Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midlertidig justering af metode til kontrol af energi."

Transkript

1 Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august 2010 ændres metoden for kontrol af energi i foderblandinger til svin midlertidigt på den måde, at EFOSi ikke skal analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede i-faktor på blandingen, nemlig som følger: EFOSi = EFOS * i-faktor / 100. Er der ikke deklareret en i-faktor, anvendes standardfaktorer. Ved kontrol af energi vil der fortsat blive analyseret for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt, og der vil blive brugt de nuværende ligninger til beregning af indhold af FEsv og FEso. Baggrund Foderstofbranchen har i en periode konstateret, at de ved kontrol af foderblandinger ikke har kunnet genfinde den beregnede værdi for EFOSi, når EFOSi er beregnet med aktuelle analyser på de indgående fodermidler. Problemet har været udtalt fra sommeren 2009 og indtil nu. EFOSi er central for beregningen af energi og konsekvensen har været, at foderstofvirksomhederne ved deres egenkontrol i gennemsnit har analyseret 1-2 FEsv (eller FEso) mindre pr 100 kg i færdigfoderet end det planlagte indhold ud fra analyserne af fodermidlerne. (Den samme forskel er ikke fundet i fodringsforsøg i VSP, hvor foderblandingerne typisk indeholder det beregnede energiindhold ud fra Infosvins database over fodermidler) Det har ikke været muligt på kort tid at afklare årsagen til den tilsyneladende manglende additivitet. Da additivitet mellem råvareværdier og færdigfoder selvsagt er af afgørende betydning for foderstofvirksomhederne, er det besluttet i et år at undvære EFOSi-analysen ved kontrol af foderblandinger. I det næste år vil VSP og foderbranchen så i fællesskab forsøge at afklare, om problemet kan løses, og om vi i 2011/12 fodersæsonen skal vende tilbage til den nuværende model eller fortsætte med en løsning uden EFOSi-analysen ved kontrol af foderblandinger.

2 Videncenter for Svineproduktion har sammen med DAKOFO nedsat et udvalg med det formål at komme med en midlertidig model til kontrol af foderblandinger uden brug af EFOSi-metoden. Modellen skulle baseres på det nuværende fodervurderingssystem, så man kunne fortsætte med det nuværende beregningssystem til beregning af energi i fodermidler og foderblandinger. EFOSi og EFOS i fodermidler og blandinger Forkortelsen EFOSi står for: EnzymFordøjeligt Organisk Stof ved ileum Forkortelsen EFOS står for: EnzymFordøjeligt Organisk Stof (hele fordøjelseskanalen) EFOSi-analysen er et mål for, hvor stor en del af foderet, der potentielt kan fordøjes i tyndtarmen, mens EFOS angiver, hvor stor en del af foderet, der potentielt kan fordøjes i hele tarmen. Inden for et fodermiddel er der ofte et ret fast forhold mellem EFOSi og EFOS, mens forholdet svinger betydeligt mellem fodermidler. For korn er EFOSi forholdsvis tæt på EFOS, mens der er betydelig forskel mellem EFOSi og EFOS for de vegetabilske proteinfodermidler, som indeholder betydelige mængder fermenterbare fibre. Rapsprodukter har således en lav andel EFOSi i forhold til EFOS. I Danmark består foderet primært af hvede, byg, sojaskrå, solsikkeskrå, rapsprodukter og hvedeklid, og det har vist sig, at der i foderblandinger til en bestemt dyrekategori er forholdsvis lille variation i forholdet mellem EFOSi og EFOS. Forholdet EFOSi / EFOS * 100 % kaldes i det følgende for i-faktoren, da den angiver hvor stor en procent andel af det fordøjede, der fordøjes med EFOSi-metoden (ved ileum). Ved gennemregning af en række modelblandinger er det fundet, at i-faktoren typisk varierer som angivet i tabel 1. I samme tabel er vist den anbefalede faktor ved kontrol af blandinger uden angivelse af i-faktor, se nedenfor.

3 Tabel 1. Normalt variationsområde for i-faktoren (EFOSi / EFOS * 100 %) i foderblandinger. Blandingstype Modelblanding (=anbefalet uden deklaration) Modelblanding med xylanase (=anbefalet uden deklaration) Typisk variationsområde Fuldfoder, søer 92, Fuldfoder, smågrise 91,3 92, Fuldfoder, slagtesvin 90,0 90, ,5 Tilskudsfoder, søer 79, Tilskudsfoder, smågrise 83, * Tilskudsfoder, slagtesvin 79, *Høj værdi ved indhold af fiskemel, kartoffelprotein og mælkeprodukter For tilskudsfoder kan i-faktorerne blive højere end angivet i tabellens intervaller, hvis tilskudsfoder indeholder korn. Midlertidig kontrolmodel for indhold af energi i svinefoder Fra 1. august 2010 ændres metoden for kontrol af energi i foderblandinger til svin midlertidigt på den måde, at EFOSi ikke skal analyseres, men i stedet beregnes ud fra den deklarerede i-faktor på blandingen, nemlig som følger: EFOSi = EFOS * i-faktor / 100. Er der ikke deklareret en i-faktor, anvendes standardfaktorerne fra tabel 1. Det bemærkes, at standardfaktoren er 0,7 højere, når der er tilsat xylanase til smågrise eller slagtesvinefuldfoder, hvilket forventes at være tilfældet i hovedparten af færdigfoder til smågrise og slagtesvin. Ved kontrol af energi vil der fortsat blive analyseret for EFOS, vand, aske, råprotein og råfedt, og der vil blive brugt de nuværende ligninger til beregning af indhold af FEsv og FEso. Det bemærkes, at 1,0 enhed på i-faktoren typisk betyder 1,1 FEsv pr. 100 kg i fuldfoder til smågrise og slagtesvin og 0,7 FEso i fuldfoder til søer. For tilskudsfoder betyder 1,0 enhed på i-faktoren ca. 0,9 FEsv pr. 100 kg for tilskudsfoder til smågrise og slagtesvin og 0,7 FEso for tilskudsfoder til søer. Tillid og kontrol Det er besluttet, at det er mest hensigtsmæssigt, at foderstofvirksomhederne får mulighed for at angive den beregnede i-faktor for den aktuelle blanding ud fra den aktuelle råvaredatabase, som bruges af

4 foderstofvirksomheden. Herved fastholdes motivationen for at analysere både EFOS og EFOSi på de aktuelle fodermidler, og der bliver ikke problemer med, at der både kan være en korrekt og en kontrol - foderenhed. Den faste faktor til blandinger uden deklareret i-faktor er valgt i den lave ende af normalområdet, hvilket dels sikrer, at man sjældent får foræret energi ved ikke at deklarere i-faktoren - og dels, at man bliver motiveret for at deklarere i-faktoren for hovedparten af blandingerne, da den faktiske i-faktor ofte vil give et lidt højere energiindhold end standardfaktoren. Standardfaktoren er derfor primært beregnet til en overgangsperiode, hvis der skulle vise sig problemer med at beregne og deklarere i-faktor i nogle foderstofvirksomheder men kan dog frit bruges af alle også efter overgangsperioden. Da foderstofvirksomhederne har mulighed for selv at beregne i-faktoren på basis af egne analyser, vil der opstå små forskelle i beregninger fra firma til firma, fordi de aktuelle analyser kan afvige lidt fra tabelværdierne. Der kan også opstå risiko for, at nogle foderstofvirksomheder bliver optimistiske på i- faktoren. For at imødegå denne problemstilling er der i bilag 2 vist eksempler på blandinger med forskellig i-faktor. Det vurderes, at det vil give meget modvind i branchen at deklarere højere i-faktor end svarende til den gældende blandingstype, og at denne fristelse vil blive imødegået af branchens selvjustits hjulpet godt på vej af foderrådgiverne. Hvis det modsatte skulle være tilfældet, vil det indgå i evalueringen af den midlertidige kontrolmetode før næste fodersæson. Modelblandinger til fastlæggelse af standardfaktorer. Repræsentanterne for Videncenter for Svineproduktion og foderstofbranchen har fastlagt forudsætninger for sammensætning af de blandinger, som skulle definere standardfaktorerne. Målsætningen var som nævnt, at standardfaktoren skulle ligge i den lave ende af normalområdet for at motivere til deklaration og minimere den potentielle gevinst ved at bruge standardfaktor. En indledende øvelse var valg af standardforudsætninger for de indgående foderblandinger herunder især fodermiddelanalyser for EFOSi og EFOS og opstilling af optimeringskrav for standardfoder. Som standardværdier er valgt vægtede gennemsnitsværdier for analyser fra VSP, DLG og DLA for fodermidlerne afskallet sojaskrå, solsikkeskrå, rapskage, rapsskrå og hvedeklid. For øvrige fodermidler er anvendt tabelværdier fra infosvin. I tabel 2 ses optimeringskravene for standardblandingerne og de opnåede gennemsnitlige i-faktorer. I bilag 1 er vist analyseforudsætninger for de vigtigste fodermidler.

5 Tabel 2. Optimeringskrav til beregning af standard i-faktor. Tilskudsfoderets i-faktor er beregnet ud fra fuldfoder ved at fjerne korn fra fuldfoderblandingerne. Foderkategori FF FF FF FF Dyrekategori Diegivende søer Drægtige søer Smågrise Slagtesvin Ford, råprot.,g/fe Xylanase Hvede Fri Fri Fri Fri Byg Havre Tritikale Rug Hvedeklid Sojaskrå Fri Fri Fri Fri Rapskage, fedtrig Solsikkeskrå Fiskemel Vegetabilsk fedt Fri Fri Fri Fri Vitaminer + mineraler + Fri Fri Fri Fri aminosyrer Beregnet i-faktor, fuldfoder 92,0* 92,3 92,0 90,7 Beregnet i-faktor, tilskudsfoder 79,2** 79,8** 83,5 79,5 *I-faktor fra diegivningsfoder er valgt som standardfaktor for sofoder. **79,2 for diegivnings- og 79,8 for drægtighedsblanding, som sammenvejes til 79,5 Funktion i praksis. Ved handel med foder vil det fortsat være indholdet af foderenheder, protein, aminosyrer og mineraler som sammen med den lovede profil for råvaresammensætning, som fastlægger prisen. Blandingens i-faktor er normalt ikke i spil i denne fase. I- faktoren kommer først i spil ved kontrol af en konkret foderblanding - enten ved Plantedirektoratets kontrol eller ved en analyse af færdigfoderet ved mistanke om foderfejl. Her skal man anvende den deklarerede faktor- eller hvis i-faktoren ikke er deklareret, standardfaktoren til den givne blandingstype. Hvis man så skal vurdere, om den angivne faktor er i overensstemmelse med blanderecepten, kan man sammenligne med oversigten i bilag 2 eller efterregne i eget program med oplysninger fra bilag 1. For blandinger uden procentvis deklaration kan man ved mistanke om overdreven optimisme for i- faktoren gennem køber udbede sig en præcis blanderecept for den pågældende leverance. I-faktoren kan så vurderes ud fra den faktiske blanderecept. Er man fortsat skeptisk overfor firmaets oplysninger, kan man få lavet en botanisk analyse. Det giver ingen mening at efterspørge en konkret beregning, hvis forskellen fra det forventede er under 0,5 i-faktor enhed når man har beregnet i-faktoren for den aktuelle blanding i eget program.

6 Bilag 1. Forudsætninger for EFOS og EFOSi anvendt til modelblandinger Fodermiddel EFOS EFOSi EFOSi med xylanase Hvede 3 år, ,1 87,0 88,0 Byg 3 år, ,2 78,7 79,2 Tritikale 91,4 85,5 86,3 Rug 90,3 83,4 84,1 Havre 69,8 66,8 66,9 Hvedeklid 62,3 51,9 52,3 Afskallet sojaskrå 94,7 78,8 Solsikkeskrå (ca. 17 pct. træstof) 73,6 58,3 Rapskage, ca. 11 pct. fedt 79,7 58,7 Rapsskrå 78,9 58,8 Fiskemel 94,4 94,5 Frie aminosyrer Palmeolie 97,0 97,0 Melasse, roe/rør 99,8/99 97,5/97 Afskallet sojaskrå anvendt af foderstoffabrikkerne det sidste års tid haft en højere EFOSi end de hidtil gældende tabelværdier i infosvin baseret på godt 5 år gamle analyser. Omvendt har rapsprodukter haft en lidt lavere værdi end i infosvin. Værdier i infosvin vil blive opdateret på basis af de nye analyser.

7 Bilag 2. Modelblandinger til vurdering af i-faktorer. Indledende skal bemærkes, at i-faktoren ikke i sig selv er en kvalitetsfaktor for en blandings energiindhold, da energiindholdet fortsat skal vurderes ud fra indholdet af foderenheder. I-faktoren er høj i korn og lav i vegetabilske proteinkilder, hvilket betyder, at blandingens i-faktor falder med stigende proteinindhold. Der vil også være en tendens til, at højt energiindhold følges af en høj i-faktor og omvendt, fordi energirige fodermidler typisk har en høj i-faktor, dvs. en høj tyndtarmsfordøjelighed. I -faktoren er tæt på 100 i animalske fodermidler, aminosyrer og kartoffelprotein, hvilket betyder, at typisk fravænningsfoder har en høj i-faktor. For korn har hvede den højeste faktor, byg og triticale ligger midt i, mens blandingens i-faktor falder, hvis der er hvedeklid og rug i foderet. Af de vegetabilske proteinfodermidler har afskallet sojaskrå den højeste faktor, efterfulgt af solsikkeskrå, mens rapsprodukter ligger lavest. Tabel 1. Eksempler på færdigfoder til slagtesvin I- faktor Høj Middel Lav Ford råprot, g/fesv Hvede 50,8 47,7 43,7 40,7 21,7 18,2 Byg 25,0 25,0 30,0 30,0 30,0 30,0 hvedeklid 1,0 1,0 5,0 5,0 Rug 15,0 15,0 Afskallet sojaskrå 12,4 15,8 7,8 11,1 3,3 6,9 Solsikkeskrå, 17 5,0 5,0 6,0 6,0 10,0 10,0 Rapskage 6,0 6,0 10,0 10,0 Melasse 1,6 1,6 1,2 1,2 Palmeolie 1,9 1,9 1,3 1,3 2,2 2,5 Frie aminosyrer 0,5 0,3 0,5 0,3 0,4 0,3 Mineraler & vitaminer 2,8 2,7 2,5 2,5 2,3 2,3 EFOS 89,1 89,2 87,4 87,5 84,8 84,9 EFOSi med xylanase 83,4 83,1 80,8 80,5 76,9 76,6 EFOSi uden Xylanase 82,7 82,4 80,2 79,9 76,4 76,1 I-faktor med xylanase 93,6 93,1 92,5 92,0 90,7 90,2 I-faktor uden xylanase 92,8 92,4 91,8 91,3 90,1 89,6 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal

8 Tabel 2. Eksempler på færdigfoder til smågrise Kategori 6-9 kg 9-30 kg kg Ford råprot, g/fesv Aminosyreniveau Skåne Norm Skåne Norm Skåne norm Hvede 43,6 46,2 56,4 54,9 47,5 39,8 Byg 15,0 15,0 15,0 15,0 20,0 20,0 Vallepulver 10,0 10,0 Fiskemel 4,0 4,0 2,0 2,0 HP300 4,6 3,4 1,7 3,1 Kartoffelprotein 3,0 3,0 2,0 2,0 Afskallet sojaskrå 10,0 12,0 15,0 15,0 22,2 19,6 Solsikkeskrå, 17 5,0 Rapskage 2,4 6,8 Melasse 1,5 1,4 1,0 1,0 1,0 1,0 Palmeolie 5,0 2,1 3,0 3,0 3,0 4,0 Frie aminosyrer 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 Mineraler & vitaminer 2,7 2,4 3,3 3,3 3,3 3,2 EFOS 92,0 91,8 91,0 91,0 90,5 89,1 EFOSi med xylanase 87,3 86,9 85,7 85,5 83,9 81,4 EFOSi uden Xylanase 86,8 86,4 85,1 84,8 84,0 80,8 I-faktor med xylanase 94,9 94,6 94,2 94,0 92,7 91,4 I-faktor uden xylanase 94,3 94,0 93,4 93,1 92,5 90,7 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal Tabel 3. Eksempler på færdigfoder til søer. Dyregruppe Drægtige Diegivende I-faktor Høj lav Høj lav Ford. råprotein Ford. lysin, minimumskrav 3,3 3,3 6,0 6,5 Byg 30,0 40,0 25,0 35,0 Hvede 57,3 20,7 54,2 36,2 Hvedeklid 10,0 2,0 Rug 15,0 Afskallet soja 2,9 9,3 8,0 Solsikkeskrå 5,0 5,0 5,0 Rapskage 11,1 8,0 Melasse 1,0 1,0 1,0 1,0 Palmeolie 1,0 1,0 1,9 1,5 Frie aminosyrer 0,1 0,3 0,2 Mineraler & vitaminer 2,9 2,3 3,4 3,2 EFOS 88,3 84,0 89,0 86,6 EFOSi uden xylanase 82,9 76,3 82,9 79,1 I-faktor uden xylanase 93,9 90,9 93,2 91,3 NB.: Hvis ovenstående råvaresammensætning ikke giver en sum på 100 procent, er årsagen afrunding til én decimal

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Nyt om foder & oplæg til paneldebat

Nyt om foder & oplæg til paneldebat Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

Fosforindhold i slagtesvinefoder

Fosforindhold i slagtesvinefoder Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 22 Fosforindhold i slagtesvinefoder

Læs mere

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer

Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer PlantedirektoratetSFG Den 27. februar 2006 Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer Indhold: 1. Indledning 2. Fuldfoder, tilskudsfoder og diætetisk foder (kan bruges med basis)

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK

ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK ENERGIUDNYTTELSE AF FIBRE I DANMARK Chefkonsulent Per Tybirk, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 EMNER Hvor er tabelværdier forskellige? Dansk og hollandsk energivurdering FEso til 10-års

Læs mere

Råprotein i slagtesvinefo der

Råprotein i slagtesvinefo der Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning

Læs mere

SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1

SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Notat SEGES P/S Planter & Miljø Forenkling af tabeller mv. i FTO Ansvarlig KPL Oprettet 17-11-2015 Projekt: 9738, Farmtal Online Side 1 af 1 Oprydning/forenkling af tabeller i FTO Optimering af FarmtalOnlines

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

HÅNDTERING AF EFFEKTER AF FYTASE, XYLANASE OG SYRER VED FODEROPTIMERING

HÅNDTERING AF EFFEKTER AF FYTASE, XYLANASE OG SYRER VED FODEROPTIMERING & European Agricultural Fund for Rural Development HÅNDTERING AF EFFEKTER AF FYTASE, XYLANASE OG SYRER VED FODEROPTIMERING NOTAT NR. 1307 VSP anbefaler, at der ikke bruges matrixværdier INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED

HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Komplet startfoderprogram til grise

Komplet startfoderprogram til grise Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er

Læs mere

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors 2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1.

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1. Det danske fodervurderingssystem til svinefoder Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1. september 2006 Rapport nr. 30 Dato: Maj 2006 Forfattere: Per Tybirk Anders Bjerring

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport

Læs mere

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8. Prisdatabasen Maj Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling i

Læs mere

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8. Prisdatabasen Juli 2017 Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN

NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NYE AMINOSYRENORMER TIL SØER OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1308 Normerne for lysin, methionin, treonin og tryptofan i diegivningsfoder er hævet

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

VELKOMMEN TIL GET2PET

VELKOMMEN TIL GET2PET VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Fodermøde Svin KHL Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Kornkvalitet i ATR Altafgørende, at kvaliteten af råvarerne er i orden. Hvilke kriterier skal sættes op, for at sikre

Læs mere

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella

viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne

Læs mere