de teoretiske teser, som vi søger at vurdere og deducere ud fra en dansk kontekst. Samtidig søger vi at komme med et bud på, hvad der måtte konstituere et dansk precariat. Dermed arbejder vi induktivt, da vi bl.a. søger at bruge empirien til at problematisere, at teorien ikke tager højde for specifikke kontekstafhængige forhold. Bl.a. den danske flexicuritymodel samt de forskellige typer af velfærdsstater i Europa er af stor betydning for fremkomsten af et precariat. Analysens empiriske grundlag er primært etableret gennem de foregående kapitler, som har fungeret som empiriske gennemgange af en række samfundsændringer af betydning for precariatet. Derudover har vi i høj grad anvendt selvproduceret data i form af kvalitative interviews til at belyse teoriens relevans i en dansk kontekst og til at bidrage til at danne et overblik over specifikke karakteristika ved den danske model. Ydermere inkluderer vi også statistisk data til at påvise hvilke grupper, der kan antages at befinde sig i precariatet, samt antallet af prekære arbejdere i de forskellige subgrupper. 4) Hvilke muligheder er der for at imødekomme problematikken om et øget precariat? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at diskutere precariatets muligheder for mobilisering og organisering som eventuelle løsninger på problematikken. Vi ønsker ikke at opstille konkrete løsningsforslag, men i stedet tage udgangspunkt i de tiltag, som Standing og Wacquant ser som centrale i henhold til at modvirke prekære tilstande og udviklingen af et stigende precariat. Vi ønsker at diskutere deres overordnede teoretiske overvejelser om potentialet for en kollektiv samling og mobilisering af det danske precariat. I den forbindelse trækker vi på rapportens gennemgående teori og tidligere fremlagte data og delkonklusioner for at bedømme 15

16 fagforeningernes og socialpolitikkens rolle i at dæmre udviklingen af det danske precariat i en mulig fremtid. Hensigten med dette er at vurdere, hvorvidt precariatet i Danmark selv - assisteret af fagbevægelsen eller ej - har fundament for og pondus til at agere modpol til neoliberalismens negative konsekvenser for lønarbejderne. Efter at have diskuteret fagforeningernes rolle ønsker vi at stille spørgsmålstegn ved Standing og Wacquants klassetænkning i henhold til precariatet. Vi har i de foregående kapitler belyst udviklingen af et dansk precariat og ønsker her at diskutere, hvilke konsekvenser Standings klassebaserede teoretisering kan have for de opstillede løsningsforslag og opfattelsen af et precariat. Vi ønsker dermed at diskutere, hvorvidt Standings klasseperspektiv kan spænde ben for eventuelle løsninger og/eller bidrager til at understrege en udvikling, der hverken er ny eller så unik som Standing beskriver den. Hensigten med diskussionen er både at vurdere precariatets potentiale for organisering, samt problematisere, om Standings klassetænkning skaber barrierer i opfattelsen af precariatet og dets muligheder for faglig organisering. Første del er en teoretisk diskussion mellem de af Standing og Wacquant fremførte argumenter. Herefter vil vi diskutere precariats potentiale for organisering i en dansk kontekst. Dette gør vi med udgangspunkt i analysen af et dansk precariat med inddragelse af fagforeningernes rolle. Derefter diskuterer vi Standings klasseperspektiv ud fra en kritisk tilgang, bl.a. belyst af professor i politisk økonomi ved Nottingham University, Andreas Bieler. Bieler opstiller en række kritikpunkter af Standings teori, som vi vil anvende som inspiration til at diskutere konsekvenserne af Standings klassetænkning i henhold til precariatet. Dog vil vi fortsat holde fokus på fagforeningernes rolle, da vi tidligere i analysen har identificeret netop denne som central i dansk kontekst. Vi ønsker, at diskussionen skal fungere som en problematisering af og refleksion over analysens konklusioner, samt vores måde at operationalisere precariatsteorien på. Det empiriske belæg for diskussionen finder vi i analysen samt teorien. Ydermere inddrages Andreas Bielers kritik af Standings teori. Metodisk arbejder vi igen både deduktivt og induktivt. I første del, hvor vi har foretaget en teoretisk diskussion, er vi overvejende deduktive, da vi anvender teorien til at sige noget om precariatet i en dansk kontekst. I diskussionens anden del er vi overvejende induktive, idet vi vurderer teoriens validitet ud fra vores empiri, samt søger at dekonstruere teorien og belyse alternativer til Standings opfattelse af precariatet. Vi er i 16

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

UDEN SIKKERHEDSNET - FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FOR DE LØST ANSATTE NYE ARBEJDSLIVSUDFORDRINGER FOR DE UNGE?

UDEN SIKKERHEDSNET - FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FOR DE LØST ANSATTE NYE ARBEJDSLIVSUDFORDRINGER FOR DE UNGE? UDEN SIKKERHEDSNET - FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FOR DE LØST ANSATTE NYE ARBEJDSLIVSUDFORDRINGER FOR DE UNGE? Oplæg ved Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet OPLÆGGET Prekari-hvad-for-noget?

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer A og B hold på arbejdspladserne Arbejdsmarkedspolitiske reformer Kate Sørensen Socialformidler og freelance underviser på LO skolen Til 1989 beskæftiget i Københavns kommune, senest som fuldmægtig Fra

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Seminar den 6. december 2016 Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Trine P. Larsen* & Bjarke Refslund ** *FAOS, Københavns Universitet, ** CIP,

Læs mere

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.epa.aau.dk/carma Medlemskonference

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk Uddannelsesforbundet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere