Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Transkript

1 Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august 2010 ændres metoden for kontrol af energi i foderblandinger til svin midlertidigt på den måde, at EFOSi ikke skal analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede i-faktor på blandingen, nemlig som følger: EFOSi = EFOS * i-faktor / 100. Er der ikke deklareret en i-faktor, anvendes standardfaktorer. Ved kontrol af energi vil der fortsat blive analyseret for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt, og der vil blive brugt de nuværende ligninger til beregning af indhold af FEsv og FEso. Baggrund Foderstofbranchen har i en periode konstateret, at de ved kontrol af foderblandinger ikke har kunnet genfinde den beregnede værdi for EFOSi, når EFOSi er beregnet med aktuelle analyser på de indgående fodermidler. Problemet har været udtalt fra sommeren 2009 og indtil nu. EFOSi er central for beregningen af energi og konsekvensen har været, at foderstofvirksomhederne ved deres egenkontrol i gennemsnit har analyseret 1-2 FEsv (eller FEso) mindre pr 100 kg i færdigfoderet end det planlagte indhold ud fra analyserne af fodermidlerne. (Den samme forskel er ikke fundet i fodringsforsøg i VSP, hvor foderblandingerne typisk indeholder det beregnede energiindhold ud fra Infosvins database over fodermidler) Det har ikke været muligt på kort tid at afklare årsagen til den tilsyneladende manglende additivitet. Da additivitet mellem råvareværdier og færdigfoder selvsagt er af afgørende betydning for foderstofvirksomhederne, er det besluttet i et år at undvære EFOSi-analysen ved kontrol af foderblandinger. I det næste år vil VSP og foderbranchen så i fællesskab forsøge at afklare, om problemet kan løses, og om vi i 2011/12 fodersæsonen skal vende tilbage til den nuværende model eller fortsætte med en løsning uden EFOSi-analysen ved kontrol af foderblandinger.

2 Videncenter for Svineproduktion har sammen med DAKOFO nedsat et udvalg med det formål at komme med en midlertidig model til kontrol af foderblandinger uden brug af EFOSi-metoden. Modellen skulle baseres på det nuværende fodervurderingssystem, så man kunne fortsætte med det nuværende beregningssystem til beregning af energi i fodermidler og foderblandinger. EFOSi og EFOS i fodermidler og blandinger Forkortelsen EFOSi står for: EnzymFordøjeligt Organisk Stof ved ileum Forkortelsen EFOS står for: EnzymFordøjeligt Organisk Stof (hele fordøjelseskanalen) EFOSi-analysen er et mål for, hvor stor en del af foderet, der potentielt kan fordøjes i tyndtarmen, mens EFOS angiver, hvor stor en del af foderet, der potentielt kan fordøjes i hele tarmen. Inden for et fodermiddel er der ofte et ret fast forhold mellem EFOSi og EFOS, mens forholdet svinger betydeligt mellem fodermidler. For korn er EFOSi forholdsvis tæt på EFOS, mens der er betydelig forskel mellem EFOSi og EFOS for de vegetabilske proteinfodermidler, som indeholder betydelige mængder fermenterbare fibre. Rapsprodukter har således en lav andel EFOSi i forhold til EFOS. I Danmark består foderet primært af hvede, byg, sojaskrå, solsikkeskrå, rapsprodukter og hvedeklid, og det har vist sig, at der i foderblandinger til en bestemt dyrekategori er forholdsvis lille variation i forholdet mellem EFOSi og EFOS. Forholdet EFOSi / EFOS * 100 % kaldes i det følgende for i-faktoren, da den angiver hvor stor en procent andel af det fordøjede, der fordøjes med EFOSi-metoden (ved ileum). Ved gennemregning af en række modelblandinger er det fundet, at i-faktoren typisk varierer som angivet i tabel 1. I samme tabel er vist den anbefalede faktor ved kontrol af blandinger uden angivelse af i-faktor, se nedenfor.

3 Tabel 1. Normalt variationsområde for i-faktoren (EFOSi / EFOS * 100 %) i foderblandinger. Blandingstype Modelblanding (=anbefalet uden deklaration) Modelblanding med xylanase (=anbefalet uden deklaration) Typisk variationsområde Fuldfoder, søer 92, Fuldfoder, smågrise 91,3 92, Fuldfoder, slagtesvin 90,0 90, ,5 Tilskudsfoder, søer 79, Tilskudsfoder, smågrise 83, * Tilskudsfoder, slagtesvin 79, *Høj værdi ved indhold af fiskemel, kartoffelprotein og mælkeprodukter For tilskudsfoder kan i-faktorerne blive højere end angivet i tabellens intervaller, hvis tilskudsfoder indeholder korn. Midlertidig kontrolmodel for indhold af energi i svinefoder Fra 1. august 2010 ændres metoden for kontrol af energi i foderblandinger til svin midlertidigt på den måde, at EFOSi ikke skal analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede i-faktor på blandingen, nemlig som følger: EFOSi = EFOS * i-faktor / 100. Er der ikke deklareret en i-faktor, anvendes standardfaktorerne fra tabel 1. Det bemærkes, at standardfaktoren er 0,7 højere, når der er tilsat xylanase til smågrise eller slagtesvinefuldfoder, hvilket forventes at være tilfældet i hovedparten af færdigfoder til smågrise og slagtesvin. Ved kontrol af energi vil der fortsat blive analyseret for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt, og der vil blive brugt de nuværende ligninger til beregning af indhold af FEsv og FEso. Det bemærkes, at 1,0 enhed på i-faktoren typisk betyder 1,1 FEsv pr. 100 kg i fuldfoder til smågrise og slagtesvin og 0,7 FEso i fuldfoder til søer. For tilskudsfoder betyder 1,0 enhed på i-faktoren ca. 0,9 FEsv pr. 100 kg for tilskudsfoder til smågrise og slagtesvin og 0,7 FEso for tilskudsfoder til søer. Tillid og kontrol Det er besluttet, at det er mest hensigtsmæssigt, at foderstofvirksomhederne får mulighed for at angive den beregnede i-faktor for den aktuelle blanding ud fra den aktuelle råvaredatabase, som bruges af

4 foderstofvirksomheden. Herved fastholdes motivationen for at analysere både EFOS og EFOSi på de aktuelle fodermidler, og der bliver ikke problemer med, at der både kan være en korrekt og en kontrol - foderenhed. Den faste faktor til blandinger uden deklareret i-faktor er valgt i den lave ende af normalområdet, hvilket dels sikrer, at man sjældent får foræret energi ved ikke at deklarere i-faktoren - og dels, at man bliver motiveret for at deklarere i-faktoren for hovedparten af blandingerne, da den faktiske i-faktor ofte vil give et lidt højere energiindhold end standardfaktoren. Standardfaktoren er derfor primært beregnet til en overgangsperiode, hvis der skulle vise sig problemer med at beregne og deklarere i-faktor i nogle foderstofvirksomheder men kan dog frit bruges af alle også efter overgangsperioden. Da foderstofvirksomhederne har mulighed for selv at beregne i-faktoren på basis af egne analyser, vil der opstå små forskelle i beregninger fra firma til firma, fordi de aktuelle analyser kan afvige lidt fra tabelværdierne. Der kan også opstå risiko for, at nogle foderstofvirksomheder bliver optimistiske på i- faktoren. For at imødegå denne problemstilling er der i bilag 2 vist eksempler på blandinger med forskellig i-faktor. Det vurderes, at det vil give meget modvind i branchen at deklarere højere i-faktor end svarende til den gældende blandingstype, og at denne fristelse vil blive imødegået af branchens selvjustits hjulpet godt på vej af foderrådgiverne. Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil det indgå i evalueringen af den midlertidige kontrolmetode før næste fodersæson. Modelblandinger til fastlæggelse af standardfaktorer. Repræsentanterne for Videncenter for Svineproduktion og foderstofbranchen har fastlagt forudsætninger for sammensætning af de blandinger, som skulle definere standardfaktorerne. Målsætningen var som nævnt, at standardfaktoren skulle ligge i den lave ende af normalområdet for at motivere til deklaration og minimere den potentielle gevinst ved at bruge standardfaktor. En indledende øvelse var valg af standardforudsætninger for de indgående foderblandinger herunder især fodermiddelanalyser for EFOSi og EFOS og opstilling af optimeringskrav for standardfoder. Som standardværdier er valgt vægtede gennemsnitsværdier for analyser fra VSP, DLG og DLA for fodermidlerne afskallet sojaskrå, solsikkeskrå, rapskage, rapsskrå og hvedeklid. For øvrige fodermidler er anvendt tabelværdier fra infosvin. I tabel 2 ses optimeringskravene for standardblandingerne og de opnåede gennemsnitlige i-faktorer. I bilag 1 er vist analyseforudsætninger for de vigtigste fodermidler.

5 Tabel 2. Optimeringskrav til beregning af standard i-faktor. Tilskudsfoderets i-faktor er beregnet ud fra fuldfoder ved at fjerne korn fra fuldfoderblandingerne. Foderkategori FF FF FF FF Dyrekategori Diegivende søer Drægtige søer Smågrise Slagtesvin Ford, råprot.,g/fe Xylanase Hvede Fri Fri Fri Fri Byg Havre Tritikale Rug Hvedeklid Sojaskrå Fri Fri Fri Fri Rapskage, fedtrig Solsikkeskrå Fiskemel Vegetabilsk fedt Fri Fri Fri Fri Vitaminer + mineraler + Fri Fri Fri Fri aminosyrer Beregnet i-faktor, fuldfoder 92,0* 92,3 92,0 90,7 Beregnet i-faktor, tilskudsfoder 79,2** 79,8** 83,5 79,5 *I-faktor fra diegivningsfoder er valgt som standardfaktor for sofoder. **79,2 for diegivnings- og 79,8 for drægtighedsblanding, som sammenvejes til 79,5 Funktion i praksis. Ved handel med foder vil det fortsat være indholdet af foderenheder, protein, aminosyrer og mineraler som sammen med den lovede profil for råvaresammensætning, som fastlægger prisen. Blandingens i-faktor er normalt ikke i spil i denne fase. I- faktoren kommer først i spil ved kontrol af en konkret foderblanding - enten ved Plantedirektoratets kontrol eller ved en analyse af færdigfoderet ved mistanke om foderfejl. Her skal man anvende den deklarerede faktor- eller hvis i-faktoren ikke er deklareret, standardfaktoren til den givne blandingstype. Hvis man så skal vurdere, om den angivne faktor er i overensstemmelse med blanderecepten, kan man sammenligne med oversigten i bilag 2 eller efterregne i eget program med oplysninger fra bilag 1. For blandinger uden procentvis deklaration kan man ved mistanke om overdreven optimisme for i- faktoren gennem køber udbede sig en præcis blanderecept for den pågældende leverance. I-faktoren kan så vurderes ud fra den faktiske blanderecept. Er man fortsat skeptisk overfor firmaets oplysninger, kan man få lavet en botanisk analyse. Det giver ingen mening at efterspørge en konkret beregning, hvis forskellen fra det forventede er under 0,5 i-faktor enhed når man har beregnet i-faktoren for den aktuelle blanding i eget program.

6 Bilag 1. Forudsætninger for EFOS og EFOSi anvendt til modelblandinger Fodermiddel EFOS EFOSi EFOSi med xylanase Hvede 3 år, ,1 87,0 88,0 Byg 3 år, ,2 78,7 79,2 Tritikale 91,4 85,5 86,3 Rug 90,3 83,4 84,1 Havre 69,8 66,8 66,9 Hvedeklid 62,3 51,9 52,3 Afskallet sojaskrå 94,7 78,8 Solsikkeskrå (ca. 17 pct. træstof) 73,6 58,3 Rapskage, ca. 11 pct. fedt 79,7 58,7 Rapsskrå 78,9 58,8 Fiskemel 94,4 94,5 Frie aminosyrer Palmeolie 97,0 97,0 Melasse, roe/rør 99,8/99 97,5/97 Afskallet sojaskrå anvendt af foderstoffabrikkerne det sidste års tid haft en højere EFOSi end de hidtil gældende tabelværdier i infosvin baseret på godt 5 år gamle analyser. Omvendt har rapsprodukter haft en lidt lavere værdi end i infosvin. Værdier i infosvin vil blive opdateret på basis af de nye analyser.

7 Bilag 2. Modelblandinger til vurdering af i-faktorer. Indledende skal bemærkes, at i-faktoren ikke i sig selv er en kvalitetsfaktor for en blandings energiindhold, da energiindholdet fortsat skal vurderes ud fra indholdet af foderenheder. I-faktoren er høj i korn og lav i vegetabilske proteinkilder, hvilket betyder, at blandingens i-faktor falder med stigende proteinindhold. Der vil også være en tendens til, at højt energiindhold følges af en høj i-faktor og omvendt, fordi energirige fodermidler typisk har en høj i-faktor, dvs. en høj tyndtarmsfordøjelighed. I -faktoren er tæt på 100 i animalske fodermidler, aminosyrer og kartoffelprotein, hvilket betyder, at typisk fravænningsfoder har en høj i-faktor. For korn har hvede den højeste faktor, byg og triticale ligger midt i, mens blandingens i-faktor falder, hvis der er hvedeklid og rug i foderet. Af de vegetabilske proteinfodermidler har afskallet sojaskrå den højeste faktor, efterfulgt af solsikkeskrå, mens rapsprodukter ligger lavest. Tabel 1. Eksempler på færdigfoder til slagtesvin I- faktor Høj Middel Lav Ford råprot, g/fesv Hvede 50,8 47,7 43,7 40,7 21,7 18,2 Byg 25,0 25,0 30,0 30,0 30,0 30,0 hvedeklid 1,0 1,0 5,0 5,0 Rug 15,0 15,0 Afskallet sojaskrå 12,4 15,8 7,8 11,1 3,3 6,9 Solsikkeskrå, 17 5,0 5,0 6,0 6,0 10,0 10,0 Rapskage 6,0 6,0 10,0 10,0 Melasse 1,6 1,6 1,2 1,2 Palmeolie 1,9 1,9 1,3 1,3 2,2 2,5 Frie aminosyrer 0,5 0,3 0,5 0,3 0,4 0,3 Mineraler & vitaminer 2,8 2,7 2,5 2,5 2,3 2,3 EFOS 89,1 89,2 87,4 87,5 84,8 84,9 EFOSi med xylanase 83,4 83,1 80,8 80,5 76,9 76,6 EFOSi uden Xylanase 82,7 82,4 80,2 79,9 76,4 76,1 I-faktor med xylanase 93,6 93,1 92,5 92,0 90,7 90,2 I-faktor uden xylanase 92,8 92,4 91,8 91,3 90,1 89,6 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal

8 Tabel 2. Eksempler på færdigfoder til smågrise Kategori 6-9 kg 9-30 kg kg Ford råprot, g/fesv Aminosyreniveau Skåne Norm Skåne Norm Skåne norm Hvede 43,6 46,2 56,4 54,9 47,5 39,8 Byg 15,0 15,0 15,0 15,0 20,0 20,0 Vallepulver 10,0 10,0 Fiskemel 4,0 4,0 2,0 2,0 HP300 4,6 3,4 1,7 3,1 Kartoffelprotein 3,0 3,0 2,0 2,0 Afskallet sojaskrå 10,0 12,0 15,0 15,0 22,2 19,6 Solsikkeskrå, 17 5,0 Rapskage 2,4 6,8 Melasse 1,5 1,4 1,0 1,0 1,0 1,0 Palmeolie 5,0 2,1 3,0 3,0 3,0 4,0 Frie aminosyrer 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 Mineraler & vitaminer 2,7 2,4 3,3 3,3 3,3 3,2 EFOS 92,0 91,8 91,0 91,0 90,5 89,1 EFOSi med xylanase 87,3 86,9 85,7 85,5 83,9 81,4 EFOSi uden Xylanase 86,8 86,4 85,1 84,8 84,0 80,8 I-faktor med xylanase 94,9 94,6 94,2 94,0 92,7 91,4 I-faktor uden xylanase 94,3 94,0 93,4 93,1 92,5 90,7 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal Tabel 3. Eksempler på færdigfoder til søer. Dyregruppe Drægtige Diegivende I-faktor Høj lav Høj lav Ford. råprotein Ford. lysin, minimumskrav 3,3 3,3 6,0 6,5 Byg 30,0 40,0 25,0 35,0 Hvede 57,3 20,7 54,2 36,2 Hvedeklid 10,0 2,0 Rug 15,0 Afskallet soja 2,9 9,3 8,0 Solsikkeskrå 5,0 5,0 5,0 Rapskage 11,1 8,0 Melasse 1,0 1,0 1,0 1,0 Palmeolie 1,0 1,0 1,9 1,5 Frie aminosyrer 0,1 0,3 0,2 Mineraler & vitaminer 2,9 2,3 3,4 3,2 EFOS 88,3 84,0 89,0 86,6 EFOSi uden xylanase 82,9 76,3 82,9 79,1 I-faktor uden xylanase 93,9 90,9 93,2 91,3 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal