Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte"

Transkript

1 Januar 2014 Videreført anbringelse Det skjulte paradigmeskifte VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Bachelor projekt Gruppe 30 RA 10II C Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret.

2

3 Resumé Barnets Reform, der trådte i kraft i 2009, havde bl.a. til hensigt at forbedre kontinuiteten for anbragte børn og unge. En af foranstaltningerne der blev indført var videreført anbringelse, hvilket er en permanentgørelse af anbringelsen på baggrund af barnets tilknytning til anbringelsesstedet. Dette projekt er en analyse af én familieafdelings (Familieafdeling X) erfaringer med videreført anbringelse, ved hjælp af Bourdieus praksisteori. Først viser jeg, at Barnets Reform proklamerede et paradigmeskift i børnesynet, der tillader myndigheden at vægte barnets tarv højere end forældrenes rettigheder. Min forforståelse var, at Familieafdeling X kun har indstillet én sag til videreført anbringelse, fordi ændringen i børnesynet ikke var blevet inkorporeret i socialrådgivernes doxa. Af anden del af projektet fremgår, at der opstår en række udfordringer vedr. brug af videreført anbringelse, der berører socialrådgiverens felt og doxa. Videreført anbringelse er et led i et retssikkerhedsmæssigt paradigmeskift, der giver myndigheden en række magtbeføjelser over de biologiske forældre. Videreført anbringelse tager skridtet for langt, da den ikke hviler sikkert på de forvaltningsretlige principper, som fx officialprincippet og proportionalitetsprincippet. Det er dette der afholder Familieafdeling X fra at bruge videreført anbringelse, nærmere end det ændrede børnesyn.

4 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemformulering Afgrænsning Videnskabsteoretisk perspektiv Socialkonstruktivisme En fænomenologisk-hermeneutiske tilgang Metode: det kvalitative interview og spørgeskema Kvalitetskriterier i kvalitativ forskning og metodekritik Etiske overvejelser om projektet Pierre Bourdieus praksisteori Felt Doxa Habitus og kapital begreberne Symbolsk vold Videreført anbringelse Barnets Reform Lovforarbejder og baggrund Ændringer som følge af videreført anbringelse Målgruppen Tilknytning anbringelsens grundlag Indskrænket mulighed for hjemgivelse Ingen genbehandling i børn- og ungeudvalget Anbringelse vs adoption Principafgørelser Anvendelse af videreført anbringelse siden Delkonklusion 1: Barnets tarv i forgrunden

5 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE 6. Empiri Præsentation af informanter Emmas sag: En videreført anbringelse Sofies sag: Videreført anbringelse overvejes Opsamling på spørgeskemaundersøgelsen Analyse: Taberne bliver endnu større tabere Tilknytningsspørgsmålet Socialrådgiverens felt Lederens indstilling til foranstaltningen Socialrådgiverens arbejdsvilkår Arbejdsgangen Økonomi Andre redskaber til at skabe kontinuitet i anbringelser Samarbejdet med aktørerne i feltet Opsamling på temaer vedrørende feltet Socialrådgiverens doxa Etikken Et retssikkerhedsmæssigt paradigmeskift De forvaltningsretlige principper Opsamling på temaer vedrørende doxa symbolsk vold Delkonklusion 2: Det skjulte paradigmeskifte Konklusion Handlingsanvisninger Handlingsanvisninger til Familieafdelinger Forslag til kvalificering af videreført anbringelse Kritisk refleksion over projektets videnskabsteoretiske perspektiv, teori og metode over projektets resultater og konsekvenser for målgruppen over egen læring

6 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor Perspektivering Litteraturliste Bøger Elektroniske kilder Rapporter Juridiske tekster Bilagsliste

7 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE 1. Indledning Anbringelse af børn uden for hjemmet er en af de vanskeligste vurderinger socialrådgiveren kommer ud for i myndighedsarbejdet, og forskning har vist at anbringelse ofte ikke løser de problemer barnet havde før anbringelsen, bl.a. fordi mange anbragte børn oplever brud i deres anbringelser af forskellige årsager 1. Mange sammenbrud i anbringelsen er ødelæggende for anbringelsens formål, nemlig at skabe tilknytning og kontinuitet i barnets liv, hvilket er vigtige elementer i et sundt barneliv, og samtidig kan bruddene være traumatiske i sig selv for barnet og plejefamilien. Videreført anbringelse er en permanentgørelse af en anbringelse, hvilket er blevet muligt med Barnets Reform i Den videreførte anbringelse har til hensigt, at styrke barnets mulighed for tilknytning og mindske ustabiliteten i anbringelser Motivation Jeg har altid været interesseret i at arbejde med samfundets mest udsatte borgere. Især sårbare børn og unge har fanget min interesse, da der med den rette foranstaltning til denne målgruppe er størst mulighed for at ændre deres livsbane fra at være risikofyldt til at være tryg og positiv, så barnet får de samme forudsætninger for at udvikle sig som sine jævnaldrende. Jeg er ansat som socialrådgiver i Familieafdelingen i X Kommune (herefter Familieafdeling X eller Familieafdelingen) og vidste at socialrådgiverne i Familieafdelingen er stødt på dilemmaer i forhold til at bruge den videreførte anbringelse som foranstaltning. Jeg lavede en aftale med min afdelingsleder om, at jeg kunne samle empiri om dette tema i Familieafdelingen. Med mit bachelorprojekt ønsker jeg at belyse, hvilke fordele og ulemper den videreførte anbringelse indebærer for barnet og forældrene, men også set fra socialrådgiveren og lederens perspektiv i bestræbelsen på at skabe kontinuitet i anbringelser. Jeg vil lave en kvalitativ undersøgelse af én Familieafdelings overvejelser og erfaringer med at træffe beslutning om videreført anbringelse Problemformulering HP: Hvilke fordele og dilemmaer indebærer foranstaltningen videreført anbringelse jf. Serviceloven 68a, når der træffes afgørelse herom i Familieafdelingen? US 1: Hvad var den politiske intention med foranstaltningen videreført anbringelse og hvilke ændringer indebærer den for de involverede parter? 1 Egelund, 2006, 9 4

8 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 US 2: Hvilken betydning har familierådgiverens felt og doxa i hendes afvejning af disse fordele og dilemmaer, når der træffes afgørelse om 68a? Projektet er et undersøgelsesprojekt, der har til hensigt at undersøge de socialfaglige udfordringer og fordele ved den videreførte anbringelse. I hovedproblemformuleringen fokuserer jeg på Familieafdelingen fremfor socialrådgiveren. Dette skyldes, at jeg ser Familieafdelingen, som den enhed der i sidste ende har ansvaret for de afgørelser der træffes. I Familieafdeling X har socialrådgiverne ikke den endelige beslutningskompetence i forhold til foranstaltninger jf. Serviceloven 52 og i forhold til anbringelser. Disse afgørelser skal altid forelægges ledelsen på et visitationsmøde. Det vurderes, at afdelingslederen af Familieafdelingen er en vigtig informant i forhold til at belyse problemformuleringen. Det er dog socialrådgiverens arbejde at beskrive, analysere og indstille sagen til visitation af en bestemt foranstaltning. Familieafdelingen er det felt (jf. Bourdieus begreb, der gennemgås nedenfor), som familierådgiveren skal agere indenfor, når hun indstiller til afgørelser. For at besvare det første underspørgsmål vil jeg først gennemgå den politiske intention med den videreførte anbringelse ved at inddrage lovforarbejder og forskning på området. For at besvare andet underspørgsmål vil jeg på baggrund af min primære empiri og Bourdieus praksisteori analysere fordele og dilemmaer ved foranstaltningen ud fra socialrådgiverens position som agent i et felt og med en bestemt viden (doxa). Jeg vil søge at besvare, hvorfor videreført anbringelse relativt sjældent er brugt i denne familieafdeling, og på et mere generelt plan finde frem til dilemmaer, som socialrådgiveren støder på ved anvendelsen af denne foranstaltning. I min konklusion vil jeg besvare hovedproblemformuleringen ved at sammenholde de generelt beskrevne fordele og dilemmaer med de konkrete oplevelser, som socialrådgiverne i Familieafdelingen har haft i anvendelsen af videreført anbringelse. Derudover vil jeg pege på handleanvisninger dels for socialrådgivere, der skal tage afgørelse om videreført anbringelse, og dels til kvalificering af den permanente anbringelse og således bidrage til en kvalificering af det sociale arbejde jf. læringsmålene for bacheloropgaven Afgrænsning De anbragte børn og deres familier figurerer i denne opgave udelukkende igennem sekundær empiri og forskning. Grunden hertil er, at jeg ikke så meget ønsker at vurdere foranstaltningens kvalitet, men nærmere ønsker at se på de sagsbehandlingsmæssige barrierer, for at beslutningen herom bliver taget. 5

9 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Derudover vil jeg ikke lave en lang gennemgang af forskning om anbringelse og sammenbrud i anbringelser. Jeg vil heller ikke lave en omfattende gennemgang af alle socialrådgiverens muligheder for at skabe kontinuitet i anbringelser, men vil dog beskrive den videreførte anbringelse som en delbrik i dette landskab. I henhold til denne opgaves fokus vil jeg kun gå i dybden med videreført anbringelse. Da der endnu ikke foreligger forskning om permanente anbringelser, kan jeg af gode grunde kun opstille de teoretiske fordele og dilemmaer ved foranstaltningen. Hvordan disse udspiller sig i praksis for familierne i de sager, hvor foranstaltningen bliver anvendt, vides endnu ikke. 2. Videnskabsteoretisk perspektiv 2.1. Socialkonstruktivisme Projektet har et socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk perspektiv, der forstår sociale problemer som et resultat af kollektive definitionsprocesser 2. Heraf kommer en forståelse af, at den videreførte anbringelse som foranstaltning ikke er opstået i et holdningsmæssigt tomrum, men er et resultat af forskning og ny viden (fx udviklingspsykologi og forskning om anbragte børn og unges livsvilkår), og en samfundsmæssig reaktion og holdningsudvikling på baggrund af bl.a. de mange mislykkede børnesager, der har været fokus på i medierne, fx Brønderslevsagen. Denne samfundsdiskurs om barnets tarv afspejles i lovgivningen, bl.a. i form af Barnets Reform og Overgrebspakken, og den er socialrådgiveren nødvendigvis også en del af En fænomenologisk-hermeneutiske tilgang Som beskrevet ovenfor er det i Familieafdelingen lederen, der tager den endelige beslutning om videreført anbringelse. Det er dog socialrådgiveren, der beskriver, analyserer og indstiller sagen til visitation, og hun har således taget beslutning om, hvilken foranstaltning hun fagligt vurderer, er den rigtige i en given sag. Hvis familierådgiveren ikke indstiller sager til videreført anbringelse, vil den ikke blive brugt. Hun (og lederen) er derfor sidste, afgørende led i implementeringskæden af loven 3. Derfor er det interessant at se på, hvordan socialrådgiveren oplever foranstaltningen og dens anvendelighed i praksis. Projektet vil gennem kvalitative interviews udforske socialrådgiverens syn på sine handlemuligheder i forhold til at skabe kontinuitet i anbringelser generelt og 2 Meeuwisse og Swärd, 2002, Winter og Nielsen,

10 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 beslutningen om videreført anbringelse specifikt. Heraf følger, at jeg indtager et fænomenologisk perspektiv og igennem hele projektet vil benytte mig af hermeneutisk metode. Jeg vil analysere min empiri ud fra hermeneutikken, der retter sin interesse mod den menneskelige fortolkning af fænomener. Den hermeneutiske metode bygger på begrebet den hermeneutiske spiral, der peger på at al fortolkning består i stadige bevægelser mellem helhed og del, mellem det vi skal fortolke, og vores egen forforståelse 4. Igennem hermeneutikken vil usynlige barrierer, som muligvis kun eksisterer i socialrådgiverens forforståelse af foranstaltningen, kunne blive afdækket. Herunder vil konteksten i form af feltet også spille en stor rolle. Min egen forforståelse vil også udvikle sig i løbet af projektet. Fænomenologien farver også projektets menneskesyn, som her er defineret ved, at mennesket er et subjekt, der aktivt formår at påvirke sit eget liv. 3. Metode: det kvalitative interview og spørgeskema Som metode til indsamling af empiri har jeg valgt det kvalitative, semistrukturerede interview og en lille spørgeskemaundersøgelse. Det kvalitative interview forudsætter, at man sætter sig grundigt ind i materialet, som undersøgelsen drejer sig om. Forarbejdet til interviewet er at man underbygger sin forforståelse med viden, og således har en solid viden vedrørende det man ønsker at interviewe om. Dette er vigtigt for at interviewet ikke skal danne vidensbasen, men nærmere udfordre eller videreudvikle vidensbasen, jf den hermeneutiske spiral og forforståelsen. Faldgruber i det kvalitative interview kan være manglende viden og bevidsthed om emnet, idealisering af informanten eller temaet og interviewerens trang til at please informanten, hvilket kan modarbejde en kritisk holdning i interviewet, der dermed kan komme til at bekræfte forforståelsen. Det kan også være ledende spørgsmål, som ikke tillader informantens eget syn at komme frem. Da videreført anbringelse kun er anvendt i én sag i Familieafdelingen, har jeg valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse til de andre socialrådgivere i afdelingen vedrørende deres tanker om foranstaltningen og hvorfor de ikke har anvendt den. Dette for at få et helt billede af familieafdelingens erfaringer med videreført anbringelse. Spørgeskemaet er struktureret med valgmuligheder, ofte ja/nej spørgsmål, men giver også mulighed for uddybelse, se bilag 2. Dette kvantitative materiale giver en god modpol til det kvalitative interview, samtidig med at det illustrerer hvilke barrierer socialrådgiverne 4 Gilje og Grimen, 2002, 171 7

11 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE oplever i anvendelsen af videreført anbringelse. Som modvægt til den kvalitative empiri benytter jeg mig også af principafgørelser, lovforarbejder og sekundær empiri i form af forskning, hvilket styrker generaliserbarheden. I transskriptionen af interviewene har jeg valgt ikke at transskribere fyldord, der kommer af aktiv lytning, fx udtryk som ja, mmh. osv., da dette vil forvirre læsningen. Jeg har også i nogle tilfælde undladt informantens fyldord, som fx øh, altså, jeg mener, ligeledes for at lette læsningen. Der er klart overvægt af kvindelige socialrådgivere i Familieafdelingen, og derfor har jeg valgt udelukkende at referere til socialrådgiveren som hun igennem hele projektet, for at bevare anonymiteten for den mandlige socialrådgiver, jeg har talt med Kvalitetskriterier i kvalitativ forskning og metodekritik Min empiri omfatter, udover lovforarbejder, tre kvalitative interviews, en sag hvor videreført anbringelse er gennemført, en sag hvor foranstaltningen overvejes, samt en spørgeskemaundersøgelse af 12 socialrådgivere. Man kan således ikke tale om, at min empiri udgør et repræsentativt eksempel på en videreført anbringelse, men nærmere, at det er en udforskning af tilgængeligt materiale. Resultaterne af min analyse er derfor ikke umiddelbart generaliserbare, og udforskningen formår muligvis ikke at afdække alle tænkelige barrierer (og fordele) ved problemstillingen. Den fænomenologiske forskers mål er dog også at generalisere 5, men begrebet omdefineres fra statistisk generaliserbarhed til analytisk generaliserbarhed, hvilket ifølge Kvale er en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne af én undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation. 6 Validitet i forskning med et fænomenologisk perspektiv handler om, hvorvidt interviewene og fortolkningen heraf er i stand til at afspejle de fænomener eller variabler, forskeren interesserer sig for, og belyse den rejste forskningsmæssige problemstilling 7. Det handler således i høj grad om håndværksmæssig validitet, dvs. at metoderne er anvendt korrekt og til en høj standard. Validitet handler også om, at være loyal i sin fortolkning og analyse af informanternes vidensudsagn. Dette kan fx sikres gennem kommunikativ- eller respondentvalidering, dvs. ved at præsentere dele af sin analyse for informanterne 8. Dette har jeg anvendt i 5 Justesen og Mik-Meyer, 2010, 26 6 Justesen og Mik-Meyer, 2010, 46 7 Kristiansen og Krogstrup (1999) i Justesen og Mik-Meyer, 2010, 47 8 Justesen og Mik-Meyer, 2010, 47 8

12 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 projektet ved at jeg har præsenteret socialrådgiverne, som jeg har citeret, samt afdelingslederen, for de dele af analysen, de har bidraget til. Der er faldgruber forbundet med at samle empiri på sit ansættelsessted. På den ene side kan man komme i en loyalitetskonflikt til sin arbejdsplads ved at forholde sig kritisk under feltarbejdet, og på den anden side skal man passe på ikke at gå i symbiose med forskningsstedet. Knud Ramian udstikker seks kendetegn ved praksisforskning, bl.a. at man har brugt mindst 80% af sin tid som praktiker, at forskningsspørgsmålet retter sig mod praktikerens hverdag, og at der anvendes almindeligt anerkendte forskningsmetoder 9. Ramian beskriver praksisforskning som en læringsrig og kompetenceudviklende forskningsart. Fordelen herved er bl.a., at praksisforskning er insider forskning ofte med den mulighed, der giver særlig let adgang til problemstillinger, klienter og data 10. Ramian tilbageviser ikke kritikken om, at praksisforskeren kommer for tæt på sit forskningsfelt, men skriver, at en forskers ståsted og udgangspunkt altid er afgørende for det perspektiv, forskningen har [ ] God praksisforskning er den forskning, der kan erkende og fremlægge sit perspektiv 11. I dette projekt har jeg tydeligt oplevet de styrker, som Knud Ramian beskriver, nemlig let adgang til informanter, fx ved at jeg har kunnet tale indgående med mine kollegaer om emnet ved mange forskellige lejligheder, og at jeg har haft adgang til sagsakter, som ellers ville være svære, at få fat på. Jeg ville ikke have kendt til problemstillingen, hvis jeg ikke havde været ansat som socialrådgiver i Familieafdelingen. Der er, udover den faglige interesse i emnet, ingen forventninger i Familieafdelingen i forhold til resultaterne af mit bachelor projekt og de har ingen interesser investeret i projektet Etiske overvejelser om projektet Da mit projekt er et undersøgelsesprojektet, forestiller jeg mig ikke, at jeg vil påvirke praksis i høj grad igennem mine interviews og spørgeskemaundersøgelse. Jeg er dog opmærksom på, at man ikke kan stille spørgsmål uden at starte en refleksion, jf. mit hermeneutiske perspektiv, og derfor vil jeg påvirke tænkningen om videreført anbringelse i Familieafdelingen. Ud fra et etisk perspektiv er det derfor vigtigt for mig, at alle informanter har vidst, at jeg spørger, fordi jeg er ved at udarbejde et bachelorprojekt om emnet. Derfor har jeg udarbejdet info-sedler om projektet til informanterne. Spørgeskemaerne har endvidere været anonyme, hvis dette har været 9 Ramian, 2003, 5 10 Ramian, 2003, 8 11 Ramian, 2003, 8 9

13 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE ønsket (nogle informanter kom ind på mit kontor med spørgeskemaet til mig). Et andet vigtigt etisk aspekt af undersøgelsen har været, at fremlægge informanternes udsagn så loyalt som muligt. Jeg har derfor anvendt respondentvalidering i så vid udstrækning som muligt på interviews og samtaler, for at informanterne har haft en chance for, at tilkendegive om jeg har forstået dem rigtigt Pierre Bourdieus praksisteori Jeg benytter mig af Pierre Bourdieus praksisteoretiske begreber felt og doxa til at analysere socialrådgiverens rolle som myndighedsudøver og faglig beslutningstager, samt hendes fortolkning af sine handlemuligheder ift. videreført anbringelse. Bourdieus praksisteori er velegnet til dette, da den netop søger at bygge bro mellem det subjektive og det objektive perspektiv i social forskning, som ifølge Bourdieu begge [ ] rummer vigtige brikker til forståelsen af, hvordan socialt liv produceres og reproduceres, og hvordan det kan være, at mennesker handler som de gør 13. Som det fremgår af mit socialkonstruktivistiske perspektiv, er socialrådgiveren ikke en ø i havet, men lever i et dialektisk forhold med sine omgivelser, dvs. hun skabes af og er med til at skabe samfundet. Det er dette Bourdieu kalder dialektikken mellem internaliseringen af det eksterne og eksternaliseringen af det internaliserede 14. Derfor kræver analysen et fokus både på aktør- (socialrådgiveren, hermeneutikken, socialrådgiverens doxa) og strukturniveau (de juridiske, organisatoriske og økonomiske rammer, socialrådgiverens felt). I det følgende vil jeg kort gennemgå begreberne som jeg anvender i denne opgave Felt I Bourdieus praksisteori er et felt defineret som en social arena eller område, og det er karakteriseret ved, at der er noget på spil, som positionerede agenter (individer, sociale grupper, institutioner) finder det værd at kæmpe om eller for 15. Feltet er et system af positioner [ ] der står i modsætning til hinanden både polært og hierarkisk og at positioner på den ene side har modsatte værdier (fx kultur og økonomi), og på den anden side har forskellige værdier (fx meget kultur eller lidt kultur) Justesen og Mik-Meyer, 2010, Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2011, 52 10

14 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 I dette projekts kontekst forstår jeg feltet som Familieafdeling X. Agenterne og deres forskellige positioner er 1. socialrådgiverne, der udfører myndighedsarbejdet, 2. afdelingslederen, og 3. målgruppen, dvs. de udsatte børn og deres familier. Disse agenter kæmper alle for at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge, men har forskellige positioner og værdier at forholde sig til Doxa Doxa betegner agenternes teoretiske og praktiske viden og uddannelse, og referer samtidig til alt det, der tages for givet i et felt, det selvindlysende, det uudtalte, det som ikke er til diskussion 17. Doxa er både inkorporeret i habitus og i samfundet. [ ] Doxa er således både styrende for de positioner, som agenterne har, de meninger, de kan give udtryk for, og de beslutninger de kan træffe Habitus og kapital begreberne Jeg har valgt i denne opgave hovedsageligt at fokusere på felt og doxa begreberne, da det er dem, der i størst grad påvirker socialrådgiverens arbejdsvilkår. Habitus og kapital begreberne er dog også vigtige i forståelsen af Bourdieus praksisteori og i sidste ende, forståelsen af, hvorfor mennesker handler som de gør. Feltet defineres i forhold til de kapitaler, der er vigtige i det magtspil der foregår i feltet. Kapitalbegrebet refererer til de ressourcer og kilder til indflydelse og magt, som sociale agenter kæmper om at få adgang til og kontrollere 19. Man taler om økonomisk, kulturel (legitim viden, uddannelse, kompetence), social (familierelationer, netværker, forbindelser) og symbolsk kapital. Sidstnævnte refererer i høj grad til evnen til at udnytte de andre kapitalformer og til at omsætte kapital til andre former for værdi for eksempel moral 20. Habitus betegner menneskets livshistorie, som er blevet kropsliggjort. Kernen i habitusbegrebet er en antagelse om, at menneskers virkelighedsforståelser og dermed også deres valg og handlinger et langt stykke hen ad vejen bliver genereret af internaliserede dispositioner for at føle, tænke og handle på bestemte måder. Disse dispositioner tilegnes (mestendels ubevidst) gennem et liv under bestemte sociale forhold Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2011, Wilken, 2007, Wilken, 2011, 44 11

15 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE 4.4. Symbolsk vold Socialrådgiverens arbejde indbefatter ofte en magtudøvelse i form af at gribe ind eller yde støtte. Dette anses ofte blandt socialrådgivere og de familier der modtager støtten som en hjælpergerning, men er uanset om hjælpen er med eller uden forældrenes samtykke en magtudøvelse. Det er det Bourdieu betegner symbolsk vold. Symbolsk vold er en særlig blød form for vold, som ikke erkendes som vold [ ] Symbolsk vold udøves gennem navngivning og klassifikation af den sociale virkelighed 22 I vores velfærdssamfund har vi en konsensus om, at det offentlige må gribe ind og hjælpe, hvis forældre ikke tager sig godt nok af deres børn. Heraf får Familieafdelingen sin eksistensberettigelse. Denne konsensus er et udtryk for en virkelighedsforståelse, der har ændret sig i tidens løb, og hjælpen til sårbare familier er et udtryk for symbolsk vold. Del 1: Videreført anbringelse I denne del vil jeg først gennemgå lovteksten for videreført anbringelse, derefter vil jeg diskutere den politiske intention og de ændringer, der følger af foranstaltningen. Til slut vil jeg se på principafgørelser og foranstaltningens anvendelse i Danmark indtil nu. 5. Videreført anbringelse Videreført anbringelse er en foranstaltning jf. Serviceloven 68a, der trådte i kraft med Barnets Reform d Det er en permanentgørelse af en anbringelse resten af barnets barndom. Der kan tages beslutning om at videreføre en anbringelse, hvis barnet har været anbragt mindst 3 år, og har opnået stor tilknytning til anbringelsesstedet. Beslutningen herom kan tages uanset om anbringelsesgrundlaget oprindeligt var med eller uden samtykke, dvs. at den kan bruges både i frivillige anbringelsessager og ved tvangsanbringelse. Den kan også bruges, uanset om barnet fortsat har et behov for støtte. Der skal altid føres en børnesamtale med barnet i forbindelse med videreført anbringelse, og unge over 15 år har vetoret, dvs. at den videreførte anbringelse ikke kan gennemføres, hvis den unge over 15 år modsætter sig det. Se bilag 1 for hele lovteksten. 22 Wilken, 2011, 91 12

16 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 Under en videreført anbringelse gælder de almindelige regler for anbringelser, dvs. at kommunen har pligt til at holde tilsyn med anbringelsesstedet og følge op på handleplanen med familien, barnet og plejefamilien. Barnet har ret til samvær med sin familie, og forældremyndighedsindehaverne har ret til en støtteperson i forbindelse med anbringelsen jf. Serviceloven Barnets Reform Lovforarbejder og baggrund Den videreførte anbringelse var en del af Lovforslaget Kontinuitet i anbringelsen mv. som var den første del af Barnets Reform, en reform der havde til hensigt at styrke indsatsen overfor udsatte børn og unge. Lovændringen trådte i kraft d. 1. juli Lovens formål var bl.a., som navnet antyder, at sikre mere kontinuitet og sammenhæng i anbragte børn og unges liv. I forbindelse med Anbringelsesreformen i 2004 blev der nedsat et Udvalg om anbragte børn og forældres retssikkerhed i anbringelsessager, som udarbejdede betænkning nr om retssikkerhed i anbringelsessager. Lovændringen Kontinuitet i anbringelsen mv. er bl.a. baseret på denne betænkning, en høring af en række faggrupper såvel som på forskning og viden på området. Lovforslaget blev sendt til en række foreninger og råd til høring, og jeg vil i den følgende diskussion inddrage nogle af de kommentarer, der blev givet. Jeg har valgt hovedsageligt, at fokusere på Dansk Socialrådgiverforenings (DS) kommentarer, da denne som fagforening for min målgruppe, har stor viden om de dilemmaer socialrådgiverne sidder med i myndighedsarbejdet. Derudover har jeg medtaget nogle kommentarer fra Børnerådet og FBU ForældreLANDSforeningens (FBU) høringsvar. Grunden til, at der var så meget fokus på kontinuitet i anbringelser op til Barnets Reform, var, at forskning viste, at hvert tiende anbragte barn har været anbragt på mindst 3 forskellige steder, inden de fylder 11 år. Årsagen hertil er blandt andet, at nogle børn og unge hjemgives til forældrene uden tilstrækkelig forberedelse, uden hensyntagen til barnets tilknytning til anbringelsesstedet, og uden at der er sikkerhed for, at forældrene på længere sigt er i stand til at tage vare på barnet eller den unge. Samme forskning viser, at 46 procent af alle hjemgivelser af børn under 11 år efterfølges af en genanbringelse 24. Man ved, at sådanne brud på kontinuitet i opvæksten påvirker barnets eller den unges udviklingsbetingelser i negativ retning https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Lovforslag nr. L116, 2009, 6 25 Retssikkerhedsudvalget,

17 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Også TABUKA-projektet, hvilket er tidligere anbragtes bud på kvalitet i anbringelse af børn, konkluderer, at det er afgørende at forbedre kontinuitet og sammenhæng i børnenes liv under anbringelsen. Man må respektere og styrke barnets egne netværk i familien mv. [ ] Det er især vigtigt at fastholde alle gode relationer til forældre, søskende og familie, fordi de bliver afgørende senere i livet 26 Retssikkerhedsudvalget pointerer, at der ikke er én enkelt løsning på opgaven med at skabe kontinuitet i anbringelser, og at det er hensigtsmæssigt at have en hel palet af handlemuligheder i forhold til at sikre kontinuitet i anbringelser 27. Lovændringen Kontinuitet i anbringelsen mv. gav udover videreført anbringelse også mulighed for at tage beslutning om en 3-årig genbehandlingsfrist for de helt små børn (i stedet for den normale 1-årige frist) og om muligheden for en hjemgivelsesperiode for alle anbragte børn, for at forberede barnet og familien på hjemkomsten. Senere lovændringer i forbindelse med Barnets Reform gav endvidere bl.a. lempeligere mulighed for adoption. Den videreførte anbringelse er således kun et af flere tiltag, der blev indført med henblik på at forbedre kontinuiteten for anbragte børn. Bettina Post, daværende formand for Dansk Socialrådgiverforening (DS), understreger i DS høringssvar kompleksiteten i børnesagerne, og at forældrene er yderst vigtige samarbejdspartnere, selvom de ikke er i stand til at tage sig optimalt af deres børn. Man skal huske, at slægten søskende, forældre, bedsteforældre osv. er netværk for de allerfleste af børnene, når foranstaltningen hører op, og det offentlige trækker sig tilbage, så det netværk må ikke skades unødigt. 28 Post skriver endvidere, at kommunen med lovforslaget får stor magt over for forældrene, og at det er vigtigt at være meget opmærksom på både etikken og retssikkerheden, når man skaber de nye muligheder 29. Den politiske intention med den videreførte anbringelse er ifølge bemærkningerne til lovforslaget i højere grad at vægte hensynet til barnet ved at give børn og ungeudvalget mulighed for at træffe afgørelse om at videreføre en anbringelse, selvom der ikke længere er grundlag for en anbringelse med eller uden samtykke 30. Med lovforslaget ønsker man at sikre alle anbragte børn kontinuitet (anbragt mere end 3 år). Den videreførte anbringelse ændrer således vægtningen af barnets behov i forhold til 26 Egelund Nielsen, 2005, Retssikkerhedsudvalget, 2005 (i kapitel om anbringelser) 28 Høringssvar, 2009, Høringssvar, 2009, Lovforslag nr L116, 2009, 9 14

18 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 forældrenes retsstilling, hvilket viser sig at være ét af de afgørende dilemmaer i anvendelsen af foranstaltningen. Det er et udtryk for et ændret børnesyn i samfundet generelt og særligt i arbejdet med udsatte børn og unge, at tilknytnings- og udviklingspsykologien har fundet vej ind i lovgivningen, og nu tillader og forpligter socialrådgiveren at lægge mere vægt på barnets tarv/tilknytning end på de biologiske forældres retsstilling i forhold til at få deres barn hjem igen. Man kan tale om et paradigmeskift i børnesynet i det sociale arbejde, hvilket navnet Barnets Reform også proklamerer. Det er ikke længere nok at barnet bliver fjernet fra utilstrækkelige opvækstvilkår derhjemme, det skal nu også sikres en langvarig tilknytning til stabile omsorgspersoner, og der lægges således op til mere ambitiøse, dvs. mere langsigtede løsninger for det udsatte barn Ændringer som følge af videreført anbringelse Målgruppen Den politiske intention lægger op til at videreført anbringelse kan anvendes i alle anbringelser, hvor barnet har en stærk tilknytning til anbringelsesstedet. I alt er der omkring 3000 børn, der har været anbragt i plejefamilier i mere end 3 år 31, og som i teorien kan være en del af målgruppen for videreført anbringelse alt efter graden af deres tilknytning til anbringelsesstedet. Selvom dette tal er noget upræcist, giver det alligevel et lille indblik i at den videreførte anbringelse potentielt kan komme næsten en fjerdedel af alle anbragte børn til gode 32. Foranstaltningen vil ikke være oplagt i alle disse tilfælde, da der kan være forhold, hvor barnet fx har en lige stor eller større tilknytning til sine biologiske forældre end til plejeforældrene. Bettina Post peger i DS høringssvar på, at videreført anbringelse kun "forholder sig til et hjørne af problemet" ved ensidigt at fokusere på forældrenes rolle i sammenbrud i anbringelser, selvom forskning viser, at der kan være mange andre årsager til sammenbrud 33. Flere af høringssvarene giver udtryk for, at lovforslaget og bemærkningerne hertil udstiller forældrene som noget fjendtligt, som barnet skal skærmes mod 34. FBU får også det indtryk, at argumenterne for lovændringerne gør forældre til syndebukke. Det er forældrene der fremhæves som årsager til den manglende stabilitet for de anbragte børn helt uden opmærksomhed til en ofte utilstrækkelig eller direkte ukvalificeret sagsbehandling i kommuner eller utilstrækkelig 31 Se bilag 9 for udregning og statistiske data 32 Ankestyrelsens Statistikker, Antallet af anbragte børn var i 2012: Høringssvar, 2009, Høringssvar, 2009, 29 15

19 Bachelor 2013 VIDEREFØRT ANBRINGELSE indsats på anbringelsessteder 35. Dette negative syn på forældrene er en følge af den forskning der har vist, at nogle børn ikke er blevet hjulpet på grund af hensynet til forældrenes rettigheder. SFI rapporten Sammenbrud i anbringelser dokumenterer, at der er mange forskellige årsager til at anbringelser bryder sammen. Børnenes eller den unges adfærdsvanskeligheder eller antisociale adfærd er ud fra næsten samtlige undersøgelser den stærkeste prædiktor for sandsynligheden for sammenbrud i anbringelsen 36. Rapporten stiller i den forbindelse spørgsmålet, om de anbringelsesforanstaltninger, der er til rådighed, besidder en kvalitet og kompetence, der modsvarer børnenes og de unges konflikter og situationer 37. Rapporten konkluderer også, at sammenbrud i sig selv kan forøge de antisociale symptomer 38. Uanset hvordan man tænker videreført anbringelse, vil den sandsynligvis ikke kunne hjælpe den gruppe af anbragte, der i forvejen oplever flest sammenbrud i anbringelsen, nemlig de unge med adfærdsvanskeligheder der bor på opholdshjem. Her skal der andre foranstaltninger til bl.a. bedre opholdssteder og behandlingshjem. Hvis den unge vælger at løbe væk fra et anbringelsessted, kan han/hun ikke tvinges til at blive der, selvom man har gjort anbringelsen permanent ved videreført anbringelse. Her gælder vetoretten for unge over 15 år, som beskrevet ovenfor. Omvendt kan de antisociale symptomer hos børn, som følge af tilknytningsforstyrrelse, måske undgås ved en tidlig permanent anbringelse. I forhold til de plejefamilieanbringelser, der bryder sammen (dvs. den egentlige målgruppe for videreført anbringelse, da det ikke er nødvendigt, at sikre de anbringelser, der er stabile), kommenterer Børnerådet i deres høringssvar, at Lovforslaget må ikke medvirke til, at kommunerne fralægger sig forpligtelsen, til at forebygge og afhjælpe problemerne mellem plejefamilie og forældrene, men skal i de situationer, hvor det giver mening, støtte op om kontakten til familien 39. Videreført anbringelse rammer således delvist ved siden af den gruppe af anbragte børn og unge, der oplever mest ustabilitet i anbringelsen. Den vil muligvis blive brugt hovedsageligt i de sager, hvor der i forvejen er ret stabile anbringelsesforløb. Det er ikke inden for denne opgaves ramme, at vurdere hvad der skal til, for at den store 35 Høringssvar, 2009, Egelund, 2006, 8 37 Egelund, 2006, 8 38 Egelund, 2006, 8 39 Høringssvar, 2009, 21 16

20 VIDEREFØRT ANBRINGELSE Bachelor 2013 gruppe af anbragte børn, som ikke er i målgruppen for videreført anbringelse, oplever en øget stabilitet i deres anbringelse Tilknytning anbringelsens grundlag Det helt centrale ved videreført anbringelse er at den udelukkende bindes op på barnets tilknytning til anbringelsesstedet, og hverken barnets behov for støtte eller forældrenes evne til at tage vare på barnet nu eller i fremtiden. Ideen er, at et barn, der har størst tilknytning til sin plejefamilie, skal kunne blive boende her, uanset om forældrene har forbedret deres forhold og at barnet ikke længere har behov for støtte. Man sparer således barnet et skift og sikrer kontinuitet i anbringelsen. Vigtigheden af en sund tilknytning til primære omsorgspersoner igennem hele barndommen er dokumenteret af efterhånden utallige udviklings- og tilknytningspsykologer 40. En mangelfuld tilknytning kan omvendt føre til alvorlige fejludviklinger, fx sociale-, følelsesmæssige-, og adfærdsmæssige forstyrrelser 41. Mange sammenbrud og skift i anbringelsessteder forringer det anbragte barns mulighed for at opbygge en solid tilknytning og skabe sociale netværker. Det er denne viden der ligger til grund for hensigten med at ville sikre kontinuitet i anbringelser. Bettina Post anmoder i DS høringssvar om, at begrebet tilknytning bliver strammet op, så der stilles mere tydelige krav til den, når den skal begrunde så afgørende beslutninger. 42 Hun mener at, der er risiko for, at muligheden for videreført anbringelse vil skabe frygt blandt forældrene, for at opsøge kommunen for at modtage støtte, og at det vil være uhensigtsmæssigt. Barnets tilknytning skal ved indstilling til videreført anbringelse som sagt dokumenteres ved en psykologisk tilknytningsundersøgelse. FBU kommenterer i deres høringssvar, at det er problematisk, at tilknytningsundersøgelsens vurdering af barnets tilknytning til forældrene ikke står nævnt i lovteksten: I bemærkningerne fremgår det, at der, med lige så stor vigtighed, skal indgå en vurdering af barnet eller den unges tilknytning til forældrene, evt. søskende, bedsteforældre mv. Det fremgår imidlertid ikke af lovteksten [ ] Hvis kravet om vurdering af barnets tilknytning til forældre og familie ikke direkte 40 Her kan fx nævnes Bowlbys tilknytningsteori og Ainsworth og Mains videreudvikling heraf; Winnicots spædbarnsforskning, og Daniel Sterns kompetente spædbarn. Se bl.a. Bo, Guldager og Zeeberg, 2010 og Brodén, 1991 for en gennemgang af spædbarns- og tilknytningsteorierne. 41 Se bl.a. Stokkebæk, 2007, 118 og Lier, 1999, Høringssvar, 2009, 29 17

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

ADOPTION UDEN SAMTYKKE

ADOPTION UDEN SAMTYKKE ADOPTION UDEN SAMTYKKE EN ANALYSE AF LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN JURIDISK KANDIDATSPECIALE AALBORG UNIVERSITET 2015 UDARBEJDET AF: ANNE MØRK PEDERSEN STUDIE NR. 2010 3356 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements

Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements University College Sjælland Sammenbrud af anbringelser breakdowns in placements Hvor hører jeg til? Hvem er jeg? Hvad vil jeg? En Kvalitativ undersøgelse af betydning for gentagende sammenbrud i anbringelser

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN?

HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? HVORDAN INDBERETTER DU TIL ANBRINGELSESSTATISTIKKEN? Ankestyrelsen Teglholmsgade 3 Postboks 9080 2450 København SV T: 33 41 12 00 M: ast@ast.dk 1. Anbringelsesstatistikken For at styrke dokumentationen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand.jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014 Udelades. Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2014 Servicelovens regler om børn og unge 16. reviderede udgave Frydenlund Børn & Unge Håndbogen 2014 16. udgave, 1. oplag, 2013 Frydenlund

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg

Adoption en politisk hånd til et godt liv. Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Adoption en politisk hånd til et godt liv Velkommen til Adoption & Samfunds konference På Christiansborg Velkomst og tak til Özlem Cekic Præsentation af politikere og paneldeltagere Indledende præsentation

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Børn- og ungehåndbogen

Børn- og ungehåndbogen Erik Jappe Børn- og ungehåndbogen 2013 Servicelovens regler om børn og unge 15. reviderede udgave Frydenlund Børn- og ungehåndbogen 2013 15. udgave, 1. oplag, 2012 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: 978-87-7118-219-4

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje.

Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Dillemmaer og udfordringer for netværksfamilier ved, at have et barn i netværkspleje. Quandaries and challenges of kinship fostering placement Bachelorprojekt, University College Lillebælt 2015 Socialrådgiveruddannelsen,

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere