Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Fagmodulsprojekt SV-K2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Fagmodulsprojekt SV-K2"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Projekt- eller specialetitel: Det prekære Danmark Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Fagmodulsprojekt SV-K2 Katrine Klinte Fagmodulsprojekt SV-K2 Ida Breth Holmgaard Fagmodulsprojekt SV-K2 Mikkel Steen Pedersen Fagmodulsprojekt SV-K2 Lea Brith Grummisgaard Friedberg Fagmodulsprojekt SV-K2 Vejleders navn: Klaus Rasborg Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder 1

2 DET PREKÆRE DANMARK Dato: Forår 2014 Vejleder: Klaus Rasborg Socialvidenskab, 4. semester Roskilde Universitet Studerende: Christian Skou Larsen: Katrine Klinte: Ida Breth Holmgaard: Mikkel Steen Pedersen: Lea Brith Grummisgaard Friedberg:

3 Resume: Det prekære Danmark Formålet med projektet er at operationalisere og vurdere Guy Standings precariatsteori i en dansk kontekst. En stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som følge af globaliseringen og neoliberalisme, har i Danmark ført til en øget fragmentering og polarisering på arbejdsmarkedet. Standings postulerede udvikling i retning af et mere prekært samfund kan bekræftes i Danmark, dog kun delvist grundet traditionelt stærke fagforeninger, et højt niveau af sociale ydelser samt den danske flexicuritymodel. Precariatet kan identificeres, men graden af usikkerhed og konsekvenserne heraf er særdeles divergerende. Den politiske udvikling og de svækkede fagforeninger synes dog på nuværende tidspunkt at forstærke grundlaget for en eskalering af det danske precariat. Precariatets fremtid vil afhænge af, hvordan problemet italesættes og dermed hvilke løsningsforslag, der opstilles. En styrket fagbevægelse samt kollektiv mobilisering skaber muligheder for at imødegå udviklingen af stadigt flere prekære borgere i Danmark. Behovet for mobilisering er endnu ikke markant, men udviklingen stemmer overens med Standings forudsigelser. Precariatet kan på den ene side antages at være et udtryk for et generelt neoliberalt pres på alle faggrupper, men kan på den anden side anses som værende italesættelsen af en global tendens, der konstituerer en klasse for sig. Det er relevant at tale om et precariat i dansk kontekst, men der kan stilles spørgsmålstegn ved teoriens forklaringskraft grundet dets klasseperspektiv. 3

4 Abstract: The Danish Precariat The project s objective is to operationalize and assess the theory of 'the precariat' by Guy Standing on a Danish context. As a by-product of the globalization and neoliberalism, the increasing flexibility in the labour market in Denmark has led to an aggravated fragmentation and polarization. We conclude that Standing s assertion on the development towards a precarious and fragmentized society is visible in Denmark, though only partly due to the traditionally strong trade unions, the relatively high level of social security and the Danish flexicurity model. It is possible to identify the precariat, but the level of insecurity and the consequences of which it composes is highly divergent. Although highly divergent, the current political developments and the weakening of the traditional trade unions seem to form the bedrock for an escalation of the Danish precariat. The future of the precariat will depend on how the issue is conveyed and which solutions are set forth. We assess that strengthened trade unions and a steady collective mobilization can be the basis to accommodate the ever rising precariat citizens in Denmark. The need for such a mobilization is not yet significant, but the development seems to be in accordance with Standing s predictions. The precariat can, on one hand, be presumed to be a side-effect of the general neoliberal pressure on all trades, but it can on the other hand, be considered as an articulation of a global trend that constitutes a class of its own. We estimate that it is highly relevant to shed light on the Danish precariat, although we also conceive that our theoretical foundation can be questioned for its validity and explanatory power due to its class perspective. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL METODE PROJEKTDESIGN BESVARELSESSTRATEGI AFGRÆNSNING DATA KVALITETSVURDERING VIDENSKABSTEORI TEORI GUY STANDINGS TEORI OM PRECARIATET LOÏC WACQUANTS TEORI OM PRECARIATET INDIVIDUALISERINGSTESEN VERSUS SOCIAL STRATIFIKATIONSPERSPEKTIVET KLASSISK KLASSETEORI DEN DANSKE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDVIKLING GLOBALISERINGEN DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDVIKLING I DANMARK SIDEN 1990 ERNE ANALYSE 1: ÆNDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED DEN FINANSIELLE KRISE FLEXICURITYMODELLEN FORANDRINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET: FRA INDUSTRISAMFUND TIL POSTINDUSTRIELT SERVICESAMFUND DELKONKLUSION ANALYSE 2: PRECARIATET I DANMARK DEN FORDREVNE ARBEJDERKLASSE VELUDDANNEDE UNGE IMMIGRANTER DELKONKLUSION DISKUSSION POTENTIALET FOR MOBILISERING BIELERS KRITIK AF STANDING KONKLUSION LITTERATURLISTE

6 1. Indledning Vi vil i dette kapitel først præsentere vores motivation for valg af problemstilling. Dernæst vil vi i problemfeltet beskrive den kontekst, som problemstillingen indgår i. Denne kontekstuelle redegørelse bliver udgangspunktet for at opstille en problemformulering, som vi vil besvare ved hjælp af fire arbejdsspørgsmål. Endelig vil vi definere, hvad vi afgrænser os fra at undersøge i forhold til problemformuleringen. 1.1 Motivation Den danske velfærdsstat er i løbende forandring som resultat af stigende økonomisk global interdependens, demografiske udfordringer og nye forståelser af, hvilke velfærdsydelser staten bør tilbyde sine borgere (Greve, 2014: 8). Også på arbejdsmarkedet sker der forandringer som følge af udviklingen i produktionsstrukturerne (Boje & Ejrnæs, 2013a: 24). Lønmodtagerne skal være fleksible, omstillingsparate og have mulighed for at opdatere deres kompetencer for at kunne opfylde kravene fra arbejdsgivernes side i bestræbelsen på at følge med udviklingen. Disse krav til arbejdskraften har ifølge den engelske arbejdsmarkedsprofessor Guy Standing ført til opkomsten af precariatet 1, en global gruppe af lønmodtagere, hvis arbejdsliv er kendetegnet af indkomstmæssig, jobmæssig og ansættelsesmæssig usikkerhed (Standing, 2011: 6). Inspireret af Standings teori finder vi det interessant at undersøge, om ændringer i den danske beskæftigelsespolitik og strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet som følge af den globale påvirkning har skabt et dansk precariat. Derudover ser vi en motivation i at afdække, hvorvidt udviklingen af et dansk precariat er en uundgåelig proces eller om det er en tendens, der kan imødegås på længere sigt. 1.2 Problemfelt Overgangen fra industrisamfund til servicesamfund har resulteret i strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet, hvor fleksibilitet i forhold til løn, ansættelsesforhold og arbejdstid i stigende omfang erstatter industrisamfundets mere stabile arbejdsmønster (Boje & Ejrnæs, 2013a: 108f). Denne tendens mener Guy Standing er et produkt, af dels den globale udvikling og dels politisk vedtagne beslutninger, der har fået negative konsekvenser for tusindvis af lønmodtagere: 1 Ordet precariat er en sammentrækning af det engelske ord precarious (på dansk usikkerhed ) og proletariat (Standing, 2011: 7). 6

7 Certainly, the evolution of the precariat came with globalization and the systematic attempt by governments to create more flexible labour markets. Flexibility means eroding all the labour-based securities that had been strengthened during the 20th century. (Standing, 2013: 45). Standings udtalelse udstiller en klar problematik: Stigende fleksibilitet på arbejdsmarkedet har betydet en forringelse af de sociale og arbejdsrelaterede rettigheder, der ellers har kendetegnet 1900-tallets arbejdsliv. Det er forringelser, der har skabt mere usikre løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne, og som efter Standings vurdering bidrager til at konstituere en klasse af lønmodtagere, precariatet, hvis tilværelse på og tilknytning til arbejdsmarkedet er præget af stor usikkerhed og risiko for at opleve fattigdom (Standing, 2013: 46). Den danske arbejdsmarkedsmodel eller aftalemodel baserer sig på indgåelse af kollektive overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationerne og lønmodtagerorganisationerne (fagforeningerne), der regulerer løn- og arbejdsvilkårene på de dele af arbejdsmarkedet, der omfattes af overenskomsterne (Greve, 2011: 40f). Fagforeningerne spiller en central rolle i den danske model, da de sikrer lønmodtagernes rettigheder gennem forhandling med arbejdsgiverne om løn om ferie mm. (ibid). Antallet af lønmodtagere, der er organiseret i en fagforening har generelt set været faldende siden 1995 (Ibsen et al., ). Denne udvikling finder arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet problematisk, da det bl.a. bidrager til at øge uligheden i det danske samfund. Det skyldes, ifølge Flemming Larsen, at fagforeningerne gennem overenskomstaftalerne kan sikre et relativt stabilt mindstelønsniveau, der mindsker afstanden mellem de højeste og de laveste indkomster i samfundet (Schmidt, ). Dermed vil en faldende organisationsprocent potentielt set mindske overenskomstdækningen og skabe større social usikkerhed for lønmodtagerne (ibid). Den danske arbejdsmarkedsmodel er ydermere kendetegnet ved at indebære flexicurity. Flexicurity er defineret ved samspillet mellem indkomsterstattende ydelser i tilfælde af ledighed, aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod de arbejdsløse og stor grad af fleksibilitet i forhold til lønmodtagernes ansættelsessikkerhed, arbejdstid og jobfunktioner (Greve, 2011: 36f). Balancen mellem de tre elementer er imidlertid under pres. F.eks. er dagpengeperioden blevet forkortet fra 4 år til 2 år, og kravene til genoptjening af dagpengeretten er blevet skærpet, hvilket ifølge A- kassernes Samvirke har betydet, at ca personer har stået uden en reel indtægt efter den nye dagpengereform er trådt i kraft pr. 1. januar 2013 (CASA, 2013: 11f). Ændringen i 7

8 dagpengeordningen har dermed betydet, at flere personer end forventet er blevet ekskluderet fra både arbejdsmarkedet og kontanthjælpssystemet. I stedet er de henvist til at klare sig på et lavt økonomisk niveau grundet mangel på indkomst, der skaber større økonomisk og beskæftigelsesmæssig usikkerhed i samfundet (ibid). Forkortelsen af dagpengeperioden er et eksempel på et socialt investeringspolitisk indgreb, som har til formål at øge udbuddet af arbejdskraft ved at forstærke incitamentet til at komme i job (Boje & Ejrnæs, 2013a: 94). Ønsket om at øge udbuddet af arbejdskraft har også resulteret i forringelser af indkomsterstattende ydelser som førtidspension og kontanthjælp, der øger lønmodtagernes usikkerhed i forhold til indkomst (Kristensen & Wolfhagen, ). Samlet set har reformerne af dagpenge, førtidspension, kontanthjælp, efterløn og sygedagpenge ifølge forskningsleder Finn Kenneth Hansen ikke nedbragt antallet af personer på overførselsindkomst, men i stedet medvirket til potentielt at øge uligheden i Danmark (CASA, 2013: 4ff). Dermed afspejler udviklingen i adgangen til de forskellige typer af overførselsindkomst en åbenlys problematik, da udviklingen kan resultere i øget social og økonomisk usikkerhed i Danmark. En analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i februar 2014 viser, at hver femte af de unge i Danmark under 30 år er arbejdsløse. Dette gælder både unge uden uddannelse samt unge med uddannelse (Bjørsted et al., ). Det skyldes den økonomiske krise, som har ramt denne gruppe hårdere end den øvrige del af arbejdsstyrken (ibid). Dermed har den unge del af befolkningen en større risiko for at opleve beskæftigelsesmæssig og indkomstmæssig usikkerhed, da disse har sværere ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU har betydet en stigende tilgang af østeuropæiske arbejdere til det danske arbejdsmarked (Flensburg, ). De østeuropæiske arbejdere kommer fra lande med høj arbejdsløshed, lav løn og ringe arbejdsvilkår (Arnholtz & Hansen, 2011: 110). Det faktum gør dem mere tilbøjelige til at acceptere dårlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, end hvad danske arbejdere vil acceptere (ibid). Østeuropæerne finder typisk arbejde i brancher, hvor arbejdet er ureguleret pga. manglende overenskomster (Olsen, ). Det bevirker, at et stigende antal danske lønmodtagere beskæftiget inden for landbrug, gartneri, rengøring, transport, hotel og restauration samt i byggesektoren mister deres arbejde, da arbejdsgiverne afskediger dem til fordel for billigere arbejdskraft fra Østeuropa; en tendens, der forstærker presset på de ufaglærte 8

9 og de faglærte, da de typisk er beskæftiget i disse brancher (Jensen, ). Arbejdskraftens frie bevægelighed bidrager dermed på problematisk vis til at øge danske lønmodtageres utryghed i forhold til at fastholde et arbejde og en indkomst, samt blive marginaliseret på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke kun danske lønmodtagere, der risikerer at blive udsat for marginalisering på arbejdsmarkedet. Ifølge Arbejdsmiljøforskningsfonden risikerer immigrantarbejdere i Danmark at pådrage sig fysisk skade på arbejdspladsen, da særligt de østeuropæiske arbejdere har mindre fokus på et sikkert arbejdsmiljø (COWI, ). Manglende danskkundskaber, begrænset viden og uddannelse vedrørende arbejdsmiljøregler er grundlæggende årsager til, at østeuropæiske arbejdstagere pådrager sig flere arbejdsskader end danske lønmodtagere (ibid). I denne sammenhæng har det vist sig, at det irske vikarbureau Atlanco Rimec, der bl.a. leverer fleksibel østeuropæisk arbejdskraft til metrobyggeriet i København afskediger medarbejdere, der går til de faglige organisationer for at få forbedret løn- og arbejdsvilkårene (Larsen & Madsen, ). Atlanco Rimecs metoder afspejler en åbenlys problematik på det globale arbejdsmarked, da virksomheden kan maksimere deres indtjening ved at udbetale lav løn og undlade indbetaling til pension og andre sociale ydelser til de ansatte (ibid). En sådan tendens bidrager sammen med de fleksible forhold på arbejdsmarkedet til at øge usikkerheden for de østeuropæiske vikararbejdere, da de i højere grad er eksponeret for dårlige arbejdsvilkår, lave lønninger og uvis adgang til sociale ydelser som pension. Risikoen for at opleve indkomstmæssig og beskæftigelsesmæssig usikkerhed er dermed i denne sammenhæng væsentligt større end tilfældet er for danske lønmodtagere, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår. En undersøgelse fra 2012 gennemført af Danmarks Statistik viser, at der i årene fra 2009 til 2011 forekom en markant udflytning af arbejdspladser i industrien (Danmarks Statistik, 2012a). Ifølge Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og tidligere kommunikationschef i AE Janus Breck har den økonomiske krise forstærket tendensen til, at virksomhederne flytter arbejdspladser og produktion til udlandet, da lønomkostningerne her er lavere end i Danmark (Breck & Andersen, ); en tendens, der sammen med den teknologiske udvikling har skabt øget arbejdsløshed blandt ansatte i industrien. Derudover fastslår Andersen og Breck, at efterspørgslen på uddannet arbejdskraft som følge af den globale og tekniske udvikling i fremtiden vil være voksende, hvormed de ufaglærte vil stå svagere på fremtidens arbejdsmarked (ibid). Stigende uddannelsesmæssige krav vil dermed kunne skabe større 9

10 beskæftigelsesmæssig usikkerhed på det danske arbejdsmarked, da tilknytningen til arbejdsmarkedet i stigende grad bliver afhængig af uddannelsesniveau. Ydermere vil outsourcing også bidrage til stigende beskæftigelsesusikkerhed, da lønmodtagerne risikerer, at deres job bliver flyttet til udlandet. Som beskrevet i det ovenstående har den globale udvikling i kombination med nye statslige politikker skabt grundlæggende forandringer på arbejdsmarkedet. Stigende fleksibilitet og reformer af overførselsindkomster kan forøge lønmodtagernes mulighed for at opleve fattigdom. Grupper som immigrantarbejdere, unge og ældre ufaglærte og personer med kort uddannelse kan have sværere ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, og har dermed større risiko for at opleve indkomst- og beskæftigelsesmæssig usikkerhed. En tendens, som udflytning af arbejdspladser også bidrager til at intensivere. 1.3 Problemformulering og arbejdsspørgsmål Ud fra vores problematisering af udviklingen på arbejdsmarkedet vil vi undersøge, hvorvidt et stigende antal lønmodtagere i Danmark oplever usikkerhed i forhold til at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil vi gøre ud fra følgende problemformulering: I hvilken udstrækning giver det mening at tale om fremkomsten af et precariat i Danmark, og hvilken betydning har det, at Guy Standing belyser precariatet i et klasseperspektiv? For at besvare problemformuleringen har vi opstillet følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvordan har beskæftigelsespolitikken udviklet sig i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne? 2. Hvilke strukturelle ændringer har fundet sted på det danske arbejdsmarked siden overgangen til det postindustrielle samfund? 3. I hvilken grad eksisterer der et dansk precariat? 4. Hvilke muligheder er der for at imødekomme problematikken om et øget precariat? 10

11 2. Metode 2.1 Projektdesign 11

12 2.2 Besvarelsesstrategi 1) Hvordan har beskæftigelsespolitikken udviklet sig i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at danne en referenceramme for resten af rapporten. Viden om den globale udvikling samt udviklingen i den danske beskæftigelsespolitik er en forudsætning for, at vi senere i opgaven kan undersøge sammenhængen mellem samfundsudviklingen og fremkomsten af et dansk precariat. Først gennemgår vi kort globaliseringens betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet og dermed for et eventuelt precariat. Det globale perspektiv er fundamentalt for forståelsen af et dansk precariat, da de valgte teorier tager udgangspunkt i, at fremkomsten af et precariat er et globalt fænomen, som i høj grad er resultatet af en række globale udviklingstendenser. For at forstå danske tilstande, er vi derfor nødt til at danne en forståelse af de forandringer, der globalt har fundet sted, og hvordan disse har påvirket Danmark. Vi har af ressourcemæssige årsager valgt kun at belyse den beskæftigelsespolitiske udvikling siden begyndelsen af Rationalet bag denne afgrænsning er, at der netop i denne periode er sket en række beskæftigelsespolitiske ændringer, som har været værd at belyse i relation til en fremkomst af et dansk precariat. Det har været vanskeligt at besvare dette arbejdsspørgsmål fuldstændig neutralt for ideologi, da den politiske udvikling kan betragtes forskelligt alt efter perspektiv og at vi qua de valgte teorier har anlagt en kritisk vinkel på neoliberalismens indtog i dansk politik. Vi har tilstræbt at belyse udviklingen så neutralt som muligt, ved at tage udgangspunkt i en række centrale begreber fra teorien: workfare, welfare og neoliberalisme m.fl. Disse begreber har dermed været styrende for fremstillingen af den politiske udvikling, hvilket der naturligvis både er fordele og ulemper ved. Begreberne er dog i sig selv udtryk for bestemte politiske holdninger og ideologisk ståsted, idet vi gennem hele opgaven arbejder med teori, der er kritisk over for neoliberalismen. Vi ser det dog som en styrke, at vi har anvendt et specifikt begrebsapparat i vores belysning af udviklingen i dansk politik. Dette skyldes, at vi løbende har kunnet identificere begrebernes relevans for politik ført af både borgerlige og socialdemokratiske regeringer. Vi underkender ikke begrebernes normative elementer, selvom det er begreberne, der har været styrende for fremstillingen, og ikke de specifikke politiske agendaer siden 1990 erne. Dermed gøres det klart for læseren, hvilket udgangspunkt vi har arbejdet ud fra og hvorfor. 12

13 Som tidligere nævnt, har vores teoretiske ramme allerede i redegørelsen haft betydning for hvilke aspekter af den politiske udvikling, vi har valgt at fokusere på. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at både Standing og Wacquant opstiller nogle klare tendenser i den politiske udvikling som værende af afgørende betydning for fremkomsten af et precariat, og det har dermed været oplagt for opgaven at starte med at gøre rede for netop disse aspekter i en dansk kontekst. Det stadfæstes dermed tidligt i redegørelsen, at vores opgave tager udgangspunkt i en række teoretisk genererede teser. Denne del af metodologien vil vi uddybe senere i kapitlet. Det empiriske grundlag for besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål er primært hentet fra politiske analyser. Vi har både anvendt kilder udformet af kritikere af den politiske udvikling, bl.a. Henrik Herløv Lund 2 og Per Kongshøj Madsen 3, samt tekster af politikere, der på den ene eller anden måde selv har spillet en rolle i den politiske udvikling. Derudover har vi anvendt materiale udarbejdet af forskere, der ikke direkte kan antages at tale hverken den ene eller den andens sag. Vi mener dermed, på trods af vores teoretisk funderede forudindtagelser, at det empiriske belæg er nuanceret i acceptabel grad. Desuden har vi anvendt selvproduceret kvalitativ empiri i form af kvalitative interviews, til at bidrage til en mere nuanceret oversigt over udviklingen. 2) Hvilke strukturelle ændringer har fundet sted på det danske arbejdsmarked siden overgangen til det postindustrielle samfund? Dette arbejdsspørgsmål udgør første del af analysen, som vi har valgt at dele i to. Denne første del om udviklingen på det danske arbejdsmarked hænger tæt sammen med den foregående redegørelse af den beskæftigelsespolitiske udvikling, da de to ting på mange måder afhænger af hinanden. Vi ønsker at besvare dette arbejdsspørgsmål ved at kombinere statistisk data om bl.a. udviklingen i ansættelsesformer og kombinere disse tal med vores interviews og anden kvalitativ data. Formålet med denne del af analysen er at belyse, hvorvidt der er sket en markant udvikling på det danske arbejdsmarked, og om denne udvikling stemmer overens med teoriernes postulater om fragmentering og deregulering på de europæiske arbejdsmarkeder. En analyse af det danske arbejdsmarkeds udvikling er central for at kunne analysere os frem til, om man kan tale om prekære tilstande i Danmark, som i sidste ende kan have resulteret i et dansk precariat. Dermed lægger 2 Økonom, cand.scient.adm., tidl. medlem af den alternative velfærdskommission. 3 Per Kongshøj Madsen: Økonom., professor på AAU, tilknyttet CARMA, formand i AE. 13

14 konklusionen fra dette afsnit direkte op til vores videre analyse om tilstedeværelsen af et precariat i Danmark, da dette i høj grad afhænger af arbejdsmarkedets indretning og udvikling. Ligesom i redegørelsen har det i denne del af rapporten været nødvendigt at lave en tidsmæssig afgrænsning for vores undersøgelse af udviklingen. Vi har valgt at begrænse os til at analysere udviklingen efter overgangen til det postindustrielle samfund. Denne afgrænsning er funderet i en teoretisk forståelse af de ændringer, overgangen har medført især i henhold til ændringer på arbejdsmarkedet. Vi antager qua teorien, at vi i dag befinder os i et postindustrielt samfund, som besidder en række karakteristika, der adskiller sig fra det industrielle samfund, og som er relevante i henhold til vores undersøgelse af udviklingen på det danske arbejdsmarked. Som sagt anvender vi statistisk materiale til besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål. De statistiske data skal bl.a. bidrage til at give overblik over udviklingen i deltids- og heltidsansættelser, samt andre ansættelsesformer, såsom vikaransættelser, der kan anvendes som indikatorer for fremkomsten af et dansk precariat. Vi har til denne del af analysen anvendt data fra Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, samt tekster fra forskellige fagbøger og økonomiske analyser. Som allerede introduceret i redegørelsen tager vi også i denne del af analysen udgangspunkt i teoretisk funderede teser om precariatets fremkomst. Dette skyldes, at vi med baggrund i teorien, ønsker at identificere en udvikling på arbejdsmarkedet. Både Standing og Wacquant belyser arbejdsmarkedets fragmentering som afgørende for udviklingen af et precariat. Det har derfor været elementært for besvarelsen af problemformuleringen at undersøge, om denne udvikling også har fundet sted i Danmark. I denne forbindelse har vi haft et ønske om ikke blot at følge teorien blindt, men også at undersøge specifikke kontekstafhængige elementer i den danske model 4, herunder flexicurityelementet. Dermed anvender vi også induktion, idet vi vurderer tesernes gyldighed i dansk kontekst med udgangspunkt i empiri om det danske arbejdsmarked. Dette er centralt for senere at kunne påvise eller afvise et dansk precariat. 3) I hvilken grad eksisterer der et dansk precariat? Dette arbejdsspørgsmål udgør analysens anden del, som er en undersøgelse af, hvorvidt det er relevant at tale om eksistensen af et dansk precariat. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål bygger på foregående delanalyse samt konklusioner fra redegørelsen omkring den beskæftigelsesmæssige udvikling i Danmark. Både arbejdsspørgsmål 1 og 2 danner grundlag for at undersøge, hvorvidt 4 Referer både til den danske velfærdsmodel og arbejdsmarkedsmodel. 14

15 man kan tale om et precariat i Danmark. Dette skyldes, at det først og fremmest har været nødvendigt at påvise tilstedeværelsen af en række forhold i Danmark som fremført i teorien, da disse i høj grad er årsag til fremkomsten af et precariat. Efter at have analyseret dele af teoriens påstande i dansk kontekst, ønsker vi også at undersøge hver af de tre subgrupper i dansk kontekst. Dermed søger vi at vurdere de tre subgruppers tilstedeværelse i Danmark, samt give en vurdering af, hvorvidt deres eksistens stemmer overens med teorien. Samlet giver det os en mulighed for at vurdere, hvilke af teoriens fremlagte subgrupper, der er relevante i dansk kontekst, og hvorvidt disse kan antage at tilhøre et precariat. Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål samler op på hele analysen, samt det indledende, beskrivende arbejdsspørgsmål, og søger helt konkret at sammenkoble teori og empiri. Igen er udgangspunktet de teoretiske teser, som vi søger at vurdere og deducere ud fra en dansk kontekst. Samtidig søger vi at komme med et bud på, hvad der måtte konstituere et dansk precariat. Dermed arbejder vi induktivt, da vi bl.a. søger at bruge empirien til at problematisere, at teorien ikke tager højde for specifikke kontekstafhængige forhold. Bl.a. den danske flexicuritymodel samt de forskellige typer af velfærdsstater i Europa er af stor betydning for fremkomsten af et precariat. Analysens empiriske grundlag er primært etableret gennem de foregående kapitler, som har fungeret som empiriske gennemgange af en række samfundsændringer af betydning for precariatet. Derudover har vi i høj grad anvendt selvproduceret data i form af kvalitative interviews til at belyse teoriens relevans i en dansk kontekst og til at bidrage til at danne et overblik over specifikke karakteristika ved den danske model. Ydermere inkluderer vi også statistisk data til at påvise hvilke grupper, der kan antages at befinde sig i precariatet, samt antallet af prekære arbejdere i de forskellige subgrupper. 4) Hvilke muligheder er der for at imødekomme problematikken om et øget precariat? Formålet med dette arbejdsspørgsmål er at diskutere precariatets muligheder for mobilisering og organisering som eventuelle løsninger på problematikken. Vi ønsker ikke at opstille konkrete løsningsforslag, men i stedet tage udgangspunkt i de tiltag, som Standing og Wacquant ser som centrale i henhold til at modvirke prekære tilstande og udviklingen af et stigende precariat. Vi ønsker at diskutere deres overordnede teoretiske overvejelser om potentialet for en kollektiv samling og mobilisering af det danske precariat. I den forbindelse trækker vi på rapportens gennemgående teori og tidligere fremlagte data og delkonklusioner for at bedømme 15

16 fagforeningernes og socialpolitikkens rolle i at dæmre udviklingen af det danske precariat i en mulig fremtid. Hensigten med dette er at vurdere, hvorvidt precariatet i Danmark selv - assisteret af fagbevægelsen eller ej - har fundament for og pondus til at agere modpol til neoliberalismens negative konsekvenser for lønarbejderne. Efter at have diskuteret fagforeningernes rolle ønsker vi at stille spørgsmålstegn ved Standing og Wacquants klassetænkning i henhold til precariatet. Vi har i de foregående kapitler belyst udviklingen af et dansk precariat og ønsker her at diskutere, hvilke konsekvenser Standings klassebaserede teoretisering kan have for de opstillede løsningsforslag og opfattelsen af et precariat. Vi ønsker dermed at diskutere, hvorvidt Standings klasseperspektiv kan spænde ben for eventuelle løsninger og/eller bidrager til at understrege en udvikling, der hverken er ny eller så unik som Standing beskriver den. Hensigten med diskussionen er både at vurdere precariatets potentiale for organisering, samt problematisere, om Standings klassetænkning skaber barrierer i opfattelsen af precariatet og dets muligheder for faglig organisering. Første del er en teoretisk diskussion mellem de af Standing og Wacquant fremførte argumenter. Herefter vil vi diskutere precariats potentiale for organisering i en dansk kontekst. Dette gør vi med udgangspunkt i analysen af et dansk precariat med inddragelse af fagforeningernes rolle. Derefter diskuterer vi Standings klasseperspektiv ud fra en kritisk tilgang, bl.a. belyst af professor i politisk økonomi ved Nottingham University, Andreas Bieler. Bieler opstiller en række kritikpunkter af Standings teori, som vi vil anvende som inspiration til at diskutere konsekvenserne af Standings klassetænkning i henhold til precariatet. Dog vil vi fortsat holde fokus på fagforeningernes rolle, da vi tidligere i analysen har identificeret netop denne som central i dansk kontekst. Vi ønsker, at diskussionen skal fungere som en problematisering af og refleksion over analysens konklusioner, samt vores måde at operationalisere precariatsteorien på. Det empiriske belæg for diskussionen finder vi i analysen samt teorien. Ydermere inddrages Andreas Bielers kritik af Standings teori. Metodisk arbejder vi igen både deduktivt og induktivt. I første del, hvor vi har foretaget en teoretisk diskussion, er vi overvejende deduktive, da vi anvender teorien til at sige noget om precariatet i en dansk kontekst. I diskussionens anden del er vi overvejende induktive, idet vi vurderer teoriens validitet ud fra vores empiri, samt søger at dekonstruere teorien og belyse alternativer til Standings opfattelse af precariatet. Vi er i 16

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Ankomst og indregistrering Mød de øvrige deltagere over morgenbrød og -kaffe

Ankomst og indregistrering Mød de øvrige deltagere over morgenbrød og -kaffe Side 1 ud af 6 Den danske model er på én gang stærkt ombejlet, omdiskuteret og udsat for pres. Ikke mindst globaliseringen og den aktuelle økonomiske krise har gjort det vanskeligere at se, hvordan et

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere