Vejledning om højlagre

Transkript

1 Brandforebyggelse Vejledning nr. 13

2

3 Vejledning om højlagre Brandforebyggelse, vejledning nr. 13 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej Birkerød Telefon: Fax: Udgivet: 30. oktober 2009 Sagsnr.: 2007/ Oktober 2009

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formålet med denne vejledning Fremtidig regulering af højlagre Hvad er højlagre Særlige risici ved stabling til stor højde Generelt Almene krav Definitioner Administrative forhold Lovmæssigt grundlag Praksis Ansøgninger og tilladelser Procedurer for sagsbehandling Lagermetoder Principper Blokstabling (ST1) Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) Mobilreol (ST2 og ST3) Fuldautomatisk reol (ST2, 3, 4, 5 og 6) Flerniveaulager (ST2, 3, 4, 5 og 6) Automatreoler Clad-rack (ST2 og ST3) Lagerbutikker Oplagskarakteristika Afstandsforhold Afstand til naboskel, vej og sti Indbyrdes afstandsforhold Brandsektioner Bygningsstørrelse og stablingshøjde Inddeling i brandsektioner Brandsektionsadskillelser Oktober

6 7.4 Sikring mod brandsmitte Åbninger i brandsektionsadskillelser Indretning af højlagerafsnit Konstruktive forhold Generelt Bærende bygningskonstruktioner Vægge og overflader Oversigt over konstruktive krav Tage Brandtekniske installationer Brandslukningsanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS) Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Brandventilation Sammenfatning AVS, ABA og ABV Personsikkerhed Flugtveje og udgange Sikkerhed ved arbejde i reolgange Sikkerhedsbelysning Varslingsanlæg Brandslukningsmateriel Belægningsplaner Projektering Drift Redningsberedskabets indsatsmuligheder Indtrængningsveje offensiv indsats Adgangsforhold Køreveje og brandredningsarealer Adgang til tagflader Indsats i højden Taktiske og praktiske forhold i forbindelse med indsats Sprinkleranlæg og indsats Ukontrolleret brand i højlager Defensiv indsats, brandbegrænsning Oktober 2009

7 12.10 Redningsberedskabets dimensionering Rumopvarmning og ventilation Rumopvarmning Ventilation Ordensregler driftsmæssige forhold Generelt Flugtveje og indtrængningsveje for redningsberedskabet Brandslukningsmateriel Branddøre Skiltning Brandsyn og driftsmæssige forskrifter Drifts- og vedligeholdelsesplan (D&V-plan) Adgangsbegrænsning Forebyggelse af brandskader i elektriske anlæg Sikring mod lyn Miljø Luft Jord Vand Beredskabsplanlægning Sundhedsmæssig vurdering Bilag Ansøgningsmateriale Oplagsinddeling Eksempler på belægningsplaner Eksempler på sikring mod brandsmitte Overordnet princip for sikker indsats med lagerrobotter Eksempel, egenkontrolliste til Drifts- og vedligeholdelsesplan Repræsentative brandtilfælde Oktober

8 4 Oktober 2009

9 1 Indledning 1.1 Formålet med denne vejledning Myndighedernes fastsættelse af krav til brandforebyggende foranstaltninger i bygninger sker med henblik på at sikre, at risikoen for, at brande opstår og breder sig ukontrollabelt, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, formindskes mest muligt. Kravene skal endvidere sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. Der blev i 1990 udarbejdet et udkast til tekniske forskrifter for højlagre for at specificere detailkravene for denne særlige type brandfarlige virksomheder. Når udkastet kun er forblevet et udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været dækkende for alle typer højlagerbyggeri, hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger. En grundig analyse af udkastet til tekniske forskrifter for højlagre fra 1990, den nuværende praksis på området samt de forskellige hensyn, der ligger til grund for de tekniske forskrifter, har vist, at det er særdeles vanskeligt at formulere detaljerede krav for så forskellige byggerier. For imidlertid at imødekomme de kommunale redningsberedskabers, bygherrernes og rådgivernes behov for retningslinjer i forbindelse med projektering af højlagre har Beredskabsstyrelsen udfærdiget en vejledning på området. Vejledningen, der tager udgangspunkt i styrelsens sagsbehandling og praksis, medfører ingen ændringer af reglerne på området. Vejledning om højlagre er en ikke udtømmende opsummering af, hvilke forhold Beredskabsstyrelsen lægger vægt på ved fastsættelse af vilkår for kommunernes (redningsberedskabernes) tilladelser til højlagre. Det betyder, at de forskellige forhold, som behandles i vejledningen, ikke nødvendigvis vil være relevante i alle højlagersager. Vejledningen vil give de kommunale redningsberedskaber bedre mulighed for at gå i dialog med de projekterende rådgivere, inden projektet fremsendes til endelig behandling i Beredskabsstyrelsen. Samtidig er der tale om et værktøj, som skal medvirke til, at de projekterende parter får bedre mulighed for at tilvejebringe fyldestgørende dokumentation til brug for myndighedernes sagsbehandling. Det skal bemærkes, at vejledningen ikke vil kunne erstatte den nuværende mødeaktivitet på forprojektstadiet, hvor det er hensigten at identificere, hvilke af vejledningens emner der skal medtages i projektmaterialet. Der kan derfor med fordel stadigvæk afholdes møder om det konkrete projekts grundprincipper med deltagelse af bygherren, dennes rådgivere samt kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) og Beredskabsstyrelsen. 1.2 Fremtidig regulering af højlagre Beredskabsstyrelsen sendte i april 2007 udkast til Vejledning om højlagre i høring hos en række myndigheder, organisationer m.fl. Som supplement til den generelle vejledning har Oktober

10 Beredskabsstyrelsen i november 2008 sendt et udkast til særskilt vejledning om frosthøjlagre i høring hos frostbranchen. På baggrund af de drøftelser, der er affødt af arbejdet med vejledningerne om højlagre og af den øvrige debat om højlagre, er der iværksat et arbejde, der nøje skal analysere hele højlagerområdet med henblik på at afklare, hvorledes den fremtidige regulering af højlagre skal være. Til at forestå dette arbejde er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra relevante myndigheder, organisationer m.fl. Arbejdsgruppen skal i analysen inddrage sikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn, risikobetragtninger, eventuel fastsættelse af acceptkriterier, funktionsbaserede krav, økonomiske konsekvensvurderinger m.v. Arbejdsgruppens analyse skal udmøntes i en rapport, som skal kunne danne grundlag for en politisk stillingtagen. Vejledningen om højlagre med supplerende vejledning om frosthøjlagre beskriver den nugældende lovgivning og praksis på området. Vejledningerne vil blive opdateret i takt med udviklingen inden for området og ved erhvervelse af ny viden. Afhængig af om arbejdet med den fremtidige regulering af højlagre giver anledning hertil, vil vejledningerne i givet fald skulle justeres. 1.3 Hvad er højlagre En højlagerbygning kan beskrives som en bygning, der er større end 600 m², og hvori der stables varer eller produkter, der enten i sig selv er brændbare, eller som er indpakket i en brændbar emballage, til en højde større end 6 m over gulv. Højlagerbygninger anvendes i dag af fremstillingsvirksomheder, importører, eksportører og speditionsfirmaer. Sædvanligvis er der tale om større bygninger placeret i byernes industriområder og tæt ved trafikknudepunkter. Højlagerfaciliteter består oftest af en eller flere lagerhaller, håndteringsområde, på- og aflæsningsområde samt lageradministration med tilhørende faciliteter. Illustration 1: Mindre lagervirksomhed med højlager. 6 Oktober 2009

11 Håndtering af oplag sker oftest med mekaniske hjælpemidler, såsom palleløftere og gaffeltrucks af forskellige art. Oplaget kan være emballeret på forskellig vis, f.eks. på paller, i trådbure, bulksække (fleksible beholdere til løstransport af faste materialer) og lignende. Nogle højlagerkoncepter bygger på en manuel håndtering af oplaget, mens andre bygger på en stor grad af automatisering, hvor der ikke færdes lagerpersonale i selve lagerhallerne. Oplaget flyttes til og fra lageret via et system bestående af forskellige typer af transportbånd. Selve processen i lagerhallen foregår ved brug af transportbånd, automatiserede pallestablere og robotter. Ved anvendelse af de automatiserede lagerkoncepter opnås der ofte en meget stor effektivitet i håndteringen af oplaget. Mange af de automatiserede lagerkoncepter har en optimeringsprocedure, hvor oplag flyttes rundt i reolerne, når der ikke udtages (plukkes) varer herfra. Endvidere er de fuldt automatiserede lagre styret af lagerhåndteringssystemer, der bevirker, at hver enkelt vare og dennes placering er registret i systemet. Det er oftest kendetegnede for sådanne koncepter, at varerne ikke er placeret i grupper på lageret, men placeret ud fra en logistisk optimering i plukkeaktiviteten. De traditionelle lagre i produktionsvirksomheder har været på tilbagegang siden 1980 erne, idet mange virksomheder har indført just in time. Just in time er et logistisk princip, der betyder, at man kun hjemtager de nødvendige varemængder, som hurtigt ekspederes videre og dermed medfører, at der ikke skal investeres i et stort vareoplag. Denne ændring af praksis har medført, at distribution til butikker mv. ofte sker via et mellemled (distributionslagre). Distributionslagre er oftest kendetegnet ved, at de opbevarer større mængder af varer og har et større distributionsområde. Alt efter valg af koncept kan der være tale om nationale distributionscentre eller internationale regionale centre med et meget stort geografisk opland. Særlig skal det bemærkes, at der i de seneste år også er sket en vækst i antallet af lagerbutikker. Lagerbutikker er butikker, hvor lagre og salgsområder er blandet sammen på en sådan måde, at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på de højere liggende hylder. Derved opnår man en større udnyttelsesgrad ved også at foretage oplagring i højden. 1.4 Særlige risici ved stabling til stor højde Beredskabslovgivningens brandforebyggende regler omfatter først og fremmest særlige oplagstyper, der ved større mængder frembyder en risiko for skader på personer, ejendom og miljø i tilfælde af brand eller anden skade. For lagerbygninger med stabling i reoler til stor højde er der ud over oplagets mængde og brændbarhed også en anden meget væsentlig faktor, der skal medtages den såkaldte skorstenseffekt. Oktober

12 Skorstenseffekten medfører, at der mellem oplagret gods forekommer en meget hastig brandudbredelse i vertikal retning, hvis der er brand ved reolens bund. Skorstenseffekten opstår som følge af de fysiske begrænsninger, som oplaget giver. Den kanal der opstår, vil give større flammehøjde. Billede 1: Skalaforsøg SP Haukur Ingason Billede 2: Fuldsskalaforsøg udført af DBI for Carlsberg Skorstenseffekten kan forstærkes ved selv et relativt svært antændeligt oplag, f.eks. vil indpakning med f.eks. korrugeret pap eller plast medvirke til en hastig vertikal brandspredning. Model og fuldskala forsøg har vist, at der på grund af skorstenseffekten skabes en varmestrøm og flammefront inden for ganske få minutter, som hurtigt når op under loftet over oplaget. Herved opstår en varmebevægelse, der bevæger sig i alle retninger under loftet, med stråling mod overflader på nærtliggende oplag og med brandspredning til følge. 8 Oktober 2009

13 2 Generelt 2.1 Almene krav Højlagre skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder. De i vejledningen angivne bygningskonstruktioner m.v. skal til enhver tid være i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Elektriske installationer skal være i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsen, som er udstedt af Sikkerhedsstyrelsen. Branddøre (-porte) skal være i overensstemmelse med Dansk Standard for branddøre. Skiltning og lign. skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Der henvises i øvrigt til følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen: Reglerne om indretning af arbejdsrum - Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Arbejdsrum på faste arbejdssteder. Reglerne om flugtveje og sikkerhedsbelysning - Arbejdstilsynets vejledning (Atvejledning): Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. Reglerne om intern færdsel Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder. Reglerne om automatisk styrede anlæg Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning): Automatisk styrede maskinanlæg, inklusive industrirobotanlæg. 2.2 Definitioner ABA-anlæg: Automatisk Brandalarmanlæg. Adgangstrappe: Trappe, der er indrettet således, at redningsberedskabet kan foretage forsvarlig rednings- og slukningsarbejde. Adgangstrapper kan endvidere anvendes af ambulancetjenesten i forbindelse med dens arbejde. Automatlager: Lagerlokale hvor der ikke under normal drift færdes personer i lagerlokalet. Beredskabslovgivning: Beredskabsloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabsloven. Oktober

14 Blind alarm: Ved en blind alarm forstås en alarm afgivet i god tro (typisk fra et automatisk brandsikringsanlæg), hvor der ikke er sket nogen skade, som fordrer redningsberedskabets assistance. Brandlovgivning: Regler om brand i bygge- og beredskabslovgivningen. Byggelovgivning: Byggeloven og administrative forskrifter fastsat i medfør af byggeloven. Brandsektionsvolumen: Brandsektionens bruttovolumen. Defensiv indsats: Når brandslukningsarbejde foretages uden for en bygning rettet mod brand i bygningen. Friareal: Områder i lagerlokaler, der friholdes for reoler, oplag m.v. med henblik på at hindre, at brande breder sig og for at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Se også indtrængningsvej. Højlager: Alle lagerbygninger på over 600 m 2 med brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, som oplagres i større højde end 6 m over gulv. Indsatsplan: Operationel beskrivelse af særlige forhold, der er vigtige for redningsberedskabet i forbindelse med en indsats på virksomheden. Indtrængningsvej: Friareal i brandsektion, der anvendes ved redningsberedskabets indtrængning. Se også friareal. Kørevej: En tilstrækkeligt bred vej med tilhørende manøvrearealer, der er befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer, der kan anvendes i forbindelse med redningsberedskabets fremførsel af køretøjer ved indsats. Lagermetode: Måde, hvorpå oplaget placeres reol eller gulvstabling. Manuellager: Lagerlokale hvor der færdes personer i forbindelse med håndtering af oplag. Karakteriseret ved en relativ stor afstand mellem reolerne til f.eks. truckkørsel. Manuelt flerniveaulager: Lagerlokale med indskudte dæk, hvor personer færdes i forbindelse med håndtering af oplag. Mini-load: Automatisk lagerkoncept, der primært anvendes ved mindre oplagstyper. Karakteriseret ved en meget lille afstand mellem reolerne. Offensiv indsats: Når brandslukningsarbejde foretages inde i en bygning rettet direkte mod en brand i et bygningsafsnit. Oplag: Lager af såvel emballerede som uemballerede produkter. 10 Oktober 2009

15 Oplagsvolumen: De ydre dimensioner som oplaget antager i forbindelse med lagermetoden. Det er ikke alene oplagets rumfylde, men hele det volumen, som de ydre rammer giver. Der medregnes således også mellemrum mellem hylder og oplag såvel som mellem oplag. Illustration 2: Gren-reol. Illustration 3: Palle-reol Pakkeafsnit: Bygning eller rum, der anvendes til emballering og håndtering af produkter. Stablingshøjde: Højde fra gulvniveau og til overkant af oplag. Udgang: Sidehængt dør til: 1) det fri i terræn, 2) trapperum, som har dør til det fri i terræn, 3) anden brandsektion, hvorfra der er dør til det fri eller dør til trapperum, som har dør til det fri i terræn. Oktober

16 3 Administrative forhold 3.1 Lovmæssigt grundlag Lagerbygninger på over 600 m² med oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage i større højde end 6 m over gulv må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille, jf. 2, stk. 3 i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. KOMMENTAR: Højlagre er omfattet af beredskabslovgivningen jf. bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag, som ændret ved bekendtgørelse nr. 37 af 6. februar Praksis Beredskabsstyrelsens praksis ved sagsbehandling af højlagre tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1. februar 1990 med senere ændringer, som er udarbejdet af Beredskabsstyrelsen (tidligere Statens Brandinspektion). Tekniske forskrifter angiver med sine detailkrav et mindste sikkerhedsniveau, som vel at mærke er et højt sikkerhedsniveau set i forhold til den almindelige byggelovgivning, idet der her er tale om brandfarlige virksomheder og oplag. Når det tidligere udarbejdede udkast af 1990 til tekniske forskrifter for højlagre kun er forblevet et udkast, skyldes det, at bestemmelserne ikke har været fyldestgørende i alle tilfælde, hvilket de seneste års udvikling i byggeriet blot understreger. Det er nødvendigt, at der fortsat stilles individuelle vilkår for at sikre på den ene side, at disse særlige byggerier lever op til det samme høje sikkerhedsmæssige niveau, som gælder for andre bygninger med brandfarlige oplag, og på den anden side, at der ikke stilles for høje generelle krav, som ikke behøver at gælde for alle typer af højlagre. Praksis for højlagre tager, som nævnt ovenfor, udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag, der tillader arealstørrelser på indtil m 2 og en volumenstørrelse på indtil m 3 under forudsætning af, at der sprinkles. Kravene til de bærende konstruktioner er dog generelt strengere for højlagre. De vilkår, der skal opfyldes, udover sikring med sprinkleranlæg og konstruktionsmæssige krav, svarer i det store hele til de normale vilkår for brandfarlige virksomheder. Det er styrelsens praksis at stille krav om sprinkling i højlagre, når et af følgende forhold er opfyldt: Etageareal > m 2, rumindhold > m 3 eller stablingshøjde over 8 m. Rumvolumen max m 3. Visse af de krav, som Beredskabsstyrelsen stiller for højlagre, kan være de samme som i de tekniske forskrifter, hvorfor styrelsen ofte vælger blot at henvise til de relevante bestemmel- 12 Oktober 2009

17 ser i de tekniske forskrifter. Dette må dog ikke tages som udtryk for, at de tekniske forskrifter i det hele finder anvendelse. 3.3 Ansøgninger og tilladelser Højlagre, dvs. lagre med et etageareal på over 600 m 2 for oplagring af brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage med stablingshøjde større end 6 m, må kun oprettes på de vilkår, som Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde anser det for fornødent at stille. Højlagre må kun oprettes med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Ved Beredskabsstyrelsens sagsbehandling vil der være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Selvom der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, er det dog givet, at jo større et lager er, jo større risici og konsekvenser er der forbundet med dette i tilfælde af brand. Der er forskellige højder, arealer og volumener, som medfører, at styrelsen stiller krav om tekniske anlæg. Som for andre tilladelser, der udstedes i medfør af beredskabslovgivningen, gælder det, at en tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt dette af sikkerhedsmæssige hensyn viser sig påkrævet. Det fremgår også af reglerne, at tilladelser, som ikke benyttes inden 1 år, anses for bortfaldet, jf. 5 i bekendtgørelse om visse brandfarlige virksomheder og oplag. 3.4 Procedurer for sagsbehandling I forbindelse med et byggeri, der skal omfatte højlagre, er det vigtigt, at myndighederne tidligt bliver en del af projekterings-processen. Som i andre store projekter kan der være mange forskellige forhold, som skal tages med i betragtning. Ansøgningens indhold Ansøgning med tilhørende tegningsmateriale og beskrivelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) i mindst 2 eksemplarer. Projektet skal være beskrevet på dansk, og såfremt der vedlægges projektdokumentation udfærdiget af udenlandske rådgivere eller prøvningsresultater på sprog, der ikke sædvanligvis forstås af myndighederne, skal der medfølge en dansk oversættelse af materialet, medmindre andet er aftalt. Alt tegningsmateriale skal være påført målestoksforholdet og skal indeholde enhver oplysning af betydning for sagens behandling. I bilaget, afsnit 16.1, er det anført, hvilke oplysninger og materiale der er nødvendig for behandling af en højlagersag. Listen er ikke udtømmende. Sagsbehandling Kommunens planmyndighed gennemgår projektet med henblik på at sikre, at planlovgivningen er overholdt. Ved særligt store byggerier kan det være nødvendigt at undersøge, hvor- Oktober

18 vidt placeringen kan give anledning til særlige gener. I denne vejledning tænkes der primært på det tilfælde, at der skulle opstå en ukontrolleret brand i bygningen. Det er vigtigt, at de helt store industribygninger placeres sådan, at brand ikke medfører, at følsomme bygninger skal evakueres. KOMMENTAR: Følsomme bygninger er f.eks. plejehjem, skoler og sygehuse. Figur 1: Principper for sagsgang ved behandling af højlagersager Højlagrene vil være reguleret efter miljøbeskyttelsesloven på forskellige måder alt efter hvilke stoffer og produkter der oplagres og i hvilke mængder, hvilket fremgår nedenfor: Oplagring af farlige stoffer i mængder på eller over tærskelmængderne i risikobekendtgørelsens bilag 1. Disse anlæg vil være omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen og vil endvidere være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen. Lagrene vil endvidere være VVM-pligtige i henhold til VVM-bekendtgørelsen. De statslige miljøcentre er tilsyns- og godkendelsesmyndighed. 14 Oktober 2009

19 Oplagring af farlige stoffer i mængder over kolonne 2-tærsklen, men under kolonne 3-tærsklen. Disse anlæg vil ligeledes være omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen, og de vil endvidere være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen. Kommunerne, som er tilsyns- og godkendelsesmyndighed, skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, om lageret er VVM-pligtigt (den såkaldte "screening"). Oplagring af kemiske stoffer og produkter, herunder oplag af farlige stoffer i mængder under kolonne 2-tærsklen. Disse anlæg vil være godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen (listepunkt D201 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2). Kommunerne, som er tilsyns- og godkendelsesmyndighed, skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, om lageret er VVMpligtigt (den såkaldte "screening"). Oplagring af andre stoffer og produkter. Disse lagre er ikke godkendelsespligtige, men er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 42. Kommunerne fører miljøtilsyn med disse lagre. Det skal bemærkes, at der ikke på nuværende tidspunkt har været behandlet højlagre med oplag i størrelser, som medførte, at virksomheden var omfattet af risikobekendtgørelsen. Det vurderes dog, at det er sandsynligt, at der på sigt vil kunne forekomme højlagre, som vil være omfattet af risikobekendtgørelsen. De miljømæssige konsekvenser, der kan tilskrives en brand, undersøges primært af Beredskabsstyrelsen, idet beredskabsloven bl.a. foreskriver, at brandfarlige virksomheder skal opføres således, at risiko for skader på miljø formindskes mest muligt. De miljømæssige konsekvenser ved slukningsarbejde er særlig relevant ved meget store virksomheder. Ukontrollerede brande vil medføre et stort vandforbrug, som bortledes under slukningsarbejdet. Afløbssystemet på selve virksomheden såvel som ude i det offentlige net skal fremgå af redningsberedskabets indsatsplaner. Vedrørende miljøforhold, se nærmere i kapitel 15. Oktober

20 4 Lagermetoder 4.1 Principper Højlagre er ikke kun stabling af oplag i reoler. Der er mange forskellige metoder, hvorved der kan opnås den bedste logistiske løsning i forhold til virksomhedens drift og den type oplag, der håndteres. Udviklingen af de forskellige koncepter pågår til stadighed, og nedenstående eksempler tilsigter derfor ikke at være en udtømmende gennemgang. Ved hvert eksempel er der en kort forklaring, der overordnet set beskriver, hvilke særlige brandmæssige hensyn der skal tages. Illustration 4: Stablingsmåde og reoltyper som de defineres ifm. sprinkleranlæg. ST1: fritstående lagre eller lagre i kompakte blokke ST2: paller i enkeltrækker (d.v.s. med gange som er mindst 2,4 m brede) ST3: paller i flere rækker (inkl. dobbelte) ST4: pallereol ST5: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på indtil 1 m ST6: massive hylder eller tremmehylder med en dybde på mere end 1 m og mindre end 6 m. 16 Oktober 2009

21 4.2 Blokstabling (ST1) Som udtrykket angiver, er der tale om stabling i områder, hvor oplaget er placeret tæt på hinanden sådan, at det fremstår som massive stablingsfelter blokke. Der vil være tale om manuellager, dvs. håndtering foregår manuelt med forskelligt håndteringsudstyr. Illustration 5: Blokstabling stabling af varer direkte på gulv uden brug af reoler og lign. Oplaget er pakket i kasser, bure eller blot på paller, som er stablet oven på hinanden. Metoden medfører, at man enten skal plukke fra toppen af den enkelte stabel eller medtage hele stablen. Hvis oplaget er pakket i lukkede kasser eller på paller, så der praktisk talt ikke fremstår nogle hulrum, kan man betragte det som en massiv blokstabling. Denne type stabling uden hulrum betyder, at der primært vil være risiko for en overfladebrand. Når der skal sprinkles, kan denne type oplag som oftest stables til en relativt stor højde, hvor sprinklere alene er placeret under loft, dog afhængigt af den valgte sprinklerstandard eller -norm, se også afsnit 9.2. Stables der i trådbure eller lignende, kan der fremkomme hulrum, som vil være skjulte og svært tilgængelige. Sådanne oplag kan ikke betragtes som massiv blokstabling. Denne stablingsform medfører ofte en reduceret mulighed for højstabling, da vandet fra en sprinkler har svært ved at nå de skjulte hulrum. Blokstabling kan ved brandpåvirkning miste den stabilitet, der er indbygget i emballagen eller produktet selv. Stabilitetssvigt kan medføre brandspredning over friarealer og dermed udgøre en mulig fare for de personer, der er ved at bekæmpe en brand i oplaget. Ved stabling i højden af emner, som let kan væltes, skal man være opmærksom på, at personers færdsel på gulvet ikke er acceptabel. Redningsberedskabet skal særligt iagttage dette forhold, når der foretages brandsyn samt ved tilkald til alarmer på virksomheder med gulvstabling. Oktober

22 4.3 Reolstabling (ST2, 3, 4, 5 og 6) Der er et utal af varianter inden for reolstabling. Fælles er det dog, at oplaget er opstillet eller lagt på hylder i forskellige niveauer med vertikal afstand mellem lagene. En metode, der giver mulighed for at plukke fra de forskellige niveauer uden at skulle flytte højere liggende oplag. Reoler kan opstilles i meget store højder, hvor højden alene er begrænset af de håndteringsmaskiner, der skal hente oplaget ned. Illustration 6: Manuelt lager med reolstabling Stabling i reoler kan foregå i mange forskellige sammenhænge. Der kan være tale om en traditionel lagerbygning, hvor det alene er personer med tilknytning til virksomheden, der færdes i bygningen. Metoden anvendes dog også i lagerbutikker, hvor der færdes ikke stedkendte personer, som f.eks. kunder mellem reolerne. Reolstabling benyttes både i manuellagre og automatlagre. Princip for håndtering af varer i automatlagre er beskrevet i nedenstående afsnit 4.5. Ved stabling i reoler er oplaget gennembrudt af langsgående og tværgående mellemrum og dermed omgivet af luft på alle sider. Ved en brand kan flammer og varm røg trænge op gennem oplaget og opvarme objekter til antændelse. Skorstenseffekten er udtalt i denne type lagre. Slukningsmæssigt er det en udfordring for redningsberedskabet, at der er passager gennem oplaget, som kan ligge skjult. Endvidere er der ved oplagringshøjder over 8 m problemer med at ramme de øverste lag med slukningsvand. Derudover er det svært at nedtage oplag, der skal efterslukkes. 18 Oktober 2009

23 Illustration 7: Placering af mellemrum i reolsystemer Reoltyperne ST 4, 5 og 6 bygger på et system med udkragede bærende dele, som ved brandpåvirkning kan betyde kollaps af grene eller hylder. Oplaget vil kunne samles ved foden af reolen og dermed skabe ustabile bunker af oplag. Det vil være svært at komme til at slukke bunkerne, da friarealerne kan være spærret. 4.4 Mobilreol (ST2 og ST3) Illustration 8: Mobilreoler, flytbare reoler med skiftende friareal Mobilreoler er igen en variant af reolstabling. Metoden adskiller sig dog fra den almindelige reolstabling på nogle områder. Reolerne kan således skifte position ved hjælp af et mekanisk system, som kan svigte under brand og gøre det svært for redningsberedskabet at komme ind til de enkelte hylder. Oktober

24 Ved mobilreoler disponeres der med oplagsområder, der fremstår som oplagring, som kan sidestilles med blokstabling. Herved er de samme risici tilstede, og det er derfor nødvendigt at udlægge friarealer. Derfor skal ubeskyttede mobilreoler være opdelt i felter af ca. 400 m², som er adskilt af mindst 3 m brede friarealer. Der vil som udgangspunkt altid være tale om manuellagre, når der benyttes mobilreoler, da de varierende reolpositioner gør det vanskeligt at robot styre vareplukningen og den videre håndtering ud af lageret. Ved installation af slukningsanlæg er reolhøjde og -afstand afgørende for placeringen af slukningsanlæggets enkeltkomponenter, således at der kan opnås en tilstrækkelig slukningseffekt. 4.5 Fuldautomatisk reol (ST2, 3, 4, 5 og 6) Illustration 9: Fuldt automatiseret lager Reolstabling kan også foregå fuldautomatisk i automatlagre. Her er håndteringssystemet baseret på computerstyrede håndteringsmaskiner, der kører i reolgangene og nedtager varer til placering på transportbånd for enden af reolrækken. Afstanden mellem reolerne kan variere alt efter oplagets dimensioner. Ved håndtering af mindre enheder kan der være en meget lille afstand mellem reolerne (mini-loads), og derved er risikoen for brandspredning mellem reolerne mere sandsynlig. 4.6 Flerniveaulager (ST2, 3, 4, 5 og 6) Denne lagertype er i princippet en variant af et lager med reolstabling og et automatiseret lagerhåndteringssystem. 20 Oktober 2009

25 Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling, som tidligere er beskrevet i afsnit 4.3. Det væsentligste faremoment er her, at de ansatte færdes i flere niveauer i lageret, og håndteringsmaskinerne afsætter varer på hylderne fra bagsiden. Illustration 10: Snit gennem automatiseret/manuelt flerniveau lager. Det er under projekteringen vigtigt at huske på, at flugt- og indtrængningsvejene skal være overskuelige og i øvrigt fremtræde tydeligt, ligesom tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig. Det vil også være nødvendigt at vurdere de risici, der følger af, at redningsberedskabet skal trække ind på de højere beliggende niveauer i en røgfyldt bygning. 4.7 Automatreoler Illustration 11: Automatreoler med manuelt pluk. Oktober

26 I princippet er der tale om en reol med enten bevægelige hylder eller et hyldesystem, hvor oplaget hentes ned fra hylderne. Konceptet anvendes primært ved oplagring af mindre produkter. Det er en særlig udfordring, at oplaget er lukket af på stort set alle sider med begrænset adgang til en del af fronten. Det er ikke muligt at færdes inde i systemet på grund af den trange plads. Såfremt der opstår en brand i reolsystemet eller oplaget, er det meget svært at komme til det brændende materiale, hvilket betyder, at systemet må åbnes forskellige steder for påsprøjtning af vand. Alt efter automatikken i systemet kan det være svært at installere automatiske slukningssystemer. Vandslukning kan korrekt installeret medvirke til en begrænsning af brandudbredelse, men på grund af de oftest tæt placerede hylder, vil det dog kun være i den enkelte reolenhed. Ved ønske om brug af et slukningsanlæg baseret på anvendelse af inerte luftarter må det forventes, at dette skal installeres som et kaskadesystem. Det vil sige, at der skal være en konstant tilførsel af slukningsmiddel over en periode, der strækker sig fra detekteringen af branden til redningsberedskabets ankomst. Dette skyldes, at der er behov for en stadig nedbringelse af iltprocenten for at begrænse muligheden for genantændelse. 4.8 Clad-rack (ST2 og ST3) Clad-Rack er et særligt konstruktionsprincip, hvor reoler sammen med vægpaneler udgør bygningens bærende og stabiliserende konstruktioner. Forekommer oftest som metalreoler uden brandisolering med påhæftede sandwichpaneler som ydervægge. Illustration 12: Clad-rack stålreoler med sandwichpaneler. 22 Oktober 2009

27 Der vil næsten altid være tale om automatlagre, hvor reolerne udgør en del af lagerhåndteringssystemet, se også afsnit 4.5. Byggeprincippet betegnes også som silobyggeri, idet der er tale om en meget kompleks statisk konstruktion med brandmæssigt ubeskyttede stålkonstruktioner. Det tætte gitterværk frembringer et statisk system, hvor kræfter kan omlejres. Sandwichpaneler giver en indsatsmæssig udfordring, da de ved direkte brandpåvirkning tidligt kan delaminere og dermed medføre fare for nedstyrtning af stålplader. 4.9 Lagerbutikker Lagerbutikker er butikker, hvor lager og salgsområder er blandet sammen på en sådan måde, at varerne udstilles på reolernes lavere liggende hylder og oplagres på de højere liggende hylder. I international sammenhæng betegnes de som Big Box Stores. Anvendelsen som salgslokale betyder, at de i relation til byggelovgivningen endvidere skal henføres til anvendelseskategori 3. Illustration 13: Lagerbutik med varer i lav højde og regulært oplag på øvre hylder. Konceptet har samme kendetegn, som er gældende for generel reolstabling i manuellagre, som tidligere er beskrevet i afsnit 4.3. Det væsentligste faremoment er her, at der ud over de ansatte også færdes personer, som ikke er stedkendte. Dette medfører, at det er meget vigtigt, at flugtveje er overskuelige og i øvrigt fremtræder tydeligt, ligesom tidlig detektering og hurtig varsling er vigtig. Derudover er muligheden for at kontrollere personernes (kundernes) adfærd mindre end i lagerbygninger, hvor der kun er begrænset offentlig adgang, hvilket øger risikoen for, at der opstår brand. Oktober

28 5 Oplagskarakteristika Når det skal vurderes, hvilke krav der er nødvendige at fastsætte til et højlagerbyggeri, er det vigtigt at klarlægge de risici, der er forbundet med det konkrete oplag og dets karakteristik, dvs. fastsætte en oplagsklassifikation. Det er af stor vigtighed, at vurderingen foretages ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der derfor tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når oplagsklassifikationen fastsættes. Normalt kan en oplagsklassifikation fastsættes, ligesom det gøres, når der skal foretages klassifikationen af den sprinklerklasse, der gælder for et oplag også i højlagre, der ikke som udgangspunkt forventes sprinklet. En lang række produkter og materialer er allerede klassificeret i sprinklerforskrifter og litteratur i form af tabeller. Figur 2: NFPA klassifikation af oplag klasse I, II, III, IV og HHO anvendes ved sprinklerklassifikation 24 Oktober 2009

29 Figur 3: CEA 4001, materialefaktor for bestemmelse af sprinklerklassifikation Som det fremgår af ovennævnte Figur 2 og Figur 3, er der som udgangspunkt sammenfald i resultaterne ved anvendelse af begge forskrifter. Når et oplag ikke direkte kan findes i tabeller, vil det ofte være muligt at sammenligne med lignende produkter eller materialer, der fremgår af tabeloplysningerne. Det skal også undersøges, om der er foretaget fuldskalaforsøg, der kan give en indikation af, hvordan oplaget vil reagere under påvirkning af en brand. Det er afgørende, at sådanne vurderinger sker ud fra en teknisk kvalificeret tilgang, og at der tages udgangspunkt i både indpakning og selve produktet, når der fastsættes en oplagsklassifikation. Som eksempel er oplag af træ meget velbeskrevet i sprinklersammenhæng, men et træoplags form og karakteristik vil medføre, at hvis man alene går ind i en tabel og finder træ, vil man få en klassifikation, der ikke nødvendigvis modsvarer den faktiske risiko. Eksempelvis er oplag af tomme træpaller i reoler aldrig testet med almindelige sprinklerhoveder. Der er foretaget forsøg, hvor der har været anvendt ESFR og large drop sprinklere. Disse forsøg har vist, at brande i paller er yderst vanskelige at begrænse og slukke med sprinkleranlæg. Træpallers fysiske opbygning medfører, at de har en høj Heat Release Rate (HRR), og derfor bør palleoplag altid placeres på et sted, hvor de ikke frembyder risiko for brandspredning. Oktober

30 6 Afstandsforhold Beredskabsstyrelsens fastsættelse af afstandskrav i vilkårene for en tilladelse til opførelse af højlagre tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. I særlige tilfælde kan der dog blive stillet krav om større afstande i forhold til overflader og bygningskonstruktioner end de, der er beregnet ud fra de almindelige betragtninger ved summationsmetoden. 6.1 Afstand til naboskel, vej og sti En brandsektion med højlager skal have en afstand på mindst 10 m til naboskel samt vej- og stimidte. Dog gælder det, at en brandsektion med højlager, som er højere end 10 m, skal have en afstand til naboskel, vej- og stimidte, der mindst svarer til bygningens højde målt fra terræn til murkrone. Herudover skal en brandsektion med højlager som udgangspunkt have en afstand til vejskel på 5 m. Illustration 14: Afstandskrav fra højlagersektion til skel. 6.2 Indbyrdes afstandsforhold Bygninger og brandsektioner på samme grund skal placeres i en indbyrdes afstand, som mindst svarer til summen af de afstande, som de pågældende bygninger og brandsektioner skal have til naboskel. Administrationsbygning og andre bygninger, der alene er opført efter byggelovgivningens bestemmelser, skal have en afstand til naboskel samt vej- og stimidte på mindst 2,5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som mindst beklædning klasse K1 10 B-s1,D0 [klasse 1 overflade] og 5 m, hvis de udvendige vægoverflader er udført som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Bygninger og brandsektioner, som har den krævede indbyrdes afstand i forhold til andre bygninger på grunden, betragtes som fritliggende. 26 Oktober 2009

31 Eksempel: Administrationsbygning med udvendig vægoverflade af K 1 10 B-s1,d0: Skelafstand = 2,5 m Brandsektion med højlager med bygningshøjde indtil 10 m: Skelafstand = 10,0 m Inbyrdes afstand = 12,5 m En nedsættelse af den krævede indbyrdes afstand (herunder sammenbygning) kan ske, når der etableres brandsektionsadskillelser i overensstemmelse med denne vejlednings afsnit Hvis bygninger og oplag m.v., der omfattes af andre bestemmelser i brandlovgivningen, placeres på samme grund som højlagre, skal afstandskrav til naboskel lægges til grund for de indbyrdes afstandsforhold efter samme principper som angivet i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Ved højlagre med ydervægge, der er mindst klasse EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] uden åbninger, kan den indbyrdes afstand mellem bygningerne fastsættes som svarende til mindst højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. For brandsektioner større end m³ skal afstanden mellem lagerbygningerne mindst svare til højden af den højeste af bygningerne målt fra terræn til overkant af murkrone. Dog må afstanden aldrig være mindre end den afstand, der kræves for, at strålingsvarmen på facaden på den modstående bygning ikke overstiger 20 kw/m². Det er en forudsætning, at ydervægge på modstående bygninger ikke har vinduer eller andre åbninger og mindst har en brandmodstandsevne svarende til EI-60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Ved andre strålingsniveauer bestemmes den konkrete afstand ud fra bygningskonstruktionerne. Oktober

32 7 Brandsektioner 7.1 Bygningsstørrelse og stablingshøjde. Der er som udgangspunkt ikke fastsat grænser for hvor store højlagerbygninger, der kan opføres. Man skal dog være opmærksom på, at blandt andet store volumener er en af de parametre, som kan medføre, at Beredskabsstyrelsen fastsætter særligt omfattende vilkår til kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) tilladelse. Der vil i projekteringsfasen kunne stilles krav om dokumentation for særlige forhold, der har betydning for at sikre intentionerne med beredskabsloven. Det kan f.eks. være dokumentation for, at der kan tilvejebringes forsvarlige rednings- og brandslukningsmuligheder, eller at der er taget hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan følge af en brand og den efterfølgende brandslukning. 7.2 Inddeling i brandsektioner Højlagre skal som udgangspunkt indrettes i en selvstændig brandsektion i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. Størrelsen af brandsektioner med højstabling må som udgangspunkt ikke overstige m². Brandsektioner på over 600 m², dvs. alle højlagre, må kun indrettes i 1-etages bygninger samt i stueetagen i en bygning med 1 etage og kælder. Beboelsesafsnit med tilhørende flugtveje må ikke have forbindelse, herunder døre, til brandsektioner, der er indrettet til højstabling. Etager over brandsektioner for højstabling må ikke indeholde beboelsesafsnit. Her tænkes primært på indskudte etager. 7.3 Brandsektionsadskillelser Det danske princip for udførelse af brandsektionsadskillelser er baseret på, at adskillelsen, i kombination med en påregnelig indsats fra redningsberedskabet igangsat inden for et nærmere angivet tidsrum, kan hindre brandspredning. Beredskabsstyrelsens vilkår for brandsektionsadskillelser, som de bliver formuleret i en tilladelse til at opføre højlagre, tager udgangspunkt i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. For højlagre med meget stor stablingshøjde og/eller med meget store oplagsvolumener, vil redningsberedskabets muligheder for at sikre en sektionsvæg være så begrænset, at en pålidelig opdeling af de meget store højlagre i stedet må baseres på, at der etableres tilstrækkelig afstand mellem de brandmæssige enheder. 28 Oktober 2009

33 Vægge En brandsektionsvæg skal udføres mindst som en bygningsdel klasse (R)EI 60-M A2-s1,d0 [tung BS-bygningsdel 60] - dog mindst bygningsdel (R)EI 120-M A2-s1,d0 [tung BSbygningsdel 120], hvis stablingshøjden overstiger 8 m. Bemærk at der skal tages hensyn til den mekaniske påvirkning (M) i forbindelse med sektionsvæggene. I Tabel 1 nedenfor er der skematisk oplistet, hvilke krav der som oftest vil blive stillet til brandsektionsadskillelser i højlagre afhængigt af brandsektionsstørrelse og stablingshøjden. Bruttoareal af brandsektion [m²] Stablingshøjde [m] Brandsektions-adskillelser Lukning af åbninger A A> h 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h 8 (R)EI 60-M A2-s1,d0 EI 2 60-C h > 8 (R)EI 120-M A2-s1,d0 EI 2 60-C Tabel 1: Sammenfatning af mulige krav til brandsektionsadskillelser Tunge sektionsvægge (beton eller murværk) betragtes normalt som tilstrækkelige i forhold til opfyldelse af M-kravet. Ved benyttelse af panelvægge kan der stilles krav om, at stabilitet over for mekanisk påvirkning dokumenteres, f.eks. ved klassifikation hertil i henhold til DS/EN Ved særlige risikoforhold, såsom risiko for væltende reoler eller lign., kan der stilles krav om, at sektionsvægges stabilitet og integritet dokumenteres specifikt for disse forhold. Opdeling af bygninger med vægge, der teoretisk beregnes til kollaps i en forudbestemt retning, vil som udgangspunkt ikke medføre, at brandsektionerne betragtes som værende adskilte. Oftest vil bygningsgeometrien indebære, at det ikke er muligt for redningsberedskabet at sikre den tilbagestående væg mod brandpåvirkninger, og sikring mod brandspredning kan således ikke anses for opnåelig. En brandmæssig adskillelse mellem to volumener kan dog foretages ud fra en bygherres ønske om ekstra værdisikring. Ved en opdeling af volumener kan der opnås en forøget sikkerhed mod følgerne af mindre brande og sikring af det nødvendige slukningsarbejde, således at man undgår tab af hele oplagets værdi som følge af røg og vandskader. Etagedæk og trapperum En sektionsafgrænsende etageadskillelse skal udføres som mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. Hvor adskillelsen er placeret højere end 8 m over sektionens gulv, forlanges dog mindst bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]. En indvendig trappe, der forbinder to eller flere etager, skal anbringes i trapperum, der udgør en selvstændig brandsektion. Kravet gælder ikke for trappe mellem gulv og partiel, indskudt etage i samme brandsektion, når flugtvejsforholdene i øvrigt er i orden, og kravet til længden af indtrængningsveje overholdes. Oktober

34 7.4 Sikring mod brandsmitte Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med ydervæg. a) Sektionsafgrænsende vægge skal ved en ydervæg, der er udført som en EI A2-s1,d0- konstruktion, sammenbygges med denne. Ved en ydervæg, der er udført som en EIkonstruktion, skal sektionsvæggen føres frem til tæt forbindelse med den udvendige beklædnings inderside. b) Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m være udført med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter, afhængig af kravet til sektionsvæggen, og uden åbninger af nogen art (bortset fra dør EI 2 60-C [BS dør 60]) og med udvendig overflade, der mindst er beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Kommentar: Sikring af ydervæg på en strækning af mindst 5 m skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side (brandkam). Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Brandsektionsafgrænsende væg. Brandsektionsafgrænsende væg. Løsning hvor sektionsvæggen føres gennem ydervæggen til 0,5 m fra yderside af facaden. Løsning med 5 m ydervæg med krav til brandmodstandsevne. Illustration 15: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med ydervæg. 30 Oktober 2009

35 Fremgår en brandsektionsvægs placering ikke af bygningens ydre, kan der stilles krav om, at der udføres en udvendig markering til redningsberedskabets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler for sikkerhedsskiltning. Sektionsafgrænsende væg - forbindelse med tag. Ved en sektionsafgrænsende væg skal taget i et mindst 5 m bredt bælte (brandkamserstatning) udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter, dog 120 minutter ved sektionsafgrænsninger klassificeret til (R)EI 120-M A2-s1,d0. Der må ikke være åbninger af nogen art i brandkamserstatninger, og isolering skal være ubrændbar, og tagdækning skal enten være ubrændbar eller udført af brandmæssigt egnet materiale, som er defineret i afsnit 8.5. Sikringen af taget i et mindst 5 m bredt bælte skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placering i forhold til væggen er i øvrigt valgfri under forudsætning af, at brandkamserstatningen understøttes af bærende konstruktioner med en brandmodstandsevne på 60 hhv. 120 minutter. Som et alternativ til brandkamserstatning kan den sektionsafgrænsende væg føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg, og med en højde af mindst 0,5 m målt vinkelret på tagfladen. Se principskitse på Illustration 16 nedenfor. Løsning med brandkam Løsning med brandkamserstatning Løsning med brandkamserstatning 5 m 5 m 0,5 m Illustration 16: Sektionsafgrænsende vægges forbindelse med tag. I bilag afsnit 16.4 er det skitsemæssigt illustreret, hvordan der kan sikres mod brandsmitte ved tag, når der er krav om sektionsafgrænsning (R)EI 120-M A2-s1,d0. Oktober

36 Hvis taghældningen er større end 1:8 på begge sider af en sektionsafgrænsende væg, skal brandkamserstatningen have en udstrækning af mindst 5 m (målt vandret) fra den sektionsafgrænsende væg, og brandkammen skal føres op til en sådan højde, at der opnås en afstand af mindst 5 m mellem de modstående tage, se Illustration 17 nedenfor. Illustration 17: Brandkam hhv. brandkamserstatning hvor taghældning mod sektionsvæg er større end 1:8. Særlige foranstaltninger mod brandsmitte. a) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervæg(ge) ved vinklen udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen, og taget skal udføres med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter hhv. 120 minutter i et sådant omfang, at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 5 m ved sektionsafgrænsningen. Ved høje konstruktioner vil der typisk blive stillet krav om forøget udstrækning. Illustration 18: Sikring af ydervægge ved risiko for vinkelsmitte. NB! Husk tag. b) Hvis der ved en sektionsafgrænsning er forskellig bygningshøjde (risiko for høj-lav smitte ), skal den højere brandsektions ydervæg over den lavere brandsektions tag udføres med samme klassifikation som sektionsadskillelsen. Hvis den højere brandsektions tag er mindre end 5 m over den lavere brandsektions tag, skal ydervæggen udføres med 0,5 m høj forsvarligt afdækket brandkam, som beskrevet i det foregående, eller med brandkamserstatning på den højere liggende tagflade. Brandkamserstatningen skal udføres 32 Oktober 2009