Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte"

Transkript

1 Januar 2014 Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Bachelor projekt Gruppe 30 RA 10II C Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret.

2

3 Resumé Barnets Reform, der trådte i kraft i 2009, havde bl.a. til hensigt at forbedre kontinuiteten for anbragte børn og unge. En af foranstaltningerne der blev indført var videreført anbringelse, hvilket er en permanentgørelse af anbringelsen på baggrund af barnets tilknytning til anbringelsesstedet. Dette projekt er en analyse af én familieafdelings (Familieafdeling X) erfaringer med videreført anbringelse, ved hjælp af Bourdieus praksisteori. Først viser jeg, at Barnets Reform proklamerede et paradigmeskift i børnesynet, der tillader myndigheden at vægte barnets tarv højere end forældrenes rettigheder. Min forforståelse var, at Familieafdeling X kun har indstillet én sag til videreført anbringelse, fordi ændringen i børnesynet ikke var blevet inkorporeret i socialrådgivernes doxa. Af anden del af projektet fremgår, at der opstår en række udfordringer vedr. brug af videreført anbringelse, der berører socialrådgiverens felt og doxa. Videreført anbringelse er et led i et retssikkerhedsmæssigt paradigmeskift, der giver myndigheden en række magtbeføjelser over de biologiske forældre. Videreført anbringelse tager skridtet for langt, da den ikke hviler sikkert på de forvaltningsretlige principper, som fx officialprincippet og proportionalitetsprincippet. Det er dette der afholder Familieafdeling X fra at bruge videreført anbringelse, nærmere end det ændrede børnesyn.

4 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemformulering Afgrænsning Videnskabsteoretisk perspektiv Socialkonstruktivisme En fænomenologisk-hermeneutiske tilgang Metode: det kvalitative interview og spørgeskema Kvalitetskriterier i kvalitativ forskning og metodekritik Etiske overvejelser om projektet Pierre Bourdieus praksisteori Felt Doxa Habitus og kapital begreberne Symbolsk vold Videreført anbringelse Barnets Reform Lovforarbejder og baggrund Ændringer som følge af videreført anbringelse Målgruppen Tilknytning anbringelsens grundlag Indskrænket mulighed for hjemgivelse Ingen genbehandling i børn- og ungeudvalget Anbringelse vs adoption Principafgørelser Anvendelse af videreført anbringelse siden Delkonklusion 1: Barnets tarv i forgrunden

5 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE 6. Empiri Præsentation af informanter Emmas sag: En videreført anbringelse Sofies sag: Videreført anbringelse overvejes Opsamling på spørgeskemaundersøgelsen Analyse: Taberne bliver endnu større tabere Tilknytningsspørgsmålet Socialrådgiverens felt Lederens indstilling til foranstaltningen Socialrådgiverens arbejdsvilkår Arbejdsgangen Økonomi Andre redskaber til at skabe kontinuitet i anbringelser Samarbejdet med aktørerne i feltet Opsamling på temaer vedrørende feltet Socialrådgiverens doxa Etikken Et retssikkerhedsmæssigt paradigmeskift De forvaltningsretlige principper Opsamling på temaer vedrørende doxa symbolsk vold Delkonklusion 2: Det skjulte paradigmeskifte Konklusion Handlingsanvisninger Handlingsanvisninger til Familieafdelinger Forslag til kvalificering af videreført anbringelse Kritisk refleksion over projektets videnskabsteoretiske perspektiv, teori og metode over projektets resultater og konsekvenser for målgruppen over egen læring

6 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor Perspektivering Litteraturliste Bøger Elektroniske kilder Rapporter Juridiske tekster Bilagsliste

7 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE 1. Indledning Anbringelse af børn uden for hjemmet er en af de vanskeligste vurderinger socialrådgiveren kommer ud for i myndighedsarbejdet, og forskning har vist at anbringelse ofte ikke løser de problemer barnet havde før anbringelsen, bl.a. fordi mange anbragte børn oplever brud i deres anbringelser af forskellige årsager 1. Mange sammenbrud i anbringelsen er ødelæggende for anbringelsens formål, nemlig at skabe tilknytning og kontinuitet i barnets liv, hvilket er vigtige elementer i et sundt barneliv, og samtidig kan bruddene være traumatiske i sig selv for barnet og plejefamilien. Videreført anbringelse er en permanentgørelse af en anbringelse, hvilket er blevet muligt med Barnets Reform i Den videreførte anbringelse har til hensigt, at styrke barnets mulighed for tilknytning og mindske ustabiliteten i anbringelser Motivation Jeg har altid været interesseret i at arbejde med samfundets mest udsatte borgere. Især sårbare børn og unge har fanget min interesse, da der med den rette foranstaltning til denne målgruppe er størst mulighed for at ændre deres livsbane fra at være risikofyldt til at være tryg og positiv, så barnet får de samme forudsætninger for at udvikle sig som sine jævnaldrende. Jeg er ansat som socialrådgiver i Familieafdelingen i X Kommune (herefter Familieafdeling X eller Familieafdelingen) og vidste at socialrådgiverne i Familieafdelingen er stødt på dilemmaer i forhold til at bruge den videreførte anbringelse som foranstaltning. Jeg lavede en aftale med min afdelingsleder om, at jeg kunne samle empiri om dette tema i Familieafdelingen. Med mit bachelorprojekt ønsker jeg at belyse, hvilke fordele og ulemper den videreførte anbringelse indebærer for barnet og forældrene, men også set fra socialrådgiveren og lederens perspektiv i bestræbelsen på at skabe kontinuitet i anbringelser. Jeg vil lave en kvalitativ undersøgelse af én Familieafdelings overvejelser og erfaringer med at træffe beslutning om videreført anbringelse Problemformulering HP: Hvilke fordele og dilemmaer indebærer foranstaltningen videreført anbringelse jf. Serviceloven 68a, når der træffes afgørelse herom i Familieafdelingen? US 1: Hvad var den politiske intention med foranstaltningen videreført anbringelse og hvilke ændringer indebærer den for de involverede parter? 1 Egelund, 2006, 9 4

8 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 US 2: Hvilken betydning har familierådgiverens felt og doxa i hendes afvejning af disse fordele og dilemmaer, når der træffes afgørelse om 68a? Projektet er et undersøgelsesprojekt, der har til hensigt at undersøge de socialfaglige udfordringer og fordele ved den videreførte anbringelse. I hovedproblemformuleringen fokuserer jeg på Familieafdelingen fremfor socialrådgiveren. Dette skyldes, at jeg ser Familieafdelingen, som den enhed der i sidste ende har ansvaret for de afgørelser der træffes. I Familieafdeling X har socialrådgiverne ikke den endelige beslutningskompetence i forhold til foranstaltninger jf. Serviceloven 52 og i forhold til anbringelser. Disse afgørelser skal altid forelægges ledelsen på et visitationsmøde. Det vurderes, at afdelingslederen af Familieafdelingen er en vigtig informant i forhold til at belyse problemformuleringen. Det er dog socialrådgiverens arbejde at beskrive, analysere og indstille sagen til visitation af en bestemt foranstaltning. Familieafdelingen er det felt (jf. Bourdieus begreb, der gennemgås nedenfor), som familierådgiveren skal agere indenfor, når hun indstiller til afgørelser. For at besvare det første underspørgsmål vil jeg først gennemgå den politiske intention med den videreførte anbringelse ved at inddrage lovforarbejder og forskning på området. For at besvare andet underspørgsmål vil jeg på baggrund af min primære empiri og Bourdieus praksisteori analysere fordele og dilemmaer ved foranstaltningen ud fra socialrådgiverens position som agent i et felt og med en bestemt viden (doxa). Jeg vil søge at besvare, hvorfor videreført anbringelse relativt sjældent er brugt i denne familieafdeling, og på et mere generelt plan finde frem til dilemmaer, som socialrådgiveren støder på ved anvendelsen af denne foranstaltning. I min konklusion vil jeg besvare hovedproblemformuleringen ved at sammenholde de generelt beskrevne fordele og dilemmaer med de konkrete oplevelser, som socialrådgiverne i Familieafdelingen har haft i anvendelsen af videreført anbringelse. Derudover vil jeg pege på handleanvisninger dels for socialrådgivere, der skal tage afgørelse om videreført anbringelse, og dels til kvalificering af den permanente anbringelse og således bidrage til en kvalificering af det sociale arbejde jf. læringsmålene for bacheloropgaven Afgrænsning De anbragte børn og deres familier figurerer i denne opgave udelukkende igennem sekundær empiri og forskning. Grunden hertil er, at jeg ikke så meget ønsker at vurdere foranstaltningens kvalitet, men nærmere ønsker at se på de sagsbehandlingsmæssige barrierer, for at beslutningen herom bliver taget. 5

9 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Derudover vil jeg ikke lave en lang gennemgang af forskning om anbringelse og sammenbrud i anbringelser. Jeg vil heller ikke lave en omfattende gennemgang af alle socialrådgiverens muligheder for at skabe kontinuitet i anbringelser, men vil dog beskrive den videreførte anbringelse som en delbrik i dette landskab. I henhold til denne opgaves fokus vil jeg kun gå i dybden med videreført anbringelse. Da der endnu ikke foreligger forskning om permanente anbringelser, kan jeg af gode grunde kun opstille de teoretiske fordele og dilemmaer ved foranstaltningen. Hvordan disse udspiller sig i praksis for familierne i de sager, hvor foranstaltningen bliver anvendt, vides endnu ikke. 2. Videnskabsteoretisk perspektiv 2.1. Socialkonstruktivisme Projektet har et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk perspektiv, der forstår sociale problemer som et resultat af kollektive definitionsprocesser 2. Heraf kommer en forståelse af, at den videreførte anbringelse som foranstaltning ikke er opstået i et holdningsmæssigt tomrum, men er et resultat af forskning og ny viden (fx udviklingspsykologi og forskning om anbragte børn og unges livsvilkår), og en samfundsmæssig reaktion og holdningsudvikling på baggrund af bl.a. de mange mislykkede børnesager, der har været fokus på i medierne, fx Brønderslevsagen. Denne samfundsdiskurs om barnets tarv afspejles i lovgivningen, bl.a. i form af Barnets Reform og Overgrebspakken, og den er socialrådgiveren nødvendigvis også en del af En fænomenologisk-hermeneutiske tilgang Som beskrevet ovenfor er det i Familieafdelingen lederen, der tager den endelige beslutning om videreført anbringelse. Det er dog socialrådgiveren, der beskriver, analyserer og indstiller sagen til visitation, og hun har således taget beslutning om, hvilken foranstaltning hun fagligt vurderer, er den rigtige i en given sag. Hvis familierådgiveren ikke indstiller sager til videreført anbringelse, vil den ikke blive brugt. Hun (og lederen) er derfor sidste, afgørende led i implementeringskæden af loven 3. Derfor er det interessant at se på, hvordan socialrådgiveren oplever foranstaltningen og dens anvendelighed i praksis. Projektet vil gennem kvalitative interviews udforske socialrådgiverens syn på sine handlemuligheder i forhold til at skabe kontinuitet i anbringelser generelt og 2 Meeuwisse og Swärd, 2002, Winter og Nielsen,

10 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 beslutningen om videreført anbringelse specifikt. Heraf følger, at jeg indtager et fænomenologisk perspektiv og igennem hele projektet vil benytte mig af hermeneutisk metode. Jeg vil analysere min empiri ud fra hermeneutikken, der retter sin interesse mod den menneskelige fortolkning af fænomener. Den hermeneutiske metode bygger på begrebet den hermeneutiske spiral, der peger på at al fortolkning består i stadige bevægelser mellem helhed og del, mellem det vi skal fortolke, og vores egen forforståelse 4. Igennem hermeneutikken vil usynlige barrierer, som muligvis kun eksisterer i socialrådgiverens forforståelse af foranstaltningen, kunne blive afdækket. Herunder vil konteksten i form af feltet også spille en stor rolle. Min egen forforståelse vil også udvikle sig i løbet af projektet. Fænomenologien farver også projektets menneskesyn, som her er defineret ved, at mennesket er et subjekt, der aktivt formår at påvirke sit eget liv. 3. Metode: det kvalitative interview og spørgeskema Som metode til indsamling af empiri har jeg valgt det kvalitative, semistrukturerede interview og en lille spørgeskemaundersøgelse. Det kvalitative interview forudsætter, at man sætter sig grundigt ind i materialet, som undersøgelsen drejer sig om. Forarbejdet til interviewet er at man underbygger sin forforståelse med viden, og således har en solid viden vedrørende det man ønsker at interviewe om. Dette er vigtigt for at interviewet ikke skal danne vidensbasen, men nærmere udfordre eller videreudvikle vidensbasen, jf den hermeneutiske spiral og forforståelsen. Faldgruber i det kvalitative interview kan være manglende viden og bevidsthed om emnet, idealisering af informanten eller temaet og interviewerens trang til at please informanten, hvilket kan modarbejde en kritisk holdning i interviewet, der dermed kan komme til at bekræfte forforståelsen. Det kan også være ledende spørgsmål, som ikke tillader informantens eget syn at komme frem. Da videreført anbringelse kun er anvendt i én sag i Familieafdelingen, har jeg valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse til de andre socialrådgivere i afdelingen vedrørende deres tanker om foranstaltningen og hvorfor de ikke har anvendt den. Dette for at få et helt billede af familieafdelingens erfaringer med videreført anbringelse. Spørgeskemaet er struktureret med valgmuligheder, ofte ja/nej spørgsmål, men giver også mulighed for uddybelse, se bilag 2. Dette kvantitative materiale giver en god modpol til det kvalitative interview, samtidig med at det illustrerer hvilke barrierer socialrådgiverne 4 Gilje og Grimen, 2002, 171 7

11 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE oplever i anvendelsen af videreført anbringelse. Som modvægt til den kvalitative empiri benytter jeg mig også af principafgørelser, lovforarbejder og sekundær empiri i form af forskning, hvilket styrker generaliserbarheden. I transskriptionen af interviewene har jeg valgt ikke at transskribere fyldord, der kommer af aktiv lytning, fx udtryk som ja, mmh. osv., da dette vil forvirre læsningen. Jeg har også i nogle tilfælde undladt informantens fyldord, som fx øh, altså, jeg mener, ligeledes for at lette læsningen. Der er klart overvægt af kvindelige socialrådgivere i Familieafdelingen, og derfor har jeg valgt udelukkende at referere til socialrådgiveren som hun igennem hele projektet, for at bevare anonymiteten for den mandlige socialrådgiver, jeg har talt med Kvalitetskriterier i kvalitativ forskning og metodekritik Min empiri omfatter, udover lovforarbejder, tre kvalitative interviews, en sag hvor videreført anbringelse er gennemført, en sag hvor foranstaltningen overvejes, samt en spørgeskemaundersøgelse af 12 socialrådgivere. Man kan således ikke tale om, at min empiri udgør et repræsentativt eksempel på en videreført anbringelse, men nærmere, at det er en udforskning af tilgængeligt materiale. Resultaterne af min analyse er derfor ikke umiddelbart generaliserbare, og udforskningen formår muligvis ikke at afdække alle tænkelige barrierer (og fordele) ved problemstillingen. Den fænomenologiske forskers mål er dog også at generalisere 5, men begrebet omdefineres fra statistisk generaliserbarhed til analytisk generaliserbarhed, hvilket ifølge Kvale er en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne af én undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation. 6 Validitet i forskning med et fænomenologisk perspektiv handler om, hvorvidt interviewene og fortolkningen heraf er i stand til at afspejle de fænomener eller variabler, forskeren interesserer sig for, og belyse den rejste forskningsmæssige problemstilling 7. Det handler således i høj grad om håndværksmæssig validitet, dvs. at metoderne er anvendt korrekt og til en høj standard. Validitet handler også om, at være loyal i sin fortolkning og analyse af informanternes vidensudsagn. Dette kan fx sikres gennem kommunikativ- eller respondentvalidering, dvs. ved at præsentere dele af sin analyse for informanterne 8. Dette har jeg anvendt i 5 Justesen og Mik-Meyer, 2010, 26 6 Justesen og Mik-Meyer, 2010, 46 7 Kristiansen og Krogstrup (1999) i Justesen og Mik-Meyer, 2010, 47 8 Justesen og Mik-Meyer, 2010, 47 8

12 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 projektet ved at jeg har præsenteret socialrådgiverne, som jeg har citeret, samt afdelingslederen, for de dele af analysen, de har bidraget til. Der er faldgruber forbundet med at samle empiri på sit ansættelsessted. På den ene side kan man komme i en loyalitetskonflikt til sin arbejdsplads ved at forholde sig kritisk under feltarbejdet, og på den anden side skal man passe på ikke at gå i symbiose med forskningsstedet. Knud Ramian udstikker seks kendetegn ved praksisforskning, bl.a. at man har brugt mindst 80% af sin tid som praktiker, at forskningsspørgsmålet retter sig mod praktikerens hverdag, og at der anvendes almindeligt anerkendte forskningsmetoder 9. Ramian beskriver praksisforskning som en læringsrig og kompetenceudviklende forskningsart. Fordelen herved er bl.a., at praksisforskning er insider forskning ofte med den mulighed, der giver særlig let adgang til problemstillinger, klienter og data 10. Ramian tilbageviser ikke kritikken om, at praksisforskeren kommer for tæt på sit forskningsfelt, men skriver, at en forskers ståsted og udgangspunkt altid er afgørende for det perspektiv, forskningen har [ ] God praksisforskning er den forskning, der kan erkende og fremlægge sit perspektiv 11. I dette projekt har jeg tydeligt oplevet de styrker, som Knud Ramian beskriver, nemlig let adgang til informanter, fx ved at jeg har kunnet tale indgående med mine kollegaer om emnet ved mange forskellige lejligheder, og at jeg har haft adgang til sagsakter, som ellers ville være svære, at få fat på. Jeg ville ikke have kendt til problemstillingen, hvis jeg ikke havde været ansat som socialrådgiver i Familieafdelingen. Der er, udover den faglige interesse i emnet, ingen forventninger i Familieafdelingen i forhold til resultaterne af mit bachelor projekt og de har ingen interesser investeret i projektet Etiske overvejelser om projektet Da mit projekt er et undersøgelsesprojektet, forestiller jeg mig ikke, at jeg vil påvirke praksis i høj grad igennem mine interviews og spørgeskemaundersøgelse. Jeg er dog opmærksom på, at man ikke kan stille spørgsmål uden at starte en refleksion, jf. mit hermeneutiske perspektiv, og derfor vil jeg påvirke tænkningen om videreført anbringelse i Familieafdelingen. Ud fra et etisk perspektiv er det derfor vigtigt for mig, at alle informanter har vidst, at jeg spørger, fordi jeg er ved at udarbejde et bachelorprojekt om emnet. Derfor har jeg udarbejdet info-sedler om projektet til informanterne. Spørgeskemaerne har endvidere været anonyme, hvis dette har været 9 Ramian, 2003, 5 10 Ramian, 2003, 8 11 Ramian, 2003, 8 9

13 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE ønsket (nogle informanter kom ind på mit kontor med spørgeskemaet til mig). Et andet vigtigt etisk aspekt af undersøgelsen har været, at fremlægge informanternes udsagn så loyalt som muligt. Jeg har derfor anvendt respondentvalidering i så vid udstrækning som muligt på interviews og samtaler, for at informanterne har haft en chance for, at tilkendegive om jeg har forstået dem rigtigt Pierre Bourdieus praksisteori Jeg benytter mig af Pierre Bourdieus praksisteoretiske begreber felt og doxa til at analysere socialrådgiverens rolle som myndighedsudøver og faglig beslutningstager, samt hendes fortolkning af sine handlemuligheder ift. videreført anbringelse. Bourdieus praksisteori er velegnet til dette, da den netop søger at bygge bro mellem det subjektive og det objektive perspektiv i social forskning, som ifølge Bourdieu begge [ ] rummer vigtige brikker til forståelsen af, hvordan socialt liv produceres og reproduceres, og hvordan det kan være, at mennesker handler som de gør 13. Som det fremgår af mit socialkonstruktivistiske perspektiv, er socialrådgiveren ikke en ø i havet, men lever i et dialektisk forhold med sine omgivelser, dvs. hun skabes af og er med til at skabe samfundet. Det er dette Bourdieu kalder dialektikken mellem internaliseringen af det eksterne og eksternaliseringen af det internaliserede 14. Derfor kræver analysen et fokus både på aktør- (socialrådgiveren, hermeneutikken, socialrådgiverens doxa) og strukturniveau (de juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer, socialrådgiverens felt). I det følgende vil jeg kort gennemgå begreberne som jeg anvender i denne opgave Felt I Bourdieus praksisteori er et felt defineret som en social arena eller område, og det er karakteriseret ved, at der er noget på spil, som positionerede agenter (individer, sociale grupper, institutioner) finder det værd at kæmpe om eller for 15. Feltet er et system af positioner [ ] der står i modsætning til hinanden både polært og hierarkisk og at positioner på den ene side har modsatte værdier (fx kultur og økonomi), og på den anden side har forskellige værdier (fx meget kultur eller lidt kultur) Justesen og Mik-Meyer, 2010, Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2011, 52 10

14 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 I dette projekts kontekst forstår jeg feltet som Familieafdeling X. Agenterne og deres forskellige positioner er 1. socialrådgiverne, der udfører myndighedsarbejdet, 2. afdelingslederen, og 3. målgruppen, dvs. de udsatte børn og deres familier. Disse agenter kæmper alle for at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge, men har forskellige positioner og værdier at forholde sig til Doxa Doxa betegner agenternes teoretiske og praktiske viden og uddannelse, og referer samtidig til alt det, der tages for givet i et felt, det selvindlysende, det uudtalte, det som ikke er til diskussion 17. Doxa er både inkorporeret i habitus og i samfundet. [ ] Doxa er således både styrende for de positioner, som agenterne har, de meninger, de kan give udtryk for, og de beslutninger de kan træffe Habitus og kapital begreberne Jeg har valgt i denne opgave hovedsageligt at fokusere på felt og doxa begreberne, da det er dem, der i størst grad påvirker socialrådgiverens arbejdsvilkår. Habitus og kapital begreberne er dog også vigtige i forståelsen af Bourdieus praksisteori og i sidste ende, forståelsen af, hvorfor mennesker handler som de gør. Feltet defineres i forhold til de kapitaler, der er vigtige i det magtspil der foregår i feltet. Kapitalbegrebet refererer til de ressourcer og kilder til indflydelse og magt, som sociale agenter kæmper om at få adgang til og kontrollere 19. Man taler om økonomisk, kulturel (legitim viden, uddannelse, kompetence), social (familierelationer, netværker, forbindelser) og symbolsk kapital. Sidstnævnte refererer i høj grad til evnen til at udnytte de andre kapitalformer og til at omsætte kapital til andre former for værdi for eksempel moral 20. Habitus betegner menneskets livshistorie, som er blevet kropsliggjort. Kernen i habitusbegrebet er en antagelse om, at menneskers virkelighedsforståelser og dermed også deres valg og handlinger et langt stykke hen ad vejen bliver genereret af internaliserede dispositioner for at føle, tænke og handle på bestemte måder. Disse dispositioner tilegnes (mestendels ubevidst) gennem et liv under bestemte sociale forhold Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2007, Wilken, 2011, 44 11

15 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE 4.4. Symbolsk vold Socialrådgiverens arbejde indbefatter ofte en magtudøvelse i form af at gribe ind eller yde støtte. Dette anses ofte blandt socialrådgivere og de familier der modtager støtten som en hjælpergerning, men er uanset om hjælpen er med eller uden forældrenes samtykke en magtudøvelse. Det er det Bourdieu betegner symbolsk vold. Symbolsk vold er en særlig blød form for vold, som ikke erkendes som vold [ ] Symbolsk vold udøves gennem navngivning og klassifikation af den sociale virkelighed 22 I vores velfærdssamfund har vi en konsensus om, at det offentlige må gribe ind og hjælpe, hvis forældre ikke tager sig godt nok af deres børn. Heraf får Familieafdelingen sin eksistensberettigelse. Denne konsensus er et udtryk for en virkelighedsforståelse, der har ændret sig i tidens løb, og hjælpen til sårbare familier er et udtryk for symbolsk vold. Del 1: Videreført anbringelse I denne del vil jeg først gennemgå lovteksten for videreført anbringelse, derefter vil jeg diskutere den politiske intention og de ændringer, der følger af foranstaltningen. Til slut vil jeg se på principafgørelser og foranstaltningens anvendelse i Danmark indtil nu. 5. Videreført anbringelse Videreført anbringelse er en foranstaltning jf. Serviceloven 68a, der trådte i kraft med Barnets Reform d Det er en permanentgørelse af en anbringelse resten af barnets barndom. Der kan tages beslutning om at videreføre en anbringelse, hvis barnet har været anbragt mindst 3 år, og har opnået stor tilknytning til anbringelsesstedet. Beslutningen herom kan tages uanset om anbringelsesgrundlaget oprindeligt var med eller uden samtykke, dvs. at den kan bruges både i frivillige anbringelsessager og ved tvangsanbringelse. Den kan også bruges, uanset om barnet fortsat har et behov for støtte. Der skal altid føres en børnesamtale med barnet i forbindelse med videreført anbringelse, og unge over 15 år har vetoret, dvs. at den videreførte anbringelse ikke kan gennemføres, hvis den unge over 15 år modsætter sig det. Se bilag 1 for hele lovteksten. 22 Wilken, 2011, 91 12

16 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 Under en videreført anbringelse gælder de almindelige regler for anbringelser, dvs. at kommunen har pligt til at holde tilsyn med anbringelsesstedet og følge op på handleplanen med familien, barnet og plejefamilien. Barnet har ret til samvær med sin familie, og forældremyndighedsindehaverne har ret til en støtteperson i forbindelse med anbringelsen jf. Serviceloven Barnets Reform Lovforarbejder og baggrund Den videreførte anbringelse var en del af Lovforslaget Kontinuitet i anbringelsen mv. som var den første del af Barnets Reform, en reform der havde til hensigt at styrke indsatsen overfor udsatte børn og unge. Lovændringen trådte i kraft d. 1. juli Lovens formål var bl.a., som navnet antyder, at sikre mere kontinuitet og sammenhæng i anbragte børn og unges liv. I forbindelse med Anbringelsesreformen i 2004 blev der nedsat et Udvalg om anbragte børn og forældres retssikkerhed i anbringelsessager, som udarbejdede betænkning nr om retssikkerhed i anbringelsessager. Lovændringen Kontinuitet i anbringelsen mv. er bl.a. baseret på denne betænkning, en høring af en række faggrupper såvel som på forskning og viden på området. Lovforslaget blev sendt til en række foreninger og råd til høring, og jeg vil i den følgende diskussion inddrage nogle af de kommentarer, der blev givet. Jeg har valgt hovedsageligt, at fokusere på Dansk Socialrådgiverforenings (DS) kommentarer, da denne som fagforening for min målgruppe, har stor viden om de dilemmaer socialrådgiverne sidder med i myndighedsarbejdet. Derudover har jeg medtaget nogle kommentarer fra Børnerådet og FBU ForældreLANDSforeningens (FBU) høringsvar. Grunden til, at der var så meget fokus på kontinuitet i anbringelser op til Barnets Reform, var, at forskning viste, at hvert tiende anbragte barn har været anbragt på mindst 3 forskellige steder, inden de fylder 11 år. Årsagen hertil er blandt andet, at nogle børn og unge hjemgives til forældrene uden tilstrækkelig forberedelse, uden hensyntagen til barnets tilknytning til anbringelsesstedet, og uden at der er sikkerhed for, at forældrene på længere sigt er i stand til at tage vare på barnet eller den unge. Samme forskning viser, at 46 procent af alle hjemgivelser af børn under 11 år efterfølges af en genanbringelse 24. Man ved, at sådanne brud på kontinuitet i opvæksten påvirker barnets eller den unges udviklingsbetingelser i negativ retning https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Lovforslag nr. L116, 2009, 6 25 Retssikkerhedsudvalget,

17 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Også TABUKA-projektet, hvilket er tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelse af børn, konkluderer, at det er afgørende at forbedre kontinuitet og sammenhæng i børnenes liv under anbringelsen. Man må respektere og styrke barnets egne netværk i familien mv. [ ] Det er især vigtigt at fastholde alle gode relationer til forældre, søskende og familie, fordi de bliver afgørende senere i livet 26 Retssikkerhedsudvalget pointerer, at der ikke er én enkelt løsning på opgaven med at skabe kontinuitet i anbringelser, og at det er hensigtsmæssigt at have en hel palet af handlemuligheder i forhold til at sikre kontinuitet i anbringelser 27. Lovændringen Kontinuitet i anbringelsen mv. gav udover videreført anbringelse også mulighed for at tage beslutning om en 3-årig genbehandlingsfrist for de helt små børn (i stedet for den normale 1-årige frist) og om muligheden for en hjemgivelsesperiode for alle anbragte børn, for at forberede barnet og familien på hjemkomsten. Senere lovændringer i forbindelse med Barnets Reform gav endvidere bl.a. lempeligere mulighed for adoption. Den videreførte anbringelse er således kun et af flere tiltag, der blev indført med henblik på at forbedre kontinuiteten for anbragte børn. Bettina Post, daværende formand for Dansk Socialrådgiverforening (DS), understreger i DS høringssvar kompleksiteten i børnesagerne, og at forældrene er yderst vigtige samarbejdspartnere, selvom de ikke er i stand til at tage sig optimalt af deres børn. Man skal huske, at slægten søskende, forældre, bedsteforældre osv. er netværk for de allerfleste af børnene, når foranstaltningen hører op, og det offentlige trækker sig tilbage, så det netværk må ikke skades unødigt. 28 Post skriver endvidere, at kommunen med lovforslaget får stor magt over for forældrene, og at det er vigtigt at være meget opmærksom på både etikken og retssikkerheden, når man skaber de nye muligheder 29. Den politiske intention med den videreførte anbringelse er ifølge bemærkningerne til lovforslaget i højere grad at vægte hensynet til barnet ved at give børn og ungeudvalget mulighed for at træffe afgørelse om at videreføre en anbringelse, selvom der ikke længere er grundlag for en anbringelse med eller uden samtykke 30. Med lovforslaget ønsker man at sikre alle anbragte børn kontinuitet (anbragt mere end 3 år). Den videreførte anbringelse ændrer således vægtningen af barnets behov i forhold til 26 Egelund Nielsen, 2005, Retssikkerhedsudvalget, 2005 (i kapitel om anbringelser) 28 Høringssvar, 2009, Høringssvar, 2009, Lovforslag nr L116, 2009, 9 14

18 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 forældrenes retsstilling, hvilket viser sig at være ét af de afgørende dilemmaer i anvendelsen af foranstaltningen. Det er et udtryk for et ændret børnesyn i samfundet generelt og særligt i arbejdet med udsatte børn og unge, at tilknytnings- og udviklingspsykologien har fundet vej ind i lovgivningen, og nu tillader og forpligter socialrådgiveren at lægge mere vægt på barnets tarv/tilknytning end på de biologiske forældres retsstilling i forhold til at få deres barn hjem igen. Man kan tale om et paradigmeskift i børnesynet i det sociale arbejde, hvilket navnet Barnets Reform også proklamerer. Det er ikke længere nok at barnet bliver fjernet fra utilstrækkelige opvækstvilkår derhjemme, det skal nu også sikres en langvarig tilknytning til stabile omsorgspersoner, og der lægges således op til mere ambitiøse, dvs. mere langsigtede løsninger for det udsatte barn Ændringer som følge af videreført anbringelse Målgruppen Den politiske intention lægger op til at videreført anbringelse kan anvendes i alle anbringelser, hvor barnet har en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. I alt er der omkring 3000 børn, der har været anbragt i plejefamilier i mere end 3 år 31, og som i teorien kan være en del af målgruppen for videreført anbringelse alt efter graden af deres tilknytning til anbringelsesstedet. Selvom dette tal er noget upræcist, giver det alligevel et lille indblik i at den videreførte anbringelse potentielt kan komme næsten en fjerdedel af alle anbragte børn til gode 32. Foranstaltningen vil ikke være oplagt i alle disse tilfælde, da der kan være forhold, hvor barnet fx har en lige stor eller større tilknytning til sine biologiske forældre end til plejeforældrene. Bettina Post peger i DS høringssvar på, at videreført anbringelse kun "forholder sig til et hjørne af problemet" ved ensidigt at fokusere på forældrenes rolle i sammenbrud i anbringelser, selvom forskning viser, at der kan være mange andre årsager til sammenbrud 33. Flere af høringssvarene giver udtryk for, at lovforslaget og bemærkningerne hertil udstiller forældrene som noget fjendtligt, som barnet skal skærmes mod 34. FBU får også det indtryk, at argumenterne for lovændringerne gør forældre til syndebukke. Det er forældrene der fremhæves som årsager til den manglende stabilitet for de anbragte børn helt uden opmærksomhed til en ofte utilstrækkelig eller direkte ukvalificeret sagsbehandling i kommuner eller utilstrækkelig 31 Se bilag 9 for udregning og statistiske data 32 Ankestyrelsens Statistikker, Antallet af anbragte børn var i 2012: Høringssvar, 2009, Høringssvar, 2009, 29 15

19 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE indsats på anbringelsessteder 35. Dette negative syn på forældrene er en følge af den forskning der har vist, at nogle børn ikke er blevet hjulpet på grund af hensynet til forældrenes rettigheder. SFI rapporten Sammenbrud i anbringelser dokumenterer, at der er mange forskellige årsager til at anbringelser bryder sammen. Børnenes eller den unges adfærdsvanskeligheder eller antisociale adfærd er ud fra næsten samtlige undersøgelser den stærkeste prædiktor for sandsynligheden for sammenbrud i anbringelsen 36. Rapporten stiller i den forbindelse spørgsmålet, om de anbringelsesforanstaltninger, der er til rådighed, besidder en kvalitet og kompetence, der modsvarer børnenes og de unges konflikter og situationer 37. Rapporten konkluderer også, at sammenbrud i sig selv kan forøge de antisociale symptomer 38. Uanset hvordan man tænker videreført anbringelse, vil den sandsynligvis ikke kunne hjælpe den gruppe af anbragte, der i forvejen oplever flest sammenbrud i anbringelsen, nemlig de unge med adfærdsvanskeligheder der bor på opholdshjem. Her skal der andre foranstaltninger til bl.a. bedre opholdssteder og behandlingshjem. Hvis den unge vælger at løbe væk fra et anbringelsessted, kan han/hun ikke tvinges til at blive der, selvom man har gjort anbringelsen permanent ved videreført anbringelse. Her gælder vetoretten for unge over 15 år, som beskrevet ovenfor. Omvendt kan de antisociale symptomer hos børn, som følge af tilknytningsforstyrrelse, måske undgås ved en tidlig permanent anbringelse. I forhold til de plejefamilieanbringelser, der bryder sammen (dvs. den egentlige målgruppe for videreført anbringelse, da det ikke er nødvendigt, at sikre de anbringelser, der er stabile), kommenterer Børnerådet i deres høringssvar, at Lovforslaget må ikke medvirke til, at kommunerne fralægger sig forpligtelsen, til at forebygge og afhjælpe problemerne mellem plejefamilie og forældrene, men skal i de situationer, hvor det giver mening, støtte op om kontakten til familien 39. Videreført anbringelse rammer således delvist ved siden af den gruppe af anbragte børn og unge, der oplever mest ustabilitet i anbringelsen. Den vil muligvis blive brugt hovedsageligt i de sager, hvor der i forvejen er ret stabile anbringelsesforløb. Det er ikke inden for denne opgaves ramme, at vurdere hvad der skal til, for at den store 35 Høringssvar, 2009, Egelund, 2006, 8 37 Egelund, 2006, 8 38 Egelund, 2006, 8 39 Høringssvar, 2009, 21 16

20 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 gruppe af anbragte børn, som ikke er i målgruppen for videreført anbringelse, oplever en øget stabilitet i deres anbringelse Tilknytning anbringelsens grundlag Det helt centrale ved videreført anbringelse er at den udelukkende bindes op på barnets tilknytning til anbringelsesstedet, og hverken barnets behov for støtte eller forældrenes evne til at tage vare på barnet nu eller i fremtiden. Ideen er, at et barn, der har størst tilknytning til sin plejefamilie, skal kunne blive boende her, uanset om forældrene har forbedret deres forhold og at barnet ikke længere har behov for støtte. Man sparer således barnet et skift og sikrer kontinuitet i anbringelsen. Vigtigheden af en sund tilknytning til primære omsorgspersoner igennem hele barndommen er dokumenteret af efterhånden utallige udviklings- og tilknytningspsykologer 40. En mangelfuld tilknytning kan omvendt føre til alvorlige fejludviklinger, fx sociale-, følelsesmæssige-, og adfærdsmæssige forstyrrelser 41. Mange sammenbrud og skift i anbringelsessteder forringer det anbragte barns mulighed for at opbygge en solid tilknytning og skabe sociale netværker. Det er denne viden der ligger til grund for hensigten med at ville sikre kontinuitet i anbringelser. Bettina Post anmoder i DS høringssvar om, at begrebet tilknytning bliver strammet op, så der stilles mere tydelige krav til den, når den skal begrunde så afgørende beslutninger. 42 Hun mener at, der er risiko for, at muligheden for videreført anbringelse vil skabe frygt blandt forældrene, for at opsøge kommunen for at modtage støtte, og at det vil være uhensigtsmæssigt. Barnets tilknytning skal ved indstilling til videreført anbringelse som sagt dokumenteres ved en psykologisk tilknytningsundersøgelse. FBU kommenterer i deres høringssvar, at det er problematisk, at tilknytningsundersøgelsens vurdering af barnets tilknytning til forældrene ikke står nævnt i lovteksten: I bemærkningerne fremgår det, at der, med lige så stor vigtighed, skal indgå en vurdering af barnet eller den unges tilknytning til forældrene, evt. søskende, bedsteforældre mv. Det fremgår imidlertid ikke af lovteksten [ ] Hvis kravet om vurdering af barnets tilknytning til forældre og familie ikke direkte 40 Her kan fx nævnes Bowlbys tilknytningsteori og Ainsworth og Mains videreudvikling heraf; Winnicots spædbarnsforskning, og Daniel Sterns kompetente spædbarn. Se bl.a. Bo, Guldager og Zeeberg, 2010 og Brodén, 1991 for en gennemgang af spædbarns- og tilknytningsteorierne. 41 Se bl.a. Stokkebæk, 2007, 118 og Lier, 1999, Høringssvar, 2009, 29 17

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

L 116 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

L 116 Forslag til lov om ændring af lov om social service. Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 116 Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). Af Velfærdsministeren

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

5. Konklusion. Baggrund og formål

5. Konklusion. Baggrund og formål 5. Konklusion Baggrund og formål Aalborg Kommune rettede i februar 2009 henvendelse til BDO Kommunernes Revision A/S med henblik på samarbejde om vurdering og anbefalinger på børne- og familieområdet og

Læs mere

Kandidatspeciale i jura 2014

Kandidatspeciale i jura 2014 Kandidatspeciale i jura 2014 Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 6b 9220 Aalborg Øst Kandidatspecialets titel: Videreført anbringelse af børn og unge efter lov om social service Når tilknytningen til

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige Hvornår skal der registreres i skema 1? Kommunen skal indberette et statistikskema med grundoplysninger

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 297 Offentligt Ankestyrelsens principafgørelse 124-13 om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

ADOPTION UDEN SAMTYKKE

ADOPTION UDEN SAMTYKKE Januar 2017 ADOPTION UDEN SAMTYKKE Adoption without consent Bachelorprojekt udarbejdet af gruppe 11: RH13B 205779 - Marianne Bang RH13B 205805 - Lillan Jensen RH13B 205765 - Helena Mariann Green RH13B

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret j.nr. 2013-2092 npwi 16. oktober 2014 UDKAST. til.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret j.nr. 2013-2092 npwi 16. oktober 2014 UDKAST. til. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret j.nr. 2013-2092 npwi 16. oktober 2014 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Opstart af analyse af underretninger.

Opstart af analyse af underretninger. Punkt 6. Opstart af analyse af underretninger. 2013-36572. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At der i første halvdel af 2014 gennemføres en stikprøve

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om hjemmetræning af børn og unge Til Undervisningsministeriet, svend.e.gertz@uvm.dk & Velfærdsministeriet, mln@vfm.dk Hvidovre, 8. september 2008 Sag 08/838 Dok. 10707/08 SL/kp/sih/kft Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer om

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2011 18-22åriges døgnophold i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for PRINT af de udfyldte

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Socialforvaltningens screening af sager om samvær og sager om anbringelser af udsatte børn og unge

Socialforvaltningens screening af sager om samvær og sager om anbringelser af udsatte børn og unge Socialforvaltningen Adm. direktør Borgerrådgiveren Vester Voldgade 2A 1552 København V 15. august 2016 Sagsnr. 2016-0226514 Dokumentnr. 2016-0226514-25 Socialforvaltningens screening af sager om samvær

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Udkast. Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag.

Udkast. Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag. Udkast Fremsat den 28. januar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

alt behøver jo ikke være sort/hvidt alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1 #13 - oktober 2015 Hvad er problemet? Når RIFT afholder en temaaften om samvær, skyldes det, at der er en række problemstillinger, der rammer forældrene til de anbragte

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Side 1 af 27 2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige Sagshændelser i anbringelsesperioden - 2013 Døgnophold for 18-22årige i anbringelsessted (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden for

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Med barnet i centrum. Adoption uden samtykke

Med barnet i centrum. Adoption uden samtykke Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Adoption uden samtykke Tvangsadoption ADOPTION UDEN

Læs mere

Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark

Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark Servicestyrelsens erfaringer med at styrke kommunernes brug af familierådslagning i Danmark Nordisk familierådslagningskonference 2010 i Horsens, Helle Stærmose og Birgit Mortensen Disposition Konteksten

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Adoption uden samtykke af ANNE KIRSTINE SØNDERGAARD THYRRESTRUP Specialet omhandler de juriske problemstillinger, som er forbundet med adoption uden samtykke. Den 22. april 2015 blev lovforslag L 121/2015

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner 2016-44 Udlevering af relevante dele af handleplan til anbringelsesstedet Når en handleplan indebærer, at et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens 66, skal relevante dele

Læs mere

ADOPTION UDEN SAMTYKKE

ADOPTION UDEN SAMTYKKE ADOPTION UDEN SAMTYKKE EN ANALYSE AF LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN JURIDISK KANDIDATSPECIALE AALBORG UNIVERSITET 2015 UDARBEJDET AF: ANNE MØRK PEDERSEN STUDIE NR. 2010 3356 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people En kvalitativ undersøgelse af tidligere anbragte unges

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere