Unge stjerner har fået en ny stemme

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark. Januar 2012 pharma for akademikere på lægemiddelområdet Petrine Wellendorph, Det Unge Akademi: Unge stjerner har fået en ny stemme Side 6 Læs også Side 12 Norske sygehusapotekers medicinsalg er under anklage Side 22 Farvel til Det Farmaceutiske Fakultet goddag til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Side 26 Få det maksimale ud af din jobsamtale

2 Brug dit Pharmadanmark-medlemskab Lej et sommerhus til en favorabel pris Som medlem af Pharmadanmark kan du fra maj til september i en uge leje et af vores fire sommerhuse i Ebeltoft, Rågeleje, Bindslev eller Beitostølen ca. 220 km nord for Oslo. I højsæsonen, dvs. i sommerperioden fra uge og i efterårsferien uge 42 trækkes der lod med ansøgningsfrist den 15. februar. For Norges vedkommende trækkes der endvidere lod om vintersæsonen fra uge med frist den 15. september. Du kan også leje husene uden for højsæsonerne, fx en weekend, efter nærmere aftale. Gå ind på og få en nærmere præsentation af husene. Her kan du også udfylde en ansøgningsblanket. Har du spørgsmål kan Jette Hansen kontaktes på tlf Læs mere om alle de andre fordele på Oversigt over de øvrige medlemsfordele Arbejdssikring Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA) er en ekstra arbejdsløshedsforsikring, du får som medlem af Pharmadanmark. Tillægsforsikring Via Pharmadanmark kan du tegne en personlig tillægsforsikring hos Topdanmark og således sikre din indtjening i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Kontraktgennemgang Vi gennemgår din ansættelseskontrakt, inden du skriver den under. Bare giv os 24 timer. Karriereudvikling Vi tilbyder dig individuel karriererådgivning og hjælp til udformning af ansøgninger og CV. Forenede Gruppeliv Alle erhvervsaktive medlemmer af Pharmadanmark inklusive arbejdsløse og personer på orlov er omfattet af en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Hospitalsforsikring Du kan tegne en hospitalsforsikring i Skandia Lifeline på favorable vilkår. Rabat hos TRYG Du har mulighed for at tegne en fordelagtig forsikringsordning hos Tryg. Ordningen administreres af Forsikringsforeningen for Farmaceuter. Pharmabank Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån & Spar Bank attraktive banktilbud gennem Pharmabank. Avisabonnement Du kan tegne avisabonnement til særdeles favorabel pris. Sommerhuse Du har mulighed for at leje Pharmadanmarks sommerhuse til en favorabel pris. Forbrugsforeningen Du kan blive medlem af Forbrugsforeningen af 1886 og få bonus, når du handler. Coaching Pharmadanmark tilbyder alle medlemmer individuelle coachingforløb til reduceret pris. Pensionsrådgivning Du kan få personlig rådgivning om dine samlede pensionsforhold hos PFA Pension. Mediation Du kan få hjælp til at løse arbejdsrelaterede konflikter. Skatterådgivning Hvis du får arbejde i udlandet, kan du få en times gratis rådgivning om dine danske skatteforhold i forbindelse med dit udenlandsarbejde. Rådgivning om aktieløn Bliver du tilbudt aktieaflønning, kan du få rådgivning hos Pharmadanmark. Uddannelses- og udviklingsfonden - U2F U2F er en fond, der kan søges af apoteksansatte farmaceuter. Studiefonden I Studiefonden kan du søge om projekt- og rejsestøtte. Hjælpefonden Kommer du i akut trang på grund af sygdom eller andre sociale begivenheder, kan du søge fonden om hjælp. Pharma Courses Vores elektroniske efteruddannelsesportal hjælper dig med at finde rundt i det store udbud af kurser og efteruddannelse for akademikere på lægemiddelområdet. Fredag Formiddag Vores elektroniske nyhedsbrev giver dig overblik over ugens relevante nyheder på lægemiddelområdet. Mentorordning Få en mentor til din personlige karriereudvikling eller bliv mentor og oplev glæden ved at hjælpe en yngre fagkollega på vej. Fitness Få rabat hos fitness.dk som medlem af Pharmadanmark.

3 indhold 4 Dimittendledigheden stiger 6 Unge stjerner har fået en ny stemme 10 De flytter sig 12 Strid om norske sygehusapotekers medicinsalg 14 Ingeniørforeningen skruer op for kontingentet 16 Lundbeck afprøver græshopper 18 Intet nyt fra apoteksfronten 21 Debat: Gerne diskussion om sygehusapoteker men på helt objektive vilkår 22 KU-fusion nu en realitet trods kritik 24 Kommende MBA er: Sæt fokus på lederskabet på apotek Unge stjerner har fået en ny stemme Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er en lidt støvet gammel sag, og det har derfor etableret et helt nyt videnskabeligt selskab for unge top-forskere i Danmark: Det Unge Akademi. Farmaceut, ph.d. Petrine Wellendorph er en af de 16 udvalgte medlemmer. Unge dygtige forskere skal have en stemme i offentligheden.» 6 26 Katalysér din jobsamtale 28 Kort om 34 Meddelelser Strid om norske sygehusapotekers medicinsalg Herhjemme er vi først nu gået i gang med at diskutere, om sygehusapotekerne skal sælge medicin direkte til forbrugerne. I Norge gør sygehusapotekerne det allerede, men de private apoteker mener slet ikke, at det er en opgave for det offentlige, og klager over unfair konkurrence. Nu skal modellen måske ændres.» 12 Katalysér din jobsamtale Konkurrencen om jobbene er benhård ikke mindst i det pressede job-marked anno Læs første del af serien om, hvordan du bedst muligt forbereder sig til en jobsamtale, og hvordan du formidler dine kompetencer, så det giver mest værdi for virksomheden. Simple teknikker til at katalysere din jobsamtale, så du når i mål med drømmejobbet.» 26 Udgiver Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen. Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Connie Faaborg Nielsen (redak.sekr.) cfn@pharmadanmark.dk Annoncer Stillingsannoncer Connie Faaborg Nielsen, cfn@pharmadanmark.dk Produktannoncer Dansk Mediaforsyning Tlf pharmatekst@dmfnet.dk Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen/Elbo A/S Forsidefoto: Ole Ziegler Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/S ISSN Oplag: expl. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline Februar: februar Marts: marts April: marts pharma januar

4 branche Dimittendledigheden stiger en håndsrækning er på vej 30,8 procent af de helt nyuddannede lægemiddelakademikere er arbejdsløse, viser den seneste ledighedsstatistik. Pharmadanmark tilbyder nu et særligt kursus til den hårdt ramte gruppe. Af Christian K. Thorsted Generelt om ledigheden blandt akademikere Bruttoledigheden for akademikere generelt steg stærkt i november måned, viser de seneste ledighedstal fra AC, Akademikernes Centralorganisation Den sæsonkorrigerede bruttoledighed er steget fra i november til i december måned svarende til en stigning på 3,1 procent. Den sæsonkorrigerede ledighedsprocent for akademikere under ét var i december på 4,5 procent. Kvindernes ledighed er steget med 14,4 procent siden november 2010, mens mændenes ledighed i samme periode kun er steget med 0,5 procent. Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for dimittender var i december måned på svarende til en ledighedsprocent på 24,3 procent. Antallet af langtidsledige dimittender er stigende. De nyeste tal viser, at den gennemsnitlige bruttoledighed blandt farmaceuter og andre akademikere med en lægemiddelfaglig baggrund er 3,7 procent. Det er en stigning i forhold til året før og en fordobling i forhold til niveauet for tre år siden, da niveauet var lavest.»den store stigning i den samlede ledighed synes primært at hænge sammen med en markant stigning i ledigheden blandt de yngste kandidater. Det er meget bekymrende,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Bruttoledigheden er på hele 30,8 procent, hvis man har en kandidatgrad, som er under et år gammel. I faktiske tal svarer det til 59 personer. I november 2010 var denne bruttoledighed 20,7 procent. For kandidater med en et-to år gammel eksamen er bruttoledigheden 8,6 procent. Det svarer til 35 personer. Bruttoledigheden inkluderer ledige, som er i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, altså job med løntilskud eller aktivering.»dimittendernes ledighed er generelt steget blandt alle akademikergrupper, men vi må desværre notere os, at lægemiddeldimittendernes stigning i ledighed er betydelig også i forhold til andre akademikerdimittender. Det er så en ringe trøst, at der er akademikergrupper, som er ramt endnu hårdere,«konstaterer Antje Marquardsen. Bruttoledigheden blandt nyuddannede akademiingeniører er således frygtindgydende 50,0 procent, bibliotekarer 44,4 procent og arkitekter 38,7 procent. Den triste udvikling afspejles også af, at 11,8 procent af farmaceuter og andre lægemiddelakademikere under 30 står uden arbejde. Til sammenligning er kun 1,2 procent arbejdsløse blandt de årige.»En væsentlig forklaring på dimittendledigheden er, at apotekerne ikke som hidtil i vidt omfang har kunnet opsuge de unge ledige. Det er der så igen flere forklaringer på. Man kan fx pege på, at antallet af farmaceuter i apotekssektoren er faldende. På 10 år er der blevet over 10 procent færre fuldtidsfarmaceutstillinger,«forklarer Antje Marquardsen. Flere langtidsledige En særlig kedelig tendens i ledighedsstatistikken er, at der er flere langtidsledige blandt dimittenderne. Langtidsledighed defineres som mere end 80 procents ledighed inden for det seneste år. Erfaringen viser, at har man ikke fået sit første job, inden det næste hold kandidater er færdiguddannet, øges risikoen for en lang ledighedsperiode.»dimittendledigheden er ulykkelig. Der er tale om unge mennesker, som har gjort, hvad man har bedt dem om, nemlig at tage en uddannelse og at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet, så de kan bidrage positivt til samfundsøkonomien. Nu oplever mange så desværre, at der ikke er brug for dem.«hun tilføjer:»vi er meget bevidste om, at disse unge kandidater har et særligt behov for støtte, og derfor tilbyder vi nu et jobsøgningskursus for ledige dimittender. Vi kan selvsagt ikke finde 4 pharma januar 2012

5 Jobsøgningskursus for ledige dimittender jobbene til de ledige, men vi håber, at kurset kan være med til at give ny inspiration til de unge ledige og måske bringe dem ud af dødvandet.«pharmadanmark afholder i forvejen dimittendmøder, hvor der bl.a. rådgives om jobsøgning. Ledighedsstatistikken viser i øvrigt, at 34 farmaceuter og andre lægemiddelakademikere er i aktivering 25 er i løntilskudsordninger. PDA på overarbejde 65 medlemmer får i øjeblikket udbetalt støtte fra Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse (PDA). For et halvt år siden var antallet 50 personer, men siden er det altså kun blevet værre. I hele 2008 modtog 41 medlemmer i en kortere eller længere periode PDA-støtte, i 2009 var det 110, og i 2010 var det 164 ledige. Dermed afspejler antallet af modtagere tydeligt den negative udvikling i beskæftigelsen. De 164 medlemmer, som i 2010 modtog støtte, fik i gennemsnit knap kroner eller hvad der svarer til otte års kontingent. Som aktivt medlem er man automatisk omfattet af PDA. Dækningen betales gennem kontingentet til Pharmadanmark og koster sammen med en gruppelivsforsikring 100 kroner pr. måned. Med PDA kan man samlet få op til knap om måneden i stedet for de , man kan få fra en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Altså kroner fra PDA oven i beløbet fra a-kassen. For at modtage støtte skal man have været medlem af foreningen i to år. Hvis man har været medlem fra studieafslutning, er man berettiget efter ét år. Et andet vigtigt krav er, at man skal have haft 12 måneders fagrelevant arbejde. Har du endnu ikke fået dit første job, og har du brug for sparring og et skub i den rigtige retning, så er Pharmadanmarks jobsøgningskursus for ledige dimittender måske noget for dig. Formålet med kurset er at styrke og træne deltagernes kompetence og performance i relation til jobsøgning med vægt på personlig udvikling, så der kan formuleres en god ansøgning og et godt CV, der resulterer i en jobsamtale. Målgruppe: Ledige dimittender, som er medlem af Pharmadanmark Kursusledere: Karrierecoach, Fredi Falk Vogelius Direktør, cand.pharm. Henrik Kaastrup Tid: Kurset forløber over flere dage i uge 8. Sted: Pharmadanmarks lokaler Rygårds Alle 1 i Hellerup Tilmelding: pharma januar

6 karriere Unge stjerner har fået en ny stemme Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har skabt et helt nyt videnskabeligt selskab for unge top-forskere i Danmark: Det Unge Akademi. Farmaceut, ph.d. Petrine Wellendorph har fået sæde i akademiet og vil bl.a. arbejde for bedre vilkår for unge forskere og for at åbne skoleelevers øjne for videnskaben. Af Christian K. Thorsted Foto: Ole Ziegler 6 pharma januar 2012

7 Det Unge Akademi er en ny, uafhængig platform for unge forskere inden for alle videnskabsgrene og dermed en nyoprettet institution i dansk videnskab. > pharma januar

8 karriere Petrine Wellendorph fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er bogstaveligt talt kommet i fint selskab. Det gamle, hæderkronede Kongelige Danske Videnskabernes Selskab trænger til nyt, friskt blod og har derfor etableret Det Unge Akademi og optaget 16 yngre forskere fra forskellige videnskabsgrene som medlemmer bl.a. Petrine Wellendorph.»Vi har tre mål for arbejdet i Det Unge Akademi: Medlemmerne skal inspirere hinanden, vi skal være med til at sætte fokus på forskningspolitiske emner, fx unge forskeres vilkår, og så skal vi lave noget formidling til skoler og gymnasier, fx om hvad der er god videnskab, og hvorfor det er vigtigt at fordybe sig. Overordnet set handler det om at give unge forskere en stemme i offentligheden,«fortæller Petrine Wellendorph. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab lyder højtideligt og vel også en smule gammeldags forståeligt nok, da selskabet allerede blev oprettet så tidligt som i 1742 og stadig har en meget kongelig protektor. Medlemmerne er aldrende, velestimerede og har pladsen for livstid. Videnskabernes Selskab ønskede derfor at peppe det gamle råd op med nyt blod og friske tanker. Selskabet annoncerede i forsommeren 2011 efter medlemmer til det nye akademi og fik et stort antal ansøgninger. Petrine Wellendorph var blandt dem, som blev udvalgt til et interview på de bonede gulve. Foretagsomme typer Hendes CV fejler da bestemt heller ikke noget. Hun er molekylær-neurofarmakolog på Institut for Molekylær Lægemiddelforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (tidligere FARMA), og CV et rummer bl.a. forskningsbevillinger i 2011 på næsten kroner fra Hørslev-Fonden og 1,1 million kroner fra Lundbeckfonden og året før store bevillinger fra Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Fonden til Lægevidenskabens Fremme og det australske National Health and Medical Research Council.»Det var da med en vis ærefrygt, at jeg gik til interviewet gennem tiden er det jo meget prominente forskere, som har siddet i selskabet, og det ville bestemt være en ære at deltage i kredsen af yngre forskere omkring det traditionsrige videnskabelige selskab,«siger Petrine Wellendorph. Hun fik bl.a. stillet spørgsmålet, hvad hun som naturvidenskabelig forsker kan bruge humanister til.»det måtte jeg så finde et godt svar på,«smiler hun. Hun tilføjer:»det er mit indtryk, at de i udvælgelsen ikke alene gik efter dygtige forskere, men også søgte foretagsomme typer, som kan løbe akademiet i gang og indfri selskabets forventninger til det.«akademiets aktiviteter Arbejdet i Det Unge Akademi er nu for alvor kommet op i gear og er præget af stor entusiasme.»de har fået sat en god flok sammen. Måske kunne man have forventet, at nogle havde søgt ind i akademiet, alene fordi det er en ærefuld plads, ser godt ud på CV et og åbner nogle døre, men at de ikke for alvor ønskede at arbejde for sagen. Men sådan er det ikke. Alle medlemmer er begejstrede og leverer et godt og effektivt stykke arbejde for at få det hele i gang,«siger Petrine Wellendorph. De første møder viser også, at selv om medlemmerne har meget forskellige videnskabelige baggrunde, så kan de alligevel lære meget af hinanden.»det er klart, at jeg ikke fx kan fortælle om, at en reaktion i et forsøg ikke har virket, som jeg regnede med, for det vil de ikke kunne sætte sig ind i. Men der er mange ting, som vi har til fælles, fordi vi er akademikere, fx spørgsmål omkring karriereplanlægning, hvordan man skruer fondsansøgninger sammen, og hvordan man i et forskningsprojekt leder og uddelegerer opgaver. Det er også rart at have akademiet som et frirum, hvor man kan træde ud af det meget konkurrenceprægede miljø, som vi alle befinder os i til hverdag et sted hvor man ikke har forudfattede meninger.«akademiet har i øvrigt en ligevægt mellem medlemmer med en natur- og sundhedsvidenskabelig og med en humanistisk baggrund. Modsat Videnskabernes Selskab sidder humanister og naturvidenskabsmedlemmer dog ikke bænket over for hinanden, når der holdes møder. Svær fordybelse Akademiet planlægger en stribe aktiviteter, og allerede nu arbejdes der på en blog, hvor medlemmerne på skift skriver om aktuelle emner, og en hjemmeside skal op at stå. Flere forskellige aktiviteter for unge og skoleelever er også under overvejelse. Det samme er deltagelse i den landsdækkende forskningsfestival Forskningens Døgn. For Petrine Wellendorph er formidlingsdelen af akademiets 8 pharma januar 2012

9 virke meget væsentlig. Særligt i forhold til de unge mener hun, at der er en stor og vigtig opgave i at formidle og forklare, hvad god forskning er, respekt for videnskaben og ikke mindst, at god forskning kræver fordybelse.»fordybelse er svær, og det bliver næppe lettere i fremtiden. Allerede i dag kan jeg godt føle mig lidt gammel, når jeg tager en bog frem og ikke et hurtigt elektronisk medie. Der er klart et andet fordybelsesniveau hos yngre generationer.«hun peger også på, at man som forsker stilles over for en stadigt større mængde af tilgængelige data.»kombineret med, at det samtidig handler om at indsamle information i en fart, sker det, at graden af refleksion daler. Det er et problem, for det er netop fordybelsen og refleksionen, der i sidste ende gør forskerne klogere og styrker videnskaben til glæde for samfundet.«vilkårene for forskere Petrine Wellendorph finder det også vigtigt, at Det Unge Akademi adresserer vilkårene for unge forskere at det skal være en attraktiv karrierevej at være forsker. I dag er der stor knaphed på faste stillinger, og det skræmmer talentfulde forskere væk fra de offentlige forskningsmiljøer. Selv har hun en fast stilling som lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.»I akademiet har kun cirka halvdelen af medlemmerne faste stillinger, og her er der vel at mærke tale om nogle af landets absolut mest talentfulde yngre forskere. Det viser noget om, at det ikke er nemt.«i den forbindelse nævner hun, at Akademiet gerne vil kigge på det såkaldte Tenure Track-program som en mulig løsning for universiteterne. Med sådanne målrettede programmer ved yngre forskere præcist, hvordan de inden for en overskuelig tidsramme kommer gennem nåleøjet og kvalificerer sig til en fast stilling.»men under alle omstændigheder er forskervejen ikke for alle. Man skal kunne håndtere balancegangen mellem at forske og publicere og forpligtigelsen til at undervise. Man kan således også se Tenure Track som en mulighed for afklaring for forskeren selv.«fakta om Det Unge Akademi Formålet med Det Unge Akademi er at styrke grundforskning og den tværfaglige udveksling, bygge bro mellem videnskab og samfund og give nogle af landets dygtigste unge forskere en stemme i offentligheden. Medlemmerne tildeles et femårigt medlemskab, og der optages otte nye medlemmer hvert år. Fra 2016 og fremover vil akademiet bestå af 40 medlemmer. Akademiet har etableret tre udvalg Forskningspolitisk Udvalg, Formidlingsudvalg og et Samarbejdsudvalg. Det styrende organ kaldes Rådet, og her er Petrine Wellendorph næstformand. Nye medlemmer forventes at have afsluttet en ph.d. grad inden for de seneste tre til syv år på ansøgningstidspunktet og siden at have publiceret én eller flere vægtige afhandlinger i en form, der er bredt anerkendt i det pågældende fag. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som er stiftet i 1742, og som har HM Dronning Margrethe som protektor, virker for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning i hele landet. Blå bog: Petrine Wellendorph, 36 år 2001: Cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Højskole 2006: Ph.d., Det Farmaceutiske Universitet 2006: Postdoc, Institut for Medicinalkemi, Københavns Universitet 2009: Alfred Benzon forskningsstipendiat på University of Sydney, Australien Lektor på Institut for Medicinalkemi (nu Institut for Molekylær Lægemiddelforskning), Københavns Universitet pharma januar

10 De flytter sig»mine kolleger er spredt over hele Europa«Af Christian K. ThorstED foto: harry nielsen Du er lokal koordinator i European Huntington s Disease Network (EHDN) hvad er EHDN? EHDN er en non profit organisation. Det er et europæisk netværk af forskere og praktikere inden for sygdommen Huntingtons chorea. Det helt overordnede mål for EHDN er at finde en kur mod sygdommen. Det gør EHDN på forskellige måder dels ved at facilitere forskningen i sygdommen, dels ved at gøre det nemmere for virksomheder at lave kliniske forsøg med medicin til behandling. Huntingtons chorea er en arvelig degenerativ hjernesygdom, som i dag ikke kan helbredes, og hvor slutpunktet er, at patienten dør. Hvad går dit arbejde i praksis ud på? Det, jeg i begyndelsen rent konkret skal lave, er at monitorere de data fra Rigshospitalet, som bliver lagt ind i EHDN s database. EHDNs primære fokus er et observationsstudie, hvor man meget nøje beskriver og tester Huntington-patienter i de forskellige europæiske lande. Alle resultaterne bliver tastet ind i en kæmpestor database, som nu indeholder data fra cirka patienter. Det kliniske billede for patienterne er ekstremt godt beskrevet, og ideen er, at alle, der er medlem af netværket, kan søge om at få adgang til dataene til brug ved forskellige forskningsprojekter og på den måde øge den samlede viden om Huntingtons chorea. Samtidig skal databasen gøre det lettere for lægemiddelvirksomheder at gennemføre kliniske forsøg med medicin imod sygdommen. For en sjælden sygdom som Huntingtons chorea ville det ellers være så vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med patienter til forsøgene, at virksomhederne ville lade være med at forske i sygdommen. Udover at lave kvalitetskontrol på de danske data skal jeg 10 pharma januar 2012

11 nyt job i december Blå bog: Mette Gilling Nielsen, 35 år 2003: Cand.scient. Humanbiologi, Københavns Universitet 2007: Ph.d. Neurogenetik, Københavns Universitet : Post.doc, Neurogenetik European Huntington s disease Network Á Rógvu, Karen Nørby Glostrup Apotek Al-Moalem, Sammy Leo Pharma A/S Andersen, Morten Baltzer Næstved Løve Apotek Bay-Smidt, Mette Sandoz A/S Dahl,Merete Naundrup Roskilde Dom Apotek Ekdahl, Pia Ørndrup Veloxis Pharmaceuticals Hald, Andreas KU, BRIC Harslund, Lisbeth Nørgaard West Pharmaceutical Services Hesselkilde, Janne Zander MSD Danmark ApS Hoffmann, Kathrine H. ALK Abello A/S Holck, Line H. V. Region Hovedstadens Apotek, Rigshospitalet Hounsgaard, Anna Mira Jacobsen Pharma A/S Jacobsen, Christina Biogen Idec Denmark ApS Khorasani, Milad Rouhi Egalet Ltd Kornø, Kristine Leo Pharma A/S Kristensen, Malene GlaxoSmithKline Pharma A/S Lauridsen, Lasse Holm DTU Nanotech Mow, Natacha Sprange Ferring Pharmaceuticals A/S Nielsen, Anne Flachs Novo Nordisk A/S Nielsen, Lærke-Line Ambo Miljøstyrelsen Nielsen, Mette Gilling The European Huntington s Disease Network Nordesgaard,David N. E. DNA Technology A/S Olsen, Lotte Coloplast A/S Pedersen, Martin Møller Fertin Pharma A/S Rannes, Julie Bille Novozymes A/S Schou, Hanne Mette Novo Nordisk A/S Schou-Pedersen, Anne Marie V. KU, FARMA Shuan, Kurdistan Rødovre Apotek Skovsted, Gitte Oddershede Nycomed: a Takeda Company Sørensen, Linda Obel Novo Nordisk A/S Tehrani, Arash Younes Region Hovedstadens Apotek, Herlev Thomsen, Anne Engelbrecht Lægemiddelstyrelsen Thorøe, Ulla Larix ApS Troelsen, Karin de Linde Glostrup Hospital Tønsberg, Henrik Coloplast A/S Villesen, Christine Tilsted Thisted Løve Apotek Wikkelsø, Mette Juul Lægemiddelstyrelsen Worm-Hansen, Jeanette V. Region Syd, Sygehusapotek Næstved bl.a. også supportere EHDN s arbejdsgrupper. Dem er der 21 af, og de forsker bl.a. i biomarkører og genetiske modifikatorer. Jeg skal være med til at hjælpe forskningen på vej i arbejdsgrupperne fx arrangere møder. Hvad er de særlige udfordringer i jobbet? Det er et usædvanligt job, fordi jeg er den eneste fra EHDN, som fysisk sidder i Danmark. Mine nærmeste kolleger sidder i de andre europæiske lande. Vi mødes så hver tredje måned et sted i Europa sidst i Rom og koordinerer arbejdet, udveksler information og plejer det sociale netværk. Ellers foregår samarbejdet via mail, telefon og skype. Som ny i jobbet er det selvfølgelig en udfordring, at jeg sidder alene og selv skal finde ud af, hvordan jeg skal gribe jobbet an. Jeg har ikke nogen lige om hjørnet, som jeg kan spørge. Hvad er det gode ved jobbet? Jeg kan se nogle rigtig spændende perspektiver i det. Jeg er humanbiolog og har altid interesseret mig meget for hjernen og genetik det fortsætter jeg med at arbejde med her. Hidtil har jeg selv været forskeren, men nu træder jeg så et skridt tilbage. Det tror jeg er sundt. Jeg skal arbejde på en anden måde ikke så detaljeorienteret, mere se på de større linjer og på sigt måske arbejde mere med projektledelse. Jeg er glad for at beholde kontakten med forskningen, uden at jeg selv står i laboratoriet. Læs mere om netværket og den danske patientforening: pharma januar

12 internationalt Strid om norske sygehusapotekers medicinsalg Hvad vi herhjemme først nu for alvor er gået i gang med at diskutere muligheden for, har længe været en realitet i Norge: Salg af medicin direkte fra sygehusapotekerne til brugerne. Men de private apoteker klager over unfair konkurrence. Af Christian K. Thorsted ı foto: Colourbox Regeringen er åben over for at give danske sygehusapoteker lov til at etablere kunderettede apoteker og sælge medicin direkte til borgerne. I broderlandet Norge har sygehusapotekerne længe gjort det, men en klage fra den største privatejede apotekskæde kan betyde, at den norske model må ændres kraftigt.»det er ikke en statslig opgave at drive butik. Vi forstår selvsagt behovet for farmaceutiske tjenester på sygehusene, men ikke at samme aktør skal drive publikumsudsalg med almindelige apoteksvarer. Her er der ikke kun tale om receptekspedition, dette er statslig forretningsdrift. Dette er en type virksomhed, som burde være konkurrenceudsat,«siger adm. direktør Lars Birkeland, Apokjeden. Apokjeden ejer den største apotekskæde i Norge, Apotek 1, og klagede allerede i 2005 til det europæiske konkurrenceovervågningsorgan ESA (EFTA Surveillance Authority) over sygehusapotekernes publikumsudsalg. Klagen handlede om adgangen for private aktører til at drive sygehusapotek og resulterede i en ændret formulering i lovteksten om sygehusapotekernes virke. Den nye formulering har imidlertid ikke betydet det store i praksis. Attraktivt marked Apokjedens seneste klage over sygehusapotekerne har været behandlet i ESA siden 2008, og Lars Birkeland forventer, at Apokjedens seks års kamp mod sygehusapotekerne vil resultere i, at Norge ikke kan opretholde modellen med kunderettede sygehusapoteker i sin nuværende form. ESA har allerede i en foreløbig konklusion på klagen fastslået, at publikumsudsalgene må skilles fra den øvrige sygehusapoteksvirksomhed, have samme afkastningskrav som de private aktører, ikke længere være undtaget skat og skal betale markedsleje for lokalerne. Lars Birkeland tror, at den endelige afgørelse fra ESA næppe vil adskille sig markant fra den foreløbige. Dermed vil de norske myndigheder være nødt til at skabe ligeværdige konkurrenceforhold og at frigive markedet. Publikumsudsalgene menes at stå for 40 procent af sygehusapotekernes samlede omsætning på fire milliarder norske kroner, så interessen hos private aktører som Apokjeden for at komme ind på markedet er til at forstå. Kræver ingen specialkompetence Lars Birkeland peger på, at der ikke er mange gode argumenter for at kunne fastholde den eksisterende model. Fx lægges al anden kommerciel virksomhed på sygehusene ud i offentlige udbud, men altså ikke driften af publikumsudsalgene.»jeg ser ingen principiel forskel på at drive kantine eller kiosk og apotek for publikum på sygehus. Vi har ønsket at drive apotek på sygehus længe og har også været i dialog med sygehusdirektører, som har været positive over for det, men det har været vanskeligt at realisere,«siger han. Han fortsætter:»publikumsudsalgene kræver ingen farmaceutisk specialkompetence, som ikke kan udvikles af farmaceuterne i Apokjeden eller andre private apoteksaktører.«12 pharma januar 2012

13 Ikke kernevirksomhed Apokjedens utilfredshed er øget, fordi sygehusapotekerne nu også er begyndt at deltage i offentlige udbudskonkurrencer uden for deres egentlige kernevirksomhed. Sygehusapotekerne har således fx afgivet tilbud på medicingennemgange i Oslo Kommune.»Når en af konkurrencedeltagerne har væsentligt bedre rammevilkår end de øvrige deltagere, så siger det sig selv, at dette er groft konkurrenceforvridende. Et grundlæggende princip i offentlige udbudskonkurrencer er, at deltagerne skal have det samme udgangspunkt. Det er ikke tilfældet, når en statsstøttet aktør deltager.«apokjeden påpeger, at sygehusapotekerne ikke betaler skat, ikke betaler markedspris for deres lokaler, og at de ikke er underlagt de samme afkastningskrav som markedets kommercielle aktører. Undergrave sygehusapotekerne I kampen for det, som Apokjeden opfatter som ligeværdige konkurrenceforhold, er kæden blevet kritiseret for at undergrave sygehusapotekernes funktion.»det har på ingen måde været vores mål. Vi har fuld respekt for den indsats, som gøres inden for sygehusene, men ikke for butiksvirksomheden, som subsidierer den,«understreger Lars Birkeland. Han mener, at ESA s kommende afgørelse passende kan få sundhedsvæsen og myndigheder til at overveje, om det virkelig er en offentlig opgave at drive butik, og hvilken funktion syge- husapoteker egentlig skal have. Samtidig får man så synliggjort, hvad et godt farmaceutisk tilbud med andre ord klinisk farmaci på sygehuset koster. Se også Sygehusapoteker er parate til apoteksdrift i Pharma december 2011 og læserbrevet på side 21 om samme emne. Kilde: Norsk Farmaceutisk Tidsskrift (NFT) De norske sundhedsmyndigheder forsvarer sygehusapotekerne I sit svar til ESA (EFTA Surveillance Authority) afviser Helse- og omsorgsdepartementet (HOD), at de norske sygehusapoteker modtager ulovlig statsstøtte eller nyder andre konkurrenceforvridende fordele i form af lav husleje og skattefrihed. Begrundelsen bygger i høj grad på, at HOD ikke definerer sygehusapotekerne som virksomheder, og at de ikke er aktører på et marked, som er i konkurrence med private apoteker. HOD argumenterer med, at publikumsudsalgene ikke er årsagen til, at man har sygehusapotek, og at salget via disse udgør en begrænset del af deres totale omsætning. Departementet mener også, at udsalgene ikke opererer i et konkurrenceudsat marked, fordi slutbrugeren kun i mindre grad selv betaler for receptlægemidlerne, og at prisen på disse er fastlagt. pharma januar

14 pharmadanmark Ingeniørforeningen skruer op for kontingentet Det bliver dyrere at være medlem af den faglige organisation IDA. Også for de studerende, som hidtil har fået gratis medlemskab. Pharmadanmark finder studenterbetalingen positiv, fordi den styrker, at de studerendes valg ikke afhænger af pris, men af tilbuddets kvalitet. Af Christian K. Thorsted Pharmadanmark har stor succes med at få studentermedlemmer ind i foreningen cirka 500 nye ved seneste studiestart. Men konkurrencen om de unge er hård. Ikke mindst IDA vil gerne bejle til de unge lægemiddelakademikere og har hidtil tilbudt gratis medlemskab. Nu er det imidlertid slut med gratisterne.»de unge bør vælge faglig organisation på baggrund af, hvor de bedst får varetaget deres interesser, hvor de føler, at de hører hjemme, og hvem de har et fagligt fællesskab med. De bør ikke vælge faglig organisation på baggrund af, om de får tilbudt gratis medlemskab eller kulørte tilbud. Derfor hilser jeg det velkomment, at IDA nu ikke længere tilbyder gratis medlemskab til de studerende. Det gør konkurrencen om de unge mere lige og fair,«siger adm. direktør Arne Kurdahl, Pharmadanmark. Han understreger, at det altid har været Pharmadanmarks holdning, at foreningen ikke skal gå i konkurrence med andre faglige organisationer om at uddele de største gaver og de allermest festlige tilbud til de studerende for at få dem ind i foreningen.»dels ville det være meget bekosteligt at gå med i det kapløb, og dels mener vi, at det sender et helt forkert signal om, hvad en fagforening er. Melder man sig alene ind, fordi det er gratis, og fordi man fx kan lide den gratis fadøl, så er der stor risiko for, at man melder sig ud igen, når man er færdiguddannet. Derfor vil vi hellere tilbyde et stærkt fagligt fællesskab kombineret med solide faglige ydelser og så lade de studerende betale et meget overkommeligt beløb for det,«siger han. Studerende betaler 75 kroner i kvartalet for medlemskab af Pharmadanmarks Studenternetværk. Det første år er gratis, og nye medlemmer fik i år en særlig velkomstgave i form af en kittel og sikkerhedsbriller. Slut med dobbelt medlemskab Arne Kurdahl mener, at IDAs studenterkontingent også vil betyde, at ingen studerende længere vil være medlem af både Pharmadanmark og IDA.»Det ved vi, at nogle har været, men nu skal de vælge. Vi tror, at valget falder ud til vores fordel, fordi vi er specialiserede inden for lægemiddelområdet og har unikke kompetencer og tilbud der.«han tilføjer, at Pharmadanmark sidste år etablerede en af landets billigste studenterforsikringer, fordi økonomisk fordelagtige tilbud til studerende nødvendigvis må være en del af den samlede pakke. Anstrengt økonomi IDAs studentermedlemmer skal fremover betale 240 kroner om året. De almindelige medlemmer kan se frem til en stigning på to procent i deres kontingent. Ændringerne i kontingenterne blev besluttet af IDAs Repræsentantskab i november og er ét af flere økonomiske tiltag, som IDA har gennemført for at rette op på foreningens anstrengte økonomi. Blandt de øvrige tiltag er nedlæggelsen af 15 stillinger i IDAs administration. IDA forventer ikke, at studenterkontingentet vil bremse foreningens vækst, som ellers i vidt omfang skyldes en solid tilstrømning af studerende. Reaktionerne på studenterbetalingen er dog delte på Ingeniørens debatforum. IDA har godt studiemedlemmer ud af sine knap medlemmer. Prisen på medlemskab i Pharmadanmark har været uændret gennem de seneste otte år. 14 pharma januar 2012

15 Selvom man ikke er så gammel, kan man godt gøre en stor forskel Danmarks højeste rente fylder to år! Som medlem af Pharmadanmark, kan du stadig få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som holder hvad den lover, og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Det er Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Pharmadanmark, og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 14. november SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring: Ring til os på online: Gå på pharmabank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Se mere om, hvordan du får 5% på din lønkonto og alle de andre fordele på pharmabank.dk Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar så kontakt din rådgiver og hør, om du også kan få 5% i rente på din lønkonto.

16 virksomhed Lundbeck afprøver græshopper Det lille biotekselskab EntomoPharm har fundet en ny, spændende anvendelse for græshopper. Opfindelsen kan spare forskende lægemiddelvirksomheder for masser af både tid og penge. Nu skal Lundbeck afprøve metoden i praksis. Af Christian K. Thorsted foto colourbox H. Lundbeck A/S, biotekvirksomheden EntomoPharm og Københavns Universitet forventer, at de i et nyt fælles projekt vil opnå hurtigere, billigere og bedre lægemiddelkandidater. Projektet Insect Models for Drug Discovery er en videreudvikling af EntomoPharms teknologi til test af lægemidler, som bygger på græshoppehjerner.»at kunne bruge en naturlig hjernebarriere som model i den tidlige lægemiddeludviklingsfase har stor værdi for kvaliteten af de lægemiddelkandidater, der udvælges til videreudvikling. At bruge en naturlig hjernebarriere betyder data af højere kvalitet end data fra reagensglas og langt billigere data end ved at anvende mus, som ellers er de to alternativer,«siger Peter Aadal Nielsen, CEO i EntomoPharm. Han har tidligere i Pharma fortalt, at han sammen med Gunnar Andersson grundlagde virksomheden, fordi de erkendte, at der er behov for bedre og hurtigere screenings-metoder for potentielle lægemiddelkandidater. Begge grundlæggere har mange års erfaring inden for lægemiddeludvikling. Peter Aadal Nielsen har således arbejdet som computerkemiker og har designet lægemidler på baggrund af cellebaserede modeller in vitro modeller. Men det var ofte dybt frustrerende, for han måtte gang på gang konstatere, at dataene fra in vitro modellerne ikke stemte overens med det, man senere kunne se i in vivo situationen. Musene eller rotterne reagerede anderledes end celleprøverne i reagensglassene. Derfor opstod ideen om at afprøve lægemidler på insekter, og det viste sig hurtigt, at græshopper på mange måder responderer som mus og rotter og kan give svar på, hvordan et menneske forventes at reagere på et lægemiddelstof. Det skyldes, at insekter og mennesker gennem evolutionen har været eksponeret for de samme stoffer og har de samme aminosyrer. Fejlskud kan findes hurtigere Peter Aadal Nielsen glæder sig over, at Lundbeck nu har valgt at afprøve teknologien i praksis, og han forstår godt lægemiddelindustriens interesse for mere effektive og billigere screeningsmetoder. Han peger på, at omkring 70 procent af udgifterne i den tidligste lægemiddeludviklingsfase i dag bruges på stoffer, som senere viser sig uegnede som lægemidler. For at få blot et enkelt lægemiddel på markedet skal producenterne typisk evaluere lægemiddelkandidater i de tidlige faser. En konsekvens af dette er, at det samlede udviklingsforløb, fra idé til et lægemiddel kommer på markedet, koster i omegnen af fem milliarder kroner og tager over 10 år. Peter Aadal Nielsen forklarer, at EntomoPharms insektmodeller enkelt og hurtigt kan producere data, som modsvarer de data, man får fra forsøg med pattedyr groft sagt bedre analyser end ved blot at anvende in vitro modeller og billigere analyser end ved at anvende mus og rotter. Med græshoppehjerner kan en lægemiddelvirksomhed identificere flere egnede stoffer og undgå dyre fejlskud. Samtidig har græshopperne også den fordel, at man kun behøver en lille mængde stof til afprøvningen. Lundbeck: Færre forsøgsdyr Hos Lundbeck har man store forventninger til græshoppeteknologien. 16 pharma januar 2012

17 »En af de store udfordringer i arbejdet med at udvikle nye og forbedrede lægemidler mod sygdomme i centralnervesystemet, såsom Alzheimer s sygdom, er at finde stoffer, som er i stand til at krydse blod-hjernebarrieren, og som selektivt kan nå de proteiner i hjernen (targets), som de er designet til at påvirke. Blod-hjernebarrieren er en kompleks og effektiv naturlig barriere, som er kroppens måde at beskytte hjernen på. Vi ser frem til at bruge den græshoppe-baserede BBB (blood-brain barrier) model i et af vores innovative projekter og forventer, at vi vil være i stand til at reducere både brugen af forsøgsdyr og den tid, det tager at bringe et projekt fra idé til færdigt lægemiddel,«siger principal scientist Lassina Badolo og sektionsleder Niels Svenstrup. Miniaturisering af analyseteknikke Forskningsgruppen omkring Advanced Drug Analysis på Det Farmaceutiske Fakultet deltager også i projektet. Her skal forskerne bidrage med ekspertise til karakterisering af de nye insektmodeller. Anvendelse af græshopper kræver blot en lille mængde stof til afprøvningen, men da insekthjerner er meget små, er det nødvendigt at effektivisere metoderne til måling af lægemiddelkandidatkoncentrationen. Forskningsgruppen har gennem mange år beskæftiget sig med kombinationen af lægemiddelmetabolisme og analytisk kemi, og i de seneste år har miniaturisering af analyseteknikker været en central del af forskningen. Forskningsgruppen ledes af professor, dr.pharm. Steen Honoré Hansen. Gunnar Andersson og Peter Aadal Nielsen anvender græshoppehjerner til lægemiddelafprøvning. Nu skal Lundbeck afprøve metoden i praksis. Fakta om EntomoPharma EntomoPharm blev grundlagt i 2009 af Peter Aadal Nielsen og Gunnar Andersson. Firmaets navn hentyder til entomologi læren om insekter. Firmaet har modtaget udviklingskapital fra innovationsmiljøet SydDansk Teknologisk Innovation, og også den offentlige Vækstfond har investeret et større millionbeløb i virksomheden EntomoPharma har i dag 10 ansatte. Læs også artiklen Græshoppehjerner skal erstatte mus og rotter i Pharma december pharma januar

18 branche Intet nyt fra apoteksfronten Forbrugerrådet afholdt for nylig konferencen: Forbrugerne & Fremtidens Apotekssektor. Her gentog Matas sit visionsløse ønske om at blive apoteksejer, mens Apotekerforeningen med samme forudsigelighed priste apotekernes tilknytning til sundhedsvæsenet. Forbrugerrådet havde indbudt en række udenlandske og danske oplægsholdere til at fortælle om de opmærksomhedspunkter og udviklingsmuligheder, som de så på apoteksområdet. Af Christian K. Thorsted foto: ole ziegler Forbrugerrådet satte i december apotekervæsenet til debat med en konference om sektorens fremtid. Regeringen havde i forvejen bebudet, at muligheden for at modernisere sektoren skal undersøges.»ejerforholdene er et levn fra fortiden. Andre end farmaceuter er i stand til at eje og drive apoteker på en kompetent måde. Vi mener også, at det er relativt ufarligt at skabe fri etableringsret. Så er det op til politikerne at opstille nogle meget skrappe krav til ejerne. Så skal vi nok opfylde de krav, eller vi kan holde os fra branchen,«sagde Terje List, adm. direktør i materialistkæden Matas på konferencen. Matas har længe ønsket mulighed for at drive apotek og er gået i offensiven med et kontroversielt samarbejde med Uldum Apotek om udlevering af receptmedicin fra 13 butikker. Matas er i forbindelse med sine apoteksambitioner blevet omtalt som cremesælgere, men det ville Terje List ikke høre tale om.»vi har faktisk stor erfaring med at uddanne personale og med at håndhæve myndighedernes regelsæt. Vi ønsker ikke, at 18 pharma januar 2012

19 der på nogen måde bliver gået på kompromis med sikkerhed og faglighed i de apoteker, vi en dag måtte få lov at drive. Ejerparagraffen skal ændres, fri etableringsret skal skabes, og så kan man ellers stille alle de krav til os, som man ønsker.«men havde konferencedeltagere haft et lønligt håb om, at Matas ville fortælle om sine visioner med apoteksdrift, så tog man skuffet hjem. Direkte adspurgt om, hvilke konkrete ydelser Matas ville tilbyde, fx. i forhold til at sikre rationel lægemiddelforbrug, sagde Terje List:»Vi vil ansætte medarbejdere, som er mindst lige så kompetente som de, der i dag er på apotekerne. Vi vil gerne være bedst på service, og det vil vi investere alt i, hvis vi får muligheden.«gerne debat om modernisering Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening, afviste naturligvis, at der er behov for at lade nye aktører drive apotek.»vi har 400 års erfaring med at skabe tilfredse kunder. Selvfølgelig skal vi videre, men hvad er det for nogle problemer, der skal løses? Hvis nogen synes, at der er for få apoteker, så lad os lave nogle flere. Flere af vores medlemmer har søgt myndighederne om at lave nye enheder, men har fået nej. Så det er ikke som sådan systemet, der forhindrer, at borgerne får nogle flere apoteker at vælge imellem det er måden, systemet bliver administreret på.«han fastholdt vigtigheden af det faglige ejerskab.»når man udgør en del af sundhedsvæsenet, så skal den være fagligt forankret, og det sikrer man bedst med fagligt ejerskab.«selv om flere oplægsholdere efterlyste det, så mente Niels Kristensen, at apotekerne allerede i dag har incitamenter til at konkurrere indbyrdes om bedre service.»vi kæmper hver især for at få vores del af avancen og det kan vi kun gøre ved at konkurrere på service.«provokerende økonom Niels Kristensen havde forinden med slet skjult irritation måttet lægge øre til et kækt og ganske provokerende indlæg fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, DSI. Jakob Kjellberg spurgte bl.a.:»hvorfor skal ejerskab være hos en farmaceut, man skal jo heller ikke være pilot for at have et flyselskab!?«og han gav ventetiden på apotekerne et par borgerlige ord med på vejen.»det kan godt være, at ventetiden i gennemsnit er fire minutter men bare ikke på det tidspunkt, hvor jeg kommer. Og det kan godt være, at åbningstiden matcher den lokale slagters, men der er jo også en grund til, at jeg aldrig handler der. I praksis skal jeg tage tidligt fri fra arbejde, eller typisk ender jeg på natapoteket ved hovedbanegården, hvor jeg heller ikke oplever fire minutters ventetid.«han fortsatte:»det kan godt være, at gennemsnitskunden, som næppe har Kritik af e-handel 85 procent af danskerne er ikke klar over, at receptpligtig medicin kan købes via apotekernes fælles e-handelsløsning apteket.dk. Det fremgår af den forbrugerpanelundersøgelse, som Forbrugerrådet har gennemført. Forbrugerrådet mener, at forbrugernes manglende viden skyldes, at e-handelsløsningen er besværlig at bruge, og at apotekerne ikke gør en helhjertet indsats for at promovere nethandel. I 2011 var der gennemsnitligt kun nethandler på apotek.dk per måned. Men 46 procent siger i undersøgelsen, at de er interesserede i at købe medicin via nettet. Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening, beklagede på Forbrugerrådets konference medicinbrugernes manglende kendskab til muligheden.»vi er da kede af, at folk ikke kender den, men det er svært at løbe i gang, det ved vi også fra Sverige. Den er heller ikke så brugervenlig, som man kunne ønske sig, men den er meget mere brugervenlig nu end for fire år siden.«> pharma januar

20 branche fuldtidsarbejde og små børn, er rigtig godt tilfreds. Men hvad med mindretallet, der ønsker en anden løsning? Her er monopoler ikke så fleksible.«jakob Kjellberg opstillede et regnestykke for en ekspedition set med kundens øjne. Det beløb sig til 400 kroner udgifter til kørsel, køretid og ventetid. Monopol forpligter Mere lindrende ord til apotekssektoren havde konferencens to sundhedsordførere lykkeligvis. Camilla Hersom, Det Radikale Venstre, pointerede således, at det giver meget bedre mening at tale om modernisering af sektoren frem for liberalisering, som den tidligere regering gjorde. Hun tvivler nemlig på, at en liberalisering vil give et bedre og billigere apotekervæsen. Sød musik for apotekerne, men:»når man har et monopol, så er det afgørende, at der stilles meget høje krav til, at kvaliteten er i orden og bliver forbedret løbende. Det kan ikke være rigtigt, at der nogle steder er lang ventetid, og at ikke alle apoteker har et incitament til at udvikle sig. Der er en stor udfordring for apotekerne. Sikkerheden kommer først, når det handler om medicin. Men hvordan skaber man incitamenterne i et monopol til at blive ved med at udvikle sig blive hurtigere, skarpere og dygtigere? «Forbrugerrådet: Relevant med undersøgelse Forbrugerrådet konkluderede på baggrund af konferencen, at det fortsat er relevant at undersøge den danske apotekssektor grundigt, og at det er værd at trække på internationale erfaringer, også fra liberaliserede Norge, som ellers i danske apotekskredse opfattes som et skoleeksempel på, hvad man ikke skal gøre med et apotekervæsen.»debatdagen viste også, at de centrale målsætninger i moderniseringsdebatten om apoteker tilgængelighed, sikkerhed, kompetent rådgivning, pris og e-handel kan forbedres både ved at lave ændringer i den nuværende struktur, men også inden for en model, hvor man vælger at lade sektoren blive konkurrenceudsat. «Forbrugerrådet anbefaler også, at det undersøges, hvordan apotekerne i fremtiden kan bidrage til at skabe øget sundhed for borgerne. Et tættere samarbejde mellem apotekerne, resten af sundhedsvæsenet og forbrugerne kan være en vej frem. Hold fast på nærhed Liselott Blixt, sundhedsordfører hos Dansk Folkeparti, fokuserede på problemerne med utilsigtede hændelser med medicin.»vi skal finde ud af, hvad vi vil med apotekssektoren, og hvor involveret apoteket skal være i sundhedssektoren. Vi har nogle specialister på apotekerne, som er gode til at finde fejlene og lave medicingennemgange måske bedre end lægerne. Det er, at vi har et apoteksvæsen, som gør det, det er bedst til, nemlig at sikre forbrugerne den nærhed, sikkerhed og faglighed, som der er brug for. Og vi skal finde ud af, hvordan vi bruger vores gode specialefolk bedst muligt.«hun pegede på, at apotekerne kan være med til at afhjælpe problemerne i udkantsområderne, hvor der allerede i dag mangler læger, ved at lave flere sundhedsydelser. Liselott Blixt udtrykte også bekymring for, hvad der vil ske med apoteksdækningen i de mindre byer, hvis man liberaliserer sektoren.»vi er nødt til at holde fast i nærheden og det faglige personale. Og vi skal finde ud af, hvad vi vil med sundhedsvæsenet, og hvordan apoteksvæsenet passer ind i det.«grove metoder over for apoteker i Matas-samarbejde Apoteker Danji Banderi er gået i samarbejde med Matas om udlevering af receptmedicin, men samarbejdet har haft store økonomiske og personlige konsekvenser for apotekeren og hans familie. Hans samlever har mistet sit job hos den store medicinalgrossist Tjellesen Max Jenne, og han er også blevet smidt ud af apotekerkæden A-apoteket. I Pharmadanmark er administrerende direktør Arne Kurdahl forundret over forretningsmetoderne i apotekssektoren.»vi mener ikke, at oprettelsen af medicinudleveringssteder i samarbejde med Matas er svaret på de udfordringer, som apotekssektoren står overfor. Men det er fuldt lovligt, og derfor er det mindre velvalgt, at der i branchen bruges så ufine metoder for at bremse det,«siger han. Han tilføjer:»apoteksbranchens reaktion på Uldum Apoteks samarbejde med Matas bidrager til indtrykket af en sektor, som trænger til at blive kigget grundigt efter i sømmene. Apotekerne kæmper imod liberalisering, men med denne opførsel får tilhængerne af liberalisering lette argumenter på hånden. Apotekerne burde koncentrere sig om at levere den faglighed, der er brug for, i stedet for at hoppe på Matas limpind. Det er mere end ærgerligt for apotekskunderne og samfundet.«20 pharma januar 2012